St. Hans Hospital 1863. (Efterskrift til Politivennen)

St. Hans Hospital for Svagsindede. I "Departementstidenden for 15te ds. offentliggjør Justitsministeriet en af Kjøbenhavns Magistrat affattet Beretning om dette Hospitals Virksomhed i 1863, hvoraf sees Følgende:

Den 1ste Januar 1863 var Antallet af Patienter i hele Hospitalet 437 (186 Mandfolk, 251 Qvindf.), af hvilke 142 Mandf. og 198 Qv. befandt sig i Pleiestiftelsen, Resten i Kuurhuset. I Aarets Løb indkom 110 Patienter (52 M., 58 Qv.); der behandledes saaledes i Løbet af Aaret ialt 547 Patienter (238 M., 309 Qv.), af hvilke der i bemeldte Tid afgik fra Hospitalet 86, (44 M., 42 Qv.). Ved Aarets Slutning var altsaa Patienternes Antal 461 (194 Mandf., 267 Qv.) af hvilke 345 (135 Mantf., 210 Qv.) befandt sig i Pleiestiftelsen, Resten i Kuurhuset. Med Hensyn til Hjemstavn vare af de i Aarets Løb indlagte 110 Patienter fra Kjøbenhavn 94 (44 M. *), 50 Q.), fra det øvrige Danmark 11 (4 M., 7 Q). i og fra Udlandet 5 (4 M., 1 Q.). - Disse Patienters Alder varierer fra indtil 15 Aar (1 M.) indtil imellem 76 og 80 Aar (3 nemlig, 1 M. og 2 Q.). I Alderen mellem 51 og 55 Aar er Antallet størst, nemlig 16, imellem 21 og 25, 31 og 35 samt 41 og 45 Aar 14 og imellem 36 og 40 Aar 11. - Med Hensyn til Ægteskabsforholdet vare af ovennævnte Patienter Ugifte 58 (31 M., 27 Q.). Gifte 41 (18 M.. 23 Q.). Fraskilte 1 (1 Q.), og i Enkestand 10 (3 M., 7 Q.) - Hvad Stand og Stilling angaaer hørte det største Antal af Patienterne til Haandværksklassen, nemlig 35 (19 M., 16 Q.). Med Hensyn til, hvorlænge Sygdommen ved Indlæggelsen havde varet meddeles endvidere en tabeltarisk Oversigt, til hvis Korrekthed der dog ikke kan sættes videre Tillid paa Grund af Vanskeligheden ved at erholde Oplysninger om Patienternes tidligere Liv og Tilstand; 21 af de Indlagte have tidligere een eller flere Gange været behandlede i Hospitalet, 1 af dem endogsaa 12 Gange. - Iblandt de anførte sandsynlige Aarsager til Sygdommens Fremtræden have Drukkenskab, mangelfuld Næring og sexuelle Udsvævelser fremkaldt de fleste Tilfælde, nemlig henholdsviis 15 (13 M., 2 Q.) 9 (1 M., 8 Q.) og 8 (alle M.). Disposition efter tidligere Anfald uden bekjendt Anledning har været til stede i 19 Tilfælde (3 M., 16 Q.) og aldeles ubekjendte Aarsager i 10 Tilfælde (6 M., 4 Q.). Væsentlig Betydning som Aarsagsmoment havde Arveligheden: 42 Patienter (19 M., 23 Q.) havde sindssyge Slægtninge, 46 (21 M., 25 Q.) havde ingen, om 22 (12 M., 10 Q.) manglede Oplysninger.

"Lægen bemærker": - hedder det i Indberetningen "at man skulde have troet, at det politiske Røre, der i en saa høi Grad har paavirket Alles Stemning, ogsaa skulde have været medvirkende til at fremkalde Udbrud af Sindssygdom, men dette synes imidlertid ikke at have været Tilfældet, hvorimod flere af de ældre Patienters sygelige Phantasier derved have faaet en tydelig politisk Farvning.

