Glasphotographier. (Efterskrift til Politivennen)

Hr Laus Udstilling af Glasphotographier, som daglig staaer aaben for Publicum, er den righoldigste Samling af denne Art, der endnu har været foreviist her. Billederne ere desuden valgte med megen Skjønsomhed, saa at Samlingen i sine henved 1000 Prospecter fra alle Egne af Jorden omfatter den største Deel af de Landskaber, Byer, Bygninger og Kunstfrembringelser, som til alle Tider have været Touristernes Maal. Schweiziske Landskaber med høitoptaarnede Klippemasser og Gletschere med uhyre Iisblokke, Panoramer af Prag, Paris, Venedig, Neapel osv., de deilige reserverede Haver ved Paladset Pitti i Florents." Ruinerne i Rom og Athen, Bosphorus' Bredder, de mærkelige ægyptiske Oldtidsmonumerter ligefra Pyramiderne til Memnonsstatuerne, Pagoder i Siam, Gader i Amboyna med Alleer af Sagopalmer, tropiske Steve paa Molukkerne, Processioner paa Sumatra, en javanesisk Sultan med sine Gemalinder og Dandserinder, japanesiske Templer og Theehuse: Niagarafaldet ved Sommertid og behængt med Iis, Victoriabroen ved Montreal, Broadwaygaden i New York - disse og lignende Billeder kappes om at tildrage sig Beskuernes Opmærksomhed og for at give et Begreb om Samlingens Righoldighed er ret tilstrækkeligt at sige, at selve Paris (uden at regne Versailles og øvrige Omgivelser) er repræsenteret i 50 Afbildninger. Men man gjøres ikke alene bekjendt med de seeværdigste Byer og Landskaber: ogsaa Kunsten er repræsenteret her i en Række Billeder, af hvilke vi indskrænke os til at nævne Thorvaldsens Museum, Sculpturafdelingen i Chrystalpaladset i Sydenham (deriblandt Alhambragaarden), de mærkeligste Statuer i Louvre og Antikerne i Vaticanet. Samtlige Prospecter og Kunstfrembringelser ere, som man seer ved første Øiekast, tagne efter Naturen og udmærker sig rerfor ved den Rigdom af enkeltheder, som Photographien alene er istand til at yde. Det ydre Arrangement er særdeles bekvemt, idet Samlingen er opstillet 39 store Steroskoper, hvert med 25 Billeder, om man efter Behag kan skifte ved at dreje paa en Knap. Man kan saaledes betragte Hvert enkelt Prospect, saa længe man vil, og behøver blot at reise sig fra sin Plads, naar man har seet 25 Billeder igjennem. Samlingen fortjener i høi Grad at tages i Øiesyn, og man vil ikke fortryde at have anvendt et Par Timer paa at gjøre sig bekjendt med den.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. november 1867)

Hoffotograf C. A. Lau var fra Breslau og udstillede Nytorv 3, hvor tidligere a Portas konditori havde været. Bygningen blev nedrevet og en ny opført i 1890.

Valget til den preussiske Landdag i Slesvig, November 1867. (Efterskrift til Politivennen)

Den 7. november 1867 var der valg til deputerede til den preussiske landdag. Det foregik som et valgmandsvalg i slutningen af oktober 1867. Slesvig var delt i 7 distrikter, hvor 1. og 2. kreds (Haderslev og Aabenraa) var afgjort danske, 3. kreds (Flensborg) blev boycottet af de dansksindede i valgmandsvalgene, 4. kreds (Tønder) blandet og resten tyske. Advokat Kraus, borgmester Bremer og advokat Clausen havde afslået sig fra at modtage valg. For 1. kreds blev Kryger, for 2. kreds Ahlmann valgt. De 5 tyske fordelte sig på 4 "augustenborgere" og 1 "regeringskandidat", nemlig Thomsen-Oldensworth, der dog næppe kunne betragtes som 100% loyal mod regeringen.

Hertugdømmerne. Ved Valgmandsvalget i Sønderborg blev der, ifølge en Meddelelse til os, valgt 14 danske og 4 tydske Valgmænd. De Danske vandt saaledes her en afgjort Seir, og dersom der ikke var foretaget en kunstig Districtinddeling, vilde Tydskerne ikke engang have kunnet sætte de Candidater igjennem, som de gjorde.

I Telegrammer til tydske Blade omtales selvfølgelig ikke den sidstanførte Omstændighed; men derimod fortælles der adskillige Historier for at besmykke det tydske Parties afgjorte Nederlag. Der anføres saaledes, at 2 danske Urvælgere alene valgte 3 Valgmænd, at mange tydske Urvælgere ikke toge Deel i Valghandlingen, og at der i eet District stod 10 danske mod 10 tydske Stemmer, men at de to danske Candidater seirede ved lodtrækningen. Der tilføies, at der er indgivet Protest mod Valget.

Iøvrigt bringe de idag ankomne tydske Blade følgende Meddelelser om Valgmandsvalgene i Hertugdømmerne. I Haderslev, hvor der blev valgt 20 tydske og 13 danske Valgmænd blev der ialt afgivet 499 danske og 455 tydske Stemmer. I Vilstrup (Haderslev Østeramt) have de Tydske seiret. Udfaldet af Valgene i Flensborg seer "Flensb. Nordt. Ztg." sig endnu ikke istand til at meddele, men Bladet bemærker derom: "I Almindelighed maa fremhæves, at Deeltagelsen endog fra de Tydsksindedes Side var yderst ringe, vistnok især af Ubekjendtskab med Valgmaaden. De Dansksindede foretrak aldeles at afholde sig fra Valget, formodentlig fordi de ved den offentlige Afstemning forudsaae deres sikkre Nederlag." (Man sammenholde med den sidste Bemærkning den igaar anførte Insinuation i "Weserzeitung": at den offentlige Afstemning er ugunstig for den tydske Sag overalt, hvor det tydske Element ikke har afgjort Overvægt, fordi Frygt for de Danskes Hævn afholder Mange fra at stemme.) I Handved Syd for Flensborg) er der valgt 19 tydske Valgmænd. I Kiel har det augustenborgske Parti seiret, idet der er valgt 54 Tilhængere af Neumünster- Programmet og kun 14 "Conservative". Augustenborgerne satte 13 igjennem i 1ste Afdeling (de Høiestbesattede), 17 i 2den og 24 i 3die Afdeling; de Conservative 11 i 1ste, 3 i 2ten og ingen i 3die Afdeling.

I Ekernførte er forhenv. Borgermester Bremer i Flensborg opstillet som Candidat ved det endelige Valg.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. november 1867)

Hertugdømmerne. Om Udfaldet af Valgmandsvalgene i enkelte Sogne Nordøst for Tønder meddeler "Vestslesvigsk Tidende" Følgende: I Bylderup Sogn valgtes 3 Tydskere (1ste og 2den Klasse) og 2 Danske (3die Klasse). I Hostrup Sogn 2ten og 3die Klasse dansk, 1ste Klasse tydsk. I Abild Sogn 1ste Kl. tydsk. 2den og 3die Kl. dansk. I Heist Sogn 1ste og 2den Kl. tydsk, 3die Kl. dansk. - I Christiansfelt valgtes 3 Danske og 1 Tydsker. Ifølge "Nordslesvigsk Tidende" er der i følgende Sogne i Haderslev Amt valgt enkelte tydske Valgmænd, sandsynligvis i lste og eventuelt 2den Klasse: i Aller l, i Tyrstrup 1, i Oxevad 1, i Rødding 1, i Skiærdæk 2 og i Sønder-Hoptrup 1.

