Den sociale Elendighed. (Efterskrift til Politivennen)

Paa den, som daglig færdes i de Kvarterer af København, der hovedsagelig beboes af Arbejderne, maa det absolut gøre et sørgeligt og uhyggeligt Indtryk, at se hvilken Fattigdom den nuværende Samfundsorden afføder, og hvorledes denne, uden at man behøver at komme ind i selve de fattige Arbejderes Boliger, træder En imøde ved ethvert Skridt. Hver Dag, paa de Tider, da de Arbejdere, der har kunnet finde Beskæftigelse, maa være i Arbejde, vil man paa Gaden kunne træffe en Mængde Mennesker, hvis Klædedragt og Færden i det Hele taget gør det klart, at de er Arbejdere, der i denne Tid, som skulde være den bedste af hele Aaret, ikke har kunnet finde Anvendelse for deres Arbejdskraft, og alene dette skulde man synes maatte være tilstrækkeligt, til at give et Bevis for, hvilke Konsekvenser den kapitalistiske Produktionsmaade fører med sig.

Kapitalisterne og deres Organer lader naturligvis som om de er fuldstændig ubekendt med den nuværende fortvivlede Stilling. Det vilde sandsynligvis saare de Førstes fine Følelse, hvis de med egne Øjne skulde overbevise dem om de Ulykker, som deres Hensynslyse Spekulations- og Udsugelsessystem har bragt over de Arbejdere, der har til Vejebragt de Kapitaler, for hvilke Kapitalisterne lever flot paa deres Villaer og Landsteder, og "Organerne" véd man jo er bedst øvede i at fremstille Alt, hvad der vedrører Arbejderne, paa en for "Herrerne" behageligste Maade, det vil sige, i den mest forvanskede skikkelse.

At give en fuldstændig udtømmende Fremstilling af alle de forskellige Former, hvor under den nuværende sociale Elendighed fremtræder, vilde være et overordenlig vidtløftigt Stykke Arbejde, da Eksemplerne er saa mangfoldige, og Tilstanden saa almindelig slet, at den aller største Del af Befolkningen mere eller mindre berøres deraf, og der kan altsaa kun være Tale om at fremdrage enkelte Ting, af hvilke man kan danne sig et Begreb om Tilstanden i det Hele.

Vi omtalte for kort Tid siden her i Bladet, hvorledes Beboelsesforholdene paa Kristjanshavn er for Øjeblikket, og viste, at de er af den Natur, at man skulde tro Sligt var umuligt i en By, der for ikke ret længe siden blev rost paa den saakaldte hygiejniske Kongres i Bryssel for sine mange skønne Indretninger til Arbejdernes Bedste. Det er imidlertid ikke alene med Hensyn til Beboelsesforholdene, at Arbejderne er i saa høj Grad til Side sat, nej, her til kommer de økonomiske og alle andre Vanskeligheder, hvor under Arbejderne lever, saa at disses hele sociale Stilling Aar for Aar bliver mere og mere utaalelig.

En Mængde Arbejdsfolk, af dem, der har været saa heldige at saa, hvad man kalder "stadigt" Arbejde, hvorved dog kun maa forstaas, at de maa være belavet paa, at Arbejdet stanser hvilken Dag som helst - til Efteraaret vil i ethvert Tilfælde en stor Del af dem blive ledige - maa sælge deres Arbejdskraft for 16 a 18 Øre i Timen. Om det skal være et Udtryk af Menneskekærlighed, naar et Firma som Burmeister & Wain fastsætter i Reglementet, at Minimumsbetalingen for Arbejdsmændene er 16 Øre i Timen, véd vi ikke, men der skal i al Fald en god Portion Storborgerfrækhed til at forudsætte Muligheden af, at finde Arbejdere, der vilde arbejde for en ringere Betaling.

Enhver, som har Evne til at tænke, og som har en Smule Idé om, hvad de nødvendigste Livsfornødenheder koster, vil let kunne danne sig en Forestilling om, hvorledes en Familje kan "leve" af en saadan Løn. En Arbejdsmand, der foruden sig selv har Hustru og fire Børn at forsørge, og som har været uden Arbejde fra Begyndelsen af December og indtil Slutningen af Marts, er f. Eks. endelig saa "heldig" at faa Arbejde. Han faar en Betaling af 18 Øre i Timen. Arbejdsdagen er 10½ Time og giver altsaa en Dagløn af 1 Krone 89 Øre eller en Ugeløn af 11 Kroner 34 Øre, og af denne Sum skal han nu afbetale paa, hvad han fra om Vinteren er skyldig til Værten, samt 8 Kr. om Maaneden for den "Lejlighed" han bebor; han skal løse de Ting hjem, som han i Vinterens Tid har maattet sætte paa Laanekontoret, og desuden hver Dag mætte sin Familje og sig selv, hvilket for Resten ikke lader sig gøre til Hverdagsbrug; hvad Klæderne angaar, da "maa man tage det som man kan", hvilket egenlig vil sige, at der ikke er Noget tilovers til at skaffe Klæder for. For Haandværkerne stiller Sagen sig just ikke stort bedre. En Del har vel en Betaling af 3 Kr. a 3 Kr. 40 Øre daglig, men for en meget stor Del gaar Betalingen ned til 20 a 25 Øre i Timen, altsaa en Dagløn fra 2 Kr. 10 Øre til 2 Kr. 63 Øre.

