Aus Schleswig. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk notits, originalen følger nedenfor:

Håbet om at kongen af ​​Danmark ville lytte til slesvigernes klager over sprogtvangen, mens han var i Angel, blev ikke opfyldt. Kort før hans afrejse fra Glücksburg var flere hundrede landsmænd fra de egne, hvor det danske sprog var påtvunget skole og kirke, samlet sig dér for at overrække kongen en bøn om ophævelse af den forhadte foranstaltning; men de fik ikke audiens, og skønt kongen for to år siden i Tønder gav håb til en deputation fra vestlige herred, der blev præsenteret for ham i samme formål, skete der intet, og ministrenes beslutning om ikke at ændre noget i Slesvigs sproglovgivningen er mere sikker end nogensinde. Ja, der tales endda om, at de såkaldte "blandede distrikter" udvides til Nordfrisland, idet etableringen af ​​danske gudstjenester og dansk skoleundervisning sideløbende med det relevante tysk for de vestfrisiske øer Sild, Föhr og List ville blive omfattet. Her er det i øvrigt højst de fra Jylland indvandrede tjenestefolk der taler dansk, mens alle øvrige kun taler frisisk, plattysk og standardtysk.

Die Hoffnung, der König von Dänemark werde den Beschwerden der Schleswiger wegen des Sprachzwangs Gehör leihen, währen er sich in Angeln aufhielt, hat sich nicht bestätigt. Kurz vor seiner Abreise von Glücksburg hatten sich dort mehrere Hundert Landleute aus den Distrikten, wo die dänische Sprache der Schule und Kirche aufgezwungen wurde, versammelt, um dem König ein Gesuch um Wiederabstellung der verhassten Massregel zu überreichen; allein dieselben wurden nicht zur Audienz gelassen, und obwohl der König vor zwei Jahren in Tondern einer ihm zu demselben Zweck vorgestellten Deputation der westlichen Harden Hoffnung gemacht, so ist doch nichts geschehen und der Entschluss der Minister, es zu keiner Veränderung in der schleswig'schen Sprachgesetzgebund kommen zu hoffen, steht so fest wie je. Ja, man spricht sogar davon, dass die sogenannten "gemischte Distrikte" eine Ausdehnung nach Nord-Friesland hinein erfahren sollen, indem die Einrichtung dänischen Gottesdienstes und dänischen Schulunterrichts neben dem betreffenden deutschen für die westfriesischen Inseln Sylt, Föhr und List beabsichtigt wäre, wo beiläufig höchstens die aus Jütland eingewanderten Dienstboten dänisch, alle Uebrigen aber nur friesisch-, platt und hochdeutsch sprechen.

(Aschaffenburger Zeitung 18. oktober 1859)

Se også indslaget om etatsråd Regenburg her på bloggen.

Christian Edvard Forting (1809-1875): Frederik VII (1808-1863). Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Løgstør. (Efterskrift til Politivennen)

Løgstør, den 11te October.

