Gymnastik i Landsbyskolerne. (Efterskrift til Politivennen).

Gymnastikunderviisningen. (Dpt.) Under 17de Mai er fra Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet udgaaet følgende Cirkulaire til samtlige Skoledirektioner:

Gymnastikdirekteuren har henledet Ministeriets Opmærksomhed paa adskillige Hindringer for Gymnastikunderviisningens Fremme ved Landsbyskolerne, som burde søges overvundne; hvortil Direktionens gode Bistand vil være fornøden. Til de væsentligste af disse Hindringer maa henregnes:

1) Mangel paa duelige Lærere. Det er kommet til Ministeriets Kundskab, at der ved adskillige Skoler findes Lærere ansatte, som ikke ere i Besiddelse af en tilstrækkelig Dygtighed i dette Fag, deels fordi de enten ikke i sin Tid selv have nydt gymnastisk Underviisning eller kun erhvervet sig et meget ringe Kjendskab til den, deels paa Grund af Alder og legemlig Svaghed.

Under saadanne Omstændigheder vil Gymnastikunderviisningen i Landsbyskolerne forfeile sin Hensigt, og det vil være i Gymnastikens Interesse, at denne Underviisning unddrages de aldeles udygtige Lærere.

Forsaavidt der da ikke i vedkommende Distrikt maatte findes en eller anden dertil duelig Person , navnlig en afskediget Militair, hvem Underviisningen imod en billig Godtgiørelse kunde overdrages, vil del være rettest, at den stilles i Bero, indtil der ved Vakance i Skolelærerembedet erholdes en dygtigere Lærer. Direktionen anmodes derfor herved tjenstligst om, efterat fornøden Undersøgelse i saa Henseende er foretagen, at indkomme til Ministeriet med Indstilling em Gymnastikunderviisningens midlertidige Ophævelse i saadanne Landsbyskoler, hvor Lærerne enten ved Alder og Svagelighed eller ved Uduelighed og Ubekjendtskab med denne Disciplin maatte skjønnes at være uskikkede til at lede Underviisningen paa en nogenlunde tilfredsstillende Maade, og forsaavidt der ikke maatte findes Lejlighed til at erholde den forsvarligt besørget ved en anden i Distriktet boende Mand. Paa saadanne Steder derimod, hver det skjønnes, at Læreren ikke mangler Duelighed, men Lyst og Villie til at varetage sin Pligt som Gymnastiklærer, vilde det - som i ethvert andet Skolefag, saaledes ogsaa i dette - være utilbørligt at fritage Læreren og standse Underviisningen. Den forsømmelige Lærer bør tilholdes at opfylde sine Pligter, og, naar Tilholdet ikke frugter, drages til Ansvar for sin Forsømmelighed i Overeensstemmelse med Skoleanordningens Forskrifter (Andgn. 29de Juli 1814 Bilag B §§ 2 og 3). Disse Forskrifter efterleves imidlertid ikke allevegne.

2) Mangel paa et alvorligt Tilsyn med Gymnastikundervisningen er ligeledes en betydelig Hindring for dens Fremgang. Det er Ministeriet bekjendt, at i ikke faa Skoledistrikter føres saa godt som intet Tilsyn med de daglige Øvelser, at der ved de halvaarige Examiner ingen Prøve eller Bedømmelse af dette Fag finder Sted, samt at Bestemmelserne i Plakaten af 25de Juni 1828 § 6 paa adskillige Steder sjeldent iagttages; hvoraf følger, at det nidkjære Skolelærer savner Paaskiønnelse af sin Flid, og den forsømmelige bestyrkes i sin Ligegyldighed for et Underviisningsfag, paa hvilkel hans foresatte heller ikke synes at lægge nogen Vægt. Ministeriet maa derfor finde det fornødent at indskærpe Overholdelsen af bisse bestemmelser og herved tjenstligst anmode Direktionen om at have Indseende med, at de stedlige Skoletilsyn ikke tilsidesatte Omsorgen for en forsvarlig Gymnastikunderviisning; i hvilken Henseende Deres Høiærværdighed ved de aarlige Skolevisitationer vil finde Leilighed til at foretage et virksomt Eftersyn og erholde en senere Kundskab om Gymnastikens Tilstand i Skoldistrikterne.