Det er dog kun de heldigere Stillede, paa hvem disse Forhold passer. En stor Del Arbejdere kan maaske have Arbejde i nogle Uger, men maa saa atter gaa ledige i flere Uger derester, medens atter Andre udelukkende er henviste til en eller anden tilfældig Bestilling, hvorved de kan fortjene en Ubetydelighed, der næppe sikrer dem det Nødvendigste. Det er derfor ikke saa underligt, at der er stærk Tilstrømning til de Steder, hvor en "gæstfri" Vært laaner dem Tag over Hovedet og lidt Halm at ligge paa, for en Betaling af 25 Øre pr. Nat. Har nogen af disse Samfundets Stedbørn en Dag ikke kunnet skaffe den 25-Øre til Veje, der giver Adgang til "Hotellet", da véd Værten, hvad han har at gøre, og Vedkommende maa da afmarschere igen, og søge sig Logis under aaben Himmel eller hvor det kan lykkes ham at snige sig ind.

I Frelserens Arbejdshus paa Kristjanshavn findes der en Straffeafdeling for Drengebørn, som har gjort sig skyldig i Skoleforsømmelser, Omflakken o. L. Kosten her bestaar af tørt Brød og et Maaltid "varm Mad" om Dagen, men den anses dog for at være en betydelig bedre Forplejning, end den der nogensinde er blevet disse Børn til Del i "Hjemmet". Mon disse Børn saa tidlig havde faaet Fangedragten paa, og var blevet mærkede som "straffede Personer", dersom Forældrene havde været i Stand til at forskaffe de Smaa en ordenlig Forplejning og Opdragelse. Vi tror det ikke, men Samfundet har nu en Gang adopteret den Skik, først at kaste Brønden til, naar Barnet er druknet.

Den Omstændighed, at en Familje med flere Børn vanskelig kan saa en Lejlighed, er ogsaa en væsenlig Grund til, at Mange maa bebo gamle, faldefærdige Rønner, og disse finde sig i den Behandlingsmaade, som Værterne har i Sinde at byde dem. Er Lejligheden end af den Beskaffenhed, at den frembyder alle mulige Betingelser for at fremkalde Brystsyge, Gigt og alle andre Sygdomme, saa falder det ham ikke ind at lade Reparationer foretage, nej, alene det, at han lader Familien blive boende for Betaling, er efter hans Mening at indtage et humant Standpunkt. Ofte er han endogsaa saa "human", at han tillader, at der gaar nogle Dage over Betalingsterminen, ti saa har han Familien i sin Magt, og kan hvilken Dag som helst kaste den paa Gaden, hvis Familjen skulde være dristig nok til at synes, at Lejligheden ikke er "god nok" til en Arbejder, som det hedder. Han véd, at Sundhedskommissionen sjælden kommer as sig selv, og at en Familje med flere Børn hellere tier til det yderste, end den lader sig kaste paa Gaden. 

Ogsaa en Illustration til de nuværende Samfundsforhold afgiver den Overfyldning af Folk og den Sammenblanding af Personer af begge Køn, der finder Sted paa mange Steder. Man kan saaledes finde Eksempler paa, at 4 a 5 voksne Personer af begge Køn, og uden at staa i nærmere Forbindelse med hinanden, er indlogerede i det samme Værelse.

Med saadanne Forhold for Øje, kan man ikke undgaa at forbavses over, at der gives Individer, som igennem de "Organer", der udi egen Indbildning repræsenterer den offenlige Mening, endnu kan være frække nok til at fremstille den nuværende "Samfundsorden" som fortræffelig.

(Social-Demokraten 7. august 1877).

