Præsten i Glumsø og Bavelse. (Efterskrift til Politivennen)

I Bavelse Sogn, et Par Mil fra Næstved og Annex til Glumsø, er det ikke usædvanligt, at Sognepræsten Hr. N. Nielsen ikke holder Gudstjeneste de hellige Dage. Ofte kommer Præsten, der boer en god Fjerdingvej derfra, kjørende til Kirken, men vender om og kjører hjem igjen, naar det viser sig, at ingen eller kun et Par Kirkegængere ere tilstede, men det Tilfælde er ogsaa indtruffet, og det mere end een Gang, at der har været mødt flere Kirkegængere, men at Præsten er udebleven. Dette skete saaledes afvigte Langfredag, da der alene fra en nærliggende Herregaard havde indfundet sig 11 Personer i Kirken. Naar en Præst har Forfald, pleier han jo ellers at sende enten en anden Prædikant eller, naar han ikke kan det, at lade Degnen oplæse en ældre Prædiken, men Intet af dette skete her. Saavel Præst som Degn bleve borte, og da de Kirkesøgende forgjæves havde ventet en Stund, maatte de med uforrettet Sag gaae hjem igjen.

Vi finde det ganske overflødigt at tilføie nogen Bemærkning. Forholder Kjendgjerningen sig rigtig, hvorom vi ikke kunne have nogen grundet Tvivl, saa taler den for sig selv. Vi faae nu see, hvad Tilsynet gjør i denne Anledning, og opfordre foreløbig andre Menigheder, der maatte befinde sig i lignende Forhold, om at meddele os Underretning om disse.

(Fædrelandet 20. april 1868).

Bavelse Kirke. 2018. Som det måske anes af omgivelserne i baggrunden ligger stedet stadig i et tyndt befolket område. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Hr. Redacteur! I Mandagsnumeret af Bladet "Fædrelandet", som tilfældigvis er kommet mig i hænde, findes der en Artikel, som indeholdet et saa nærgaaende Angreb paa mig, at jeg maa udbede mig Plads i Deres Spalter for nærmere at belyse den omtalte Sag. Meddelelsen skriver sig, som De siger, fra en "paalidelig Mand". Jeg skulde snarere antage, at det er en Mand eller Person, som er ubekjendt med Forholdene, rimeligvis en eller anden Fremmed, som i Helligdagene var i Besøg paa den ommeldte Herregaard, ellers maatte han vide, at Bavelse Kirke ikke ligger "en god Fjerdingvei", men - maalt paa Kortet - en halv Mil fra Glumsø Præstegaard. Ligeledes maatte han da vide, hvad der er vigtigere, at Bavelse er et meget lidet Sogn med kun 241 Indbyggere og c. 130 Communicanter, da en hel By med mange Gaarde og Huse i ældre Tid er nedlagt og dens Jorder lagt under Hovedgaarden Bavelse, der har 736 Tønder Land, ligesom der ogsaa i vore Tider er nedlagt Gaarde, hvorved Folkemængden yderligere formindskes, til liden Baade for Kirkegangen. Naar der altsaa er blot 8 eller 10 Mennesker i Kirke, maa det allerede kaldes mange, i Sammenligning med f. Ex. en kjøbenhavnsk Kirke, selv om denne er fuld af Tilhørere. Ogsaa kan det vel hændes, at der møder Ingen eller kun et Par Kirkegængere, men jeg er mig bevidst, at jeg ikke forsømmer Tjenesten, men har prædiket baade for 2 og 3 Tilhørere.

Naar det derfor hedder, "at det Tilfælde er indtruffet mere end een Gang, at der har været mødt flere Kirkegængere, men at Præsten er udebleven", da erklærer jeg dette for en ligefrem Usandhed, som jeg maa opfordre Dem eller Deres Meddeler til at bevise, hvis han ikke vil staae som en Skumler og Løgner. Eet Factum forholder sig rigtigt, nemlig at der sidste Langfredag ingen Gudstjeneste blev holdt i Bavelse Kirke, men Grunden hertil var den, at jeg befandt mig ilde, og det netop den Dags Formiddag var en heftig Snestorm. Sygdom kan ramme hvert Menneske; men nuomstunder forlanger man at Præsterne skulle være mere end Mennesker, og derfra hidrøre for en stor Del de mange ubeføjede Klager over Geistligheden i vore Dage. Trods mit Ildebefindende prædikede jeg dog samme Langfredag om Eftermiddagen til Sidsttjeneste i Glumsø Kirke og var i Paasken 6 Dage i Rad i Kirkerne. Der kan saaledes vistnok ikke med Grund klages over "Præstegerningen" hersteds, og i alt Fald maa jeg i saa Henseende appellere til mine Menigheders Dom, som jeg ikke frygter for, ligesaalidt som for "hvad Tilsynet vil gjøre", som De velvillig paakalder, i denne Anledning. At De, Hr. Redacteur, vil sætte dette Tilfælde i Forbindelse med Valgmenighedsloven, er charakteristisk nok, og beviser kun, at de ikke forsmaaer noget Middel for at faae Deres Krig frem i Landsthinget med Hensyn til denne meget omtvistede Lov. De kan være overbevist om, at her vil det være det sidste Sted, hvor denne Lov vilde komme til praktisk Anvendelse; hvis den nogensinde seer Lyset, som er meget tvivlsomt.

Sluttelig skal jeg endnu tillade mig at tilføie, at i Glumsø Kirke er der hver Søn- og Helligdag, Aaret om, Gudstjeneste, ikke sjeldent for talrig Menighed. Sognet er større og har 910 Indbyggere med s. 630 Communicanter, medens der i det lille Bavelse Sogn exempelvis i Aaret 1866 kun blev født 4 Drenge og 1 Pige og viet 1 Par, og i Aaret 1867 blev født 6 Drenge og slet ingen Piger og viede 2 Par; ligeledes i 1863, viet 1 Par og i 1864 1 Par.

