Kjøbenhavns offentlige Politiret. Juni 1865. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns offentlige Politiret,

1ste Afdeling, Assessor Sporon.

Mandagen den 12te Juni.

- Havde Høker D. Nielsen blot i Fredags instrueret det Bybud rigtigt, som forleden gav Møde for ham i Retten, saa havde han sluppet med 4 Mark for sin Helligbrøde, medens han nu idag maatte af med 1 Rd.

- Da Fjerhandler Haunstrup har konfereret med Politiet angaaende Duns Ud- og Indførsel i Vingaardstræde og er villig til at rette sig efter Politiets Forskrifter, saa kan han ogsaa idag slippe med en Advarsel.

- I over 20 Aar har det været Kutume blandt Nørrebros havebesiddende Beboere, at Latrinudførslen fra Eiendommene skeer ved, at man fører der ildelugtende, men kraftige Gjødningsstof ud i Haverne, hvor det nedgraves, for at Træerne kunne have godt deraf. Men have Træerne godt deraf, saa have Naboerne ondt deraf, og derfor blev det idag betyder Fuldmægtigen for Restauratrice Jfr. Olsen paa Nørrebro, at Latrinudførslen for Fremtiden skal ske paa den anordningsmæssige Maade. 

- Den gamle Sag mod Jens Christiansen, som forleden ved at transportere 9 Grise havde tabt en uskyldig lille Gris paa Gaden, hvorved Grisen stødte sin ene Taa saa stærkt, at den ikke kunde reise sig og derfor blev liggende, var atter for idag, og Jens Christiansen skulde for sin uforsvarlige Kjørsel have indbetalt i Rd., men da han ikke i lang Tid havde seet 1 Rd., betalte Slagter Østergaard, som var mødt, fordi der muligvis kunde være Grund til at antage, at han havde gjort sig fyldig i Dyrplageri, Mulkten for Jens, hvormed Sagen hævedes, da der oplystes, at Slagtermesteren aldeles ikke havde gjort sig skyldig i Dyrplageri.

- Snedkermester Thorsen var stævnet, fordi Latrinerne i hans Eiendom vare i Uorden, men hans Søn, Urtekræmmet Th., mødte og erklærede meget smagfuldt, "at hans Fader hverken kunde give Møde eller skrive nogen Fuldmagt. da han var ifærd med at reise af til Storarmeen." Sagen hævedes med en Advarsel, da Thorsen jun. oplyste, at Uordenerne i rette Tid vare hævede.

- Vognmand Søren Nielsen havde forleden Søndag med sin Karetvogn taget uberettiget Holdeplads paa Kongens Nytorv, og ved sin megen Snakken frem og tilbage idag i Retten, hvorved han understøttedes heldigt af et af ham medtaget Vidne, Billedskærer Bruun, lykkedes det ham at trække Sagen en halv Time i Langdrag. Paa Onsdag vil Vognmanden faa sin Dom. 

- For Vandspild betalte Grosserer Schoustrup 2 Rd.. og en lignende Bøde udrededes af Snedkermester Kaalund, der havde ladet et Par Læs Murgrus udkaste fra sin Eiendom paa Nørrebrogade. 

- En Skomagersvend, der havde overtraadt Politiets Tilhold om Anmeldelse ved Politiprotokollen, fik i den Anledning en Advarsel, da han dog havde gjort den fornødne Anmeldelse til Politiassistenten. 

- Sidse Marie Rasmussen, der havde forladt Ladegaarden mod Politiets Forbud, fik en Anvisning paa den samlede Ret, og Frederik Wilhelm Wildborg, der havde begaaet den samme Forseelse, maatte vente til et senere Retsmøde for at faa sin Dom at høre.

(Dags-Telegraphen (København) 13. juni 1865).

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor Wallick.

Lørdagen den 17de Juni.

- - -

- I et af de forrige Retsmøder var der fremstillet en 15aarig Dreng, der var anholdt for Tyveri af er Uhr. Uhrets Eiermand, Bødkermester Thorngreen, havde i sin Anmeldelse til Politiet rettet en stærk Mistanke mod Drengen, hvem han Udligne havde antruffet i Tyveri, navnlig af nogle Gummiballoner. Drengen, der har været i Lære hos Thorngreen, har vel tidligere engang taget nogle Gummiboldte paa Bødkerens Loft for at lege med dem, og paa dette ubetydelige og aldeles intetsigende Faktum havde Thorngreen ikke taget i Betænkning at reise en bestemt Anklage mod Drengen. Drengens Moder erklærede for Skranken, at Thorngreen ikke var bekjendt for at behandle sine Læredrenge godt, ja at det endogsaa aldrig havde været muligt for nogen Læredreng at holde ud hos Thorngreen, til han blev Svend. Ved det sidste Gang og idag afholdte Forhør fremkom der imidlertid ikke det Allermindste, der kunde bidrage til at anse Drengen for den Skyldige, og Sagen blev derfor hævet, efterat Thorngreen havde faaet en Paamindelse om, at man ikke burde være saa rask med at mistænke den Første den Bedste.

