02 april 2022

Russi Kabussi. (Efterskrift til Politivennen)

- Aarhuus, den 11te Januar.

For nylig har Aarhuus By mister en af sine Mærkværdigheder. I Hospitalet er nemlig ved Døden afgaaet den gamle gaadefulde Qvinde, som benævnedes "Russen" (almindelig kaldet Russi Kabussi.) Der lever vel endnu Enkelte her i Byen, som kunne mindes, hvorledes hun som en halvvoxen Pige, usselt klædt, kun istand til at frembringe uarticulerede Toner, i Begyndelsen af dette Aarhundrede af nogle Folk blev funden i den Syd for Byen liggende Marselisborg Skov. Hun blev bragt hertil, og har siden henlevet hele sit Liv i Aarhuus Hospital, med alle Kjendetegn paa en uhelbredelig Idiotisme, indtil hun nu er død, vistnok lidt over 70 Aar gammel. Hun var en qvindelig Caspar Hauser, dog staaende paa et lavere Trin af idiotisk Tilstand end denne; men medens vor geniale Landsmand, Prof. Eschricht, har paaviist, at denne Idiot var en Bedrager, saa kan Sligt ikke paasiges "Russen". Alle Forsøg paa at faae oplyst, hvem hun var og hvorfra hun kom, ere den Dag idag forblevne frugtesløse. Det er en Selvfølge, at Phantasien, der her har snabel en god Tumleplads, har været stærkt beskjæftiget med at opstille Formodninger. Grundet paa en Lyd-Lighed mellem hendes Udbrud og det russiske Sprog, antog man hende for at være landsat af et forbiseilende Skib fra det mægtige Kejserdømme mod Østen, og da de russiske Prindsers og Prindsessers sængseisagtige Ophold i Horsens frembød et Støttepunkt her, saa har man endogsaa i "Russen" villet se, om ikke En af selve Romanessernes Ætlinge, saa dog En af de gamle Bojarers Descendenter. En af vore Digtere - Carit Etlar, om vi ikke tage feil - , har endogsaa behandlet dette Stof, og mulig kan Mere i denne Retning forventes at ville komme frem. Maaskee er Forklaringen dog langt simplere, og "Russen", en stakkels Idiot, som hjerteløse Mennesker have villet stille sig af med ved at landsætte hende paa vore Kyster, har da her i vort gamle Kloster fundet et fredeligt Fristed, hvor hun, omgiven af christelig Kjærlighed, kunde ende sit mørke, taagefulde Liv

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende  11. januar 1868)


Hun blev formentlig landsat i 1825 ved Fløjstrup Strand. Blicher og Carit Etlar skrev noveller om hende og forfatteren Albert Tvilum omtalte hende i romanen "Peter Wilckens" (1951). Carit Etlars novelle om Sam Siver ("Dødsseileren") kan findes i "Skrifter af Carit Etlar". II. Bind, s. 219-246.

Klosteret ved Frue Kirke var ikke nogen Fattiganstalt. Det var en Stiftelse, hvori gamle Mennesker blev anbragte. Der var rent, hyggeligt og ordentligt. De gamle Beboere, mest Fruentimmer, levede der under gode Forhold. De strikkede, syede, snusede og passede deres Blomster. De kunde gaa ud saa meget de vilde, og besøgte da deres bekjendte Familier. Det Eneste, der kunde genere Beboerne, var, at der iblandt dem ogsaa fandtes enkelte Sindssyge. Men det var fredelige og stilfærdige Personer, der ingen Fortræd gjorde. Iblandt disse var der en stakkels Kvinde, som kaldtes Russi Kabussi. Hun var sindssyg og forstod ikke Dansk. Hun sagdes at være funden vankende om et Sted ved Stranden, og Ingen vidste hvem hun var, eller hvorfra hun skrev sig. Hun elskede Børn og var henrykt, naar Nogen kom og besøgte hende. Sin Tid tilbragte hun med at lege med Dukker. De andre Beboere vare gode imod hende, og hun selv var altid venlig og kjærlig. Der fortaltes forskjellige romantiske Ting om hende. Men Sandheden er den, at Ingen vidste noget om hende, andet end at hun var funden i hjælpeløs Tilstand og rimeligvis var sat i Land fra et fremmed Skib. Flere Sprogkyndige forsøgte at udfinde hendes Nationalitet, men det var forgjæves. At hun var Russer er kun Formodning.

- - -

Russi Kabussi. Hvordan den fremmede, sindssyge kvinde var kommen til Danmark vidste ingen med sikkerhed. Det mentes, at hun i hemmelighed var sat i land fra et russisk skib, og at hun var af fornem herkomst. Da hun var hjælpeløs, blev hun 1825 anbragt i Aarhus Hospital (klosteret). Det opklaredes senere, at hendes sprog var russisk, og at hendes navn var Doretsche Marguerite, men da hun var ganske sindssvag og aldrig lærte at gøre sig forståelig på dansk, kaldtes hun russen eller »Russi Kabussi«. Hun døde 3. januar 1868 (Statsvennen 1837, s. 140-41; A. St. 11.1.1868; E. Bodenhoff: Lyse Minder, 1915, s. 62-70; 111. Tidende 1918, s. 552-53; A. St. 24.6.1934; Aarhus Hospital i det tidligere Sortebrødrekloster, 1942, s. 31 f.). Hendes skæbne er benyttet som motiv af Carit Etlar i fortællingen "Sam Siver" (Aftenlæsning 1860, s. 1-21). Også Blicher har i novellen »Stodderkongen« behandlet hendes eventyr i en frit opfunden historie (St. St. Blichers Samlede Skrifter, XXVII, 1931, s- 154-69)-43. 