"Med Hensyn til det saakaldte "no restraint" System, der ikke tillader Anvendelse af nogensomhelst mechanisk Tvang hos de Sindssyge, yttrer Lægen, at det ikke kan nægtes, at dette System, der fra England, hvor det under den offentlige Menings Tryk er blevet gjennemført i de fleste Hospitaler, lidt efter lidt har skaffet sig Tilhængere i næsten alle europæiske Lande, har saa mange gode Sider, at man ikke kan Andet end slutte sig fuldkomment til det i Theorien. I Praxis derimod opstaae ikke faa Vanskeligheder, der ikke let lade sig overvinde: navnlig fordrer Systemet en betydelig Rummelighed og en Rigdom paa Celler og Eneværelser, der ikke altid lader sig skaffe tilveie, og paa Grund heraf vil Principet ikke kunne blive herskende paa Pleiestiftelsen med dens, i Forhold til Lokaliteterne, talrige Patientstand. Men tillige maa det vist, tilføier Lægen, indrømmes, at dette System, gjennemført i sine yderste Konseqventser, i mange Tilfælde ikke er tilraadeligt, maaskee neppe tilladeligt; ligesom ogsaa Hensynet til den Ødelæggelsesdrift, der ofte er saa stærkt fremtrædende hos enkelte Maniakalske, og som man heller ikke bør give uindskrænket Spillerum, synes at burre komme med i Betragtning. Lægen har derfor ikke heller paa Kuurhuset kunnet gjennemføre dette Princip, skjøndt han paa Kuurhusets mandlige Afdeling ofte for længere Tidsrum har havt den Glæde ikke at behøve at anvende nogensomhelst Tvang." 

Sanct Hans Hospital på Bistrupgård. Tegnet efter naturen af A. Ray. Illustreret Tidende 29. juli 1866.

Af de fra Hospitalet afgaaede Personer vare helbredede 27 (8 M., 19 Q)., væsenttig bedrede 13 (5 M. 8 Q.) uhelbrede 10 (6 M., 4 Q.), og døde 36 (25 M., 11 Q.). De Uhelbredede bleve udtagne for at behandles deels i Hjemmet, deels i andre Hospitaler deriblandt tvende Udlændinge: 1 undveg til Hjemmet og forblev der. - Af Tabellen over Dødsaarsagerne sees, at Lungesvindsot har bortrevet det største Antal, nemlig 10: I ere døde af Blodudtrækning i Hjernens Hinder og 3 af Hjerneblødhed. Der bemærkes endvidere:

"Der er i Aarets Løb ikke indtruffet noget Selvmord paa Hospitalet; een Patient er død ved et Uheld. Tvende Patienters Død synkes væsentligst at maatte tilskrives deres Vægring ved at nyde nogensomhelst Føde. Hos flere andre Patienter har en lignende Madskræk været saa udviklet, at den har nødvendiggjort deres Tvangsmadning i kortere eller længere Tid, og hos alle disse har den beroet paa religieuse Vandvidsideer; hos dem derimod, hvis Madskræk beroede paa deres Frygt for at blive forgivet eller eller Lyst til at vække Opsigt eller til derved at sætte Neget navnlig deres Udskrivning igjennem, gik den i Reglen spontant over, saasnart Sulten blev mere følelig"

Gjennemsnitsantallet af Beskjæftigede har været i Kuurhuset 74 pCt. af Mandfolkene og 71 af Fruentimmerne; i Pleiestiftelsen 61 pCt. af Mandfolkene og 51 pCt. af Fruentimmerne.

Med Hensyn til Hospitalets Oekonomi gives følgende Oplysninger:

De i begge Hospitalets Afdelinger, Kuurhuset og Pleiestiftelsen, i 1863 behandlede 547 Patienter, ere forplejede ialt i 166,307 Dage, og Forpleiningsudgifterne have andraget 35,574 Rd. 73 sk. Fordeles denne Sum paa Antallet af Forpleiningsdagene i hver enkelt Klasse, udkommer: 1ste Pleie 5479 Dage a c. 49 sk pr. Dag, 2den Pleie 9711 Dage a c. 40 sk. 3die Pleie 45,471 Dage a e. 22 sk. 4de Pleie 105,643 Dage a c. 16 sk pr. Dag. 