Flere Borgere i Husum have i Byens Avis ladet indrykke følgende "nødtvungne Erklæring" i Anledning af de ud Festmaaltidet ved Latinskolens Indvielse forefaldne Skandaler: "Gjæsteretten er hidtil i Husum under alle Forhold blevet agtet. Vi Husumere have altid søgt og fundet en Ære i at holde denne høit og hellig. Vi ville heller ikke lade denne vor Fædrenestads omhyggeligt bevarede Ære røve eller formindsk ved Enkelte, og see os derfor tvungne til den Erklæring, at vi af inderste Siæl fordømme de uhørte Excesser ved Dineren i Anledning af Indvielsen at det nye Gymnasium, og bede paa det Indstændigste samtlige udenbyes Gjæster ikke at lade Staden Husum og dens gode Ry undgjælde for, hvad Enkelte paa en uhørt og utilgivelig Maade have forskyldt imod det hele Selskab.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. november 1867).

Hertugdømmerne. Om Valgene i Slesvig til den preussiske Landdags Deputeretkammer bringe Bladene følgende Efterretninger: I 1ste Valgkreds (Valgsted Haderslev) bler H. A. Kryger af Beftoft valgt med 174 St.; Fabrikant Bonnicksen af Haderslev fik 32, 2 Stemmer vare spredte, 6 Valgmænd udelukkedes fra Valget paa Grund af ugyldigt Valg, og 6 vare ikke mødte. - I 2den Kreds (Valgsted Graasten) blev Proprietair N. Ahlmann af Augustenborg valgt; hans tydsksindede Modcandidat, Gaardeier Madsen i Iller, fik 34 St - I 3die Kreds (Valgsted Flensborg) blev Kjøbmand H. N. Petersen (Firma: Hans Korff) valgt med 131 St,: Amtmand. Grev Baudissen fik 38, Overappellationsraad Mommsen i Berlin 28 St. - I 4de Kreds (Valgsted Tønder) afgave 198 af 211 Valgmænd deres Stemmer. Valgt blev den tydske Candidat Meyer til Faaregaard med 145 St.; den danske kandidat Detlefsen fik 52. - I 5te Kreds (Valgsted Husum) blev Thomsen-Oldenswort valgt med 102 St.; den augustenborgske Candidat Gurlitt fik 77, to andre Candidater tilsammen 19. - I 6te Kreds Valgsted Slesvig) blev Professor Hensen valgt med 103 St., Regjeringsraad Stemann fik 88. - I 7de Kreds (Valgsted Ekernførde) blev fhv. Regjeringsraad Kraus valgt med 72 St.. Regjeringsraad Stemann fik 62.

Der er saaledes valgt 2 danske og 5 tydske kandidater. Vi have allerede tidligere gjort opmærksom paa, at der efter Folketallet vilde tilkomme Slesvig een Valgkreds mere, og havde det faaet denne, altsaa i istedetfor 7, vilde Resultatet, trods den for de Danske og Dansksindede ugunstige Valgmaade, uden al Tvivl være blevel 3 Danske mod 5 Tydske. Saaledes som Valgkredsene nu ere fordeelte, har det danske Parti aldeles afholdt sig fra at stemme i 3die Valgkreds, hvor det dog udgjør en meget betydelig Minoritet og har Majoritet i den nordlige Deel, Flensborg By inclusive. I 4de Kreds ere de danske Vælgere kun i den nordligste Deel mødte ved Valgmandsvalgene; i Tønder By have de afholdt sig fra at stemme, og det Samme synes at have været Tilfældet i flere af de nærmeste Sogne ved denne By. Heller ikke i 1ste og 2den Valgkreds ere de Danske mødte i synderlig stort Antal ved Valgmandsvalgene; man seer saaledes, at der i Haderslev By neppe mødte 2/3 af det Antal danske Stemmer, som afgaves ved det sidste Valg til Rigsdagen, medens der af de tydske Vælgere i denne By mødte over 4/5 af det Antal, som dengang stemte paa Amtmand Kier. Det Samme viser sig overall i Nordslesvig: det tydske Parti har anstrengt sig af yderste Evne, medens det danske har viist ringe Interesse for dette Valg i Sammenligning med de to Valg til den nordtydske Rigsdag.

Af de 5 tydske Candidater, der ere valgte i Slesvig høre de 4 til det augustenborgske Parti, som dog i to Kredit (6te og 7de) har havt en haard Kamp at bestaae mod Regjeringspartiet, der i begge disse Kredse havde opstillet Regjetingsraad Stemann. Kun i 5te Kreds faldt den augustenborgske Candidat for Thomsen-Oldenswort, der dog snarere maa betragtes som en local Candidat end som Regjerings-Candidat. 

Valgene i Holsteen ere alle faldne paa augustenborgske Candidater, undtagen i Preetz, hvor Overprisdent Scheel-Plessen seirede over Dr. Hänel, og i Altona, hvor der blev valgt en Advocat Warburg, som var "Frihavnspartiets" Candidat og altsaa nærmest maa betragtes som en local Candidat.

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. november 1867.

Valget var det første til den nordtyske rigsdag. Det preussiske deputeretkammer talte herefter 432 medlemmer (tidligere 343). Ifølge det nationalliberale organ "Weser Zeitung" fordelte de sig på 180 konservative (hvoraf 40 fri-konservative), 30 gammelliberale, 110 nationalliberale, 30 venstre-centrum, 40 fremskridtsmænd, 15 katolikker, 15 polakker og 12 partikularister. Med den sidste menes formentlig bl.a. de 2 danske valgt i Nordslesvig.

Den 2. december 1867 meddelte de danske deputerede Kryger og Ahlmann at de kun under forbehold ville aflægge ed på forfatningen. Dette var ikke tilladt ifølge forretningsordenen, og sagen blev henvist til kommissionen for forretningsorden.