(Rasmus Nielsen: Aarhus i 1840erne. 1859)

Desuden en artikel i Illustreret Tidende nr. 39, (ukendt årstal) s. 553

01 april 2022

Ny Synagoge i Horsens. (Efterskrift til Politivennen)

Den nye Synagoge i Horsens. Da den jødiske Menighed i Horsens hidtil kun havde havt leiede og mindre bekvemme Localer til Bedehuus, fik den, hedder det i "Horsens Avis". i Aaret 1865 efter given Anledning fra Uhrmager M. J. Levys Side af den der i Byen fødte, men senere til Kjøbenhavn overflyttede Grosserer Zander J. Levy Tilsagn om tusinde Rd. som Bidrag til Opførelsen af et Bedehuus. Da Sidstnævnte imidlertid kort efter afgik ved Døden, og der intet Skriftligt forefandtes desangaaende, vare samtlige Arvinger desuagtet strax beredvillige til at efterkomme den Afdødes dem ikke ubekendte mundtlige Tilsagn, og den lovede Capital blev derpaa indbetalt til Samfundets Kasse. Da denne Kapital imidlertid var utilstrækkelig til Opførelsen af et Bedehuus, besluttede den afdødes i Horsens boende 4 Sødskende, Kjøbmand Z. J. Levy, Hr. M. J. Levy samt Frøkenerne Frederikke og Goldeline Levy, at overtage Opførelsen af Samme, til Minde om deres heri Byen afgangene Forældre, hvilken smukke Beslutning de strax satte i Værk. I Farvergaden kjøbtes en Grund, og efter Civilingenieur J. Clausens Tegning en Plan opførtes i Sommerens Løb en smuk Bygning i ovenomtalte Øiemed. Bygningen, der bestaaer af 2 Etager med et fremspringende Parti, i hvilket Indgangen til bedesalen findes, er opført i en særdeles smuk orientalsk Stiil. Hele øverste Etage er indrettet til Bedesal, medens nederste Etage er bestemt til Fribolig for Menighedens Kirkebetjent. Udvendig over Indgangen har Menigheden ladet indsætte en sort Marmortavle der bærer følgende Inscription: "Til Guds Ære og hans Navns Forherligelse, til Minde om dens hedengangne Forældre Isaac og Jeannette Levy, opførte i Aaret 1867 de fem Sødskende Zacharias, Moses, Zander, Frederikke og Goldeline Levy dette Bedehuus, som de ved Gavebrev af 1ste November 1867 skjænkede det mosaiske Troessamfund i Horsens Kjøbstad, der i taknemmelig Paaskjønnelse heraf opsatte denne Tavle". Indvendig over Indgangsdøren til Bedesalen læses: "Opført i Aaret 1867 i Kong Christian den Niendes fjerde Regjeringsaar". Bedesalens indvendige Udstyrelse og Forskjønnelse er luxurieus og særdeles smagfuld, saa at det Hele gjør Bygmesteren megen Ære. Til Udstyrelsen, der tildeels er bestridt ved frivillige Bidrag af Menighedens Medlemmer, have Z. J. Levy og Brødrene M. J. Levy end yderligere bidraget ikke saa Lidet. Nogle udenfor Menigheden Staaende, af hvilke imidlertid de Fleste ere udgaaede fra den, have skjænket tildeels kostbare Gjenstande. Bekostningen ved selve Bygningens Opførelse udgjør omtrent 8000 Rd., hvori ogsaa er indbefattet den indkjøbte Grund. Det under lste Novbr. f. A udstedte Gavebrev til Menigheden indeholder den Bestemmelse, at Bygningen, i Tilfælde af, at den mosaiske Menighed enten skulde opløses, eller man ikke vilde benytte Bygningen efter dens Bestemmelse skal overgaae til at være en Stiftelse for værdige Trængende af Horsens under Communalbestyrelsens Bestyrelse Den høitidelige Indvielse, der skulde være foretagen af Overrabbineren, Dr. Wolff, blev forhindret paa Grund af Vinteren, men paa den til Indvielsen bestemte Dags Aften (den 21de Decbr.) blev Bedesalen imidlertid tagen i Brug med en høitidelig Gudtjeneste, til hvilken hele Menighedens saavel ældre som yngre Medlemmer havde indfundet sig. Om Aftenen blev der, som en smuk Slutsteen paa Høitideligheden, ved tvende Medlemmer overrakt de ovennævnte fire Sødskende en Taksigelsesadresse fra Menigheden.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. januar 1868)


Synagogen i Farvergade 6 blev indviet d. 27. december 1867. På artiklens udgivelsestidspunkt levede 41 procent af alle landets jøder i provinsen. De knap 1600 daværende danske jøder bragte bl. a. den seneste mode til købstæderne og den nyeste teknologi til et landbrug i hastig udvikling. Fredericia, Randers og Aalborg havde større jødiske befolkningsgrupper med egne synagoger. Der var jødiske slagtere, bagere, møbel- og spritfabrikanter, men typisk arbejdede danske jøder inden for handel, hvor de benyttede sig af deres internationale forretningsforbindelser. De adskilte sig mest gennem fremmedklingende efternavne, deres religiøse handlinger, deres gang i synagogerne, og ved at de blev begravet på jødiske begravelsespladser. Mod slutningen af 1800-tallet trak mange ligesom andre til København. I dag er der bevaret synagoger uden for København i Faaborg og Horsens. Synagogen  blev brugt indtil 1897 og overgik derefter til "De fem Søskende Levys Stiftelse" (der var kun fire, samt den dengang afdøde brør Zander Levy).

Civilingeniøren Jens Christian Clausen (1835-1886) var uddannet i Nordtyskland, og havde boet siden 1859 i Horsens. Udover hans historicistiske synagoge stod han bag adskillige andre bygninger i Horsens, bl. a. Arbejdernes Byggeforenings 5 bygninger (1876). Han var medstifter af Arbejderforeningen, Arbejdernes Byggeforening samt Håndværkerbanken i 1871

Kirurgisk Akademi. (Efterskrift til Politivennen)

Det forrige kirurgiske Akademies Bygning har, hedder det i "Ugeskrift for Læger", som det vil være en stor Deel af Læserne bekiendt, i Løbet af de sidste Aar faaet ikke ubetydelige Udvidelser, der, saavidt vides, ikke før have været omtalte i Pressen, men som fortjene at nævnes som Beviis paa, at man i visse af de Kredse, der have Indflydelse paa Underviisningen, ikke savner aabent Øie for de Krav, Tiden stiller.

Den første Udvidelse, der allerede er nogle Aar gammel, er en toetages Bygning med Facade mod Gaarden (og den forhenværende Have) og med Bagside mod det katholske Capel. Her findes i Stueetagen de Studerendes Dissectionsstue, paa første Sal Arbeidslocaler for Lærerne og de Viderekomne. De sidstnævnte Rum staae i bekvem Forbindelse med de tidligere bestaaende og endnu i Brug værende anatomiske Aideidsværelser ved Siden af den store Høresal; men de ere som hele denne Bygning i det Hele taget vel indskrænkede.

