Beretninger fra Jylland. 19de til 21de Juli 1864. (Efterskrift til Politivennen)

N. Pr. Z. indeholder en Beretning fra Vestjylland, dat. Holstebro den 11te. Forfatteren kom, efter at have reist 10 Miil en heel Dag, til "Varde, en venlig lille By med omtrent 1500 Indv. Her var samme Dag Borgemesteren (Byfogden) bleven fængslet, da han vægrede sig ved at udføre Reqvisitioner til Østerrigerne, hvorfor Indvaanerne heller ikke viste Soldaterne venlige Ansigter. Men ialmindelighed finder den phlegmatiske og i Grunden godmodige Jyde sig udvortes ganske roligt i sin Skjæbne, saa haard han end fremstiller den naar man spørger ham derom. For Forstaaelsen imellem Indvaanerne og de Militaire er den Omstændighed meget gunstig, at de enkelte Troppedele i Reglen ikke selv reqvirere deres Fornødenheder paa hvert Sted, hvor de opholde sig, men at de i Form af Contributioner fra Forvaltningen uddeles over hele Landet. Saaledes modtage Troppemagazinerne deres Fornødenheder af Centralmagazinerne. "Forholdet imellem Indvaanerne og Tropperne er i Virkeligheden et saa godt, som det ved en saadan Lejlighed kun kan være. I de større Stæder, som Colding, Veile osv., er naturligviis Pøbelen undertiden tilbøielig til Excesser, men paa Landet veed man slet intet om saadanne Ting. Soldaterne staae paa den anden Side under stræng Mandstugt og det er en Lyst at see paa, hvorledes Ungarerne, Slowakerne osv., som dog just ikke komme fra Europas meest cultiverede Stammer, omgaaes venligt med Jyderne. - "Gode Karl die Østerriig", sagde min Kudsk, "sehr gode Mensk; hav drei Wochen med sie fahren; das is vistnok." "Nutiden synes Folkene vel haard, men den usikkre Fremtid er dog et langt tungere Mareridt for dem. Hvad de iøvrigt af deres Eiendom under Vaabenhvilen have kunnet skaffe ud af Landet, have de som reddende Bier slæbt afsted. Pengene ere borte lige til den sidste Skilling; Heste, Køer, Stude og Faar ere vel for Trefjerdedelen førte ud af Landet. Dog er det saa rigt derpaa, at den tilbageblevne Fjerdedeel vel endnu nogle Maaneder kan holde ud endnu. Rigtignok ere af stort Qvæg kun de magreste og ældste Køer blevne tilbage. Et Træk af jydsk Harmløshed morede mig - Igaar Middags (Søndag) traf jeg et halvt Dusin unge Karle temmelig lystige i en Kro. Jeg opfordrede dem til at synge noget, maaskee "den tappre Landsoldat". De tog da ogsaa strax, rigtignok i meget umusicalske Toner, fat paa at skraale og da de kom til Stedet om "den tydske Røver" og saae mig smile, udbrede de i et almeent Munterhedsbrøl. At jeg var "en Tydsker", havde jeg alt iforveien sagt dem, - dog tilbage til min Reise. Fra Varde kjørte jeg hele Natten til 10de igjennem, til det 8 Mile derfra liggende Ringkjøbing ved Fjorden af samme Navn. Her undrede jeg mig ikke lidet over at finde en meget net reenlig lille By, som med sine Huse af brændte Muursteen, forzirede Gavle og Træværkets lyse brogede Anstrøg ikke lidet mindede mig om de hollandske Stæder. Derfra kom jeg igaar, efter 7 Miles lang Kjørsel, til Holstebro, ligeledes en særdeles venlig By med omtrent 2000 Indv., 2 Mile sydligt for Liimfjorden. Her havde Brigaden Kalik idag samlet sig, bestaaende af Infanterieregimenterne Khevemüller og Ramming, en Escadron Windischgratz-Dragoner, et Batteri riflede 8pundinger og den 22te Jægerbataillon samt en Sanitetsafdeling. Efter at den i 4 Dage var marscheret hertil fra Veile, holdt den idag Rastdag. Men imorgen rykker den til Liimfjorden, hvorhen dens Avantgarde allerede er dirigeret forud og vel ogsaa snart vil overskride den. Der er nemlig en Gjennemstreifning af den nordligst for Liimfjorden beliggende Deel af Jylland iværk, til hvilket Øiemeed den preussiske Afdeling rykker frem i Øst og denne Brigade i Vest. Til dette Øiemeed ankom Feldtmarschallten. v. Gablenz's Hovedqvarteer, som den 9de Kl. 4 om Morgenen havde forladt Colding, ligeledes igaar hertil. Imorges Kl. 10 gik det i nordlig Retning videre."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 19. juli 1864).

Uddrag af en artikel om et besøg på Als. Original nedenfor:

Sønderborg får nu mere liv hver dag efter at de fleste af beboerne er vendt tilbage og genoptaget det borgerlige liv. En sand velsignelse for den stakkels soldat da han nu i det mindste har bedre støtte fra de kvindelige beboere til at tilberede sine måltider. Nysgerrige mennesker ankommer stadig hver dag og beundrer det preussiske artilleris succeser. Bygherrerne har allerede travlt, og de nyetablerede myndigheder gør en indsats for at sætte sig ind i deres nye kontorer. Det sociale samvær er også blevet bedre, og om aftenen morer en omrejsende flok sangere fra Flensborg den militære og civile verden efter bedste evne i Colosseums sal. Der anmodes om den "tapre soldat" med sit "Hurra" som omkvæd hver aften til morskab og klappes efter gehør.

Sonderburg gewinnt jetzt täglich mehr Leben, nachdem die meisten Einwohner zurückgekehrt und sich wider eingebürgert haben. Ein wahrer Segen für den armen Soldaten, da er nun wenigstens besser in der Bereitung seiner Speisen durch den weiblichen Theil der bewohner unterstützt wird. Neugierigetreffen noch täglich ein, die Erfolge der Preussischen Artilleri bewundernd. Die Bauhandwerker rühren sich schon tüchtig und die neu eingefessten Behördeen sind mit Anstrengung beschäftigt, sich in ihren neuen Aemtern einzuarbeiten. Auch im geselligen Verkehre ist es besser geworden und Abends erheitert eine passable Sängergesellschaft aus Flensburg im Saale des Colosseums die militärische und Civilwelt nach Kräften. Der "tappere Landsoldat" mit seinem "Hurrrah" als Refrain wird zur Ergözung allabendlich verlangt und nach Gehöhr beklatscht.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 19. juli 1864)

Sønderborg, 15de Juli. For at forhindre, at den her grasserende Typhus skal gribe videre om sig, ere igaar paa Physicatets Anmodning, endeel af de her Indqvarterede forlagte omkring paa Landet. Iforgaars døde 2 og igaar 3 af Byens Indvaanere af denne farlige Sygdom. Koppesygdommen grasserer i Omegnen af Hørup og Kekenæs. Den stærke Hede bidrager meget til disse Sygdommes Udbredelse.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 20. juli 1864).

Fra Hjørring tilskrives der "Dgbl." under 15de Juli: Den 14de Juli have Preusserne ved deres Dragoner taget en stor Deel Heste paa Landet i Vendsyssel, og idag Formiddag Kl. 16 have alle Heste af Hjørring By maattet møde for at synes. Fjenden har deraf taget 13 samt desuden 2 Heste fra en Ægtvogn, som skulde kjøre hjem. Her ligge c. 1000 Mand af alle 3 Vaabenarter. Fjenden har reqvireret Forplejning. hvilken efter kommunalbestyrelsens Bestemmelse i de 2 første Dage er given af Qvarteerværterne og senere i Naturalpræftationer. Hestene tages uden videre til at remontere med. Fra en Mand i Hjørring have de taget alle hans 4 Heste, og den ovenmeldte Ægtbonde havde kun de 2 røvede Heste. Forøvrigt ere ingen Reqvisitioner endnu stillede, men Amtmanden har faaet Ordre til den 14de at møde for v. Falkenstein i Frederikshavn og har i sit Sygdomsforfald lade møde ved Byfoged Uttenreiter, som endnu ikke er vendt tilbage.

- Hermed stemmer, hvad der berettes i "Hjørring Avis". Herefter bestaaer Besætningen i Hjørring af 700 Mand Infanteri og c. 200 blaae Husarer. Skagen skal have en Indqvartering af 1000 Mand. 

 

(Fyens Stiftstidende 20. juli 1864).

