Oversættelse af tysk artikel om katolikker i Slesvig-Holsten. Original nedenfor:
Slesvig-Holsten. I betragtning af den begejstring, der er tydelig overalt i vort tyske fædreland, i syd såvel som i nord, blandt katolikkerne såvel som blandt protestanterne til fordel for slesvig-holstenerne, ville det ikke være mere end rimeligt, end at katolikker i Holsten fandt endelig noget mere værdigt, deres doktrin ville få en mere hensynsfuld behandling. Selvom Holsten overvejende er protestantisk, formerer katolikker sig også, især i byerne. Det er dog kun 3 byer, der må ansætte en katolsk præst, nemlig Altona, Glückstadt og Kiel, og disse 3 byers ministre må også kun udføre kirkelige funktioner under de største restriktioner. Katolikkerne i Neumünster ønskede nu at få del i dette privilegium og bygge en kirke og holde en præst af egne ressourcer og henvendte sig til regeringen i København med henblik herpå den 28. maj 1862. Men hvad gør denne intolerante regering? Den afviste anmodningen fra katolikkerne i Neumünster og tillod af stor barmhjertighed kun andragerne, at en katolsk præst kunne holde gudstjenester i et privat hus, udføre velsignelsen af katolske brudepar og døbe katolske forældres børn. Senere henvendte alle katolikkerne i Holsten sig til stænderforsamlingen i Itzehoe og fremlagde deres klager for folkets repræsentanter, hvorfra det er særligt vigtigt at understrege, at de katolske kirker i hertugdømmet ikke må have et tårn og små klokker, medens der i samme Holsten findes mange Adelsbygninger, og selv sindssygeanstalter er smykket med tårne og klokker; at katolikkerne i Holsten er tvunget til at gifte sig med en luthersk prædikant, i så fald skal alle børn opdrages i den lutherske religion, og endelig at katolikkerne i de ikke-privilegerede byer (Altona, Glückstadt og Kiel) aldrig har en katolsk præst, undtagen i alvorlige sygdomstilfælde, og at, undtagen i sådanne sygdomstilfælde, ingen katolsk præst nogensinde må udføre en tjeneste. Disse klager var bestemt velbegrundede. Men hvad skete der i stænderforsamlingen? Det var ikke særlig vellykket – og på opfordring fra de protestantiske riddere og præster forblev alt stort set det samme. Men nu er det på tide, at de holstenske katolikkers retfærdige ønsker endelig blev overvejet - nu hvor så mange katolikker hæver deres stemmer for Slesvig-Holsten - uanset landets overvejende protestantiske karakter - med så mange ofre for deres stammebrødre står op! Rimelighed ville være den bedste tak for ofre!
Schleswig-Holstein. Angesichts der Begeisterung, die sich überall in unserem deutschn Vaterlande, im Süden wie im NOrden, unter den Katholiken, wie unter den Protestanten zu Gunsten der Schleswig-Holsteiner kundgibt, wäre es nicht mehr als billig, wenn die Katholiken Holsteins endlich einmal einer etwas würdigeren, ihre Lehre mehr berücksichtigendern Behandlung theilhaftig würden. Obwohl Holstein überwiegend protestantisch ist, vermehren sich die Katholiken daselbts, besonders in den Städten, zusehends. Es ist aber nur 3 Städten gestattet einen katholischen Geistlichen anzustellen, nämlich Altona, Glückstadt und Kiel, und auch die Geistlichen dieser 3 Städte dürfen die kirchlichen Verrichtungen nur unter den grössten Einschränkungen vorhenmen. Die Katholiken in Neumünster wollten nun dieser Vergünstigung auch theilhaftig werden und aus eigenen Mitteln eine Kirche bauen und einen Geistlichen halten und wandten sich zu diesem Zwecke am 28. Mai 1862 an die Regierung in Kopenhagen. Was thut aber diese unduldsame Regierung? Sie wies die Bitte der Katholiken Neumünsters ab und erlaubte den Bittstellern aus übergrosser Gnade nur, dass ein katholischer Geistlicher in einem Privathause Gottesdienst halten, die Einsegnung katholischer Brautpaare vornehmen und die Kinder katholischer Eltern taufen dürfe. Später wandten sich sämmtliche Katholiken Holsteins an die Ständeversamlung in Itzehoe und brachte vor den Vertretern des Volkes ihre Beschwerden vor, aus welchem namentlich die hervorzuheben ist, dass die katholischen Kirchen in Herzogthum keinen Thurm und leine Glocken haben dürfen, während doch im nämlichen Holstein viele Gebäude der Adeligen, und selbst Irrenhäuser mit Thürmen und Glocken geschmückt sind; dass die Katholiken Holsteins gezwungen sind, sich von einem lutherischen Prediger heirathet, wobei überdiess alle