Legestuer og Gadegang. (Efterskrift til Politivennen).

Herom skriver "Foreningsbaandet": Det var unaturligt, om nogen vilde finde paa at spærre vor Ungdom inde eller nægte den Adgang til Fornøjelser; den legemlige Beskjæftigelse, hvormed den største Del af vor Landsbyungdom tilbringer Dagene, gjør Krav paa Afvexling, for at Sindet kan opmuntres og Livsvirksomheden forfriskes. Aandsadspredelse er nødvendig for ethvert Menneske, der ikke vil falde sammen til en blot og bar Arbejdsmaskine, og Mangel paa Omgang med andre Mennesker og den uafladelige Hjemmesidder danner menneskesky og kejtede Særlinge. Derfor er den Ængstelse, hvormed saa mange Forældre vaage over ethvert af de opvoxende Børns Skridt ofte utidig, hvorvel man maa agte de Grunde, hvorpaa den er grundet. Men det er en Selvfølge, at Ungdommen ikke altid i Valget af de livsforfriskende Midler vælger de rette. Den søger ofte sin Glæde i sin Skjændsel, tumler sig i Lidenskabernes vilde Rus og glemmer sig selv i ungdommelig Letsind, naar den syndige Verden med dens forføreriste Tillokkelser vinker det svage Hjerte til sig. Under saadanne Forhold trænger den unge til en Støtte og Vejleder for ikke at bukke under; og ere Forældrene da de, som nærmest maa føle sig kaldede til at træde til med Bistand, Formaning og Raad. Men enhver, som har Følelse for Menneskeværd og Medmenneskers Livslykke, særdeles enhver Ungdomsopdrager og Vejleder, enhver Husbond og Madmoder, paahviler det at vaage over Ungdommens Livsgang der, hvor Forældrenes Øjne ej kunne naa den. Dog er desto værre vore Tyendeforhold i Almindelighed af en saadan Natur, at der ikke længere ses hen paa, hvorledes den tjenende Ungdom tilbringer Fritimerne, men nærmest paa, at den opfylder Tyendekontraktens Forpligtelser. Derfor føler saa mangt et Fader- eller Moderhjerte en velgrundet Bekymring, naar det skal stilles fra Børnene i deres farligste Livsalder, og lykkelig er den Søn eller Datter, som da falder i gode Hænder, der med Velvillie og i Kjærlighed ville lede deres Gang.

De lange Vinteraftener paa Landet ere trivielle for den mandlige Ungdom; de skulle slaaes ihjel, som det hedder, med noget, og er intet andet for Haanden, saa maa Løjbænken holde for, at de udstrakte Lemmer kunne finde Hvile, og Søvnen vinde Magt over det døsige Hoved; men ellers er Bygang en kjær Adspredelse, hvor Lejlighed gives til Kortspil med Nabotyende, og er der Kro eller Spiritusudsalg i Nærheden, da kommer Spiritussen til at spille sin ulyksalige Rolle i Forbindelse med. Haandgjerning og Aftenskolegang, som vi tidligere udførlig have omhandlet, ere velkomne Midler mod Vinterafteners Udskejelser, og var det at ønske, at begge, alt efter de stedlige Vilkaar, understøttedes ad offentlig som privat Vej, dog saaledes, at Aftenskolerne har Forrangen, og at Forældre, Husbonder og Madmødre bidrog deres til at vække Lysten hos de unge til gavnlig Aftensyssel. Men foruden den daglige eller rettere aftenlige Adspredelse, som Landsbyungdommen søger, gives der mere tilfældige, som finde deres Udtryk i de saakaldte Legestuer. Her skulde vel Dandsen udgjøre Hovedmomentet; men desværre, Kortene og de fyldte Glas spille deres betydningsfulde Roller for ikke at tale om noget andet eller værre. Nu er det vel saa, at Dands i og for sig er en uskyldig Fornøjelse saa vel som Musiken, og den unge, som har Lyst og Sands herfor, kan ingenlunde bebrejdes, at han finder Fornøjelse i "at staa op" en Gang imellem til en Afvexling i den ensformige Dagligdagsgjerning, og selv om han nød et Glas i Forbindelse med, var det ikke til at forarge sig over, naar Maadehold og Sømmelighed var forenet i det hele; men det uheldige ved dette Legestuevæsen eller rettere Uvæsen er de Uskikke og den Mangel paa Maadehold, navnlig i Nydelsen af Spirituosa, som her indsniger sig, og som til sine Tider forvolder hovne Kinder og forrevne Klæder og bringer mangen en ellers brav Yngling paa slibrige Afveje. Legestuernes demoraliserende Virkning maa for en stor Del tilskrives de Forhold, under hvilke de i Almindelighed trives. Ingen Mand aabner gjerne sit Hus for Offentligheden til at lege i. Hvor det sker, kan man nok gjøre Regning paa, at Udsigten til Fortjeneste er den drivende Fjeder. Altsaa, jo mere der drikkes, jo mere der konsumeres, og jo dyrere alt betales, desto bedre for Værten eller Legestueholderen. Om et Tyende sætter hele sin Løn overstyr en Legestueaften, svækker sit Helbred, gjør sig uskikket til Arbejde, ikke blot for næste Dag, men i en længere Tid, bliver vedkommendes egen Sag og er Værten den ligegyldigste Ting af Verden. 