I Forbindelse med det utilstrækkelige Tilsyn maa fremdeles som væsentlig Hindring for Gymnastikens Fremgang nævnes:

3) Mangel paa anordningsmæssige Gymnastikplads og paa behørige Apparater. Det er indlysende, at hvor Læreren er henviist til at benytte en utilstrækkelig Plads, en ujevnet, græsbegroet Markplet, Skrænten af en Bakke, Landeveien eller lignende ubeqvemt Sted til de gymnastiske Øvelser, der vil Underviisningen ikke kunne gives tilbørligt; heller ikke der, hvor de forskjellige Apparater enten ere ufuldstændige eller ubrugelige. Det er imidlertid Ministeriet bekjendt, at der paa adskillige Steder ikke er sørget for Tilvejebringelsen af en Gymnastikplads ved Skolerne, at Pladsen paa andre Steder vel er udlagt, men ikke planeret eller indhegnet, at Apparaterne deels ikke ere fuldstændigt anskaffede, deels ikke stadigt vedligeholdes. Med Hensyn hertil maa Ministeriet ligeledes ansee et skærpet Eftersyn fornødent og herved tjenstligst anmode Direktionen om at ville, efter nærmere desangaaende anstillet Undersøgelse, ved Beretningen om Gymnastikens Tilstand for Landets Vedkommende ved Aarets Udgang meddele Ministeriel Underretning om, hvorvidt der maatte findes Skoler i Direktionens Embedskreds, ved hvilke anordningsmæssig Gymnastikplads ikke endnu er tilvejebragt, og i saa Fald Oplysning om Grunden til, at saadant ikke er skeet.

Et betydeligt Savn for Gymnastikunderviisningen paa Landet er det, at lukkede Øvelsespladse (Gymnastikhuse) i Almindelighed ikke haves, ei heller paa Grund af de med saadanne Bygningers Opførelse og Vedligeholdelse forbundne Bekostninger kunne ventes indrettede til Brug paa de Tider, hvor Vejrliget ikke tilsteder Øvelser under aaben Himmel. Ved Cirkulaire af 25de Marts 1858 søgte Ministeriet, som Direktionen bekjendt, i nogen Maade at raade Bod paa dette Savn ved at lade vedkommende Skoletilsyn opfordre til saavidt muligt at benytte Skolestuerne til Vintergymnastik, og hvor denne Opfordring er bleven fulgt, har Gymnastikken derved vundet kjendelig Fremgang. Opfordringen er imidlertid, som Ministeriet har erfaret, paa mange Steder bleven misforstaaet, som om dermed tilsigtedes, deels at Gymnastikunderviisningen skulde gives i de korteste Vinterdage, efter endt Skoletid, hvilket vilde blive ugjørligt, deels at Skolestuernes Borde og Bænke skulde udflyttes af Huset for at give Plads til Løbe- og Springeøvelser, hvilket ligeledes paa de fleste Steder vilde blive enten ugjørligt eller uoverkommeligt. Hensigten med den ommeldte Opfordring har derimod været denne, at anvise Udvei til paa en beqvem Maade at tilvejebringe Leilighed til Udførelsen af næsten alle de i den autoriserede Lærebogs 1ste Kapitel omhandlede "forberedende Øvelser" , som uden Vanskelighed kunne foretages paa en indskrænket Plads, og hvortil de fleste Skolestuer kunne benyttes, naar Borde og Bænke henflyttes til en Side i Stuen. Indøvelsen af disse forberedende Bevægelser i Efteraarstiden (Oktober og November), naar Veirliget ikke længere tillader Benyttelsen af den frie Gymnastikplads, og i den tidlige Foraarstid (Februar og Marts), for Øvelserne kunne stadigt foretages derude, vil kunne iværksættes uden Ulempe, komme Sommerunderviisningen tilgode og tillige være til Oplivelse for Børnene, som paa disse Aarstider hyppigt mente undvære Legepladsen. En bedre Øvelsesplads end Skolestuen vilde vistnok en i Skolens Nærhed liggende Lo eller Lade være, hvilken for en ringe Leie paa mangt et Sted vel kunde erholdes overladt Skolelæreren til Afbenyttelse, og hvor Lejligheden dertil maatte tilbyde sig, vilde det være ønskeligt, at den benyttedes.