En Barnemorderske. (Efterskrift til Politivennen)

Ved Viborg Overretsdom af 7de Oktober er Mette Marie Nielsen for at have ombragt sit Barn idømt et Aars Forbedringshuusarbeide; ved Horns Herredsretsdom af 28de August var hun idømt 8 Aars Tugthuusarbeide. Den Tiltaltes Historie giver en alvorlig Lære om de sørgelige Følger af letsindige Kjønsforbindelser. Hun havde, ifølge "Frederikshavns Av.", et Barn med en Karl, der havde lovet hende Ægteskab og vedblev at holde hende i den Tro, skjøndt han havde bestemt sig til at ægte et andet Fruentimmer, med hvem han tidligere havde et Barn. Den 28de April, da han sidst talte med hende, navnlig for at faae hende til at eftergive noget af Alimentationsbidraget, forsikkrede han fremdeles at ville ægte hende, og at hun ikke maatte tro paa, hvad Folk sagde, at han vilde ægte en Anden, endskjøndt der samme Dag blev lyst for dem. Den 26de Mai erfarede Tiltalte, at Barnefaderen havde havt Bryllup med det andet Fruentimmer, og blev hun, som hun udtrykt, sig, herover saa fortvivlet, at hun ikke syntes at kunne leve længere, og da hun den 29de Mai fik Tilladelse til at gaae hjem til Forældrene og blev af Huusholdersken paa Gaarden greben i at ville tage nogle Gryn med sig, fattede hun i sin Fortvivlelse den Beslutning at ville drukne sig i Aaen i Nærheden af Gaarden. Da hun kom til Aaen og kom til at tænke paa sit Barn kunde hun dog ikke udføre Beslutningen. Efter et lignende forgjæves Forsøg næste Dag bestemte hun sig til at drukne baade sig selv og Barnet, som hun hentede hos Forældrene under Paaskud af at ville raadføre sig med en klog Kone om dels Helbredstilstand. Da hun kom til Aaen, bandt hun Barnet, der var et Aar gammelt, fast til sig med et Tørklæde og lod sig trille ned i Vandet, men da hun havde ligget her noget uden at kunne komme ud af det med at drukne sig, gik hun op igjen, og Barnet var nu dødt, hvorpaa hun lagde det paa Aabredden og gjorde paany Forsøg paa at drukne sig i Aaen. Seent paa Aftenen blev hun truffen i Nærheden af Gaarden, bærende det døde Barn. Sagens Undersøgelse har endelig foranlediget, at Barnefaderen har afgivet falsk Forklaring for Retten, hvorfor han formodentlig bliver tiltalt ved Mililairetaten, hvor han er til Tjeneste.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 6. november 1867)

Dom i Sagen Nr. 261/1867 Landsoverretsproc. Isaacsen som Actor

contra

Arrestantinden Mette Marie Nielsen (Def. Proc. Møller). 

(Afsagt den 7 October 1867).

En Tiltalt for at have ombragt sit uægte Barn, der var omtrent 1 Aar gammelt, anseet efter Straffelovens 186, jfr. 39 med Forbedringshuusarbeide i 1 Aar.

Under nærværende Sag tiltales Arrestantinden Mette Marie Nielsen for at have ombragt sit Barn.

Efter Sagens Oplysninger havde Arrestantinden den 15de April f. A. udenfor Ægteskab født et Drengebarn, der var i Pleie hos hendes Forældre, medens hun selv havde Tjeneste som Kokkepige paa Gaarden Eget i Skjærum Sogn, og ligesom Barnets Fader tidligere havde lovet Arrestantinden Ægteskab, saaledes maa det ogsaa antages, at han senere, uagtet han efter sin Forklaring havde fortrudt dette Løfte og agtede at gifte sig med en anden Pige, med hvem han tidligere havde avlet et Barn, har ladet Arrestantinden blive i den Tro, at han vilde ægte hende, og han har navnlig erkjendt, at han den 28de April d. A., da han besøgte Arrestantinden, paa hendes Forespørgsel, om det var sandt, at han saaledes som det blev fortalt vilde ægte den anden ommeldte Pige, benægtede dette. Samme Dag blev der imidlertid lyst til Ægteskab mellem ham og den anden Pige, til hvem han derefter, uden senere at have talt med Arrestantinden, den 26de Mai blev ægte viet, og da Arrestantinden samme Dag, Vielsen havde fundet Sted, erfarede dette, blev hun, som hun har udsagt, herover saa fortvivlet, at hun syntes, at hun ikke kunde leve længere. Den 29de Mai fik Arrestantinden Tilladelse til at gaae hjem til sine Forældre, i hvilken Anledning hun tilvendte sig nogle Gryn, der vare levnede fra Madlavningen, for at tage dem med hjem til sit Barn; dette blev imidlertid opdaget af Huusholdersken, der fratog hende Grynene og bebreidede hende den saaledes udviste Utroskab, og Arrestantinden gik nu ikke hjem, men derimod ned til en Aa i Nærheden, idet det efter hendes Forklaring var hendes Beslutning at drukne sig, hvilken Beslutning, som hun har udsagt, vel nærmest var foranlediget ved, at Huusholdersken havde talt hende haardt til, men dog fornemmelig var begrundet i hendes Fortvivlelse over, at hendes Barns Fader, som meldt, havde giftet sig med en Anden. Arrestantinden har nu forklaret, at hun, da hun kom ned til Aaen og kom til at tænke paa sin Dreng, ikke kunde udføre sin Beslutning og gik tilbage til Gaarden; den næste Morgen gik hun imidlertid igjen ned til Aaen for om muligt at udføre sin Beslutning, men det var hende heller ikke nu muligt, da hun kom til at tænke paa, at hendes Barn vilde komme til Fremmede, og efterat hun længe havde gaaet omkring ved Aaen, bestemte hun sig derfor til at drukne sig selv i Forening med Barnet, og gik derpaa hjem til sine Forældre og fik Barnet udleveret, idet hun foregav at ville gaae med dette, som i nogen Tid havde været sygt, til en klog Kone i Nærheden. Efterat Arrestantinden derpaa var gaaet tilbage til Aaen, bandt hun Barnet fast til sig med et Tørklæde og lod sig trille ned i Aaen, men da hun havde ligget her Noget uden at kunne komme ud af at drukne sig, idet Vandet bar hende op, gik hun op igjen, men Barnet var da dødt. Hun lagde nu Barnet paa Jorden og gik igjen ud i Aaen for at drukne sig; men da hun syntes at see En komme gaaende over Marken, sprang hun atter op, tog Barnet med sig og gik hen og lagde sig i en Hulning paa Marken for at vente der til Aften og da igjen gaae ned til Aaen. Arrestantinden har derefter ikke kunnet give nogen Forklaring om, hvorledes hun om Aftenen kom hen i Nærheden af Gaarden, men efter Sagens Oplysninger blev hun der antruffen af en af Gaardens Tjenestekarle, idet hun bar det døde Barn indsvøbt i en Pakke, og hun blev derpaa bragt ind til Gaarden som det efter de afgivne Forklaringer maa antages i en meget forstyrret og forkommen Tilstand. Da Retten derefter den 1ste Juni blev sat paa Gaarden, var Arrestantinden sengeliggende og maa antages at have været ude af Stand til at afgive Forklaring for et Forhør, og den følgende Dag blev hun indlagt paa Sygehuset i Frederikshavn, hvor hun ifølge Districtslægens Erklæring i de første Dage leed af hyppige hysteriske Krampetilfælde, under hvilke Fortrydelse over den af hende begaaede Forbrydelse og Frygt for Følgerne af denne gav sig tilkjende paa en saa fortvivlet Maade, at der kunde være Grund til at frygte for en Gjentagelse af hendes Selvmordsforsøg, hvilke Tilfælde maae antages først efterhaanden at have tabt sig.

