Nødhavn ved Toldbommen. (Efterskrift til Politivennen)

"Søndagen den 5te ds. om Morgenen Kl. 9 passerede vi Undertegnede Toldbodbommen for at begive os til vore Hjemsteder. Strax efter bleve vi overraskede af en meget stærk Snebyge i Forening med en stærk Nordøstkuling, der nødte os til at søge den nærmeste Havn. I den Formening, at Havnen ved "Trekroner" var en Nødhavn, tyede vi dertil og lod Ankeret falde, hvorhos vi strax efter vor Ankomst til Havnen meldte os til den Næstkommanderende og ansøgte ham om Tilladelse til at opholde os i Havnen, indtil Veiret blev gunstigt for os. Efter indhentet Tilladelse fra Løitnant Wrisberg blev dette tilstedet os, men ikke destomindre modtog vi samme Dags Eftermiddag af Løitnant Wrisberg Ordre til inden Daggry næste Morgen at forlade Havnen uden mindste Hensyn til Vind eller Veir. Da vi næste Morgen (Mandag) paa Grund af stærk Storm og haard Frost ikke turde begive os paa Reisen med vore smaa Fiskerqvaser, bleve vi liggende i Havnen for at oppebie Toldbodbommens Aabning, efter hvilken vi vilde søge ud i Kjøbenhavns Havn. Vi ansøgte derfor endnu engang Løitnant Wrisberg om Tilladelse til at forblive i Batteriets Havn, men vi bleve til vor store Forbauselse modtagne paa en saa inhuman og grov Maade, at man ikke skulde tro det muligt af en saadan Mand; han betitlede os saaledes "Slyngler og Æsler, der havde stjaalet sig ind i Havnen", og tilkendegav os, at saafremt vi ikke uopholdelig gik tilsøes, vilde han med sin Travaillebaad lade os hensætte paa Gammelholm.

- En saadan Fremgangsmaade er i Mands Minde aldrig paa denne Plads bleven viist nogen Skibsfører, og vi kunne umulig tro, at Løftenanten ved denne Leftighed har handlet i Overensstemmelse med sin Foresattes Betaling eller i disses rette Aand."

(Jyllands-Posten 18. januar 1862).

Der er muligvis tale om Gerhard Frederik Wilhelm Wrisberg (1816-1896). Han var på daværende tidspunkt kaptajnløjtnant, næstkommanderende for korvetten Hejmdal og inspektionsofficer ved Søetatens Drengeskole og medlem af Skolekommissionen. 

Ulykker ved Nytaarsskydning. (Efterskrift til Politivennen)

- Silkeborg, den 4de Januar. (B. Av.) Den gamle Uskik, at skyde det ny Aar ind, gjentog sig ogsaa her iaar i Forbindelse med den næsten ligesaa ubehagelig, Sædvane, at slaa Potter paa Dørene. Fra det neppe var blevet mørkt og indtil over Midnat dreves dette Uvæsen saa stærkt, at man maa undre sig over, at kun et eneste Tilfælde af en mere alvorlig Art er bleven bekjendt. En hos en Kjøbmand tjenende Karl blev nemlig, idet han traadte ud af Husdøren, streifet af et Skud Hagel, af hvilke nogle ramte ham i Laaret. Flere andre Steder affyredes Skud, der efter Knaldet at dømme, ligeledes maa have havt skarp Ladning, langsmed Vinduerne, ja et Sted havde man den Frækhed, at aabne en Butiksdør og affyre Skuddet ind i Butiken. Naar Ungdommens Kaadhed - thi vi ville antage, at det kun er Drenge, der gjøre disse Optøier - gaar saa vidt, at Medmenneskers Liv og Helbred derved sættes i sien synlig Fare, saa er der al Opfordring for Byens Beboere til at vaage over, at de under dem staaende unge Mennesker paa en saadan Aften ikke faae Leilighed til at løbe paa Gaden; kun derved vil dette Uvæsen kunne formindskes. Politiet, der hver Nytaarsatlen og ligeledes iaar har udvist megen Virksomhed og ogsaa anholdt nogle af Urostifterne, kan ikke uden virksom Medhjælp fra Beboernes Side udrette synderligt imod det. - I Landsbyen Virklund, en halv Mil herfra, har Nytaarsskydningen kostet en konfirmeret Dreng den ene Tommelfinger, som han aldeles splintrede ved uforsigtig Affyring af en Pistol.

