Proceedings of the colonial council for St. Croix. (Efterskrift til Politivennen)

Monday, 9th July 1877.

- - -

1st Member for Christiansted Coulter) was of opinion that when the Centre Police District be abolished, if the 2 other Policemasters do not take active steps and at once exercise strict control in the districts adjacent to Kingshill, many estates will suffer materially, as already now we see on many estates a great number of labourers regularly absent from work on Mondays, being in town, especially in West End, where the half gang of some estates may be found at times. He should think it necessary, especially in the commencement, that something should be done to check this growing evil.

3rd Member for Frederiksted's Country District (Skeoch ) could endorse the opinion of the last Speaker, that the labourers' absence on Monday from Work is now a growing evil be mentioned a case that had occured that very morning on an estate.

2nd Member for Frederiksted (Brown) fully agreed with the 2 honourable Speakers that the absence of labourers from work on Mondays is becoming a growing evil. But it appears it had partly been checked in Bassin; it has never been permitted in West End, where the Policemaster is very vigilant, and strict control is exercised in this respect, so that very few, if any, of the country labourers can have resort there; at all events it is merely by stealth that they can do so, as the Police are ever active in searching and finding them out. He rather believed that it was on the estates themselves that the skulking labourers were harboured; they meet together there for gambling, and after working certain hours they come to town. This is the evil which the Police will have to look after.

The President was sorry to hear the evil in question is increasing; but he could not exactly understand why complaints are made just now in connection with the intended change; if they had come forward after the Policestation at Kingshill had been abolished, they might have been taken as the result of that; but if the evil had shown itself before, it must be independent, of that abolition, and it will be difficult to say what then could be the remedy, particularly if it is so, as asserted, that the labourers do not go to town but skulk on estates. The only remedy he could think of would be that the estate owners themselves be watchful of the matter and denounce skulkers. The vice of gambling is increasing, and as we advance in time, the mere necessary it will become that planters assist the Police in matters of the kind, particularly when we shall have come to the period when the abolition of the Labour Regulations will he carried out, when the new order of things will ensue, requiring the attention of planters and managers. Honourable Members are aware, that it is generally maintained, although he could not say, whether it was so or not, that there is not always as much discretion shown on the part of managers and planters in their conduct towards the people as is desirable. One thing is, however, certain, that the police cannot do everything we have gone further in that respect than any other of the West India Islands, and have kept up a sort of patriarchal system in regard to these matters, which cannot remain forever. As time progresses circumstances around us change, and we must try to accomodate our actions thereto. The approaching change to a more natural system does not originate exclusively from us here, but is in a great measure required and insisted upon by the Home Government partly as a condition for the assistance granted to the island in consequence of the late deficient crops. Years ago voices were raised here, but more in the Mother country, for introducing a more natural state of things between the proprietors and labourers. When that change is made, and we no longer have a compulsory system of labour, planters must do their best to obviate the inconvenient consequences likely to result from the change for a time; there will be difficulties, but they must be met; and planters must expect that they cannot rely on the assistance of interference of the Police in all the details of their labour relations, everybody must arrange and shape himself and his affairs according to the new state of things as best he can. However, the Policemasters will, he was confident, on their part do all that they do, and will not be found wanting in exertions to correct the evil new complained of.

No one else requested the word; the discussious were closed. The Ordinance as passed at the 2nd discussion was read and adopted unanimously with 8 votes.

(St. Croix Avis 21. juli 1877).