4) Mangel paa stadig og tilstrækkelig Underviisning er fremdeles en væsentlig Hindring for Gymnastikens Fremgang. Det er Ministeriet bekjendt, at Gymnastikunderviisningen i mangt et Skoledistrikt tager sin Begyndelse senere om Foraaret og ophører tidligere om Efteraaret, end Behov gjøres for Vejrligets Skyld, navnlig paa saadanne Steder, hvor de øvrige foranførte Hindringer til deels ere tilstede. Kommer dertil den mellemliggende Høstferie, paa nogle Steder en ustadig Sommerskolegang, paa andre ældste Klasses Fritagelse fra Mai til September, saa skjønnes det, at Gymnastikunderviisningen under saa mange ugunstige Omstændigheder maa reduceres til nogle faa spredte Timer, hvis Benyttelse endda er afhængig af Veirliget. De her nævnte Misligheder ere imidlertid af den Beskaffenhed, at der, med Undtagelse af de ovenanviste Udveie til Udvidelse af Underviisningstiden, ikke er Andet at henvise til, end til et omhyggeligt Tilsyn med, at den Aarstid, som kan benyttes til Øvelser i det Frie, ogsaa bliver benyttet og ikke forkortes eller forsømmes ved Ligegyldighed fra Vedkommendes Side. I denne Henseende maa Ministeriet ansee en skærpet Kontrol fornøden og tjenstligst anmode Direktionen om at drage Omsorg for: at det paalægges samtlige Skolelærere i Skolejournalen at antegne ved hver Uges Udgang, hvor mange Timer der i Ugens Løb er foretaget gymnastiske Øvelser; at vedkommende Forstanderskaber tilholdes at vaage over, at ingen utilbørlig Afkortning i Underviisningstiden finder Sted.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 20. juni 1861).

Baunscheidts Livsvækkeren. (Efterskrift til Politivennen)

Mængden af de miraculeuse Helbredelsesmethoder, der komme til os, især fra Tydskland, er bleven forøget med "Baunscheidtismen", opfunden ved Carl Baunscheidt, Meckanicus i Erdenach ved Bonn. En taknemmelig Patient, der er overtydet om at have fundet Lindring og Redning ved Baunscheidtismen, har udgiver "Kort Anviisning til den rette Opfattelse, Bedømmelse og Brug af "Livsvækkeren"," der er uddraget af og oversat efter den tydske Originals 7de Udgave. Principet i denne Methode har ialtfald det Fortrin, at det er simpelt, og Anvendelsen af den vil vel i de fleste Tilfælde ikke kunne gjøre synderlig Skade. Enten skeer nemlig alene ved "Livsvækkeren", der ikke er Andet end "en Sammenstilling af fint tilspidsede Naale, hvis Bestemmelse er ved deres Stik i Huden - en næsten smertefri Operation - at frembringe kunstige Porer, hvorigjennem alle som Følge af en forstørret Hudvirksomhed paa de lidende Steder af Legemet ophobede, Sundheden dræbende Sygdomsstoffer skaffes en simpel og naturlig Vei til en successiv Afmarsch". Sin store Opfindelse skylder Hr. Baunscheidt Myggene. Da han nemlig en Dag, da han led af et rheumatisk Onde, havde lagt Haanden paa Bordet, vare et Par Myg saa dristige at sætte sig paa denne og stikke. Efter at de vare færdige, fløi de bort, og Smerten med dem. Stikket efterlignes nu ved Livsvækkeren, og den Saft, som Myggene efterlade ved deres Stik, og som fremkalder en Hudirritation, der bidrager til endnu kraftigere og Hurtigere at udskille de optagne Sygdomsstoffer, efterlignes ved en af Opfinderen componeret Olie, hvormed den af Livsvækkeren saarede Hud bestryges. Ved sin Livsvækker curerer Baunscheidt 47 lette og 50 svære Sygdomme, hvoriblandt Cholera, Svindsot og tildeels Kræft. Helbredelsen af Skarlagensfeber er en reen "Bagatel". Al Slags Krampe, som det er umuligt for Videnskaben at blive Herre over, curerer ligeledes "Livsvækkeren" som en Bagatel. For Søsyge bliver man aldeles befriet, naar man strax ved det første Spor af Søsyge anvender "Livsvækkeren" paa Læggene. - Til Slutning yder Forfatteren "den velvillige Læser den Tjeneste, at ilette ham selve Døden". Det maa med Sorg indrømmes, at "Livsvækkeren", skjøndt den rigtignok vækker den indsovede Livskraft og hjælper den til at overvinde Sygdommen, ikke kan forhindre Opløsningen, men denne er ikke saa slem at gaae paa, naar man veed, hvorledes det gaaer Legemet efter Døden. Efter at dette er forklaret, tilføies der: "Skulde nu Baunscheidts Livsvækker ikke mere kunne fjerne den sidste Time, da maa den Døende med rolig Samvittighed betragte sin Død som Broen til Evigheden." (Tdl.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 16. juni 1860)

