Dr. phil. Christian Julin-Fabricius 1802-1875. (Efterskrift til Politivennen).

I 1861 kunne man læse følgende notits i mange af landets aviser:

Den berygtede Dr. phil. Chr. Julin Fabricius (i sin Tid Sproglærer i Kjøbenhavn, siden Institutbestyrer i Horsens og Redacteur af "Horsens Avis") som 1848 gik over til Slesvigholstenerne og efter 1850 i Hamborg har udgivet "Tidsskrift for den tydske Ungdom" i slesvigholsteensk Aand, er, ifølge "Upsalaposten", bleven ansat som Docent i Tydsk ved Universitetet i Upsala. (Aalb.-Pst.).

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 8. november 1861)

5 måneder efter ansøgte han om afskedigelse, hvilket blev ham bevilliget.

Det følgende ser lidt nærmere på hvem han var og hvorfor danske aviser kaldte ham "berygtet" på trods af at han blev ansat på et af Sveriges mest ansete universiteter og Skandinaviens ældste.

Dr. phil. Jens Christian Julin-Fabricius 1802-1875 var søn af Ove Fabricius (1762-1821) ejer af Søbygård på Ærø og Anna Cathrine, født Nissen (1781-1849) i Uetersen. 1816-1830 var han elev på Odense Kathedralskole, 1821-1823 privat dimitteret til Københavns Universitet. Han foretog herefter forskningbegrundede rejser i Belgien, Frankrig, Schweiz og Italien. Ved hjemkomsten blev han redaktør af Skanderborg Amtstidende (1828-1831). Fra 1831 studerede han videre på Københavns Universitet, men opgav dog dette til fordel for det pædagogiske studium. 

Han blev gift første gang med Magdalene, født Aagaard (1803-1839), anden gang i 1842 i Göteborg med Elisabeth Sophia, født Andrén (1811-1870). De boede i København og Stockholm. Han skrev en lærebog for de danske og svenske lærde skoler "Tydsk Grammatik". For denne fik han i 1846 en filosofisk doktorgrad på Christian Albrechts Universitet i Kiel. Den 17. december 1846 blev han svensk statsborger.

Han skrev skønlitteratur og digte som blev bestsellere, og oversatte fra tysk og svensk andres romaner, ligesom han oversatte danske, norske og svenske værker til tysk. Han var overlærer på Haderslev Katedralskole, og 1848-1849 redaktør af Nordschleswig'schen Zeitung. 

"Altonaer Merkur" meddeler følgende udtalelse: Anmodningen fra det slesvig-holstenske guvernørskab af 23 f. m. følgelig og i anledning af den meddelelse, vi modtog fra 25 f. m. angående tronindsættelsen af ​​Hans Majestæt Kongen af ​​Danmark i overensstemmelse med en konvention af 10. juli i år nedsatte administrativ kommission, erklærer vi underskrevne embedsmænd i hertugdømmet Slesvig, at vi tidligere har udført vort embede i vor retmæssige suveræns navn; at vi kun anerkender Kong Frederik VII som sådan i hans egenskab af hertug af Slesvig-Holsten, og at vi fortsat vil varetage vort embede i denne forstand og efter denne opfattelse under den foreslåede statsforvaltnings egentlige eksistens. Haderslev, 1. september 1849. Bruhn, foged. Lisch, steward. Landsmand, toldadministrator. E. Falckenberg, controller. Dr. Julin Fabricius, overlærer. Dr. Carstens, fysiker. Kier, borgmester. Dr. Langbehn, underrektor. P. Volquardsen, rektor. Dr. Michelsen, konrektor, og tolv andre.