I enhver Henseende rummeligere og fuldstændigere udstyret er det i den allersidste Tid fuldførte physiologiske Laboratorium. Dets brudte Hovedfacade ud til Gaarden vender mod Nord, Bagsiden mod Bygningerne i Blancogade, hvorimod Bygningens østlige Ende med 4 Fag vender ud imod Fødselsstiftelsens Tørreplads og de tilstedende Haver. Man føres ind i Bygningen ad en større Dør paa Midten, hvorfra en bred Trappegang fører ned i Kjælderen og op i Etagerne. Planen for Anlæget af de nederste Etager er væsentlig en Tvedeling, overeensstemmende med de tvende Hovedretninger i den nuværende experimentelle Physiologi, den physiske og den chemiske. I Kjælderetagen til høire findes et Værksted til Forfærdigelse af de mange Apparater, som blive nødvendige ved Undersøgelserne, og som ikke kunne udføres uden stadig Vejledning og Experimentering. Ved Siden af samme ligge Localerne til Opbevaring af levende Dyr (Hunde, smaa Marsvin, Frøer), med de dertil særlig construerede Kasser og endelig et Værelse til Respirationforsøg og Gasanalyser. I den med denne Kjælderhalvdeel paa begge Sider ved Trapperne og ved et Talerør forbundne Halvdeel af Stueetagen findes 3 Værelser. Det større tjener baade til Arbeidsværelse for Læreren og til Opbevaring af en Mængde finere Physiske Apparater og Instrumenter, baade tjenlige til videnskabelige Undersøgelser og til Demonstrationer for de Studerende. Saagodtsom alle disse Instrumenter og alle Apparater til physikalske, chemiske og vivisectoriske Undersøgelser ere anskaffede i de sidste 3-4 Aar, for en stor Deel samtidig med den nye Bygning Opførelse. Et mindre Værelse ved Siden af Lærerens Arbejdsværelse er bestemt til de finere Undersøgelser over Nervernes og Musklernes electriske Forhold osv., og et lignende paa den anden Side af Arbejdsværelset er bestemt til Operationsværelse ved Forsøg paa levende Dyr. I Kjælderetagen tilvenstre findes et med et stort Ildsted og Afdampningsskabe i Vinduerne forsynet Arbeidslocale til større og med styg Lugt forbundne chemiske Arbeider; her findes tillige Køleapparatet til destilleret Vand, en stor Vadsk o. desl. Ved Siden heraf findes et lille Værelse til Opbevaring af chemiske Materialer, Glas osv. og et Opholdsværelse for Opsynsmanden. Ved den østlige Ende af denne Deel af Kjælderetagen er der en Udgangsdør til en lille Gaard med et Kaninhuus. I den til denne Side af Kjælderetagen svarende Deel af Stueetagen findes et rummeligt og lyst chemisk Laboratorium til Brug for de Studerende, i enhver Henseende hensigtsmæssigt og bekvemt indrettet; ved Siden af dette store Arbeidslocale, skilt fra samme ved en Forstue, findes et mindre Værelse til Vægte, Titreringsapparater og sjeldnere Præparater. 

Hoffotograf Lars Peter Elfelt, Lars Peter (1866-1931): Lærer og studerende i buet rum. Kirurgisk akademi. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. Auditoriet som det formentlig så ud i 1868, og stadig ser ud.

- Første Sals høire Halvdeel indtages af Auditoriet. Her er Plads til over 100 Studerende; Bænkenes og Bordenes Høide er afpasset saaledes, at ingen af Tilhørerne behøver at rejse sig for at see, hvad der foregaaer ved Kathedret; Høresalen er ligesom de andre Rum, hvor der er Brug derfor, forsynet med Gas og Vand; den kan med Lethed gjøres fuldkommen mørk, saaledes som det behøves ved de Forsøg, ved hvilke Lysreflex skal benytte: Kathedret er tillige indrettet saaledes, at det kan benyttes som chemisk Arbejdsbord, der er forsynet med alle fornødne Reagenser, og det er ved sit dobbelt elektrisk redning sat i Forbindelse med det i Stueetagens store Arbejdsværelse opstillede galvaniske Batteri og det, som dertil hører, saa at den idelige Bæren frem og tilbage og den besværlige og tidsspildende Opstilling af Apparater er betydelig lettet. For de Studerende er der ved en Bagtrappe med egen Indgangsdør sørget for en særskilt Adgang til Høresalen. Den anden Halvdeel af første Sal indeholder et stort og et med samme forbundet mindre Værelse, begge bestemte til mikroskopiske Øvelser og optiske Forsøg. Med Hensyn til det førstnævnte Formaal er der her hensigtsmæssigt anbragt Borde i Vindueskarmene, saaledes at Laboranter i to Rækker bag ved hinanden have godt Lys. Et tredie, mindre Værelse ved Siden af disse indeholder den for de medicinske Studerende bestemte pharmakologiske Samling og tjener til Aftrædelsesværelse for Læreren i Pharmakologi, som nu ogsaa holder sine Forelæsninger i den nye Bygning. - Paa anden Sal finder man alle de mange til den sammenlignende Anatomi og Physiologien henhørende Skeletter og Spirituspræparater, som før vare sammendyngede i Kjælderen under Universitetsbygningen, opstillede i systematisk Orden i passende Skabe med tydelige Paaskrifter. Kun de store Skeletter, som her vilde optage for Megen Plads, ere hensatte i det nye zoologiske Museums Bygning (i Krystalgade), hvor de da ogsaa nok saa meget have hjemme. desuden er der i denne Etage endnu et Par tomme Rum, bestemte til Bolig for en eventuel Medhjælper, nærest ved den Physiologisk-chemiske Undervisning.

Hele Bygningen, hvis Indretning her kun er ganske flygtigt skizzeret, bærer Overalt Præg af at dens Opførelse og Udstyrelse er ledet med stor Sagkundskab og praktisk Sands i de Retninger, hvorpaa det ved saadan Leilighed kommer an. En Mængde tilsyneladende smaa, men i Virkeligheden betydningsfulde Ting, som man finder hist og her, vidne om det Overblik og den Grundighed, hvormed Sagen er gjennemtrængt fra først af, og hvorved det er lykkedes paa et forholdsviis lille Rum at faae samlet et meget stort og efter Omstændighederne let haandterligt Apparat. Men der er endnu en Ting, som Betragtningen af denne nye Bygning, hvortil der af den sparsommelige Rigsdag er bevilget et Beløb af 26,000 Rd., kan godtgjøre, nemlig at en enkelt Mands kraftige Villie, naar den ledes af en paa grundig Kundskab støttet, sikker Overbeviisning, i faa Aar kan udrette mere end famlende Tilløb og lunkne Bestræbelser i hele Aartier.

Det nye physiologiske Laboratorium er for største Delen allerede traadt i Virksomhed ved Begyndelsen af det nys sluttede Underviisningshalvaar; kun de chemiske Øvelser ere foreløbig udsatte, men ville sandsynligviis blive paabegyndte den 1ste februar 1868.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. januar 1868).

