Forstærkningsmænd. (Efterskrift til Politivennen)

§§ Kjøbenhavn den 16de Januar. Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorvidt der vil blive indkaldt Flere af Forstærkningen, og om det i bekræftende Fald vil blive det vaabenøvede Mandskab eller de uvaabenøvede Frilodsmænd, det vil komme til at gaae ud over, hersker der selv paa høiere Steder stor Uklarhed. Det har ikke gjort noget godt Indtryk paa de nu indkaldte Forstærkningsmænd, at der ikke haves Munderingsstykker færdige til dem. At komme over og hjælpe deres Kammerater at forsvare Grændseskjellet, det finde de rimeligt og naturligt; men at gaae her og drive, det skjøtter ingen af dem om. Imidlertid maa man ikke være ubillig i sin Dom over Intendanturen; de Krav, der i den sidste Tid have været stillede til den, have været meget store, og jeg troer dog, at det maa siges, at den i det Hele taget har løst sin Opgave godt, og efter hvad jeg hører, skal der fra Mandag af hver Dag eqviperes 800 Mand, som derpaa strax skulle afgaae til Hæren. De Udskrevne fra Odense Amt og Kjøbenhavn skulle danne 14de Regiment (det, der for bestod af Lauenborgere og Holstenere, men hvoraf der efter Revolten i Plön nu kun er Officererne og Underofficererne tilbage). Hvad jeg imidlertid ikke kan forstaae, det er, at man under den nuværende Frost, da man med hver Dag kan vente Iistransport i Storebælt, samler hele det indkaldte vaabenøvede Forstærkningsmandskab her; Munderinger og Vaaben kan man i Nødsfald transportere pr. Iisbaad, men med 10-12,000 Mand gaaer det ikke, og det forekommer mig derfor, at det var meget ønskeligt, om Krigsministeriet strax standsede Indkaldelserne hertil og lod Mødestedet blive i Fredericia, Odense eller Nyborg. Det vilde dog være altfor galt, om hele det nu indkaldte Forstærkningsmandskab skulde gaae herovre og drive om til ingen Nytte, aldenstund at dets Nærværelse paa Dannevirke er høist nødvendig.

(Fyens Stiftstidende 18. januar 1864).

Hurra, bitte Jens. Tydsken skal have Prygl. H. P. Møllers Forlag, 1864. Set i bagspejlet skulle det dog komme til at gå noget anderledes. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Indkvarteringen i Kjøbenhavn. (Fyens Sttd.) Først de sidste Dage have samlet en større Deel Mandskab i Hovedstaden; thi skjøndt mange af de tidligere Indkaldte maatte møde der, var der dog aldrig en større Deel samlet paa eengang. Anderledes er det nu; alle de indkaldte Forstærkningsmænd skulle møde i Kjøbenhavn. og i store Mængder komme de daglig med Jernbanen dertil og blive indkvarterede hos Huuseierne, der just ikke ere synderlig glade ved den aldeles uvante Byrde, som herved paalægges dem. Og ganske vist stille Forholdene i Hovedstaden sig ogsaa noget anderledes end i Kjøbstæderne og paa Landet; thi der, hvor Ejendommene ere saa kostbare, er hvert lille Rum Ieiet ud, og den største Deel af Beboerne have ikke mindste Plads tilovers. Hertil kommer endnu Vanskeligheden ved at skaffe Sengeklæder tilveie, og de, som udleie saadanne, have benyttet Lejligheden til at skrue Betalingen derfor op til uhyre Priser, ligesom der ogsaa for et Kvarteer til en Indkaldt forlanges en Betaling af indtil 4 Mk. pr. Dag. Uagtet Indkvarteringen saaledes er en stor Byrde for Hueseierne i Kjøbenhavn, hvilke jo udelukkende have denne Byrde at bære, ler det vistnok antages, at der i det Hele taget vil blive givet Mandskabet gode Kvarterer i Erkjendelse af, at Kjøbenhavn jo kun i ringe Grad har følt Krigens umiddelbare Byrder og næppe lige saalidt under denne som under den forrige Krig vil komme til at føle dem. Ufatteligt er det forøvrigt. hvorfor denne store Mængde Mennesker ere kaldte sammen, førend der var Ekvipering tilstede, hvormed de kunde forsynes; thi som bekjendt er der slet intet Saadant tilstede, og det vil maasker endnu vare en Ugestid. inden det første Mandskab, fuldstændig udrustet, kan afgaae. Naar man taler med de Indkaldte, hører man forøvrigt kun Vidnesbyrd om den Freidighed, hvormed de ligesom de allerede i Slesvig kantonnerende Tropper gaar et Vinterfelttogs Besværligheder imøde. Det Eneste, som de ikke ere rigtig fortrolige med, er, at det ikke gaaer løs derovre, og at de skulle ligge og vente, indtil det behager Tydskerne at gjøre begyndelsen.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 18. januar 1864)

"Russel in der Löwenhaut, oder Lange machen gillt nicht." Løven er Russell i løvehud med Britania-bæltet. Han står ved siden af lille Danmark ("Hannemann"). På land ligger J. Bull's hjælpepakker, mens skibene "Zucker" og "Wolle" sejler rundt i baggrunden (formentlig en hentydning til det tyske mundheld "Viel Geschrei und wenig Wolle" - megen snak og ingen handling). Over for dem smiler Østrig og Preussen over Russells note, mens en slesvig-holstener laver næse. Underteksten lyder: "Russell. Ich steh' bei dir, Hannemann, wenn sie dir was thun wollen. Aber erst werd' ich sie recht anschreien; vielleicht thun sie dir dann nichts - was mir noch viel lieber wäre." Russel siger: Jeg står ved din side, Hannemann (Danmark), når de vil gøre dig noget. Men først vil jeg brøle af dem, så gør de dig måske ikke noget, hvad der for mig ville være at foretrække." Tegning fra Kladderadatsch 17. januar 1864.

Kjøbenhavn. - - Den Mængde indkaldte Forstærkningsmænd, som nu efterhaanden ere komne hertil Byen, ere, som bekjendt, blevne indqvarterede hos Huuseierne, og flere af disse have saaet et temmelig betydeligt Antal i Qvarteer, ja en enkelt stor Huuseier skal endog have saaet over 250. Skjønt der naturligviis er enkelte Huuseiere, som ikke give de hos dem indqvarterede mere, end de ligefrem ere forpligtede til, er det dog det Almindelige, at Værterne give dem Alt baade Spise og Drikke og det hos Nogle endog i en meget storartet Maalestok. I nogle Eiendomme have Leierne overtaget Bespiisningen af de hos Eieren indqvarterede Folk, paa andre Steder have flere Huuseiere flaaet sig sammen og leiet store Localer til Folkene, samt sørget for, at de faae Spise; atter Andre have kjøbt Billetter til Dampkjøkkerne, som de uddele ikke alene til deres egne Indqvarterede, men ogsaa til Andre. Det maa saaledes vistnok i det Hele taget siges, at Kjøbenhavnerne paa en særdeles smuk Maade opfylde deres Pligt i nærværende Tilfælde. Vanskeligt er det for dem, der ikke selv have Plads, at skaffe Logis for Folkene; thi deels er dette kostbart, deels ere de Localer, der tilbydes, ofte af en meget slet Beskaffenhed, ja et bekjendt Locale heri Byen. Theatret i Kannikestræde, som af Eierinden var blevet leiet ud til en Mængde af de Indkaldte, blev endogsaa befundet at være af saa slet Beskaffenhed. at det blev forbudt at benytte det til denne Bestemmelse. Men, som sagt, i det Hele taget troer jeg at de Indkaldte ere og kunne være meget tilfredse med den Modtagelse, de have fundet hos deres Værter her i Byen. 