Der "Altonaer Merkur" theilt folgende Erklärung mit: Der Aufforderung der schleswig-holsteinischen Statthalterschaft vom 23. v. M. entsprechend und in Anlass der uns zugegangenen Bekanntmachung vom 25 v. M. betreffende den Antritt der von Sr. Maj. dem Könige von Dänemark in Gemässheit einer Convention vom 10. juli d. J. eingesetzten Verwaltungs-Commission erklären wir unterzeichente Beamte im Herzogthume Schleswig, dass wir unser Amt bisher Namens unsers rechtmässigen Landesherrn geführte haben; dass wir als solchen nur den König Friedrich VII. in seiner eigenschaft als Herzog zu Schleswig-Holstein anerkennen, und dass wir auch ferner in diesem Sinn und nach dieser Auffassung unser Amt während das factischen bestehens der obgedachten Landesverwaltung fortführen werden. Hadersleben, den 1. Sept. 1849. Bruhn, Amtmann. Lisch, Hausvogt. Landsmann, Zollverwalter. E. Falckenberg, Controleur. Dr. Julin-Fabricius, Collaborator. Dr. Carstens, Physikus. Kier, Bürgermeister. Dr. Langbehn, Subrector. P. Volquardsen, Rector. Dr. Michelsen, Conrektor, und zwölf Andere.

(Baierscher Eilbote. 14. september 1849)

Han opgav efter krigen sin stilling i Haderslev og flyttede til Hamborg-St. Paulli hvor han grundlagde Norddeutsche Jugendzeitung, som senere blev til Deutsche Jugendzeitung. Bladet skal have haft et ret stor oplag på 5.000 og overskuddet gik til fordrevne slesvigere:

Hamborg, 16. februar En fordrevet slesvig-holstener, dr. Julin-Fabricius, har for nylig udgivet "Norddeutsche Jugendzeitung", hvis mission som en mere detaljeret beskrivelse antyder, er at uddanne den opvoksende generations hjerter og sind så meget som muligt. Det synes at være menneskehedens pligt at tænke over dette foretagende og gøre opmærksom på det i bredere kredse, dels fordi den fjerde del af nettoindtægten fra ovennævnte side har til formål at støtte slesvig-holstenere med behov for hjælp, som nogle gange bor i og omkring Hamborg er tvunget til at leve et meget trist liv, blandt andet fordi redaktionen ikke sparer kræfter på at forsyne virksomheden med selv de dygtigste medarbejdere.

Hamburg, 16. Febr. Ein vertriebener Schleswig-Holsteiner, Dr. Julin-Fabricius, gibt seit Kurzem eine "Norddeutsche Jugendzeitung" heraus, die es sich, wie eine nähere bezeichnung sagt, zur Aufgabe macht, Herz und Geist des heranwachsenden geschlechtes möglichst zu bilden. Es scheint Pflicht der Humanität zu seyn, auf dieses Unternehmen hinzudenken, und auch in weiteren Kreisen dorauf aufmerksam zu machen, theils weil der vierte Theil der Netto-Einnahme genannter Seitung zur Unterstützung hülfsbedürftiger Schleswig-Holsteiner bestimmt ist, die in und um Hamburg ein mitunter sehr trauriges Leben zu führen genöthigt sind, theils auch, weil die Redaktion keine Aunstrengung scheut, dem Unternehmen selbst die tuchtigsten Kräften zuzuführen.

(Aschaffenburger Zeitung. 23. februar 1853)

Vedrørende
Den fra Dr. Julin-Fabricius udgivet i Hamborg
Nordtysk ungdomsavis

I juli sidste år modtog undertegnede forening en fjerde del af den første halvårlige nettoindtægt fra "Norddeutsche Jugendzeitung" udgivet af Julin-Fabricius i Hamborg: 1000 mk. Cour., som han havde udpeget til at støtte landsmænd med behov for hjælp. Vi er glade for at kunne meddele at vi igen har modtaget 1000 mk fra ovenstående til samme formål. Cour., som 2. halvårlig nettoindtægt for året 1853, er overført, og som foreningen herved kvitterer for. På vegne af dem som af dr. Julin-Fabricius således modtog et samlet beløb på 2000 mia. Cour, vil vi næsten gerne anse det for overflødigt at udtrykke vores ringeste tak, eftersom en handling som den ovenfor bærer sin bedste tak og sin bedste belønning i sig selv. Vi kan dog ikke undgå at nævne hvorledes vi skylder vor forenings fortsatte eksistens denne ædle mand og hans indsats, som da vore almindelige indsamlinger blev indstillet, uden dette betydelige tilskud, ville have måttet opløses sidste år, og vi kan kun gør det med løftet om hans støtte var vi i stand til ikke blot at bringe juleglæde til mere end 40 trængte familier, men også tørre mange tårer af sorg og presserende nød. Vi blev derved skænket glæden ved at gøre godt, mens den modige filantrop alene tog æren for det.