Kjøbenhavnernes Forskrækkelse. "Fædrelandet' udbreder sig over den Frygt for et Angreb paa Sjælland, som har grebet Københavnerne og som bevæger dem til at ønske Fred. Bladet yttrer blandt Andet: Saa længe Hæren stod ved Dannevirke, var man (i Kjøbenhavn) modig og tapper og kom i den heftigste Bevægelse ved Hærens Tilbagetog. Da Fjenden udbredte sig i Slesvig og Nørrejylland, forblev man ved usvækket Mod, men neppe var AIs taget, neppe havde det viist sig, at Fjenden var istand til at overskride et smalt Sund, saa sank paa eengang Troen paa Øernes Sikkerhed og dermed Modet og Glæden. Paa Ølhusene blev Dødsdommen fældet over de nedrige Sjæle, som skulde have foranlediget Krigen; Tjenestepigerne og Håndværkssvendene ilede til Sparekassernes Kontoirer, for at tage deres Deposita tilbage; de smaa Kapitalister solgte ikke deres Papirer for Sølv, men for Guld, for at de kunde bære det hos sig, og endog Bladene som hidtil havde prædiket Mod og Udholdenhed, fulgte Stemningen og floge ind paa en anden Tour og raabte: "sauve qui peut " (redde sig, hvo der kan!) Og alt dette kom saa hurtigt og overraskende, at det var umuligt at staae imod Strømmen, og prædike Fornuft med nogen Nytte Den der rigtig kjender Kjøbenhavn, har naturligviis ikke kunnet undre sig herover, thi han har længe vidst, at Hovedstaden vel indeslutter Blomsten af det danske Folks Dygtighed og Indsigt men tillige indeholder en god Deel af dets Bærme. Det overfladiske og nydelsesrige Liv i Hovedstaden maa virke slappende ogsaa paa den bedre Deel af Befolkningen, saa at det vil falde den vanskeligt at bestaae en alvorlig Prøve. Og dog er "Fædrelandet" tilbøieligt til at troe, at hvis en virkelig Fare viste sig, vilde Kjøbenhavn opføre sig meget bedre; thi da vilde de bedste Kræfter blive satte i Bevægelse, der vilde blive appelleret til de ædleste Følelser, og Faren vilde virke styrkende og opløftende paa Befolkningen, som nu har ladet sig overvælde af tom Frygt og ugrundede Indbildninger. Men i ethvert Tilfælde har Kjøbenhavns Forskrækkelse havt den faktiske Følge at skaffe et nyt Ministerium. Man kan meget passende kalde det nuværende Ministerium det "kjøbenhavnske", thi det er Kjøbenhavn som har indsat det. Da Hovedstaden saa høit og saa eenstemmig raabte paa Fred, saa troede Hs. Majestæt at opfylde et Folkeønske ved at afskedige de Ministre, som ikke have kunnet forebygge Krigen. Sluttelig formaner Bladet de Kjøbenhavnske Borgere til ikke at kjøbe Freden ved Opgivelse af de dem tilsikrede politiske og personlige Friheder.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 20. juli 1864).

Land og Folk i det østlige Jylland. Under denne Titel indeholder "N. Pr. Zlg." en Skildring, hvoraf vi uden Bemærkninger hidsætte Følgende: "Dit kjære Brev fik jeg iforgaars (27de), og da vi idag have en saa fortræffelig jydsk Regndag, da Nordsø, Skagerak og Kattegat fra alle Sider hvirvle En deres liflige Vande i Ansigtet, kan jeg intet bedre gjøre end strax besvare det. Siden Søndag er Krigstilstanden nu atter indtraadt. Nu har jeg snart ligget her i denne idylliske Landsby i 5 Uger i bedste Harmoni med de indolente, kun hist og her af Embedsmændene ophidsede Bønder, hvilke vore "flinke" Folks Beskedenhed og Tjenstvillighed har stemt gunstige for os. Som vore Soldaters første Hoveddyd fremhævede altid, at de ere saa "flinke", hvilket rigtignok maa være høist paafaldende for denne klodsede, træskoklædte, dovne, velnærede Nation. Kun min Hr. Pastor, der under Vaabenhvilen gjorde sig udtilbeens (unruhig), ja endog understod sig at kalde en Garde-Husar, som lod sin Officeers Hest græsse paa hans Græsplaine. en "Karl", - han bliver nu drastisk belært om, at vi ere Seierherrerne. Hans Græsplaine lige for hans Vinduer er nu indrettet til Turnplads, og den "flinke" Grenadeer springer, bajonetter, løber nu hver Eftermiddag om derpaa lige for hans Næse. Igaar Aftes lod jeg ham ovenikjøbet overraske med den glade Efterretning, at Als var taget . . . Dette Folks karakteristiske Symbol er den tunge, jernbeslagne Træsko, som hele Landbefolkningen og den lavere Klasse bærer. Træskoen hænger ved alle deres Livsyttringer, ved deres Tænkemaade, ved deres Krigsførelse, ved deres Bedrift. Jeg vil engang beskrive Dig en saadan jydsk Landbedrift. En smuk, stor, firkantet, lukket Gaard; Indkjørselen gjennem Laden, tilhøire Kvægstalden, tilvenstre Hestestalden, ligefor Vaaningshuset, meget stadseligt (mit har 14 Fag Vinduer, Front, Kjælder, 5-6 Værelser, deriblandt en, Sal, godt tapetseret, med forgyldte Lister, malet Loft smukt malede Døre osv.) I disse luxurieuse Værelser lever Familien imidlertid et høist kontrasterende Liv; Fruentimmerne ere dorske og gjerrige, deraf kommer det; den ene Dag spiser de "Mælk med Riis", den næste Dag "Mælk med Byggryn", kun undtagelsesviis et lille Stykke ristet Flæsk. Bondemanden selv er en Original; en stor stadselig Mand, der, om han ogsaa kun gaaer over Gaarden for at vande en Kobbel Kalve stedse bærer en Parisercylinder paa Hovedet; dertil er han naturlig aldrig af Træskoene. Denne Cylinder veed Manden, naar han møder mig, at tage af for mig med en beundringsværdig Høflighed, dybt, dog ikke servilt, men med en isandhed fornem Værdighed. Den Fremmede drager gjerne, naar han er i fremmed Land, almindelige Slutninger af enkelte Billeder. Således forekommer Bonden her mig som Urtype paa Danskheden, en Blanding af Rusticitet (Bondeklodsethed?) og en vis Anstand, som udspringer af Bevidstheden om materiel Uafhængighed; et socialt Demokrati, som kommer af sig selv hvor der intet Høiere eller Lavere gives, men Alt er lige; men som bliver regeret af (kjøbenhavnske?) Embedsmænd og tyranniseres af Kjøbenhavns Demagoger, imod hvem det er værgeløst. Thi det (c: det jydske Demokrati) eier for meget til at lade sig rive ud af sin Indolents (paa Dansk Sovesyge) ved Indgreb (?) i dels materielle Vellevnet, og paa den anden Side for lidt til at "udvikle ud af sig aandige Potentser, som kunde træde op imod et intelligent demagogisk Kjøbstadstyranni".

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 21. juni 1864)

Tyfus raser i en ikke ubetydelig Grad paa Als blandt de tydske Tropper og har udbredt sig til Indvaanerne, af hvilke den 12te to og den 13de tre døde af Sygdommen. Ogsaa Kopperne grassere, og man frygter meget for at Sygdommene skulle blive værre ved den herskende Varme.

(Dags-Telegraphen (København) 21. juli 1864).

Fra Vendsyssel skrives bl. A. til "Dagstel.": Navnlig vare Kavaleriets Officerer reactionaire i høiste Grad. Understaben og de Menige vare af et bedre Stof. Jeg hørte ikke Klager over Andet, end over den jammerlige kommando. Jeg talte navnlig med Slesvigere og Holstenere. Det kostede naturligvis flere Flasker Brændeviin og Øl, og da man heroppe ikke tracterer Soldater, var jeg i høieste Grad feteret af dem for min tarvelige Gavmildhed. "Hørte vi saadanne Ord af og til", sagde en Kieler, "saa var det ingen Sag", og en Rendsborger tilføiede: "Vore danske Kammerater betragte os Alle som Forrædere, og de betænke ikke, at en Dragon sagtens kan smøre bort, naar han vil glemme Ed og Pligt". Jeg holdt meget af disse Karle - der var et andet Liv over dem end over vore egne jydske Dragoner, jeg tracterede en heel Eskadron med Brændeviin - Gud give, jeg havde kunnet give hele Regimentet. Nu skulde korpset, som var her, føres tilbage. Først sendte man alle Kanonerne ud til Græsholmen og hele kavaleriet til Hørsholmen (begge Øer ere 3 Fjerdingvei fra Frederikshavn), hvor der i 3 Dage laa 1600 Heste og Ryttere. Da de patriotiske Øboere forlangte 1 Mk. for en Kop daarlig Kaffe og 24 Sk. for et Glas ligesaa ildesmagende Punsch, fik de Bank, hvorved Priserne nedsattes i Forhold til de modtagne Bank. Jeg er aldeles vis paa, at Jyderne blive mere forekommende imod vore Fjender end imod vore Egne. Saa kalder en Spasfugl Sognefogdens Kone til Side og besværger hende at tænke paa sin og Børnenes Sikkerhed. Naar hun vilde være taus, skulde han betroe hende en stor Hemmelighed. Hun tilsværger ubrødelig Taushed. "Veed De, hvorfor Artilleriet ligger ovre paa Græsholmen? Derfra er begyndt en Minegang til denne Ø, for komme Tydskerne herover, vil Generalen hellere sprænge os alle i Luften, for Tydskerne skulle have vore Heste. De kan ikke begribe Faren, og vi Ryttere maae finde os i Skjæbnen; men de mange Kvinder og Børn - og navnlig De, gode Kone, som sælger Kaffen 2 Sk. billigere end de andre her paa Øen - nu græd Soldaten - at De og Deres haabefulde Børn skulle omkomme saa ynkelig - Med Lynets Hurtighed var Efterretningen trods den lovede Taushed over hele Øen. De øvrige Soldater greb Ideen, bekræftede Sandheden med de helligste Forsikkringer, og en Officeer maatte til, for ved sit Æresord at berolige den angstfulde Befolkning. Forresten var snart Alt derovre taget i Brug. Barakker laa ved Barakker, og Gaderne havde de kjøbenhavnske Navne: Hjertensfrydgaden, Philosofgaden og Peer Madsens Gang og Malurtgaden, som de alle burde hedde, da hele Øen dufter af Malurt. I Hotel Phønix krøb man ind paa alle Fire. Stadt Berlin var det meest ansete Hotel. Paa en Barak var opslaaet en Auctionsplacat: Paa Grund af hurtig Flytning agtes dette Huus med Bohave snarest muligt bortsolgt, helst underhaanden. Foruden et passende Qvantum Svinefjeder (Halm), tjenligt til Brug for Øens mandlige og kvindelige Beboere, mærkes et antik Steenbord og 4 dito Stole, som især anbefales Besøgendes antike Opmærksomhed.

(Fyens Stiftstidende 21. juli 1864).

