Tyverier paa Stevns. (Efterskrift til Politivennen)

Tyverier og Rapserier høre næsten til Dagens Orden paa Stevns. Alle tale derom; kun Politiets Øine og Øren synes at mangle Evne til at opfatte Situationen. I flere Tilfælde optages ikke engang Forhør og naar det skeer, leder det som oftest til Intet, naar Amtet ikke af og til lægger sig derimellem og sender Forhørsacten tilbage til yderligere Behandling. Forhørene ang. den store Ildebrand paa Vemmetofte ledede mærkeligt nok til Intet, endskjøndt det er Manges lydeligt udtalte Mening der paa Egnen, at Aarsagen til Ildens Opkomst ikke havde været vanskelig at opdage. Havde Kammerjunker Toxverdt indbudt Amtmanden eller dennes Fuldmægtig til at overvære Forhørene, saaledes som han, for at faae sin "Dygtighed" som Forhørsdommer stadfæstet, gjorde ved Forhøret over en ældre Gaardmand i Ourup, der var tiltalt for - udviist uteerligt Forhold imod et lille Pigebarn var Udfaldet muligviis blevet et andet. Ved denne Leilighed passerede nemlig den Mærkelighed, at Amtsfuldmægtigen, der boer i samme By som Inqvisiten og efter Hr. Toxverdt's Anmodning var kommen tilstede ved Gjenoptagelsen af Forhøret ifølge Amtets Ordre, bragte den Anklagede til Bekjendelse, efter at Inqvirenten havde maattet opgive Forsøget og var i Begreb med at slutte Forhøret som frugtesløst. Afvigte Vinter forsvandt Ænder, Høns og Fødevarer fra Gaarde og Huse i Storeheddinge. En betydelig Masse Fidt i 6 store Krukker blev, imedens Gader og Veie vare bedækkede med Snee, stjaalet og bortslæbt fra en af Storeheddinges Indvaanere. Man nøiedes ikke med paa Marken at rive Ulden af Faar og Lam, men man sammendrev dem tillige i Flokke paa et for Tyvene belejligt Sted og udtog der et eller flere Lam, imedens man til en anden Tid slagtede og flaaede en Bede paa Marken osv. En fattig Kone mistede et heelt Stykke Lærred. En Huusbonde anmeldte, at der var frastjaalet hans Karl 30 Rd. Politiet indfandt sig og spurgte Huusbonden, om denne vilde have Noget gjort ved Sagen, hvortil han gav et ironisk Svar, og - derved blev det. Fra en Muurmester i Faxe blev der for nogen Tid siden stjaalet 300 Rd. Til Løn for at have meddeelt sin Mistanke om Gjerningsmanden blev han som Injuriant idømt en Bøde af 10 Rd. Fra en større Jordbruger blev alle Jerntænderne bortstjaalne af en paa hans Mark staaende Harve. Paa Jorden fandtes Spor eller tydelige Indtryk af, at en ualmindeligt smalsporet Vogn nylig havde været paa Stedet. Endskjøndt det lod sig oplyse, at en mistænkelig, for Tyveri og andre Forseelser flere Gange tiltalt og dømt Person havde solgt Harvetænder paa samme Tid til en nærboende Smed og for denne opgivet at have kjøbt dem af en Kludekræmmer, som eier en smalsporet Vogn til at trække ved Haandkraft, blev dog fra Politiets Side ikke heller foretaget Noget ved denne Sag, uagtet den Bestjaalne ved en Sammenkomst med Politiemesteren fortalte hvad der var passeret. Fra Korridoren hos en Embedsmand i Storeheddinge blev i Slutningen af sidste Vinter bortstjaalet et Klædningsstykke. En omrejsende Haandværkssvend , som havde været paa Stedet, var seet at gaae ud af Byen, iført et lignende Klædningsstykke. Den Bestjaalne indfandt sig umiddelbart efter paa Politiemesterens Comptoir og berettede det Passerede; men endskjøndt han tilbod sig at ville lade spænde for sin Vogn, og, naar man vilde medgive ham en Politiebetjent, sætte efter Personen, som var vandret ud ad Veien til Kjøge, var det ham ikke muligt at sætte Politiet i Bevægelse. Ærgerlig gik han hjem, skrev med den just i samme Øieblik afgaaende Post et Par Linier til Byfogden i Kjøge, og denne lod endnu samme Dag den paagjældende Person ved hans Ankomst dertil anholde. Da det derefter viste sig, at denne var i Besiddelse af det omhandlede Klædningsstykke og bekjendte Tyveriet, blev han næste Morgen ført tilbage til Hr. Toxverdt, som nu fik den Fornøielse at fælde hans Dom. (Eft. Fdrl.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 27. september 1861).

