Kjøbenhavns offentlige Politiret 30te Maj 1865. (Efterskrift til Politivennen)

 Kjøbenhavns offentlige Politiret.

1ste Afdeling, Assessor Sporon.

Mandagen den 29de Mai.

- Da Tjenestekarl Christen Larsen endnu ikke havde erhvervet Borgerskab som Værtshusholder, udsattes Sagen imod ham til paa Onsdag. 

- Nu er Alt i en pæn og proper Tilstand i Slagter Stæhrs Gaardsrum, og denne hans prompte Udførelse af Politiets Ordrer bevirkede, at han istedenfor 5 Rd. slap med at betale 2 Rd.

- ""Kom ned idag, Weiss, i Stevnsbaaden og spil et Stykke til Frokost paa din Lirekasse, sagde Skipperen til mig, og saa gik jeg ned til ham; for jeg skal sige Dem, at der var Skipperens Geburtsdag, og saa spillede jeg paa Instrumentet, og fik noget Mad - jeg troer, det var gammel Ost og Rullepøse - og Enden paa det blev, at jeg blev ganske øllet. Men da jeg saa kom op paa Fisketorvet igjen, saa var jeg fuld og begyndte at spille for Folk, og tjente 7 Sk. derved. Ak ja, men Kassen gik itu, og jeg har maattet gi'e to Skilling ud til Gummisnore for at reparere Maskineriet." Saaledes lød omtrent den Forklaring, som afgaves af Arbeidsmand Hendrik Møller Weiss, der forleden var bleven anholdt, fordi han paa Fisketorvet havde trakteret en Harmonika eller Lirekasse til stor Lyst og Glæde for de Forbigaaende, der dog ikke havde aabnet deres Portemonnaier til Fordel for ham, før han selv havde anmodet om en ringe lønning for sit Strengespil. En Advarsel ansaa Dommeren dog for tilstrækkelig for dette Betleri.

- Den 78aarige Holmens Arbeidshusmand Peter Petersen har henlevet 16 Aar i Kongens Stalde, og de følgende 30 Aar af sit Liv har han tilbragt som Assistent ved Opmudringsvæsenet. Nu er han - som sagt - paa Holmens Arbeidshus, men der er ingen videre høi Gage forbundet med en saadan Ansættelse, hvorfor han ogsaa af og til søger at erholde nogle Sportler ved at betle. Betlerisagen mod ham udsattes idag indtil Videre.

- Det Samme var Tilfældet med en Sag mod Tjenestekarl Niels Christensen, der ifølge den indgivne Politirapport forleden havde kjørt over Langebro med 9 "ubundne" Svin. der viste en saa "ubunden" Opførsel, at det ene Svin faldt ned paa Stenbroen og blev liggende 1 Times Tid, uden at noget Menneske kunde hjælpe den stakkels Skabning, der i Faldet havde forstuvet sit ene Ben.

- Former Peter Svendsen satte sig forleden Nat saa aldeles ud over Formerne, at han klædte sig aldeles af, fremviste sine skjønne athletiske Former og sprang i Vandet fra Knippelsbro, for at Bølgerne kunde kjøle hans af Brændevin og Øl stærkt afficerede Hoved. Hans Undskyldning at det kolde Bad havde skaffet ham stærk Snue og Hoste paa Halsen, kunde ikke redde ham for en Mulkt af 1 Rd.

- Carl Schubart fra Ladegaarden fik for den sædvanlige "Forvanskning og Forkommen" af en Fattigvæsenlig Skjorte en Anvisning paa den samlede Ret.

- Niels Hansen, der mod Politiets Tilhold havde indfundet sig i Kjøbenhavn, sattes indtil videre under Anholdelse.

- Hos Mælkeforpagter N. Andersen fra Rudergaard var der forefundet Mælk, der indeholdt fra 10 til 20 pCt Vand, og for dette Blandingssystem maatte Andersen bøde sine 5 Rd.

(Dags-Telegraphen (København) 30. maj 1865).

Lazarether under Krigen 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Stabslæge Dr. med. Djørup har i "Bibliothek for Læger" meddeelt en interessant Afhandling angaaende Hærens sanitaire Forhold under den sidste Krig. Ved dennes Begyndelse blev der truffet Anstalter til Tilvejebringelsen af 7000 Larethpladse, hvoraf 1500 i første Linie, 3600 i anden Linie og 1900 i tredie Linie i Kjøbenhavn. Disse Dimensioner maatte imidlertid udvides, og navnlig gjaldt det Lazaretherne i tredie Linie, hvorfor der oprettedes over 4000 Lazarethpladse i Kjøbenhavn og Frederiksberg og 350 paa Kronborg Slot. I det Hele skaffedes der saaledes Plads til 9000 Syge. Det største Antal Patienter havde man i de første Dage efter Bestormelsen af Dyppel Skandser, da der i samtlige Lazarether laae ca. 7000 Syge, af hvilke 1569 Saarede. En Lettelse tilvejebragtes derved , at det blev muligt at anbringe endeel Reconvalescenter paa Landet, hvorved man i Begyndelsen havde mel betænkelig, men hvad der viste sig at give gode Resultater. 