Ubekendt: Militærarbejdere. På fotoet t. h. Bro, Hans Hansen. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Thisted, den 21de Juli. I en Ugestid har vor By nu været besat af Fjenden med en Styrke af 7 a 800 Østerrigere. Der holdes en god Mandstugt, og paa faa Undtagelser nær har de indkvarterede Troppers Opførfel været upaaklagelig. Til det moralske Tryk, en fjendtlig Okkupation alligevel under alle Omstændigheder medfører, bidrager meget Savnet af alle Efterretninger, og der var derfor ønskeligt, at BetingeIserne for Vaabenstilstanden, som vi endnu ikke nærmere kjende, ialfald gjorde en regelmæssig Postgang mulig, samt at der af Postbestyrelsen allerede maatte være truffet de nødvendige Foranstaltninger dertil. Efter Alt at dømme vil den nuværende Strid med Tydstland hurtigt finde en Løsning, udenat vi dog deri see noget glædeligt Tegn for vort Fædrelands Fremtid, men hvad der her end maatte blive vor Lod, hvad enten Okkupationen bliver længere eller kortere, vil Befolkningen i denne Egn sikkert ikke staae tilbage for de jydske Brødre hiinsides Fjorden.

Med den igaar indtraadte Vaabenbvile er, antage vi, Udskrivningernes og Rekvisitionernes Tid forbi. Hvorledes og i hvilket Omfang de af Fjenden have været fremtvungne heri Amtet, skulle vi senere omtale.

(Thisted Amtsavis 21. juli 1864).

Viborg. Randers. Bache. 14de til 18de Juli 1864. (Efterskrift til Politivennen)

I tyske aviser florerede nedenstående historie fra slutningen af juni. Den citeredes også i danske aviser, men her kommenteret som en "tendensløgn". Oversættelse af tysk artikel, se original herunder:

I Viborg som nu er forladt af militær, berettede forstanderinden for de grå søstre der arbejder på sygehuset i Randers, at der var en uhøflighed der måske er unik for folk der vil civiliseres. For omkring 14 dage siden tog 2 søstre af næstekærlighed til Viborg for at tage sig af de syge. Da det preussiske militær forlod byen, måtte flere syge der ikke kunne transporteres, blive tilbage i Viborg, og de to barmhjertighedssøstre måtte tage sig af dem. Der blev kastet med sten mod dem af ​​den danske pøbel, da de vendte tilbage til hospitalet fra frokosttid som belønning for den utrættelige pleje, de havde givet de sårede danskere et par uger tidligere.

In Viborg, welches jetzt von Militär entblösst ist, soll, wie die im Lazareth zu Randers beschäftigte Oberin der grauen Schwestern mittheilte, eine Rohheit vorgekommen seyn, welche vielleicht einzig dasteht bei civilisirt seyn wollende Völkern. Vor etwa vierzehn Tagen begaben sich 2 barmherzige Schwestern nach Viborg, um die Kranken zu pflegen. Als das preussische Militär die Stadt verliess, mussten mehrere nicht transportierbare Kranke in Viborg zurückbleiben, und für ihre Pflege auch die beiden barmherzige Schwestern. Diese nun wurden vom dänischen Pöbel, als sie vom Mittagessen in das Lazareth zurückkehrten, mit Steinen geworfen, zum Lohn für die unermüdliche Pflege, welche sie einige Wochen zuvor den verwundteten Dänen haben angedeihen lassen.

(Allgauer Zeitung 14. juli 1864).

Et Brev fra Lemvig af 10de ds. melder, at 250 Md. ankom dertil i Fredags og afreiste igjen om Løverdagen, medtagende Reqvisitioner til Beløb af c. 2500 Rd. og 200 Ægtvogne. Nabobyerne, navnlig Holstebro, tilføies der, ere stærkt belagte, og der gjøres flere store Reqvisitioner.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 14. juli 1864)

"Randers Avis" for 9de berigtiger Skrivelsen fra Randers til "Kreuzz," om Borttagelsen af et Magazin i Udby ved Randers Fjord og en Brig saaledes: "Meningen maa være den, at det var Statsejendom, man havde faaet Fingre i. Men det er ikke Tilfældet. Der existerer ikke og existerede ikke noget offentligt Magazin ved Udbyhøj, saalidt som deri laae Varer, der tilhørte Staten. Oplagshuset er Privatejendom og de omtr. 1600 Tdr. Rug, Byg og Havre af "Smør" eller "Huder m. m." var der slet Intet - , som forefandtes i Magasinet, vare Privateiendom. Vi vilde kunne nævne Eieren, en Kjøbmand heri Byen. Det forholder sig rigtigt, at det tagne Korn - paa en Deel nær, der skal være gaaet tilspilde - blev bragt hertil paa Vogne. Men Historien om Briggen, der "var i Begreb med at indlade Varerne, men blev tagen og ført fil Randers, hvor den nu henligger i Fjorden", er, efter Alt hvad vi have kunnet erfare, grebet ud af Luften fra først til sidst."

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 15. juli 1864).

Natten mellem Onsdagen den 6te og Torsdagen den 7de Ds. indtraf den beklagelige Ulykke, at Propr. Kjeldsens Karl fra Revsbæk, der havde været i Kjørsel for Preusserne, paa Tilbageveien til sit Hjem blev ramt af et Skud fra disses Forposter ved Aa Mølle. Da Karlen, der var kjørende i Følge med et Par andre Vogne, uden, som han tilligemed de andre Kudske erklærer, at have bemærket noget Tilraab fra Militaire, hørte et Skud, holdt han øieblikkelig stille, men da han efter en kort Tids Forløb endnu ikke hørte noget Tilraab, kjørte han videre, hvorpaa fulgte flere Skud, hvorved Karlen saaredes haardt i Brystet og en af Hestene dræbtes for hans Vogn. (Rand. Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 15. juli 1864).

Parti af Viborg, set fra Borgevold. Fra: "Nordiske Billeder: Prospecter Fra Danmark, Norge Og Sverig" Bind 1, 1870.

- Fra igaar af har vor lille By ogsaa havt sin "Kommandant" og sin "Besætning"; denne er dog heldigviis ikke af de store, thi den bestaaer kun af 20 Mand (Ungarere ) foruden Kommandanten. Et paa Torvet udhængt og af Kommunen anskaffet os østerrigsk Flag, der forøvrigt har en vis Lighed med et Farverskilt, betegner Byens nye Værdighed som "Garnisonsby".

 Hvorlænge Besættelsen skal vare, vides ikke; men det hedder, at den først vil ophøre med Krigen, da Silkeborg "er et saare vigtigt Punkt for Kommunikationen mellem Syd og Nord". En ikke ubetydelig Vognpark skal derfor efter Sigende stadig holdt i Beredskab, ligesom Beboerne hvert Øieblik skulle være belavede paa at modtage Indkvartering. De 20 Mand, som til Stadighed ere indkvarterede her, skulle have fuld Forpleinig samt en halv Flaske Viin og et halvt Fjerdingspund Tobak daglig pr. Mand, og Kommandanten, der lader til at være en meget flink ung Mand, stal naturligviis have i Forhold hertil.

- Troppetransporterne herigjennem ere allerede begyndte temmelig godt. Igaar kom saaledes en bøhmist kommando paa 30 Mand hertil og fik friske Vogne til Viborg; idag er der kommen ikke mindre en tre forskjellige Kommandoer (baade Østerrigere. Preussere og Polakker), hvoraf de to ere befordrede videre, medens den tredie skal befordres videre imorgen tidlig; endelig har Feltmarschal v. Gablenz med sin Stab og dennes Oppassere idag erholdt Forspandsheste og Viderebefordring nordpaa. Skal det blive saaledes ved, vil det see galt ud for vore Befordringseiere.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad  15. juli 1864).

Randers, den 14de Juli. Vor By feirede igaar en smuk Sørgefest, idet der jordfæstedes Støvet af Heinrich Mangels fra Gettorf, Eckernførde Amt, Menig ved 1ste Regiments 2det C., Nr. 19. Haardt saaret i Træfningen ved Lundby bragtes han hertil for at lukke sit Øie. Det var den Første, vi i denne Krig have havt Lejlighed til at bevise den sidste Ære; det var derfor naturligt, at hans Ligbegængelse blev efter vore Forhold storartet. Begravelsen fandt Sted fra Byens Hovedkirke, og baade fra preussisk og dansk Side var der gjort Alt for at give Handlingen en smuk og gribende Charakteer. Kisten, der var omvunden med Dannebrog, bedækket med Krandse og paa hvis Laag hvide Roser paa det røde Underlag dannede det Kors, hvorunder han stred og døde, bares, efter Præstens Tale og Afsyngelsen af et Par Psalmer, af Borgere ud af Kirken og hensattes paa Ligvognen. Sørgetoget aabnedes af det preussiske Musikcorps, hvis smukke Sørgemusik var af en gribende Virkning, nu kom en Deling preussisk Militair og derpaa Ligvognen. Umiddelbart efter denne gik Præsterne, derpaa 6 danske Saarede fra den samme Træfning med Armen i Bind, men dog stærke nok til at gaae den sidste Gang med deres Kammerat; derpaa den derværende preussiske Commandant og flere høiere Officierer, Byens Honoratiores, Embedsmænd, kommunalbestyrelse, og til den sluttede sig da en uoverskuelig Række af Byens Borgere og preussisk Militair i broderligt Følgeskab. Fra Indgangen til Kirkegaarden til Graven bares Kisten atter af Borgere og Embedsmand, og efter Jordspaakastelsen affyrede Militairet 3 Geværsalver. Hele Sørgefesten var smuk. Kjærlige Hænder havde bundet Krandsene paa hans Kiste, kjærlige Hænder bare ham til Graven. Og han fortjente det. Medens Saamange faldt fra, forblev han, Sydslesvigs Søn, til det Sidste tro mod sin Fane og sin Konge. Og derfor ærede baade Venner og Fjender ham i Døden. (Rd. A.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 16. juli 1864).