Hellested i Stevns. Tegnet af G. Emil Libert. Illustreret Tidende 23. september 1866.

Kommunalskolerne. (Efterskrift til Politivennen)

Kiøbenhavns Kommune har i Løbet af den sidste Snees Aar gjort store Fremskridt, ikke blot i materiel Henseende - man behøver kun at sammenligne Brolægningen, Belysningen og Vandforsyningen med Fortidens - men ogsaa i immateriel Henseende; endnu førend man tilveiebragte hine materielle Goder, foregik Reformen i Skolevæsenet, og trods den Modstand, som de voxende Udgifter selvfølgelig maatte fremkalde, er man gaaet fremad, idet man med Rette har antaget, at de Frugter, som ere Resultater af et forbedret Skolevæsen, ere af en Værdi, der ikke let lader sig udmaale, men som senere eller tidligere fuldt ville opveie de Offre, man har maattet gjøre. 

Antallet af skolesøgende Børn er i Kjøbenhavn 17,284, hvoraf, ifølge Skoledirektionens Beretning for 1850, ikke færre end 7102 nyde Underviisning i Kommunens Skoler, i Betalings-, Fri eller Fattigskoler. Forældrene yde et maanedligt Bidrag af 2 til 3 Mk. som Vederlag for Underviisningen i den førstnævnte Art Skoler; men dette er selvfølgelig utilstrækkeligt til at afholde Kommunens Omkostninger; i 2 af Betalingsskolerne er endogsaa Kommunens Udgift for hvert Barn større end i de to Afdelinger af den forenede Friskole, hvilket har sin Grund deri, at Underviisningen meddeles i noget større Omfang i Betalingsskolerne, ligesom Børneantallet ogsaa yder Indflydelse herpaa, idet Antallet i den ene af de nævnte Betalingsskoler (Nørre Allees) er ikke lidet mindre end i de øvrige Skoler, hvorved en større Andeel af de forskjellige Udgifter, der ikke formindskes i Forhold til Børneantallet, falder paa hvert enkelt Barn. Den mindre udstrakte Underviisning, som gives i Friskolerne, havde man paatænkt at udvide ved Optagelsen af et nyt Fag, Fædrelandshistorien, der dog ikke skulde medføre hverken en Forøgelse i Timetallet eller i Lærerpersonalet, idet man vilde give dette Fag 1 Time ugentlig i Friskolernes to øverste Drenge- og Pigeklasser, saaledes at disse Timer toges fra Religionsundervisningen. Da imidlertid Skolekommissionen ved den vestre Afdeling af Friskolen havde Betænkeligheder ved at gaae ind paa at tage den dertil nødvendige Tid fra Religionsundervisningen, skjøndt den anerkjendte det Hensigtsmæssige ved Indførelsen af dette Fag i Friskolen, blev Sagen sat i Bero, uagtet Kommissionerne for Frelserens Sogns Friskole og for den østre Afdeling af Friskolen i deres Betænkning havde tiltraadt Forslaget, og væsentlige Grunde tale herfor.