En farlig Seilads. (Efterskrift til Politivennen)

I Onsdags i forrige Uge, skriver "Thisted Avis", befandt sig en Fiskerbaad paa Havet udfor Vorupøer, omtrent 200 Favne fra Land, med kun ringe Udsigt til at komme gjennem Brændingen, da Søen, uagtet Veiret var stille, gik meget høit. Mandskabet i Baaden tog Seilene ind og lagde op paa Aarerne for at afvente det gunstigste Øieblik til at slippe iland. Det syntes ogsaa kort efter, som om Bølgebevægelsen aftog, og Baaden styrede da gjennem Brændingen med al mulig Kraft, men umiddelbart derefter fulgte et nyt "Lag", der indhentede den, og en Braadsø gik over den. Imidlertid kom Baaden paany tilsyne, og skjøndt Agterrummet var fyldt med Vand, kunde Mandskabet arbeide sig frem med de forreste Aarer, hvilket nu var deres eneste Udvei. Da de Tilstedeværende paa Stranden ikke vare mandsstærke nok til at bringe en af de store Baade i Vandet og ile dem tilhjælp dermed, afventede de med den største Spænding, hvad der vilde skee. Dog holdt Baaden sig endnu, men det var øjensynligt, at det vilde være forbi, saasnart der atter kom en større Sø. En saadan udeblev desværre ikke længe, hvorpaa Baaden kæntrede omtrent 10 Favne fra Land. Heldigviis havde de faa Mennesker, som paa Stranden vare Øienvidner dertil, Aandsnærværelse nok til at gribe noget Reb fra de andre Baade og ved Hjælp deraf lykkedes det dem, da Mandskabet holdt sig oppe ved Baaden og Aarerne, ved forenede Anstrengelser at bringe alle fem Fiskere paa det Tørre. Baaden flyttedes ikke længe efter op paa Kysten med Kjølen i Veiret og et Hul i Siden, medens Fangsten af Fisk og Redskaberne blev opsamlede langsmed Stranden. Efterat have faaet en "Hjertestyrkning" begav de reddede Fiskere sig hjem til Søndre-Vorupøer til deres Familier, der ikke anede den Livsfare, for hvilken deres Forsørger havde været udsatte.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 6. januar 1868)

Kjøbenhavns Tjenestepigehjem 1867-1877. (Efterskrift til Politivennen)

En af de almindeligeste klager i vore Dage er vistnok den gjensidige klage, der lyder over Tyendeforholdet. Paa den ene Side anke Herskaberne over, at Tjenestepigerne ikke længer tilfredsstille deres Fordringer, og skifte dem derfor ofte, hyppigst i Utide, og for ringe Aarsagers Skyld; paa den anden Side have Tjenestepigerne faaet Fordringer til Livet, der ikke kunne tilfredsstilles og derfor volde hyppige Skiftninger fra deres Side, for at opnaae noget Bedre. Følgen heraf bliver, at vort gamle halvaarlige Tyendeforhold næsten ikke mere existerer, og at Tjenestepigerne i de fleste Tilfælde fæstes paa en Maaned, uden Hjælp i Sygdom, udsatte for Alt. Ude af sin Tjeneste, uden Støtte, uden Hjem her i Byen, er hun blottet for Alt, udsat for de største moralske Farer og Fristelser.

Vi bør imidlertid mindes, af hvilken Vigtighed denne klasse er for Samfundet. I vort Hjem betroe vi Alt til den, vort hele Liv ligger aabent for den, til den betroe vi det Bedste, vi eie, vore Børn. Og for det store Samfund er det denne Stands Betydning, at det er fra den, at Haandværkeren, Arbejderen, Folkets store Masse henter sig sin Hustru, Moderen til sine Børn, den kommende Slægt! Heri ligger en alvorlig Opfordring for os til at kæmpe mod de Farer, der omgive den unge Tjenestepige i hendes Tjenesteledighed, at søge at bevare hende uskadt for vore Hjem og for Fremtidens Slægt!

Drevne af de sørgelige Erfaringer, vi have gjort, have Undertegnede derfor besluttet, om vi kunde finde Bistand, at oprette el Hjem for Tjenestepiger, hvor de kunde søge hen under deres Tjenesteledighed, blive optagne mod ringe daglig Betaling, og derhos blive sysselsatte, til en ny Tjeneste kunde anvises dem. I dette Hjem vilde der ikke blive taget Hensyn til Religionsbekjendelsen, men der vilde blive strengt vaaget over, at Ingen bliver optaget, der ikke kan fremvise Vidnesbyrd for at have tjent og for sædelig Opførsel. For at lette Pigerne Adgang til at faae Tjeneste, ville vi arbeide for, at Husmødrene kunne fæste dem der.

Vinder dette vort Forehavende Tilslutning og Fremgang, da er det vort Ønske dermed at kunne forene et Sted, hvor Tjenestepigerne, der ønske det, kunde samles om Søndagen, for at arbeide paa deres Klæder og blive underviste ved Samtale eller Oplæsning, der passer for deres aandelige Udvikling, og maaskee en Opdragelsesanstalt for vordende Tjenestepiger fra det 14de Aar.

Med dette for Øie henvende vi os til enhver Moder, der er saa lykkelig at kunne beholde sine Børn i sit Hjem, til enhver Qvinde, der ikke behøver at forlade Hjemmet for at tjene blandt Fremmede, til enhver Mand, der vil modarbeide Fordærvelsen, der griber om sig, - med Bøn om, at de ved deres Bidrag, smaa eller store, een Gang for Alle eller aarlige, ville sætte os istand til at begynde vort Foretagende. Vi bede dem betænke, hvilken Lettelse det vil være for Forældres Sind, der sende deres Døttre ud at tjene, hvilken Betryggelse det vil være for dem at vide, at der vil være et Sted, der kjærligt aabner sig for dem, naar de staae uden Tjeneste, der vil vaage over dem med kjærligt Alvor, til hvilket de altid ville kunne tye i de Timer, der staae til deres Raadighed, og der tinde et Hjem, de saa ofte og dybt maa savne!

Vi henvende os derfor trestig til den christne Menighed og til Enhver i den, der besidder et christeligt Sind og et kjærligt Hjerte, til Enhver, der vil tjene Gud i at kæmpe mod det Onde, Neden og Fordærvelsen, med Bøn om at staae os bi med Bidrag og personlig Hjælp.

Kjøbenhavn den 20de Septbr. 1866.