Ubekendt fotograf: Fortet i Frederiksted. Årstal angivet 1860-1940. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Advarsel for Tjenestesøgende. (Efterskrift til Politivennen)

Vi er bleven anmodet om at advare navnlig tjenestesøgende Piger mod de lokkende Avertissementer, som flere Fæstemænd anvender, for at skaffe kvindelig Arbejdskraft til Landet. Trafiken drives paa den Maade, at det stilles Pigerne i Udsigt, at de vil komme til at lære Mejeriet paa en eller anden stor Gaard, og tillige faa en maanedlig Løn af 8 Kroner. Det er en Selvfølge, at mange unge Piger let lader sig bevæge af saa gode Tilbud; de lader sig altsaa fæste, og sendes derefter pr. Dampskib over til - Kiel, hvor de modtages og behandles ganske som en Handelsvare. Det viser sig her, at det er saare slet bevendt med Opfyldelsen af de givne Løfter, ti i Stedet for at lære Mejeri eller Landhusholdning, ekspederes de rundt omkring til forskellige Herregaarde, som - Malkepiger, hvor de da ogsaa bliver lønnet og behandlet som saadanne, det vil sige, de faar ussel Løn og slet Behandling.

Vi har et Brev fra en saaledes bedraget Pige liggende for os. Paa en naturlig og rørende Maade giver hun i dette Brev sin Moder Meddelelse om sin sørgelige Stilling. Brevet bærer i sine Enkeltheder i den Grad sandhedens Præg, og giver et tro Billede af den fra sine vante Forhold bortrevne unge Piges retfærdige Harme over at være bleven holdt for Nar, at vi ikke tager i Betænkning at anføre et Par af de Punkter i hendes Brev, der bedst belyser vedkommende Fæstemands Færd. For det Første fik hun ikke den Plads, der var lovet hende ved Antagelsen, og den Fæstemand, som hun blev afleveret til i Kiel, havde endda slet ikke nogen Plads for hende straks. Hun fik først et Par Dage efter Besked om at rejse til Cappeln, og derfra blev hun saa befordret ud til en Gaard, hvor hun straks blev sat i Aktivitet ved Malkningen. Kl. 2 om Morgenen begyndte Dagværket med Rengøring af Mælkebøtterne, og umiddelbar derefter tages ud i Marken, hvor der skal malkes nogle og firsindstyve Køer. Efter Hjemkomsten fra Malkningen foretages Rengøring i Mejeriet; fra Kl. 12-2 er Spise- og Hviletid; derefter atter Bøtterensning og paafølgende Malkning, hvorefter Aftenen tilbringes med at ordne og rense i Mejeriet.

Tillavningen af Oste og Smør faar Pigerne ikke noget at høre om, end sige se noget af. Kosten er slet, og Lønnen staar naturligvis i Forhold dertil. Saaledes er i kort Uddrag Beskaffenheden af de "gode og fordelagtige" Pladser, om hvilke Avertissementerne taler i saa lokkende Ord. Kommer nu hertil de fremmede Forhold og Omgivelser, Vanskeligheden for den Nyankomne ved at gøre sig forstaaelig i sit Sprog, og uden at kunne forstaa sine Arbejdsfællers og Overordnedes Sprog, saa vil man let kunne fatte, hvorledes en ung Pige føler sig tilmode, især naar hun véd, at hun for længere Tid er tvungen til at arbejde under slige Forhold, fordi hun mangler Midler til at kunne vende tilbage, og vel tildels ogsaa er bunden ved en Slags Fæstekontrakt. 

Vi véd ikke om Politiet, der jo ellers viser Tyendet al ønskelig Opmærksomhed med Hensyn til Skudsmaalsbøgers og Opholdsbøgers Førelse, med Fra- og Tilmælding etc., og som jo i Reglen har gode Raad paa rede Haand, hvor det gælder om at formaa et Tyende til at frafalde en Klage over slet Behandling fra "Herskabets" Side, skulde føle sig forpligtet til at undersøge, i hvilket Forhold egenlig flere Fæstemænds lokkende Avertissementer staar til de Pladser, de virkelig har at tilbyde. 

Det er forbudt de Handlende under Straffeansvar at sælge forfalskede Varer, saa vel som at veje og maale med falsk Vægt og Maal, altsaa maa der vel ogsaa kunne sættes en Stopper for den Trafik, at lokke Folk til at modtage Pladser, der ved nærmere Prøvelse ikke tilbyder de Fordele, som der blev lovet ved Antagelsen.