I Løbet af de sidste Aar har en Forandring af endeel Betydning for Skolevæsenet været paa Bane, nemlig Nedlæggelsen af de tidligere Kirkeskoler og Anvendelsen af deres Midler, men Sagen er endnu ikke fuldstændigt ordnet; Forhandlingerne med Marineministeriet om Afleveringen af Holmens Kirkeskoles Midler ere ikke rykkede frem, uagtet Skoledirektionen gjentagne Gange har bestræbt sig for ved Kulturministeriets Mægling at komme til en endelig Afgjørelse om dette Punkt. Skoledirekteuren har udarbeidet et Udkast til en Plan for den nye Middel- eller Borgerskole, som i det Væsentlige er bifaldt af Direktionen, og man har troet at kunne lade Skolen kræve i Virksomhed med een Drenge og een Pigeklasse ved Udgangen af Sommerferien i indeværende Aar; hvorvidt dette er skeet, er os ubekjendt. Det er Hensigten at benytte den forrige Frue Kirkeskoles Bygning (paa Hjørnet af Pederhvitfeldtstræde og Krystalgade) samt Skolen i Laxegade til midlertidige Drenge- og Pige-Klasser af den nye Middel- eller Borgerskole, indtil en Grund kan blive indkjøbt og en ny Skolebygning opført. Man har derfor beholdt disse Bygninger og ladet dem reparere, hvorimod de ældre Kirkeskolebygninger ere bortsolgte. Kirkeskolebygningen paa Hjørnet af Pederhvitfeldtstræde og Krystalgade har imidlertid foreløbig været anvendt til Brug for en Afdeling af den forenede Friskole, da man paa Grund af det voxende Antal af Elever i denne var nødt til at gribe til en Udflytning, ligesom for 3 Aar siden, da man Ieiede et Lokale i Pilestræde, og det uagtet der nu findes to Friskoler. Det er en Selvfølge, at Opnaaelsen af Kirkeskolens Elever i de alt bestaaende Skoler maatte tilveiebringe nogen Forstyrrelse, og dette viste sig navnlig i 1859 i Vester-Betalingsskole i Suhmsgade. Denne blev efterhaanden saa overfyldt, at man maatte tye til extraordinaire Foranstaltninger og standse Indskrivningen af Børn, saa at de Forældre, der meldte sig med Børn til Indskrivning, bleve, uagtet de boede i Skolens Distrikt, henviste til østre Betalingsskole, dog undtoges derfra de Børn, som boede paa Vesterbro eller ganske nær ved Skolen. Endeel Børn, hvis Forældre efterhaanden vare flyttede ud i Gaderne paa Schønbergs Vænge og gl. Kongevei og altsaa hørte til Frederiksbergs Sogn, bleve efter Direktionens Paalæg udviste til dette Sogn. Den nænvte Skole har i forrige Aar mistet sin Inspecteur, nuværende Justitsraad Gammeltoft, om hvem det hedder i Direktionens Beretning, at han ved sin Aand og Dygtighed, sit ualmindelige Administrationstalent, sit humane, ærlige og velvillige Virken har efterladt sig et taknemligt Minde hos Lærere og Elever.

El vigtigt Moment til Berømmelsen af Skolernes Virksomhed og Disciplin er Antallet af forsømte Dage. Gjennemsnittet af de mulkterede Dage har været 242 af 1000, hvoraf et forholdsviis større Antal falder paa Friskolerne end paa Betalingsskolerne, dog har Friskolens vestre Afdeling forholdsviis mange færre mulkterede Dage end Skolen paa Christianshavn, der omfatter baade en Betalings- og Friskole. Aarsagen dertil ligger ikke deri, at de Dage, i hvilke Eleverne blive borte uden Tilladelse, ere færre i denne Friskole end i Skolen paa Christianshavn, men den sidstnævnte Skole er, næst østre Betalingsskole, den af samtlige Skoler, for hvilken der opføres det største Antal af "Dage, forsømte med Tilladelse". Derimod har Antallet af Forsømmelser paa Grund af Sygdom været mærkværdigt lille paa Christianshavn. I Øster og Vester Betalingsskoler udgjorde Forsømmelserne uden Tilladelse kun omtrent Halvdelen af Gjennemsnittet for samtlige Skoler; i vestre Betalingsskole er der endog forholdsvis kun forsømt uden Tilladelse noget over en Trediedel af det Dageantal af denne Art Forsømmelser, som falder paa Christianshavns Skole.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 20. september 1861).

Limfordsfiskeri. (Efterskrift til Politivennen)

Om Fiskeriet i Limfjorden er, efter Depttd., af Controleuren ved bemeldte Fiskeri til Finantsministeriet indgivet en Beretning, som omfatter Tidsrummet fra 1ste April 1860 til 31te Marts d. A. og hvoraf det fremgaaer, at de Arter af Fiskeri, som have været drevne i det forløbne Aar, ere Aalefiskeri, Sildefiskeri og Flynderfiskeri.