"Fattiginspektør" Henriques, den Mand, der for faa Maaneder siden dristede sig til at afgive den Erklæring i "Frederiksberg Kommunalbestyrelse", at der dengang "ikke gik en eneste Arbeider ledig paa Frederiksberg", og som vovede at paastaa, at Trangen kun fandtes hos Folk, der "ikke havde sat Tæring efter Næring", har i den nævnte Kommunalbestyrelses sidste Møde oplyst, at Tilgangen til Fattigvæsnet i det sidst forløbne Fjerdingaar er stegen i en foruroligende Grad. Understøttelsen til Personer er saaledes for Øieblikket stegen med 50 pCt., næmlig fra 637 til 968, medens Brødhjælpen er stegen ned 33 pCt. , næmlig fra 261 til 343. For Fattighuset, Sygehuset og Fattigvæsenets øvrige Afdelinger stille Forholdene sig i Sammenligning med foregaaende Aar paa en ligesaa ugunstig Maade. Hvis der ikke i Henseende til Arbejdsløsheden indtræder en Bedring i den tilbagestaaende Del af Sommeren, vil Tilstanden blive betænkelig og i alt Fald ugunstigere end noget foregaaende Aar. - Disse Oplysninger er saa talende, at enhver Kommentar er overstadig. Hr. Henriques maa rigtignok sande, at "det er ond Kost at æde sine egne Ord!"

(Social-Demokraten 7. august 1877).

Forsterfordrivelser. (Efterskrift til Politivennen)

Fra København skriver en Korrespondent til fl. Bl. den 31te Juli bl. A.: Der er i de sidste Dage her i Staden blevet opdaget et betydeligt Antal ensartede, uhyggelige Fosterfordrivelser, som dels strækker sig over en længere Aarrække, dels omfatter et betydeligt Antal Personer - man nævner 70-80 - hvoriblandt ikke faa af den saakaldte bedre Klasse. Forbrydelserne har deres oprindelige Udspring fra en Jordemoder, en Enke, der var bleven besvangret af en af vore større Jordentreprenører, men fordrev Fosteret og derefter fortalte sin Elsker, med hvilke Midler dette var sket. Denne Kundskab benyttede han derefter dels til at "hjælpe" paa sine ikke faa Venner, som han vidste befandt sig i lignende precære Elskovshandeler, dels benyttede han den i egen Interesse ved sine øvrige Historier af samme Slags. At Forbrydelserne nu er komne frem, skyldes den nævnte Jordemoder, der as Skinsyge paa Entreprenøren , fordi han holdt til med Andre, mældte sig selv og ham til Politiet, hvorefter Afsløringen lidt efter lidt fandt Sted. Politiet har navnlig i Gaar og i Dag været ivrigt beskæftiget med Arrestationer i denne Anledning. 

- Som man ser, synes den af os forleden Dag omtalte Sag at have antaget større Dimensioner, end man i Begyndelsen kunde bekvemme sig til at tro.

(Social-Demokraten 3. august 1877).

Undersøgelsen i den i Torsdags omtalte uhyggelige Sag mod en Jordemoder med Flere i Kjøbenhavn, angaaende Fosterfordrivelse, antager med hver Dag større Dimensioner, idet Politiet efter Forlydende i fl. Bl. har anholdt en Deel Piger, som skulle have benyttet den arresterede Jordemoder til at skille sig af med deres Fostre. Der er hidtil ikke kommen noget Officielt frem om denne Sag, og Grunden hertil skal være den, at Politiet antager, at de paagjældende Straffeskyldige, naar Sagen blev altfor offenlig, skulde gjøre sig usynlige. Det er imidlertid saa langt fra, at Politiet har kunnet forhindre deres Offenlighed, at den endog mere end alt Andet for Tiden der er Gjenstand for Drøftelse, og Hemmelighedsfuldheden har ovenikjøbet bevirket, at det store Publikum giver Sagen en Betydning og et Omfang, der langt overskrider Virkeligheden. Korrespondenten skal i saa Henseende anført, at man har angivet Tallet paa de Arresterede til 34 og blandt disse nævnes de meest forskjellige Personligheder, medens der til Dato kun er arresteret 11, samt at man i Tirsdags almindelig fortalte, at den arresterede Værtshuusholder havde hængt sig, hvilket var lige saa usandt som at han - hvad man i Tirsdags vilde vide - var løsladt mod Kaution.

(Silkeborg Avis. Midt-Jyllands Folketidende 6. august 1877).

- Om den af mig omtalte, vidtudbrevte Forbrydelse (Fosterfordrivelse) kan jeg fra aldeles paalidelig Kilde meddele, at mit sidste Referat, for saa vidt det omhandlede det ikke ubetydelige Personantal, som var dragen med ved Jordemoderens Bekjendelse, er fuldstændigt sandt. Der arresteres endnu daglig flere. Ligesaa er det fuldkomment rigtigt, at Damer af de bedre Klasser, saa vel gifte som ugifte, ere blevne underkastede Forhør. At forskjellige Højreblade samt deres Korrespondenter have søgt at kaste Kjærlighedens Kaabe over det hele, er naturligt, da Sagen rammer saa mange af den "dannede Verden". Fakta, for hvis Rigtighed jeg kan indestaa, ere i Korthed følgende: Opdagelsen skete ved at en ung Pige maatte indlægges paa Hospitalet. Her bekjendte hun, angav Jordemoderen og fra denne stammer saa Resten af Afsløringen. En Person, som var stærkt impliceret i Sagen, var endog taget til Liverpool, hvor hun er bleven anholdt. Sagen vil indtil videre blive holdt lige saa hemmelig som hidtil, for saa lidt som muligt at skræmme de Personer, som mulige senere Afsløringer kunne bringe for Dagens Lys.