Annonce fra Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 17. september 1873. Annoncen fortsætter med 9 vidnesbyrd om instrumentets duelighed over for gigt, rheumatisme, tunghørhed, bylder, urinvejsbesvær, forstuvning og astma. Den sidste gang Livsvækkeren nævnes er i forbindelse med en kvaksalversag fra 1900. 

Afhandling om historien.
Brought to life.

Illegale Skrifter confisceret. (Efterskrift til Politivennen).

Flensborg, den 26. Maj. Toldvæsenet skal i langere Tid have næret Mistanke om, at der ved Hjælp af de for Banen ejendommelige Konduktørvogne dreves Smugleri. Ved en Dag i denne Uge at undersøge en saadan Vogn fandt en herværende, bekjendt nidkjær Toldembedsmand blandt Andet en Pakke med den uskyldige Paaskrift "An den Herren Revisor Mathiesen" og i en Parenthes var der tilføjet: "Eisenbahnrechnungsbeilagen". Han forlangte denne Pakke aabnet, og den indeholdt ikke et eneste Jernbanepapir. Det var derimod en Bogpakke, afsendt af den Paagjældendes Broder, Boghandler Mathiesen i Rendsborg, og indeholdt foruden Bøger nogle Smaaskrifter, hvert i flere Exemplarer, af den Art, hvoraf Tydskland siden den sidste Slesvigske Stænderforsamling har frembragt nogle Snese, og hvori den tydske Fanatisme udgyder sil Had mod Danmark og trøster Slesvigholstenerne med, at naar de blot ville holde ud en 2-3 Aar endnu, saa skal Hjælpen ej udeblive. Der synes altsaa, som om det skrappe Gjennemsyn, vort Toldvæsen underkaster Bogpakkerne, som ankomme fra Tydskland, og som hyppig har havt til Følge, at Politiet bemægtiger sig Et og Andet af politisk Indhold, nu medfører, at man betjener sig af Omveje for at udbrede Oprørsskrifter; er det sandt, at der ved denne Lejlighed er forefundet flere Exemplarer af samme Skrift, kan der vel neppe være Tvivl om, at de skulde have været udbredte og solgte underhaanden. Den paagjældende Toldembedsmand gjorde Anmeldelse til Politiet, som strax næste Morgen indfant sig og bemægtigede sig det politiske Smuglegods. Bemeldte Mathiesen er Chef for Jernbanens Revisionskontor, var i sin Tid Insurgentofficer og en af dem, som ved afdøde Konsul Jantzens Beskyttelse blev sendt til England for at sættes ind i Forretningerne. Kompromitteret i Sagen er foruden ham en anden Jernbanekontorist, forhenværende Insurgentofficer og Adjutant hos v. d. Tann. Vore Autoriteter skulle efter Sigende tage Sagen meget alvorlig, hyppige Forhører ere blevne afholdte, dog er ingen Person belagt med Arrest, og det skal blandt Andet have vist sig, at Mathiesen selv kom fra Rendsborg med samme Tog som Pakken; man har altsaa Grund til at antage, at han selv har havt Pakken med sig og godt kjendt dens Indhold. Den er ikke tilfældig bleven tilfaldt ham under falsk Flag af hans Broder ; han er sandsynlig en virksom Deltager i Forbrydelsen. (Dvk.)