(Fyens Stiftstidende 19. januar 1864).

Den 16. januar 1864 gav Østrig og Preussen Danmark et ultimatum om at ophæve novemberforfatningen inden 2 dage. Dette kunne rent praktisk ikke lade sig gøre og selv om danskerne erklærede at ville annullere den på forfatningsmaner, så blev det ikke accepteret. En østrigsk og en preussisk brigade blev udset til uden for eksekutionsstyrkens regi at gøre en indsats. På trods af forbundsforsamlingens protester rykkede disse nu frem til Ejderen. Trods den modstand mod indkvartering mm som de mødte.

Et antal annoncer i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 13 januar 1864 om hvor forstærkningsmændene skal henvende sig, samt tilbud om logi, udlejning af jernsenge, osv. 

Forstærkningen var fx tidligere værnepligtige der i sin tid var fundet anvendelig til tjeneste som soldat. Det var muligt at få nogen til at stille for sig, fx ældre våbenføre - mange dog i våben der ikke længere anvendtes i hæren. De ca. 10.000 indkaldte forstærkningsmænd havde svært ved at få mundering. Der måtte således improviseres 7.000 færøske trøjer. Typisk var de mellem 32 og 35 år gamle. En af forstærkningsmændene var Jens Nielsen Skallerup-Vennebjerg (f. 1837). Han var ikke velhavende nok til at købe sig til en stillingsmand. Han blev hjemsendt den 17. august 1864. I et af sine breve skriver han at da han bad en kone om noget at drikke, blev det afvist fordi de ikke havde været tapre nok. Forstærkningsmændene begyndte at blive hjemsendt fra 15. maj 1864. 

Tropper i Slesvig. Januar 1864. (Efterskrift til Politivennen).

Troppesammenhobningen ved Slesvig. Ifølge "Hamb. Nachr." er der samlet omtrent 14,000 Mand i Slesvig By. og Indkvarteringsbyrden er som en Følge deraf meget stor. I Gjennemsnit falder der paa en Huuseier 10-15 Mand, men paa enkelle større Eiendomme indtil 72 Mand. Det adelige St. Johanneskloster, som ellers er frit for Indkvartering, har faaet 100 Mand. "Friheden" ligeoversor Klosteret er bestykket med fem 84-Pundigere. I Byens Nærhed er der opført 4 Træ-Barakker, af hvilke hver har kostet 21,000 Rd, og kan rumme 1000 Mand. - Blandt andre Skumlerier klager Meddeleren over Mandstugten i den danske Hær som skal være "meget løsere end paa Als, da man ikke vil forbiltre Folkene, som tilmed bestandig ere sysselsatte med Jordarbejde", samt over, at man har villet forvandle den Realskole som tydske Borgere have bygget sig for at skaffe deres Sønner en tydsk Opdragelse, til et Lasareth, en Hensigt som dog blev tilbageviist med Kraft og Held". 

Deserteurer. Af Holstenere, som tjene i den danske Hær, ere efter flere Beretninger endeel deserterede Det hed sig, at disse igjen skulde udIeveres, og herover var der stor Forskrækkelse i Holsteen. Men nu har Forbundskommandanten i Rendsborg, Oberst Bornsberg, erklæret, at Forbundstropperne vel ikke kunde modtage danske Deserteurer, da der ingen Krig var, men de udleverede heller ikke Overløberne, da delte var en reen Politisag, som de ikke vilde blande sig i.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 13. januar 1864).

Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Tønning, 8. januar. Alle vores senatorer undtagen to og alle vores bydeputerede blev afskediget som følge af at de nægtede at underkaste sig Homagialeden, som endnu en gang var blevet præsenteret for dem. Her ser det ud til, at der bliver gjort en stor indsats for at besætte de ledige stillinger, men uden held, da folk hele tiden håber på andre tider. - Vinterkulden, som nogle synes er ubehagelig, har allerede lagt et solidt islag over Ejderen, så gåtrafikken med Holsten er tilladt. Men der var blokade fra den anden side, hvor ikke kun toldpolitiet, men også militæret nøje bevogtede grænsen, og om dagen må ingen passere uden pas, mens der om aftenen efter solnedgang var trafik mellem de to bredder er forbudt, og medfører anholdelse af de pågældende personer. - Ogsaa herfra og fra regionen er talrige unge allerede på forskellige dage rejst til Holsten og Hamborg, dels for at beskytte sig mod en ventet værnepligt, dels for at tilbyde deres tjenester til hertugen af ​​Augustenborg. Man mener her almindeligvis, at dannelsen af ​​en ny slesvig-holstensk hær er nært forestående, skønt aviserne kun når sparsomt ud, og andre nyheder skal altid nå hertil med nogen forsigtighed, hvis ingen skal kompromitteres. En åben forbindelse til begivenhederne i Holsten kan formentlig først forventes, når de hidtidige forhold har ændret sig. (H.N.).

Tönning, 8 Jan. Unsere Senatoren sind neulich bis auf zwei und unsere Stadtdeputirten sämmtlich in Folge der Verweigerung des ihnen abermals vorgelegten Homagialeides entlassen worden. Wie es scheint, gibt man sich hier viel Mühe die beregten Vacanzen neu zu besetzen, allein ohne Erfolg, da man hier durchgehends auf andere Zeiten hofft. - Die Winterkälte, welche freilich von manchen Seiten unangenehm empfunden wird, hat bereits eine feste Eisdecke über die Eider gelegt, so dass ein Verkehr zu Fuss mit Holstein gestattet ist. Allein da ist von anderer Seite eine Sperrung eingetreten, indem nicht allein die Zollgendarmerie, sondern auch das Militär die Gränze aufmerksam bewacht, und am Tage keinen ohne Pass passiren lässt, während Abends nach Sonnenuntergang jeder Verkehr zwischen beiden Ufern unstatthaft ist, und eine Verhaftung der betreffenden Personen zur Folge hat. - Auch von hier aus und aus der Landschaft sind bereits an verschiedenen Tagen zahlreiche junge Leute nach Holstein und Hamburg gegangen, theils um sich vor einer erwarteten Einberufung zu schützen, theils um ihre Dienste dem Herzog von Augustenborg anzubieten. Man glaubt hier allgemein dass die Bildung einer neuen schleswig-holsteinischen Armee bevorsteht, obschon uns die Zeitungen nur spärlich zugehen, und sonstige Nachrichten immer mit einiger Vorsicht hieher gelangen müssen, wenn niemand compromittirt werden soll. Ein offener Anschluss an die bisherigen Vorgänge in Holstein darf wohl erst dann erwartet werden wenn eine Umhadlung der bisherigen Zustände eingetreten ist. (H. N.).

(Allgemeine Zeitung 16. januar 1864)

(Carl Henrik Bøgh: Parti af Hestetorvet i Slesvig. Illustreret Tidende nr. 225, 17. januar 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.)