Glumsø Præstegaard den 22de April 1868.

Ærbødigst

N. Nielsen,

Sognepræst

Redactionen forbeholder sig naturligvis Svar paa dette "charakterisliske Forsvar", naar vi have hørt fra vores Hjemmelsmand.

(Fædrelandet 27. april 1868).

- I vort Nr. 91 for 20de April optog vi som et Træk af den Ligegyldighed, hvormed adskillige Præster forvalte deres Embeder, en os fra Næstvedegnen tilstillet Meddelelse, om at Præsten i Glumsø og Bavelse, Hr. Pastor N. Nielsen, sidstafvigte Langfredag var udebleven fra Tjenesten i sidstnævnte Kirke, saa at Kirkegængerne, der havde indfundet sig, maatte gaae igjen med uforrettet Sag. Paa denne Meddelelse gav Hr. Nielsen et i vort Nr 97 optaget Svar, til hvilket vi forbeholdt os nogle Bemærkninger, naar vi havde hørt fra vor Hjemmelsmand. Tilfældige Omstændigheder have forhindret denne fra at tilskrive os tidligere end igaar, da vi modtog Følgende fra ham :

"Hr. Pastor Nielsens statistiske Oplysninger vil jeg ikke dvæle ved, da jeg ikke indseer, at de have endog det Allermindste at gjøre med hans Forpligtelse som Sjælesørger for Bavelse Sogn. Det er givet, at her er en Menighed, en Kirke og en Præst; om der iøvrigt er mere eller mindre Hartkorn eller Areal i Sognet, om der aarligt fødes 5 eller 5 Gange 5 Børn, er forsaavidt uden Betydning.

Et Faktum - siger Pastor Nielsen - forholder sig rigtigt, det nemlig, at der Langfredag ikke blev holdt Gudstjeneste i Bavelse Kirke; men uheldigvis er det netop dette Faktum, som af mig er fremdraget. Han undskylder sig med, at han var upasselig, og at det var Snefog; men, hvad han visselig lader være at omtale, er, at han hverken sendte Degnen eller nogen Anden til at forrette Tjenesten eller saameget som et Bud til Kirken om, at han ikke kom, - og at han ikke gjorde enten det Ene eller Andet, vidner om hans Ligegyldighed for den præstelige Gjerning og for hans Menighed.

At det ikke er første Gang, at Præsten er udebleven fra Tjenesten, kan heldigvis bevises med flere Vidner.

I min tidligere Meddelelse hedder det, at det ikke er usædvanligt, at der slet ikke holdes Gudstjeneste i Bavelse Kirke de hellige Dage. Dette er ogsaa et Faktum , som Pastor Nielsen stiltiende har erkjendt, idet han ikke har sagt et Ord derimod. Maa jeg nu spørge; af hvilken Grund er det, at der saa ofte ikke er Gudstjeneste i Bavelse Kirke? Er det Præsten, som ikke har Evne eller Villie til at samle Menigheden om sig? Eller er denne Menighed et sært uchristeligt Folkefærd, siden den saa lidet besøger Herrens Hus? Det Sidste vil vistnok Enhver, der er kommet i Berørelse med Beboere af Bavelse Sogn, bestemt negte.

Da Pastor Nielsen skrev sit charakteristiske Tilsvar, nærede han en stærk Tvivl om, at Loven om Valgmenigheder nogensinde skulde naae at see Lyset. Efter hvad der faa Dage efter foregik i Landsthinget, er hans Tvivl dog vistnok, paa en for ham ubehagelig Maade bleven betydelig formindsket, og der synes ikke at være nogen sær Grund til at troe for meget paa hans Fremsynethed. Maaskee hans Ro ligeoverfor det kirkelige Tilsyn og hans Overbevisning om, at Bavelse Sogn vil være det sidste Sted , hvor hin Lov kommer til Anvendelse, ogsaa lader sig rokke.

(Fædrelandet 7. maj 1868).

Erklæring.

I Anledning af Angreb og Sigtelser, der ere fremsatte i Bladet "Fædrelandet" for 26de April d. A. mod vor Sognepræst, Hr. Pastor Nielsens Embedsførelse og om Menighedstilstande i Bavelse Sogn, finde undertegnede Beboore og Medlemmer af Glumsø og Bavelse Menigheder sig opfordrede til offentlig at udtale Følgende:

Vi bemærke først, at vi i nævnte Artikel see et uberettiget og krænkende Angreb paa Sognemenigheden som saadan, saameget mere, som Artiklen, hvad vi have Grund til at troe, skylder en Person sin Oprindelse, der leilighedsviis har aflagt et Besøg i Egnen, uden nogensinde at have havt fast Ophold her i Egnen, og hvis Mangel paa Adkomst til at fælde Dom om vore Menighedsanliggender, vore Kirkebesøg og vor Gudstjeneste derfor ligger klart for Dagen. Vi maae afvise saadanne Sigtelser, der fremstille Menigheden som saa aandelig umyndig, at den rolig og uden Besværing skulde finde sig i Embedsforsømmelse og Ligegyldighed fra Sognepræstens Side og overlade det til Tilfældet, Fremmede og Pressen at fremføre Klagerne.