1. Aalefiskeriet har talt beskæftiget 1929 Mennesker, hvoraf 652 udelukkende have ernæret sig derved, 1277 kun tildeels, iblandt hvilke Sidste 114 Fruentimmer og 19 Børn. Ialt har dette Fiskeri indbragt 70,119 Rd. Med Hensyn til de enkelte Arter af Aalefiskeriet stiller Forholdet sig saaledes: a. Fiskeriet med Pulsvaad har beskjæftiget 446 Mennesker, hvoraf 19 Børn; af disse have 176 udelukkende og 270 kun tildeels ernæret stg derved; det hele derved rundne Udyptte udgjør 29,226 Rd.; b. Fiskeriet med Bøtvaad har ialt beskjæftiget 176 Mennesker, hvoraf 104 udelukkende og 72 kun tildeels; det vundne Udbytte udgjør 11,650 Rd.; c. Fiskeriet med Sauglyster har beskjæftiget 849 Mennesker, hvoraf 269 udelukkende og 580 kun tildeels have ernæret sig derved; det vundne Udbytte udgjør 16,249 Rd.; d. Fiskeriet med Aalekroge har beskjæftiget 121 Mennesker, hvoraf 35 udelukkende og 86 kun tildeels; det vundne Udbytte udgjør 8462 Rd.; e. Fiskeriet med Ruser har beskjæftiget 85 Mennesker, hvoraf 68 udelukkende og 17 kun tildeels; det har indbragt 3773 Rd.; f. Fiskeriet med Gliber har beskjæftiget 252 Mennesker, hvoraf 114 Fruentimmer; de have Alle kun tildeels beskjæftiget sig dermed, og Udbyttet udgjør 759 Rd. 2. Sildefiskeriet har ialt beskjæftiget 299 Mennesker, hvoraf 230 udelukkende og 69 kun tildeels have ernæret sig derved. Af de enkelte Arter af dette Fiskeri har: a. Fiskeriet med Vaad været drevet af 198 Mennesker, hvoraf 154 udelukkende og 44 tildeels, og indbragt 9590 Rd.; b. Fiskeriet med Bundgarn været drevet af 67 Mennesker, hvoraf 46 udelukkende og 21 tildeels, og indbragt 6458 Rd.; c. Fiskeriet med Ruser været drevet af 14 Mennesker, hvoraf 10 udelukkende, og indbragt 200 Rd.; d. Fiskeriet med Redgarn været drevet af 20 Mennesker, der Alle udelukkende have været beskjæftigede dermed; Udbyttet har udgjort 370 Rd. 3. Flynderfiskeriet har beskjæftiget 1199 Mennesker, hvoraf 983 udelukkende have beskjæftiget sig dermed og 216 tildeels; det har givet en Indtægt af 64,319 Rd. Af de enkelte Arter af dette Fiskeri har: a. Fiskeriet med Landdragningsvaad været drevet af 163 Mennesker, der Alle udelukkende have beskjæftiget sig dermed, og givet et Udbytte af 6510 Rd.; b. Fiskeriet med Snorvaad været drevet af 329 Mennesker, hvoraf 277 udelukkende og 52 tildeels have beskjæftiget sig dermed; Udbyttet har udgjort 24,805 Rd.; c. Fiskeriet med Redgarn beskjæftiget 707 Mennesker, hvoraf 543 udelukkende og 164 kun tildeels; det har indbragt 33,004 Rd. Af de 3427 Personer, der efter det Foranstaaende have været beskjæftigede med Fiskeriet i Liimfjorden, have c. 670, altsaa omtrent 1/5 af samtlige Deeltagere, været fra Øen Fuur, hvoraf atter de 5/6 udelukkende have været beskjæftigede dermed og kun 1/6 har drevet det som Bierhverv; af disse 670 have over Halvdelen drevet Flynderfiskeri, henimod Halvdelen Aalefiskeriet og kun meget faa Sildefiskeriet. Efter Fuur have Sognene Harboore, Gjøl, Lihme og Byen Nykjøbing leveret det største Antal Deeltagere, idet der dog fra intet af disse Sogne har været 200 Deeltagere (fra Harboøre, hvorfra de fleste, er Antallet kun c. 180 eller omtrent 1/19 af det hele Antal). De øvrige Deeltagere i Fiskefangsten ere spredte over næsten alle til Liimfjorden stødende Sogne, hvoraf dog nogle kun have været repræsenterede af ganske enkelte Deeltagere. Det fremgaaer af Indberetningen, at det hele ved Liimfjordsfiskeriet vundne Udbytte har udgjort 151,056 Rd. eller lidt over 44 Rd. pr. Individ. Af denne Sum har Aalefiskeriet indbragt henimod Halvdelen, Flynderfiskeriet omtrent 2/5 og Sildefiskeriet c. 1/9. Af Fiskerierne med de enkelte Redskaber har Aalefiskeriet med Pulsvaad indbragt c. 1/5 af det hele Udbytte, Flynderfiskerier med Snorvaad c. 1/6, Flynderfiskeriet med Redgarn imellem 1/4 og 1/5 og Aalefiskeriet med Sauglyster c. 1/9. Sammenligner man de enkelte Arter af Fiskeri med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvor indbringende hvert af dem har viist sig at være, sees det, at Aalefiskeriet har givet en Gjennemsnitsindtægt af noget over 36 Rd. pr. Menneske. Sildefiskeriet af imellem 55 og 56 Rd. og