Den af de vedkommende Læger, der have obduceret det ommeldte Barns Lig, afgivne Erklæring gaaer blandt Andet ud paa, at Barnet har været vel næret og velskabt, at den vidt fremskredne Forraadnelse gjorde det umuligt at fremsætte nogen bestemt Mening om Dødsaarsagen, men at der ikke paa Liget er forefundet noget Spor af ydre Vold, og at denne Omstændighed i Forbindelse med en forefunden Hyperæmi indenfor Hjerneskallens Huulhed ikke staaer i Strid med den antagne Dødsaarsag, Drukning, om end Obductionsresultatet i det Hele ikke kan siges at bestyrke denne Antagelse.

Efter det Anførte maa det ansees tilstrækkelig godtgjort, at Arrestantinden paa den af hende omforklarede Maade har dræbt sit Barn; men medens der efter Sagens Oplysninger i det Hele ikke er Føie til at antage, at hun enten i Almindelighed skulde mangle Noget i Henseende til Forstandens Brug eller særlig i Gjerningsøieblikket har savnet al Bevidsthed om Handlingens Strafbarhed, findes det derimod antageligt, at hun, der maa formodes af Naturen at være tilbøielig til Tungsind, har i Gjerningsøieblikket, i hvilket hun efter det Ovenanførte maa forudsættes hovedsagelig at have været opfyldt af Tanken om at drukne sig selv, befundet sig i en saadan Tilstand af Fortvivlelse, der maatte medføre en ringere Grad af Tilregnelighed end den sædvanlige. Arrestantinden, der er født den 29de Marts 1841 og ikke tidligere har været tiltalt eller straffet, vil saaledes være at ansee efter almindelig borgerlig Straffelov § 186, sammenholdt med § 39, og Straffen findes efter Sagens Omstændigheder passende at kunne bestemmes til Forbedringshuusarbeide i 1 Aar. Hun vil derhos have at udrede Actionens Omkostninger efter Underretsdommens Bestemmelser og derunder i Salair til Actor og Defensor for Overretten, 5 Rdl. til hver.

Under Sagens Behandling i 1ste Instants og befalede Sagførelse for begge Retter har intet ulovligt Ophold fundet Sted. 

Thi kjendes for Ret:

Arrestantinden Mette Marie Nielsen bør hensættes til Forbedringshuusarbeide i 1 Aar.

Saa udreder hun og Actionens Omkostninger efter Underretsdommens Bestemmelser og derunder i Salair til Actor og Defensor for Overretten, Procuratorerne Isaacsen og Møller, 5 Rdl. til hver.

At efterkommes under Adfærd efter Loven.

(Ugeskrift for Retsvæsen 1868).

Utilbørlig Behandling imod Arrestanter. (Efterskrift til Politivennen)

Under en til Landsoverretten i Viborgs indanket Justitssag, hvorunder Arrestanterne Thomas Nielsen Søgaard, Peder Jensen og Rasmus Pedersen tiltaltes for Tyveri, blev af de tvende førstnævnte af disse Arrestanter fremført forskjellige Besværinger over utilbørlig Behandling i Arresten, medens Undersøgelsen stod paa, navnlig af en Person Joseph Nielsen, der i 1866 fungerede som Politibetjent i Ning Herreds Jurisdiction i Aarhuus Amt, hvilket skulde have foranlediget dem tit at afgive Bekjendelse om Forbrydelser, hvori de ikke vare skyldige. Disse Besværinger, som Arrestanterne under et efter Overrettens Kjendelse optaget Forhør fik Leilighed til yderligere at udvikle, gik for Søgaards Vedkommende i det Væsenlige ud paa, at bemeldte Joseph Nielsen i Forening med en Arrestant, nuværende Forbedringshuusfange Peder Pedersen, kaldet Skriver, hyppig havde indfundet sig hos ham i Arresten og ikke blot formanet ham til at sige Sandhed, men truet og udskjældt ham, samt rusket ham og tildeelt ham Ørefigen, at han en Dag og en Nat var belagt med Haandjern og to Dage var hensat i en formørket Arrest, og at Nielsen, efter at have truet ham med, at hans Søn Niels Thomassen vilde blive arresteret, har en Dag viist ham denne i et Arrestlocale, hvor han havde formaaet ham til frivillig at gaae ind, og tilføiet, at hans øvrige Familie ogsaa vilde blive arresteret, hvis han ikke bekjendte. Ligeledes havde Arrestanten Peder Jensen angivet, at han var bleven piint og plaget til at udstaae, idet Nielsen havde truet ham, og rykket ham i Haaret og i 3 Dage og Nætter paalagt ham Haandjern, hvorhos begge Arrestanter have paastaaet, at der, efterat de havde afgivet Tilstaaelse, indtraadte en Forandring til det Bedre i deres Behandling.

Arrestanten Rasmus Pedersen havde paa Opfordring forklaret, at han, skjøndt han ikke ved nogen Trang havde ladet sig bevæge til at afgive urigtig Tilstaaelse, dog oftere havde modtaget Besøg i Arresten af Nielsen, der, som Arrestanten udtrykte sig, tumlede med ham for at faae ham til at bekjende og bl. A. engang slog ham over Benene med en Stol samt sparkede ham paa Benene, ligesom han ogsaa af Nielsen blev hensat i en formørket Arrest.

Ifølge Justitsministeriets Skrivelse af 6te Februar d. A. blev der i denne Anledning anlagt Sag ved Kjøbenhavns Criminal- og Politiret imod fornævnte Joseph Nielsen, der, efter hvad der var oplyst, tidligere havde været ansat som Betjent under Kjøbenhavns Politi og med Samtykke derfra og Approbation af Aarhuus Amt var fra Midten af Januar f. A. antagen af Herredsfogden i Ning Herred til at fungere som Politibetjent i bemeldte Herred, i hvilken Egenskab han forblev indtil Begyndelsen af Mai Maaned s. M. og virkede til Oplysning af forskjellige begaaede Forbrydelser ved at reise om i Jurisdictionen, saavelsom ogsaa, naar han var i Aarhuus, ved at besøge de paagjældende Arrestanter, tale med dem om Forbrydelser, hvorfor de sigtedes, og formane dem til Sandhed, uden nogen ham given nærmere Instrux. I Overeensstemmelse hermed havde Tiltalte efter sin egen Forklaring anseet sig berettiget til at indfinde sig hos og tale med de under bemeldte Herreds Jurisdiction i Arresthuset i Aarhuus hensiddende Arrestanter, idet han bl. A. ansaae det for sin Opgave at faae dem til at afgive Bekjendelse om deres Forbrydelser, uden at der var paalagt ham noget egentligt Tilsyn med deres Behandling i Arresten, hvilket alene vedkom Arrestforvareren, efter hvis Død i September 1865 Arrestforvarertjenesten indtil 1ste April 1866 havde været bestyret af den afdøde Arrestforvarers Enke og Pige under Tilsyn af en Politibetjent i Aarhuus som konstitueret Arrestforvarer. I dette Tidsrum blev en Arrestant, nemlig den ovennævnte Peder Pedersen Skriver med vedkommende Autoritets Vidende benyttet til Hjælp ved Arresten, og da tillige til at tale med Arrestanterne og udfritte dem. hvilket ligeledes skete med Herredsfogdens Vidende.