I Arbejdsløn til Patienterne er i Aarets Løb udbetalt 1580 Rd., hvoraf 391 Rd. falde paa Kuurhuset og 1189 Rd. paa Pleiestiftelsen. Denne Forskjel hidrører fra, at Kuurhuset optager alle ny indkomne Patienter, der ofte henligge i længere Tid uden at In mie arbejde, medens Pleiestiftelsen kun rummer ældre Sindssvage, der ere istand dertil.

Hospitalets Driftsudgifter i 1863 have afdraget 77,729 Rd., og Indtagen 24,079 Rd. Kommunens Byrde ved dets Drift har altsaa været 53,650 Rd. foruden Renten af den i Anstaltens Bygninger og Inventarium anlagte Kapital 538,610 Rd.

*) I "Deptd." staaer, formodentlig ved en Trykfeil, 45.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. maj 1865).

Kurhuset ved Sankt Hans Hospital. Det blev åbnet i 1860 og er tegnet af arkitekten Gottlieb Bindesbøll. Der var plads til 150 patienter og bød ved sin åbning på de mest moderne behandlingsforhold for sindslidende i Norden. Hospitalets kirke ligger også i bygningen. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Forgængeren til hospitalet stammer fra 13. århundrede med spedalskhedshospitalet Skt Jørgensgård, der senere blev forenet med Helligåndshuset. 1630 flyttede hospitalet uden for Københavns volde, nu også for fattige og epidemisk syge samt med dårekiste. Efter flere flytninger uden for Vesterport blev det opført ved Kalvebod Strand hvor det lå i godt 100 år. Omkring 1749 fik det officielle navn "Sankt Hans Hospital og Claudi Rosset’s Stiftelse". 1769 flyttede det til Ladegården som Fattigvæsenet havde købt af landmilitæretaten. Under Københavns bombardement 1807 blev Ladegården rømmet. I 1808 købte Københavns magistrat Bistrup Gods ved Roskilde og overflyttede 1816 Skt. Hans Hospital dertil. Først i 1860 fjernedes dog de sidste fattiglemmer. Skt. Hans Hospital blev kun brugt som "sindssygeanstalt". Sindssygevæsen var i det øvrige land et statsanliggende. På artiklens tilblivelsestidspunkt havde man i 1860 foretaget den første betydelige udvidelse: Kurhuset der var beregnet til patienter der kunne behandles. Plejestiftelsen var for uhelbredelige patienter.

Af senere udvidelser kan nævnes: 1902-05 elektricitetsværk, centralvarmeanlæg med varmtvandsanlæg. 1919 flere udvidelser. Hospitalet der da kunne rumme 1500 mennesker med psykisk sygdom, fik Plejestiftelsen delt i to: et for mænd og et for kvinder under fælles administration. Hospitalet blev lagt ind under Københavns hospitalsdirektør der derved blev leder af hele Københavns hospitalsvæsen.

Aarsdagen for Dybbøl. (Efterskrift til Politivennen)

Sundeved, 19. april. For at fejre årsdagen for sejren på Dybbøl Banke beordrede hr. herredsfoged Fischer i Broager at hvilestedet for de faldne krigere på Sottrup kirkegård skulle indrettes pænt og sættes i stand. En gartner blev ansat til at plante og kunstfærdigt anlægge det sted hvor de faldne krigere hviler, et arbejde der allerede er blevet godt udført. Der er tre monumenter fra de tidligere krige på denne kirkegård, og mange fra den sidste krig, nogle af dem meget storslåede. Ved påske var alt klar, og de faldne danskeres hvilested var ikke mindre end tyskernes smukt restaureret. 1. påskedag om eftermiddagen havde de dansksindede beboere i Sottrup meget travlt med at dekorere de danske soldaters grave med kranse og sløjfer med røde og hvide bånd og lignende, så man kun kunne se lidt af gravkorsene der var blevet sat. Denne handling blev udført støjende og demonstrativt, og den forsamlede mængde på kirkegården veg ikke engang tilbage for at komme med hånlige bemærkninger mod de få der bragte en krans til de tyske krigeres grave, og selv dagen efter var der flere af de sorte-hvide bånd fra kransene, som var blevet fjernet. Sent på aftenen den første påskedag paraderede sang og larmende skare af tjenere og piger gennem landsbyens gader; Da de gik forbi kastede en af ​​disse larmende bander en sten på læreren Paulsens dør, sikkert som hævn, fordi husets damer den dag havde lavet kranse til de tyske krigeres grave.