Flynderfiskeriet af henimod 54 Rd., hvorved dog maa mærkes, at af Deeltagerne i Aalefiskeriet har over Halvdelen kun deelviis beskjæftiget sig dermed, imedens af Deeltagerne i de tvende andre Arter det langt overvejende Antal har været udelukkende beskjæftiget dermed. Aalefiskeriet med Pulsvaad har givet en Gennemsnitsindtægt af 65 Rd. pr. Menneske, Aalefiskeriet med Bøtvaad af c. 66 Rd. og Flynderfiskeriet med Snorvaad af ca. 75 Rd., imedens Aalefiskeriet med Gliber kun har givet et Udbytte af ca. 3 Rd. pr. Menneske. hvorved dog maa bemærkes, al Ingen udelukkende har beskjæftiget sig hermed. Flynderfiskeriet med Snorvaad har saaledes viist sig som det forholdsviis meest indbringende. Sammenligner man ovenstaaende Resultat med Forholdet i Aaret fra 1ste April 1859 til 31te Marts 1860, viser det sig, at imedens Fiskeriet i Liimfjorden i det nævnte Aar havde beskjæftiget 3993 Mennesker og givet en Indtægt af 167,943 Rd., har det i det sidst forløbne Aar kun beskjæftiget 3427 Mennesker og givet et Udbytte af 151.056 Rd. Der har altsaa fundet en Tilbagegang Sted, idet Fiskernes Antal har været ca. 570 og Indtægten ca. 1700 Rd. ringere end i det foregaaende Aar, og det er da navnlig Aalefiskeriet, der baade har været drevet af Færre (1929 imod 2884) og givet et betydeligt mindre Udbytte (70,119 Rd. imod 96,456 Rd.). Men ligesom disse Talstørrelser, navnlig hvad Indtægten angaaer, ingenlunde kunne ansees for fuldkommen nøiagtige, hvorfor Forholdet maaskee i Virkeligheden ikke stiller sig fuldt saa ugunstigt, som det efter de opgivne Talstørrelser skulde synes, saaledes lader der sig i hvert Fald paavise særegne Grunde, der have virket til at fremkalde det ugunstigere Resultat, idet navnlig forrige Aars kolde og stormfulde Sommer har skadet og besværliggjort Aalefiskeriet med Pulsvaad, Bøtvaad og Gliber, ligesom sidste Vinters ualmindelige Sneemængde saa godt som har umuliggjort Aalefiskeriet med Sauglyster. Derimod har Aalefiskeriet med Kroge baade beskjæftiget et større Antal Personer end det foregaaende Aar (121 imod 78) og indbragt Mere (8462 Rd. imod 4682 Rd.). Hvad Sildefiskeriet angaaer, da har det været drevet af 33 Personer færre end i det foregaaende Aar og indbragt ca. 3000 Rd. mindre; men denne Forskjel, der navnlig hidrører fra, at Fiskeriet med Sildevaad kun har indbragt 9580 Rd. istedetfor 14,689 Rd. i det foregaaende Aar, skjøndt Fiskernes Antal ikke har været meget mindre (198 imod 210), imedens derimod Bundgarnsfiskeriet har givet en forøget Indtægt, skjøndt ogsaa her Deeltagernes Antal er noget aftaget, er saa ubetydelig, at der vistnok ikke behøver at søges nogen særegen Grund dertil, da det sandsynligviis er grundet i rene Tilfældigheder. Derimod har Flynderfiskeriet deels beskjæftiget langt flere Personer, deels givet en betydelig større Indtægt. Medens det saaledes i det foregaaende Aar blev drevet af 767 Mennesker og indbragte 51,300 Rd., har det i det sidstforløbne Aar været drevet as 1199 Personer og givet et Udbytte af 64 319 Rd. Imedens saaledes Resultatet i det Hele er mindre gunstigt end i det foregaaende Aar, har Gennemsnitsindtægten dog været noget større , idet den i det sidstforløbne Aar har været lidt over 44 Rd. pr. Individ imod henimod 42 Rd. i det foregaaende Aar. Hvad de enkelte Arter af Fiskeriet angaaer, da har Aalefiskeriet givet en noget større Gjennemsnitsindtægt pr. Individ, nemlig 36 Rd. imod 33 Rd. i det foregaaende Aar, imedens Forholdet, hvad Silde- og Flyndersifleriet angaaer, stiller sig omvendt, nemlig henholdsviis 55 a 56 Rd. og 54 Rd. imod 60 Rd. og 67 Rd. Uagtet der saaledes har fundet en Tilbagegang Sted, er der dog enkelte Arter af Fiskeri, der ere i stadigt Tiltagende, navnlig Fiskeriet med Aalekroge og Flynder-Redgarn, ligesom der i sidste Foraar i Nærheden af Nibe har været drevet Sildefiskeri med Bundgarn med bedre Udfald og rigere Udbytte end Tilfældet har været i de sidste 30 Aar. Efter det Foranførte kan Resultatet i det Hele, skjøndt ringere end i de foregaaende Aar, dog ingenlunde betragtes som utilfredsstillende.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. september 1861).