Medens en Deel af de ommeldte af Arrestanterne imod den Tiltalte fremførte Sigtelse vare aldeles ubeviste og ubegrundede, maatte det efter hans egen afgivne Forklaring lægges ham til Last, at han, der nægtede at have tilladt sig andre Haandgribeligheder imod Arrestanterne, havde under sine Forsøg paa at formaae vedkommende Arrestanter til at bekjende deres Forbrydelser, undertiden taget dem i Halskraven og rusket dem, samt benyttet en tildeels formørket Arrest til at hensætte de ommeldte Arrestanter i, i den Hensigt derved at bevæge dem til at afgive tilstaaelse, uden at han selvfølgelig hertil har havt nogen Ordre af vedkommende Underdommer, hvem han kun opgav Nummeret paa Arresten, hvis særegne Beskaffenhed, da den var benyttet af Militaire, var denne ubekiendt.

Den Tiltalte havde ogsaa vedgaaet, at han i samme Hensigt og for særlig at influere paa Arrestanten Thomas Nielsen Søegaard havde, efter at have foregivet for ham, at hans ovennævnte Søn vilde blive arresteret, ladet denne gaae ind i et af Arrestlocalerne og givet Faderen Leilighed til at see ham sammesteds, ligesom den Tiltalte heller ikke har turdet benægte Muligheden af, at han har truet Arrestanten Søgaard med, at hans Datter ogsaa vilde blive arresteret. 

Efter den af Niels Thomassen afgivne Forklaring havde denne imidlertid selv været villig til paa den anførte Maade at søge at indvirke paa sin Fader, for at denne kunde bringes til Bekjendelse, og Sagen hurtigere faae Ende.

Derimod kunde der ikke paalægges den Tiltalte noget Ansvar med Hensyn til, at han, efter hvad han har vedgaaet, havde ladet Arrestanten Peder Jensen belægge med Haandjern, hvilket alene skete for at forhindre denne fra at tage sig selv af Dage, om hvilken Foranstaltning han maa antages at have underrettet vedkommende Dommer.

For det den Tiltalte i Henhold til det oven anførte saaledes overbeviste Forhold blev han, der er 28 Aar gl., - uden Hensyn til at han, som af ham paaberaabt, har troet at handle med fuldkommen Billigelse af sin nærmeste Foresatte, vedkommende Herredsfoged, - ved Criminal- og Politirettens Dom anseet ifølge den ældre lovgivnings Analogi, da Straffeloven ikke fandtes at kunne føre til et mildere Resultat, med en Bøde af 100 Rd. til Aarhuus Amts Fattigkasse.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. oktober 1867)

Kjøbenhavns offenlige Politiret Oktober 1867. (Efterskrift til Politivennen)

Et udvalg af sager i Københavns offentlige Politiret fra oktober 1867:

Kjøbenhavns offentlige politiret.

2den Afdeling. Assessor Sporon.

Torsdagen den 3die Oktober.

- Værtshusholder Rasmus Hansen har havt Gjæster efter Midnat i sin Beværtning ved Stranden Nr. 5. Skeer det en Gang til, kan han ikke som idag slippe med en Advarsel.

- Som bekjendt, forbyder den nye Lov om Pantelaanernæringen i sin § 6, at der maa udlaanes paa Pant til Berusede og Børn. Pantelaaner Anders Hansen i Vognmagergade Nr. 18 har overtraadt dette Forbud ved at laane 3 Mark til den 13aarige Clara paa et Par Guldørenringe og maa derfor betale 1 Rd. i Mulkt.

- Det ovenomtalte unge Pigebarn var tiltalt for at have gjort sig skyldig i 6 forskjellige Bedragerier. Hun havde nemlig benyttet sig af en hende iøvrigt ubekjendt Grosserers Navn til hos en Guldsmed, fire Boghandlere og en Porcelænshandlers Enke at faa udleveret nogle Guldørenringe og Guldlokker, endel nye Bøger, 6 Par Porcelænskopper, en Æske med Legetøi og en Række sorte Glasperler. Forskjellige af disse Sager havde hun pantsat, og Pengene havde hun brugt til Slikkerier, men under Forsøget paa at sælge en Bog var hun bleven anholdt hos Boghøkeren af en Karl, som den Boghandler, der havde udleveret hende Bogen, havde sendt efter hende for at erfare, om hendes Foregivende om at være sendt af en Grosserer vor rigtigt. Da ikke alle de Bedragne vare mødte idag for at afgive Forklaringer, maatte Sagen udsættes til Lørdagsmødet.

- Skorstensfejersvend Adolf Olsen var tiltalt for i Kostume at have gaaet paa Fortovet i Blankogade. hvorved han var kommen til at støde til en fornem Herre. Der findes nok intet Forbud i Lovgivningen mod, at Skorstensfeiere kunne benytte Fortovet, og da Hr. Olsen ellers pleier at gaa midt ad Gaden, hævedes Sagen med en Advarsel.

- Vævermester Pfeiffer maatte af med 1 Rd., fordi han ikke havde anmeldt en Logerende til Politiassistenten.

________________

1ste Afdeling, Assessor Gudenrath.

Fredagen den 4de Oktober.

- Børstenbinder Christen Jørgensen Hesselberg, som havde ladet sin Hund svømme i Ladegaardsaaen, maatte for dette Brud paa Loven af 30te November 1857 love inden en Maaned at betale 1 Rd. til Fattigkassen, idet han dog klagede over den uforskammede Adfærd, som vedkommende Opsynsmand ved Aaen havde udvist mod ham.

- Efterat en Vognhenstaaelsessag mod Pranger Hans Jakobsen fra Stralsund var udsat til Vidneførsel, betalte Mælkeforpagter Peter Johan Ladekjær fra Løitegaard ved Taarnby paa Amager 5 Rd. i Mulkt. fordi den hos ham forefundne Mælkebeholdning ved Politiets Undersøgelse havde vist sig at indeholde 10 pCt. Vand.

- Kudsk Ole Petersen hos Gaardmand Morten Jensen i Glostrup var bleven greben in flagranti, da han ved Østervold var ifærd med at forøge Flødebeholdningen ved at helde sød Mælk i den. For denne Forfalskning maatte han afse 2 Rd. til de Fattiges Kasse.

- Værtshusholder A. Andersen, Vesterbrogade 15 i Kjælderen, advaredes mod oftere efter Midnat at udvise Gjæsfrihed mod betalende Gjæster.

- For Handel for aabne Døre under Kirketiden indbetalte Manufakturhandler P. A. Petersen 4 Mark i Mulkt.

- Pantelaaner Lars Jensen i Slippen Nr. 49 maatte af med 1 Rd., fordi han mod § 6 i den nye Lov om Pantelaanernæring havde laant paa Pant til et Barn.