Sundewitt, 19. April. Zu der Feier des Jahrestages des Sieges auf den Düppeler Höhen verordnete Herr Hardesvogt Fischer in Broacker, dass die Ruhestätte der gefallenen Krieger auf dem Satruper Kirchhofe hübsch aufgesetzt und in Ordnung gebracht werden sollte. Ein Gärtner wurde angenommen, um den Platz, wo die gefallenen Krieger ruhen, zu bepflanzen und kunstgerecht anzulegen, welche Arbeit bereits gut aufgeführt ist. Von den vorigen Kriege stehen auf diesem Kirchhofe drei, von dem letzten Kriege viele, zum Theil sehr grossartige Monumente. Zu den Ostertagen war alles fertig und nicht weniger die Ruhestätte der gefallenen Dänen als die der Deutschen schön hergestellt. Am Nachmittag des ersten Ostertages waren nun die Dänisch gesinnten Bewohner Satrups recht eifrig bemüht, die Gräber der Dänischen Soldaten zu schmücken, und zwar der Art mit Kränzen roth und weissen Bändern und Schleifen u. dgl. m., dass von den errichteten Grabkreuzen wenig zu sehen war. Lärmend und demonstrirend wurde diese Handlung ausgeführt, und scheuten die auf dem Kirchhofe in Mange Versammelten sich sogar nicht, sich höhnisch gegen die wenigen auszulässen, die den Gräbern der Deutschen Krieger einen Kranz brachten, ja, es waren sogar am folgende Tage etliche der schwarz-weiseen Bänder entfernt, die man an den Kränzen angebracht hatte. Am späten Abend des ersten Ostertages zogen noch singende und lärmende Massen Knechte und Mädchen durch die Strassen des Dorfes; eine solche lärmende Bande warf im Vorbeigehen dem Lehrer Paulsen einen Stein an seine Hausthür, wohl aus Rache, weil die Damen des Hauses an diesem Tage Kränze für die Gräber der Deutschen Krieger gewunden hatten.

(Magdeburger Presse. Morgen-Ausgabe. 2. maj 1865)

Skibsforbindelse Flensborg-Faaborg. (Efterskrift til Politivennen)

Efter megen Anstrængelse fra Handelsstandens Side - hedder det i Faaborg Av., - var det endelig lykkes at faae en Dampskibsforbindelse bragt istand imellem Faaborg og Flensborg. Glæden herover var almindelig, men den var ogsaa kort. 3 Gange anløb Dampskibet "Diana" Faaborg paa Rejsen til Flensborg og lige saa ofte paa Reisen fra Flensborg til Korsør, men saa maatte denne Fart opgives. "Grunden hertil er ikke at Farten lønnede sig for slet, nei, det er Toldvæsenet, der lægger uoverstigelige Hindringer i Veien for Skibets hurtige Clarering. Nu skulde man troe, at Toldvæsenet burde fremme Alt, hvad der kunde bidrage til at forøge Toldindtægterne, og altsaa lette Samfærdselen saa meget som muligt. Men naar enkelte særligt begunstigede Pladse paa Kysterne undtages, kan man ialmindelighed, og Byerne isærdeleshed, ingenlunde glade sig over Forekommenhed fra Toldbestyrelsens Side. Toldvæsenet synes altid at have havt en afgjort Modbydelighed for Alt, hvad der har Lighed med en simpel Forretningsgang, en Paastand, der kan finde sit Beviis i en nylig udgaaet Bekjendtgjørelse angaaende endeel unyttigt Skriveri, som nu er ophævet ved Kjøbenhavns Toldsted. Der kan ikke indvendes, at vidtløftige Forholdsregler ere nødvendige for at forebygge Smugleri; thi dette kan meget godt forhindres uden at Toldvæsenet har nødig at tage sin Tilflugt til Foranstaltninger, der ere lige saa ubehagelige for de Reisende og Toldembedsmændene, som de ere kostbare og tidsspildende for Skibet, navnlig ved at lade Toldofficianter gjennemgaae hele Skibet og notere Alt, hvad der findes, lige til Forraadet i Hovmesterens Spiiskammer og Indholdet af de Reisendes Vadsække. Dersom man ved Skibets Ankomst hertil beordrede en Toldembedsmand ombord og lod ham følge Skibet til Svendborg, hvor han afløstes af en Collega, vilde man sikkert kunne forhindre Smugleri og undgaae at opholde Dampbaaden saa længe, at den ikke med Fordeel kan anløbe Byen."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 2. maj 1865).