For Ungdommens eget Vel og dermed ogsaa for Samfundets Vel var det ønskeligt, om de saakaldte Legestuer i deres nuværende Skikkelse modtoge en lille Ændring, uden at de unge skulde savne Legen og Dandseglæden. Gaardmændene i en By kunne skiftes til at afgive Dandselokale, som ikke vil mangle hos ret mange, da almindeligvis en saakaldet Storstue hos de fleste staar ledig. I manglende Fald kunde den, som havde Plads, mod en lille Godtgjørelse indrømme en saadan, indtil de, som ikke havde passende Lokale, fik det indrettet. Naar nu vedkommende Gaardmænd efter Tur paatoge sig at skaffe de fornødne Føde- og Drikkevarer tilveje mod en passende Godtgjørelse for hver Deltager, der forøvrigt afholdt Udgiften ved Musiken, vilde Ungdomslystigheden finde Sted under Betingelser, der gav en mere betryggende Borgen for, at Nydelserne ej bleve overdrevne, eller utilbørlig forlængede. Naar tillige Deltagerne indskrænkede sig tit en vis Kreds, en enkelt Byes Ungdom eller dens Paarørende, alt efter de lokale Forhold, og Adgangen ej stod aaben for Kreti og Pleti, og desuden Husbonden og Madmoder var tilstede og Vidner til Begivenhedernes Gang, tør det forudsætles, at mange af de Udskejelser, som klæbe ved det bestaaende Legestuevæsen paa Landet, vilde ændres til Gavn for vor Ungdom. 

- Men saa var det Gadegangen. Gjentagne Gange have vi set Bladene omtale det forargelige i den Maade, hvorpaa vor Landsbyungdom tilbringer Sommeraftenerne eller denne Aarstids korte Nætter. Ungdommen af begge Kjøn, fuldvoxne som halvvoxne Karle, Piger og Drenge flokkes, naar den saakaldte "Natter" eller "Nætter" er sat tillivs, i mange Landsbyer paa Gaden, trække undertiden massevis om, hujende og skrigende, forstyrrende tilstødende Beboeres Nattero, genere ofte den Vejfarende eller skræmme de sky Heste, han kan have forspændt sin Vogn. Det er klart, at slige Nattevandringer udøve og maa udøve en sørgelig Virkning paa Ungdommens Livssæder, og plette Uskyld og alt, hvad elskeligt og godt kunde være. Og ikke nok hermed, men Hvilen og den styrkende Søvn gaar tabt, saa Uskikkethed til den næste Dags Gjerning indtræder, hvad selvfølgelig maa volde en Sinkelse heri, som imidlertid er for lidet at regne mod den Svækkelse af Livskraften, den aandelige som den legemlige, der er en naturlig Følge af Nattesværmeriet, under hvilken Skikkelse den end viser sig. Mangen en Rose er falmet og henvisnet for Nætternes Storm og Kulde, men ogsaa mangen en rødmosset Kind er blegnet og mangt et livsglad Gemyt er nedstemt, mangt et kraftigt Helbred svækket under de stormfulde Nætter, vore unge tilbringe under hvirvlende Dands, bag de fyldte Glas, eller Sværmeriet i Krat og Hegn, paa Veje og Stier. Naar Vismanden siger: "Glæd Dig i Din Ungdom", og vi have vor ophøjede Frelsers Gang, til Glædens Hus som Vidnesbyrd om, at den er tilladelig og maa søges, da er det Skinhellighed og farisæisk Hykleri, naar nogen under den paatagne Helligheds Maske korse sig, naar Musikens Toner lyde eller Glasset viser, det har Klang. Det er først, naar der ytrer sig Tegn til, at det rette Maadehold i Livsnydelserne ikke iagttages, at der er Grund til Bekymring, og enhver, som har Følelse for, hvad Sømmelighed og Velanstændighed fordrer, maa da ønske, at der i slige Øjeblikke stod en advarende Engel ved de unges Side. Men det er sørgeligt, at de ældre under i saa mange Forhold vise, at de mangle Selvbeherskelse i Nydelsen af Livsglæden; ti Exemplet, smitter, og det maa beklages, at der i vore Dage gives saa rig Anledning til Svir og Sværm ved den Frihed, som er indrømmet til Spirituosasalg, da samvittighedsløs Forhandlere, som blot se paa Fortjenesten, benytte sig af Letsindigheden og Daarskaben, uændset at manges surt erhvervede Løn, og hvad værre er, Sundhed, Ære og Dyd gaa uerstattelig tabt herved. Agtelsen for sig selv, og Følelsen af, hvad der er elskeligt, dydigt og priseligt, er det bedste Værn mod Udskejelser, og vi komme her til at minde om, hvad vi saa oste have gjentaget, at en god Opdragelse, en fortsat Oplysning i kristelig Aand er det Materiale, hvoraf et saadant betryggende Værn dannes. 