Elisa Falkenskjold, Hauserpladsen 16.
Josephine Schneider,  Nørrebroes Skolegade 2.
Lauritz H. Schmidt, Præst ved Frederiks Hospital.

(Fædrelandet 28. september 1866).

Hjemmet åbnede den 1. januar 1867 i Østergade 52 (nu Illum), mellembygningen og blev senere på året flyttet til Store Kongensgade 90, (Frederiks Kirkeplads). Sidstnævnte bygning er nedrevet, den nuværende er fra 1880.


Kjøbenhavns Tjenestepigehjem 

har i Halvaaret fra den 1ste Januar til 1ste Juli 1867 været benyttet af 42 Piger, der alle derfra have faaet passende Tjenester. 

I samme Tidsrum have Udgifterne været ialt 385 Rd. 1 Mk. 12 Sk., deraf 45 Rd. 5 Mk. 12 Sk. til Indjøb af noget Inventarium.

[Herefter følger en liste over indkomne bidrag]

Idet vi takke for den Hjælp, der alt er ydet os til at fremme Sagen, saavel i Gaver, aarlige Bidrag, Dhrr. Redaktørers velvillige Optagelse as vore Bekjendtgjørelse, som i den Beboelse Indenrigsministeriet har overladt os for en billig Leie, tillade vi os at henledt Opmærksomheden paa, at enhver af undertegnede Bestyrelse med inderlig Tak fremdeles modtager, hvad kjærlige Hjerter ville yde til Anstaltens Udvidelse.

Kjøbenhavn, den 1ste Juli 1867.

Elisa Falkenskjold, Hauserplads 16.
L. H. Schmidt, Præst ved Frederiks Hospital.
G. F. Borch, dr. med., Store Fiolstræde 17.
C. H. Boldt. Kassserer, Dosseringen 8.

(Dags-Telegraphen (København) 23. juli 1867).


Notits i Fædrelandet 6. november 1867 hvori der berettes om de første måneder af hjemmets eksistens.

En gang om ugen fik pigerne vejledning i syning. Og blev ellers sysselsat med vask og anden husgerning.

Beretning om Kjøbenhavns Tjenestepigehjem

2det Aars Virksomhed.

I det forløbne Aar er en Væsentlig Forandring foregaaet med Hjemmets hele Indretning, en Forandring, ved hvilken vi haabe at være satte istand til paa en fyldigere Maade at naa Anstaltens Formaal, nemlig at yde arbeidsløse, svage og fortabte Tjenestepiger et Tilflugtssted, i hvilket de kunne finde passende Beskjæftigelse, og hvorfra de ved Bestyrelsens Hiælp kunne gaa ud i  Tjenester afpassede efter deres Evner og Anlæg.

Medens Pigerne nemlig tidligere bleve tingede i Kost hos Vadskeribestyrerinde Madam Larsen, hvem Tilsynet med Pigerne og deres Beskjæftigelse paalaa, har Hjemmets Bestyrelse fra den 1ste August 1868 selv overtaget bemeldte Vadskeri samt den hele Økonomi under personlig Ledelse af medundertegnede Frk. Falkenskjold efterat have erhvervet den hertil nødvendige tekniske Assistance samt anskaffet det fornødne inventarium. Fordelen ved denne Forandring har navnlig været den, at det derved er blevet muligt at gjennemføre kontrollen med Pigerne under deres Ophold i hjemmet langt nøiagtigere, at udvikle deres Sands for Orden, Flid og Renlighed og i det hele taget at paavirke dem paa en saadan Maade, at de kunne gaa ud derfra ikke alene styrkede i fysisk Henseende, men ogsaa med en saadan Erindring om deres Ophold i hjemmet, at de ere sig bevidste, at de her ville finde et sikkert Tilflugtssted, hvis de atter skulde blive truede af Nød, som de ikke selv have forskyldt.

Endelig have vi haabet ved Vadskeriet at kunne skaffe hjemmet en Forøgelse i dets Indtægter, en Forøgelse, hvortil det høilig trænger forat kunne udvide sin Virksomhed; vi tillade os derfor ogsaa, idet vi fremsende denne Aarsberetning, paany at anbefale Stiftelsen til Publikums fortsatte og forøgede Velvillie. Bestræbelserne forat modarbeide og formindske den heri Byen overhaandtagende Nød og Elendighed har jo navnlig fundet sit Udtryk i den Sætning, at hjælpen skal komme ikke alene paa rette Sted men ogsaa i rette Tid, saaat man ved hjælpen forebygger en dybere Synken og sætter den Paagiældende istand til at arbeide sig iveiret. Men den som vi søge at yde den fattige Tjenestepige, er netop af denne Beskaffenhed, idet vi stræbe efter at hjælpe hende, medens det endnu er Tid, og herved at forebygge, at hun i sin Nød griber til sørgelige Udveie og synker. Maatte derfor forøget Interesse for Sagen sætte os istand til at udstrække hjælpen til endnu flere.

Hjemmet har i 1868 været besøgt af 182 piger (i 1867 af 95), heraf 14 i januar, 15 i februar, 13 i Marts, 15 i April, 18 i Mai, 14 i Juni, 14 i Juli, 17 i August, 12 i September, 14 i Oktober, 17 i November og 19 i December.

Som Følge af den omtalte Forandring paa Regnskabet for det forløbne Aar nødvendigt falde i 2 Afsnit, før og efter den 1ste Auguft, hvilken Dag Bestyrelsen selv overtog Vadskeriet og Økonomien. 

(Herefter følger regnskab, liste over bidragydere m.v.. Fra beretning om hjemmets første år.


- Kjøbenhavns Tjenestepigehjem har i 1868 fortsat sin Virksomhed med al yde arbejdsløse, svage og forladte Tjenestepiger et Tilflugtssted, hvor de kunne tinde passende Sysselsættelse, indtil de ved Bestyrelsens Hjælp kunne faae Tjeneste andetsteds. For at naae dette Formaal paa en fyldigere Maade har Hjemmels Bestyrelse fra 1ste Aug. f. A. selv overtaget det Vaskeri, hvori Pigerne sysselsættes; det er derved blevet muligt at føre et bedre Tilsyn med de i Hjemmet optagne Tjenestepiger og bedre at udvikle deres Sands for Orden, Flid og Renlighed. Bestyrelsen nærer tillige det Haab gjennem Vaskeriet at faae forøgede Indtægter, hvorved del kan blive muligt at give denne Virksomhed, der vistnok fortjener den største Paaskjønnelse og kraftig Støtte, et større Omfang. Vaskeriets Ledelse er overtaget af Frk. Elise Falkenskjold. - Hjemmet har 1868 været besøgt af omtrent dobbelt saamange Piger som i 1867, nemlig 182; dets Indtægt har været 2605 Rdl., hvoraf 1382 Rdl. i Aarsbidrag , 426 Rdl. i Bruttoindtægt af Vaskeriet og 711 Rdl. Beholdning fra forrige Aar; dets Udgift har været 1795 Rdl , hvoraf 450 Rdl. til Indkjøb af Vaskeriinventariet; dets eholdning ved Aarets Udgang var derefter omtrent 800 Rdl. Bestyrelsen bestaaer af Frk. Falkenskjold, Pastor L. H. Schmidt, Dr. med. Borch og Kasserer T. P. Thomsen.