(Jyllands-Posten 8. januar 1862).

Grønland. (Efterskrift til Politivennen)

- Allerede fra den Tid, da Nordpolfareren Kapitain Graah underlagde Grønlands Østside og landede paa forskjellige Steder af den da mindre stærkt af Isen belemrede Kyst, har man vidst, at en Del af disse Egne ere beboede af Eskimoer, der endnu slet intet kjendte til Christendommen. Kun sjeldent har der fundet nogen Forbindelse Sted imellem Vestkysten, hvor som bekjendt alle vore Kolonier findes, og den langt mere vilde og barske Østkyst, og forskjellige Forsøg, som de mæhriste Brødre have gjort paa at sende Missionærer til disse Egne, ere aldeles strandede. Det er derfor en interressant Kjendsgjerning, at et Antal hedenske Estimoer i afvigte Foraar ere ankomne fra den grønlandske Østkyst til Kolonien Julianehaab, saaledes som det fremgaar af Løitnant Zeitaus Meddelelser om den sidste For-Expedition. Fire saakaldte Konebaade med en talrig Besætning havde nemlig fundet Vei omkring Kap Statenhuk, og iblandt dem fandtes nogle Personer, der boede endnu nordligere end de Strækninger, som Kaptain Graah undersøgte. Flere af disse Hedninger, der kunde gjøre sig forstaaelige for de andre Eskimoer, berettede, at de havde været paa Reisen lige siden 1855, navnlig havde de lang Tid maattet standse ved Kap Bille, fordi de derværende Isbræer ideligt styrtede over. Indtil 1860, berettede de, havde Isen bedækket Havet langs Østkysten saa langt man kunde øine fra de høieste Bjergtoppe. Men i forrige Aar havde Storisen pludseligt sat sig i Bevægelse og var hurtigt forsvunden, saa at Østkysten til forskjellige Tider havde været fuldkommen isfri. Denne Omstændighed havde gjort del muligt for dem at trænge frem til Kap Statenhuk, og paa Veien havde mange af de Indfødte paa Østkysten sluttet sig til dem paa deres Tog til de vestlige Kolonier. Imidlertid vare nogle af dem blevne bange paa Veien for den lange ukjendte Reise og vare blevne tilbage ved Prinds Christians Sund, imedens Andre vare dragne tilbage til deres Hjem. - I den omtalte Beretning om For-Expeditionen hedder det, at disse hedenske Eskimoers Fortællinger bleve stadfæstede ved de Erfaringer, som Expeditionen siden fik Lejlighed til at gjøre paa Østkysten. Man antog, at de nordlige Havstrømninger, navnlig fra Spitsbergen, havde forandret deres Retning og derved fremkaldt disse forandrede Forhold ved Grønlands Østkyst. Hermed staaer det sikkert ogsaa i Forbindelse, at usædvanligt store Ismasser i forrige Aar passerede Kap Farvel og i flere Maaneder afspærrede den grønlandske Vestkyst, foranledigede en slet Robbefangst og flere Ulykker og lagde Telegrafexpeditionen usædvanligt store Hindringer iveien. (Rand. Av-)

(Jyllands-Posten 6. januar 1862).

Termen "konebåd" er en dansk betegnelse. Den grønlandske navn er umiaq: en skindbåd med stor lastevne til fx børn, hunde, telte og andet udstyr, der samtidig er så let at den kan bæres over isen. Den muliggjorde sammen med hundeslæden og kajakken inuitternes indvandring i højarktis og Grønland. Danskerne kalde den for "konebåd" eller "kvindebåd" fordi den blev roet af kvinder. Båden blev brugt til transport af folk og tunge ting, mændene fulgte ofte med i kajakker. Båden afvendtes også af mænd til hvalfangst. Umiaqen anvendes stadig i Alaska.