Annonce i Sydfyenske Tidende, 15. april 1865.

Fra maj 1865 anløb Koch & Hendersons dampskib "Diana" Faaborg på ruten mellem Korsør og Flensborg. Skibet anløb også Sønderborg og Svendborg. I april indrykkede Koch & Henderson en annonce (se fx Korsør Avis 26. april 1865) hvori der bl.a. stod: "Paa Grund af de Vanskeligheder, de forandrede Toldforhold mellem Danmark og Hertugdømmerne medføre i Henseende til Skibets og Godsets Klarering, see vi os nødsagede til at lade Dampskibet "Diana" ophøre at anløbe Ohnsevig paa Kieler-Touren og Faaborg paa Flensborg-Touren." Dampskibet Flora sejlede i en kort periode Korsør, Svendbog, Faaborg, Assens og Haderslev.

Cornelius Peter August Koch (1816-1892) var ekspeditør kendt fra flere firmaer, fx Koch & Bird i Flensborg, samt som nævnt agent for engelske James Henderson & Son som satte skibe i fart mellem København og Flensborg. Det nævnte rederi var med Henderson jun. "Diana" var blevet købt 1856 til fart Korsør-Flensborg-Kiel. Skibet blev bl.a. brugt af H. C. Andersen i juni 1858 og juli 1862. Firmaet indgik 1866 i D. F. D. S. med fire skibe: Skruedampskibene "Arcturus" og "Aurora" og hjuldampskibene "Vesta" og "Diana".

Faaborgs Havn. Tegnet af E. Eckardt. Illustreret Tidende 495, 21. marts 1869.

Voldene. (Efterskrift til Politivennen)

Opsætsighed mod Politiet. Vi meddelte for et Par Dage siden paa et andet Sted i Bladet, at Politiet nu med Kraft vil gjøre en Ende paa det forargelige Uvæsen paa Voldene, at Børn der skulle have aldeles fri Tumleplads til stor Ulempe for andre Spadserende og til stor Skade for voldpromenadens smukke Udseende, idet derved Grønsværet paa Skraaningerne ødelægges og disse selv blive tildels demolerede. Der gaaer nu næsten ikke en Dag, uden at der anholdes Drengebørn, som have giort sig skyldige i disse Uordener, og denne skæbne har ogsaa rammet flere velklædte Børn. Som bekjendt, plejer der altid ved saadanne Anholdelser at være Folk tilstede, som sætte sig op med Politiet og søge at bevæge det til at lade de Anholdte slippe, ja ofte gaaer det endog saavidt, at de befri de Anholdte. Det er ofte i Bladene blevet paatalt, at Sligt er skeet, men, som det synes, forgæves; det er derfor ret heldigt, at de, som forsøge Sligt, blive kjendte, saa at de senere kunne bøde for deres utidige og lovstridige Indskriden mod Politimagtens Udøvere. Noget Saadant skete i Mandags, da en Dreng blev anholdt for Uordener af den ovenfor omtalte Slags paa Volden. Den Betjent, som havde anholdt ham, førte ham ned ad Stokhusgade for at komme til Politistationen. Drengen græd og bad for sig, og dette bevægede en Mand, der kom dem imøde, til at søge at bevæge Betjenten til al lade Drengen qaa. Dette vilde Betjenten ikke, men Manden stillede sig iveien for ham og samlede ved sin Adfærd snart endel Folk, som sluttede sig til ham og ved at trænge ind paa Betjenten tvang denne til at lade Drengen løbe. Til alt Held var imidlertid den Ubesindige, som saaledes havde sat sig op imod Politiet og foranlediget Andre til det Samme, kjendt; han blev derfor afhentet af Politiet , og der blev taget Forklaring af ham. Efter al Rimelighed vil han blive fremstillet for den offentlige Politiret, og vi antage, at han for sin Opførsel ved Rettens Dom vil faa en saadan Straf, at det kan tjene ikke alene ham, men ogsaa Andre til alvorlig Advarsel.