Da der formentlig er få redaktører af tidsskriftsudgivelser der gerne vil give så væsentlig en del af deres hårdt tjente indtægter til velgørende formål, føler vi heller ikke noget pres for at appellere til såvel forældre som til de unge, der vokser op, og som give dr. Fabricius som har vendt deres sympati mod ham, til at udsende en opfordring til at blive ved med at deltage, ikke at lade sig afskrække af hvisken og mulige skælmskheder, men snarere for at sikre at alle i hans omgangskreds sikrer en stadig større udbredelse af hans ugeblad. Og det så meget mere som vi har erfaret at der i senere tider hist og her andre, vistnok ansporet af hans firmas gunstige succes, trådte ind på det område, hvori dr. Fabricius, der tidligere havde samlet sine blomster til glæde og gavn for ungdommen, søgte at udnytte dem i sin egen interesse. Vi kan og ønsker ikke at have sagt dette til nogens skade, vi lader gerne enhver stræbe efter deres egne formål upåvirket, men vi tror også at vi ved en sådan lejlighed kan udtrykke vores dybe overbevisning, nemlig at ingen kan påtage sig en sådan et foretagende på en mere velvillig og human måde optrådte som redaktør af den nordtyske ungdomsavis. Og netop derfor mener vi at vi skal udtale os om hans virksomhed frem for alle andre af lignende karakter, da den ud over dets velgørende formål er kendetegnet ved sit tiltalende indhold der opdrager hjerte og sind. Vi er ikke i tvivl om at udtryk af vores følelser vil give genlyd i hjerterne hos alle dem der støtter dr. At forstå hvordan man værdsætter Julin-Fabricius og fortjent anerkender hans dobbelt smukke bestræbelser.

Altona, 10. februar 1854. Mathilde Wedekind.

Die vom Dr. Julin-Fabricius in Hamburg herausgegebene

norddeutsche Jugendzeitung

betreffend.

Im Juli vorigen Jahres erhielt der unterzeichnete Verein als vierten Theil des ersten halbjährigen Nettoertrages der von dem Herrn Dr. Julin-Fabricius in Hamburg herausgegebenen "norddeutschen Jugendzeichnung": 1000 Mrk. Cour., die Dieser zur Unterstützung hülfsbedürftiger Landsleute bestimmt hatte. Es freut uns, hiermit die Anzeige machen zu können, dass uns zu demselben Zwecke abermals von dem Obengenannten 1000 Mrk. Cour., als zweiter halbjähriger Nettoertrag für das Jahr 1853, übermacht worden zind, und für welche der Verein hiermit quittirt. Im Namen Derer, denen der Herr Dr. Julin-Fabricius somit den Gesammtbetrag von 2000 Mrk. Cour. durch und hat zukommen lassen, unsern värmsten Dank auszusprechen, möchten wir fast für überflüssig halten, da eine That, wie die obige, ihren besten dank, ihren schönsten Lohn in sich selbst trägt. Wir können jedoch nicht umhin, zu erwähnen, wie wir diesem edlen Manne und seinem Streben allein den Fortbestand unseres Vereins verdanken, der sich, bei Sistirung unserer regelmässigen Sammlungen, ohne diesen bedeutenden Zuschuss, schon im vorigen Jahre hätte auflösen müssen, und wir nur durch die Zusage seines Beistandes uns im Stande gesehen, mehr als 40 bedürftigen Familien nicht nur eine Weihnachtsfreude zu bereiten, sondern ausserdem noch manche Thräne des Kummers und der drückenden Noth zu trocknen. Uns ward dadurch die Freude des Wohlthuns zu theil, während jenem wackern Menschenfreunde allein des Verdienst dafür anheim fällt. 