Børnetyve i Randers. (Efterskrift til Politivennen)

Politiet i Randers er, efter Byens Av., nylig kommet paa Spor efter et vidtforgrenet Tyveri, i hvilket desværre et stort Antal Børn ere indviklede. Da der var lagt Mærke til at en Dreng jævnligt om Aftenen saaes med en Pose Kul paa Ryggen, blev han i Beg. af forr. Uge passet op af Politiet og man saae da, at han forsynede sig af en Kjøbmands Kulbunke, hvorefter han bragte Fangsten til Formanden paa den Fabrik, hvor han har Arbeide, og denne Mand betalte ham ogsaa derfor. Ved den Undersøgelse, dette gav Anledning til, indvikledes deri efterhaanden 14 Drenge, i en Alder af 10-14 Aar, som jævnligen stjal i Havnen og paa Torvene. Det Sørgeligste er, at Forældrene tildeels selv ere Skyld i Kultyverierne, da de udsende Børnene for at skaffe Brændsel, uden at føre videre Tilsyn med, hvorledes dette skeer. Torvetyverierne synes derimod at forestaaes af en 13 Aars Dreng Th. M. fra Kbhvn. , som i nogen Tid opholdt sig i Randers med sine Forældre, men nu er flyttet til Aarhuus, hvorfra han er kommen ud til Randers hver Løverdag, for at benytte Lejligheden. - Denne Sag gav Anledning til Visitation hos en Kulhælerske, hvor man var saa heldig at finde Oplagsstedet for en Tyv, der havde udseet Klubben "Harmonien" til Pladsen for sine Foretagender, idet han en Tid fra sin Tjeneste paa Landet kom ind til Byen, for at stjæle der, men senere havde taget Tjeneste i Randers som Droschkekudsk. - I forrige Uge anholdt Politiet ogsaa i Randers en svensk Tjenestekarl i Besiddelse af flere mistænkelige Sager. Han har nu tilstaaet at have begaaet 3 Indbrudstyverier i Østervclling Natten før han blev anholdt.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. december 1861).

Oppositionsmænd. Pastor Harz. Flensborg. (Efterskrift til Politivennen)