- Vognmand Anders Thomsen havde efter Rapporten engang i forrige Maaned gaaet over Jernbanesporet mellem Kjøbenhavn og Hellerup og skal ved samme Lejlighed tillige have truet den Banevogter. som søgte at forhindre ham derfra, med at lade ham prygle igjennem af sine Karle, samt have skældt Banevogteren ud for "Laban", Æsel, "Mordbrænder" osv. Da Vognmand Anders Thomsen benegtede Rapportens Rigtighed, blev Sagen henvist til den samlede Kriminalret, fordi der foruden Overtrædelse af Forordn, af 5te Mai 1847 § 6 tillige kunde være Tale om Trusler, udstødte mod en i Funktion værende Bestillingsmand.

- Der er ikke noget Bevis for, at det er den lille Alfred Anders Borring. som forleden med Stenkast har itustaaet 6 Ruder i en Staldbygning ved Christianshavns Vold , og Sagen blev altsaa at hæve.

- Kontorbud Steenberg var tiltalt for at have foraarsaget Gadeuorden ved at trække meget stærkt ved Nattetid i Klokkestrengen paa sin Gadedør, og tillige skulde han have negtet at opgive sit Navn til Betjent Nr. 172 samt efter at være kommen ind i sin Stue have udskældt Betjenten for "Røver". Som det lod til, havde Betjenten været usædvanlig, eller maaske rettere unødvendig tjenstivrig, da han bad Hr. Steenberg om ikke at foraarsage Larm ved Nattetid, men over denne Indskriden fra Politiets Side var Kontorbudet blevet saa ivrig, at han i sin Hidsighed brugte Ord, som han helst skulde have ladet være at benytte. Efterat Betjentene havde aflagt Ed paa deres Forklaring, indbetalte Hr. Steenberg i Mindelighed 5 Rd. til Fattigkassen.

(Dags-Telegraphen (København) 5. oktober 1867)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling. Assessor Sporon.

Lørdagen den 5te Oktober.

- Høker Jantsen i Fortunstræde sigtes for at have Butik saavel i Fortun- som i Raadhusstræde. Høkeren benegter at have Butik i Raadhusstræde, idet han paastaar, at dette Lokale kun er et Lager, hvorfra der udleveres, hvad der er kjøbt i Fortunstræde. Dermod paastaaer Brygger H. Lassen, at der sælges Smør fra Raadhusstræde, hvilket han veed af sørgelig Erfaring, idet Hr. Chr. Jantsen nemlig skal have skaffet ham fast Logis i Asylet i Hestemøllestræde, fordi Bryggeren har været saa letsindig at gaa i Kaution for et større Parti Smør, som en Høker Poulsen paa Blegdamsveien havde kjøbt i Hr. Jantsens Butik i Raadhusstræde. Da det idag trods al Umage ikke var muligt at faa en brugbar Vidneforklaring fra Hr. Lassen, dimitteredes han, hvorefter Sagen paany udsattes, for at Høker Poulsen kunde give Forklaring. 

- Betlersken Anna Fingal, Petersens Hustru, dømtes i Medfør af Lov om Betleri og Løsgængeri af 3die Marts 1860 § 3 til 8 Dages simpelt Fængsel.

- Arbeidsmand Hans Petersen fra Pistolstræde Nr. 1 har for lang Tid siden engang omfavnet en Skjønhed paa Kongens Nytorv. Denne Omfavnelse har han i sin Tid bødet en Specie for i Retten, saa at han nu mener, at den Historie maa være glemt for længe siden. Derimod er der en ny Historie med ham, en Historie, som rigtignok daterer sig fra den 15de Juli, eftersom det ikke har været Politiet muligt at finde ham tidligere. Hans Petersen skal den vedkommende Dag i Nyhavn have grebet en Cigarmagers Kone i Brystet og bagefter foraarsaget Gadeuorden ved med Skældsord at forfølge et Par Herrer, som befriede Konen fra Hans Petersens Tag. Paa Tirsdag vil Hans Petersen blive dømt.

- Efterat derpaa en Sag mod Kvægdriver Jens Hemmingsen, som var tiltalt for at have foraarsaget Gadeuorden paa Vesterbro ved Afbankning af en Kollega, var udsat, dømtes den 13aarige Clara for sine i næstforrige Retsmøde vedgaaede Bedragerir til 8 Dages simpelt Fængsel. Det oplystes under Sagens Behandling idag, at der var endnu en femte Boghandler hos hvem hun ved Benyttelse af et opdigtet Navn havde faaet Bøger udleverede, og tillige blev Pantelaaner Albrechtsen, som havde givet hende 4 Mark i Forskud paa et Pant. nødt til at betale 1 Rd. i Mulkt. da han ved dette Forskud havde krænket § 6 i den nye Lov om Pantelaanernæringen. 

- Da der var Grund til at tro, at Vognmand J. Larsen forleden ikke havde kunnet holde anderledes med sit Kjøretøi paa Gaden, end at han kom til at spærre Færdslen for en Række andre Kjøretøier, slap han med en Advarsel. 

- Hos Værtshusholder Rasmus Larsen Hansen vare forleden nogle Gjæster efter Midnat tilstede i et Lysthus i hans Beværtning paa Lygteveien Nr. 23. Da nogle Beljente opfordrede Gjæsterne til at gaa, blev der sagt "Pjalte" til Lovens Haandhævere, men hvem der har brugt det stygge Ord, kunde Betjentene ikke med Bestemthed udsige. Dommeren lagde derfor ingen Vægt paa dette Skældsord, men lod Værtshusholderen, som tidligere havde været tiltalt for Nattesæde, betale 6 Rd. for de efter Midnat i Lysthuset pokulerende Nattesiddere.

(Dags-Telegraphen (København) 6 oktober 1867).

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

1ste Afdeling , Assessor Gudenrath.

Mandagen den 7de Oktober.

- I Sagen mod Værtshusholder Jacob Sørensen i Farvergade, som var sigtet for at drive ulovlig Pantelaanernæring, fremstod idag to af Farvergades Skjønheder, som erklærede, at de paa anden Haand havde ladet optage to Pengelaan hos Hr. Sørensen paa forskjellige Klædningsstykker. Da Værtshusholderen benegtede Rigtigheden af de afgivne Vidnesbyrd, maatte Sagen atter udsættes.

- Sælgekone Kirstine Petersen har forleden Aften Kl. 6½ raabt med Torsk i Borgergade, efterat Gadelygterne vare tændte, og bagefter i nogen Tid negtet at opgive sit Navn til Betjenten samt foranlediget Gadeopløb ved sin høirøstede Tale. Politiassistenten i den vedkommende Kreds havde indgivet en Rapport, hvori han fremhævede, at det i mange Aar havde været hævdet af Politiet, at der ikke maatte udraabes Varer paa Gaderne efter Lygternes Tænding, men det var ham ikke i Øieblikket muligt at paavise, om denne Politiets Vedtægt støttede sig paa en Politiplakat eller paa en Ordre fta Politidirektøren. Hertil bemærkede Dommeren, at da det 1) paa ingen Maade kunde siges, at et Forbud mod at raabe efter Gadelygternes Tænding var blevet overholdt, idet man f. Ex. i mange Aar havde raabt navnlig med Muslinger sent om Aftenen, og da der 2) ikke fandtes nogen Politiplakat eller anden Lovhjemmel, som forbød saadan Udraaben. maatte Sagen mod Kirstine Petersen hæves, hvad hendes Raaben angik. Derimod tildeltes der hende en Advarsel, fordi hun ikke strax havde opgivet sit Navn til Betjenten.