Oversættelse af artikel, se oversættelse nedenfor:

Slesvig selv er i ordets sandeste betydning oversvømmet af det danske militær. En trist atmosfære hænger over byen. At se civile eller endda kvinder på gaden er en sjældenhed. Soldaten er herre her, men man hører ikke om soldaternes udskejelser; ja, officererne forekommer mig at være mere knuste og mere opstemte end de menige. Hvilken forskel på her og Holsten! Og dog holder man stadig godt mod her; det er håb, der opløfter mennesker; må den ikke bedrage det gode Slesvigs folk. - Ordren om helt at evakuere Gottorf Slot er blevet trukket tilbage; kun en del af den statelige bygning skal repareres. Musikkorpset har indtil videre forbud mod at spille "tapper landsoldaten"; det er også en skamløs usandhed af "Flensburger Zeitung", når den i gårsdagens nummer hævder, at tyske visesangere og sangere synger "Dengang jeg drog afsted" osv. for soldaterne i mange lokaliteter. Jeg tog en vandretur gennem Slesvig i går aftes. Tropper af soldater strømmede gennem gaden, ellers var der dyb stilhed.

Schleswig selbst ist im wahrsten Sinne des Wortes von Dänischem Militär überfluthet. Auf der Stadt lagert eine dumpfe Atmospäre. Civilisten oder gar Damen auf der Strasse zu sehen ist eine Seltenheit. Der Soldat ist hier der Herr, jedoch hört man nicht von Ausschreitungen der Soldaten; ja mir scheinen die Officiere brüsser und übermüthiger zu sein als die Gemeinen. Welch ein Unterschied zwischen hier und Holstein! Und doch bewahrt man sich hier noch guten Muth; die Hoffnung ist es, welche die Leute aufrichtet; möge sie die braven Schleswiger nicht täuschen. - Der Befehl, Schloss Gottorf ganz zu räumen, ist wieder zurück genommen; nur ein Theil des stattlichen Gebäudes soll in Stand gesetzt werden. Den "tappern Landsoldaten" zu spielen, ist bis auf weiteres dem Musikcorps untersagt; auch ist es eine schamlose Unwahrheit der "Flensburger Zeitung", wenn sie in ihrer gestrigen Nummer behauptet, dass Deutsche Bänkelsängerinden und Sänger den Soldaten in vielen Localen des "Dengang jeg drog afsted" etc. singen. Ich habe eine Wanderung gestern Abend durch Schleswig gemacht. Soldatentrupps durchwogten die Strasse, sonst herrscht tiefe Stille.

(Magdeburgische Zeitung 18. januar 1864)

Slesvig, den 15te Januar. Sundhedstilstanden ude paa Landet er betydelig bedre end her i Byen, og dog ere mange Landsbyer forholdsviis ligesaa stærkt belagte som Slesvig. Hollingsted f. Ex. har 2 Compagnier af 5te Regiment og 80 Artillerister, hvoraf der alene i en Gaard findes 40 Menige foruden en Mængde Heste, men desuagtet ere Sygdomstilfældene der høist ubetydelige og indskrænke sig næsten udelukkende til en Art Frostknuder, der ved at toucheres forsvinde efter faa Dage. De Syges Antal for Tropperne her i Byen anslaaes til over 8 Procent. Den Deel af 1ste Regiment, som er indqvarteret hos de næringsdrivende Borgere, har det største Antal (12 a 13 pCt.). Sygdomstilfældene ere ialmindelighed lette Betændelser, Frost i Fødderne samt en høist ubehagelig Hudsygdom, der uden Tvivl hidrører fra den slette Halm og Luft i nogle af Qvartererne. For de med denne Sygdom Befængte er der oprettet et særegent Hospital. Man har i den sidste Tid begyndt at eftersee Qvartererne og er kommen til det Resultat, at medens mindre bemidlede Borgere som oftest selv have ligget paa Straa og overladt deres Sengeklæder til Soldaterne, have mange af de rigere behandlet dem med Ligegyldighed. 

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 18. januar 1864)

Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Alt kasernens inventar, ikke engang ovnene medregnet, blev sendt fra Eckernförde til Slesvig for at bruge det der til hospitaler. Selve kasernen er helt ude af brug og hele indkvarteringen har været varetaget af borgerne. I det hele lider det sydlige Slesvig frygteligt af denne byrde; enkelte huse og gårde har kvarter til op til 40 mand, som også den tyske befolkning skal forpleje. Ikke desto mindre lader det samme ikke modet svigte. I det hele taget er stemningen ret fremragende. Alle er fast besluttet på ikke længere at bære de velsmagende lænker.

Aus Eckernförde hat man das sämmtliche Inventar der Kasernen, selbst die Oefen nicht ausgenommen, nach Schleswig geschickt, um selbiges dort für Lazarethe zu verwenden. Die Kaserne selbst ist ganz ausser Gebrauch gesetzt und die ganze Einquartierung den Bürgern aufgebürdet worden. Im ganzen leidet das südliche Schleswig schrecklich ungter dieser Last; einzelne Häuser und Höfe haben bis 40 Mann Einquartierung, die von der Deutschen Bevölkerung auch verpflegt werden muss. Gleichwohl lässt dieselbe den Muth nicht finken. Die Stimmung ist vielmehr im ganzen ausgezeichnet. Jeder ist entschlossen, nicht länger mehr die schmackvollen Fesseln zu tragen.

(Magdeburgische Zeitung 19. januar 1864)

Uddrag af artikler fra tysk avis, original se nedenfor:

Befolkningen i det sydlige Slesvig må lide frygteligt under indkvarteringsbyrderne. Slesvig by der har mistet meget af sin velstand som følge af begivenhederne i de sidste tolv år, har 14.000 mand i kvarter. Men på trods af alt dette er befolkningens mod uformindsket. Gennem Sliens isdække er nu med stor anstrengelse og betydelig omkostning hugget en 20 — 30 fod bred kanal, som naturligvis fryser så hårdt til hver nat, at arbejdet med at genåbne begynder hver morgen på ny.

-- -

Det arbejde, som frosten udfører hver nat, koster den danske regering 2.000 bankdalere om dagen. For nylig ankom 56 isarbejdere fra Flensborg. Hver arbejder modtager en dagløn på 2 bankdaler og en dagpenge på 64 skilling. dansk, der tilsammen netto 2 Thlr. preussisk magt.

Die Bevölkerung in Südschleswig hat furchtbar unter den Lasten der Einquartierung zu leiden, die ohnehin durch die Ereignisse der letzten zwölf Jahre in ihrem Wohlstand sehr zurückgekommene Stadt Schleswig hat 14,000 Mann im Quartier. Aber trotz alledem ist der Muth der Bevölkerung ungebeugt. In der Eisdecke der Schlei ist jetzt mit grosser Anstrengung und bedeutenden Kosten eine 20 bis 30 Fuss breite Rinne gehauen, welche freilich in jeder Nacht wieder so fest zufriert, dass die Arbeit des Aufeisens jeden Morgen von neuem beginnt.

- - -

Die Arbeit welche der Frost jede Nacht verrichtet, kostet der dänischen Regierung täglich 2000 Bankthaler. Neulich sind wieder 56 Eisarbeiter von Flensburg eingetroffen. Jeder der Arbeiter erhält einen Lohn von 2 Bankthalern täglich und einen Verpflegungszuschiss von 64 Schill. dänisch, was zusammen netto 2 Thlr. preussisch macht. 