Med Hensyn til Artiklens forskjellige nærgaaende Angreb paa Pastor Nielsens Embedsførelse vedkommende Gudstjenesten i Bavelse Kirke, saa skylde vi Sandheden at erklære, at Pastor Nieksen ved sin Embedsgjerning i Kirken som Ordets trofaste Forkynder, saavelsom ved sit hele venlige og velvillige Forhold til Menigheden, samt ved sin Embedsførelse i Skole og Fattigvæsen, efter vor Overbeviisning har erhvervet sig alle Retsindiges Agtelse og Velvillie, og vi beklage, at man af en enkelt factisk Omstændighed, hvor selve Facta iøvrigt af Meddeleren til "Fædrelandet" ere forvanskede, har taget Anledning til saadanne Angreb paa en i sin Menighed og hele sin Kreds agtet og hæderlig Mand.

Gumsø og Bavelse Sogne i Mai 1868.

[Herefter følger en liste af underskrivere]

At foranstaaende Afskrift er ligelydende med Originalen, serml af samtlige Undertegnere ere bosiddende og have fast Ophold i Glumsø Bavelse Commune, attesteres herved.

Glumsø-Bavelse Sogneraad, 18de Mai 1868.
P. Fr. Müller,
p. t. Formand.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende  6. juni 1868).

- Hr. Pastor Nielsen til Glumsø og Bavelse har troet al kunne afkræfte det i "Fædrelandet" for 20de April d. A. meddelte Træk af hans Embedsførelse, ved at faae henved 150 Beboere af Glumsø og Bavelse Byer til at underskrive en Erklæring, som han har ladet indrykke i "Berl. Tid." og "Dagbladet", og som velvillig er optagen af eet, maaskee af flere, Provindsblade. Naar vi have negtet at optage denne Erklæring, saa er dette skeet, fordi den saavel med Hensyn til den paaankede Kjendsgjerning som iøvrigt er ganske intetsigende.

Der var i "Fædrelandet" ført Anke over, at Hr. Nielsen var udebleven fra Gudstjenesten i Bavelse Kirke afvigte Langfredag, uden at anmode Degnen om at oplæse en Prædiken, ja uden saameget som at sende dem, der havde indfundet sig i Kirken, noget Bud om, at han ikke kunde eller vilde komme. Denne Kjendsgjernings Sandhed har Hr. Nielsen i sin i dette Blads Nr. 97 optagne egen Erklæring bekræfte, og intet Andet havt at undskylde med, end at det var Snestorm, (!) og at han ikke befandt sig rigtig vel, men dog ikke værre, end at han om Eftermiddagen kunde prædike i Glumsø. Derimod negtede Hr. N. Meddelerens Paastand om, at han oftere havde forsømt Gudstjenesten i Bavelse Kirke; men denne Paastand opretholdt Meddeleren i sit Tilsvar med Tilbud om at bevise dens Sandhed, og siden Hr. N. ikke har turdet sagsøge os for den, maa han formodenlig og saa ansee Meddeleren istand hertil.

I Erklæringen fra de 150 udtales nu den Formodning, at Anken i "Fædrelandet" skylder en Person sin Oprindelse, der "lejlighedsvis har aflagt et Besøg i Egnen". Denne Formodning, som Hr. Pastoren allerede selv havde udtalt, er fuldstændig ørkesløs. Hvad vedkommer det Sagen, om den Person, der har fundet hans Embedsførelse uforsvarlig, boer i Glumsø eller Bavelse eller et andet Sted? Jo, svarer Sognefolkene, eller deres Soufleur, Præsten; "hans Mangel paa Adkomst til at fælde en Dom om vore Menighedsanliggender, vore Kirkebesøg og vor Gudstjeneste ligger da klar for Dagen." De gode Folk i Glumsø burde skamme sig ved at underskrive saadant Vaas. Dersom de havde Ret, saa vilde jo hverken Biskop eller Provst have "Adkomst til at dømme", saasom ingen af dem er bosiddende i Glumsø. Det siges derpaa, at Menigheden i "Fædrelandet" er fremstillet som "aandelig umyndig"; men dette er ikke sandt, den er betegnet som aandelig død eller ligegyldig, hvilket er noget ganske Andet; men den har rigtignok her leveret et Bevis for sin "aandelige Myndighed", der gjør dens Vidnesbyrd for Pastor Nielsen som "Ordets trofaste Forkynder" mindre misundelsesværdigt. At noget Factum er "forvansket" af "Fædrelandets" Meddeler, er ligeledes usandt, og at den kirkelige Øvrighed er mere enig i hans end i DHrr. Underskriveres Opfattelse af Pastor Nielsens Embedsførelse, kan man upaatvivlelig slutte deraf, at Sjællands Biskop, efter at have ladet Provsten undersøge Forholdene, skal have paalagt Hr. N. at skaffe sig Capellan.

Medens Erklæringens Indhold altsaa er uden Betydning, bliver den det endnu mere ved følgende Oplysning om Underskrifternes Beskaffenhed, som vi skylde vor tidligere Meddeler.

Hr. Redacteur. Efter Opfordring skal jeg tillade mig at meddele Dem et Par Ord angaaende den i flere Blade optagne rosende Erklæring om Præsten i Glumsø og Bavelse, Hr. Nielsens Forhold som Menneske og Sjælesørger. Foruden den nysnævnte Erklæring er der tidligere gjort Forsøg med en anden Adresse til Fordel for Pastor Nielsen, men den mødte en saa bestemt Modstand, at den ikke naaede at komme for Offenligheden Efter dette mislykkede Forsøg greb man Sagen an paa en anden Maade, idet blandt Andet Skolelærerne i Pastoratet løb omkring til Folk for at samle Underskrifter. For at faae dem til at fylde des bedre, vragede man Ingen, men tog tiltakke med Enhver, som vilde underskrive; man medtog ikke alene dem, som af og til søge Kirken, men ogsaa dem, som saa at sige aldrig komme der; ikke alene Husfædre eller bosiddende Folk, men ogsaa løse og ledige unge Personer; ikke alene Gaardmanden eller Gaardmandsenken, men ogsaa de hjemmeværende ugifte Sønner, Ungkarl og Tjenestekarl; ikke alene dem, der i længere Tid have boet i Pastoratet, men ogsaa saadanne, som lige for nylig ere komne dertil fra fjerne Egne, hvor det neppe engang vides, at Præsten i Glumsø hedder Nielsen.