Men for at komme tilbage igjen til de unges udskejende Nattevandringer, da kjende vi nok, at der hvor Gensdarmer regere eller Politistokkene hæves, spredes Flokkene og de høje Røster maa forstumme; men det var beklageligt, hvis vi skulle komme dertil, at et saadant Regimente blev nødvendigt for at holde Orden og Tugt, i Særdeleshed paa Landet, hvis Befolkning hidtil har vist sig mere rolig og fredelskende end en stor Del af Bybefolkningen. Forældre, Husbonder og Madmødre kunne bidrage i deres til at holde Skik paa Ungdommen, naar de alvorligt viste, det var dem magtpaaliggende, og ved at indrømme den, t. Ex. maanedsvis, en Aftens sømmelig Fornøjelse i deres eget Hus, vilde maaske mangen en Nattevandring fjernes, som netop bliver saa fordærvelig, fordi den foretages paa egen Haand og uden Deltagelse og Tilsyn af ældre og mere forsagte, af hvilke man kan fordre en mere alvorlig Betragtning af Livet, end den, man kan vente at finde hos den livsglade Ungdom. Det er sagt, at det er bedre at gaa til Sorgens end til Glædens Hus. Det er noget, som den unge Alder har saa tungt ved at fatte. Men som det har sit Gode, at den unge lærer at betragte Livet fra den alvorlige Side, saa vilde det være en Miskjendelse af Ungdommens Karakter om den spærredes Vejen til Glædens Hus - men kun til et saadant, hvor skyldfri Glæde og Munterhed hersker, og hvor Maadehold udgjør Hovedtrækket i Nydelsen. Gid yngre og ældre alvorligt maatte mærke sig dette, da randt færre Taarer i Verden.

(Aarhus Amtstidende 18. september 1874. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld).

Brev fra Bornholm. (Efterskrift til Politivennen)

1ste Septbr.

(Øens Mineralier. Feldspathens Betydning og Afsætning; dettes Qvalitet. Ringebakkerne. Kaolinets Forekomst paa Øen og de nye Fabriker. Kaolinets Anvendelse og Udførsel. Forskjellige Arter af Leer; Cementsteen. Udførsel af bornholmsk Grund og Sand. Graniten. "Bornholms Kul- og Teglværker". Fajance- og Terracottasabriker. Handelens Udvidelse.)

Blandt Danmarks forskjellige Landsdele er der maaskee faa, hvis materielle Udvikling i de sidste Aar viser en saa glædelig Fremgang og berettiger til saa gode Forventninger for Fremtiden som Øen Bornholm. Dette gjælder især om Øens forskjellige Mineralier, hvis Brydning, Tilvirkning i Fabriker og Afsætning alt tidligere kortelig have været omtalte her i Bladet (jvfr. Berl. Tid. for 9de April d. A.). Da disse Forhold formeentlig ere af Interesse for en videre Kreds, skal jeg i det Følgende give en udførligere Udsigt over de i den senere Tid opnaaede Resultater.

I de sidste 3 Aar er der opstaaet 3 nye vigtige Udførselsproducter, nemlig Feldspath, Kaolin og Mergelsteen. End glædeligere er det, at den første Formening, at Qvaliteterne ikke vare af første Rang, viser sig, jo mere man arbeider fremad, at være feilagtig, og at de netop ere, som de skulle være. De Mænd, som først og fremmest have Fortjenesten af de nævnte Mineraliers Fremdragning ogAnvendelse, ere dHrr. Adjunct Jespersen og Kjøbmand J. P. Bidstrup. Den Første har givet Fingerpegene paa deres Tilstedeværelse, Omfang og Benyttelse; den Anden har, navnlig hvad Feldspathen angaaer, arbejdet for deres Afsætning som Handelsartikel. Efter selv at have for et længereAaremaal forpagtet et Feldspathdistrict i Vester Mariæ Sogn. overdrog han sine Rettigheder til et tydsk Handelshuus mod en Kjendelse til ham. At Resultaterne vel ere værd at lægge Mærke til, fremgaaer af den Kjendsgjerning, at der i forrige Aar, da Brydningen var i sin Begyndelse, udskibedes lavt beregnet til Stettin 9505 Ctr. reen Feldspath og til indenrigske Steder, til Brug for Glasværkerne ved Kastrup og Helsingør, 4878 Centner med Qvarts blandet Feldspath. Heri er indbefattet den Feldspath, som er brudt i Nærheden af St. Knuds Kirke, hvilket District ligeledes var overtaget for tydsk Regning. Dens Udførsel til Rusland har været i stadig Stigende.

Det samme Mineral, hvorefter Begjæret er levende, og hvoraf den rene Slags bruges til Porcellainsfabrikation, findes ikke blot i de nævnte  Egne, men har en stor Udstrækning paa forskjellige Steder af Øen; af mig bekjendte Steder i Nærheden af Gudhjem og under Ringebakkerne syd for Vang, hvilke sidste for Størstedelen alt ere forpagtede af Danske. - Om Qvaliteten og Udstrækningen af Feldspathen paa dette Sted kan jeg, da jeg selv har undersøgt den, meddele det bedste Resultat. Man har nemlig her paa forskjellige Steder foretaget Sprængninger, og et af disse Steder (mod Søen udfor det Sted, hvor det store med Thee ladede engelske Dampskib "Saida" af Hull strandede Natten mellem 6te og 7de Decbr. 1871), paa Kanten af Bakkerne, der ogsaa indeholde Granitmasser, undersøgte jeg en Rand, som befandtes at indeholde aldeles reen Feldspath. Naar der tages Hensyn til, at man ved Brydningen i Vester Mariæ maatte sprænge og bryde i flere Alens Dybde, inden man kom til den bedre Qvalitet, kan man af det Hele drage den rimelige Slutning, at der her findes særdeles gode Leier, naar den alt paa Overfladen er af den bedste Qvalitet. Med Tiden vil der uden Tvivl paa disse Bakker blive Liv og Virksomhed. Ringebakkerne frembyde en overordentlig malerisk Udsigt: i det Fjerne til Hammershuus Slotsmuur og Hammeren, nærmere mod Nord og Øst til Svartedalen, der besidder flere charakteristiske Skjønheder, og mod Vest til Østersøen med dens mange Seilere; men besværlige ere de at befærde, og de betrædes sjeldnere af Andre end Tourister og Creaturvogtere.