Da es wohl wenige Herausgeber periodischer schriften geben möchte, die einen so bedeutenden Theil ihrer mühevolle erworbenen Einnahme zu wohlthätigen Zwecken hingeben, fühlen wir uns ausserdem nich gedrungen, sowohl an Eltern, als an die heranwachsende Jugend, die der Wochenschrift des Dr. Fabricius ihre Theilnahme zugewandt haben, den Aufruf ergehen zu lassen, in dieser ihrer Theilnahme zu beharren, sich durch die Zuslüsterungen mögliche Schelsucht nicht beirren zu lasse, sondern Jeder in seinem Kreise für die immer grössere Verbreitung seiner Wochenschrift Sorge zu tragen, und dies um so mehr, als wir in Erfahrung gebracht, dass in späterer Zeit hie und dort Andere, wahrscheinlich angespornt durch den günstigen Erfolg seines Unternehmens, das Feld, auf welchem Dr. Fabricius bisher seine Blumen zur Freude und zum Nutzen der Jugend sammelte, im eigenen Interesse auszubeuten suchen. Wir können und wollen dies Keinem zum Nachtheil gesagt haben, wir lassen gern Jeden unangetastet für eigene Zwecke streben, glauben jedoch auch unsere innige Ueberzeugung bei solcher Veranlassung aussprechen zu dürfen, und zwar die, dass wohl Niemand mit einem derartigen Unternehmen in wohlwollenderer und mennschenfreundlicherer Weise aufgetreten ist, als der Herausgeber der norddeutscher Jugendzeitung. Und eben darum glauben wir denn auch, seinem Unternehmen vor allen andern ähnlicher Art das Wort reden zu müssen, da es sich, abgesehen von seinem Wohlthätigkeitszwecke, eben so sehr durch den ansprechenden, Herz und Geist bildenden Inhalt auszeichnet. Wir zweifeln nicht, dass der Ausdruck unserer Gefühle Wiederklang finden wird in den Herzen aller Derer, welche die Handlungsweise des Dr. Julin-Fabricius zu würdigen verstehen und sein doppelt schönes Streben verdientermassen anerkennen.

Altona, den 10. februar 1854. Mathilde Wedekind.

(Magdeburgische Zeitung: Anhalter Anzeiger. 26. februar 1854) - Mangler Julin-Fabricius svar.

Annonce i Landshuter Zeitung: niederbayerisches Heimatblatt für Stadt und Land; 11. februar 1859.

Flensborg. (Efterskrift til Politivennen)

Flensborg. den 31de Oktober. (Slagsmaal. St. Nikolaigildets Emblemer og Sølvsager). Et af de beklagelige Sammenstød, der idelig forekomme her og vel neppe kunne forebygges i en By, hvor Partierne staae saa skarpt mod hinanden, har atter iforgaars fundet Sted, I et herværende stærkt besøgt Lokale, der fører Navnet "Odeon", og i hvilket siden det sidste Marked et Sangerselskab optræder, opstod efterhaanden en stærk Spænding mellem de tydsk- og dansksindede Giæster, af hvilke de førstnævnte idelig opfordrede Sangerne til at afsynge tydske Sange, især den østerrigske Nationalsang, medens sidstnævnte opmuntrede en af Sangerinderne, der var fra eller havde opholdt sig i Kjøbenhavn, til at synge danske Nationalsange. I Tirsdags Aftes gientog dette sig atter, og Gjæsterne istemmede selv snart de omtalte Nationalsange samt dyssede og applauderede afvexlende, eftersom der blev sunget en dansk eller tydsk Sang. Da tilsidst en af de Tilstedeværende ved et Bord udbragte en Toast for Hs. Majestæt Kongen, og flere Gjæster ved denne Leilighed deels viste en paafaldende Ligegyldighed, deels paa Opfordring ikke vilde aftage deres Hovedbedækning, opstod en stærk Ordstrid, der snart udartede til et alvorligt Slagsmaal, under hvilket mange Personer fik baaade Qvæstelser, og en Skiferdækker endog fik sin Arm af Led. Igaar var der atter i det nævnte Lokale en stor Sammenstimlen af Folk: Politiet har taget Post sammesteds, - St. Nikolaigildets gamle Emblemer, Dekoratiener og Sølvsager bleve afhændede i forrige Uge og forstørstedelen kjøbte af tydsksindede Personer, der vare mødte i større Antal. De bekjendte Oppositionsmænd, Gjæstgiver Døll (der eier Hotellet "Stadt Hamburg", hvor de tydske Reisende tage ind, hvor Stænderforsamlingens tydske Majoritet har sin Klub og hvor adskillige slesvigske Oppositionsmænd samles fra Tid til anden) og Guldsmed Beireis erhvervede de værdifuldeste Gjenstande og en stor Mængde Sølvsager, der bleve betalte med mere end Metalværdien og siges at skulle opbevares "bis ein schönrer Morgen tagt", hvor da det gamle Gilde som en Phønix skal reise sig af Asken. Det tidligere Gildes smukt forarbeidede, gamle og store Sølvpokal, behængt med Sølvskilte, blev af nævnte Beireis betalt med omtrent 160 Rigsdaler og er af denne Mand, der som bekjendt var Skyld i Gildets Opløsning, bleven udstillet som Dekoration i hans Boutik, rimeligviis til Erindring om hans Meriter.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. november 1861).