Kinder in der lutherischen Religion erzogen werden müssen, und dass endlich die Katholiken in den nicht privilegirten Städten (Altona, Glückstadt und Kiel) niemals einen katholischen Geistlichen, ausser in schweren Krankheitsfällen, zu sich berufen dürfen und dass, ausser in solchen Krankheitsfällen, kein katholischer Geistlicher jemals eine geistliche Verrichtung vornehmen dürfe. Diese Beschwerden waren gewiss begründet. Aber was geschah in der Ständeversammlung? Sie hatte keinen besonderen Erfolg - und auf der Wunsch der protestantischen Ritter und Pastoren blieb Alles so ziemlich beim Alten. Jetzt wäre es aber an der Zeit, dass die gerechten Wünsche der holsteinischen Katholiken endlich einmal berücksichtigt würden - jetzt, wo so viele Katholiken ihre Stimmen für Schleswig-Holstein erheben - ohne Rücksicht auf den überwiegend protestantischen Character des Landes - mit so vielen Opfern für ihre Stammesbrüder einstehen! Billigkeit wäre der beste Dank für Opferwilligkeit!
(Der bayerische Beobachter 14. februar 1864)
Indtil 1757 havde katolikkerne haft noget friere forhold end i fx Hamborg. Men fra det år indførte Frederik V den nævnte bestemmelse om blandede par - hvilket de fleste ægteskaber hvor en katolik var involveret, bestod af. Dette fik antallet af katolikker til at falde drastisk i Altona, og i Glückstadt forsvandt de fuldstændig. Som nævnt havde katolikkerne krævet samme religionsfrihed som herskede i Danmark fra 1849, men regeringen i København undlod at fremtvinge en sådan overfor det holstenske ridderskab. Frederik VII havde forberedt en ændring, men døde før den kunne nå at træde i kraft. Fra 1863 kom de slesvig-holstenske katolikker først under saksisk kirkeret (af 14. juli 1863) og senere som preussisk provins under dette lands kirkelovgivning.
I Tønder er det derimod gaaet meget oprørsk og uhyggeligt til. Efter en Beretning i Tirsdags fra Møgeltønder (tæt udenfor, paa jydsk Gebeet) i Ribe Av. af Torsdag, som ogsaa kom iaftes, havde man omringet Physicus Ulrichs Huus og forlangte hans Afrejse. Han lovede at ville afrejse i Tirsdags, men erklærede paa det Bestemteste, at han forblev, dersom man indslog hans Vinduer. Trods denne Overeenskomst bleve Vinduerne dog senere paa Natten demolerede af Pøbelen. Alle danske Skildte ere forsvundne. En stor Sværm havde omringet Apotheket for at tvinge Hr. Ørnstrup til at borttage dets danske Indsskrift; dette lovedes, men saa forlangte man ovenpaa - 3 Flasker Bitter i Krigsomkostninger, som derpaa tømtes under uendelig Jubel for Schleswigholsteins Seir"! Borgemester Holm havde dog om Formiddagen endnu ikke forladt Tønder. Augustenborger-Proclamation sattes i Scene om Middagen og "hele Byen er behængt med schleswigholsteinske Faner". - Efter Hadersl. Av. vare Optøierne i Tønder, som allerede bebudede sig næstsidste Løverdag, atter begyndte Søndag Aften, efter at vor Styrke fra Frederiksstadt i Dagens Løb var dragen igjennem Byen med hele Fæstningsssytset, som Gen. Wilster havde bjerget. "Med Tropperne havde nogle af Embedsmændene, navnlig Herredsfoged Lind og Toldkasserer, Kammerr. Büttner, og tillige hele Politiet og Gensdarmeriet (!!) forladt Byen. Borgmesteren, Cancellir. Holm, som blev tilbage, var saaledes afmægtig overfor Bevægelsen. Ruderne bleve slaaede ind enkelte Steder, først hos Herredsfoged Cancellir. Kjær, som ligeledes var bleven tilbage, men nu maatte flygte, da Pøbelen truede ham med alvorlig Overlast. Ligeledes flygtede Seminariets Lærere, navnlig Prof. Kühnell og Capit. Thurah, uagtet disse havde forbudt Seminaristerne at forlade Byen under Trudsel med Udelukkelse af Seminariet. De fleste Seminarister reiste næste Dag; nogle enkelte, som vare stærkest truede, fordi de havde deeltaget i det nylig stedfundne Slagsmaal, havde allerede forladt Byen om Løverdagen. Uordenerne fortsattes om Mandagen; Borgemesteren og Amtmanden forbleve endnu i Byen, men ere nu vel og tagne bort; den Førstnævnte blev efter Forlydende af Pøbelen tvungen til at sætte sig op paa en fremkjørt Vogn og kjøre bort. Der hersker nu fuldstændig Anarchie i Tønder; en Slags (saakaldet) Velfærdsudvalg skal være nedsat, og de Loyale ere aldeles terroriserede. Til Byen ventes 300 Frisere, som dog i Mandags og Tirsdags skulle være blevne holdte tilbage af Sneeveiret; saasnart de kom, skulde Prætendenten proclameres osv".