- Pranger Hans Jacobsen fra Stralsund vilde nok have en Dom for, at han ikke maa lade sin Vogn henstaa uden Tilsyn en Timestid paa Kultorvet. Dom fik han, og den lød paa Aflevering af 2 Rd. til Kjøbenhavns Kommunes Kasse.

- Naar en Eskadron Husarer er pligtig til at ride afveien for en Sporvogn, maa naturligvis saa meget mindre Droskekudsk Hans Peter Thedix spærre Veien for det privilegerede Kjøretøi, og da han nu forleden har spærret Holmensbro med sin Droske for en Sporvogn, kan han ikke undgaa at bøde 1 Rd. for sin Adfærd.

- Arbejdsmand August Marcus Baldvin Madsen mødte idag for Retten i en Tilstand, som tydelig godtgjorde, at han faa Øieblikke iforveien maatte have foretaget en storartet Ofring til Vinguden, og da det som Følge af hans "benebelte" Tilstand ikke var muligt at saa at vide, om det var ham eller en Anden, der forleden havde slaaet to Vindesruder ind hos Brændevinsbrænder Høeberg, maatte Sagen udsættes til en anden Dag, da Balduin Madsen kunde møde ædru for Skranken.

___________

2den Afdeling, Assessor Sporon.

Tirsdagen den 8de Oktober.

- August Jacob Harder fra Frederiksstad har en ganske ualmindelig daarlig Hukommelse. Han kan nok erindre, at han i Aaret 1865 blev dømt og straffet her i Byen for Tyveri, men det er ham umuligt at huske, at han dengang fik et Tilhold af Politiet om ikke at indfinde sig i Kjøbenhavn uden strax at melde sig paa Politikamret, og det er ham komplet umuligt at erindre, at han skulde have været i Besiddelse af alle de mange falske Papirer, som man forleden har fundet paa hans Person. Han vil nu blive henvist til Behandling ved den samlede Kriminalret, som forhaabentlig nok vil kurere ham for hans slette Memorering.

- Carl Peter Ferdinand Holst fra Ladegaarden har forleden Dag foraarsaget Husspektakler ved med Magt at trænge ind til sin separerede Hustru i Borgergade. Da Carl Holst ved den omhandlede Lejlighed ikke har gjort nogen Gadeuorden, og da han nu har lovet, at han aldrig mere skal sætte sine Fødder i det Hus, hvori hans Kone boer, kan han slippe med en Advarsel.

- En aldeles lignende Sag mod Nagelsmedsvend Carl Edvard Robert Fogh sluttedes ved den offentlige Ret og sendtes i Udskrift til Politikommissionen.

- For Overtrædelse af Drosketaxten i Forbindelse med Indtagelse af en uberettiget Holdeplads blev den udeblevne Droskekudsk Hans Chr. Næss dømt til at betale 4 Rd. til Kommunens Kasse.

(Dags-Telegraphen (København) 9. oktober 1867)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor Sporon.

Torsdagen den 17de Oktober.

- Ludvig Thieme, som i det forrige Retsmøde var tiltalt for Overskridelse af Drosketaxten ved at forlange 5 Mk. for en Tur fra Jernbanen gjennem lille Kongensgade, hvor der gjordes Holdt i to Minuter, til Amaliegade, hvori der var indbefattet Betaling for 3 Vadsække, betalte idag 1 Rd. i Mulkt og de for meget oppebaarne 2 Mk. 4 Sk. , som af den Forurettede stænkedes til Rettens Fattigkasse.

- For den Gadespærring , som var fremkommen ved, at der læssedes Tømmer paa en af Christianshavns Gader af Grosserer, Tømmerhandler Triers Folk, modtog Grossereren idag en Advarsel. 

- Vognmand Vilhelm Nielsen, som har Ret til at holde med sin Droske udfor Nr. 4 paa Kastelsveien, har begaaet den Forseelse at holde udfor Nr. 2 i samme Gade, altsaa ved Siden af sin Holdeplads. Saafremt Vognmanden faaer Politiets Tilladelse til at holde udfor Nr. 2, vil Sagen mod ham blive hævet.

- Værtshusholder Holger Christensen indbetalte 1 Rd., fordi han ikke havde anmeldt den hos ham i 3 Uger logerende Blikkenslagersvend Andreas Berg til Politiassistenten.

- Kollektør Perlstein har af Sundhedskommissionen faaet Tilhold om at lade indsætte et ordentligt Fundament under Latrinerne i hans Eiendom i Overgaden over Vandet Nr. 52 samt foranstalte et ordentligt Afløb fra Latrinerne med en Kinnakullarende. Dette Tilhold skulde Hr. Perlstein ikke have holdt sig efterrettelig, og tillige var han tiltalt for, at der var et storartet Svineri paa Latrinerne, men den Tiltalte godtgjorde idag, at han i rette Tid havde efterkommet Tilholdet, og at Svineriet skyldtes en Skorstensfejer, hvorfor ogsaa Sagen rimeligvis i næste Retsmøde vil blive hævet.

- Slagtermester Lundell har trods et ham af Politiet givet Tilhold udhængt Kjød som Skilt udenfor sin Butik. Paa Lørdag vil denne Sag nærmere blive drøftet.

- Benarbeider Jacob Heinrich Blissernich lovede at indbetale en Bøde af 2 Rd. til Fattigkassen, fordi han forleden Nat paa Lygteveien havde gjort "noget Vrøvl" og fornærmet nogle Forbigaaende. 

- Vognmand Jens Larsen har i Søndags under Gudstjenesten kjørt fra Vesterbro med Brolæggergrus til Kloakarbejdet i Gothersgade. Han paastaaer at have udført denne Arbeidskjørsel efter Magistratens Opfordring, og naar dette er Tilfældet, vil Sagen mod ham blive hævet i et senere Møde.

- Slagtermester Neuendam har ligeledes i Søndags gjort sig skyldig i Helligbrøde ved at kjøre med 200 Pd. Kjød fra Vesterbro til Toldboden. Skjøndt han har kjørt Kjødet ud til en engelsk Brig, som ufortøvet skulde afseile samme Formiddag, maatte han dog afse 4 Mk. til Fattigkassen. 

- Efterat den lovbestemte Advarsel mod Nattesæde var bleven tildelt Værtshusholder Hans Hansen i lille Kongensgade Nr. 12, bødede Bagerkudsk Niels Olsen fra Utterslev Mark 1 Rd. for i 3 Kvarter at have ladet sit Kjøretøi henstaa uden Tilsyn i store Kongensgade.

(Dags-Telegraphen (København) 18. oktober 1867)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

1ste Afdeling, Assessor Gudenrath.