(Allgemeine Zeitung 20. januar 1864)

Slesvig. Januar 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk artikel, se original under oversættelsen:

Ifølge meldinger fra rejsende ønsker befolkningen på det danske fastland, især Jylland, intet at have at gøre med krigen. Selv i Statens hær er der megen råddenskab. Slesvigs komponenter er gode nok til at nægte lydighed for ikke at belaste den mulige brodermordsforbandelse på deres sjæle. Men der er også rejst røster blandt jyderne: at de ikke har lyst til at lade sig dræbe for "Københavns pøbel". Af pålidelige tropper kan Danmark næppe tælle 25.000 mand. Og hvis kongen, som han er villig, tager tilflugt i sin hærs arme fra sine hovedstadsfolks kærlige hastværk, hvad kan der så ske i mellemtiden i København, hvor man længe har haft det ene øje på den svenske prins Oscar, dvs. , hvor det skandinaviske parti vokser! - - - Det danske folk, lige så lidt som tyskerne, vil vide noget af London-protokollen. Danskerne vil ikke opgive Slesvig, som er det eneste, der stadig er på spil, og det tyske folk vil ikke lade dem gøre det. Tilbage står kun afgørelsen med sværdet, og spørgsmålet er nu, om de to "tyske" stormagter fortsat vil stå på Danmarks side i denne beslutning. Hvis de kan, selvfølgelig!

Dänemark. - - - Die Bevölkerung des dänischen Festlandes, namentlich Jütland, will nach den Berichten von Reisenden von Krieg durchaus nichts wissen. Selbst in der Armee des Staates Dänemark ist Vieles faul. Die Schleswig'schen Bestandtheile sind brav genug, den Gehorsam zu verweigern, um nicht den möglichen Fluch eines Brudermords auf ihre Seel zu laden. Aber auch unter den Jütländern sind Stimmen laut geworden: dass sie nicht Luft hätten, sich für den "Pöbel von Kopenhagen" todtschlagen zu lassen. An zuverlässigen Truppen mag Dänemark kaum 25,000 Mann zählen. Und wenn der König, wie er Willens ist, vor der liebenden ZSudringlichkeit seines hauptstädtlichen Volkes in die Arme seiner Armee sich flüchtet, was kann sich unterdess in Kopenhagen alles begeben, wo mann schon längst ein Auge auf den schwedischen Prinz Oscar gehabt, das heisst, wo die skandinavische Partei im Wachsen begriffen ist! - - - Auch das dänische VOlk, so wenig wie das deutsche, will com Londoner Protokoll etwas wissen. Die Dänen wollen Schleswig, um das es sich allein noch handelt, nicht herausgeben und das deutsche Volk will es ihnen nicht lassen. Da bleibt denn nur die Entscheidung durch das Schwert und es fragt sich nun, ob auch bei dieser Entscheidung die beiden "deutschen" Grossmächte noch länger auf Seiten Dänemarks stehen werden. Wenn sie irgend können, gewiss!

(Allgemeine deutsche Arbeiter-Zeitung. 10. januar 1864)

En pudsig Scene forefaldt i Segeberg ved de danske Troppers Tilbagemarsch, De sachsiske Foureerskytter forefandt ved Ankomsten dertil et Kompagni infanteri og ½ Deling Dragoner; Indbyggerne bedækkede Byens Huse med Flag fra Øverst til Nederst, og Pøbelen skraalede Oprørssangen i Ørene paa de ved Sachsernes Ankomst afmarscherende Danske. Da disse vare komne ud af Byen opdagedes det imidlertid, at man paa Altonaveien havde glemt tre Dragoner; Kapitainen lod da hele Kompagniet gjøre Omkring, og med de bekjendte djærve Fodslag gik man atter ind i Byen, hvis modige Befolkning, der troede sig ligesaa tryg som Trojanerne efter Grækernes Afseiling, ræd flygtede ind i Husene under Rædselsraabet: "De Dänen kommen wedder!' Da Dragonerne vare tagne, marscherede Jenserne atter bort, gottende sig over Tydskernes Forskrækkelse. (Fdl.)

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 11. januar 1864).

Den stærkeste Indqvartering træffer fortiden udentvivl Slesvig By (omtr. en Soldat pr. Indvaaner) samt de større Landsbyer og Gaarde i det sydlige Angeln nordfor Slien. Da dersom Følge heraf stilles meget betydelige Fordringer til hver Enkelt, og Slesvig i det Hele taget ikke er det vistnok ønskeligt, hvorvel det kan vare forbundet med Vanskeligheder, at Godtgjørelsen for Qvarterer af hver Classe (ikke blot for de Menige) bliver udbetalt efter hver Maaneds Forløb. Hidtil har dette for Officeersqvarterernes Vedk. ikke været Tilfældet. Naturalforpleiningen, som nu er traadt i Kraft, have vi hørt rose som god og rigelig; den Virksomhed, der nu udfoldes i Kongeriget og mange slesvigske Kjøbstæder for at forsyne vore brave Soldater med varmt Uldtøi, Tobak, Aviser osv. Paaskjønnes med den mest levende Taknemlighed. Hds. Maj. Enkedronningen har tilsendt Hæren 900 Par Uldstrømper, som efter Forlydende ville komme til Uddeling iblandt 3die Divisions Soldater, som paa Tilbagetoget fra Sydholsteen i flere Uger ikke have været af Klæderne, og i det Hele taget under Kulde, Nattevagt og anstrængende Marscher have lidt betydelige Strabadser. (B. T.) 

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 12. januar 1864).

- (Fra "Fædrel."s Korrespondent ved Dannevirke. - - -(D. 3. Jan.) Det er temmelig uhyggeligt med denne Frost; afseet fra den Fare, hvori Dannevirke og den danske Hær svæver ved, at Slien og Oversvømmelserne ere fast tillagte, lide Soldaterne umaadelig derved. De i Slesvig By liggende Tropper ere saa stærkt sammenpakkede i visse Dele af Byen (Friederichsberg), at Soldaterne ofte ikke engang kunne faa Straa at ligge i, men maa sidde eller staa op for at sove; at de saa engang imellem om Natten gaa ud paa Gaden for der ved at løbe rundt i Kredse at bringe Blodet tilbage til dets naturlige Kredsløb, kan man ilke fortænke dem i. Mærkelig er den Uorden, der hersker ved Indtvarteringen, i Friederichsberg er hver Vraa belagt, i Loususs og Altstadt have endnu ingen Lejere faaet Indkvartering. Alle glæde sig til Baraklivet, der skimtes i en tre Ugers Fremtid; saa ville i det mindste Folkene faa det bedre end nu.

(Ribe Stifts-Tidende 12. januar 1864).

Illustration fra det humoristiske ugeblad Kladderadatsch 17. januar 1864: "Eine angehehme Beschäftigung. Der Bundestag ist gegenwärtig mit der Feststellung der gesetzmässigen Erbfolge in Holstein beschäftigt" (En behagelig beskæftigelse: Forbundsdagen er for øjeblikket ved at fastsætte den retmæssige arvefølge i Holsten). På venstre side står "Aussprüche an Kiel" og "Friedrich Augustenborg". Bagved udenfor synsvidde vifter en slesvigholstener med "Schl. Holstein stamvermandt". Til højre står Christian IX (?) med "Londoner Protokol. Christian" frem, mens en embedsmand (?) slæber en stak papirer med "Oldenburg-Erb-Anspruch".

Rendsborg. Januar 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Den 7. januar 1864 erklærede general v. Hake i forbundsforsamlingen at eksekutionsstyrkernes opgave var fuldført. Han mente dog ikke at han kunne modstå et angreb fra de danske styrker. 

Oversættelse af tysk artikel, original se nedenfor:

Fra den forladte broderstammes lande. 1. Et besøg i Rendsburg.