(Fædrelandet 27. marts 1869)


Kjøbenhavns Tjenestepigehjem Det er en Kjendsgjerning, at det er ulige lettere at skaffe Hjælp og Understøttelse til den Faldne end til den, som under Modgangens Tryk har formaaet at holde sit Rygte uplettet, men som omsider i sin Fortvivleise og Nød tyer til Andres Bistand og trygler om en Haandsrækning. De Mange, som med Nidkjærhed virke for at føre den faldne Mand og Kvinde eller det vanartede Barn tilbage paa den rette vei, ville netop allerbedst ofte have havt Leilighed til at sande Rigtigheden af disse Bemærkninger. Det ligger imidlertid i Forholdenes Natur, at det er lettere at fyldestgjøre den Opgave at skaffe Hjælp til de Personer, som vise Anger over et tidligere lastefuldt Levnet, om ikke af den Grund, at en vis sygelig Følelse som oftest er raadende overfor den, der lover Bod og Bedring, medens man synes at glemme den pletfri Svage, som i lige høi Grad trænger til at støttes, - saa dog fordi disses Antal heldigvis altid er langt større, og Midlerne desaarsag ikke strække til at hjælpe Alle dem, der med lige Ret burde hjælpes. Det vundne Resultat kan maaske ogsaa for en overfladisk Betragtning synes bedre, naar man kan meddele, at saa og saa Mange ere ved godgjørende Menneskers Bidrag bragte til at føre et ordentligt, dadelfrie Levnet, end naar Beretningen kort og godt gaaer ud paa, at det er lykkedes at forhindre, at en Flok unge Piger eller forældeløse Børn have skeiet ud, idet man i deres øieblikkelige Nød tog dem under Armene og paa en haandgribelig Maade gav dem Bevis ihænde for, at naar Nøden er størst, er Hjælpen nærmest.

Besjælede af Ønsket om at udrette noget Godt for arbejdsløse, svage og forladte Tjenestepiger, nemlig ved at yde dem et Tilflugtssted, i hvilket de kunde finde passende Beskæftigelse, og hvorefter de kunde gaa ud i Tjenester, afpassede efter deres Evner og Anlæg, udsendte for omtrent 2 Aar siden Frøken Elisa Falkenskjold, Pastor L. H. Schmidt og dr. med. G. F. Borch en Opfordring til at give Bidrag til Oprettelse af et Tjenestepigehjem, og Tanken fandt saa megen Understøttelse, at man kort efter kunde begynde Virksomheden. Man tingede oprindelig Pigerne i Kost hos en Vadskeribestyrerinde, som førte Tilsyn med Pigerne og havde Ret til at benytte dem til sit vaskeri. Paa denne Maade gik det indtil 1ste August f. A. Selskabet hjalp i den Tid 193 Piger, og man havde ingen speciel Grund til at være misfornøiet med Tingenes Gang, men man kom ikke til nogen absolut Klarhed om de forskjellige Individers moralske Forhold, da den Tilsynshavende jo ikke var knyttet til Tanken med de samme Baand som Bestyrelsen. Ved den nævnte Tid fratraadte hun efter eget Ønske, og det gjaldt nu om at finde en Personlighed, til hvem man med Tryghed kunde betro Sagen. Man søgte og søgte, den Ene meldte sig efter den Anden, men Ingen fyldestgjorde de Betingelser, som Bestyrelsen troede at burde stille. De to mandlige Medlemmer af Bestyrelsen vare ligefrem fortvivlede over at skulle opgive Sagen; da gav Frøken Falkenskjold et Tilsagn, som i samme Øieblik bragte Fortrøstningen tilbage. "Skaf mig en passende Leilighed," udbrød Hun, "saa at jeg kan have mine Piger hos mig, og jeg vil selv paa mine gamle Dage overtage Styrelsen." I en Bygning i store Kongensgade, som efter vor Tids Begreber maa kaldes en Rønne, fandt man en Række værelser, hvor Gulvene paa første Sal dannede lutter Skraaplaner, og hvor en voxen Mand ikke kunde staa opret under Bjælkerne, men der var Plads inde og ude, det var nok, og en af de sidste Dage af Juli Maaned f. A. forlod den gamle Dame, som under hele sit tidligere lange Liv havde havt Hygge, Fred og Ro, først i Forældres og siden i sit eget Hjem, sin venlige mangeaarige Bolig og drog ind i den nye. Kun en Betingelse havde hun opstillet, og det var den, at hendes aarlige faste Indtægt skulde indflyde i Tjenestepigehjemmets Kasse; "jeg vil leve med mine Piger, som jeg finder for godt, og agter nu og da som tidligere at glæde mig i Theatret eller paa lignende Maade; bliver her lidt tilovers, skal det være til Gøde for Anstalten, thi jeg har altid brugt, hvad jeg havde at leve for, og særligt Regnskab vil jeg ikke føre"