Thisted, den 16de Juli. Vor By er fremdeles besat af Østerrigerne, som hver Dag faae Tilførsel af nye Tropper. Igaar ankom en Afdeling Preussere hertil med Skibsleilighed, men afreiste igjen imorges.

(Thisted Amtsavis 16. juli 1864).

Flere af indslagene på denne blog er af Otto Bache. For at give et indblik i hans arbejde, følgende artikeel:

To Kjøbenhavnere , Portraitmaler Otto Bache og Student Collin ere ifølge "Dagst." paa en Reise i Slesvig blevne arresterede af Preusserne. Med deres Anholdelse er det gaaet til paa følgende Maade: Stax efter deres Ankomst til Flensborg forespurgte de sig hos det preussiske Commandantskab i Byen, om de kunde erholde Tilladelse til at reise til Sønderborg, men bleve her henviste til Politiøvrigheden, der forsynede deres Pas med den fornødne Paategning. Hermed troede de nu at have iagttaget enhver Forsigtighedsregel, og efter forgjæves at have gjennemsøgt Lasaretherne i Flensborg, gik de næste Dag, Onsdag, til Lyksborg, hvor et større Antal, omtrent 120, saarede Danske var bragt hen fra Als. Da de heller ikke paa Lykeborg fandt den, de søgte, vandrede de samme Aften videre til Broagerland. I Broager fik Collin af en derværende Slægtning, en saaret dansk Officeer, at vide, at der paa Broagers 4 Lasarether vel laa flere Saarede af Navnet Jensen, men ikke den Jensen, som de sogte. Hos Gjæstgiveren i Broager, der er en berygtet Slesvigholstener, traf de Forvalteren for Byens Lasarether og fortalte ham, hvorfor de vare komne, men at de næste Morgen vilde videre til Øster-Snogbæk for at søge efter deres Ven, da den fangne dansske Officeer bestemt havde forsikkret, at Vedkommende ikke var i Broager. Næste Morgen gik de ud til Gammelmark. hvor Preusserne tidligere havde havt deres Batterier, men som nu vare flyttede, og paa Tilbagevejen herfra bleve de anholdte af en preussisk Patrouille, der førte dem til den kommanderende "Hauptmann" i Broager. Denne undersøgte deres Pas og sendte dem derpaa under Ledsagelse af en Feldwebel og to Soldater til Oberst von Alwensleben i Nybøl. Obersten tordnede strax løs mod dem og befalede, at de øieblikkelig skulde føres til Graasteen, hvor Overkommandoen var. Eskorterede af to Soldater, der havde Ordre til ved det første Forsøg paa Flugt at nedskyde Arrestanterne, travede de nu afsted til Graasteen, hvor de bleve fremstillede for den kommanderende Overgeneral, Hs. Excell. Generallieutenant Herwarth von Bittenfeld. Den gamle fornemme Mand stammede sig ikke ved at insultere de Fangne, idet han blandt Andet yttrede: "Naar de Danske ere Soldater, saa kaste de Geværerne og løbe deres Vei, og naar de ikke ere Soldater, saa strejfe de Landet rundt". Overgeneralen beordrede dem nu førte for en Major, der skulde søge at faae Nyheder fra Kjøbenhavn at vide. Den brave Mand syntes navnlig at interessere sig for Hærens Stilling, Kjøbenhavns Befæstning osv., men han høstede ingen Fornøielse af sin Spørgen, da det staaende Svar var, al de ikke vidste Noget. Derpaa bleve Arrestanterne førte til Slottets Kommandant, Friherre, Major v. Barrelow, der anviste dem Logis i Slottes 3die Etage, hvor der var redt et Par Senge, bestaaende os et Par Knipper Halm, der vare strøede over Gulvet. Det var det hele Bohave. Han underrettede dem tillige om Beskaffenheden af den Forplejning, de vilde faae. Gratis blev der leveret dem Rugbrød, salt Flæsk og saameget Drikkevand, de ønskede. Som en Naade blev der tilstaaet dem Tilladelse til at maatte kjøbe lidt Smør, Ost og Øl samt til at maatte ryge Tobak. I dette Fangehul sad nu Kjøbenhavnerne fra Torsdag Eftermiddag. Om Fredagen bleve de afhentede til Corpsauditeuren, der optog Forhør over dem om Hensigten med deres Reise, hvor de havde været, hvem de havde talt med osv., og nu bleve de atter hensatte i Arresten til Løverdag Middag, da Slotscommandanten kom op til dem, og leverede dem deres Papirer og Pas tilbage med den Besked fra Overgeneralen, at de øieblikkelig skulde reise sydpaa over Hamborg og Lybæk til Kjøbenhavn. Forgjæves bad de om Tilladelse til at maatte reise til Øster-Snogbæk og Sønderborg, hvilket de meente maatte være et billigt Ækvivalent for den Behandling, der var overgaaet dem. Nei - det kunde der aldeles ikke være Tale om. Efter en Advarsel om ikke at berette deres Hændelser til nogen Avis i Kjøbenhavn, bleve de altsaa under militair Bedækning sendte afsted til Flensborg, for der at afleveres til Civilcommissairen v. Zedlitz. Dennes Secretair lod deres Pas paategne paa Politikamret og gav dem en Politibetjent, en dansk Deserteur, til Ledsager, der skulde passe paa dem, og navnlig sørge for, at de den næste Morgen afreiste med Banetoget til Hamborg. Politibetjenten var dog saa skikkelig at befrie dem for sit generende Selskab den Aften, men afhentede dem næste Morgen paa Hotellet og fulgte dem paa Banegaarden med mange Ønskerr om lykkelig Reise. Havde ikke en høiere Indflydelse gjort sig gjældende for at skaffe de Herrer ud af Arresten, kunde de meget godt have risikeret at maatte sidde en Maanedstid eller længere paa Graasteen uden at være blevne stedte til Forhør, saa at de maatte være glade over, for saa godt Kjøb at slippe ud af "fjendtligt Land", som Hs. Exc. Overgeneralen behagede at kalde Slesvig for.

(Fyens Stiftstidende 16. juli 1864).

- Fra et Øienvidne have vi modtaget følgende Meddelelse om Fjendens "Meriter" her i Egnen :

I Lørdags Nat omtrent Kl. 12 ankom den fjendtlige Rekvisitionspatrouille, der førte de læssede og ledige Vogne fra Lemvig, til Holstebro, og blev anviist Holdeplads paa Sønderland paa en Græs- og Havremark, tilhørende Hr. Proprietair Laursen paa Resenborg og Enkemadame Hansen. Vognene forbleve der, det vil sige de Vogne, der af en Fejltagelse og Uagtsomhed fra Fjendens Lide ikke kjørte øster paa og i Søndags havde seet Lejlighed til at tage hjem, indtil Kl. c. 11, da der beordredes forspændt til Aflæsning ved Magasinet i Østergade. Større og mindre Delinger af Fjendtlige af alle Vaabenarter, Train og c. 145-50 i deels Jern- og deels almindelige Baade, ikke at forglemme 10 Kanoner, ankom nu saavel syd- som østfra. De Fjendtlige vare Over- og Nederøsterrigere, Ungarer, Böhmere, Mährer, Tyrolere og Venetianere. Efterat der var aflæsset, beordredes Vognene tilbage til Holdepladsen, hvor de forbleve til Søndag Eftermiddag Kl. 4, da Hestene beordredes paalagte Seletøiet og førte igjennem Byen til det Sted, hvor der paa Marken var gjort Holdt med Baadene. Man var altsaa bortreven fra egne Vogne, Fourage og medhavende Fødemidler. Efter et Ophold af en Timestid og efterat der var anviist en Bygmark, hvor der kunde tages Foder til Hestene, kom 12-15 Baade afsted til Pinen ved Ottesund, under Eskorte af en Lieutenaut og endeel Pionerer. Underveis ved Huse og Gaarde ranedes Gjæs, Ænder og Høns masseviis, hvilket ikke undgik Officerens Opmærkjomhed. Ankomsten til Pinen var omtrent Kl. 11; Baaedene aflæssede og Overgangen skete pludselig. Det antages, at der har varet c. 100 a 130 Mand paa Thyholm. Medens Røvertoget varede, holdt Vognene paa Marken, og da Toget var endt og et Par Seilskibe vare tagne, (det ene, tilhørende Hr. Møller [i Stuer?], blev udplyndret), blev Baadene ilandtrukne og førte til Kjær i Humlum, formodentlig af Frygt for ikke at udsætte dem for at overrumples af Vore, som Fjenden saa smaat anede vare i Thy. Resten af Mandag og Natten til Tirsdag henlaa den nævnte Deling Fjendtlige uden Bevægelser: Falbydelser og Handel med det røvede Gods skete nu. Lagener, Gangklæder, Sengcklæder og alt Andet falbødes og kjøbtes; et Gulduhr blev falbudt for 1 Rd., en Skrue, brugelig til Skibsbrug og efter Sigende Hr. Møller tilhørende, falbødes for 1 Mk., osv. Den øvrige Deel af Dagen anvendtes af de Fjendtlige nu og da at bruge af Hestene til at streife omkring for at tage et og andet af Fødevarer og hente Forplejning fra Holstebro.

Tirsdag Morgen blev Ejeren af Gottrup, en aldrende Mand, aftvungen 2 Rd. af en fjendtlig Soldat; det samme handles en Mand fra Lemvig Egnen, der havde Heste hos Fjenden, da han vægrede sig ved at afgive en Guldring, som ikke kunde tages af Fingeren. Tilfældig var han ene og var ifærd med at binde Baand om et Knippe Hø. At klage turde han ikke, da Lieutenanten var en brutal Person og nok vidste, hvad der foregik. Hans Tjener havde flere store Guldringe paa Fingrene. Tirsdag Eftermiddag Kl. 4 beordredes atter Baadene til Pinen, efterat en Deling af 100 Mand Infanteri var ankommen; Baadene sattes ud, og sandsynlig er Overgangen skeet om Natten, hvilket ikke af Meddeleren kan siges med Vished, da Heste og Vogne beordredes tilbage til Kjær i Humlum og han strax ester forlod Røverbanden, der havde gjort det broget og besværligt nok for ham. Med Kjød forekom det Meddeleren at der ødsledes og at det blev omgaaedes med paa den meest væmmeligste Maade; kun et af de Maaltider, der blev ham tiideel, forekom ham spiseligt. Meddeleren antager, at Holstebro har været besat i Søndags en Tid af Dagen med en Styrke af 8 a 10,000 Mand, men der formenes ogsaa af Nogle 14 a 15,000.