(Kolding Folkeblad eller Sydjydsk Tidende 15. august 1877).

Berigtigelse vedrørende en kriminel Undersøgelse. I Anledning af Meddelelser til forskjellige Provindtblade, hvorfra de atter ere gaaede over i nogle Hovedstadsblade, angaaende en ved Kriminal- og Politiretten for Tiden verserende Undersøgelse om Fosterfordrivelse, kunne vi oplyse, at de paa denne Maade i Omløb bragte Rygter om Tallet af de Anholdte ere i høj Grad overdrevne, ligesom ogsaa Meddelelsen om, hvorledes Opdagelsen er hidført, er fuldstændig urigtig; heller ikke er der fremkommet Sigtelse mod nogen Person, henhørende til de saakaldte "bedre Klasser".

(Fædrelandet 18. august 1877).

En uhyggelig Sag. Forhørerne i den saa meget omtalte, uhyggelige Sag om Fosterfordrivelse, eller som den i det populære Sprog er døbt "Jordemoderen og Restavratøren", sluttedes i Tirsdags. Sagen har antaget meget betydelige Dimensioner og omfatter 22 Tiltalte, hvoraf de 18 ere arresterede.

(Folkets Avis - København 6. september 1877).

Forhørsprotokollen var efter forlydender i aviser over 860 foliosider. I november 1877 blev i kriminalretten jordemoderen idømt 3 års tugthus, 13 kvinder forbedringshus, 2 vand og brød, 6 mænd forbedringshus, 1 vand og brød. Sagen blev ikke appelleret. I marts 1878 fik 8 eftergivet deres straf, de var tjenestepiger og en butiksjomfru.

Peder Jensen Knudsen og Frederikke Andersdatter. (Efterskrift til Politivennen)

Høiesteretsdom. Høiesteret paakjendte igaar følgende Sag: Efterat Arrestanten Peder Jensen Knudsen var kommen i Forbindelse med sin medtiltalte Hustru Frederikke Andersdatter og i Marts ifjor havde med hende, der da ikkun var 17 Aar gammel, avlet et Barn, blev det i Samraad med hende og hans Fader, Knud Nielsen, besluttet, at han og hans nuværende Hustru skulde gifte sig med hinanden, uagtet hendes Fader, dem Alle vitterligt, nægtede at give sit Samtykke til, at et saadant Ægteskab blev indgaaet, og da det ikke fandtes tilraadeligt at gjøre et Forsøg paa at faae Vielsen afholdt i det Sogn, hvori Arrestantens Hustru dengang var hjemmehørende, fordi Lysningen fra Prædikestolen i dette Sogn let kunde komme til hendes Faders Kundskab, bleve de enige om, at Vielsen skulde finde Sted her i Staden. Efter at have skaffet sig Oplysning om, hvad der hertil fordredes, at dertil bl. A. behøvedes et skriftligt Samtykke fra Arrestantens Hustrues Fader, en Forloverattest og en Paategning i Arrestantens Hustrues Skudsmaalsbog om, at hun var meldt ved Afgang fra Sognet, hvori hun boede, til Kjøbenhavn, formaaede Arrestanten efter Samraad med sin Fader sin Hustru til at skrive en Erklæring, hvori meddeltes Samtykke til Arrestantens og hendes Ægteskab, som hun uden sin Faders Vidende og Villie underskrev med det til denne sigtende Navn. Arrestanten skrev dernæst efter Overeenskomst med sin Hustru i dennes Skudsmaalsbog en Paategning om hendes Afgang til Kjøbenhavn, som han vedkommende Sognefoged uafvidende underskrev med dennes Navn, og endelig lod Arrestantens Fader en anden af sine Sønner, der var ubekjendt med Handlingens Ulovlighed, skrive sit Navn under Forloverattesten og bevidnede derved, at der Intet var til Hinder for Arrestantens og dennes Hustrues Ægteskab, uagtet han, som ovenfor berørt, vidste, at der var dens indring, at hendes Fader nægtede at give sit Samtykke til Ægteskabets Indgaaelse. De omhandlede Documenter bleve derpaa forelæste Sognepræsten i Helliggeistes Kirkes Sogn heri Staden og i Henhold til samme blev Arrestanten og Hustru ægteviede i dette Sogns Kirke den 14de Mai f. A. Nogen Tid efter kom de Begge hjem til hendes Fader og fortalte ham, at de nu vare Mand og Kone, og da Faderen blev meget bestyrtet herover, sagde Arrestanten, at han maatte finde sig deri, da de jo ikke kunde skilles ad. Da Arrestanten ifjor Sommer skulde i Leiren, tog Konen hjem til Faderen tilligemed sit Barn og bad, om hun ikke maatte blive hos ham, da da hun ikke mere vilde leve sammen med Arrestanten, som hun da havde faaet at vide var en for Tyveri tidligere straffet Person. Faderen fik nu lidt efter lidt at vide, hvorledes Ægteskabet var kommet istand og anmeldte derpaa Sagen for Politiet. Ved Criminal og Politirettens Dom var Arrestanten bleven anseet med Straf af 8 Maaneders Forbedringshuusarbeide, hans medtiltalte Fader og Hustru med Fængsel paa Vand og Brød henholdsviis i 4 Gange 5 Dage og i 8 Dage, og denne Straf stadfæstede Højesteret ved sin igaar afsagte Dom.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. august 1877).