-- -

Det er to år siden, jeg var i Rendsburg sidste gang. Byen var da fuld af danske tropper; danske embedsmænd og dansk politi undertrykker alle borgerlige og individuelle frihedsrettigheder. I pressen forbød den danske regering tankefrihed og den offentlige mening. Borgernes nationale, tyske bevidsthed skulle vige for danskheden. Men befolkningens energi og vedholdenhed var stærkere end hele den danske regeringsmekanismes indsats. Som tidligere i Lombardiet, gør vi stadig i dag i Venezia alle enstemmigt den hårdeste modstand mod danskerne. Intet tysk hus var åbent for danskerne, endnu mindre et tysk hjerte. De danske embedsmænd og officerer var ikke tilladt i noget selskab; de var ikke inviteret til nogen festival eller bal; man talte ikke til dem, man hilste ikke på dem, man sad ikke med dem ved samme bord i kroen. De levede ensomme, som i en øde ørken, kun afhængige af at klare sig selv og deres familier. Den, der brød denne besværgelse, som blev draget omkring danskerne, blev selv udstødt af hele samfundet. Han gik lige så ensom foragtet omkring. I tolv år opretholdt borgerne i Rendsburg denne modstand med en sjælden konsekvens og vedholdenhed, med en ihærdig energi, som langobarderne i Milano og Brescia kunne have misundt. Nu så jeg Rendsborg igen, Rendsborg befriet fra dansk styre.

"Tror du," svarede han, "at dette barbari kunne være begået af andre end danskerne? Pludselig gik det op for dem, at den gamle bydel hørte under Slesvig, og de agtede kun at lukke Rendsborg indtil "det sydlige jysk brohoved", der, som du kan se, adskiller den gamle bydel fra Renstadt for enden af ​​Jungfernstieg-promenaden, bag forterne. Det var der, man ville etablere sig og fælde alle træerne her på promenaden, for at have fri plads til deres kanoner, hvis sakserne kom gennem Neustadt. Ser du her og der, tyve skridt længere, revnerne i jorden på tværs af stien?"

"Ja, jeg ser dem. Hvor kommer de fra?"

"Danskerne havde bygget to rækker palisader på tværs af gaden for bag sig at forsvare passagen mellem de to forter til den gamle bydel.

"Nå, og hvor er palisaderækkerne blevet af?"

"Det var for latterligt," sagde advokaten, "to gange på to dage rejste de palisaderækkerne og rev dem ned igen. Deres ubeslutsomhed var lige så stor som luften til at stoppe her, midt i Rendsborg i deres tilbagetog. "

-- -

"Er det rigtigt, at danskerne tog alt, hvad der ikke var sømmet fast og slæbte det med sig?"

"Åh nej," svarede han og lo, "de tog endda det, der var nittet og naglet. De brød ovnene ud af kasernen, de flåede lygtepælene ud derovre; i kasernen, på sygestuen mangler alt, de trak endda sømmene ud af væggen, som de havde hængt tøj på. Alle telegrafinstrumenter mangler i telegrafkontoret. Jeg fik at vide, at de endda flåede gulvene op og lavede kasser af brædderne."

"Og pengene i kassen?"

"Tror du, at danskerne efterlader penge? Nej, det ville være for naivt!"

Aus den Landen des verlassenen Bruderstammes. 1. Ein Besuch in Rendsburg.

- - -

Es sind nun zwei Jahre, dass ich zum letzten Male in Rendsburg war. Die Stadt lag damals voll von dänischen Truppen; dänische Beamten und dänische Polizei unterdrücken alle bürgerliche und individuelle Freiheit. In der Presse knebelte die dänische Regierung die Freiheit des Gedankens und die öffentliche Meinung. Das nationale, deutsche Bewusstsein der Bürger sollte dem Dänenthum weichen. Aber die Energie und die Zähigkeit der Bevölkerung waren stärker, als alle Anstrengungen des dänischen Regierungsmechanismus. Wie ehemals in der Lombardei, wir heute noch in Venetien, setzen alle einmüthig den Dänen den zähesten Widerstand entgegen. Den Dänen öffnete sich kein deutsches Haus, noch weit weniger ein deutsches Herz. In keiner Gesellschaft hatten die dänischen Beamten und Officiere Zutritt; zu keinem Feste, zu keinen Balle wurden sie eingeladen; man sprach nicht mit ihnen, man grüsste sie nicht, man sass nicht mit ihnen im Gasthause an demselben Tisch. Sie lebten einsam, wie in einer menschenleeren Wüste, nut auf den Umgang mit sich selbst und mit ihren Familien angewiesen. Wer diesen Bann brach, den man um die Dänen gezogen, der was selbst von der ganzen Geselsschafft ausgestossen. Verachtet ging er ebenso einsam umher. Zwölf Jahre haben die Rendsburger Bürger diesen Widerstand mit einer seltenen Consequenz und Ausdauer durchgesetzt, mit einer zähen Energie, um welche die Lombarden in Mailand und Brescia sie hätten beneiden können. Jetzt sah ich Rendsburg wieder, das von der dänischen Herrschaft befreite Rendsburg.

- - - (Skribenten møder dernæst sin ven, advokat Fischer som udtaler om vandaliseringen af træer mm.)

"Glauben Sie", erwiderte er, "dass diese Barbarei jemand anders begangen haben kann, als die Dänen? Es fiel ihnen plötzlich ein, dass die Altstadt zu Schleswig gehöre, und sie hatten die Absicht, Rendsburg nur bis "Südjütlands-Brückenkopf" zu räumen, der, wie Sie sehen, dort am Ende der Promenade des Jungfernstieges die Altstadt von der Renstadt trennt. Hinter den Forts, dort wollten sie sich festsetzen und sämmtliche Bäume hier auf der Promenade niderhauen, um für ihre Kanonen freien Spielraum zu haben, wenn sie Sachsen durch die Neustadt heranzögen. Sehen Sie da und dort, zwanzig Schritte weiter die Berstiefungen im Boden quer über den Weg?"

"Ja, ich sehe sie. Woher rühren sie?"

"Die Dänen hatten zwei Palissadenreihen quer über die Strasse gebaut, um hinter ihnen den Durchgang zwischen den beiden Forts nach der Altstadt zu vertheidigen."

"Nun, und wo sind de Palissadenreihen geblieben?"

"Es was zu lächerlich," sagte der Advocat, "zweimal haben sie die Palissadenreihen in zwei Tagen aufgebaut, und wieder niedergerissen. Ihre Unentschlossenheit war eben so gross, wie die Luft, hier, mitten in Rendsburg Halt zu machen in ihrer Retirade."

- - -

"Ist es denn wahr, dass die Dänen Alles fortgenommen und mitgeschleppt haben, was nicht niet- und nagelfest war?"

"O nein," erwiderte er lachend, "sie haben sogar das mitgenommen, was niet- und nagefast war. Sie haben die Oefen aus den Baracken gebrochen, sie haben die Laternenpfähle dort drüben ausgerissen; in den Casernen, im Lazareth fehlt Alles, sie haben sogar die Nägel aus der Wand gerissen, an denen sie Kleidungsstücke aufgehängt hatten. Im Telegraphenamt fehlen alle telegraphischen Instrumente. Man erzählte mir, dass sie sogar die Fussböden aufgerissen und aus den Bretern Kisten gezimmert haben."

"Und das Geld in den Cassen?"

"Glauben Sie etwa, dass die Dänen Geld liegen lassen? Nein, das wäre doch zu naiv!"