Men trods de gjorte Anstrengelser er det ikke lykkedes at skaffe Erklæringen nogen almindelig Tilslutning. Et stort Antal agtede og ansete Mænd saavel af Glumsø som af Bavelse Sogne har ikke villet underskrive, til Exempel mangler der saaledes af Glumsø By alene 8 Gaardeiere eller Gaardbrugere, og af Bavelse Sogns Gaardeiere har ikkun den ene Trediedel underskrevet. Saa mangler endvidere fra dette Sogn Forpagter Brohm og Møller Veiby. Parcellister, Husmænd, Indsiddere, Ungkarle og Tjenestekarle tør jeg slet ikke begynde paa at opregne, thi da vilde Listen over Ikke-Underskriverne blive alt for lang; men det forekommer mig at være betegnende nok, at saa Mange udtrykkelig have negtet at underskrive. Dette viser i alt Fald mere Fasthed og Bestemthed, end naar Andre underskrive og bagefter sige: "Jeg gjorde det, fordi jeg blev overhængt, og fordi saamange Andre underskrev," - eller: "Præsten har aldrig fornærmet mig, hvorfor skulde jeg da klage over ham," - eller: "Ja! da jeg fik talt med Maren, og jeg hørte, at der var Flere, som ikke havde underskrevet, tænkte jeg jo nok, at jeg heller ikke burde have ladet mit Navn sætte under." 

(Fædrelandet 16. juni 1868).

 

Fotograf Henrik Christian Milling (1835-1880): Præst Niels Nielsen (1808-1879). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. Milling var fotograf i Næstved 1864-1870. Fotoet må derfor være blevet taget i dette tidsrum. Han beskrives som "en meget høj, talende, duknakket, mager Jyde, mørk med Kindskæg. Hans utvivlsomt største, mere verdslige Interesser var Musik og Genealogi. .... Han var et hjærtensgodt Menneske, men noget "afstikkende" og næppe stærkt begavet." (Fra Himmerland og Kjær Herred, 1988. s 65-67.).

Dødsfald. Den 2. ds. døde i Glumsø Præstegaard forhenværende Sognepræst af Glumsø og Bavelse Menigheder Niels Nielsen i en Alder af omtrent 71 Aar. Pastor Nielsen var Søn af Agent Kjøbmand Josef Nielsen i Aalborg og var født i denne By den 23. September 1808. I Aaret 1824 blev han dimitteret fra sin Fødebys Kathedralskole, og den 30. Oktober 1828 tog han theologisk Embedsexamen med Karakteren Haud lllaudabilis, hvorefter han den 13. Juli 1831 tog denne Examen om med Laudabilis. Han var allerede i Efteraaret 1823 bleven konstitueret som Adjunkt ved Aalborg Kathedralskole, ved hvilken han den 25. Mai 1830 fik fast Ansættelse. I 1834 aflagde han de praktiske theologiske Prøver, og den 20. August det følgende Aar blev han udnævnt til Sognepræst for Tolstrup og Stenum Menigheder i Jerslev Herred i Hjørring Amt. Den 20. Februar 1842 blev han udnævnt til Sognepræst for Hals Menighed, den 4. Januar 1848 for Sindal og Astrup Menigheder i Aalborg Stift og endelig den 10. November 1861 for Glumsø og Bavelse Menigheder i Tybjerg Herred paa Sjælland. Fra dette Embede havde han for kort Tid siden taget sin Afsked. Pastor Nielsen, der for nogen Tid siden feirede sit 50 Aars Jubilæum som Embedsmand, har i Trykken udgivet en Del Ledighedstaler. Han havde i 1830 ægtet Henriette Jacobine Møller fra Aalborg, som overlever ham.

(Nationaltidende 5. juni 1879).

Karakteren Haud illaudabilis, stod for: ikke urosværdig; anden karakter ved visse universitetseksamener. Karakterskalaen fra 1788 til omkring 1870 var følgende:

Laudabilis præ ceteris (udmærkelse)
Laudabilis (laud) – (rosværdig)
Haud illaudabilis (haud) – (ikke urosværdig)
Non contemnendus – (ikke at foragte). Kun et begrænset antal måtte optræde i en samlet eksamen
0 (dumpekarakter)

Fra omkring 1871 gjaldt Ørsteds Skala med ug, mg osv.

Christian Kjellerup Hansen (1813-1868). (Efterskrift til Politivennen).

Grosserer (1856) og konsul Christian Kjellerup Hansen (C.K. Hansen) startede i lære i det dengang store handelshus J. P. Suhr & Co. hvor han avancerede til forvalter på firmaets kulplads i Ny Toldbodgade ved Søndre Toldbod. Her kunne C. K. Hansen sætte sig ind i alle forhold vedrørende kulhandel, hvilket betød at han kom i nær berøring med kaptajnerne på de mange fremmede skibe. Det kom ham til gode da han i 1856 nedsatte sig som grosserer med egen virksomhed, C.K. Hansen. I starten tog det sig af kulleverancer til danske og udenlandske skibe, senere også salthandel, havariagentur og fragtforretning inden for hele Østersøområdet. 