De to blev viede her i Helligåndskirken. Foto Erik Nicolaisen Høy. CC-BY Kbhbilleder. 

Et Besøg paa Kristianshavn. (Efterskrift til Politivennen)

- - -

Vil man overbevise sig om, hvad der her til Lands kan bydes Arbejderne med Hensyn til Beboelsesforhold, da behøver man kun at aflægge et Besøg paa Kristianshavn. Ved at undersøge saa vel det Udvendige som det Indvendige af de Boliger, som Arbejderne bebor i dette Kvarter, vil man kunne faa et Begreb om, hvorledes det gaar til at skabe sig en Formue ved at plukke Arbejderne for de surt erhvervede Skillinger.

Vi tror særlig, at det vilde have en gavnlig Indflydelse paa Kommerceraad Heymann, "Dagbladet"s Redaktion m. fl. Storborgere, om de i nogen Tid blev indlogerede i en af disse Indretninger, der kaldes for "Ejendomme", og de der kom til at leve under de samme Forhold, som de nuværende Beboere. Maaske den Førstnævnte da kunde blive lidt mindre fintfølende og ikke være saa bange for at komme i Arbejdernes Nærhed, og de Øvrige vilde maaske faa et mere korrekt Syn paa Arbejderspørgsmaalet, dersom den Nød og Elendighed, der følger Storborgernes Udpresningssystem i Hælene, kom i en direkte Berøring med dem selv.

Det Fysiognomi, der karakteriserer det Kvarter i de større Stæder, som overlades til Proletariatet, finder man klart gengivet paa Kristianshavn. Storartede Fabrikker og værfter, hvor kæmpemæssige Dampmaskiner og Hundreder af Arbejdere virker Dag ud og Dag ind for at fylde Storborgernes Pengesække, findes spredte imellem dels slet vedligeholdte, dels faldefærdige Rønner, hvor Arbeiderne og deres Familjer tilbringer den Tid, de har til overs fra Arbejdet. Vel findes der ogsaa en Del nyere Huse, og nogle temmelig vel vedligeholdte, men "Rønnerne" er dog saa talrige, navnlig i det Kvarter, der ligger til Højre for Torvegade, at de helt og holdent giver dette sit Præg.

Vi vil anmode Læseren om at følge os ind i nogle af disse "Ejendomme", om hvilke Sundhedspolitiet sandsynligvis nærer den Anskuelse at de kan være "gode nok" til Arbejderne, men som dog vistnok i mange Henseender kommer i betydelig Modstrid med Sundhedsvedtægterne og Bygningsloven.

Den første "Ejendom", vi besøger, vidner allerede ved sit i høj Grad forfaldne Ydre om den Tilstand, der raader i det Indre. Her har i mange Aar ikke været foretaget nogen Reparation, hverken af det Ydre eller det Indvendige, hvilket for Øvrigt ogsaa gælder om de fleste andre "Ejendomme"; de skæve Mure truer med hvert Øjeblik at skulle falde sammen, lige som Vinduerne er forsynede med et Antal ituslaaede Ruder, der slet ikke staar i noget rimeligt Forhold til de hele. Kommer man ind i Forhuset, som bestaar af Kælderetage , Stue og Kvist, finder man det inddelt i forskellige "Lejligheder" a 2 Værelser og Køkken. Disse Lejligheder lejes imidlertid yderst sjælden ud til én Familje, men derimod gerne til 2, 3, ja undertiden til 4 Familjer, i Reglen ved Fremleje. For det meste indlogerer en Familje, der har lejet et saadant Værelse med fælles Køkken, hos sig atter en eller to voksne Personer. Værelserne er vel ikke smaa med Hensyn til Omfang, men er meget lave, idet der kun er omtrent 3 Alen højt, de er i højeste Grad slet vedligeholdte, og det ses, at der i et langt Tidsrum ikke har været foretaget nogen som helst Reparation. Op til Kvisten, der officielt benævnes: "1ste Sal", men som egenlig kun bestaar af Loftskamre, fører en Art Trappe, eller egenlig Stige, som der hører et vist Mod til at krybe op ad. "Kvistlejlighederne", som findes i denne Etage, er mindre, mørkere og uhyggeligere end i de nederste Etager, og er om muligt endnu slettere vedligeholdt, idet Regnen og Trækvinden har saa godt som uhindret Indgang. Herfra fører atter en Stige op til et enkelt, under selve Tagryggen beliggende "Værelse", som er forsynet med et ca. ½ Alen højt og 1 Alen bredt Vindue, og som ogsaa benyttes til Opholdssted for Mennesker.