Skulde Politiet som sagt føle sig opfordret til at undersøge det her fremdragne Misforhold nøjere, da er Redaktionen i Stand til at opgive Navnene paa to Fæstemænd, der særlig synes at have gjort sig fortjent til en alvorlig Advarsel.

(Social-Demokraten 20. juli 1877).

Vestre Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen)

Om Forholdene paa Kiøbenhavns vestre Kirkegaard har vi modtaget Følgende:

Hr. Redaktør!

Jeg antager, at det er Dem bekendt, at der af Københavns Kommunalbestyrelse er anlagt en Kirkegaard med saakaldt Frijord et Stykke udenfor Bryggeriet Karlsberg. Formodentlig anser de vise Fædre det for en Naadelag at en Arbejder, naar han lægger sine trætte, i Kapitalens Tjeneste opslidte Lemmer til Hvile, faar Friplads i den Jord, som burde være fri og fælles tor alle dens Beboere. Denne kommunale Visdom kunde man kun le af, naar den ikke indeholdt andre Bestemmelser, som man nødes til at betragte noget alvorligere. Det er nemlig bleven mig fortalt, at Gravene ikke af de Efterlevende maa smykkes med en nok saa lille Sten, som kunde angive de Dødes Fødsels- og Dødsdag. Uagtet jeg ikke er nogen Nyder af Ros eller Dadel efter Døden, forekom dette mig dog utroligt, og jeg henvendte mig derfor i den Anledning til den ved nævnte Kirkegaard ansatte Opsynsmand, der ikke alene bekræftede hvad jeg havde hørt, men yderligere sagde, at Gravene end ikke maa betegnes ved en Høj, men skal være ligesom Pladsen deromkring, flad. Jeg tillader mig derfor i al Ærbødighed at spørge den velvise Kommunalbestyrelse, om den ikke tror. at en Arbejder ligesaa vel har Hjerte til at ville se til og pynte lidt paa sine Kæres Gravsteder, som den Rige, hvis Kapital dag er erhvervet ved den her forbaanede Arbejders Flid.

At en Arbejder bliver forhaanet og oversat i levende Live, er en Kendsgerning, men at man strækker Forhaanelsen udover Graven røber en saa høj Grad af Dumhed, for ikke at sige Uforskammethed, at det forekommer mig at der er al Anledning til offentlig at paatale den.

Kirkegaarden har været anlagt i 7 Aar, men Vejen dertil har indtil nu været i et saadant Morads, at man ofte maa vade i Snavs til Knæene for at komme derud. Burde den ikke have været færdig, I Herrer Vismænd, inden det første Lig blev nedsænket derude?

L. Nielsen,

Prindsensgade Nr. 10.

(Social-Demokraten 17. juli 1877).

Om Forholdene paa Københavns vestre Kirkegaard. Hr. Redaktør! Samtidig med, at jeg i "Soc.-Dem." fremdrog de her omhandlede latterlige Forhold, indgav jeg en skriftlig Forespørgsel i Københavns Magistrats 1ste Afdeling. Da enhver Undersaat har Ret til at stille enhver rimelig Forespørgsel til sin Øvrighed, er det en Selvfølge, at man ogsaa kan forlange Svar, men efter at have løbet tre, fire Gange i det nævnte Magistratsbureau, fik jeg dog til Slutning intet Svar, naar jeg undtager, at jeg blev henvist til en Herre, som jeg antog for Kontorchef. Paa mit Spørgsmaal, hvad Svar han havde at give mig, svarede han, at det skulde blive ved del Gamle. Jeg tog derfor Anledning til at spørge, om han indrømmede Rigtigheden af de i Referatet i "Soc.-Dem." fremdragne Ankeposter. Jeg modtog da paa en alt andet end høflig Maade den Erklæring, at mit Referat var komplet galt, med Tilføjende, at jeg havde skrevet et uforskammet Brev til Magistraten.

Jeg fastholder imidlertid mit Referat som ordret overensstemmende med Sandheden, hvor utroligt det end lyder, og dertil kommer, at mit Brev til Magistraten var stilet i den tilbørlige, høflige Form, som jeg skylder min Øvrighed.

Jeg bad ham om at give mig sit Svar skriftligt, men han indskrænkede sig til med et Smil at henvist mig til Borgermesteren. Denne Anvisning tog jeg dog ikke tilfølge.

L. Nielsen,
Prinsensgade 10.

(Social-Demokraten 31. august 1877).

St. Thomas College. (Efterskrift til Politivennen)

The St. Thomas College was inaugurated on Monday, 2nd instant, and the institution, as far as the preliminary arrangements and regulations are concerned, promises to do good.

The building, which is situated on Government hill, commands an imposing site and is well adapted to the purpose for which it has been appropriated. The arrangements of the several classes are well calculated and neatly furnished. Commencing from the entrance we find a spacious room on the right hand, set aside as the private office of the Director and for the meetings of the School Board. On the left is the private apartment of the first teacher, Mr. C. Dahl; we then ascend the staircase, where we find the Preparatory School, under the tuition of Mr. Mc Connby; having passed this we enter the several classes of the College, all of which are suitably arranged. In fact the entire arrangements, as shown us by Mr. Dahl, on our recent visit are deserving of much praise. Mr. Dahl is no doubt known by many here from his connection with the St. Croix Avis, which paper he edited for several years, and as far as public opinion goes, both here and in the sister island, he is well suited for the position. Mr. Sydney Speed, second teacher, is also known here, having kept a private school for some time in which he succeeded in giving general satisfaction. The instruction of the mother tongue is under the care of Mr. O. F. Bache, School Director, and the foreign languages are divided between Messrs Delauney and Durloo, the former as French and the latter as Spanish teacher. The fees of the College are $9 quarterly, payable in advance, and Mr. Mc Conney's Private School $2,50 monthly. There are up to date 31 pupils and we hope shortly to hear that number rapidly augmenting.

No preparation has been made for girls nor for the accommodation of boarders, and we cannot say whether at any future time such will be made. 

" Better late than never" is a term not inapplicable here, and wo trust that this move in the right direction will meet with the support it deserves, and thereby encourage the exertions made in forwarding the march of education hi this island, which fortunately has been kept up to a high standard by the various private and denominational schools. - St. Thomas Times.

(St. Croix Avis 14. juli 1877).

Ubekendt fotograf: Udsigt over Charlotte Amalie på Sankt Thomas. Årstal angivet 1860-1940. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Assistenskirkegaarden. (Efterskrift til Politivennen)

Forholdene paa Assistenskirkegaard har i den senere Tid ved forskællige Lejligheder været paa Tapetet i den københavnske Presse, uden at det dog derfor er lykkedes at forjage den Slendrian, der synes at have opslaaet sit Hovedkvarter i denne de Hedengangnes Have.

Da de Døde er et meget fredsommeligt Folkefærd, der hverken befatter sig med Tillidsadresser til Kirkegaardens Chef, Hr. Oberst Abrahams, eller med Mistillidsadresser til de Herrer Gravere, maa det vel i det Almenes Interesse være en endnu ikke salig Hensovet tilladt at supplere allerede fremførte Anker med følgende smaa Meddelelser :

Ifølge et ved Hovedindkørslen til Kirkegaarden opslaaet "Reglement" er Kirkegaarden aaben fra Kl. 8 om Morgenen til 8 Aften, men desuagtet er nævnte Hovedindkørsel ofte lukket hele Dagen, hvilket har foranlediget, at Ligtog har maattet vente cirka en halv Time uden for, medens man søgte efter den Mand, som var betroet Nøglen til Kirkegaarden.

Denne Lyst til at holde Porten lukket udstrækker sig dog ikke ogsaa til om Natten, ti f. Eks. Natten mellem den 3dje og 4de ds. stod Porten paa vid Gab og lukkedes først lidt før Kl. 6 om Morgenen, en Tid, paa hvilken det netop vilde være kærkomment, at den stod aaben, navnlig for Haandværkere, der beskæftiger sig med Gravsteders Vedligeholdelse.