(Ribe Stifts-Tidende 5. juni 1860)

Flensborg, den 20. Juni.

Hr. Redakteur! I Deres ærede Blad fandtes for en Tid siden en her fra Byen indsendt Artikel angaaende nogle af et Par Jernbaneembedsmænd begaaede Misligheder med Hensyn til Indsmuglingen af oprørske Skrifter, i hvilken Anledning Korrespondenten i det Hele omtalte de ved den sydslesvigske Jernbane ansatte slesvigholsteenske Bestillingsmænd. Jeg skal tillade mig at meddele Dem nogle Oplysninger i Henseende til de omtalte Personligheder. - Den ommeldte Matthiessen har ikke været ansat ved Jernbanen i nogen offentlig Stilling, men hos Forpagterens Driftsbestyrer, Hr. Louth, under hvem han arbejder ved Gjennemsynet af Driftsregnskaberne. Han blev i sin Tid efter Anbefaling af Jernbanedirekteur, Kammerjunker Krieger og Consul Jansen sendt til England for at oplæres til Stationsforvalter, men efter hans Tilbagekomst modsatte man sig fra den kgl. Befuldmægtigedes Side, at han ansattes i den nævnte Egenskab eller overhovedet i en Stilling, hvor han traadte i umiddelbar Berøring med Publikum, hvorimod man ikke godt kunde hindre hans Ansættelse i en privat Stilling under Hr. Louth. Forøvrigt skildres Mathiesen af dem, der daglig arbejder sammen med ham, som en rolig Mand, der ikke blander sig synderlig i Politik, ligesom han idetmindste tilsyneladende heller ikke hører med til den junggermanische klique her i Byen. Den anden i den ommeldte Sag indviklede Person bliver ogsaa anseet for at høre til de mere uskadelige Slesvig- holstenere. Men den Allerværste af de ved vor Jernbane ansatte Slesvigholstenere, den, der var Sjælen og Tanken i dem, og hvem mange Ligesindede i den Tid skyldte deres Ansættelse, var en Hr. Hirschfeldt, der, saavidt jeg erindrer, arbejdede under Hovedingenieuren i Sir M. Petos Tjeneste, og som nok nu. bestandig i Petos Tjeneste, befinder sig oppe i Nørrejylland. denne den Allerværst, af alle Jernbanens Slesvigholstenere blev i sin Tid antagen paa Anbefaling af den danske Generalkonsul i Hamborg.

(Dannevirke 21. juni 1860)

Ølforbruget. (Efterskrift til Politivennen)

Ølforbruget, det vil sige Forbruget af baiersk Øl, er i de sidste Aar steget i el Forhold, som næsten er Utroligt. Den største af vore baierste Ølbryggere, Kapitain Jakobsen, leverer nu omtrent 20 til 30 Gange saa stort er Kvantum Øl, som da han begyndte paa Produktionen. Det næststørste Ølbryggeri, Heymanns paa Gamle Kongevej, har udvider sin Produktion til det fir- eller femdobbelte; endelig vil "Rabeshave", der er et af de ældre Bryggerier, sikkert ogsaa nu forøge sin Produktion. Samtidigt hermed er der anlagt er stort baiersk Ølbryggeri paa Aktier ved Store Vibenshus og et mindre paa Vesterbro af Fabrikant Struch. Det voxende Forbrug fremgaaer ogsaa af det stigende Antal af Ølhaller. Brygger Heymanns Pavillon paa Gamle Kongevej er siden dettes Anlæg 3 Gange bleven udvidet; han bygger nu desuden en Ølhalle foran paa Vesterbro, hvor ligeledes Struch anlægger en saadan. Der er endvidere Tale om, at det Aktieselskab, der kar anlagt Bryggerier ved Store Vibenshus, og i hvilket Dhrr. Owen Co. have den betydeligste Andel, staaer i Underhandling om Erhvervelsen af Glacisholms Have lige udenfor Vesterport, der steder op til Kongens Klubs Sommerlokale, for derpaa at anlæge en storartet Ølhalle. (Sorø A.)