Vi vil nu begive os ned i Gaarden, dersom man kan beære en Smøge af ca. 3 Alens Brede med dette Navn. Her findes et Baghus paa én Etage, der er indrettet til forskellige "Lejligheder". En saadan "Lejlighed" bestaar af 1 "Værelse", hvortil Indgangen fører umiddelbart fra Gaarden. Her findes intet Køkken, men et Slags Ildsted i et Hjørne af Værelset maa gøre Tjeneste som saadant, og Beboerne er saaledes henviste til at udfore enhver Husgerning i dette Rum. Om Vinteren er Beboerne nærved at omkomme af Fugtighed og Kulde, idet den tilstedeværende Kakkelovn kun kan benyttes paa den Betingelse, at Nogen skal trække ud gennem Vinduet, og Væggene er paa denne Aarstid bedækkede med et tykt Lag Rimfrost. Enhver kan forestille sig, hvorledes Luften om Sommeren maa være i et saadant "Værelse".

Denne "Ejendom" indbringer efter Sigende saa meget om Aaret som Renten af 80,000 Kroner efter en Jødes Beregning beløber sig til. Lejen varierer fra 6 Kroner maanedlig til 80 Kr. halvaarlig, men er i mange Tilfælde ubestemmelig, idet en Del af Beboerne maa betale for hver Dag. Paa denne Maade kommer Lejeren til at betale en Del mere, idet Værten jo skal have Noget for sin "Humanitet", og saa har Lejeren oven i Købet Udsigt til at blive "smidt ud", naar han en Dag ikke er i Besiddelse af Pengene til den daglige Leje.

(Fortsættes)

(Social-Demokraten 28. juli 1877. Uddrag).

Et Besøg paa Kristianshavn.

(Sluttet).

Vi vil nu begive os til en anden Ejendom. Lige som ved den tidligere omtalte, vidner Husets Udsende om, at det er den Fattige, der her maa betale sin Tribut til den nuværende Samfundsorden. Ejendommen bestaar af et Forhus paa 3 Etager og Kvist og et Baghus paa 2 Etager; Bygningerne er adskilte ved en saakaldt "Gaard", eller et aflangt Rum af ca. 2½ Alens Brede, af hvilken Grund de Rum, som vender ud til denne Gaard, i Særdeleshed for Baghusets Vedkommende, er i højeste Grad mørke og uhyggelige. Trappen er ligefrem farlig at bestige, og dens løse og forslidte Trin saavelsom hele Husets forfaldne Udseende, vidner om, at Værten her betragter sin Opgave som løst, naar han har indkrævet Lejen, medens Husets Reparation er en Sag, der tilsyneladende ikke vedkommer ham. Højden af de forskellige Værelser er kun 3 Alen. Kommer man endelig med megen Besvær op paa kvisten, finder man denne indrettet til 5 saakaldte Lejligheder, hver paa et Værelse. De fire af de Familier, der bebor disse "Lejligheder", maa gøre fælles Brug af et Rum, der baade maa gøre Tjeneste som Køkken og Gang. Til det femte Værelse fører en "egen Indgang" bag en Skorsten, hvor et almindeligt voksent Menneske kun kan passere i en bøjet Stilling. Man befinder sig her umiddelbart under de nøgne Tagsten, for saa vidt man kan kalde dem nøgne, idet disse saavelsom Lægter og Stolper er overtrukne med et tykt Lag Sod, hvilket vidner om, at den sædvanlige udgang for Røgen er igennem det aabentstaaende Tagvidu, og det samme gælder for Værelsernes Vedkommende, idet Beboerne her har Valget imellem enten at undlade at have Ild i Kakkelovnen om Vinteren eller at lade baade Røgen og Varmen trække ud gennem Vinduerne. Hvilken Velsignelse maa det ikke være for den fattige Arbejder, der maaske har været uden Arbejde i flere Maaneder, og næppe har haft noget at mætte sine forhungrede Børn med, at betale en Leje af 8 Kr. maanedlig for et saadant Tagkammer, der holder et Maal af 4 Alen i Længde og Dybde og 3 Alen i Højden. Har han saa om Vinteren skaffet Lidt tilveje til at lægge i Kakkelovnen, saa har han Valget imellem at opholde sig i en kvælende Røg eller at holde sine Vinduer aabne. 