Som det fremgår af en annonce i Magdeburgische Zeitung: Anhalter Anzeiger 4. marts 1864 var C. K. Hansen agent for det svenske dampskib "Orion" som ugentligt sejlede mellem Wismar, København og Göteborg. Såvel passagerer som gods. I 1864 var han blevet konsul for Hansestæderne.

Selskabet var desuden repræsentant for flere engelske assurance- og rederifirmaer. I 1865 for både James Gurrie & Co., Leith (Ruten Kbhvn.—Leith), og for Thos. Wilson, Sons & Co., Hull (Ruten Kbhvn.—Hull). Ruter med stor Betydning for den danske eksport. Efter hans død kom firmaet til at spille en stor rolle som formidler af den danske landbrugseksport især i de 30 år fra 1865 op til 1890-erne, indtil den nye eksport af smør, bacon og æg afløste kreatureksporten. Selskabet var det største ved Siden af D. F. D. S.  

C.K. Hansen havde en betydelig malerisamling. Han blev begravet på Holmens Kirkegård, men 1930 flyttet til Vestre Kirkegård.

Fotograf Georg Emil Hansen: C. K. Hansen (1813-1868). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Erstatningssag. Ved Skrivelse til Grosserer C. K. Hansen af 19de Mai f. A. bestilte Forpagter I. Hansen af Ødegaard paa Lolland "Plads paa Dampskibet, som afgaaer fra Kjøbenhavn til Leith den 31te f. M., til 77 Stkr. spanske Beder, som han ligesom ifjor beder ham besørge solgte og assurerede for 15 Rd. pr. Stk. for al Skade", og efterat han havde modtaget Grosserer Hansens Svar herpaa af 22de Mai, hvori denne tilbød ham Plads paa Dampstibet "Gnome" til Leith den 31te f. M. for de nævnte Kreaturer, afsendte han disse, der ankom til Kjøbenhavn den 29de Mai. Da Grosserer Hansen imidlertid først lod dem afgaae derfra med Dampstibet "Stettin" den paafølgende 6te Juni, anlagde Forpagter Hansen Sag imod ham ved Sø- og Handelsretten og søgte ham tilpligtet at betale Erstatning for det Tab, han formeente derved at have lidt. Indstævnte paastod sig frifunden, idtt han derfor anførte, at han ifølge den hele Karakteer af det Forhold, hvori han stod til Afsenderne af kreaturer, maatte have frie Hænder til at træffe de Omstændighederne hensigtsmæssigste Foranstaltninger Hensyn til Oversendelsen, hvilket han i nærværende Tilfælde havde gjort, idet han ved Afsendelsen med "Stettin" havde opnaaet, at Faarene ikke kom sammen med Kvæg, i hvilket Tilfælde de efter de i Skotland gjældende Veterinairpolitiregler strax ved Ankomsten skulde slagtes. Retten antog imidlertid, at Indstævnte ikke kunde vare berettiget til vilkaarligt, eller uden dertil at indhente Sagsøgerens Samtykke, at undlade Forsendelsen af Kreaturerne med "Gnome" den 31te Mai, hvorom der efter Indholdet af de ovennævnte Breve maatte ansees at være truffet en bestemt Overeenskomst mellem Parterne, og istedetfor derfor at afsende dem med et andet senere afgaaende Dampskib, og at han som Følge deraf maatte erstatte den derved mulig opstaaede Skade, uden at det kunde forandre Sagen, at han, hvad der ikke var Grund til at betvivle, havde troet at handle i Sagsøgerens Interesse. Spørgsmaalet blev da, om Indstævnte havde foranlediget Tab for Sagsøgeren ved den skete Udsættelse med Afsendelsen. Idet det nu maatte have Formodningen for sig, at Faarenes Salgsværdi derved var bleven forringet, eftersom det næppe kunde betvivles, at de deels maatte tabe en Deel af deres Huld ved den 5 a 6 Dage forlængede Opstaldning i Kjøbenhavn med forandret og ringere Foder, deels maatte lide ved, at de fik en haardere Overfart med "Stettin", end de vilde have havt med "Gnome", skjønnedes det ikke rettere, end at det maatte paaligge Indstævnte i Modsætning hertil nærmere at godtgjøre, at den forandrede Forsendelsesmaade, som af ham paastaaet, havde medført væsentlig gunstigere Salgsvilkaar i Skotland, ligesom der ved Spørgsmaalet om det Tab, som det i og for sig var rimeligt at Sagsøgeren havde lidt, ikke just kunde fordres et positivt Beviis for alle de enkelte i den Henseende i Betragtning kommende Momenter, men væsentlig maatte bygges paa et Skjøn ifølge de mere i Almindelighed oplyste faktiske Forhold. Det formeentlig lidte Tabs Størrelse vilde fremgaae af en Sammenligning mellem det Udbytte, hvortil Sagsøgerens Faar vare blevne udbragte, og det, der maatte antages at kunne vare opnaaet, hvis de vare afgaaede med "Gnome" den 31te Mai og derefter solgte i Leith eller Edinburgh. Efter samtlige fremkomne Data skjønnedes der heller ikke rettere, end at bedre Resultat virkelig maatte antages at kunne have været opnaaet under den sidstnævnte Forudsætning. Der var navnlig Grund til at gaae ud fra, at Sagsøgerens Faar havde været i en meget god Foderstand og i det Hele meget gode Faar af spanske Faar at være, og at deres Kjødvagt i slagtet Stand vilde have udgjort noget over 3 Lpd. pr. Styk, hvis de strax vare blevne afsendte, samt at Prisen paa Kjødet af spanske Faar paa den Tid i Leith og Edinburgh havde varet omtrent 6 Pence pr. Pd. og for gode spanske Faar i levende Stand mindst 30 sh. pr. Stk. Idet nu en Kjødvægt af 54 Pd. dansk eller henimod 60 Pd. engelsk a 6 d. pr. Pd. vilde give 30 sh. pr. Faar, skjønnedes det at kunne antages, at Sagsøgeren vilde kunne have opnaaet denne Priis eller for samtlige Faar 115 ½ Pd. Strl. 10 sh. Herfra maatte da drages forskjellige Beløb for Fragt, Opstaldning m. M., hvorefter det endelige præsumtive Nettoudbytte blev 761 Rd. 3 Mk. 3 sk., og da det nu var oplyst, at Sagsøgeren kun havde havt et virkeligt Nettoudbytte af 564 Rd. 2 Mk. 15 sk., var det saaledes Forskjellen herimellem, 197 Rd. 4 sk., hvortil den ham tilkommende Erstatning maatte ansættes, hvilket Beløb med Renter ved Dommen tilkjendtes ham hos Indstævnte. Processens Omkostninger ophævedes. (Berl. Tid.)