Parti af Flensborgs Hovedgade, med den danske kirke i baggrunden. Illustreret Tidende nr. 399, 19. maj 1867.

Havnen i Hals. (Efterskrift til Politivennen).

Af endeel Næringsdrivende i Hals By blev i Løbet af September indgivet et Andragende til Indenrigsministeriet, om at faae Bropengene for Hals Skibsbro nedsatte. Efter at have indhentet Aalborg Havnecommissions Betænkning i denne Anledning, har Indenrigsministeriet nu afslaaet ommeldte billige Forlangende om Nedsættelse af de Hals Bro paahvilende høie Afgifter. Bemeldte Bro med dertil hørende Havn er, som noksom bekjendt, aldeles uhensigtsmæssig. I den lille Havn kunne kun eet høist to smaa Fartøier ligge, og for Enden af Broen, hvor den egentlige Losning skal gaae for sig, kan kun et mindre Fartøi ligge, da der ialmindelighed kun haves 5 a 6 Fod Vand, hvorfor man, naar lidt større Skibe skulle læsses eller lades, maa lægge lange Stillinger ud eller ogsaa losse med Baade; og da her ikke losses og lades lidet, maae Fartøjerne, da kun eet høist to mindre kunne komme til Broen, ofte om For- og Efteraaret, hvor den meste Losning gaaer for sig, ligge i længere Tid og vente efter hverandre.

Og for at faae Tilladelse til at afbenytte denne uhensigtsmæssige Bro og Havn, maae man betale 6 sk for hvert Læs, der kjøres op eller ned, og dertil kommer, at Broen er saa smal, at ved den stærke Freqvents, som ofte finder Sted paa den, og hvorfor to Vogne ere nødsagede til at passere hinanden paa den lange Bro: Hestene skubbe hinanden udenfor Samme, hvilket i dette Efteraar er skeet adskillige Gange. Forunderligt nok er hidtil ikke tilsat nogen Hest, men man kan god paastaae, at de Heste, som bruges jævnligt paa Broen, have alle een eller flere Gange været kjørte ud af den, hvortil endnu kommer, at, paa Grund af den daarlige Passage for Enden af Broen, kan der, uagtet de høje Bropenge, kun kjøres med ganske smaa Læs; og for at faae en saadant lille Læs til Broen, maa der foruden de 6 sk Bropenge, betales 4 sk for en Baad eller Kaag i Havnepenge for at lægge til Broen; saa det betvivles meget, at der findes Broer med den Passage, som her finder Sted, hvor der svares en saa høi Afgift.

Nu tales der rigtignok om, ifølge de i al Hemmelighed førte Forhandlinger af Havnecommissionen, som ikke maae komme for Verdens Lys for for silde, at Broen agtes udvidet til næste Sommer, d. v. s. der siges, at der skal gjøres bredere Kjørebane og Havnen udvides en Ubetydelighed. Men hvorfor vil man, naar der engang tages fat, ikke strax gjøre det ordentligt, navnlig føre Havnemolerne længere vester og lade den sydlige Havnemole føre i lige Retning med Broens Ende, hvorved forhindres, at al den Tang, som nu stadigt driver, stopper ved Broen og derfra føres ind i og tilmudrer hele Havnen? Og hvorfor ikke gjøre Indseilingen til Havnen saa bred, at et Fartøi kan seile ind? Og da der er for liden Plads ved denne dyre Bro, saavel for Fartøier, som for Vogne, hvorfor indretter man da ikke Havnemolerne saaledes, at der kan kjøres paa dem og Skibe ligge til dem? Man har jo nu engang prøvet, at det ikke nytter ved slige Anlæg, at spare for at gjøre  dem mindre hensigtssvarende, hvorved der sættes Hindringer for al Færdsel og Næringsdriften standses, ligesom dette alt er Tilfældet ved den vanskeliggjorde Expedition af Kystseiladsen, som De, Hr. Redacteur! ofte i Deres ærede Blad har paatalt, dog uden at nogen Forandring er indtraadt siden, og hvilken Hindring ogsaa viser at hæmme al Udvikling af den ellers for vore Kyster heldbringende Kysthandel. Men Paatale af dette har hidtil ikke nyttet. Skulde nu i Harmonie hermed nærværende Oplysninger heller ikke føre til nogen Forbedring i Brosagen?