(Ribe Stifts-Tidende 4. juni 1860)

Cirkus Renz. (Efterskrift til Politivennen)

(Kjøbenhavn, den 31te Mai). Det Renz'ske Kunstberiderselskab lader til at ville samle Sommerens Hovedinteresse, og Forlystelsesselskaberne Alhambra og Tivoli ville faae en farlig Medbejler. Hr. Renz gjør imidlertid vist ogsaa Regning paa, at de mange Tilreisende baade fra Landet selv og Udlandet skulle i den smukke Sommertid søge Hovedstaden flittigere iaar end ellers. Men hvad de dyrere Pladse angaaer, synes han ikke at have betænkt, at de mere Formuende netop nu tage paa Landet, saa at han ikke kan gjøre Regning paa stadigt Besøg; og i det Hele bestaaer jo Københavnernes meget omtalte Forlystelseshang deri, at næsten Alle kunne tage Deel i billige Smaafornøielser til en Mark, høist en Rigsort, hvilket jo ogsaa Forlystelsesstederne have vidst at indrette sig efter. Hr. Renz har anlagt sin Entreprise efter en stor Maalestok. Han har et Personale paa ialt 130 Personer, deri indbefattet baade Kunstnere, Orchester og Staldkarle. Antallet af Heste beløber sig til henved 80. Hertil traves, at han har en daglig Indtægt af 1000 Rd., for at kunne bestaae. Circus rummer 3000 Mennesker, der betale fra 24 Sk. indtil 8 Mark. Det Høieste, der kan komme ind ved fuldt Huus, er da henved 1500 Rd. Den daglige Udgift til Selskabet er c. 800 Rd. Circus, som Tømmermester Blom har bygget, har kostet ham 8000 Rd. Nu kan han vel regne Noget paa at holde Interessen spandt derved, at han stedse har noget Nyt at byde, men dette kan dog ikke gjælde om de vigtigste Kunstnere og Kunstnerinder, som Publicum vil see næsten hver Aften. Der kan derfor nok være Spørgsmaal om, hvorvidt en Entreprise, der har kunnet gaae i Buer paa 300,000 a 500,000 Indvaanere ogsaa skal kunne betale sig i en By paa 150,000, hvor ingen rig Adel kan holde dyrt betalte Loger besat. Han skal heller ikke have ventet glimrende Affairer her, men ogsaa han nødes jo til at vexle Sted, for ikke at trætte de Steder, der alt kjende hans Circus. - En Anke, der ikke kan reises imod Entrepreneuren, er den slette Udgang i Ildebrandstilfælde. Vel er Sandsynligheden herfor ikke stor, da der ikke er Noget, der forstyrrer Lysene; men Muligheden er der dog altid ved et letbygget Træhuus. Anken maa rettes imod vedkommende Bygningspolitie, der af egen Drift burde have itide paatalt Sligt ved et Arbeide, der har staaet paa i flere Maaneder.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 1. juni 1860)

Cirkus Renz gav forestillinger i Gyldenløves Bastion. Avisen fik ikke ret i sine forudsigelser. Det gik godt for Cirkus Renz der spillede til slutningen af august 1860. 

De, af Hr. E. Renz fra Berlin bestyrede Beriderselskab gav d. 28. sin første Forestilling (den for sammes Regning opførte Cirkus i GyIdenløves Bastion. Lokaler, som er meget rummeligt, var aldeles propfuldt; selv den for Hofferne bestemte Loge var fyldt af "Kjendere", fra Samfundets høieste Steder. Hr. Renz's Selskab synes at raade over meget gode Kræfter; flere ganske udmærkede Ryttere og adskillige unge og skjønne Damer producerede sig i den højere Ridekunst, afvexlende med Forestillinger i Liniebands, Gymnastik og komiske Mellemspil, der frembøde et og andet virkelig Nyt. Forøvrigt vare de fleste af de Heste, der viste sig paa Banen, virkelig "first race", og et Par af dem endogsaa saa mesterlig dresserede, at man kun sjeldent turde finde Mage dertil. Publikums Stemning var den bedste, og der var ikke en af de Fremtrædende, der ikke høstede der mest begejstrede Bifald; Skolehesten Blonder ikke mindre end den unge Mademoiselle Catharine Renz. (Fdl.)