I en anden Ejendom, paa hvilken Facaden bestaar af 3 Fag, er det bagved liggende Rum dels optagen af en "Gaard", dels af en Sidebygning. Hvor megen Plads der her kan være til Lys og Lugt, kan Enhver forestille sig. Indgangen er ca. 1½ Al. Bred, og da Opgangen, som bestaar af en Art Trappe eller Stige af ca 3/4 Alens Brede, optager Halvdelen af Gangen, saa bliver der her ikke saa megen Plads tilovers, at et voksent Menneske kan passere, uden ved bogstavelig talt at presse sig ind imellem Væggen og den til Opgang tjenende Stige. Lejlighederne bestaar af et Værelse, et Aflukke uden Vinduer, hvortil der hverkan kan komme Luft eller Lys, der gør Tjeneste som Sovekammer, og et dito af samme Beskaffenhed, der gør Tjeneste som Køkken. Disse "Lejligheder" betales med en halvaarlig Leje af 45 Kroner. 

Den saakaldte Sidebygning benyttes som Logis, idet de smaa, mørke Rum, hvor Gulvet er bedækket med Halm, udlejes for en Betaling af 25 Øre, som enhver person, der her finder Tag over Hovedet, hver Aften maa erlægge ved Indgangen. Ofte sammenstuves i et saadant Rum et Antal af 8 a 10 Personer.

Af samme natur som de ovenfor beskrevne, er Forholdene i en meget stor Del af disse saakaldte "Ejendomme", der overlades Arbejderne til Beboelse. Opgange, der er saa snævre, stejle og slet vedligeholdte, at det ligefrem er forbunden med Livsfare, at betræde dem, Gaarde, der er saa snævre, at ikke Dagslyset, endnu mindre nogen Solstraale, kan trænge ind i det Rum hvorfra Beboerne skal hente "Lys og Luft", Værelser, der er saa smaa, lave og mørke, og som bærer saa utvetydige Spor af, at Kakkelovnsrøg udgør en Hovedbestanddel af Atmosfæren, at de ikke egner sig til andet, end at være Arnestedet for Sygdomme af enhver Art, udgør den almindelige Regel. De bedre og vel vedlige holdte Boliger danner Undtagelserne. I en Ejendom har Gaarden saaledes den forbavsende Brede af 2 Alen imellem to høje Mure; i en anden strømmer Regnvandet igennem Kvistetagen i en saadan Mængde ned paa første Sal, at Beboerne kan "vande Urtepotter inde i Stuen", medens der i Kælderen findes en Sump, som ikke er i Stand til at optage Vandet fra den fugtige Grund, saa at dette i fugtigt Vejr svupper op imellem Gulvbrædderne.

Man skulde dog tro, at saadanne Tilstande maa være Sundhedspolitiet bekendt, hvis dette skal svare til sit Navn, og af hvilken Grund der da ikke bliver foretaget Noget i Retning af en Forbedring, er en hel Del uforklarligt, med mindre man skal forudsætte, at der maa tages andre og "højere" Hensyn. Saa meget er imidlertid bekendt, at Kommunen selv for flere Aar siden har købt nogle af disse Rønner til Nedrivning, men at disse endnu den Dag i Dag lejes ud til Arbejdere, og Kommunen har endog ikke undset sig for at forhøje Huslejen. 

Med sædvanlig hjærteløs Nederdrægtighed vil maaske mangen opblæst Storborger udbryde: "Hvorfor flytter disse Mennesker ikke, naar de har Grund til at være misfornøjede med deres beboelser?" Ja vist, flytte - men hver hen? En Arbejder, der skal søge sit Erhværv i de paa Kristianshavn værende Fabriker og Værksteder, kan ikke flytte ud i Rabarberlandet eller paa Nørre- eller Østerebro, hvor der findes ledige Lejligheder; han er nødt til at tage til Takke med det overfyldte Kvarters usunde Pesthuler, når der ikke bliver gjort Noget for at skaffe sunde Boliger til Veje, der hvor der er Trang til dem. Dertil kommer, at mangen Arbejder, naar han i et halvt Aars Tid har været uden Arbejde, dels staar i Gæld til Værten for flere Maaneders Husleje, dels har sine faa Ejendele indsat paa Laanekontorerne i Nabolaget.

I øvrigt viser de her omtalte Forhold os et fuldstændigt klart Billede af det nuværende Samfunds planløse Produktionsmaade, saaledes som den foregaar ogsaa paa andre Omraader. I nogle Dele af Staden staar der omtrent 1200 Lejligheder ledige (hvoraf rigtignok en meget ubetydelig Del er alt Andet end Arbejderboliger), medens enhver Krog, enhver Rønne paa Kristianshavn er fulproppet af Beboere.