En Idee om deres Høide faaes, naar man staaer paa Randen af Klipperne og seer ned paa de vilde Ænder, som rolig, fordi der sjeldent jages efter dem, svømme tæt ved Kysten nedenunder, og tage sig ud som smaa Ælllnger. Bakkerne have et jevnt Fald ned mod Vang, som paa forskjellig Maade kan gjøre Transporten af store Tyngder til Udskibningsstedet let.

Af lignende Betydning som Feldspathen ere de hvide kaolinholdige Leerlag paa Bornholm. Vi have allerede tidligere anført, at der er en stor Fabrik i Rønne, og at en anden er ifærd med at blive oprettet. Den første har Dampkraft, som ogsaa vil blive anvendt i Kaolinindustriselskabets under Bygning værende Fabrik. En væsentlig Forskjel for den sidste Fabriks Vedkommende er, at de af Granit opførte Bassiner (i hvilke, fra den ene til den anden, det med Vand omrørte hvide Leer skal løbe, og som i de sidste Bassiner afsætter sig med den tilbørlige Fiinhed; Slemningen) ikke skeer under Tag som i Bukkegaardsfabriken. 

At det ikke blot er Kaolinet, der udføres, men at der til Kjøbenhavn i mange Aar er blevet udført og stadigt udføres betydeligt af Raamassen, bør ikke lades ubemærket. Kaolinet der ikke blot anvendes til Porcellainsfabrikation, men har en fleersidig Anvendelse t Industrien, har iaar endvidere vundet Afsætning til Papirfabrikerne ved Strandmøllen, Silkeborg og Odense. Udførslen af Kaolin i forrige Aar har lavt betegnet udgjort til Preussen 4489 Centner, til indenrigske Steder 3107 Centner og til Gøteborg nogle enkelte mindre Ladninger. Det hvide Raaleer, hvoraf Kaolinet frembringes, er ogsaa fornylig begyndt at udføres til Udlandet, nemlig til Stettin for at anvendes i en større Chamottefabrik og endvidere til Flensborg til Fabrication af ildfaste Sager. Hvormeget der af samme udføres til Kjøbenhavn for at anvendes i Porcellainsfabrikerne, kan jeg ikke oplyse ved Talstørrelser, men kun meddele, at det er et ikke ubetydeligt Antal af mindre Fartøier der befragtes dermed.

Leer af forskjellig Slags forefindes i overordentlig mægige Lag i forskjellige Egne af Landet. Af Mergelstenen udføres der stadig betydelige Qvantiteter til de foranførte Glasværker, og ligesom Udførslen heraf ogsaa gaaer til Helsingborg, er den for Feldspathens og Kaolinets Vedkommende bleven udstrakt og vil blive udstrakt til Rusland, Preussen og Indlandet. Af Cementstenen, der brydes ved Risegaardene, kan ikke leveres saa meget til vedkommende Fabrikanter i Kjøbenhavn, som der er Efterspørgsel om, hvilket er begrundet i, at Fartøierne ikke uden med Fralandsvind kunne indlade samme under Kysten, og Transporten af denne tunge Steen over Land ikke kan betale sig. Udførslen af fabrikeret Cement er mindre end i Fortiden.

Det kunde synes uvigtigt at omtale Udførslen af Gruus (fra Robbedalen) til ildfast Muurværk i Jernstøberier, af Sand fra Kysten til Glasfabrikation, af fint Sand til Formen, Emaillering (saakaldet Meelsand), men Sagen har alligevel sin Betydning; thi disse Mineralier udføres i stor Mængde og afgive til enhver Tid af Aaret Befragtning til Kjøbenhavn og Provindserne. Det fortjener at blive bekjendt, at der af Robbedalegruset og Meelsandet, hvis Lige i Qvalitet neppe findes nogetsteds, anvendes betydelig i Jernstøberierne i det øvrige Danmark saavelsom af det tidligere omtalte graa, ildfaste Leer - i den sidste Tid navnlig fra Stampen - , der nu ogsaa er begyndt at udføres til Stockholm, hvorved min Formodning er bleven stadfæstet, at det vilde finde en forøget og udvidet Anvendelse i Udlandet.