Men trods den Omhu, som vedkommende Autoritet nærer for at forskanse den Side af Kirkegaarden, der vender mod København, kan man dog til hver Tid paa Døgnet fra Falkoneralleen køre derind med Hest og Vogn. Lukningen sker altsaa ikke for at forhindre Tyve i at aflægge natlige Besøg, og lige saa lidt kan det være for at forhindre Drengene i at komme ind paa Kirkegaarden, ti disse voltigerer med Lethed over Rækværket, der ved Kapelvejen paa flere Steder ikke er mere end cirka 1½ Alen højt.

Men hvorfor holdes da Hovedindkørslen lukket? og hvorfor lukkes i det Hele taget alle de mest benyttede Indgange Kl. 8 om Aftenen? Er det for at skaffe Graverkarlene en Ekstrafortjeneste som Portnere? ti i Gennemsnit er i smukt Vejr daglig vel 50 Mennesker, der ikke kender den altid aabne Indgang ved Falkoneralleen, enten nødte til at krybe over Rækværket paa Kapelvejen eller tvungne til at vente, til en eller anden medlidende Graverkarl for et passende Vederlag hjælper dem ud.

Lige som de Styrende paa Kirkegaarden ved at lukke Porten allerede Kl. 8 Aften, paa en Maade afskærer Arbejdere fra at kunne frede om afdøde Slægtninges Grave, saaledes viser de gode Herrer ogsaa saare liden Omhu for den Del af Kirkegaarden der kaldes "Frijorden", ti skøndt denne ikke kan tages i Brug til nye Begravelser før om 6 a 8 Aar, har de allerede ved at køre Jord ind paa den, faktisk sløjfet den; ti hvem kan finde eller paapege Gravstederne under et mægtigt Jordlag, og hvilken Ret kan Vedkommende have til at tilintetgøre disse Gravsteder med deres tarvelige Kors og Stene, inden den saa kaldte "Liggetid" er udløben.

Ogsaa paa andre Omraader viser de styrende Herrer sig i en temmelig inkonsekvent Belysning, saaledes forbyder Kirkegaardspolitiet, rimeligvis efter Ordre, alle private Gartnere at bringe de til Gravstedernes Vedligeholdelse nødvendige Materialier derind paa Haandvogne, medens de Herrer Gravere, der Alle driver Gravgartneriet en gros, ugenert kan køre paa Gangstierne med store Arbejdsvogne, og det er næppe Overdrivelse, naar det fortælles, at Graverne betragter sig som forlenede med Eneret til at drive Gravgartneriet, og ser med skæve Øjne til alle de private Smaagartnere, der lever af at vande og vedligeholde Gravsteder.

For sluttelig at antyde, hvor optagne af private Forretninger Dhrr. Gravere sommetider maa være, tjener følgende lille Historie:

En Familje paa Kristianshavn, der havde et Gravsted, med to Lig i, paa Jordstykket Frederiks tyske Kirkegaard, bemærkede hver Gang de kom ud for at se til Graven, at den kort i Forvejen var luget, pyntet og vandet, hvilket forundrede dem særdeles meget, indtil en vakker Dag en Herre gjorde dem Gravstedet stridigt, da han paastod, at han havde købt det til sin afdøde Datter. For at faa Klarhed i Tingene, henvendte begge Parterne sig til Graveren, og denne maatte nu lade Graven aabne, hvilket skete Torsdag den 5te Juli d. A. mellem Kl. 6 og 8 om Morgenen, og ganske rigtig, der fandtes 3 Lig i Graven der saaledes af en Fejltagelse, er bleven solgt til to forskellige Parter paa omtrent samme Tid.

Det ene Lig blev straks flyttet over paa den anden Side af Gangstien; men vi overlader det til rette Vedkommende at afgøre, om Sagen ogsaa dermed bør være begravet

S. W. W.

(Social-Demokraten 8. juli 1877).