- - -

(Dags-Telegraphen (København) 18. juni 1865)

Pintse i Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns Beskjæftigelse da det gryede ad anden Pintsemorgen, skildres i en Idyl til Aarh. Av. saalunde: "Det Første Kjøbenhavnerne imorges gjorde, efter at være staaede op af Sengen, var at trække Rullegardinet op og betragte Himlen. Regn eller Solskin? - det var Dagens store, brændende Spørgsmaal. Men der forelaae intet fyldestgjørende Svar. Vel regnede det ikke, men Himlen var overtrukken ligesom med et graat Shirtings Overtræk, der ikke levnede Plads blot til den allermindste Plet af blaa Æther, hvoraf man kunde drage en Slutning om en smuk Sommerdag. Men Kjøbenhavnerne have en urokkelig Tillid til Veiret. "Aa, idag bliver det neppe Regn", siger man, og saa tager man sit pæneste og nyeste Sommertøj paa. Hvad var der ikke blevet arbejdet af Hattemagere, Skrædere, Modehandlerinder og Dameskræderinder for at faae alle de bestilte Sager færdige til Pintsen, og hvad solgte Kræmmerne ikke af Blomster, Baand, Fjer, Kniplinger og Handsker? Ja, hos Handskem. Larsen paa Store Kjøbmagergade var der i Løverdags Aftes en saadan Trængsel af Mennesker, at man maatte vente en halv Times Tid paa at faae et Par Handsker, skjøndt der vistnok var 6 eller 8 expederende Aander bag Disken." Første Pintsedagsveir havde været "meget uheldigt", det regnede; men Kjøbenhavnernes "urokkelige" Veirtro har frelst dem den anden Helligdag, hvis brændende Spørgsmaal ene var: hvor man skulde hen. "Der var tre Steder at vælge mellem": Dyrehaven, Tivoli og Frederiksberg Have. Men Dyrehavskaravanerne samlede de fleste Valfartende. "Fra den tidlige Morgenstund gik hver halve Time det ene propfulde Jernbanetog efter det andel til Klampenborg, og Kaperkudskene gjorde brillante Forretninger hos de Mange, der foretrække at kjøre langs med Øresund ad den deilige Strandvej, fremfor at puttes ind i en qvalm Jernbanewaggon, hvor man blev stuvet sammen, ligesom Sardiner i en Blikdaase." "Der var saa mange Mennesker i Skoven, at endstjøndt Jernbanetogene hver halve Time befordrede store Mængder (tilbage) ind til Hovedstaden, kunde de Sidste dog ikke komme ind med Jernbanen før Kl. var omtr. 1½ om Natten." Det var vistnok den længste Dag i Kjøbenhavns glade Liv.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 9. juni 1865).

Kongehusets handskemager N. F. Larsen (1814-1881) havde sin butik 1844 på Købmagergade 23 (nu nedrevet), 1845-1879 Købmagergade 27 og 1871-1881 Købmagergade 7. Bygningen er bevaret.

En Pintseudflugt. I. Udtouren. Tegnet af Knud Gamborg. Illustreret Tidende 766, 31. maj 1874.

En Pintseudflugt. II. Hjemtouren. Tegnet af Knud Gamborg. Illustreret Tidende 766, 31. maj 1874.

Utugtige Fotografier. (Efterskrift til Politivennen)

Utugtige fotografier. Etter mange frugtesløse Forsøg er det lykkedes Politiet at anholde en herboendes Fotograf, der i stort Omfang har fabrikeret og udspredt en Mængde utugtige Fotografiske Billeder. Flere Dusin fotografiske Plader samt færdige Billeder er konfiskerede og tagne i Bevaring til Sagen, der er afgiven til Kriminalretten. Det er glædeligt, at der herved er sket en Begyndelse til at hæmme Udbredelsen af disse Billeder, som maa antages al være bleven dreven i et ikke ringe Omfang her i Byen, og derved ville formodentlig ogsaa uhyggelige Rygter, som i lang Tid have cirkuleret her med Hensyn til Billeder af denne Art, men som vi, efter hvad vi have erfarer, have Grund til at antage, have grund til at antage ere fuldstændig blottede for Sandhed, ophøre at spøge i Folks Fantasi.

(Dags-Telegraphen (København) 31. maj 1865).

Konfiskerede Fotografier. Politiet, der havde skaffet sig Beviis for, at en her i Byen boende Fotograf forfærdigede og forhandlede utugtige Fotografier, indfandt sig i Tirsdags i Fotografens Atelier og konfiskerede cirka 150 Billeder samt endeel Plader. De fleste af Billederne ere slette Kopier efter franske Billeder, men ogsaa enkelte originale. Foruden Konfiskationen vil Fotografen neppe slippe uden en betydelig Mulkt.

(Folkets Avis - København. 1. juni 1865).

De photographiske Billeder, hvis Fabricant man nu har fundet og som alle ere blevne confiscerede ere ligefrem utugtige og det i en saadan ad, at de ere aldeles væmmelige, saa man næsten ikke kan begribe, hvor noget Menneske gider kjøbe dem. Ikkedestomindre har han havt god Afsætning paa dem, og Politiet har længe forgjæves eftersporet ham. Photographen, der neppe slipper mindre end med en Bøde paa 2-300 Rd., er en gammel Bekjendt af Politiet ved Navn Moyel. For nogle Aar siden gjorde det Bekjendtskab med ham, da han bekjendtgjorte i Bladene, at det var overdraget ham at bortgive et Legat paa 200 Rd., men at Ansøgningerne derom kun kunde skrives af ham og kostede 2 Rd. Stykket. Politiets Opmærksomhed blev henledet derpaa og det viste sig da, at det Hele var en Spekulation af M., der selv havde udsat de 200 Rd., men tjent godt derved, da han havde skrevet for mange hundrede Rd. Ansøgninger. Han blev derfor tiltalt og straffet og maatte tilbagegive Pengene. (Hors. Av.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. juni 1865. 2. udgave).

Annonce fra Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 9. september 1865. Han holdt også til på Vimmelskaftet 36. Om det er den omtalte Moyel, ved jeg ikke.

Julius Wilhelm David Borgen Moÿel (1825-1898) var fotograf og aeronaut. Kabinetkort, Kongelige Bibliotek. Iflg. Ochsner (Danske fotografer 1986) var Moyel søn af arkitekt og gæstgiver Jacob Wilhelm Moyel. Moyel var fotograf fra 1864-1875, med flere adresser i indre by København. Han er omtalt på denne blogs indslag om Tardinis ballon. Luftfartøjet købtes af en mand der hed Moyell , hvem ingen den gang kendte. Han foretog en række opstigninger og sidder nu som pensionist i Vartov som æresformand for "Dansk aeronautisk Forbund".  Ballonen "Sampson" blev købt af Moyel, som endte på Vartov, og måtte sælge ballonen til svenskeren Victor Granberg der 12. juli 1857 efter en uheldig opstigning fra ridebanen, gav ophav til udtrykket "den går ikke, Granberg!"

Kjøbenhavns offentlige Politiret 30te Maj 1865. (Efterskrift til Politivennen)

 Kjøbenhavns offentlige Politiret.

1ste Afdeling, Assessor Sporon.

Mandagen den 29de Mai.

- Da Tjenestekarl Christen Larsen endnu ikke havde erhvervet Borgerskab som Værtshusholder, udsattes Sagen imod ham til paa Onsdag. 

- Nu er Alt i en pæn og proper Tilstand i Slagter Stæhrs Gaardsrum, og denne hans prompte Udførelse af Politiets Ordrer bevirkede, at han istedenfor 5 Rd. slap med at betale 2 Rd.