Siden min tidligere Omtale af Graniten og dens Udførselssteder er jeg bleven gjort opmærksom paa, at den største Udførsel til Udlandet ikke er fra Rønne, men fra Nexø (hvor det væsentligste Steenværk eies og drives af Landsthingsmand Sonne). Herfra udførtes der 1873 af tilhuggen Granit 13,740 Cbfd. til Udlandet (hovedsagelig til Riga) og 6700 Cbfd. til Indlandet, medens der kun fra Rønne udførtes 10,035 Cbfd., hvori fra begge Steder eqvarerede Brosteen ikke ere medregnede. Forøvrigt er det sandsynligt, at denne statistiske Meddelelse for begge Steders Vedkommende er noget for lavt beregnet.

Ligesom det i en ikke meget fjernt tilbageliggende Tidsperiode var en staaende Talemaade: "Danmark er ikke noget Fabrikland", og den almindelige Mening stedse søgtes ledet bort fra Tanken paa Fabrikanlæg (hvilke dog ere fremstaaede i Mængde, naar Dygtighed og Forhold egnede sig dertil, og hvis Fabrikats ikke stase tilbage for, men ofte overgaaer Udlandets), saaledes høres den samme Mening af og til ogsaa anvendt paa Bornholm. Men Virkeligheden viser det Modsatte. Her er jo fornylig anlagt en storartet Fabrik, eller om man vil kalde det et Værk, nemlig "Bornholms Kul- og Teglværker" (beliggende i Nærheden af Hasle), som nu er færdigt paa Udskibningssporveien til Hasle nær, idet den store Parallelovn, der kan rumme ca. 300,000 Stkr. Muursteen (hvis Brænding medtager 10 Dage, Ind- og Udsætningen medregnet), den 30te August var færdig til at tages i Brug. Ligeledes blev der for nogle Aar siden anlagt et større Teglværk Syd paa Øen, nemlig Teglværksbrænderiet "Nexø" ; desuden findes der 9 Fajancefabriker og 3 Terracottafabriker (de sidste beskjæftigende Kunstmalere og Malerinder), hvis Fabrikats ere søgte og have stor Afsætning. Det er maaskee mindre bekjendt, at vi igjennem Hovedstæderne i England, Rusland, Sverig og Tydskland, have et godt Marked for vore finere Terracottasager.

At der, som tidligere omtalt, er et glædeligt Opsving i det Hele herovre, fremgaaer bl. A. ogsaa af den aarlige efter Forholdene betydelige Forøgelse af Skibslæstedrægtigheden, den under Arbeide værende almindelige Udvidelse og Forbedring af alle Øens Havne (størst i Rønne og Hasle, henholdsviis med en ministeriel approberet Bekostning af 80.000 Rd. og 50,000 Rd., foruden 17,000 Rd. Tilskud til den sidste paa visse Betingelser fra Bornholms "Kul- og Teglværker"), der i dens tidligere Tilstand ikke svarede til de Krav, der nu gjøres til den. Der finder en talrig Indførsel Sted af fremmede og indenlandske Agerbrugsmaskiner i de forskjelligste Øiemed, hvis Anvendelse i Almindelighed længe har staaet uforsøgt, men nu ogsaa til Gjengjæld vinder rask og almindelig Indgang.

I de sidste Aar er Tilstrømningen af Reisende, navnlig fra Udlandet, stadig bleven større; mange komme i Forretninger, medens ikke faa Tourister hidlokkes af Øens imponerende og maleriske Natur. Ogsaa de bornholmske Fiskerier synes i den sidste Tid at være blevne Gjenstand for Opmærksomhed. Regjeringens Consulenter i Fiskerisager, Birkedommer Fiedler og Adj. Feddersen have besøgt Øen i dette Øiemed. Som bekjendt bestaaer Hovedfangsten af Sild og Lax. Hvor betydelig Udførselen af den førstnævnte Artikel er, kan sees deraf, at der ifjor af røgede Sild til Forbrugen i Kjøbenhavn alene er udført 206,343 Pd.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. september 1874).

Fra den offentlige Politiret. (Efterskrift til Politivennen)

Det er lykkedes Politiet at komme til Kundskab om, at Værtshuusholder Thomsen, Prindsensgade Nr. 21 i Kiælderen, i længere Tid har drevet en udstrakt Handel med gamle Klæder, som han kjøbte af Ladegaardslemmer og straffede Personer, ligesom han ogsaa har drevet en Pantelaanerforretning med saadanne Gienstande. Thomsen forklarede selv herom, at han i Lødet af de sidste 2 a 3 Aar ofte har kjøbt flere Lærredsskiorter og andre Klædningsstykker af ubekiendte Personer, som ere komne ved i hans Beværtning og have falbudt dem, hvorpaa han efterhaanden har solgt dem til sine Gjæster samt til Jernkræmmere mod lidt Avance; dog havde han ikke lagt Mærke tik, om nogle af disse Ting havde været forsynet med Fattigvæsenets Stempel, men han vilde heller ikke benægte Muligheden heraf. Han har ligeledes kjøbt Laanesedler af Folk, der have falbudt dem til ham, eg derefter indløst de pantsatte Gienstande og bortsolgt dem. Enkelte Gange har han ogsaa laant Personer Penge paa Klædningsstykker, og i Reglen har han ogsaa faaet lidt Vederlag derfor, f. Ex. 8 Sk. af en Daler paa nogle faa Dage, og mulig nogle enkelte Gange lidt mere. Naar Laantageren ikke indløste Pantet til den bestemte Tid fra 8 Dage indtil et Par Maaneder, har Thomsen enten selv bortsolgt Tøiet eller pantsat det paa Asststentshuset. I de Tilfælde, hvor Eieren har ønsket at faae Sedlen paa sit Tøi, har Thomsen ogsaa givet ham den imod et saadant Vederlag, at han har været dækket for sin Ulellighed. Han vedtog i Retten at betale 12 Rd. for de af ham begaaede Forseelser.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. september 1874).