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 8. april 1868).

Gravsted på Vestre Kirkegård for C. K. Hansen og Cathrine Marie Pohls (1814-1895). På samme gravsted står endvidere en lignende sten på den anden side af den store gravsten vist nedenfor: E. R: Eigaard, feb. 1792-9. marts 1851 og Ellen Eigaard, nov. 1792-20. mai 1853. Det er formentlig denne sten som i 1930 blev flyttet fra Holmens Kirkegård hertil. Foto Erik Nicolaisen Høy.

C. K. Hansen.

13. Juli 1856-13. Juli 1906

Christian Kjellerup Hansen hed den Mand, der for halvtres Aar siden grundlagde Firmaet C. K Hansen.

Han havde gennem en Række Aar haft Ansættelse i det kendte Firma J. P. Suhrs Kulforretning, og han havde der faart Leilighed til at stifte Bekendtskab med en vid Kreds af de mange engelske Redere og Skibsførere, der søgte København for at tage Kul ind eller for at losse. Og blandt dem fandt han sine Venner og sine første Kunder, den Gang, da han den 13. Juli 1856 begyndte sin Forretning i det gamle Hus indenfor ToIdbodens Port, hvor den endnu bor til Huse.

Til at begynde med var Forretningen væsentligst anlagt paa Levering af Kul til forbisejlende Skibe. Hvortil dog meget hurtigt knyttedes Havariagentur og Befragtning.

Op i Tresserne tog nemlig den engelske Handelsflaade et mægtigt Opsving, og da en hel Del af C. K. Hansens gamle og trofaste Venner indenfor den engelske Coffardiflaades Kreds i den Tid blev Redere, var der intet mere naturligt, end at de som deres Tillidsmænd i København kaarede C. K, Hansen. Ham kendte de med Aarenes Styrke, ham havde de lært at skatte og at have Tillid til - jævn og Hyggelig og gammeldags-hjertelig og bundredelig som han var.

Men ikke alene til de private Redere kom firmaet C. K. Hansen i Aarenes Løb til at staa i et udmærket Venskabs og Tillidsforhold.

Ogsaa med den engelske Marine fik det Forbindelse.

De engelske Krigsskibe søgte og søger stadig C. K. Hansen, naar de viser sig i danske Farvande. Konge- Yachterne ligesaa, og selveste Gladstone var i sin Tid Firmaets Gæst og Kunde, da han 188e og 1894 gæstede Hovedstaden.

Samtidig med, at de engelske Redere begyndte deres regelmæssige Rutefart paa København, blev C. K. Hansen natur-nødvendigt deres Agent, og Forretningens Omfang og Anseelse voksede og øgedes, da Firmaet kom ind ogsaa paa den frie Fragtfart som korresponderende Reder for ikke mindre end tre danske Dampskibsselskaber, "Neptun", "Dannebrog" og "Dampskibsselskabet af 1896", der nu tilsammen ejer 23 Skibe.

Her at komme dybere ind paa Firmaets omfattende Rederi-Virksomhed vil imidlertid føre os alt for vidt. Det maa være nok at sige, at Firmaet ved siden af "Det forenede Dampskibsselskab" er en Stormagt  der bruger sin Myndighed, saadan som et grundmuret, anset og skattet Firma bruger den. 

Allerede i 1857 traadte Firmaets nuværende Senior, Generalkonsul Johan Hansen ind i Firmaet som Deltager, og efter Grundlæggerens, C. K. Hansens Død i 1868, traadte vicekonsul Oluf Hansen ind. 

- - -

(København 11. juli 1906. Uddrag).

Gravsted for Christian Kjellerup Hansen på Vestre Kirkegård, Afdeling G, rk. 12, nr. 12. Den lille sted til venstre for den store er formentlig den som blev flyttet hertil fra Holmens Kirkegård 29. november 1930. Indskriften lyder: "Hans liv hans vand/ var kiærlighed/ kiærlighed er st ../ end døden/ hans minde .../blandt os/ sattes/ og grosserer Christian Kjellerup Hansen/ af hans hengivne venner og undergivere." Busten er en kopi førhen hos firmaet C. K. Hansen. Ifølge aviserne blev et monument rejst i juli 1868, og omtales med en medaljon forfærdiget af billedhugger Nielsen i Norgesgade. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Firmaet videreførtes af sønnen, generalkonsul Johan Peter Christian Hansen senior (1838-1913) som var blevet kompagnon i 1857. Han er begravet på Holmens Kirkegård, hvor gravstedet stadig er. I 1883 oprettede han dampskibsselskabet „Dannebrog", der siden fulgtes af flere andre: Dampskibsselskabet af 1896 og „Neptun". C. K. Hansens sønnesøn Johan Frederik Christian Hansen (1861-1943) overtog firmaet og var den første handelsminister.  