(Ribe Stifts-Tidende 2. juni 1860)

I Renz's Circus i Kjøbenhavn har været flere Fataliteter med Selskabets Primadonna, Bestyrerens Broderdatter, Kätchen Renz. Denne sceniske Gudinde skal allerede have stukket "europæiske" Hjerter ibrand, saa at endog Østerrigs unge Keiser i et Statsraadsmøde, hvor der blev talt om Nødvendigheden af at indkalde en "Conferents", foer op af Drømme og udbrød : hvad? Kätchen Renz? Om nu Amor eller Amouretter ogsaa i Kjøbenhavn have ageret bag Coulissen, vides ikke saa nøie, men det er dog nok en urigtig Conjectur naar man har tydet det som erotisk Motiv, at den unge Dame for noget siden forsvandt fra Forestillingen og gjorde Udflugt eller snarere tog Flugten til Bellevue. En temmelig haard Begegnelse fra Bestyrerens Side siges at have været det sande Motiv. Derefter har vel atter fundet en Udsoning Sted, men den var kun kortvarig og Publicums Yndling kom ikke frem igjen fra den mystiske Coulisse, thi da der til i Løverdags Aftes var anmeldt revancherende Benefice for hende, maatte den kaldes tilbage; Kätchen har foretrukket Flugten fra det Hele. Det siges i  "Fdrl.", at hun har taget Veien over Götheborg til Christiania, hvorhen Brodrene Godfroy af det Renzske Selskab og deres Søster tidligere have begivet sig. Hele Selskabet synes saaledes at befinde sig i revolutionair Tilstand.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 16. juli 1864).

Direktøren for det berømte Kunstberiderselskab, som for Tiden giver Forestillinger i Kjøbenhavn, E. Renz, har indrykket følgende i "B. T. ": Til behagelig Underretning for det ærede Publikum! I de sidste 14 Dage har min Niece, Kätchen Renz, ved hendes Bortløben givet Anledning til megen Omtale. For at give Sandheden Ret, føler jeg mig foranlediget til at meddele Følgende til Sagens Oplysning. Forud tillader jeg mig at bemærke, at Kätchen ikke er mit eget Barn, men er en Datter af en af mine Brødre; jeg tog hende i Aaret 1850 fra min Broder, som levede i trykkende Forhold og desuden var Fader til flere Børn, og da hun var saa forsømt, gav jeg hende i Pension til Fru Regeringsraadinde v. Vandemer i Berlin for at opnaa en nogenlunde menneskelige Dannelse hos hende. I Aaret 1852 tog jeg hende til mig igjen, for at uddanne hende i min Kunst. Siden disse 8 Aar er hun bleven behandler som mit eget Barn, hvorved hun ogsaa fejlagtig meget ofte af det højtærede Publikum er bleven anseet for min Datter, idet hun deltog i al den Opmærksomhed og Opdragelse, som blev mine egne Børn til Del, og at overhovedet intet blev forsømt for at danne hende, ikke alene til en god Kunstnerinde, men ogsaa for at opdrage hende til en anstændig Pige, ville alle de, som kjende mit Hus nærmere, kunne bevidne; at der ved denne Lejlighed udfordres en stor Udgift for Undervisning, som Skolekundskaber, Musik og Dandselærer, vil enhver Familiefader kunne forstaa at vurdere. Desværre viste hun ved alle disse Lejligheder den største Letsindighed, hvilken jeg imidlertid som Onkel altid dækkede med Kjærlighedens Kaabe og gjerne tilgave hende, Siden en kort Tid indtraadte desværre et nyt Vendepunkt ; jeg havde engageret en Familie Godefroy, men hvis ægte Navn er Schossig, hvilket de af Frygt ikke førte, fordi de tro at finde deri en Skam, at de tilhøre den israelitiske Religion; en af Sønnerne bedaarede Pigen for at gjøre hende føjelig for enhver af hans Hensigter; hun fulgte mere dette Menneskes Indskydelser end alle deres Raad, som mente det godt med hende. Da jeg nu til min Skræk saa, hvorvidt disse Forvildelser fandt Sted, forsøgte jeg et sidste Middel: at løse Kontrakten med hin Familie, og betalte et Offer af 1421 Rd.; først nu viste sig, hvorvidt Sagen var modnet; hun forlod om Natten den 28de f. M. mit Hus; ved Hjælp at Politiøvrigheden blev hun fundet og bragt mig igjen næste Dag; hun viste Anger og lovede Bedring, men hvilket kun skete for at formindske min Aarvaagenhed. Den 14. ds. er hun paany forsvunden, og jeg troer nu fuldkommen at have efterkommet en Onkels og Slægtnings Pligter og anerkender hende fra nu af ikke mere som min Niece, da hun ved denne Handling har skjændet mit Navn, hvilket jeg hidtil har bevaret uplettet. Hun berøver sig ikke alene en Støtte for Fremtiden, men lammer mig ogsaa i min fremtidige Godgjørenhed mod mine fattigere Slægtninge, hvis Antal er stort, og at hvilke jeg i dette Øjeblik har en Enke efter en af mine Brødre med umyndige Børn, og ligeledes 2 saadanne af en anden fattig Søster hos mig, som jeg opdrager som mine egne Børn.