- - -

(Die Gartenlaube : illustrirtes Familienblatt. No. 5, januar 1864)

Annonce i Vestslesvigsk Tidende (Tønder) 9. januar 1864.

En betydelig Rekvisition er skrives der fra Kiel til "Hb. Nachr." - af de Danske paalagt det sydøstlige slesvigske Godsdistrikt, Dänischwohld. Distriktet bestaaer af 35 Godser og har omtrent 13 000 Indbyggere. Det skal nu til Krigskjørsler stille 300 tospændige Vogne med en Kudsk tiI hver og levere 3,000,000 Pd Halm i Slesvig By. Derhos er man tillige bleven underrettet om, at de 1500 Vogne, der maae benyttes til Transporten af Halmen, i nogle Doge ville blive holdte til Disposition. Ligesom ved Heste Udskrivningen i Holsten, paaberaaber man sig en eller anden gammel Forordning af 1763. Distriktet er ikke istand til at opfylde disse enorme Fordringer. Naar det stiller de 300 Vogne, ville Bønderne allerede være berøvede Halvparten af deres Heste.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 7. januar 1864).

Fra Omegnen af Rendsborg i Søndags skrives til Hemp. Av.:

- - -

"Hvad Beboerne her angaaer, da troer jeg sikkert, at det langt overvejende Fleertal helst vil være fri for al denne Commers og leve i Ro og Fred; de have den sidste Krig i altfor frisk Minde til atter at længes derefter; de ere naturligviis meget tilbageholdende i deres politiske Udtalelser ligeover for os, og der vil i Reglen være forgjæves at forsøge paa at faae en bestemt Udtalelse af dem. Grunden hertil kan maaskee være den meget gyldige og slet ikke usandsynlige, at de Fleste slet ingen politisk Overbeviisning have, men blindthen følge de Wühlere, der engang have faaet Privilegium paa at være deres Ledere. Ligeover for Soldaterne vise de sig i Reglen ret velvillige og overlade dem saa mange Sengeklæder, Dækkener etc., som de kunne undvære, men der findes jo naturligviis Undtagelser herfra, og ikke faa Soldater maae tage tiltakke med at sove paa den bare Halm, kun tildækkede af deres Overkapper, hvilket jo langtfra er tilstrækkeligt til at kunne holde Varmen i denne kolde Tid, selv om de ligge i et Værelse, der om Aftenen opvarmes; de maae saa hjælpe sig med den "naturlige Varme og krybe tæt op til hinanden."

- - -

I Breve fra Slesvig til Dbl. hedder det: "Befolkningen i Byerne begynder at hæve Hovedet, og Smitten sydfra er naaet selv til Flensborg, hvor "Schleswigholstein meerumschlungen" engang imellem synges paa offentlig Gade af en eller anden "gesinnungstüchtig Ladendiener" i Angelbostrasse. Beriderne dele heldigviis ikke denne oprørske Stemning, og navnlig ere Bønderne i Angeln optraadte langt mere loyalt end i 1848." 

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 7. januar 1864).

Illustration fra det humoristiske ugeblad Kladderadatsch 10. januar 1864: "Grosses europæisches Frühjahrs-Pauken-Concert. Das Zeichen zum Anfang gibt ein Kanonenschuss in Holstein, worauf Alle sogleich losschlagen. NB. Man hat sich für diesen Fall aber zu hüten, dass die Pauke kein Loch kriegt." eller på dansk: "Stor europæisk forårspaukekoncert. Signalet til start er et kanonskud i Holsten, hvorpå alle straks slår til. NB. I dette tilfælde skal man passe på, at kedlen ikke får et hul". Pausen har indskriften: Europa. Revolution.

Oversættelse af tysk notits, original nedenfor:

I byerne i Sydslesvig vokser gæringen kraftigt som følge af at de ​​føderale tropper nærmer sig. Det gælder især i byen Slesvig, der altid var meget tysksindet; og fra Tönningen (ved Ejderens udmunding) skriver "Westschleswig'she Zeitung": "Hvis vi ikke havde vores danske militær, ville revolutionen foregå lige så godt her som i Holsten; for befolkningen i Slesvig -Holsten ikke kan vente på det øjeblik, hvor de kan udråbe til prinsen af ​​Augustenburg."

In den Städten Südschleswigs hat die Gährung in Folge der Annäherung der Bundestruppen sehr zugenommen. Man erfährt diess namentlich aus der Stadt Schleswig, die ja immer sehr deutsch gesinnt war; und aus Tönningen (an der Mündung der Eider) schreict die "Westschleswig'she Zeitung:" "Hätten wir nicht unser dänisches Militär, so wurde die Revolution hier ebenso gut im Gange seyn wie in Holstein; denn die Schleswig-Holsteiner können auch hier den Augenblick nicht erwarten wo sie den Prinzen von Augustenburg proclamiren können."

(Allgemeine Zeitung 8. januar 1864)

Imedens Universitetet (i Kiel) kan betegnes som den augustenborgske Idees ledende Centrum kan Advokatstanden, navnlig dens yngre Medlemmer, ansees som dens virksomme Organer. Det lader i Virkeligheden til, som om der i nogle Aar har existeret en formelig Organisation af den augustenborgske Propaganda, som blev ledet fra den augustenborg-schesvigholsteenske Emigrations Hovedqvarterer i Gotha (Francke og Sammer) Berlin (Reventlow, O. Rantzau og Olshausen) og Hannover (Warnstedt og Schow) med Filiale i Hamborg, men udstrakte sine Forgreninger igjennem hele Holsteen indtil de nogenlunde betydelige Landsbyer. Overalt vare Advocaterne Bevægelsens Formænd og Ledere. Der existerede en Centralcommittee i selve Landet som modtog sine Instructioner udenfra; Augustenborgernes Organ i Pressen, "Nordd. Grenzbote" lededes af Advocat Römer i Elmshorn. Prætendentens Proklamation i Rendsborg. Pløn Ahrensbock, Neustadt, Neumünster, Itzehoe m. m. lededes af Advocater, som ikke alle kunne henregnes iblandt de Hæderliges og Anseetes Tal. Reventlow er en yngre Broder af Grev Arthur R., hvis loyale Anskuelser han dog aldrig har deelt. 1848 var han iblandt de ved Bou fangne Studenter og gjorde et dristigt, men mislykket Forsøg paa at undvige fra Fangeskibet; som Advocat i Kiel blev han snart en af de dristigste Agenter for Augustenborgeren, paa hvis Vegne han nu fungerer som "Befuldmægtiget" i Hamborg (maaskee for Hvervingen?). Alle augustenborgske Agenter ere tillige Medlemmer af den tydske Nationalforening, hvis Bestyrelse da heller ikke havde undladt at sende en af sine meest renommerede Reisetalere, Advocat Metz fra Darmstadt, til den store Folkeforsamling, der forleden afholdtes i Elmshorn. Charakteristisk for den augustenborgske Agitation er det imidlertid, at iblandt de 5 Medlemmer af den Deputation, der valgtes for at overbringe Forbundsforsamlingen de af Forsamlingen vedtagne Beslutninger, fandtes to Udlændinge, nemlig en Churhesser (Godsejer Wachs af Hanerau) og en Hannoveraner (Apotheker Geske i Altona); et nyt Beviis paa, hvor lidet Bevægelsen er rodfæstet i selve Befolkningen. -Dette fremgaaer endnu tydeligere af den Omstændighed, at Bevægelsen i Altona og Wandsbeck fra først til sidst er ledet ved den hamborgske Committee, som bestaaer af den slesvig-holsteenske Emigrations mest ungdommelige, men ikke mindst fanatiske Medlemmer. (Flvp.) 