Megen Plads vandtes ogsaa, da man i Begyndelsen af den første Vaabenstilstand hjempermitterede de ældre Forstærkningsmand, der under den forløbne Deel af Krigen i Regelen havde viist sig som mindre udholdende kombattanter. Det er nemlig en Kjendsgjerning, som allerede tydeligt viste sig under forrige Krig, at vor Landalmue ældes overordentlig tidligt og taber den Elasticitet og Udholdenhed, som er nødvendig for Soldaten i Feldten, saa at Folk af den arbejdende Classe paa Landet, der have naaet en Alder paa nogle og tredive Aar, kun sjeldent egne sig til Soldater. Antallet af Syge og Saarede varierede ikke saa lidet; det naaede som bemærket sit høieste Punct efter Stormen paa Dyppelskandserne, da det iberegnet de Qvarteersyge udgjorde henimod 15 pCt. af Hæren, hvorefter det gradeviis faldt. 

Fra Begyndelsen af Februar til Udgangen af November ere i samtlige danske Lazarether døde 907 Personer, af hvilke omtrent 300 af de i Krigen modtagne Saar, men desuden er der i Fangenskab død et ikke ubetydeligt Antal Saarede og ikke faa Syge; Dødeligheden var størst i April og Mai. Epidemiske Sygdomme have med Undtagelse af Typhus, der især forekom i April-Juni, ikke været meget fremherskende. To Sygdomme, der ofte have bidraget til at decimere krigsførende Hære, nemlig Blodgang og Skjørbug, skaanede aldeles vor Hær; af den første forekom aldeles intet, af den anden kun ganske enkelte Tilfælde. De Sygdomme, som fandtes i størst Mængde, vare Lungebetændelse, gastrisk Feber og typhoid Feber, der var den Sygdom, som krævede de største Offre, Rheumatisme, Syphilis, hvortil smitten især hentedes i Kjøbenhavn, Odense og Altona, Fnat og katarrhalsk Øienbelændelse m. v. 

Under Krigen har der været behandlet 2716 Saarede i de militaire Lazarether, af hvilke 1140 ere udskrevne som helbredede og tjenstdygtige, 1181 kasserede enten for stedse eller som fortiden utjenstdygtige, 313 døde, og 82 laae endnu ved Aarets Slutning under Behandling. Af de Saarede ere 11½ pCt. døde, 46½ pCt. kasserede og lidet over 42 pCt. helbredede og tjenstdygtige. Iblandt Saarede var en stor Mængde Amputerede, forholdsviis større end i forrige Krig, hvilket har den naturlige Forklaring deri, at der under sidste Krig, navnlig ved Beskydningen af Dyppelskandserne, forekom en saa stor Mængde Læsioner ved store Projectiler (Granatstykker). 

Antallet af Saarede, der ere amputerede, udgjør 128 eller næsten 4 7/10 pCt., medens det i forrige Krig ikke udgjorde fuldt 4 pCt., og det er klart, at Forholdene for den sidste Krigs Vedkommende vilde endnu større, ifald man kjendte og kunde tilføie Antallet af de Amputerede, der ere døde i de fjendtlige Lazarether. Af de Amputerede ere over 2/3 helbredede og næsten 1/3 døde, hvilket er et noget gunstigere Forhold end i forrige Krig og betydeligt gunstigere end paa Krim. I det Hele taget ere af de Saarede helbredede noget over 88 pCt., imedens noget over 11 pCt. ere døde, hvilket Forhold er lidet uheldigere end i forrige Krig, hvad der har sin naturlige Grund deri, at der ifjor forekom et forholdsviis langt større Antal af Læsioner ved større Projectiler, altsaa af langt farligere Beskaffenhed. Antallet af Saarede i Underextremiteterne har været noget mindre i Forhold til de øvrige Læsioner end under den forrige Krig, hvilket man kan forklare deraf, at saa Mange ere blevne saarede indenfor Skandsernes Brystværn, hvorved den nederste Deel af Legemet har været mindre udsat end ved Slag i aaben Mark. Af de Syge døde kun 2,4 pCt., medens 8,4 kasseredeS, og 88 pCt. helbrededes. (Efter Dbl.).

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 17. maj 1865. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld).