- ""Kom ned idag, Weiss, i Stevnsbaaden og spil et Stykke til Frokost paa din Lirekasse, sagde Skipperen til mig, og saa gik jeg ned til ham; for jeg skal sige Dem, at der var Skipperens Geburtsdag, og saa spillede jeg paa Instrumentet, og fik noget Mad - jeg troer, det var gammel Ost og Rullepøse - og Enden paa det blev, at jeg blev ganske øllet. Men da jeg saa kom op paa Fisketorvet igjen, saa var jeg fuld og begyndte at spille for Folk, og tjente 7 Sk. derved. Ak ja, men Kassen gik itu, og jeg har maattet gi'e to Skilling ud til Gummisnore for at reparere Maskineriet." Saaledes lød omtrent den Forklaring, som afgaves af Arbeidsmand Hendrik Møller Weiss, der forleden var bleven anholdt, fordi han paa Fisketorvet havde trakteret en Harmonika eller Lirekasse til stor Lyst og Glæde for de Forbigaaende, der dog ikke havde aabnet deres Portemonnaier til Fordel for ham, før han selv havde anmodet om en ringe lønning for sit Strengespil. En Advarsel ansaa Dommeren dog for tilstrækkelig for dette Betleri.

- Den 78aarige Holmens Arbeidshusmand Peter Petersen har henlevet 16 Aar i Kongens Stalde, og de følgende 30 Aar af sit Liv har han tilbragt som Assistent ved Opmudringsvæsenet. Nu er han - som sagt - paa Holmens Arbeidshus, men der er ingen videre høi Gage forbundet med en saadan Ansættelse, hvorfor han ogsaa af og til søger at erholde nogle Sportler ved at betle. Betlerisagen mod ham udsattes idag indtil Videre.

- Det Samme var Tilfældet med en Sag mod Tjenestekarl Niels Christensen, der ifølge den indgivne Politirapport forleden havde kjørt over Langebro med 9 "ubundne" Svin. der viste en saa "ubunden" Opførsel, at det ene Svin faldt ned paa Stenbroen og blev liggende 1 Times Tid, uden at noget Menneske kunde hjælpe den stakkels Skabning, der i Faldet havde forstuvet sit ene Ben.

- Former Peter Svendsen satte sig forleden Nat saa aldeles ud over Formerne, at han klædte sig aldeles af, fremviste sine skjønne athletiske Former og sprang i Vandet fra Knippelsbro, for at Bølgerne kunde kjøle hans af Brændevin og Øl stærkt afficerede Hoved. Hans Undskyldning at det kolde Bad havde skaffet ham stærk Snue og Hoste paa Halsen, kunde ikke redde ham for en Mulkt af 1 Rd.

- Carl Schubart fra Ladegaarden fik for den sædvanlige "Forvanskning og Forkommen" af en Fattigvæsenlig Skjorte en Anvisning paa den samlede Ret.

- Niels Hansen, der mod Politiets Tilhold havde indfundet sig i Kjøbenhavn, sattes indtil videre under Anholdelse.

- Hos Mælkeforpagter N. Andersen fra Rudergaard var der forefundet Mælk, der indeholdt fra 10 til 20 pCt Vand, og for dette Blandingssystem maatte Andersen bøde sine 5 Rd.

(Dags-Telegraphen (København) 30. maj 1865).