(Lemvig Avis 16. juli 1864).

"Ein Schauspiel aus der Gegenwart. Eigensinn, oder "Freunde in der Noth, gehen hundert auf ein Loth." (Et skuespil fra nutiden. Stædighed, eller " for venner i nød, går hundrede på et lod." Christian 9.s trone og telt blæses omkuld af Østrig og Preussen, mens det Tyske Forbund smilende ser til i baggrunden. Tronens ben, Jylland, Slesvig og Holsten knækker, ligesom armlænene England og Frankrig. Kladderadatsch 17. juli 1864.

- De preussiske Hesterøverier have nu atter taget deres Begyndelse, og denne Gang efter en mere storartet Maalestok. Man gaaer nemlig fra By til By, fra Huus til Huus, og bortslæber hver eneste Hest, der er i nogenlunde god Foderstand. Der er saaledes ikke en eneste By heri Egnen, hvor Preusserne ikke have borttaget en halv eller en Heel Snees Heste, deels imod, deels uden "Kvittering". Imidlertid erfare vi dog nu, at Fribytterne ikke beholde alle de medtagne Heste; de udtage kun de bedste og dem, de have Brug for, Resten sende de tilbage; men at Tabet alligevel ikke er ganske ubetydeligt, fremgaaer deraf, at af et eneste Hold paa 100 Heste bleve de 27 holdte tilbage som brugbare. Naar nu hele Jylland har faaet en saadan Overhaling, ville dHrr. Preussere efter deres eget Sigende til at gjøre Jagt paa Kvæget. Det er glædelige Udsigter.

- - -

- Troppemarscherne herigjennem vedvare. Igaar Morges ankom saaledes hertil over Viborg fra Holstebro 7 østerrigske Officerer med 100 Mand samt 400 keiserlige Heste for do. Vogne med Fødevarer etc., og idetmindste 200 Bøndervogne, ligeledes svært belæssede, samt 400 Stude. Efterat have overnattet her, kjørte hele Toget videre sydpaa imorges. - Idag er her bestilt Kvarteer til 5 Officerer, 10 Underofficerer (Gensdarmer), 50 Menige, 44 Heste, 12 Vogne, og til imorgen til 1 Eskadron Husarer og 1 Feltbalteri, ialt 200 Mand og 300 Heste. Det Mandskab, som kommer idag, medbringer selv sin Forpleining, men om det Samme vil blive Tilfældet med de, der kommer imorgen, vides ikke.

- Vor Byes "Besætning" er bleven forøget med 2 Mand, og imorgen kommer der nok 2 til. Det er altid Noget. - Foruden en Vognpark paa 30 Vogne, er her nu ogsaa beordret oprettet et Lazareth paa 30 Senge, som dog nok kun skal vare til Brug for gjennemreisende Syge. 

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 18. juli 1864).

Reqvisitionerne i Randers ere, efter Beretning derfra af 8de til Dbl., enorme. Ikke alene skal den Troppestyrke, der ligger i Byen og i Omegnen, og som er betydelig, forsynes rigeligt med Alt, deriblandt Viin og Cigarer, men store Reservemagaziner fyldtes og førtes imod Nord. Saaledes blev der den 7de (den værste Dag) udleveret 70,000 Pd. Brød. Det begynder at skorte paa enkelte Artikler, som Riis, Caffe, Cigarer og paa Landet Hø, men saa skal Byen forskrive det Manglende fra Hamborg, hvorfra der allerede er forskrevet Riis og Caffe. En Vognpark af 350 Vogne, der afløses hver tredie Dag, camperede paa Ridebanerne ved Byen og maa Nat og Dag være rede til at befordre Soldater. Desuden blev der udskrevet 150 Vogne til at føre Indholdet af et Magazin ved Udbyhøi til Randers og den 7de blev Vognparkens Størrelse fastsat til 550.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 18. juli 1864).

Hans Peter Hansen (1829-1899): Banegården ved Viborg. Illustreret Tidende nr. 253. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Jylland besat. Arrestationer i Sundeved. 7de til 12te Juli 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk artikel, se original under oversættelsen:

Christiansfeld, 1. juli. Danskerne var stærkt overraskede over den udsendte proklamation af 26. juni, hvorefter Jylland fremover skal administreres af en myndighed fra den allierede hær. Deres arrogance kunne ikke forestille sig noget af den slags; nu hvor det er sket, indser de endelig at de bliver mødt med den mest hensynsløse alvor. Hvis den samme procedure havde været indledt af de allierede i samme grad som de rykkede frem i Jylland efter slaget ved Vejle, som så herligt afgjordes af de østrigske våben, altså siden 8. marts, og gjorde sig til herrer derover; havde man siden den tid overdraget inddrivelse af skatter og andre nationale Indtægter til den således dannede militærforvaltningsmyndighed, som det nu er tilfældet, var den danske trods sikkert nu brudt. Denne procedure vil opleve de mest forskelligartede domme, især vil de københavnske aviser påkalde himmel og helvede om sådan en oprørende voldtægt fra sejrherrernes side. De kan berolige sig med det ubestridelige faktum at danskerne også førte hertugdømmernes indtægter til København i fredstid og kun brugte dem i ærkedanske interesser, ubekymret over de udtærede hertugdømmers skrantende statsinstitutioner, skoler, universitetet og de utilstrækkelige kommunikationer. osv. Jylland blev dog erobret af de allierede i ærlig kamp, ​​og sejrherrerne har herefter ret og pligt over for fjenden, indtil denne opfylder deres retfærdige krav om at trække krigsmidlerne tilbage i ordets bredeste betydning. Desuden er de således indsamlede jyske skatteprovenu altid et kærkomment modsvar til den skade som danskerne har forvoldt på den tyske handel og søfart, ikke mindre til omkostningerne ved krigsførelsen som særlig må tages i betragtning. - Erobringen af ​​øen Als og danskernes nye nederlag dér spredte sig lynhurtigt over Slesvig. Beredne bude bragte det hurtigt mod vest, generelt fra landsby til landsby hvor der ingen telegraf er.

Christiansfeld, 1. Juli. Die am 26 Juni erlassene Proclamation, wonach Jütland fortan von einer Behörde der alliirten Armee verwaltet wird, hat die Dänen höchlich überrascht. Ihre Anmassung konnte sich etwas der Art feither gar nicht denken; jetzt wo es eingetreten ist, wird es ihnen endlich klar, dass man ihnen den rücksichtslosesten Ernst entgegensetzt. Wäre ein gleiches Verfahren von Seite der Alliirten in dem Mass eingeleitet worden, als sie in Jütland nach dem durch die österreichischen Waffen so rühmlich entschiedenen Gefecht bei Veile, also seit dem 8 März, vorrückten und sich zum Herrn desselben machten; wären von jenem Zeitpunkt an die Steuern und sonstigen Landeseinkünfte an die so gebildete militärische Verwaltungsbehörde eingeliefert worden, wie es nun der Fall ist, der dänische Trotz wäre bis jetzt sicherlich gebrochen worden. Es wird dieses Verfahren die verschiedenste Beurtheilungen erfahren, insbesondere werden die Kopenhagener Blätter Himmel und Hölle anrufen über solch unerhörte Vergewaltigung von Seite der Sieger. Sie mögen sich beruhigen in dem nicht abzuläugnenden Umstand, dass die Dänen noch dazu in Friedenszeit die Einkünfte der Herzogthümer zum grossen Theil nach Kopenhagen führten und lediglich im stockdänischen Interesse verwendeten, unbekümmert um die hinsiechenden Landesanstalten, die Schulen, die Universität und die mangelhaften Communicationen etc. in den ausgesogenen Herzogthümern. Jütland aber wurde von den Alliirten im ehrlichen Kampf erobert, und die Sieger haben das Recht und die Pflicht dem Gegner fortan, bis er ihre geretchten Forderungen erfällt, die Mittel zur Kriegsführung in der umfassendsten Bedeutung des Worts zu entziehen. Ausserdem gewähren die so eingezogenen Steuererträgnisse Jütlands immer ein willkommenes Aequivalent für die dem deutschen Handel und der Schiffahrt durch die Dänen zugefügten chäden, nicht minder für die Kosten der Kriegsführung, was ganz besonders erwogen werden muss. - Die Einnahme der Insel Alsen und die neue Niederlage der Dänen daselbst verbreitete sich mit Blitzeschnelle über Schleswig. Berittene Boten brachten dieselbe alsbald nach dem Westen, überhaupt von Dorf zu Dorf, wo kein Telegraph hinführt.

(Bamberger Zeitung 7. juli 1864).