De holsteenske Bønder omkring Rendsborg, hedder det i et Brev derfra i Dagbl., "ere loyalt sindede, og en af Wühlerne yttrede forleden, da Talen faldt paa disse: "Die Buren sind was schlechtes Tyg! De wollen wir nicht mit", og man har heller ikke hørt, at der har været Bønder tilstede ved dette "Wühlerei".

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 8. januar 1864).

Tegning fra Münchener Punsch, 10. januar 1864. Titlen lyder: "Die Exekutionstruppen haben den Dänen so nachzurücken, dass während der Zwischenzeit keine Erhebung stattfinden kann." Bagved kommer nemlig preussere og østrigere. Alle tramper over de liggende slesvigske og holstenske bønder som siger: Holsteiner: "Du, Bruder, ich fühle mich frei! Soll ich aufsteh'n? Schleswiger: Wegen dem Augenblick ist's nicht der Müh' werth; du musst ja doch gleich wieder nieder". "Holsteiner: Du, bror, jeg føler mig fri! Skal jeg rejse mig? Schleswiger: For øjeblikket er det ikke besværet værd; du skal snart ned igen".

Politisk Møde. Den 6te afholdtes et saadant i Veile , som var besøgt af omt. 400 Mennesker. Der vedtoges følgende to Resolutioner:

1. Grundloven for Danmark Slesvig af 18de Novbr. 1863, er det eneste sikre Værn for Danmarks Riges Selvstændighed og Frihed. En Opgivelse af den vilde være Danmarks Sønderlemmelse, og ethvert Forsøg herpaa maa det danske Folk modsætte sig med al mulig Kraft, medens det er villigt til at bringe ethvert Offer for dens Opretholdelse.

2. For at Rigsraadet til enhver Tid kan sammenkaldes, anse vi det for paatrængende nødvendigt, at Valgene til det foretages strax.

Endvidere nedsattes en permanent Komite, med det Hverv under Landets nuværende farefulde Forhold opmærksomt at følge Begivenhedernes Gang, og, saasnart den fandt det nødvendigt, da enten at sammenkalde Møder eller overhovedet at foretage de Skridt, Omstændighederne maatte paabyde. (En lignende Komite er bleven nedsat paa et politisk Møde i Kjøbenhavn, hvor man ikke fandt det hensigtsmæssigt for Øjeblikket at foretage en større politisk Demonstration).

(Ribe Stifts-Tidende 9. januar 1864).

Oversættelse fra tysk artikel, original se nedenfor:

Fra det sydøstlige Slesvig lider den 5. januar Slesvig frygteligt under det nuværende pres. For at give dig et udpluk af de afpresninger, som de danske undertrykkere foretrækker, giver jeg dig følgende. De danske militærmyndigheder har forlangt 300 to-spandsvogne og levering af 3 millioner pund halm til Slesvig fra vort smukke land sydøstlige adelsgodsdistrikt, omkring 4 kvadratmil i størrelse og indeholdende 35 godser. Omkring 1.500 vogne ville være nødvendige til transport, hvilket svarer til en tredjedel af godsejernes samlede kapacitet og halvdelen af ​​bøndernes. Denne afpresning er et sidestykke til den holstenske hesteværnepligt. Landet er ikke materielt i stand til at bære disse ofre, og det bør heller ikke frivilligt bringe dem, da tilbageleveringen af ​​vognene ikke er garanteret, hvilket oversat til dansk betyder konfiskation af vognene og holdene. (N.Z.)

Aus dem südostlichen Schleswig, 5 Jan. Schleswig hat unter dem gegentwärtigen Druch entsetzlich zu leiden. Um ihnen eine Probe der von den dänischen Unterdrückern beliebten Erpressungen zu geben, theile ich Ihnen folgendes mit. Von den südostlichen adeligen Güterdistrcit unseres schönes Landes, gegen 4 Quadratmeilen gross und 35 Güter umfassend, sind von den dänischen Militärbehörden 300 zweispännige Wagen und die Lieferung von 3 Millionen Pfund Stroh nach Schleswig verlangt worden. Zum Transport würden etwa 1500 Wagen erforderlich seyn, was einem Drittel der Gesammtleistungsfähigkeit der Gutsbesitzer und der Hälfte der der Bauern gleichkommt. Diese Erpressung ist ein Seitenstück zur holsteinischen Pferde-Aushebung. Das Land is materiell nicht im Stande diese Opfer zu tragen, dürfte sie auch freiwillig nicht bringen, da die Rücksendung der Wagen nicht garantirt ist, was, ins Dänische übersetzt so viel wie Confiscirung der Wagen und Gespanne heisst. (N. Z.)

(Allgemeine Zeitung 9. januar 1864)

Jammerhyl. "Som et Sidestykke til Hesteudpresningen i Holsten" kommer der et Jammerhyl fra Dänischwold af 4. dennes til "Kiel. Woch." over, at "de Danske" (!) have paalagt Distriktets 35 Godser strax at stille 300 tospændige Vogne og levere 3 Mill. Pd. Halm; og fremdeles ville de danske Barbarer i nogle Dage beholde de Vogne, som kjøre Halmen til Slesvig! (Dvk.)

(Ribe Stifts-Tidende 9. januar 1864).

Vore Forposter ved den nordlige Ende af Jernbanebroen i Rendsborg. Fra: To hundrede træsnit: Tegninger fra krigen i Danmark 1864. 

Slesvig, Holsteen, Begyndelsen af Januar 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Om Tildragelserne i Kiel under de danske Troppers Ophold der skrives til "B. T.": "Angaaende de af tydske Blade omtalte Excesser, som danske Soldater skulle have forøvet i Kiel, erfares følgende: Indvaanerne i Kiel kunde ikke styre deres Frihedstrang og Hengivenhed mod Prætendenten, men mødte allerede den 27de December, 2 Dage for Hannoveranernes Indmarsch. med slesv. holst Kokarder og Sløifer i Mængde paa Gaden. Disse Oprørssymboler have adskillige af vore Soldater frataget de Forbigaaende; enkelte af dem havde hele Lommen fuld af Kokarder og Baand, men saavidt vides, er det kun i 2 Tilfælde kommet til Haandgribeligheder; i det ene erklærede vedkommende tydske Patriot, at han stod paa sin utvivlsomme "Rechtsboden" og vilde frabede sig "Schlägerei". I en Boutik, hvor Prætendentens Billede var stillet til Skue, blev en Rude staaet ind, og, som der siges,tillige en temmelig kostbar Vase læderet; en Hob, der sang Schleswigholstein ved Børsbygningen, blev adsplittet af Dragonerne, og en Mand fik et Slag over Armen med den flade Klinge. Voila tout! Herpaa blev der sendt Kourerer og Telegrammer til den hannoveranske General, at han endelig maatte skynde sig at komme de tror Kielere tilhjælp mod de Danskes voldsomme Excesser."

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 6. januar 1864).

August Beck (1823-1872): Billeder fra Slesvig-Holsten: Optog af beredne landfolk foran hertug Friedrichs hotel i Kiel, 3. januar 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

I Gotha er der i Slutningen af forr. Aar blevet offentliggjort den tredie Fortegnelse over de Bidrag, som ere indkomne til det "slesvigholstenske Finantsdepartement". Det fremgaaer heraf, at der indtil den 25de Decbr. ialt var indlemmet 54,157 Rdl, et Resultat, der er yderst fattigt, naar man seer hen til den Iver, hvormed den slesvigholsteenske Agitation er bleven dreven i Tydskland. (Dbl.)