(Dags-Telegraphen (København) 27. april 1865).

August Heimburger (1854-1923): Parti af volden med St. Peders Mølle, set fra Gyldenløvesgade. Illustreret Tidende nr. 1233, 13. maj 1883.

Skadelidte i Veile. (Efterskrift til Politivennen).

 Veile, 20de April.

Fra over hundrede Landboere er igaar afsendt til Indenrigsministeren en Adresse, hvori der andrages paa snarest muligt at erholde Erstatning for de røvede Heste. Adressen er saalydende: "I Foraaret 1864, under den fjendtlige Occupation af Jylland, fristede de iøvrigt haardt betrængte Jyder den Skjæbne, at Fjenden røvede Heste fra dem, og skete dette navnlig i den travle Driftstid. Fjenden viste ved denne Leilighed, ligesom iøvrigt under sin hele Færd, den største Hensynsløshed, og navnlig maatte Flere af Agerbrugerne afgive deres hele Besætning. Fremgangsmaaden var den, at Fjenden sammendrev hele Byers og Sognes Heste og deraf udsøgte de kostbareste og hvad man kalder egentlige Luxusheste, just den Slags, som man paa Markedet faaer betalt med de høieste Priser. Det behøver ikke at udvikles for det høie Ministerium, hvor nedtrykkende og strængt en saadan Fremgangsmaade af Fjenden maatte ramme; men Ulykken, thi dette var det paa den Tid, rammer i Særdeleshed haardt, naar den træffer den Enkelte, og navnlig Agerbrugeren, saaledes som Tilfældet var her. - Men just fordi Ulykken og Tabet saaledes har ramt den Enkelte, og navnlig Agerbrugeren, mene vi, at det ligefrem er en Fordring, der begrundes paa Billighed, naar vi herved underdanigst, men bestemt og med al Alvor, opfordre det høie Ministerium til at være betænkt paa at mildne det Skete og at oprette Skaden, og kan dette kun nogenlunde skee ved at fuld og contant Betaling gives strax. Vi behøve vist ikke at minde om, at vi alt have tabt et Aars Renter af vort Tilkommende, og at Tiden er trykkende, da der ikke er nogen Handel med Landmandens Producter, der staae i lav Priis, og Udgifter, saasom Skatter, Folkeløn etc., absolut skulle ud, ja, vi kunne gjerne tilføje, at Skatten med Strænghed inddrives og at Udpantning hører til Dagens Orden heri Egnen. Idet vi hengive os til det Haab, at det høie Ministerium vil lade vor billige Fordring skee Fyldest, er det vist ikke urigtigt at lægge Ministeriet paa Sinde, at flere Menneskers Velfærd er afhængig af, at hurtig og tilbørlig Hjælp skaffes. - Vedtaget i en Forsamling af Skadelidende i Veile Amt. - Veile, den 10de April 1865."

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 24. april 1865).

Prospect af Veile, seet nordfra. Illustreret Tidende nr. 813, 25. april 1875.