Karl Roux (1826-1894): En jysk bondegård, 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Fra Randers d. 26. Juni skriver "Kreutzztg.": Sjældent har der været mere generøsitet end i den nuværende krig ved våbenhvilens afslutning. Den besejrede blev efterladt med alle sine rettigheder i den provins der var besat af sejrherren, og blev behandlet som den sandsynligvis kun ville behandle hans egne landsmænd. Der blev betalt for alle den preussiske hærs livsfornødenheder, og til langt højere takster end det er skik og brug i selve Preussen. På den måde blev indtagelse af fjendtlige tropper endda en lukrativ forretning for jyderne. Desuden hersker den strengeste disciplin i den preussiske hær, og der er ikke et eneste tilfælde at nævne hvor indbyggerne blev undertrykt eller overbebyrdet. Derimod misbrugte jyderne våbenhvileperioden. I stedet for beredvilligt at imødekomme de preussiske tropper i deres rimelige krav, viste man næsten overalt den største uvilje, især i byerne og fra de danske embedsmænds side. Et væld af mindre chikaner, en næsten ulidelig arrogance og en uforskammet provokation fra dansk presses side var takken for den gode holdning som de preussiske tropper holdt i fjendelandet. Jeg ønsker ikke at undersøge hvem der er skyld i en sådan uklog adfærd fra befolkningen, men det er sikkert at de onde konsekvenser af det ikke kan undgås. De rammer naturligvis som sædvanligt mindre de ophavsmænd, der befinder sig på det sikre sted end de vildledte jyske indbyggere. Det synes som om sloganet var blevet udsendt: Hver anmodning, enhver ordre fra de preussiske myndigheder skal overalt møde de største vanskeligheder. Efter at en sådan fortsat modvilje fra den danske befolknings side var mødt med den største tålmodighed fra de preussiske militære myndigheders side, er tiden nu atter kommet hvor sådanne modstandshandlinger må behandles uden den hidtil iagttagne hensyn. Nu har generalløjtnant v. Falckenstein overtaget hele administrationen og beskatningen af ​​Jylland på højeste niveau. Tålmodighedens og overbærenhedens tid over for dansk arrogance og trods er forbi. Inden længe vil særlige civile kommissærer stå til generalens rådighed, og Jylland vil som erobret land fremover udelukkende være underlagt sejrherrernes vilje. Det siger sig selv at den preussiske administration, som jeg hører var givet den østrigske oberst v. Abele, vil blive gennemført med retfærdighed, men også med magt og strenghed.

Aus Randers, 26 Juni, wird der "Kreutzztg." geshcrieben: Es ist wohl selten mehr Grossmuth geübt worden als in dem gegenwärtigen Krieg beim Abschluss der Waffenruhe. Der Besiegte ist in der vom Sieger besetzten Provinz in allen seinen Rechten belassen worden, und hat eine Behandlung erfahren wie sie wohl nur eigenen Landsleuten zukäme. Alle Lebensbedürfnisse der preussischen Armee wurden bezahlt, und zwar nach weit höhern Sätzen als in Preussen selbst üblich ist. Auf diese Weise wurde die Aufnahme feindlicher Truppen für die Einwohner Jütlands sogar ein lucratives Geschäft. Dazu herrscht in der preussischen Armee die strengste Mannszucht, und es ist kein Fall zu nennen wo eine Bedrückung oder Ueberbürdung der Bewohner vorgekommen ist. Dem genenüber hat die Bevölkerung Jütlands die Zeit der Waffenruhe übel angewendet. Anstatt den preussischen Truppen in ihren billigen Anforderungen mit Bereitwililgkeit entgegenzukommen, hat man fast überall, namentlich aber in den Städten und seitens der dänischen Beamten, die grösste Unwilligfähigkeit gezeigt. Eine Menge kleiner Chicanen, ein fast unerträglicher Hochmut und ein freches Herausfordern von Seiten der dänischen Presse ist der Dank gewesen für die gute Haltung welche die preussischen Truppen in Feindes Land bewahrt haben. Ich will nicht untersuchen, wer die Schuld trägt an einem so unklugen Benehmen der Bevölkerung, aber das ist gewiss dass die üblen Folgen davon nicht ausbleiben können. Sie treffen freilich, wie gewöhnlich, weniger die Urheber, die sich am sichern Ort befinden, als die irregeleiteten Bewohner Jütlands. Es scheint als ob die Parole ausgegeben war: jeder Aufforderung, jeder Anordnung der preussischen Behörden überall die grössten Schwierigkeiten entgegenzusetzen. Nachdem solche fortgesetzte Widerwilligkeit der dänischen Bevölkerung seitens der preussischen Militärbehörden mit der grössten Geduld ertragen war, ist nunmehr der Zeitpunkt wieder gekommen wo dergleichen Widersetzlichkeiten ohne die bisher beobachtete Rücksichtsnahme geanhndet werden müssen. Jetzt hat der General-Lieutenant v. Falckenstein auf allerhöchsten Befehl die gesammte Verwaltung und Besteuerung von Jütland übernommen. Die Zeit der Geduld und Nachsicht gegen den dänischen Uebermuth und Trotz ist vorüber. Binnen kurzem werden besondere Civilcommissäre zur Verfügung des Generals stehen, und Jütland wird als erobertes Land fortan allein dem Willen der Sieger unterthan seyn. Es versteht sich von selbst dass die preussische Verwaltung, der, wie ich höre, der österreichische Oberst v. Abele beigegeben ist, mit Gerechtkeit, aber auch mit Nachdruck und strenge, geführt werden wird.

(Allgemeine Zeitung 6. juli 1864) 

Den tyske version af Falckensteins bekendtgørelse (som simultant udkom på dansk) om at embedsmænd forbliver i deres stillinger, at skatter og afgifter betales til militærguvernementet i Randers og andet. Fra Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 11. juli 1864.

Andreas Fritz (1828-1906): Langaa jernbanebro 1864. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. Den 13. marts 1866 stod broen igen funktionsdygtig og blev herefter overladt den jyske jernbane. I mellemtiden anvendtes en interimistisk træbro som under konstruktionen af den nye blev brugt som stillads. Den nye bro blev opført på 3 måneder.

Jernbanebroen over Gudenaaen, det største og kostbareste Arbeide paa den jydske Jernbane, er forrige Mandag bleven sprængt. Et Øienvidne skriver derom til "Neue Pr. Zeit.": "I dette Øieblik vender jeg tilbage fra et storartet Skuespil Kort før Kl, 8 i Aften fløi den store Jernbanebro over Gudenaaen i Luften under de exploderende Miners Torden. De sprængte Stykker fløi vidt omkring, og den Tragt, der reiste sig op i Luften, maa have naaet en Høide af 150 Fod. Da den største Krudtdamp var trukken bort, laae Broen tildeels i Gudenaaens Bølger, og til de af stærke Granit-Kvadersteen byggede Piller, saae man Intet mere. General Falkenstein har, efter de Oplysninger, samme Meddeler giver, af strategiske Hensyn befalet at ødelægge Broen. Da Preusserne rykkede op i Jylland, bragte de Danske alle Lokomotiver op til Skive og gjorde dem der ubrugbare ved at borttage væsenlige Bestanddele af Massiverne, General Falkenstein forlangte af Jernbanebestyrelsen, at Lokomotiverne atter skulde gjøres brugbare, saa at Banen kunde benyttcs, men da dette, uagtet Jernbanebestyrelsen havde lovet at efterkomme Opfordringen saa hurtigt som muligt, endnu ikke var skeet ved Vaabenhvilens Udløb, vilde man gjore Banen ubrugbar. Preusserne meente - saaledes forklarer man det paa preussisk Side - , at de Danske, hvis de atter kom i Besiddelse af Landet Syd for Limfjorden, strax kunde benytte Jernbanen og derved opnaae strategiske Fordele. Disse vilde man dog have anseet for opvejede ved de andre Fordele som Benyttelsen af Banen vilde have skaffet Preusserne, men da man ikke efterkom Opfordringen om Lokomotivernes Istandsættelse, maatte Dødsdommen over Broen fældes.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 6. juli 1864).

Efter våbenhvilens ophør blev den 5. juli amtmændene fra Randers, Viborg, Ribe, Vejle, Skanderborg, Århus og Ringkøbing amter indkaldt af Jyllands militærguvernør Vogel von Falkenstein. Han ville have at de skulle acceptere at være direkte underordnet hans regime. Amtmænd fra Viborg, Ringkøbing og Århus accepterede det, mens fire andre nægtede. Kravet om en krigsskat på 650.000 preussiske thalere blev nu genfremsat af Falkenstein.

Den danske version af Falckensteins bekendtgørelse (som simultant udkom på tysk) om begrænsninger af jysk udførsel. Fra Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 11. juli 1864.

Ærøeskjøbing. Som man seer bliver lille Ærø dog nu gjort til Gjenstand for lidt Omtale, ikke blot af vor Folkethingsmand, der visselig ikke vil undlade at varetage dens Tarv hvor Leilighed tilbyder sig; men det hedder ogsaa i B. T.: "Det nyoprettede slesvigske Gensdarmerikorps havde allerede før Indtagelsen af Als faaet anviist Poster paa denne Øe for at holde Befolkningen der itømme, saa at Korpsets Virksomhed var udstrakt over alle Dele af Slesvig med Undtagelse af Ærø, til hvilken Øe der ved Posternes Fordeling aldeles ikke var taget Hensyn. Til Gjengæld skal nu Korpset have faaet ORdre til ogsaa at udstrække sin Virksomhed til Ribe og de øvrige i Slesvig liggende kongerigske Enklaver.

(Ærø Avis. Kongelig privilegeret Adresse-, politisk og Avertissements-Tidende 8. juli 1864).

Randers, den 4de Juli. (N. PR. Zt.) Til at transportere hertil de Forraad af Havre, Byg og Hvede, som Preusserne havde sammenbragt i de danske Pakhuse ved Sødringholm, brugtes den 29de Juni ikke mindre end 270 Vogne, og i to Nætter og Dage vare 40 Md. beskjæftigede med Paaslæsningen. Den med levnetsmidler og Korn ladedede Brig, som Preusserne paa samme Tid toge ved Udbyhøi, er senere bleven frigiven, da det bevistes, at Ladningen var bestemt for den preussiske Armee.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 11. juli 1864).

Lemvig, den 12te Juli.