Ægtefælles overgreb på Kone. (Efterskrift til Politivennen)

En unaturlig Ægtemand. Overretten paadømte den 4de ds. en fra Bregentved Gisselfelds Birks Ekstraret indanket Justitssag, hvorunder en Gaardmand E. var tiltalt for at have mishandlet sin Hustru, udsat hendes Liv for Fare og foranlediget sit Barns Død. Arrestanten, der er 50 Aar gammel, havde i Aaret 1853 indgaaet Ægteskab med Ane Marie Christensen, der da var i sit 18de Aar, men havde desuagtet fortsat et utilladeligt Forhold til en paa Gaarden tjenende Pige og var efter i April 1855 af denne at være udlagt som Fader til et af hende født Barn ved Amtets Resolution bleven diktere en Straf af 2 Dages Vand og Brød, hvilken Straf dog paa hans Hustrus Forbøn eftergaves ham ved kgl. Resolution, da hun erklærede sig villig til at fortsætte Samlivet med ham Arrestantens Forhold imod sin Hustru havde i en lang Række Aar været slet. Det var saaledes dels ved Vidners Udsagn, dels ved Vidners Udsagn, dels ved hans egen Indrømmelse oplyst, at han jævnlig haanede og krænkede hende endog i de paa Gaarden værende Folks Paahør, at han aflukkede Levnetsmidlerne for hende og kun gav hende [manglende ord] som Folkene bestemte Portioner Men at han negtede hende saadan Føde, saa hun, der Tid efter anden fødte ham Børn, behøvede, navnlig under hendes Svangerskaber, ligesom han, naar hun var syg, ikke vilde tillade hende at blive liggende i Sengen, ofte lagde Haand paa hende, en Gang havde slaaet hende med en Jern-Ildrager over Armene, [og] oftere slaaet hende, naar de om Aftenen var komne i Seng, saaledes at hun maatte staa op og lægge sig i Pigekammeret hos en af Pigerne. Arrestanten indrømmede ved Siden heraf, at hun ikke havde givet ham Anledning til saadan slet Behandling, idet hun aldrig fremkaldt Strid eller engang svarede ham igen, men tav til Alt. De hyppige Barnefødsler og den deraf følgende Svækkelse, rimeligvis i Forbindelse med legemlige og sjælelige Lidelser, som Arrestantens haarde Adfærd paaførte hende nedsænkede hende i en stedse tiltagende Melankoli, der tilsidst gik over til efter Erklæring fra Overlægen ved Oringe Sindssygeanstalt, hvor hun i længere Tid var under Behandling, uhelbredelig Afsindighed. Med Hensyn til den [mangler et ord] af Aktionen, hvorunder Arrestanten var tiltalt for at have udsat sin Hustrus Liv for Fare og for at have foranlediget et Barns Død, var det oplyst, at da hun i Januar 1871 skulde føde sit næstsidste Barn og var i Barnsnød, vægrede han sig ved at lade Jordemoderen hente, uagtet hun, hvis Smerter og Skrig til Kl 4 om Morgenen stedse blev stærkere anmodede om Lægehjælp, og da det voksne Datter indstændig bad ham at køre efter Jordemoderen eller om, at der i det Mindste maatte blive hentet nogle Koner til Hjælp, afslog han ogsaa dette, indtil han endelig Kl. 4 om Eftermiddagen kørte efter Jordemoder ligesom han nu tillod, at der maatte hentes to af ham opgivne Koner, imidlertid var unge og kun lidet erfarne, medens han forbød at hente en ældre og erfaren Kone, som boede umiddelbart i Nærheden, og som benyttedes i Tilfælde hvor Jordemoderen ikke betimelig kunde komme. Da Tjenestepigen efter at have hentet den ene af de to unge Koner blev opmærksom paa, at Arrestantens Hustrus Skrig var ophørte, gik hun ind til hende og saa da, at hun havde født et Barn, der var levende. Dels af Angst, dels fordi hun ikke forstod at yde sin Madmoder Hjælp, forlod Pigen Værelset efter at have tildækket den Syge, der klagede over Kulde, med Dynen. Da nu kort efter den ovennævnte ældre Kone trods Arrestantens Forbud var bleven hentet, fordi den tilstedekomne unge Kone ikke havde dristet sig til alene at gaa ind til Barnemoderen, fandtes Barnet, der ifølge den noget senere ankomne Jordemoderens Forklaring var et fuldbaarent stærkt Pigebarn, at være død. Arrestanten erkendte, at han [vel] vidste, at en Barselkone er udsat for Livsfare saavelsom det nyfødte Barn naar der ikke haves kyndig Hjælp ved Fødselen, og han kunde ikke opgive noget rimeligt Motiv til den af ham udviste Ligegyldighed og Uvillie, idet han dog benægtede herved at have havt til Hensigt at opnaa Konens eller Barnets Død. Paa Grund af Alt, hvad der saaledes var oplyst om Arrestanten igennem en Række af Aar fortsatte oprørende Forhold imod sin Hustru, fandt Overretten, at han med Føje maatte, som i Underretsdommen antaget, betegnes som den, der havde mishandlet Ægtefælle, og han, der ikke tidligere havde været dømt. vilde saaledes være at anse efter Straffelovens § 202. Overretten billigede den af Underretten Arrestanten ikendte Straf af 2 Aars Forbedringshusarbejde, der er den højeste Straf, der kan idømmes for den Forbrydelse, men i dette Tilfælde maa anses for alt for mild. 