Borums Brand 31te August 1861. (Efterskrift til Politivennen)

Under den stærke Storm af  Vest i Løverdags Eftermiddags opkom der Ildebrand i den ca. 2 Miil fra Aarhuus beliggende Landsby Borums vestlige Side, nemlig i Krogaardens Staldhuus, hvorfra Ilden strax forplantede sig til de nærmeste Nabosteder og angreb kort efter Alt i Retningen imod Ost, saa at endog en Gaard, som laa flere hundrede Alen fra nærmeste Sted i denne Linie, blev antændt. Man vil bedst kunne tænke sig, med hvilken Hurtighed IIden udbredte sig, ved at erfare, at f. Ex. Sognefoged Jens Jespersens Gaard, som er beliggende et godt Stykke fra Kroen, antændtes saa pludseligt og fuldstændigt, at man ikke kunde redde to Føl, nogle Sviin og Kalve m. v., som befandtes i Udhusene. Ved denne Ildebrand bleve 26 Familier huusvilde, og brændte der navnlig: Udhusene ved Kroen, 2 Gaarde, Skolen, Fattighuset og 15 andre Huse. Ilden rasede under denne Brand, paa Grund af Stormen, med en saadan Heftighed, at den ikke skal have efterladt sig brandbart Stof af andre Bygninger end netop de vestligste, saa at en stor Deel nøgne Skorstene og nogle Muursteensbrokker ere de eneste Levninger fra Branden. Hvorledes Ilden er opkommen, er endnu ubekjendt, men da den er udbrudt i et Huus, hvor der hverken var Skorsteen eller Ildsted, er det rimeligst, at en utilgivelig Uforsigtighed atter har forvoldt en stor Ulykke, der let kunde have grebet endnu meget meer om sig, da det kun var ved den yderste Anstrængelse, at det lykkedes at redde J. R. Foggaards og derved en heel Deel andre Gaarde og Huse. Heldigviis kom, uagtet den frygtelige Trængsel under Branden, kun eet Menneske til Skade, nemlig en gammel Kone, der blev endeel forbrændt i Ansigtet. (Aarh. Av.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. september 1861)

Ved ildebranden nedbrændte 2 gårde, skolen, smedjen, fattighuset og 13 huse. Der blev ikke efterfølgende rejst tiltale mod nogen i anledning af branden. Skolen var fra 1824 med lærerbolig, skolestue og udhus. Den blev genopført og brugt indtil 1964. På fattighuset boede Hanne Jensen og Peder Sørensen.