Hadersl. Av. antager trods Beretningerne fra Tønder ikke, "at der i Slesvig, ialtfald i Nord- og Mellemslesvig, ved en bestemt Optræden let bliver Fare for virkelige Muligheder, og den Fremstilling, den har modtaget af Tildragelserne i Tønder, gjør det Indtryk, at Bevægelsespartiet ikke havde kunnet opnaae at fordrive Embedsmændene og terrorisere de velsindede Borgere, dersom der fra Myndighedernes og Politiets Side var viist tilbørlig Fasthed. Derfor, siger den, gjentage vi, at Ro og Fasthed under Faren er en Borgerpligt for Alle."
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 15. februar 1864).
Frederik Ferdinand Ulrich (1818-1917) var fysikus i Tønder 1854-1864, og samtidig udgiver af "Vestslesvigs Tidende". Fra 1866 var han distriktslæge og læge ved Vartov i København, medlem af Borgerrepræsentationen 1867-1873).
Oversættelse af tysk artikel, originalen er nedenunder:
Flensborg den 12. februar kl. 06.00 om morgenen. (H.B.H.) Jeg er i færd med at tage en tur til Gråsten og Nybøl for at være så tæt som muligt på scenen for de kommende begivenheder, og vil kort rapportere jer nogle flere nyheder, som jeg kom for sent til at vedhæfte mit brev af i går. I Sønder Brarup afholdtes i forgårs en generalforsamling for anglernes landboere, ved hvilken hertug Frederik VIII blev udråbt, og der blev udnævnt en deputation til hyldest, som skal rejse til Kiel. En lignende deputation af landboere fra Tønder Amt ankom her i dag på vej til Kiel og skal til hertugen i morgen. I Frisermarchen lod de danske gejstlige, nogle med lærere og skolelærere, for det meste af egen drift deres menigheder i stikken og flygtede til Danmark. Den afsatte borgmester i Tønder vendte tilbage dertil i forgårs for at holde en tidligere annonceret offentlig auktion; da han dukkede op, trak alle de tilstedeværende sig tilbage. Han har opholdt sig i den jyske enklave Møgeltønder siden tirsdag og vender tilbage til Tønder på midlertidig basis. I Angel forsøgte flere af de alle vegne fjernede danske præster og ansatte at vende tilbage til deres tidligere boliger om natten, men blev straks drevet ud igen. - I Flensborg overskar dansk pøbel gentagne gange de reb der sikrede de slesvig-holstenske flag og smadrede i går aftes alle ruder i et hus på Norderstrasse, der var dekoreret med sådan et flag. Foreløbig har hr. von Zedlitz opgivet intentionen om at flytte sin bolig til Slesvig by. Han ville sikkert have det sværere der end i Flensborg, hvis han egentlig har tænkt sig at stole på de danske embedsmænd, der har været der siden, i stedet for på folkets deciderede udtrykte vilje. Kronprinsen af Preussen svarede borgerdeputationen der tirsdag besøgte ham, på samme måde som i Rendsburg. Han udtalte sin tak for den venlige modtagelse af de preussiske og østrigske tropper og understregede stærkt at han ikke var her i nogen officiel egenskab for tiden, men at han havde den sikre forventning om at befolkningens ønsker ville blive venligt modtaget af hans kongelige far. I dag bliver en lignende deputation af tyske statsborgere feltmarskalløjtnant v. Gablenz der siden i går eftermiddags har flyttet sit hovedkvarter til Flensborg. Omkring 16.000 preussiske og østrigske tropper ankom her i går, tog indkvartering her for natten og vil sandsynligvis også rykke til Sundeved i morges. Alle huse var derfor belastet med en meget tung indkvartering i nat.