- Skjøndt man i den senere Tid havde gjort sig fortrolig med den Tanke, at Fjenden een af Dagene ogsaa vilde besætte vor By, lød det dog heelt uhyggeligt, da det i Fredags Eftermiddags heed: "Nu er Fjenden i Anmarsch !" Neppe halvanden Time efter at Efterretningen om Fjendens Komme indløb hertil, saae man allerede fjendtlige Kavallerister ride igjennem Byen for at afsøge denne og Terrainet omkring. Noget senere drog hele den fjendtlige Styrke, bestaaende af c. 300 Mand for Størstedelen østerrigsk Kavalleri (Kyrasserer), ad Østerbjerget ind t Byen. Det Første, Fjenden foretog sig, var, at han underkastede Telegrafstationen saavelsom Telegrafassistentens private Bolig en omhyggelig Undersøgelse, som selvfølgelig forblev uden Resultat, da Apparatet og øvrige Telegraf- Utensilier iforveien vare bragte i Sikkerhed. En Jagt fra Nykjøbing, som var ifærd med at forlade Havnen, blev beslaglagt med dens indehavende Ladning, bestaaende af Rugmeel; Beslaglæggelsen blev dog ophævet i Lørdags Morges, og Skibet afsejlede derpaa med den Ordre fra Fjenden, at være tilstede i Ottesund samme Dags Eftermiddag Kl. 3. De offentlige Kasser slap, mærkelig nok, for at blive underkastet en Undersøgelse. I Lørdags Morges Kl. omtrent 7 forlod den største Deel af de fjendtlige Tropper vor By, dragende af Ottesund-Veien til. En mindre Deel (c. 30 Kyrasserer) forblev her til om Eftermiddagen for at eskortere de af Fjenden gjorde Rekvisitioner, som bestode af 30 Stkr. Kreaturer, 200 Tdr. Havre, 100 Centner Høi, endeel Viin, Brændeviin, Tobak, Cigarer, Riis, Salt og 200 Vogne, hvoraf dog kun 171 vare mødte. Henimod kl. 5 Eftermidd. forlod de sidste fjendtlige Tropper Byen, medførende den uendelige Række af Vogne og det øvrige Bytte; disse ere, efter hvad vi senere have bragt i Erfaring, passeret den gamle Landevei ad Holstebro til.

Hvad de fjendtlige Troppers Opførsel under deres Ophold her i Byen angaaer, da har denne været meget forskjellig; medens Mange rose deres Beskedenhed og strenge Mandstugt, klage mindst ligesaa Mange over deres brutale Fordringsfuldhed og slette Disciplin. Saa Meget er vist, at mange Smaarapserier og enkelte Steder endog Mishandlinger imod værgeløse Personer ere forøvede af de fjendtlige Soldater; i Boutikerne brugte de Menige ved deres Indkjøb ikke sjelden som Mønt det bekjendtc: "Der König von Dänemark bezahlt's", og en af Officererne skal have truet med Plyndring, saafremt man ikke efterkom Fordringerne. - Det fjendtlige Militairs Paaklædning saae meget medtagen ud og vi sporede ikke Noget til den Glands og Pragt, forskjelligc Korrespondenter til kjøbenhavnske Blade have villet udpynte dem med; deres Heste derimod vare af en smuk Bygning og velfodrede, men saae ikke ud til at kunne taale store Strabadser.

Vi kunne ikke nægte os den Tilfredsstillelse her at bemærke, at Befolkningens Holdning ligeoverfor Fjenden i alle Henseender har været saaledes, som den bør være, nemlig kold og besindig; vi have idetmindste kun seet et eneste Tilfælde, hvor en Næringsdrivende viste de fjendtlige Soldater altfor megen Forekommenhed og og Høflighed. Men hvad vi især ville fremhæve, og hvori vist Alle ere enige med os, er, at det sikkert for en stor Deel skyldes Kancelliraad, By- og Herredsfoged Møller's besindige og dog bestemte Optræden ligeoverfor Fjendens Fordringer, at Byen og Omegnen forholdsviis slap saa lempelig denne Gang.

(Lemvig Avis 12. juli 1864).

Prøjsiske Soldater af 55. Inf. Regiment i Ulkebøl. Juli 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. 

Fuur og Salling. Sundeved og Als. 2den til 6te Juli 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Den 26. juni 1864 overtog generalløjtnant v. Falckenstein forvaltning og beskatning af Jylland. Han fik civilkommissærer til rådighed. Nogle dage derefter skiftede indholdet i fx Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende karakter, og indeholdt nu ikke længere beskrivelser af lokale forhold.

Fra Middelfart hedder det i Byens Avis for 27de Juni, der først ankom hertil idag: Vaabenhvilene Udløb og Fjendlighedernes Gjenudbrud og den heraf følgende Frygt for, at Touren til at bombarderes nu er kommet til Middelfart, har i de foregaaende tre Dage fremkaldt et stærkt Røre heri Byen, idet Folk ere flyttede efter en storartet Maalestok. Vi finde det ganske naturligt, at Enhver efter Evne har sørget for at flytte alt værdifuldt og mindre nødvendigt Bohave o s. v. bort. Og dog kunne vi ikke rigtig gjøre os fortrolige med den Tanke, at Byen skulde blive Gjenstand for et ligefremt Bombardement. Men ikke desmindre har Frygten sin fulde Berettigelse i Fjendens af Erfaring bekjendte Hensynsløshed samt i hans ligeledes bekjendte Bestræbelser efter at foretage Noget, hvorved han troer at kunne gjøre Befolkningen "mør". I afvigte Nat er der pludselig fremstaaet flere Forskandsninger, saaledes en for otte Stykker Skyts til Beskydning af Odense-Veien. Saadanne Anlæg ere jo meget velskikkede til at indgyde Private Respect, og det undlader ei heller sin Virkning." Særlig beklages det meget, at Gjæstgiveren er flygtet med Gjæstgivergaardens kvindelige Besætning, saaledes at man kun kan faae et Franskbrød, lidt Smør og en Kop Kaffe. Dette Savn opfordrer Bladet til at afhjælpe ved overordentlige Midler.

(Fyens Stiftstidende 1. juli 1864).

I Tirsdags og Onsdags er, efter Nykjøbing Av., med Dampskibet "Aalborg" foretaget "en Expedition" langs med Fuur og Sallingkysten for at ødelægge alle derliggende Fiskerbaade. Det gjør os meget ondt for de vedk. Eiere, som, foruden at være satte ud af Næring, sædvanligt ere uformuende Folk. Vi vide heller ikke, hvorfor man ikke, istedetfor at ødelægge Baadene, har kunnet for Eiernes Udgift hellere bringe dem indtil videre over paa Nordsiden og gjøre dem uanvendelige for Fjenden. Den anførte Ødelæggelse, skriver forøvrigt Avisen, vilde vedk. Eiere "kunne have undgaaet, saafremt de ikke havde været det dem givne Paabud at bringe deres Baade over til Mors, overhørig, idet de ved at efterkomme Samme vilde enten have i sin Tid erholdt Baadene tilbage eller ogsaa fuld Erstatning derfor". 

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 2. juli 1864).

Oversættelse af tysk artikel - se original nedenfor:

Altona, 1. juli. I morges klokken 10 ankom den første afdeling af danske fanger fra øen Als, omkring 700 mand, med særtog; kort efter middag fulgte yderligere to tog med fanger, blandt dem officererne og generalstaben eller i det mindste størstedelen af ​​dem; vores tidligere politimester hr. v. Willemoes-Suhm, der efter at være blevet afskediget af forbundskommissærerne, på trods af at han ejede en ikke ubetydelig formue, sluttede sig til den danske hær. Alle de andre slesvigske fanger blev løsladt i Slesvig; i mellemtiden transporteres også den største del af dem hertil, hvorfra de går dels til holstenske steder, hvor mange er gifte, dels tilbage til Slesvig. Den lokale offentligheds deltagelse i disse fangetransporter er ekstraordinært stor: Masser af mennesker strømmer til stationen af ​​meget forskellige årsager. Der er mange, der gerne vil se eller hilse på bekendte; slesvigske kvinder venter på deres mænd; de fleste af dem var dog drevet af en vis, anderledes lyst til med egne øjne at se de ankommende soldaters tragiske skæbne for den stat, de tilhørte. Slesvigerne havde straks, vistnok allerede i Flensborg, sat den slesvig-holstenske kokarde på; så de marcherede sammen med danskerne, som bar danske kokarder. I Hamborg er sidstnævnte midlertidigt indkvarteret på bestemte kroer, og ved ufarlige at træde ud på altanerne og foran døren, vækker de ligesom efter kampen ved Dybbøl nysgerrigheden hos den lige så harmløse og til tider melankolske offentlighed. Mange tror, ​​at Danmark nu vil opgive kampen ...

Altona, 1 Jul. Heute Morgens um 10 Uhr kam bier die erste Abtheilung dänischer Gefangenen von der Insel Alsen, gegen 700 Mann, mit Sonderzug an; kurz nach Mittag folgten noch zwei Züge mit Gefangenen, unter ihnen auch die Officiere und der Generalstab, oder wenigstens der grössere Theil desselben; zu den Officieren soll auch unser früherer Polizeimeister Hr. v. Willemoes-Suhm gehören, der, nachdem er von den Bundescommissären verabschiedet war, ungeachtet er ein nicht unbedeutendes Vermögen besitzt, in die dänische Armee eintrat. Die sämmtlichen mitgefangenen Schleswiger sind in Schleswig entlassen worden; indessen ist der grösste Theil derselben mit hieher tranportirt, von wo sie theils nach holsteinischen Orten, wo viele als verheirathete Leute anfässig sind, theils zurück nach Schleswig abgehen. Die Theilnahme des hiesigen Publicums bei diesen Gefangenentransporten ist eine ausserordentlich grosse: Massen von Menschen strömen aus sehr verschiedenen Gründen nach dem Bahnhof. Da gibt es viele welche Bekannte sehen oder begrüssen wollen; Frauen von Schleswigern erwartet ihre Männer; die meisten aber triebt ein gewisses verschieden geartetes Verlangen in den ankommenden Soldaten das tragische Schicksal des Staats mit Augen zu schauen dem sie angehören. Den Schleswigern hatte man sogleich, wahrscheinlich schon in Flensburg, die schleswig-holsteinische Cocarde angesteckt; so marschirten sie neben den mit dänischer Cocarde versehenden Dänen. In Hamburg sind die letztern einstweilen wider in gewissen Gasthäusern untergebracht, und erregen, indem sie harmlos auf die Balcone und vor die Rhüre treten, gerade so, wie nach dem Kampf bei Düppel, die Neugier des eben so harmlosen und zum Theil wehmüthing theilnemenden Publicums. Viele glauben dass Dänemark jetzt den Kampf aufgeben werde ...