Ved en under den stærke Storm igaar opkommen Ildebrand er en betydelig Deel af Borum By lagt i Aske, saa at ikke mindre end 26 Familier ere blevne huusvilde og berøvede Livets første Fornødenheder. Ulykken er saa meget sørgeligere, som den langt overveiente Deel af de Brandlidte ere Smaafamilier, der have mistet saagodtsom Alt hvad de eiede og kun havde Lidet eller aldeles Intet assureret, tildeels paa Grund af at deres ringe Kaar ikke havde tilladt dem at afholde de med en Assurance forbundne Omkostninger.

Undertegnede, der have forenet sig om at bidrage hvad de formaae til at de Ulykkelige kunne friste Livet, anraabe om Hjælp for dem, og anmode dem, som i christelig Kjærlighed ville bidrage til at lindre deres Nød, om at sende deres milde Gaver enten til En af os, eller til dette Blads Redacteur, som velvillig har lovet at modtage de Gaver, som maatte vorde ham tilstillede.

Der vil blive draget samvittighedsfuld Omsorg for en efter Trangen afpasset Fordeling af de Gaver, som maatte indkomme, og Regnskab vil i sin Tid vorde aflagt.

Borum, den 1ste Septbr. 1861.

P. Hørning, Sognepræst.
J. R. Fogsgaard, Gaardeier i Borum.
Jens Jensen Hviid, Sogneforstander i Borum
Søren Petersen, Gaardeier i Borum.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 6. september 1861).

Der var december 1861 blevet indsamlet 751 Rdr. som blev uddelt til 29 familier. 

Mishandling paa Falster. (Efterskrift til Politivennen)

Som Bidrag til en Skildring af Retstilstanden paa Falster meddeler "Dbl." en Begivenhed, der har gyldigt Krav paa offentlig Omtale og som det vil være nødvendigt for Justitsministeriet at underkaste en omhyggelig Undersøgelse. En ung ærbar Pige af uformuende Far, ældre fra Skovby paa det nordlige Falster, Bodil Jacobsen, 20 Aar gl., blev midt i Juni Maaned d. A. flere Dage efter hinanden mishandlet af en Mandsperson med Slag af knyttet Næve, og tilsidst tilføiedes der hende saadanne Læsioner i Hovedet, at hun styrtede bevidstløs til Jorden og næsten umiddelbart derefter henfaldt i ustyrligt Vanvid. I omtrent tre Uger henlaa hun under Lægebehandling i et privat Huus; efter et kort lyst Mellemrum af 14 Dage indtraadte ny Sindsforvirring, og det besluttedes at sende hende til Sindssyge-Anstalten ved Vordingborg, hvor hun formodentlig nu befinder sig. Politieøvrigheden fik strax Underretning om den begaaede Forbrydelse, og den Mishandledes Familie fremlagte i Retten en motiveret Lægeattest, som udtalte, at Sindsforvirringen var en Følge af den hende tilføiede Behandling, samt at Pigen rimeligviis ikke i lang Tid vilde forvinde Følgerne af Sygdommen og altid være udsat for Tilbagefald. I et lyst Mellemrum udpegede Pigen med fuld og klar Bevidsthed som Gjerningsmand en Person, der gjentagne Gange og i forskjellige Jurisdiktioner er mulcteret for Brud paa den offentlige Orden, og efter hendes Forklaring stod Motivet til den begaaede Forbrydelse i Forbindelse med et Attentat paa Voldtægt. Uagtet alt dette blev den formodede Gjerningsmand ikke anholdt. Først fire Uger efter at Forbrydelsen var kommen til Politiets Kundskab, underkastede Politimesteren, der ikke skal være nogen skarp Inqvirent, den Paagjældende og nogle Vidner en lempelig Examination, men denne bragte ingen fuldstændig Oplysning; det eneste Vidne, som havde været tilstede under Mishandlingen, havde heller ikke været holdt isoleret fra den formodede Gjerningsmand. Opklarede Forhøret end ikke Sagen, saa indeholdt det dog saa mange Indicier, at der efter Velunderrettedes Formening meget vel herefter kunde have været anlagt Sag, og man antog det for givet, at Stiftamtmanden, til hvem Forhørene indsendtes, vilde beordre Tiltale. Kammerherre, Grev Holsten decreterede imidlertid, at der ingen Grund var til Sags Anlæg, og der er heller ikke skeet noget videre Skridt til Sagens yderligere Oplysning.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 26. august 1861)