Flensborg, den 3die Decb. (Sammenkomst af  Slesvigholstenere. Pastor Hartz.) Man vil vide her, at der i forrige Uge har fundet en Sammenkomst Sted af slesvigske Oppositionsmænd og nævner de Personer, der fra Flensborg og Omegn have været sydpaa med Jernbanen. Noget Bestemt om Mødestedet og Mødets Formaal har hidtil ikke været at bringe i Erfaring. Efter et temmeligt rimeligt Rygte skal Sammenkomsten have fundet Sted i en holsteensk Grændseby og have tilsigtet en Aftale angaaende en fælles Optræden ligeoverfor den i Haderslev for kort Tid siden vedtagne politiske Erklæring. Maaske er der allerede fattet Resolutioner, der vel nærmest komme til at omfatte en Protest mod den i Haderslev fremsatte Paastand: at det i nævnte Erklæring udtalte Ønske skulde være et Udtryk for det "slesvigske folks" Attraa. De holsteenske og hamborgske Blade ville, hvis der er vedtaget noget Lignende, saa meget midre lade vente paa sig med Offentliggiørelsen af saadanne Resolutioner, som de have udtalt deres Mishag over de nordslesvigske Politikeres seneste Optræden i de bittreste Udtryk. - Det tydsksindede Parti har i den sidste Tid havt meget travlt her for til imorgen at forberede en Ovation for Diakonus Hartz, der paa nævnte Dag feirer sit 25aarige Jubilæum som anden Præst ved Nikolaikirken. Et Par Medlemmer af Menigheden have allerede for længere Tid siden sat sig i Spidsen for en Indsamling, der har indbragt over 300 Rigdater. Denne Sum er bestemt til at dække Omkostningerne ved Anskaffelsen af et Sølvservice med passende Dekorationer og Graveringer. Et stort Tæppe, broderet af herværende Damer, vil ligeledes blive overrakt Jubilaren. Desforuden vil der finde en almindelig Gratulation Sted, og om Aftenen skal der arrangeres Illumination i Nærheden af Pastor Hartz's Bolig. Der har tillige været paatænkt Afholdelsen af et storartet Festmaaltid i det tydske Hotel "Stadt Hamburg", men heraf bliver der, saavidt vides, Intet. Naar et holsteensk Blad hoverende har meddeelt, at alle Menighedsmedlemmer, saavel Dansksindede som Tydsksindede, have ydet deres Bidrag til denne Fest for den "almindelig afholdte" Præst, saa er dette en af de sædvanlige unøiagtige og urigtige Paastande, samme ofte fremkommer med. I Nikolaimenigheden gives der nemlig meget faa udpræget Dansksindede, da disse for Størstedelen have sluttet sig til den danske Frimenighed; til disse har man velviseligen ikke henvendt sig. Derimod have endeel Loyale, med Kancelliraad Schmidt i Spidsen, troet ikke at kunne undslaae sig for at yde deres Skjærv og have givet efter for det moralske Trvk, der, som bekiendt, altid giør sig gjældende i høiere eller ringere Grad ved Ombæringen og Forelæggelsen af en Subskriptionsliste til lignende Øiemed. Meget gierne have disse Medlemmer af Menigheden sikkert ikke underskrevet, da der ved denne Fest aabenbart tilsigtes en Slags Demonstration af det tydsksindede Parti der ofte har viist sin Forkjærlighed for Pastor Hartz, der langtfra er afholdt af alle, deres Konge og Fædreland tro Mænd i den flensborgske St. Nikolaimenighed.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. december 1861).

Flensborg, d. 5te December. (Festen for Pastor Hartz. En ulovlig Vielse.) Det tydsksindede Parti giorde igaar, som man kunde vente, stor Stads af Pastor Hartz, der, som alt meddeelt feirede sit 25 Aars Jubilæum som anden Præst ved den herværende Nikolaikirke. Jubilaren modtog om Morgenen en "Ständchen", af "Gesangvereins" Medlemmer, og om Aftenen kunde han tage den Illumination i Øiesyn, der var bleven arrangeret paa Søndertorvet og i de tilstødende Gader. Samme havde hidlokket en deel Deel Mennesker, der imidlertid ikke prøvede paa nogen Slags Moddemonstration. I den tydske Leir har det forresten vakt Splid og en levende Strid, at Komiteen for Indsamtinger af Bidrag til Festforæringerne har kjøbt et meget kostbart Sølvservice i Hamborg og derved forbigaaet de flensborgske Guldsmede, af hvilke især den bekiendte Beireis skal have smigret sig med at faae overdraget Forfærdigelsen - En Kollega af Diakonus Hartz, den ved Johanneskirken anstillede Pastor Dame, har i disse Dage maattet give Møde i et Krigsforhør, paa Grund af en af ham udført ulovlig Vielsen. En Underkorporal ved den garnisonerende Militærafdeling, der, efter de gjældende Bestemmelser ikke kunde erholde en attraaet Tilladelse til at gifte sig, havde nemlig - efter Pastor Dame's Udsagn - udgivet sig for at være Civilist, hvorefter denne havde lyst for ham og viet ham i Kirken. Efter den nævnte Militairpersons Udsagn vil denne derimod have givet Pastor Dame Underretning om, at han tiente ved 21de Bataillon, hvilken Meddelelse imidlertid ikke havde forhindret Pastoren i at vie ham. En ulovlig Vielse af nævnte Slags, er underkastet en temmelig betydelige Pengemulkt, og der kan i Gientagelsestilfælde endog risikeres Embedsfortabelse. I det foreliggende Tilfælde vil der imidlertid næppe kunne skrives ind mod nævnte Geistlige.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. december 1861).