Flensburg, den 12. Februar, Morgens 6 Uhr. (H.B.H.) Im Begriff, einen Ausflug nach Gravenstein und Nübel zu unternehmen, um dem Schauplatz der bevorstehenden Ereignisse möglichst nahe zu sein, melde ich Ihnen in der Kürze noch ein paar Nachrichten, die ich zu spät erfuhr, um sie meinem gestrigen Briefe beifügen zu können. In Söderbrarup hat vorgestern in der That eine algemeine Versammlung der Landbewohner Angelns stattgefunden, in welcher Herzog Friedrich VIII. proclamirt und eine Huldigungsdeputation ernannt wurde, die nach Kiel reisen soll. Eine ähnliche Deputation der Landbewohner des Amtes Tondern ist heute auf der Durchreise nach Kiel hier angelangt und begiebt sig morgen zum Herzoge. In der Friesischen Marsch haben die Dänischen Geistlichen, zum Theil mit Küster und Schullehrer, meistens aus eigenen Antriebe ihre Gemeinden im Stiche gelassen und sind nach Dänemark entwichen. Der vertriebene Bürgermeister von Tondern ist vorgestern dorthin zurückgekehrt, um eine schon früher angekündigte öffentliche Versteigerung abzuhalten; bei seinem Erscheinen entfernten sich sämmtliche Anwesende. Er hat seit Dienstag sein Nachtquartier in der Jütländischen Enclave Mögeltondern aufgeschlagen und kehrt von dort zeitwillig nach Tondern zurück. In Angeln haben mehrere der überall removirten Dänischen Geistlichen und Küster den Versuch gemacht, Nachts in ihre frührern Wohnungen zurückzukehren, sind aber sofort wieder verjagt worden. - In Flensburg hat Dänischer Pöbel wiederholt die Bestetigungsseile der ausgehängten Schleswig-Holsteinischen Fahnen zerschnitten, und gestern Abend in einem Hause der Norderstrasse, das mit einer solchen Fahne geschmückt war, alle Fensterscheiben zertrümmert. Hr. v. Zedlitz hat die Absicht, seinen Wonhsitz heute nach der Stadt Schleswig zu verlegen, einstweilen aufgegeben. Er dürfte dort allerdings einen schwereren Stand haben, als in Flensburg, wenn er sich in der That auf die seitherigen Dänischen Beamten, statt auf den entschieden ausgesprochenen Volkswillen, zu stützen gedenkt. Der Kronprinz von Preussen hat der Dürgerdeputation, welche sich am Dienstag zu ihm begab, in ähnlicher Weise wie in Rendsburg geantwortet. Er sprach seinen Dank für die freundliche Aufnahme der Preussischen und Oesterreichischen Truppen aus und betonte stark den Umstand, dass er sich hier gegenwärtig in keiner officiellen Eigenschaft aufhalte, aber dass er die sichere Erwartung hege, die Wünsche der Bevölkerung würden bei seinem königlichen Vater jede billige Berücksichtigung finden. Heute wird sich eine änhliche Deputation Deutscher Bürger zum Feldmarschallieutenant v. Gablenz verfügen, welcher seit gesten Nachmittag sein Hauptquartier nach Flensburg verlegt hat. Es trafen hier gestern noch cica 16,000 Mann Preussische und Oesterreichische Truppen ein, welche hier Nachtquartiere bezogen und wahrscheinlich heute früh gleichfalls nach Sundewitt rücken. Alle Häuser waren daher in der letzten Nacht mit einer sehr starken Einquartierung belastet.
(Magdeburgische Zeitung 15. februar 1864)
Tønder blev ifølge Vestslesvig Avis (Tønder) besat af østrigske tropper den 15. februar 1864. Ligeledes indfandt der sig en patrulje i Møgeltønder. Avisen meddelte at flere af Tønders embedsmænd (bl.a. amtmand grev Brockenhuus-Schack og provst Hjort) anerkendte regeringskommissærernes myndighed. Endvidere skulle Tønder have en ny borgmester, underretsadvokat Johann Georg Andreas Bolquardsen, men det blev underkendt af civilkommissærerne som i stedet indsatte advokat Bleiken, tidligere sekretær på Tønder Amthus.