Lazarether under Krigen 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Stabslæge Dr. med. Djørup har i "Bibliothek for Læger" meddeelt en interessant Afhandling angaaende Hærens sanitaire Forhold under den sidste Krig. Ved dennes Begyndelse blev der truffet Anstalter til Tilvejebringelsen af 7000 Larethpladse, hvoraf 1500 i første Linie, 3600 i anden Linie og 1900 i tredie Linie i Kjøbenhavn. Disse Dimensioner maatte imidlertid udvides, og navnlig gjaldt det Lazaretherne i tredie Linie, hvorfor der oprettedes over 4000 Lazarethpladse i Kjøbenhavn og Frederiksberg og 350 paa Kronborg Slot. I det Hele skaffedes der saaledes Plads til 9000 Syge. Det største Antal Patienter havde man i de første Dage efter Bestormelsen af Dyppel Skandser, da der i samtlige Lazarether laae ca. 7000 Syge, af hvilke 1569 Saarede. En Lettelse tilvejebragtes derved , at det blev muligt at anbringe endeel Reconvalescenter paa Landet, hvorved man i Begyndelsen havde mel betænkelig, men hvad der viste sig at give gode Resultater. Megen Plads vandtes ogsaa, da man i Begyndelsen af den første Vaabenstilstand hjempermitterede de ældre Forstærkningsmand, der under den forløbne Deel af Krigen i Regelen havde viist sig som mindre udholdende kombattanter. Det er nemlig en Kjendsgjerning, som allerede tydeligt viste sig under forrige Krig, at vor Landalmue ældes overordentlig tidligt og taber den Elasticitet og Udholdenhed, som er nødvendig for Soldaten i Feldten, saa at Folk af den arbejdende Classe paa Landet, der have naaet en Alder paa nogle og tredive Aar, kun sjeldent egne sig til Soldater. Antallet af Syge og Saarede varierede ikke saa lidet; det naaede som bemærket sit høieste Punct efter Stormen paa Dyppelskandserne, da det iberegnet de Qvarteersyge udgjorde henimod 15 pCt. af Hæren, hvorefter det gradeviis faldt. Fra Begyndelsen af Februar til Udgangen af November ere i samtlige danske Lazarether døde 907 Personer, af hvilke omtrent 300 af de i Krigen modtagne Saar, men desuden er der i Fangenskab død et ikke ubetydeligt Antal Saarede og ikke faa Syge; Dødeligheden var størst i April og Mai. Epidemiske Sygdomme have med Undtagelse af Typhus, der især forekom i April-Juni, ikke været meget fremherskende. To Sygdomme, der ofte have bidraget til at decimere krigsførende Hære, nemlig Blodgang og Skjørbug, skaanede aldeles vor Hær; af den første forekom aldeles intet, af den anden kun ganske enkelte Tilfælde. De Sygdomme, som fandtes i størst Mængde, vare Lungebetændelse, gastrisk Feber og typhoid Feber, der var den Sygdom, som krævede de største Offre, Rheumatisme, Syphilis, hvortil smitten især hentedes i Kjøbenhavn, Odense og Altona, Fnat og katarrhalsk Øienbelændelse m. v. Under Krigen har der været behandlet 2716 Saarede i de militaire Lazarether, af hvilke 1140 ere udskrevne som helbredede og tjenstdygtige, 1181 kasserede enten for stedse eller som fortiden utjenstdygtige, 313 døde, og 82 laae endnu ved Aarets Slutning under Behandling. Af de Saarede ere 11½ pCt. døde, 46½ pCt. kasserede og lidet over 42 pCt. helbredede og tjenstdygtige. Iblandt Saarede var en stor Mængde Amputerede, forholdsviis større end i forrige Krig, hvilket har den naturlige Forklaring deri, at der under sidste Krig, navnlig ved Beskydningen af Dyppelskandserne, forekom en saa stor Mængde Læsioner ved store Projectiler (Granatstykker). Antallet af Saarede, der ere amputerede, udgjør 128 eller næsten 4 7/10 pCt., medens det i forrige Krig ikke udgjorde fuldt 4 pCt., og det er klart, at Forholdene for den sidste Krigs Vedkommende vilde endnu større, ifald man kjendte og kunde tilføie Antallet af de Amputerede, der ere døde i de fjendtlige Lazarether. Af de Amputerede ere over 2/3 helbredede og næsten 1/3 døde, hvilket er et noget gunstigere Forhold end i forrige Krig og betydeligt gunstigere end paa Krim. I det Hele taget ere af de Saarede helbredede noget over 88 pCt., imedens noget over 11 pCt. ere døde, hvilket Forhold er lidet uheldigere end i forrige Krig, hvad der har sin naturlige Grund deri, at der ifjor forekom et forholdsviis langt større Antal af Læsioner ved større Projectiler, altsaa af langt farligere Beskaffenhed. Antallet af Saarede i Underextremiteterne har været noget mindre i Forhold til de øvrige Læsioner end under den forrige Krig, hvilket man kan forklare deraf, at saa Mange ere blevne saarede indenfor Skandsernes Brystværn, hvorved den nederste Deel af Legemet har været mindre udsat end ved Slag i aaben Mark. Af de Syge døde kun 2,4 pCt., medens 8,4 kasseredeS, og 88 pCt. helbrededes. (Efter Dbl.).

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 17. maj 1865).

Michael Djørup (1803-1876) var 1827–36 reservekirurg ved Frederiks hospital og Kirurgisk akademi. 1836 regimentskirurg. Under krigen 1848-1851 var han først brigadelæge 1848 og 1849, dernæst 1850 divisionslæge. Efter felttoget 1849 var der voldsomme klager fra de frivillige overlæger over lazaretforholdene på Augustenborg. Djørup var med i den kommission, sammen med rivalen Bendz, som han polemiserede med efter krigen angående den "militære" (egyptiske) øjensygdom (se indslaget herom på denne blog). Han var stabslæge for hæren 1863–67 og for hærens og flådens fælles lægekorps 1867–73.  Efter Bendz' død synes han at være gået noget i stå, og under krigen 1864 at have været lignende mangler som under de tidligere felttog.