Flere Næringsdrivende i Hals.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 2. november 1861).

Hals Skibsbro blev opført 1656-1657, men byen selv levede af landbrug og fiskeri. 

Hjørring Fattigvæsen. (Efterskrift til Politivennen)

Da Udgifterne ved Hjørring Fattigvæsen Aar for Aar stige i en foruroligende Grad, havde man foretaget en Undersøgelse for at finde deels Grunden til Stigningen af Fattigvæsenets Udgifter og deels, om muligt, Midlerne, hvorved Samme fremtidigen kunne forebygges. Et Udvalg blev udnævnt, best. af 2 Borgerrepræsentanter, 2 af Fattigcommissionen og 5 af Byens ældre Borgere, for i Forening at drøfte Sagen. Udgifterne til Fattigvæsenet udgjorde i 1851: 1491 Rd. 2 Mk. 4½ sk. (foruden ca. 1898 Rd. til et da opført Fattighuus), i 1852: ca. 2171 Rd. og i 1860: 3671 Rd. 2 Mk. 12½ sk. Grunden dertil er ikke at søge i det forøgede Antal Almisselemmer alene, men meer i den kostbare Forplejning og Maaden, hvorpaa denne tildeles. I enkelte Retninger har Udvalget fundet, at nogen Besparelse kunde indvindes, navnlig ved at tilstaae Opsynsmanden et Forskud til at kunne indkjøbe Fødemidler i større Partier paa de Tider af Aaret, da de ere billigere. Der har ogsaa været paatænkt, om man ikke ved en fuldstændigere Tvangsanstalt i Forbindelse med det nye Fattighuus og ordnet Arbejdsanstalt, hvortil næringsløse Personer kunde henvises, vilde kunne efterhaanden virke til, at Trangen indskrænkes og Kravet paa offentlig Understøttelse formindskes; men efter de Oplysninger, som man derom har kunnet indhente fra andre større Kommuner, tør Udv. ikke fortiden tilraade kostbare Indretninger til dette Øiemed (dem skulde man til alle Tider vogte sig for), især da der af de faste Almisselemmer ere saa faa arbeidsdyglige, som derved kunne beskjæftiges paa en Maade, der nogenlunde kan betale sig, og Udv. har derfor anseet det for rettest, at man indskrænker sig til det Arbeide, som derefter kan anvises de Fattige, navnlig ved at opplukke Tougværk, hvilket, om end derved kun fortjenes Lidet, ikke medfører forøgede Udgifter. Det virksomste (?) Middel til at forhindre Udgifternes fremtidige Stigning anseer Udv. det vil være, "at forhindre den i Husene stedfindende Betlen og tillige, at Huuseierne ved Udleie af Boliger til Arbeidsclassen har for Øie, at de ikke give Fremmede Adgang til al vinde Forsørgelse i kommunen".