Med Hensyn til Beboernes økonomiske Forhold i Sammenligning med de tilsvarende i andre større Stæder, da vil man finde, at Forholdene her er fuldstændig analoge med hine. Den nøgne Fattigdom træder En imøde ved Siden af Fabrikerne, hvor Dampmaskinen rastløs arbejder, og hvor Arbejderne, idet de slider fra Morgen til Aften, skaber og forøger den mægtige Kapital og med det Samme forøger Tyngden af det Aag, der hviler paa deres Skuldre. Lige som i hine Stæder finder vi her Mennesker med Hungerens og Elendighedens Mærke udtrykt i deres Ansigtstræk og Klædedragt, og i deres Boligers Indre finder vi ofte den samme mangel paa Husgeraad og Møbler, der karakteriserer Kapitalens Herredømme i alle større Stæder.

Endelig skal vi nævnte nogle Ejendomme, der særlig er kvalificerede til Sundhedspolitiets Opmærksomhed, endskøndt det maaske kan se ud som en noget sangvinske Forhaabning, at det vil bære de tilsigtede Frugter. I Lille Søndervoldstræde fra Nr. 1 til Nr. 5 og den tilstødende Del af Overgaden kunde der sikkert trænges til et grundigt Eftersyn; ligeledes i Amagergade fra Nr. 3 indtil Torvegade; Sofiegade Nr. 22 og nogle af de tilstødende ejendomme; Strandgade Nr. 5; Prinsessegade Nr. 9; Dronningensgade Nr. 31, ligesom der i Nr. 26 og tilstødende Ejendomme vil befindes at være en Del at udrette.

(Social-Demokraten 29. juli 1877).

Kbhbilleder har en del fotoer af lejligheder på Christianshavn i de nævnte adresser fra før nedrivning i 1950'erne og 1960'erne. Pga. tidsforskellen skal man være varsom med at sammenligne. Her ses et foto fra Amagergade 3, stuen th. i 1963. Altså knap 100 år efter den ovennævnte beskrivelse i Social-Demokraten.

Tyendesag på Kronprinsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole. (Efterskrift til Politivennen)

Tyendesag. Under en ved Københavns Amts søndre Birks Politiret paakendt Sag havde Oberst S. anført, at han af den, ved dens Formand, Pastor Evaldsen, indklagede Bestyrelse for Kronprinsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole i forrige Sommer fæstede den umyndige Pige Helga, der den Gang maa antages at have været optaget i Skolen, halvaarsvis fra sidste 1ste November at regne, som Enepige, for en halvaarlig Løn af 48 Kr., men at Pigens Moder - for hvem den Indklagede havde ladet Sagen anmælde, og som ogsaa havde givet Møde uden at nedlægge nogen Paastand - i den første Halvdel af sidste December opsagde Tjenesten til Maanedens Udgang, idet hun erklærede, at Bestyrelsen for Tjenestepigeskolen ikke havde været berettiget til at bortfæste hendes Datter halvaarsvis, hvorefter Pigen, der i Forskud paa Lønnen for Halvaaret havde modtaget 16 Kr., hvilket Beløb altsaa svarer til Lønnen for 2 Maaneder, trods Klagerens Protest forlod Tjenesten den 1ste Januar d.A., og Klageren havde derfor paastaaet Bestyrelsen tilpligtet til at yde ham den Erstatning, som Tyendeloven paalægger det Tyende, der uden lovlig Grund forlader sin Tjeneste før Tjenestetidens Ophør, og derhos at erstatte ham Sagens Omkostninger. Bestyrelsen havde erkendt, at den har bortfæstet den omtalte umyndige Pige paa de af Klageren angivne Betingelser, hvortil den, i Henhold til de for Skolen gældende Statuter, af hvilke der under Sagen var fremlagt et Eksemplar, havde anset sig for berettiget, men den paastod sig frifunden for Klagerens Tiltale, med Tillæg af Sagens Omkostninger, idet den gjorde gældende, at da det er mod dens Vilje, at Pigen har forladt Tjenesten, havde den ikke gjort sig skyldig i noget Kontraktbrud, og kunde derfor ikke have paadraget sig nogen Erstatningspligt, ligesom den nægtede, at Klageren havde lidt noget Tab ved den skete Afbrydelse af Tyendeforholdet. Retten fandt ogsaa, at det var en Selvfølge, at der ikke kunde paahvile Bestyrelsen eller dens Formand noget Ansvar for det af Pigen, i Forening med hendes Moder, mod Bestyrelsens Vilje, gjorde Brud paa Fæstekontrakten, hvis Gyldighed ikke var omtvistet mellem Parterne, og Bestyrelsen blev derfor frifunden for Klagerens Tiltale, medens Sagens Omkostninger ophævedes, fordi det ikke kunne ses, at Sagen med Nødvendighed havde foranlediget nogen Udgift for Bestyrelsen.

(Social-Demokraten 22. juli 1877).

Se øvrige afsnit om tjenestepigeskolen ved at bruge søgefeltet