"De har selv været her i Løgstør, Hr. Redacteur ! og kjender da vore saakaldte Gaders Beskaffenhed, idetmindste ved Dagens Lys, og kan saa let slutte Dem til, hvorledes de maae være nu i disse mørke, regn- og sludfulde Aftener, da ikke en eneste Lygte oplyser disse med utallige fremspringende Huushjørner forsynede, med Smuds og Steen opfyldte, Gader. Dog dette være nu som det er, endskjøndt det baade kunde og burde have været anderledes; kun forekommer det mig, at jo slettere vore Gader ere, desto større Pligt paahviler der Politieøvrigheden til at paasee, at Folk ikke upaatalt forøge de forhaandenværende Farer ved at henstille paa Gaderne om Natten Vogne, Tømmer, Tønder og Gud veed hvad. At dette finder Sted, ikke en enkelt Gang, men dagligt, ikke paa et enkelt Sted, men næsten i hver Gade og Stræde, er Noget, som Enhver her i Byen veed og som Mange ubehageligt have maattet faae at føle. Man er derfor ogsaa her saa vant til slige Uskikke, at naar man en Aften tørner imod en Vognstang eller falder over et Stykke Tømmer og forslaaer baade Arme og Been, saa trøster man sig med den Tanke, at man kun har deelt Skjæbne med mange Andre, og at det nu engang ikke skal være anderledes. Jeg skulde heller ikke være falden paa at omtale dette, hvis jeg ikke i Løverdags havde seet et saa tydeligt Beviis paa den hensynsløse Ligegyldighed imod Folks Lemmer og Helbred, at jeg ikke har kunnet lade det gaae upaatalt hen. I en af Byens meest befærdede Gader, hvor det kun er muligt at gaae tørskoet paa et meget smalt Fortoug, var man nemlig beskjæftiget med at lappe paa dette og udgravede til den Ende en meget stor Steen, for at rette paa dens Stilling; men om Aftenen forlod man Arbeidet og lod Stenen henligge midt i Fortouget i det udgravede Hul, som idetmindste er 1 Alen dybt, og det uden at afspærre Færdselen og uden i mindste Maade at underrette Folk om, at de maatte tage sig ivare; Følgen var da naturligviis ogsaa, at idetmindste Een, og rimeligviis Flere, styrtede i Hullet. At han imidlertid slap med at skrabe Huden af sit Been, er ikke den tilsynshavende Øvrigheds Skyld, og havde det været en ældre Mand, kan Ingen vide, hvad Følgen var bleven. Igaar, Søndag, henlaae Stenen uforandret og har rimeligviis ogsaa været der om Aftenen, da saa Mange færdes paa Gaderne; thi her er ikke Tale om Politietilsyn med Gaderne, og seer man endog Politiebetjenten ude, saa er det kun for at løbe fra Huus til Huus, for at barbere og frisere Folk; gaaer man paa Politiekammeret og beklager sig for Fuldmægtigen, saa smaaleer han som sædvanligt; og gaaer man til Politimesteren selv, saa svøber han sig høitideligt i sin Slobrok og frabeder sig hver Indblanding af Uvedkommende i hvad der kun angaaer ham.

Haabet om, at Vedkommende, ved at see Sagen fremdraget for Offentligheden, skulde bevæges til at opfylde en saa ringe Pligt, har ledet mig til at bebyrde Dem, Hr. Redacteur! med disse Linier."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 13. oktober 1858)

Løgstør havde på daværende tidspunkt omkring 1.000 indbyggere i selve byen og i hele sognet ca. 1.400.

Koppeepidemi i Faxø. (Efterskrift til Politivennen)

 Korrespondance til den Berlingske Tidende.

Faxø, den 23de Septbr. Desværre synes Koppeepidemien ogsaa at ville fæste Fod hos et, og det under Omstændigheder, der ikke bør blive ubekjendte for de overordnede Autoriteter. Sygdommen bragtes hertil med en Dreng, der for nogen Tid siden kom i Besøg hos en Tømmermands-Familie ved Faxø Ladeplads. Strax efter hans Ankomst brød Kopperne ud hos ham. Efterat han var helbredet ved privat Lægehjælp fra Wemmetofte, gik han ud og færdedes mellem andre Børn uden at smitte disse; derimod bleve Tømmermanden, hans kone og Søn alle angrebne af Sygdommen. Trods Huuslægens Advarsel blandede de sig, saasnart de kunde gaae ud, mellem de andre Beboere, og den Frygt, som disse nærede for, at Smitten derved skulde udbredes videre, har desværre vist sig grundet, idet idag en Væver, der tillige er Arbejdsmand ved Kalkudskibningen, ligeledes er bleven angreben af Kopper, og Symptomer til Sygdommen skulle have viist sig paa flere Andre. Da der fra det locale Sundhedspolities Side endnu ikke er truffet mindste Foranstaltning imod Sygdommens videre Udbredelse, er det vist ikke ubetimeligt gjennem Pressen at henlede de overordnede Autoriteters Opmærksomhed paa denne Sag.

Deres. * * *

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26. september 1859)

I Anledning af den i Berlingske Tidende for 26de d. M. optagne Correspondanceartikel angaaende Koppe-Epidemien i Faxø Sogn, i hvilken Artikel Correspondenten med eller imod sin Villie har meddeelt Offentligheden en Beretning om det i Sagen Passerede, hvorved Sundhedspolitiet kunde komme til at staae i et urigtigt Lys, har jeg paa Embedsvegne troet at burde bekjendtgjøre Følgende, der støtter sig til de til Physicatet indkomne Beretninger fra Klosterlæge Dr. med. Mourier, som af Amtet, ifølge Overeenskomst med Distriktslægen, er bleven bemyndiget til at behandle Sygdommen for offentlig Regning.