I Anledning af "Dbl.'s" Bidrag til Skildring af Retstilstanden paa Falster (meddeelt her i Avisen i Mandags) giver den vedk. Retsbetjent, Byfoged Cancellir. Pontoppidan i Nykjøbing, i Loll.-Falst. Av. følgende Oplysninger: 

1) Den omtalte Pige, hvis Navn er Bodil Kirstine Clausen, og ikke B. Chr. Jacobsen, er ikke, som Referatet giver Anledning til at troe, bleven overfaldet af en Mandsperson, der vilde voldtage hende; men hun har kun sigtet sin Huusbond for at have slaaet hende gjentagne Gange voldsomt med Haanden i Ansigtet eller Hovedet, i Anledning af en Beskyldning for usædelig Efterstræbelse, som hun gjorde mod ham i hans Kones Overværelse. Voldtægt har der ikke været Tale om, 2) Pigen forblev endnu et Par Dage derefter i sin Tjeneste, hvilken hun forlod efter mindelig Overeenskomst, og blev først syg efter derpaa at have en varm Dag foretaget sig en Fodtour paa 6 Mile til sine Forældres Huus og tilbage. Hun havde tidligere varet sindssvag og den Sindssygdom, som hun blev angrebet af en Maanedstid efter at hun var kommet sig af det Vanvid, der skal staae i Forbindelse med Slagene, hidrører, efter Distriktslagens Erklæring, fra en ganske anden Aarsag. 3) Politieøvrigheden modtog ingen Anmeldelse om "den begaaede Forbrydelse", men da jeg af Omtale hørte, at Pigen skulde være bleven afsindig fordi hendes Huusbond havde slaaet hende, erkyndigede jeg mig derom hos den Læge, der havde hende under Behandling, Da han imidlertid ikke fortiden kunde meddele nogen fuldstændig Erklæring om Sygdommen eller dens Forbindelse med Slagene, og Pigen var ude af Stand til at afgive Forklaring, afventede jeg disse Oplysninger, hvorpaa det vilde beroe, om Sagen egnede sig til offentlig Behandling, og begyndte først Forhøret strax efter at jeg havde modlaget Lægeerklæringen, samt faaet talt med Pigen, hvortil jeg havde saa meget større Grund, som jeg fik at vide, at der førtes Underhandlinger om en mindelig Afgjørelse. 4) Pigens Sigtelse mod Huusbonden, og den derpaa støttede Lægeerklæring, vandt ikke Bestyrkelse strax ved det første Forhør, i hvilket navnlig den eneste Person, der opgaves at have været Vidne til Mishandlingen, nemlig den Sigtedes Kone, under Eeds Tilbud bestemt modsagde den, imedens Huusbonden, som derefter blev forhørt, kun indrømmede at have givet hende to Ørefigen et Par Dage før den egentlige Mishandling skulde være udøvet, og den blev heller ikke under de senere Forhør bestyrket, hvorimod Lægens Erklæring om de Spor, Mishandlingen skulde have efterladt, væsentligt kom i Strid med flere Personers Forklaring, der havde seet Pigen kort forinden hun henvendte sig til ham, hvilket skeete samme Dag, hun efter sit Opgivende havde faaet Slagene.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 31. august 1861).

Den omtalte byfoged og kancelliråd kan være Carl Ludvig Ferdinand Pontoppidan (1815-1877), søn af Erik Peter Pontoppidan og Charlotte Wilhelmine Elisabeth Westergreen. Han var kancelliraad, byfoged, borgmester i Nykøbing Falster, samt borgmester i Ribe.