(Allgemeine Zeitung 4. juli 1864)

Ifølge denne tegning fra "Über Land und Meer" februar 1865 skal det have gået festligt til efter at østrigerne havde befriet Vesterhavsøerne. Underteksten lyder: "Oesterreichische Jäger in einer Schenke von Wyk auf Föhr. (tegning: O. Fikenfischer)

I Sundeved er foretaget omfattende Arrestationer i Anledning af de gjenudbrudte Fjendtligheder. Godsinsp. Thayssen paa Sandbjerg og Gjæstg. Poulsen i Satrup ere satte under militair Bevogtning i deres Hjem. Under militair Eskorte transporterede til Flensborg ere: Skriver Lorenzen, Kjøbmand Detlefsen, Farver Jørgensen, Dr. V. Vedel, Degn Olsen og Gjæstg. Lorenzen, Alle fra Graasteen. Desuden har Fjenden i det øvrige Sundeved arresteret en Mængde, deriblandt alene fra Egernsund og Broager 10 til 11 (Huusfoged Bülow, Sognefoged Tychsen, flere Skippere, Møller Jepsen fra Sandberg, Pastor Feilberg, Stænderpeduteret Cancellir. Jepsen, Sognefoged Clausen osv.). Til Amtmand Heltzens Eftermand skal Kherre. Wardenburg (under forrige Oprør Amtsfuldmægtig i Haderslev og Herredsfoged i Toftlund) være udseet. Det bebudes tillige, at de nordslesvigske Præster nu ville blive afsatte en masse.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. juli 1864).

Oversættelse af tysk artikel om Als. Original under oversættelsen.

Fra Augustenborg den 1. juli skrev de til "AN" om stemningen på Als: Efter at have afsluttet min beretning fra i går, finder jeg mere og mere jubel over hele øen over befrielsen fra danskernes tryk, selvom der også findes, hvad naturligt er, en del dansksindede især blandt embedsmændene og indvandrede. Embedsmændene er her stadig, men militæret er væk bortset fra nogle få, som stadig findes i kornmarkerne og laderne. Her i Augustenburg som i Sønderborg synger man "Slesvig-Holsten"; Derudover løber der også en del danske soldater rundt her, men dem tager preusserne slet ikke hensyn til, for man har nok fanger, og de herrer der er blevet tilbage, må snart lade sig tage til fange når sulten sætter ind. Der er masser af slesvig-holstenske flag og den tyske stemning er umiskendelig, modsat danske påstande.

Aus Augustenborg, den 1. Juli, schreibt man über die Stimmung auf Alsen dem "A. N.": Meinen gestigen Bericht vervollständidigend, finde ich mehr und mehr auf der ganzen Insel nur einen Jubel über die Befreiung von dem Druck der Dänen, wenn es auch, wie nur natürlich, auch Dänischgesinnte, namentlich unter den Beamten und Eingewanderten, in ziemlicher Zahl giebt. Die Beamten sind alle noch hier, dagegen das Militär fort bis auf einige, die noch in den Kornfeldern und Scheunen gefunden werden. Hier in Augustenburg wie in Sonderburg singt man "Schleswig-Holstein"; ausserdem laufen auch hier eine Menge Dänische Soldaten herum, die man Preussischerseits aber gar nicht berücksichtigt, weil man der Gefangenen genug hat und die zurückbliebenen Herren sich früh genug selbst gefangen geben müssen, wenn der Hunger sie antritt. Schleswig-Holsteinische Flaggen im Menge und die Deutsche Gesinnung unzweilelhaft, im Gegensatz zu den Dänischen Behauptungen. 

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 5. juli 1864)

Ved afstemningen 1920, var der tysk flertal i Sønderborg, men på resten af Als stemtes dansk med meget stort flertal, mindst 85 %.

Af et Brev fra Bogense, den 2den Juli. (B. T.) Det er nok allerede blevet omtalt, at en Arbejdskolonne, bestaaende af 15 Mand Slesvigere, forleden Nat gjorde et Forsøg paa at flygte fra Borringvig i to Baade. Dampkanonbaaden "Schrødersee" opdagede denne Flugt, men var ikke heldig nok til at paagribe mere end den ene af Baadene med 10 Mand; den anden med 5 Mand blev oversejlet. Rygtet lægger til, at Mandskabet druknede. - Man har spurgt mig, hvem den Mand er, der lodsede de to fjendtlige Transport-Dampskibe igjennem Beltet ind i Koldingfjord; han skal være barnefødt i Frederits. Under daværende Kronprinds Frederiks Ophold i Byen forærede Hs. kgl. Høihed ham en smuk lille Jagt, fordi han assisterede ham og var den stadige Ledsager paa alle Prindsens Seiltoure. Frederik den

Syvende er død, hans Velgjerninger ere her faldne i god Jord.

Nede ved Snoghøi synes Alt at hvile i den dybeste Ro. Østerrigerne lade ikke til at tænke paa nogen Overgang, men den samme Formodning havde vi da rigtignok om Preusserne, Dagen førend de satte Foden paa Als. En enkelt og renlig Post sees hist og her at vandre tankefuldt og langsomt omkring paa Kysten langs med Stranden mellem Lyngsodde og Snoghøi. I hele denne Strækning seer man fra det høiere liggende Fyensland kun en eneste Skandse med sex Skydeskaar. Jeg var dernede igaar og tog Alt i Øiesyn. Indbyggerne i Middelfart, som i Begyndelsen havde saa travlt med at rømme bort, synes at have forvundet den første Skræk ; de flytte ikke længer i saa stort et Antal.

(Fyens Stiftstidende 5. juli 1864).

Kanonbåden Schrødersee blev taget i brug i 1860. I 1864 gjorde den tjeneste i Lillebælt (fra 18. marts) og Vejle Fjord. 1885-1894 blev den brugt som opmålingsfartøj. Det var opkaldt efter kaptajn Johan Christian Schrødersee, der faldt i slaget på Reden i 1801.

Ødelæggelsen af Baadene paa Fuur. Under "Forlangt Indrykkelse" skriver Hr. P. Henrichsen paa Fuur i "Morsø Av.": "Den paniske Skræk, der synes ai have grebet det jydske Corps, har blandt andre synderlige Bestemmelser fra Krigsbestyrelsens Side heroppe i disse Dage, yttret sig i en særegen Retning, idet at Commandoen i Nykjøbing har fundet sig foranlediget til at ødelægge alle Limfjordens Baade, velsagtens tor, at Fjenden, der forresten er mange Mile borte, ikke skal gjøre Landgang paa Morsø og forstyrre Commandanten. - Den samme Forstyrrelse. der siges at have hersket i den ærede Krigsbestyrelse hele Tiden, har ogsaa her viist sig: Den 27de Juni kom en Ordre fra Capitain Techt til Fuur Sognefoged, at han under Fortabelse "af Liv og Gods" skulde skaffe alle Øens Baade til Morsø - Noget der ikke kunde skee paa een Dag. Den 28de kom en ny Ordre, der befalede, at Øens Baade skulde bringes til Øens Nordside, og de stakkels Fiskere troede da, at de kunde fortsætte Fiskeriet paa den Kant; men den 20de kom Dampskibet, ladet med Soldater og Matroser, bevæbnede med Øxer og Entrebiler, for uden foregaaende Varsel at slaae alle Baade itu, hvilkel ogsaa blev udført saa fuldstændig, at 300 Mennesker, der leve af Haanden i Munden, nu ere aldeles brødløse. Man kunde have fundet sig i, at Dampskibet havde laget Baadene paa Slæb og ført dem bort; thi om end al Fiskeri var ophørt, saa havde de fatttge Folk dog ikke lidt et Tab af flere 100Rd., foruden at de nu ere berøvede deres Erhverv i Aar og Dag, og nu skal ovenikjøbet alle Baadeeiere stilles for en Krigsret for at have været overhørige, skjøndt saa modsigende Ordre ikke var til at rette sig efter. - Dersom man kunde have seet en eneste antagelig Grund til slig Foranstaltning; kunde seet, at den var nødvendig for at forstyrre Fjendens mulige Planer, saa vilde jeg aldrig have talt derom. Troer man da, at Fjenden, hvis han vil til Morsø, bryder sig om et halvhundrede Baade. der hver kan bære 3 Mand? eller troer man, at Spioner ikke kunne give Fjenden Underretning uden at sætte sig i en Baad. I Ribe tillod Fjenden de mange Fiskere der at fortsætte deres Dont, idet han vttrede, "at han brød sig lidt om deres Baade, hvis han fik isinde at gaae over Limfjorden." Det bør dog bemærkes, at baade Soldater og Marinere, baade de Raadende og de Lydende, der gjorde dette berømmelige Søtogt, gik til deres Gjerning med Ærgrelse i Sindet og viste al den Humanitet mod Befolkningen, som uden at støde den høie Commando, kunde vise. - At i Krigstid Folket maa underkaste sig mange Byrder og mange ubehagelige Foranstaltninger til Fjendens Skade og til Landets Krigeres Nytte, det er der ingen dansk Mand, der vil tale om eller krympe sig ved; men Foranstaltninger, der bringe Nød og Elendighed over Beboerne, uden at være til Nytte for det Hele, kunde man nok ønske undgaaet."

(Skive Avis 6. juli 1864).