Hvad har hun, den svage Kvinde, som aldrig tidligere var kommen i Berøring med Omverdenen, udrettet? Spørg hendes Piger og se paa dem, hvor deres Øine lyse af inderlig Kjærlighed, naar de fortælle Dig om den forunderlige, paa engang saa blide og strenge gamle Dame, som kunde skænde over Forsømmelighed, saa det havde baade Fynd og Klem, og som fordrede strengt og vedholdende Arbeide fra den aarle Morgen til den sildig Aften, men som kunde se paa sine Piger med saa milde, eiegode Øine og tale med dem paa en for dem saa forstaaelig Maade - en Gave, som maaske faa eller Ingen besidder som hun - at hun idelig og idelig maatte minde Pigerne om, at de maatte fæste sig bort i Løbet af en Maaned, da Opholdet efter Bestemmelsen ikke maa vare længere. Eller gaa en Dage ud i Hjemmet og se paa de mange tilfredse Ansigter. Det er Vask og Strygning hver Dag, Søndag undtagen; der skal arbeides flittigt, mindre fordi det er dyrt at leve og Indtægterne kan ere smaa, end fordi en af Hovedopgaverne er at vænne Pigerne til Flid og Arbeidsomhed. Hvad faa Husmødre med en mangeaarig Øvelse i at omgaaes Tjenestefolk kunne faa bestilt i en Dag, udrettes her med Liv og Lyst og lidt til endda. Eller se derud en Helligaften, naar den gamle hvidhaarede Dame sidder omgiven af sine Piger, baade nuværende og tidligere, som længes efter al høre hendes Stemme og se hendes kjærlige Ansigt, og Du vil kunne faa et Begreb om Sandheden af de Ord, som findes i Bestyrelsens Beretning: "det er blevet muligt at udvikle Pigernes Sands for Orden, Flid og Renlighed og i det Hele taget at paavirke dem paa en saadan Maade, at de kunne gaa ud herfra ikte alene styrkede i fysisk Henseende, men ogsaa med en saadan Erindring om deres Ophold i Hjemmet, at de ere sig bevidste, at de der ville finde et sikkert Tilflugtssted, hvis de atter skulle blive truede af Nød, som de ikke selv have forskyldt. Men gaa saa ikke bort, før Du har lagt en Sten til værket, og opsæt det ikke, thi det gjælder om at hjælpe ikke alene paa rette Sted, men ogsaa i rette Tid; det lider jo mod Aften og hvem skal engang - det ske sent - være hendes Afløser? m. s.

(Dags-Telegraphen 31. maj 1869)


Ifølge beretningen fra 3. virksomhedsår var hjemmet besøgt af 95 piger i 1867, 182 i 1868 og 200 i 1869.


- Kjøbenhavns Tjenestepigehjem har i 1869 været besøgt af 200 Piger. De Piger, der ere udgaaede derfra, ere blevne anbragte i passende Tjenester med Undtagelse af 1, der afgik ved Døden, og 1, der bortfjernede sig fra Hjemmet. Vadskeriet har givet Hjemmet det betydelige Overskud af 419 Rdl , idet Indtægten var 1513 Rdl. og Udgiften 1094 Rdl. Tjenestepigehjemmets samlede Indtægt var 1064 Rdl., hvoraf Bidrag een Gang for alle 760 Rdl. og Aarsbidrag for 1869 609 Rdl. Dets Udgift var 961 Rdl. og der fremkom saaledes et Overskud af 913 Rdl. Dets Formue udgjorde ved Aarets Slutning 1710 Rdl.

(Fædrelandet 19. februar 1870 1869)


I 1870 fik hjemmet 1500 rigsdaler af Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn i anledning af et jubilæum. Frk. Falkenskjold der efterhånden var en aldrende kvinde, blev i 1871 afløst som forstanderinde af enkefru Lund. Hjemmet blev i 1871 besøgt af 203 piger som i gennemsnit tilbragte seksten dage der.


Kjøbenhavns Tjenestepigehjem. Denne Stiftelse adskiller sig væsentlig fra de andre saakaldte Tjenestepigehjem og Tjenestepigeskoler derved, at den ikke har sat sig til Formaal at uddanne Tjenestepiger, men snarere maa kaldes et Asyl for Piger, idet den midlertidig optager saadanne Piger, der enten som Rekonvalescenter træde ud af et Hospital eller af anden Grund uden egen Skyld ere blevne tjenesteledige og ikke have noget andet Sted at ty hen. I de 6 Aar, pigehjemmet nu har bestaaet, har det ifølge den nu udgivne Beretning om det 6te Aars Virksomhed modtaget over 1000 Piger, og mange af disse ere vist herved blevne reddede fra Elendighed og Vanære, idet de her have fundet et Tilflugtssted netop paa den Tid, de mest trængte dertil, ligesom god Anvisning og Vejledning har aabnet deres Øine for deres sande Vel og Arbejdets Betydning. Netop i vore Dage, da mange forførende Stemmer, idet de tale om jordisk Nydelse og Herlighed, søge at giøre de lavere Stillede misfornøjede med det ringere Arbeide og afmale det at tjene som noget Tungt og det at lyde som noget Trykkende, og da man mærker de sørgelige Følger af, at Baandene brydes, ikke mindst for de Tjenendes Vedkommende, vil Alt, hvad der kan gjøres for at imødegaae hine Forførere, gavne hele Samfundet. (D.-T )

(Nykjøbing Avis (Nykøbing S) 27. februar 1873).


Kjøbenhavns Tjenestepigehjem. Blandt de i de senere Aar oprettede Stiftelser, der have til Hensigt at tage sig af de kvindelige Tyende, have nogle stillet sig til Opgave at uddanne Tjenestepiger. I Modsætning til disse har Kjøbenhavns Tjenestepigehjem sat sig til Formaal at skaffe saadanne Piger, der uden egen Skyld ere blevne tjenesteledige og ikke have noget andet Sted at tye hen, et midlertidigt sædeligt Tilflugtssted. Dels for at kunne give de optagne Piger tilstrækkeligt Arbejde, dels ogsaa for at skaffe Anstalten nogen Indtægt, er der med Pigehjemmet forbundet et Vaskeri, der kan regnes at give et aarligt Overskud af c. 400 Rdl. løvrigt bestaae Indtægterne af Renterne af en lille opsparet Kapital og af aarlige Medlemsbidrag. Kjøbenhavns Tjenestepigehjem har nu bestaaet i 6 Aar, og i den Tid have over 1000 Piger nydt Godt af det der tilbudte Asyl. At denne Stiftelse i forholdsvis kort Tid har kunnet udrette saa Meget, skyldes fornemlig den nys afdøde Frk. Falkenskjold, der var iblandt Stifterne, og som trods sin høje Alder i flere Aar havde overtaget den personlige Ledelse af Pigehjemmet. Hendes Død er et stort Tab for det, ikke blot i pekuniær Henseende, idet hendes betydelige. Bidrag bortfalder, men ogsaa hendes opofrende Interesse og praktiske Sans have gavnet Tjeneste pige hjemmet meget og skallet det mange Velyndere, og Bestyrelsen synes i den nu offenliggjorte Aarsberetning for 1872 at nære nogen Frygt for, at de bidragydende Medlemmer efter Frk. Falkenskjolds Død skulle tabe deres Interesse for Tjenestepigehjemmet. Dette vilde dog være saameget mere uheldigt, som der netop nu fore staaer en betydelig Reparation at Lokalet, hvortil dette alt længe har trængt. Og da Tjenestepigehjemmets ordinære Indtægter, navnlig nu da Priserne paa alle Livsfornødenheder ere i stadig Stigen, ikke ville kunne bære de saaledes forøgede Udgifter, retter Bestyrelsen i Aarsberetningen en indstændig Anmodning til alle dem, der interessere sig for Tjenestepigehjemmet og ønske dets fortsatte Bestaaen i samme Omfang som hidtil, om at hjælpe med Bidrag til Realisationen af Stiftelsens smukke Formaal. Bestyrelsen bestaaer af Fru Stiftsprovstinde Paulli, Frk. E .Zahlmann, Konferenssraad J. P. Holm, Pastor L. H. Schmidt, Dr. med. O. F. Borch og cand. jur. C. T. Bang, Kasserer.