(Ribe Stifts-Tidende 19. juli 1860)

Hr. Renz, hvis Forestillinger snart ende her for denne gang og som derpaa nok gjør en Tour, ikke til Tydskland, men til St. Petersborg, gaaer for at være "en Mand paa 2 Millioner". Hans Udgifter her ere 500 Rd. hver Dag; "Kautschukmanden" alene har 1100 Rd. og Loisset 1000 Rd. maanedligt osv. Men desuagtet skal han tage et smukt Overskud med herfra. Det kan heller ikke nægtes, at han har bragt det til noget ret Genialt i sin artistiske Art, baade ved at samle alt det Bedre og ved at skabe en Illusion og gyde en vis Poesie over Fremstillingerne, som man ellers savner. Saaledes danner "Hjortejagten" en meget smuk Finale, hvor man ganske troer sig hensat i Virkeligheden, og denne erholder en malerisk Fremstilling. Luftspringet hører ogsaa til de usædvanlige Evolutioner, som overraske baade ved Opfindelsen og ved Udførelsen. Hestenes Dressur, for paa sin Homerisk først at nævne dem, er sjelden og Rytterne og Rytterinderne dristige og gracieuse.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 27. august 1860)

Annonce for Cirkus Renz i Dagbladet (København) 6. august 1860.

Ernst Renz (1815-1892) var sammen med  Eduard Wollschläger (1811-1875) de første cirkusdirektører. Renz grundlagde i 1843 sit eget lille cirkus, fra 1846 med hjemsted i Berlin. Det blev senere Tysklands største cirkus med egne bygninger i Berlin, Wien, Hamburg og Breslau. Renz var berømt for hestedressur og organisationstalent. Han fornyede også cirkuspantomimerne. I 1897 måtte hans cirkus lukke. Albert Schumann (1858-1939) rykkede ind i Renz-bygningen i Berlin, og Paul Busch (1850-1927) overtog bygningerne i Hamburg og Breslau.

Edvard Valdemar Harboe (1834-1883): Cirkus Renz i Jernbanegade. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

I Danmark husede Hippodromen fra 1855 cirkusforestillinger, men blev ombygget til Folketeatret allerede i 1857. Ellers var det europæiske cirkusselskaber på gæstespil, udover Renz, Gautier, Hinné, Houcke, Schumann, Salamonsky og Ciniselli. Indenlandske cirkusdirektører dukkede op fra 1880'erne. Ernst Renz var den første lejer til Cirkusbygningen i København i 1886 og i 1888.