(Social-Demokraten 8. august 1874).

Dragoner i Næstved. (Efterskrift til Politivennen)

Krigsretsdom. Fra Næstved meddeler "Sorø Amtst.", at der for en halv Snes Dage siden fandt et Art Mytteri Sted i en Eskadron af det der liggende 4de Dragonregiment. De nærmere Omstændigheder, hvis Enkeltheder forøvrigt fremstilles noget forskelligt, var følgende: Ritmester Moe siges at have paalagt nogle Mænd af Eskadronen at pudse en Uniforms-Genstand, der efter Reglementet ikke skulde pudses. Da Ritmesteren havde tilsagt 4 Mand til at møde, for at han kunde efterse, om hans Befaling var opfyldt, mødte næsten hele Eskadronen. Han søgte at tale dem til Rette og fik dem til at gaa deres Vej, hvorefter de gik hen paa et Værtshus og gav sig til at støje og drikke. Her indfandt Ritmesteren og Overvagtmesteren sig og opfordrede dem til at gaa, men Folkene nægtede det, indtil Overvagtmesteren sagde: "Naar jeg beder Jer derom, saa gør I det nok!" Dertil svaredes: "Ja, naar De beder os derom, saa skal vi gaa!" men ved Siden deraf hørtes det Raab: "Ned med Ritmesteren!" I Anledning heraf blev nedsat en Krigsret, hvis Dom faldt i Lørdags. To Underkorporaler blev nedsatte i de Meniges 2den Klasse og idømt 30 Dages strængt Fængsel paa Vand og Brød; den ene af dem blev tillige idømt 25 Rottingflag. 2 Menige idømtes 20 Dages Fængsel paa Vand og Brød; den ene af dem blev tillige idømt 25 Rottingflag. 2 Menige idømtes 20 Dages Fængsel paa Vand og Brød, 20 andre Menige 43 Timers Krumslutning, 22 fik 42 Timers og 1 fik 36 Timers Krumslutning. Auditoren fremhævede ved Dommens Oplæsning den gode Konduite. Ritmesteren havde udvist lige over for dette Optrin. Straffene iværksattes straks i Lørdags Estermiddags, da Rottingslagene eksekveredes, og Krumslutningerne paabegyndtes. I Byen var der en levende Bevægelse i den Anledning imod de militære Myndigheder, men Dragonerne havde faaet Ordre til ikke at gaa ud. 

"Sorø Amtst." tilføjer: Vi har meddelt denne højst uhyggelige Tildragelse, saaledes som den er os berettet, cg skal afholde os fra enhver Bemærkning derom, indtil nærmere Oplysning fremkommer. Bladene i Næstved har endnu ikke omtalt Sagen.

(Social-Demokraten 6. august 1874).

Krigsretsdom. Fra Næstved skrives den 5te August i "Næstv. Av."; "En større Deel af det til 4de Dragonregiments Reserveeskadron hørende Mandskab gjorde sig en Aften for c. 14 Dage siden skyldig i en alvorlig Insubordination imod Eskadronens Chef, Hr. Ritmester Moe, idet e dmarscherede op udenfor dennes Bopæl og paa forskjellig Maade demonstrerede imod, at Ritmesteren havde befalet 4 Mand at møde til Eftersyn. Som  Følge heraf blev der nedsat en Krigsret, som i Løverdags dømte tvende Underkorporaler og 39 Menige til forskjellige Straffe: Rottingflag, Fængsel paa Vand og Brød og Krumslutning, der exeqveres i disse Dage. - En af "Sorø Amts-Tid." meddelt Beretning om ovennævnte Tilfælde indeholder forskjellige Urigtigheder. Det er saaledes ikke Tilfældet, at Ritmesteren og Overvagtmesteren have indfundet sig paa et Værtshuus og opfordret Dragonerne til at gaae, eiheller at Auditeuren ved Dommens Oplæsning fremhævede den gode Konduite, Ritmesteren havde udviist ligeoverfor dette Optrin, lige som det heller ikke forholder sig rigtigt at der i Næstved i Løverdags var en levende Bevægelse imod de militaire Myndigheder, og at Dragonerne havde faaet Ordre til ikke at gaae ud."

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 6. august 1874).

I Næstved er Stemningen siden de sidste Militærafstraffelser endel irriteret. I Mandags Aftes var der, efter "B. Flktd." atter Uroligheder i Gaderne og man hørte adskillige Steder Piben. Saavel Dragoner som Borgere syntes meget utilfredse. Politimesteren og alle Politibetjentene gik rundt i Gaderne for at sørge for, at Butikkerne lukkedes. Det fraraadedes Folk at gaa ud paa Gaderne.