Den 27de f. M. anmeldtes det for Klosterlæge Mourier, at et 6 Aars Barn, som fra Kjøbenhavn var ankommet til en ved Faxø Strand boende Familie, var blevet angrebet af kopper. Barnet blev af ham strax taget under Behandling og Sagen anmeldt saavel for Amtet som for Physicus og Distriktslægen, eflerat de vare blevne vaccinerede eller revaccinerede. Amtet gav faa Dage efter sit Samtykke til, at Sygdommen maatte blive behandlet for offentlig Regning under Ledelse af Klosterlæge, Dr. Mourier, der i dette Tilfælde saaledes fungerer ikke som Klostrets private, men som den af Amtet beskikkede Epidemilæge. Det har ikke kunnet forhindres, at de Personer, med hvem det angrebne Barn havde været i nøie Samqvem, forinden Sygdommen var kommen til nogen Læges Kundskab, ere blevne paavirkede af Smitten; men det er at haabe, at Sygdommen, som fra dette Øieblik af ikke har savnet sundhedspolitilig Røgt og Pleie vil lade sig indskrænke til det mindst muligt.

Det søndre sjællandske Landphysicat i Nestved, den 28de Septbr. 1859.

Høegh Guldberg.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. september 1859).

Vanvidskjørsel. (Efterskrift til Politivennen)

Den 1ste dS, forefaldt paa en Landevej lidt Vesten for Varde en Scene af en besynderlig Beskaffenhed. To Vogne, hvoraf den ene var forspændt med 3 Heste, kjørte omkap ved Siden af hinanden i saa stærk en Fart, at de for den ene Vogn forspændte tre Heste bleve løbske. Under Ledet henad Vandevejen faldt efterhaanden de to paa Vognen værende Mennesker at, uden dog ar komme videre til Skade, og et Stykke længere frem tørnede de tre løbske Heste med Vognen mod et Kobbel Køer. Den her stedfundene Forvirring lader sig lettere tænke end beskrive: Roerne, Hestene og Brudstykkerne af en massakreret Vogn imellem hverandre. Samtlige Køer bleve tide tilredte, en af dem mistede i Kampen et Horn, en anden fik Snuden opreven, en tredie blev liggende paa Valpladsen med en Del af Vognen ovenpaa sig. - Vi meddele imidlertid ikke denne Begivenhed for at fortælle en Nyhed, men vi meddele ben for atter at komme tilbage til et Thema, vi tidligere have behandlet, og som vi tro ikke kan omtales for tidl. Der er nemlig der afskyelige Brændevinsfylderi. Det forsikres nemlig, at begge Kudskene for de omkapkjørende Vogne (Christen Nielsen den Ældre af Outrup og Mølleforpagter Mohr af Søvig Mølle) vare drukne, og at dette ogsaa virkelig maa have  været Tilfældet, fremgaaer tydelig af Væddekjørselen, thi ingen ædru og fornuftig Mand vil kunne hitte paa, baade for sin egen og sine Hestes Skyld, ikke at tale om den Fare, han udsætter de Vejfarende for, at gjære sig skyldig i saadanne kaade Drengestreger. (Varde Av.)

(Ribe Stifts-Tidende 17. september 1859)

Beretningen fik følgende ord med på vejen:

- - - Det er ogsaa vitterligt at der, især Markeds- og Torvedagene, i flere Timer kan holde forspændte Vogne udenfor Værtshuse i Varde (og ikke der alene) og vente paa dem, der skulle befordres, medens disse sidde paa Værtshuset og drikke sig fulde, og naar saa Vedk. endelig skulle afsted, er der strax Sammenstimlen af Mennesker for at see de fulde Folk. Bladet henstiller til Værterne, i Menneskelighedens Interesse at give Afkald paa den Smule Fortjeneste, der kan hentes ved allerede berusede Folk - "siden Politiet, der umuligt kan være uvidende herom, lukker Øinene for Scandalen og i den Retning forholder sig passiv". Bladet opfordrer ogsaa Politiemesteren til at paatage sig det Hverv personlig af og til at "lade sig see omkring i Byen; han vilde da tidt komme til Kundskab om Ting, som han nu ikke veed, og som en Politiemester ubestrideligt bør vide".

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 9. september 1859. Uddrag).