Gravsten på Vestre Kirkegård samme sted som C. K. Hansens: Generalkonsul, skibsreder Johan Frederik Christian Hansen. Kommandør, Dannebrogr. Fortjenstmedaljen i guld. Danmarks førte handelsminister. Margrethe Hansen f. Døcker 8.6.1874-30.6.1966. Befragter Christian Eigaard Hansen (årstal er dækket af jord - deres søn som fødtes 1916). Foto Erik Nicolaisen Høy.

Rederiet C. K. Hansen var involveret i Thors forlis i 1924 som er omtalt andetsteds på denne blog. 

Slægtsgravstenen for "Johan Hansen og slægt". C. K. Hansens sten står til venstre i anlægget. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Arbeidernes Byggeforening. (Efterskrift til Politivennen)

Arbeidernes Byggeforening har til Hovedformaal Opførelsen af sunde og hyggelige Boliger, der fordeles til Eie blandt Medlemmerne. Disse yde, foruden 1 Rd. i Indskud, et ugentligt Bidrag af 1 Mk., og deels for disse opsparede Bidrag, deels ved Hjælp af Laan fra Sparekassen, opfører Foreningen smaa Huse med to Etager, til een eller to Familier Husene fordeles ved Lodtrækning mellem Medlemmerne saaledes, at den Vindende svarer, hvad der maa kaldes almindelig Leie, men tjener det Beløb, hvormed Leien overstiger gangbar Rente af Husets Værdi, idet dette Overskud godskrives ham som Afdrag paa Husets Kjøbesum; efter et større eller mindre Antal Aar bliver Huset saaledes hans gjældfrie Eiendom. For de Medlemmer, som ikke ere heldige ved Lodtrækningen, er Foreningen en tvungen Sparekasse, idet de først efter 10 Aars Forløb kunne disponere over deres opsparede Bidrag med paaløbne Renter. Døe de inden 10 Aar, udbetales dog Beløbet til deres Efterlevende som Begravelsespenge. Ogsaa de Vindende fortsætte Udredelsen af deres Medlemsbidrag i 10 Aar efter deres Indtrædelse i Foreningen, og den opsparede Capital afskrives da paa Huset. - Denne Forening, i Spidsen for hvilken der staaer en Bestyrelse af 7 Medlemmer med dHrr. R. Bentzen Hallin og forhenv. Districtslæge Ulrik som Formand og Næstformand, har nu afsluttet sit andet Forretningsaar. Ved Udgangen af det første Forretningsaar, som extraordinairt først afsluttedes den 18de Mai f. A, skyldte Foreningen til 254 Medlemmer 3499 Rd. 1 Mk. og denne Capital var deels anbragt i Foreningens Grund paa Amager, deels i nyopførte Huse, deels i Sparekassen. Imod 1ste Prioritets Panteret havde Foreningen i de 10 paa dens Grund ved Nygade paa Amager opførte Huse laant 20,000 Rd. af Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn imod 4 pCt. aarlig Rente og 2 pCt. aarligt Afdrag. Fra 18de Mai til 31te Decbr. f. A. er Medlemsantallet steget fra 254 til 458, idet 222 ere indtraadte og 18 udtraadte. I det nævnte Tidsrum er der godskrevet Medlemmerne 131 Rd. i Udbytte (ca. 5 pCt.), og derhos var Vindings- og Tabs Conto ved Indskud fra nye Medlemmer og ved Overskud fra Husene bragt op fra 168 Rd. 2 Mk. 14 sk. til 362 Rd. 3 Mk. 14 sk., der henstaae som Administrationsfond. Sparekassens Laan var forrentet og bragt ned til 19.800 Rd. Til Medlemmerne skyldtes ved Aarets Udgang 5639 Rd. 4 Mk., Reservefondet eiede 58 Rd. 1 Mk 11 sk., Administrationsfondet de anførte 362 Rd. 3 Mk 14 sk. og Inspecteurens Løn var beregnet i Husene for de resterende 8 Aar med 320 Rd.; til sammen 6380 Rd. 3 Mk. 9 sk. hvoraf 3368 Rd. indestod i Sparekassen, 1256 Rd. 4 Mk 12 sk i Husene og 1601 Rd, 2 Mk. 2 sk i Grunden. De 10 ved Nygade paa Amager opførte Huse ere siden April Flyttedag beboede, De 8 større Huse ere overdragne de tilkommende Eiere til 2230 Rd., de mindre til 1725 Rd., Alt foruden 4 pCt. aarlig Rente af Grunden, der er af forskjellig Størrelse og taxeret til 3 Mk. Grunden ved Nygade paa Amager, som Etatsraad Holmblad har overdraget Foreningen for 1600 Rd., skal efter hans Ønske anvendes til Grundlæggelsen af en Hjælpe- og Pensionskasse for Medlemmerne, saasnart sammes Gjæld til Foreningen er betalt. Denne Gjæld beløb sig ved Aarets Udgang til 1601 Rd., men den bebyggede Deel af Grunden var solgt til 1820 Rd. Til samme Øiemed er henlagt en Actie paa 100 Rd. i Arbejderboligerne ved Jagtveien, som er givet Foreningen af et Medlem af Selskabet "Kjæden". Eftersom den største Deel af de nye Medlemmer er bosiddende i Kjøbenhavn, udenfor Christianshavn, har Bestyrelsen af Hensyn til disse bestræbt sig for at udfinde andre passende Byggegrunde. Imod en rimelig Priis og paa billige Vilkaar er der tilbudt den en saadan ved Schønbergsgade, tilstrækkelig stor for 6 Huse. Den har paatænkt at bebygge samme i Sommer og desuden at opføre 4 eller 6 Huse paa Grunden paa Amager. Hertil har den af Directionen for Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn faaet Løfte om et Laan til 11te Juni d. A. paa 15,000 Rd. imod 4½ pCt. aarlig Rente og 2 pCt. aarligt Afdrag af Hovedsummen fra 11te Decbr. 1868. Foreningens Capital i Sparekassen vil til den Tid være voxet til rigelig 5000 Rd.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 24. marts 1868).