I Kiel er endnu stor Stads for Herzog Friedrich, som Nytaarsdags Aften besøgte en Festforestilling for ham i Theatret, hvor, mærkværdigt nok, Hertug Carl "paa Direktionens Forespørgsel", havde stillet sin Loge til hans Raadighed!! 

Fra Altona skrives Nytaarsdag til Dagbl "Igaar ventede Mange atter "Hertug Friedrich" hertil, men han kom ikke; derimod er en af Bykollegierne udvalgt Deputation, bestaaende af Senator Molting paa Magistatens Vegne, Borgerrepræsentanternes Formand Speltt og Hr. Chr. Andresen paa Deputeretcollegiets Vegne, igaar reist til Kiel for at hilst paa den dertil ankomne nye Landsherre. Naar den herv. Magistrat endnu den 24de Decbr. vilde betænke sig og afvente det rette Tidspunkt til Hertugens Anerkjendelse, saa maa den altsaa nu have meent, at dette Tidspunct er kommet. Efter at saa mange Byers Magistrater, saaledes ogsaa Kiels Magistrat og det derv. Universitet, aabent havde fuldbyrdet Hyldingen, forekom der den vel ikke at være Andet for den at gjøre end enten at følge Exemplet eller at takke af. Den var allerede formedelst sin Tøven bleven angreben paa det Heftigste i det hamborgske Organ for de slesvigholsteenste Interesser".

Foruden Deputationen fra Altonaer Magistraten har ogsaa en fra den Segeberger Magistrat "gjort sin Opvartning" for Hertug Friedrich i Kiel. Advocat og Deputeret Stemann var Ordføreren. Hertugens Svar gjorde "et gunstigt Indtryk" og der fremhæves deri, med den i saadanne Tilfælde sætvanlige Affectation, hans af "religiøs (!) Følelse hævede Tillid og mandige Mod". Segeberger Deputationen lovede snart at komme igjen. Der synes saaledes at forestaae flere saadanne Nytaarsvisiter.

Forbundscommissairerne have taget Anledning af Gehr. Scheeles tvungne Bortrejse fra Pinneberg samt af andre "bewegende Ursachen" til at afsætte ham fra hans Post som Landdrost i Pinneberg og at overdrage den interimistisk til Landsdommer Wommelsdorf-Friedrichsen. (Flrp.) 

I Tirsdags passerede en Bataillon af det hannoveranske Linieinfanterieregiment igjennem Hamborg og blev indqvarteret i Ottensen. En anden hannoveransk Bataillon, som i flere Dage har ligget i Vilhelmsburg, 860 Mand stærk, indtraf Kl. 10 om Morgenen til Færgestedet ved Wedel og blev af Dampfærgen befordret over til den anden Bred, hvorpaa den marscherede over Altona til Nienstadten og Blankenese. Kort Tid efter kom fra Harburg den hannoveranske Ponton- og Broeqvipage samt det dertil hørende Train-Kjøretøi, som blev dirigeret deels igjennem Byen og deels over Volten til Dammthor og videre til Olbmarschen. Resten af del til den hannoveranske Brigade hørende Train er ligeledes rykket efter og har begivet sig ind i det Holsteenske. De ved Elben staaende hannoveranske Troppers Stab staaer i Nienstadten. Dens Høistcommanderende er Gen. Knesebeck.

I Eimsbüttel have Østerrigerne indrettet et Feldtlazareth paa 200 Senge.

Bivouac de troupes danoises sur les frontiers du Holstein. L' illustration  journal universel. 2. januar.1864

Om Forbundstroppernes Indmarsch i Rendsborg skrives der under 31te Decbr. fra denne By til "Hamb. N.": "Imorges tidligt forlod de Danske os, og strax efter Kl. 11 begyndte Sachsernes Indmarsch under Anførsel af den commanderende Gen. v. Hake, som hilsedes med almindelig Begejstring. Den gamle Herre hilsede venligt til alle Sider, derimod saae den bag ham ridende Gen. v. Schimpff noget mut ud, og jeg savnede ligesom mange andre Officerer den rigtige Imødekommen af Borgernes Hyldest. At Byen prangede med sort-rød-gyldne og blaa-hvide-røde Flag, og at disse Farver ogsaa vaiede foran Hovedvagten, behøver jeg vel ikke at nævne. Efter Tropperne drog under Klangen af "Schleswig-Holstein" Byens Borgere, samtlige Laug med deres Faner og Emblemer, Turnere, Skytter osv. til Torvet i Altstadt, hvor efter Afsyngelsen af "en Psalme" Advocat Wiggers under begejstret Jubel proklamerede Hertug Friedrich den Ottende. Jeg begav mig nu ud til Kronværket, hvor den danske Kommandant under Foregivende af, at han mangler Instructioner, atter havde ladet nedramme Palisader. Foran Slusebroen staaer et Kompagnis sachsiske Jægere, bagved Palisaderne dansk Infanterie, og Broen selv er deelt imellem en dansk og en sachsisk Dobbeltpost. Gen. Hake har givet en Dags Betænkning." I Forbindelse hermed kan anføres, at det i "Alt. Merc." for den 2de Januar hedder: Dagens Begivenhed er de Danskes Vægring ved at rømme Kronværket og de indtil 1851 til Rendsborg Amt hørende, senere egenmægtigt til det slesvigske Amt Hytten henlagte sex Landsbyer. Den commanderende General for Forbundstropperne er fortiden ikke istand til at gjennemføre de Danskes Fordrivelse fra denne Deel af det tydske Forbundsgebeet. Men han vil snart blive istand til ved Magt at skaffe sine Fordringer Lydighed." (Dbl.)

I Brev fra del sydlige Slesvig til Dbl. hedder det: "De slesvigske Studenter, som studere i Kiel, have været hjemme i de første Dage af Julen, men ere atter tagne til Holsteen for at tilbyde Pratententen deres Tjeneste; de have givet Afkald paa Hjemmets stille Nydelser for at være med til et Stykke "Weltgeschichte". Efter Sigende have ogsaa en stor Deel andre unge Mennesker forladt os for at faae en af de Munderinger paa, Prætendenten har bestilt i Prag. Jo nærmere Executionen kommer os paa Livet, desto mere reise Wühlerne Hovedet; de ere overbeviste om, at Slesvigholsteens Befrielsestime er nær. Flere Ting tyde hen paa, at her er en hemmelig, vidtforgrenet Sammensværgelse, og at der endog er uddeelt Vaaben til Sydslesvig. Dersom det ikke er for silde, bør Sydslesvig strax erklæres i Beleiringstistand, og alle private Vaaben udleveres."

- - -

Til Flensborg ankommer der hver Dag nye Flygtninge, som den holsteenske Terrorisme har forjaget. Der opholder sig for Øieblikket iblandt Andet Gehr. Scheele, Politiemester Willemoes-Suhm, Regjeringspræsident Moltke m. Fl. Medlemmerne af den holsteenske Regjering, en Mængde holsteenske Post- og Toldembedsmænd ere passerede nordpaa. En af de trofaste Loyale i Flensborg, Raadmand, Stænderdeputeret R. P. A. Petersen, er død paa Nytaarsdag. (Rand. Av.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 5. januar 1864).

Christian Friedrich Brandt (1823-1891): Flensborg. 1891. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.