Breve fra Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

"Fædrelandet" for Torsdag har begyndt en Række "Breve fra Slesvig--, dateret Husum den 6. Septbr. I den første Artikel hedder det heri blandt Andel: - - Værre er det, naar dansk Patriotisme fra Folkets og Privates Side kun bliver staaende ved Talemaader, og naar Lejligheden til uden Opofrelse at gjøre en patriotisk Opofrelse bliver forsømt. En saadan Lejlighed var Overtagelsen af den nu i tydske Hænder overgaaede Østersforpagtning. Hvorfor greb ikke en af vore store Kjøbmænd den skjønne Lejlighed til baade at gjøre en god Forretning og udøve en mægtig dansk Indflydelse paa en Del af Slesvigs Vestkyst, paa Sild og Halligerne, der for en stor Del ere afhængige af denne Virksomhed? Sagkyndige Mænd herovre ere enige om, al den Nye Forpagtningsafgift (noget over 30,000 Rd. aarlig) endnu er temmelig lavt ansat, idel man baade i de senere Aar har fundet nye og rige Banker, og Afsætningen, fornemlig til Rusland, er tiltagen i høj Grad. Naar man dernæst betænker, at de nuværende Forpagtere tildels ere de Samme som tidligere, saa skjønnes det let, at disse Mænd maa have vidst, hvor fordelagtig Entreprisen tidligere var, naar de nu ikke betænkte sig paa at gaa, om fornødent, op til 36 a 36,000 Rd., eller over det Dobbelte af den tidligere Afgift. Det Samme gjælder om Badestederne paa Før og Sild. Istedetfor at være hovedsagelig danske, som de ved Deltagelse fra dansk Side let kunde blive, saa ere de nu nærmest Samlingssteder for nordtydsk Lediggang, og hvad dermed følger. Danske Kapitaler ere fremmede for disse Etablissementer, danske Badegjæster skorter det ogsaa paa; vore Landsmænd gaa hellere til Tydskland eller Schweiz osv. for at bade sig, end de styrke sig, vor egen dejlige og kraftige Nordsø imellem en Befolkning, som kun venter paa dansk Deltagelse for at blive helt dansk. Jeg har tilbragt nogle Dage begge Steder, og har navnlig paa Sild lært at skatte en tarvelig, dygtig og velsindet Befolkning, der som søfarende har alle Interesser tilfælles med Kongerigets, hvor Enhver taler Dansk med En, endskjønt Kirke- og Skolesprog er tydsk, men som om nogle Aar, naar de ypperlige Bade ville have trukket til sig en stor Søgning fra Hamborg og Nordtydskland, uden at man fra dansk Side viser Øen og dens Opkomst den ringeste Interesse, naturligvis vil være tabt for den danske Nationalitet, ligesom List, der, skjønt hørende under Ribe Amt, har tydsk Kirkesprog, fordi vor egen danske Rigsdag vægrer sig ved at bevilge nogle hundrede Rigsdaler til en dansk Præst paa Øen.

(Ribe Stifts-Tidende 12. september 1859)

Artiklen er en ud af mange hvoraf adskillige blev optrykt i provinsaviserne.

At dokumentationen i Fædrelandet ofte blev farvet af artiklernes hensigt, og ikke altid var i orden, fremgår af flere dementier, bl.a. nedenstående (om et andet emne):

I el "Brev fra Slesvig", som har været oplaget i dette Blad efter "Fædrel.", dadler Brevskriveren den danske Rigsdag, fordi den skulde have nægtet nogle faa Hundrede Rigsdaler til den danske Skole paa List. "Fædrel." oplyser, at Brevskriveren deri har gjort Uret, da Sagen aldrig har været for Rigsdagen. 1819 blev den danske Skole paa List lagt under Tønder Provsti. Den understøttedes af det slesvigske Skolefond indtil 1840, da Understøttelsen inddroges af den slesvig-holstenske Provindsialregering, "fordi Biskolen paa List ikke hørte til Hertugdømmet Slesvig". 1850 henvendte den overordentlige Regeringskommissær i Slesvig, da man fandt, at der nu var Anledning til at bringe det tydske Skolesprog i Samklang med Beboernes Modersmaal, sig til det danske Kirke- og Undervisningsministerium med Opfordring til at tage sig af Skolen; men dette beklagede, ar del ikke havde noget Fond til Raadighed, hvoraf en saadan Understøttelse kunde udredes. Den daværende Undervisningsmimster bær altsaa Skylden, fordi han ikke forelagde den danske Rigsdag el Forslag om at anvende en ringe Sum aarlig hertil. Nu er Undervisningen paa List ordnet saaledes, at Religionsundervisningen (Katechismus) gives paa Tydsk, men der skal tillige holdes dansk Bibellæsning med Børnene; Fædrelandshistorie og Geographi alene paa Dansk, Læsning, Skrivning og Regning i begge Sprog.

(Ribe Stifts-Tidende 24. september 1859).