(Dagbladet (København) 11. marts 1873).

Se også nekrologen over frøken Falkenskjold andetsted på denne blog.

Kjøbenhavns Tjenestepigehjem. Bestyrelsen for denne i et ædelt Formaal oprettede og med en velsignet ivrig Nidkjærhed opretholdte Stiftelse har nylig udgivet sin 7de Aarsberetning. Det er glædeligt derigjennem at se den Omsigt, hvormed Stifteliens Anliggender ere ledede, og paa samme Tid at erfare, at det uafviselig nødvendige Tilskud til Forehavendets Fremme heller ikke denne Gang er udeblevet. Medens nemlig nogle uopsættelige Reparationsarbejder og Inventarieanskaffelser bevirkede at den samlede Udgift overskred de regulære Indlægter for 1873 med 600 Rdl., havde Bestyrelsen havt den Glæde til sammes Dækning at være betrygget ved nogle nye Gaver, navnlig fra en unævnt Velgjører en Kjøbenhavns Kommuneobligation paa 600 Rdl., fra Criminal- og Politirettens Fattigkasse 50 Rdl. og fra Vallø Stift 100 Rdl. (med Tilsagn om et lignende Beløb for ethvert af de følgende 4 Aar) samt ved mindre Bidrag for det enkelte Aar af 67 Rdl., i Alt 717 Rdl., hvorved er fremkommet et Overskud for Aaret af over 200 Rdl. Det vil imidlertid let skjønnes, at Stiftelsen vedblivende trænger til et deltagende Publikums Imødekommen. Og naar det betænkes, at de midlertidig tjenesteledige Piger, som i 1873 der have fundet et i materiel og moralsk Henseende lige bensigtssvarende Asyl, udgjorde et Tal af 138, og at Bespisningsdagenes Tal i samme Aar var i Alt 3185, anse vi det for en Pligt at anbefale den til Medborgere eg Medborgerindere fortsatte Velvillie. Bestyrelsen bestaar af Fru Paulli, Frøken Zahrtmann, Konferensraad J. P Holm, Pastor Schmidt, Dr. med. Borch og Kassereren, Cand. jur. C T. Bang.

(Fædrelandet 12. februar 1874).


Kjøbenhavns Tjenestepigehjem oprettedes for en halv Snes Aar siden og har navnlig i de første Aar virket til megen Gavn ved at yde et midlertidigt Asyl til saadanne Piger, der uden egen Skyld vare blevne tjenstledige. Tallet af Piger, der have varet optagne i Hjemmet, steg i Aarene 1869-71 indtil omtr. 200 aarlig. Senere aftog Tallet af dem, der meldte sig til Optagelse, og Aarsagen hertil maa vel nærmest søges i en voxende Tilbøjelighed hos Tjenestepiger til at føre et mere frit og ubundet Liv og en Ulyst til at underkaste sig den Kontrol og det Tilsyn, som Opholdet i Tjenestepigehjemmet nødvendigvis maatte medføre. Af denne og flere medvirkende Grunde bestemte Bestyrelsen for Tjenestepigehjemmet sig derfor til at ophæve dette fra 1ste Januar 1877, idet den mente, at Udbyttet af Hjemmets Virksomhed nu ikke længere stod i noget rimeligt Forhold til de Pengemidler og Arbejdskræfter, der anvendtes derpaa, og den tog saameget mindre i Betænkning at standse sin Virksomhed, som der i Kjøbenhavn findes et andet Tjenestepigehjem, der arbejder under tildels heldigere Betingelser, og til hvilket endel af Formuen kunde overgaa. Kjøbenhavns Tjenestepigehjem havde nemlig i Aarenes Løb dels ved større Gaver, dels ved Vaskeriets Overskud samlet sig en Kapital, der udgjorde 11900 Kr. i Obligationer. Heraf overgaa 1200 Kr. efter Giverens Ønske til det lille Understøttelseselskab til Oprettelse af 2 Legatportioner for Tjenestepiger; af Resten, som Bestyrelsen havde erholdt Dispositionsret over, er der tildelt Tjenestepigehjemmet i Ryesgade 4000 Kr., Kronprindsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole 2000 Kr., "Foreningen af 1843", der yder Udstyr til Tjenestepiger, 1000 Kr., Foreningen, der antager sig faldne Piger, 1000 Kr., Magdalenestiftelsen 1000 Kr., Asylet for unge straffede Kvinder 800 Kr. og det lille Understøttelsesselskab 900 Kr. samt den eventuelle Kassebeholdning, ventelig omtrent 100 Kr. Inventariet er overdraget Fru Dreyer til Anvendelse i de af hende oprettede Skoler. (Dagbl.)

(Fædrelandet 18. april 1877)

Det optalte hjem i Ryesgade 28 på Nørrebro var oprettet 1878 under navnet Kjøbenhavns forenede Børne- og Tjenestepigehjem. Dette hjem synes at have eksisteret indtil i hvert fald 1895. Bygningen er nedrevet og den nuværende opført i 1920.


En Mindeartikel om Kong Frederik VIII.

I Diakonissestiftelsens Blad "Føbe" har Førstepræsten, Pastor N. Dalhoff skrevet en køn og sympatetisk Mindeartikel om Stiftelsens nys afdøde Protektor, Kong I rederik den Ottende. Den belyser Træk hos den afdøde Konge, der var karakteristiske for hans Personlighed og fortjener at huskes.

- - -Forstanderinden paa et senere nedlagt Tjenestepigehjem i St. Kongensgade har fortalt mig, hvorledes hun uden at kende sin Gæst havde vist ham om i hele Huset og talt om mange Ting desangaaende, da han afbrød hende med, at han nu skulde hjem og spise til Middag, hvortil hun formanende btmærkede, at det rigtignok var en sen Tid, helt ud paa Aftenen, for saadan en ung Mand at spise til Middag; hun selv havde naturligvis spist Kl. 12!

- - -

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 14. juni 1912. Nationaltidende 23. juni 1912. Uddrag).