(Social-Demokraten 8. august 1874).

"Mytteriet" i Næstved. (Fra vor Korrespondent.) I den Meddelelse, som findes i Bladet "Social-Demokraten" optaget efter "Sorø Amtst." angaaende Næstveds Dragoner, mangler den sande Belysning . hvorfor jeg her vil meddele Dem del rette Sammenhæng. Den ærede Hr. Ritmester Moe lider i den Grad at Pudsesyge, at, selv om Mandskabet gør det nok saa godt, saa er han dog altid den Utilfredse, og derfor dikterer han forskellige Ekstraøvelser, saaledes f. Eks. 3/4 Time Ekstra i Sabelbrug, med den Bemærkning, at de skal kunne vaske hinanden i deres Sved - bagefter. Hertil kommer, at hele Mandskabet 2 Dage, i 4 Timer hver Dag, har maattet ride uden Stigbøjler (dog ikke Hr Ritmesteren med). Endelig lød Parolen, at 4 Mand skulde paradere om Aftenen Kl. 9 udenfor Hr. Ritmesterens Bolig; den Ene, fordi han havde taget sig den Frihed at iklæde sig sit eget civile Tøj, de andre 3 for daarlig Pudsning. Dette fandt det øvrige Mandskab urigtigt, idet de alle havde pudser lige godt og derfor besluttede de alle at paradere tilligemed deres Kammerater. Optrinet gav en Del tilstedeværende Civile Anledning til at udbringe et Leve for Friheden, (jo, jeg takker!) hvori en Del af Dragonerne istemte. Dette blev Hr. Moe for hedt og han kommanderede "Træd af", hvilket straks blev efterkommet, men nu kommer Humlen. Den store Mand var bleven krænket, og - Gud bevare os, det maatte jo hævnes. En Krigsret blev samlet, og dømt blev Synderne: En Underkorporal i Menigmands 2den Klasse, 25 Slag Rotting og 30 Dages strengt Fængsel paa Vand og Brød, en dito i Menigmands Klasse og 30 Dages Vand og Brød; 2 Menige 20 Dage af samme Slags og 37 Mand Krumslutning, henholdsvis i 36, 42 og 43 Timer. Det maa bemærkes, at det er af det gamle Mandskab, nemlig Reserven, som skulde være permitteret allerede for otte Dage siden og maaske Mangens Kone og Barn sidder hiemme og lider Nød, medens at Hr. Ritmesteren hævner sig. Men det Sidste er da ogsaa det Nødvendigste. Paa Formodning af, at førstnævnte Underkorporal skal have været Leder for det hele Optrin, er han bleven idømt den barbariske Straf, men vel at mærke, kun paa Formodning, da der ikke fandtes et eneste Bevis imod ham. Som Rygtet fortæller, skal der kun have været En i den sammensatte Krigsret, som har protesteret imod Dommens Haardhed, nemlig Greve og Korporal Hvidtfeldt, som fortiden aftjener sin Værnepligt her i Byen. dog naturligvis uden Nytte. - Jeg maa endnu bemærke, at trods det, at Mandskabet, som tidligere bemærket, skulde været permitteret, maa de nu gøre Staldtjeneste, fordi kun et ringe Antal ad Gangen kan komme til at udstaa deres Straf af Mangel paa Torturredskaber og Plads. Det skal ydermere bemærkes, at Ritmesteren hverken har været her eller der, for at formaa Mandskabet til at gaa hjem, lige saa lidt som at der er raabt hverken op eller ned med Ritmesteren, som "Dgs.-Tel." behager at fortælle; det er ligefrem Opdigtelse, som man faar saa Meget af fra den Kant. V. P.

(Social-Demokraten 12. august 1874).

Fra Næstved Dragonregiment. I Anledning af de for kort Tid siden forefaldne Scener med 4. Dragonregiments 3. Eskadron og dens Ritmester, opfordrer en Dragon, Julius Koefod, efter Anmodning af mange Kammerater, alle Skolekammerater fra Næstved Rytterstole af 1870 til at bevidne en af de haardest straffede, Underkorporal Nielsen, der stedse har vist sig som alle sine Kammeraters Ven og som en hæderlig Mand, deres Agtelse ved at yde et Bidrag til en Erkjendtlighedsgave til ham. Ligeledes agtes indgivet et Andragende om Tilbagegivelsen af Kokarden til den straffede.

(Aarhus Amtstidende 27. august 1874).

En af de straffede døde tilsyneladende af rottingslagene. For at få plads til alle de straffede, måtte man inddrage den gamle arrest på torvet og den gamle fægtesal i Grønnegade. 

Den 15. oktober 1901 blev ritmester Moes søn fundet i Susåen efter et selvmord. Han var blevet ritmester 1899. Der var indledt undersøgelse af ritmesteren og han blev forhørt for sine "sygelige tilbøjeligheder". Hvilket med datidens sprogbrug nok hentydede til homoseksualitet. Han var kort forinden blevet overfaldet af en korporal som han havde nægtet genindtrædelse i regimentet. Forældrene boede i København, faderen var pensioneret.