Fredagen den 18de Oktober.

- De to Brødre fra "das grosse Vaterland", Vinhandlersvend Wilhelm Schmidt og Kontorist Heinrich Schmidt, vare tiltalte for at have foraarsaget Gadeuorden. De havde den 25de f. M. om Aftenen indfundet sig hos Værtshusholder Nielsen i Kjælderen ved Gammelstrand Nr. 32, hvor de skulle have gjort saameget Kvalm, at Nielsen endelig blev nødt til at jage dem ud paa Gaden. Men her begyndte der en gruelig Bataille mellem Brødrene paa den ene og Nielsen med Hustru og Tjenestepige paa den anden Side. Ifølge en af Værtshusholderen indgiven Klage havde Heinrich Schmidt forsøgt at pudse "en ham medhavende" Hund paa Nielsen, og Madamen var bleven saa ilde tilredt, at hendes høie Nødraab hørtes af en Betjent, som ilede til fra Naboløs og anholdt de to Brødre. Da Dhrr. Schmidt idag paastod at have været Gjenstand for et grumt Overfald, og da Hr. Wilhelm endogsaa gjorde Fordring paa en Skadeserstatning af "dreiziig Thaler", maatte Sagen udsættes, for at Vidnerne kunde afgive deres Forklaringer.

- Flødekudsk Lars Rasmussen vil i næste Retsmøde ved Vidner søge at bevise, at han ikke har været borte fra sit Kjøretøi i en halv Time, men da han efter sit eget Udsagn har ladet Vognen staa paa Gaden uden Tilsyn i ti Minuter, har han efter den afsagte Dom at bøde 2 Rd. til Kommunekassen.

- Helligbrøde, begaaet ved under Kirketiden at kjøre gjennem store Kongensgade med en belæsset Fjedervogn, kostede Tjenestekarl Peter Rasmussen 4 Mk.

- Vognmand Hans Petersen indbetalte 1 Rd. til Fattigkassen, fordi han en Søndag Morgen havde læsset Grus paa en Arbejdsvogn, som han lod holde paa Nørrebrogades Gangsti. Denne Gang har Vognmand Niels Christensen ikke taget uberettiget Holdeplads, derimod har han ladet sin Droske staa uden Tilsyn paa Vestergade i længere Tid, medens han dinerede paa en Restauration. Denne Middag kostede ham extra 1 Rd. til de Fattiges Kasse.

- For det Gadeopløb, som Carl Christian Andersen ifølge Rapporten skal have foraarsaget i Gothersgade ved at afbanke og slaa en Malersvend et Hul i Hovedet, vilde han ikke betale 5 Rd. i Mulkt. hvorfor ogfaa denne Sag blev at udsætte til Vidneførsel.

- Værtshusholder A. Keill paa Lygteveien Nr. 12 har for Nattesæde en Gang modtaget en Advarsel og en Gang betalt 2 Rd. i Mulkt. Om en Maaned vil han betale 4 Rd. til Fattigkassen for den samme Forseelse.

- En Nattesædesag mod Værtshusholder P. Christensen i Vildersgade Nr. 18 udsættes dernæst til Vidneførsel.

- Da en Politibetjent forleden Aften indfandt sig i en Forretning i Beværtningen i Haven paa Østerbrogade Nr. 4, blev dan fornærmet af en Bryggerkarl fra Aldersro, som sagde til ham, at "man kunde jo ikke vide, om Betjenten ikke var kommen her for at stjæle". Da Betjenten derpaa forlangte Bryggerkarlens Navn opgivet, vovede denne Sidste at udgive sig for Jacob Davidsen, men dette forekom Politimanden mistænkeligt, og det viste sig da ogsaa, at Fyrens rette Navn var Anders Jacobsen. Da Dommeren fandt, at den af Bryggerkarlen brugte Fornærmelse var af en saadan Beskaffenhed, at den egnede sig til en høiere Straf, end den offentlige Ret kunde idømme, sluttede han Sagen og henviste den til videre Behandling ved et Kriminalkammer.

_______________

2den Afdeling. Assessor Sporon.

Lørdagen den 19de Oktober.

- Endelig faldt der idag Dom i Sagen mod Arbeidsmand Hans Petersen, som var tiltalt for at have for ting Tid siden overfaldet en Kone paa Kongens Nytorv, hvorved der foraarsagedes Gadeuorden. Dommen lød paa, at Hans Petersen skulde bøde 5 Rd. til Kjøbenhavns Kommunes Kasse.

- Vognmand Jens Thomsen var tiltalt for "Gadespærring", idet hans Folk havde ladet en itugaaet Renovationsvogn henslaa fra Middag til Aften paa "Kløvermarksveien". Politiet havde havt en Udgift af 1 Rd. for at faa Vognen kjoørt hen til den nærmeste Losseplads, og da Vognmanden refunderede Politiet dette Beløb, hævede Dommeren Sagen.

- Droskekudsk Christian Vilhelm Krane har forleden i 3 Kvarter ladet sit Kjøretøi henstaa ved Børsen, medens Hestene fik sig et Foder, og han selv diverterede sig ved at ligge i Bunden af Vognen og læse i en ny Roman. Da han ikke i Mindelighed vilde bøde 1 Rd. for denne Forseelse, dømtes han dertil.

- Under 1ste Oktober d. A. blev der ved Sundhedskommissionens Protokol givet Sadelmager Barnewitz et Tilhold om, at han inden 14 Dage skulde indføre nogle Forbedringer ved Latrinerne i sin Eiendom Nr. 7 i Christenbernikovstræde. Hr. Barnewitz har siddet dette Tilhold overhørig i et Par Dage, men hvis det viser sig, at Alt nu er i sin Orden, vil Sagen mod ham rimeligvis blive hævet.

- Gaardmand Johan Christensens Søn, Ole Johansen fra Herløv var forefunden i Besiddelse af 30 Potter Mælk, som ved Sundhedspolitiets Undersøgelse viste sig at være forfalskede med 10 pCt. Vand. Sønnen, som forhandler Mælken i Kjøbenhavn for sin Fader, indbetalte idag paa dennes Vegne 5 Rd. i Mulkt. og bad Dommeren om at maatte slippe for at komme i Avisen. 

- Slagtermester Lundell har af Politiet faaet Tilhold om, at han i Henhold til Plakaten af 11te Decbr. 1776 ikke maa udhænge Kjød udenfor sin Butik, saaledes at det rager ud over Fortovet. Dette Tilhold har han overtraadt og har derfor at modtage en Advarsel.

(Dags-Telegraphen (København) 21. oktober 1867)

Dommer Carl Georg Nicolai Vilhelm Sporon (1824-1890) var i 1846 blevet cand. jur., 1848 volontør i Justitsministeriet, 1852 kancellist, 1856 virkelig kancellisekretær, samme år fuldmægtig i ministeriets 2. departements ekspeditionskontor, 1856 assessor i Københavns Kriminal- og Politiret, 1871 i Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret. Han var siden 1856 gift med Antoinette Marie Christiane Berregaard (1834-1903).