Michael Djørup (1803-1876) var 1827–36 reservekirurg ved Frederiks hospital og Kirurgisk akademi. 1836 regimentskirurg. Under krigen 1848-1851 var han først brigadelæge 1848 og 1849, dernæst 1850 divisionslæge. Efter felttoget 1849 var der voldsomme klager fra de frivillige overlæger over lazaretforholdene på Augustenborg. Djørup var med i den kommission, sammen med rivalen Bendz, som han polemiserede med efter krigen angående den "militære" (egyptiske) øjensygdom (se indslaget herom på denne blog). Han var stabslæge for hæren 1863–67 og for hærens og flådens fælles lægekorps 1867–73.  Efter Bendz' død synes han at være gået noget i stå, og under krigen 1864 at have været lignende mangler som under de tidligere felttog.

Sølyst Teglværk, Nivaa. (Efterskrift til Politivennen)

Optøier imod tydske Arbeidere. Der ligger langs Øresund, navnlig ved Nivaa, endeel Teglværker, hvor der i tidligere Aar har været benyttet en Mængde indkaldte Tydskere. Forrige Aar maatte Eierne imidlertid lade sig nøie med Danske og Svenske, og man kunde vel have ventet, at Eierne ogsaa iaar, saa kort efter Krigen, vilde have toget noget Hensyn til Befolkningens Stemning imod Tydskerne ved ikke at indkalde de fremmede Arbejdere. Dette har imidlertid ikke været Alles Mening, og navnlig er der paa Sølyst, ved det Grosserer Haste tilhørende Teglværk antaget 28 Tydskere. Dette gjorde et stærkt Indtryk paa de danske Arbejdere, hvoraf Flere afvigte Aar havde deeltaget i Felttoget, og man hørte jevnlig Yttringer som denne: "at Tydskerne ikke blot skulle berøve os Slesvig, men ogsaa tage Brødet af Munden paa os i vort eget Land, det er for galt." Misfornøjelsen brød tiI sidst ud i Handling. Søndagen den 30te April samledes 2-300 af Omegnens Arbejdsfolk og drog med Flag og en Violinspiller i Spidsen til Sølyst, hvor det efter et Par Timers Forløb lykkedes dem at faae en Samtale med Bestyreren, og de lod sig da nøie med dennes Løfte om at forebringe deres Begjæring om Tydskernes Afskedigelse for Eieren, uden at videre Excesser foretoges; nogle Ruder gik dog i Løbet, formodenlig af Uforsigtighed. Uagtet den begyndte Politiundersøgelse og Opfordringerne til Befolkningen at forholde sig rolig, gjentoges Demonstrationen efter en betydelig forøget Maalestok i Søndags Eftermiddag Kl. 5-6, og skjøndt der var Politibetjente tilstede saavel fra Fredensborg som fra Hørsholm, kunde disse 5 Mand ikke forhindre, at man opbrød Døren til Tydskernes Opholdsværelse og jog dem ud. En paa Teglværket værende Madklokke brugtes som Signal til de nogle Gange i saa Henseende foretagne Stormløb. Med Undtagelse af, at Betjentene blev revne omkuld, og at et Par af dem ramtes af Steen, dog uden at beskadiges videre, skete der forresten ingen videre Excesser, og Tydskerne led heller ingen anden Overlast. Politimesteren indfandt sig henad Kl. 9; de tydske Arbejdere vendte da tilbage til Gaarden, og Resten af Mængden spredtes ad, saa at, da den af Eieren rekvirerede Husarafdeling en Times Tid derefter kom til Stedet, var med Undtagelse af et Par smaa Hobe Hver gaaet til Sit og Tydskerne komne tilbage til deres Sovesteder.

Disse Excesser, som forøvrigt ogsaa skulle have fundet Sted paa nogle af Teglværkerne ved Helsingør, ere selvfølgelig høist utilbørlige, og det gaaer ikke an, at Befolkningen saaledes tager sig selv tilrette i Forhold, hvor ingen Tvang der finde Sted. Men paa den anden Side kunne vi ikke Andet end foreholde Ardeidsherrerne, at de handle urigtig og uforsigtig ved at indforskrive disse tydske Arbeidere, som under de nuværende Forhold nødvendig maae være ilde sete her i Landet.

(Dagbladet (København) 10. maj 1865),

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 11. maj 1865 bragte også et forkortet referat fra Dagbladet, dog uden de anti-tyske bemærkninger.