Stemningen blandt Plantageejerne paa St. Croix. (Efterskrift til Politivennen)

Ved kolonialrådets møde den 17. februar 1868 udtalte dette at det støttede plantageejernes ønske om at St. Croix også blev afstået ti USA. I referatet nævnes plantageejerne som ensbetydende med "øens befolkning". Denne opfattelse viderebragtes også i den danske presse:

Af et Brev fra St Croix dat. den 26de Februar. Veiret har den sidste Tid været temmelig tørt, hvorved Aftagningen af den i fuld Gang værende Høst er bleven begunstiget; dog længes man meget efter nogle gode Byger til Fremme af Væxten fra de yngre Sukkerrør. Jordstødene vedblive uforandret, dog ikke saa betydelige, at de længer række Uro eller Forskrækkelse; man er saa at sige bleven vant til dem.

Stemningen mod Moderlandet er i den senere Tid bleven bleven bearbeidet paa en uheldig Maade af "St. Croix Avis", som vistnok har et Parti bag sig, der støtter den, men som dog ikke finder Medhold i sin Agitation hos den mere anseete Deel af Befolkningen. Hos denne spores der imidlertid en vis Frygt for, at et Salg af Søsterøerne, hvori St. Croix ikke var indbefattet, vilde true dens Existens, dersom der ikke paa en eller anden Maade blev tilstaaet Øen Begunstigelser for at bøde paa det materielle Tab, Adskillelsen muligviis kunde medføre. Til den Ende har Colonialraadet vedtaget en Petition til Regieringen i Moderlandet, hvilken Petition støttes af Gouverneuren og Øens Plantere og gaaer ud paa, at der i Tilfælde af Adskillelse fra Søsterøerne maa blive tilstaaet St. Croix Lempelser i Moderlandet paa Tolden, navnlig af Sukker og Rom.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 20. marts 1868)

Stemningen paa St. Croix har som bekjendt i den senere Tid været noget ophidset mod Danmark, idet "St. Croix's Avis" i en Række heftige Artikler har ophidset Befolkningen ved at afmale Øens Fremtid som yderst sørgelig, naar de to Søsterøer afstaaes til Amerika. Imidlertid hersker der ogsaa iblandt den bedre Befolkning nogen Frygt i saa Henseende, og denne har ifølge Aftenbladene givet sig Luft i en, af Gouverneuren støttet Petition, hvori man ansøger Regjeringen om Lempelser med Hensyn til Tolden, navnlig paa Sukker og Rom, i Tilfælde af de to andre Øers Afstaaelse.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 23. marts 1868).

Avisens anmærkning om befolkningen går kun på den hvide overklasse, fx plantageejerne og den hvide overklasse i byerne. I St. Croix Avis var der ingen artikler skrevet af landbefolkningen. Det er yderst tvivlsomt om den håndfuld indslag af "Sambo" er autentiske, og ikke skrevet af redaktøren selv. Estrup svarede i en note af 28. marts 1868 at man var klar over problematikken og at man ville træffe foranstaltniger for at afbøde de tab som St. Croix måtte lide ved adskillelsen fra St. Thomas og St. Jan.

Mens Danmark således var klar til at sælge, så det anderledes ud fra USA. Politiske betænkeligheder opstod, og kongressen kunne ikke bestemme sig. Sikkert har det også spillet ind at øerne blev ramt af en række naturkatastrofer (bl. a. en orkan i november 1867 og jordskælv i december 1867) og epidemier, ligesom USA fik en ny præsident (Grant) med et anderledes syn på købet. Fristen for ratificering udløb i april 1870, uden at Senatet havde sagt ja til købet af kolonien. Og dermed blev salget ikke til noget før i 1917.

Postvogn foraarsager Ulykke. (Efterskrift til Politivennen)

- I Tirsdags Aftes Kl. mellem 10 og 11 indtraf den sørgelige Begivenhed paa Veien mellem Hørbylunde og Paarup Kro, et Par Miil herfra, at en Pige fra Rind Sogn i Hammerum Herred, der tilligemed sin Kjæreste sammesteds fra havde været heri Byen for at gjøre Indkjøb til deres forestaaende Bryllup, kom af dage derved, at Hestene for Vognen, hvorpaa hun kjørte, bleve bange for Lysene paa den forbikjørende Postvogn fra Herning og løbe løbsk, hvorved de væltede Vognen, hvis Indhold, der meest bestod af Brædder, faldt ovenpaa Pigen, saa hun blev kvalt i det i Veigrøften værende Vand. Hendes Kjæreste, som kjørte Vognen, blev først reven af og faldt ned mellem Hestene, hvorpaa han, indviklet i Tømmen, blev slæbt et langt Stykke henad Veien indtil del lykkedes ham at skjære Linerne over med sin Kniv og lade Hestene løbe. Disse standsede af sig selv i Paarup Kro, uden at have taget nogen Skade, hvorimod Karlen, der er meget utrøstelig, selvfølgelig fik flere betydelige Kontusioner; igen forhaabentlig vil der ikke være Fare for hans Viv. Vognen skiltes ad i store Dele og blev tildeels knuust mod de paa Veien staaende Bomme.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 18. marts 1868).