Hvorledes man vil eller kan forhindre det, see vi ikke, og troe, at Tanken om, saaledes at kunne spare, tillige ligger i en forældet Anskuelse. Kjøbstædernes største Gode er en tilstrømmende Befolkning. At dermed ogsaa følge uheldige Bestanddele og at Kommunen derved faaer flere Fattige, lader sig aldrig forebygge. Det er ved Stædernes Tilvæxt en sædvanlig og naturlige Følge overalt. Forud at ville foretage en Sondring og en Udelukkelse af Nogle, er baade en Umulighed og vilde ogsaa være en Uretfærdighed. Det vilde desuden ogsaa forhindre den bedre Tilvæxt i Befolkningen, som netop alle vore Kjøbstæder trænge til og som de tildeels alle have gjort for lidet for at nære. Thi den bedste Maade til at dæmpe Udgifterne i Kommunen eller, kan man ikke det, lette Udgifternes for store Tryk, det er at drage større Befolkning til sig, hvorved Evnen, til at bære Udgifterne bedre, forøges. Ved disses Fordeling paa Yderne, Skatteligningen, maa man ogsaa meer, end hidtil som oftest er skeet, sørge for en omhyggeligere Fordeling, saa at de, som have Formue og ikke trykkes saa meget af daarlige Tider, eller de Vellønnede og som have sikker Indtægt i Anviisninger paa Statskassen, samt ved Dyrtid have faaet denne forhøiet: tage forholdsviis større Andeel i den fælleds Udgift i Kommunen, end de, som blot have Anviisning paa et usikkert Erhverv og hvis Bedriftsudgift og Ernæring ligeledes falder dyre, uden tilsvarende Erstatning i Næringsanviisninger og imedens tværtimod Tiderne til (privat) Næring ere blevne vanskeligere og for dem, som skulle leve heraf, endog forhøie Dyrtiden. Man har i denne væsentlige Forskjel, imellem Evnen til at yde cg selve Byrdernes Fordeling, ingenlunde altid og tilbørligt iagttaget det rette Forhold.

Et virksommere Middel, end de af Udvalget anførte, til at gjøre Fattigbyrden lettere, vil ogsaa, fra Nytaar, den friere Næring og det meer udstrakte Næringsgebeet forhaabentlig netop blive. Thi deels ville Mange, som for havde vanskeligere ved at skabe sig Erhverv, nu kunne benytte den friere Adgang hertil, og mange af dem, som hidtil meer ere "drevne" ind til Kjøbstaden, fordi Næringen paa Landet, udenfor Agerbruget, var vanskeliggjort i mangfoldig Retning, ville kunne, ved nu at finde lettere overkommelig Beskjæftigelse paa Landet, befrie Kjøbstæderne fra at falde disse til Byrde og forøge Antallet af de Løsgjængere, som allerede forud slide Kjøbstædernes Brostene. En livligere Befolkning paa Landet vil atter komme Kjøbstæderne til Gode og tilføre disse sundere Kræfter, end dem, der fra Landet hidtil ofte ere tilstrømmede.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 28. oktober 1861).

Flyttedag. (Efterskrift til Politivennen)

Efter Fk. Av. frembød Kjøbenhavns Gader nys nogle Flyttedag Sceener, der dog snarere kunne kaldes Flyttedagsdramaer, hvert i sin Genre. En lille Familie havde læsset al sin Hab und Gut paa en Trillerogn og ovenpaa Læsset to Børn, ligesom Nissen i Chr. Winthers Træsnit. Ved Vestervold væltede Vognen med Flyttegodset samt de to Børn, som trillede mellem hinanden ud paa Gaden. Lykkeligviis slap de Smaa dog med nogle lette Qvæstelser. - En Familie havde engageret to Bybudde til med en Eenspændervogn at flytte for sig. Efter at det første Læs var flyttet til den nye Lejlighed, ventede Familien længe forgjæves paa Vognens Tilbagekomst. Den var i Vimmelskaftet bleven optagen af en Politiebetjent og bragt paa Kammeret, da Hesten, den var forspændt med, var i den allerusleste Tilstand, saa at det blodige Kjød saaes saavel paa Ryggen som paa Bringen. - En Familie, der skulde flytte, manglede Penge til Forudbetaling paa en Lejlighed og fik af en ubarmhjertig Vært sin Smule Tøi kastet ud paa Gaden, hvor man saae den ulykkelige Kone og to Børn jamrende bevogte det. Dog, naar Nøden er størst, er Hjælpen nærmest og "den gamle Gud lever endnu". Han sendte en Forbigaaende, som ikke alene forstrakte dem med ti Rigsdaler til et Fjerdingaars Leje, men antog to Karle til al flytte for dem og forsynede dem med Spisevarer.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 23. oktober 1861).