Sølyst Teglværk blev oprettet 1856 på et stykke jord fra Nivågård - hvor også Niverød Teglværk blev anlagt. Forvalter fra 1860/61 var Fritz Hansen Friedrichsen (1835-1890), søn af brændemester ved Rennberg Teglværk ved Egrnsund Johan Peter Friedrichsen. Han overtog teglværket som ejer 1866. Han hentede billig arbejdskraft i form af sæsonarbejdere fra Lippe Detmold i Tyskland, men efter den nævnte affære stoppede det - bl.a. også fordi den tyske teglværksindustri selv havde brug for arbejdere. I stedet ansattes svenskere, selv børn. Friedrichsen nægtede at efterfølge fabriksloven 1873 som lagde begrænsninger på hvordan børn skulle arbejde. Såvel teglværk som andre bygninger blev nedrevet, senest 2009. Udskibningsmolen findes stadigvæk, det er den sydligste af de to moler som ligger umiddelbart syd for Nivå Havn.

Slagsmaal ved Banegaarden. (Efterskrift til Politivennen)

En Sammensværgelse blandt Droskekudske. Til Ordens Overholdelse blandt Droskekudskene ved Jernbanen er der af Politiet truffet flere Bestemmelser', hvis Opfyldelse med den ligeover disse Folk nødvendige Strenghed paasees af det ved Banegaarden posterede Politi. For at der imidlertid aldrig skal savnes Vogne til Befordring af de Reisende, er der oprettet en Holdeplads for Drosker udenfor Banegaarden, og de der holdende Drosker have den Forret at holde forrest i Rækken ved ethvert Togs Ankomst, forsaavidt de møde ved Jernbanestationen senest ved Heisningen af Signalet for et Togs Ankomst. Denne Foranstaltning ere de andre Droskekudske meget misfornøiede med, og denne Misfornøielse kom i Mandags Eftermiddags til Udbrud, idet Kudskene havde sammensvoret sig om, at de, naar Holdedroskerne bleve satte forrest i Rækken, alle vilde kjøre bort, og denne  Beslutning blev da ogsaa udført af dem alle paa to nær, som vare mere fornuftige og erkjendte, at dette vilde være ea unyttig Demonstration. Det eiendommelige Kammeratskab, som hersker mellem Droskekudskene, synes ikke at have tilladt de Sammensvorne at sove roligt, for de to Frafaldne vare blevre tugtede. Samme Dags Aften Kl. 10 hørte det ved Banegaarden posterede Politi Spektakel som af Slagsmaal, og ved at ile til Stedet, saaes det, at det var den ene af de to Syndere, som blev afbanket af hans Kammerater. En af disse, der i Særdeleshed udmærkede sig ved at bearbeide ham, blev udvist af Banegaardens Territorium til stor Misfornøielse for de Øvrige, der alle syntes at have samlet Mod til deres Heltebedrift ved Nydelsen af adskillige Snapse. Da der netop i dette Øieblik ankom et Tog, gjorde det vagthavende Politi, der kjendte alle de Paagjældende, intet Videre ved Sagen den Aften, men anmeldte strax det Passerede paa Politikammeret. Den næste Dag, da Rusen var udsovet, og Urostifterne formodentlig vare komne til Erkjendelse om, at den foregaaende Aftens Begivenheder let kunde have ubehagelige Følger for dem, var Alt i Orden igjen. Paa Grund heraf afgjordes Sagen paa den Maade, at Formanden for Optøierne blov opkaldt til 1ste Politiinspektør, der gav ham en alvorlig Advarsel og tillige forbød ham indtil Videre som Droskekudsk at indfinde sig paa Banegaarden.

(Dags-Telegraphen (København) 6. maj 1865).

Slagsmaal i "Fønix" (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor Wallick.

Torsdagen den 4de Mai.

- Alt gik roligt og fredeligt i "Fønix"; til Gigers og Trompeters Lyd hvirvlede de muntre Skarer sig paa det nye vandede Gulv, men pludselig afbrydes Terpsikores muntre Præster og Præstinder i deres uskyldige Glade - Grupperne skilles. Kvinderne i de lette Kostumer flygte hvinende til Salens fjerneste Kroge, medens Salens Midte er opfyldt af en Prygl, blaa Øine og Skaller uddelende Masse af Kæmper. Særlig udmærkede en Mursvend sig: der vankede dygtige Hug fra hans vældige Næver, og snart havde han gjort ryddeligt omkring sig; men da viste Betjentene sig; de greb ham i Nakken. fik ham ud af Lokalet, puttede ham ind i en Droske og kjørte ham til Stationen. Hans Silkehat led meget ved hans Anholdelse, og han forlangte idag 6 Rd. i Skadeserstatning for den, men det kunde ikke bevilges; heller ikke kunde han faa Erstatning for Svie og Smerte, der var foraarsaget ved, at han havde modtaget en lille Rift af en Negl i Nakken; derimod maatte han love inden Maanedens Udgang at ofre 4 Rd. til Fattigkassen, da der maa tages alvorlige Forholdsregler for at forebygge de hyppige Slagsmaal i Dandseboden.

- - -

(Dags-Telegraphen (København) 5. maj 1865)