Om Forholdene paa Kiøbenhavns vestre Kirkegaard har vi modtaget Følgende:
Hr. Redaktør!
Jeg antager, at det er Dem bekendt, at der af Københavns Kommunalbestyrelse er anlagt en Kirkegaard med saakaldt Frijord et Stykke udenfor Bryggeriet Karlsberg. Formodentlig anser de vise Fædre det for en Naadelag at en Arbejder, naar han lægger sine trætte, i Kapitalens Tjeneste opslidte Lemmer til Hvile, faar Friplads i den Jord, som burde være fri og fælles tor alle dens Beboere. Denne kommunale Visdom kunde man kun le af, naar den ikke indeholdt andre Bestemmelser, som man nødes til at betragte noget alvorligere. Det er nemlig bleven mig fortalt, at Gravene ikke af de Efterlevende maa smykkes med en nok saa lille Sten, som kunde angive de Dødes Fødsels- og Dødsdag. Uagtet jeg ikke er nogen Nyder af Ros eller Dadel efter Døden, forekom dette mig dog utroligt, og jeg henvendte mig derfor i den Anledning til den ved nævnte Kirkegaard ansatte Opsynsmand, der ikke alene bekræftede hvad jeg havde hørt, men yderligere sagde, at Gravene end ikke maa betegnes ved en Høj, men skal være ligesom Pladsen deromkring, flad. Jeg tillader mig derfor i al Ærbødighed at spørge den velvise Kommunalbestyrelse, om den ikke tror. at en Arbejder ligesaa vel har Hjerte til at ville se til og pynte lidt paa sine Kæres Gravsteder, som den Rige, hvis Kapital dag er erhvervet ved den her forbaanede Arbejders Flid.
At en Arbejder bliver forhaanet og oversat i levende Live, er en Kendsgerning, men at man strækker Forhaanelsen udover Graven røber en saa høj Grad af Dumhed, for ikke at sige Uforskammethed, at det forekommer mig at der er al Anledning til offentlig at paatale den.
Kirkegaarden har været anlagt i 7 Aar, men Vejen dertil har indtil nu været i et saadant Morads, at man ofte maa vade i Snavs til Knæene for at komme derud. Burde den ikke have været færdig, I Herrer Vismænd, inden det første Lig blev nedsænket derude?
(Social-Demokraten 17. juli 1877).
Om Forholdene paa Københavns vestre Kirkegaard. Hr. Redaktør! Samtidig med, at jeg i "Soc.-Dem." fremdrog de her omhandlede latterlige Forhold, indgav jeg en skriftlig Forespørgsel i Københavns Magistrats 1ste Afdeling. Da enhver Undersaat har Ret til at stille enhver rimelig Forespørgsel til sin Øvrighed, er det en Selvfølge, at man ogsaa kan forlange Svar, men efter at have løbet tre, fire Gange i det nævnte Magistratsbureau, fik jeg dog til Slutning intet Svar, naar jeg undtager, at jeg blev henvist til en Herre, som jeg antog for Kontorchef. Paa mit Spørgsmaal, hvad Svar han havde at give mig, svarede han, at det skulde blive ved del Gamle. Jeg tog derfor Anledning til at spørge, om han indrømmede Rigtigheden af de i Referatet i "Soc.-Dem." fremdragne Ankeposter. Jeg modtog da paa en alt andet end høflig Maade den Erklæring, at mit Referat var komplet galt, med Tilføjende, at jeg havde skrevet et uforskammet Brev til Magistraten.
Jeg fastholder imidlertid mit Referat som ordret overensstemmende med Sandheden, hvor utroligt det end lyder, og dertil kommer, at mit Brev til Magistraten var stilet i den tilbørlige, høflige Form, som jeg skylder min Øvrighed.
Jeg bad ham om at give mig sit Svar skriftligt, men han indskrænkede sig til med et Smil at henvist mig til Borgermesteren. Denne Anvisning tog jeg dog ikke tilfølge.
L. Nielsen,
Prinsensgade 10.
(Social-Demokraten 31. august 1877).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar