Det kvindelige Social-Demokrati. (Efterskrift til Politivennen)

Den fri kvindelige Forening afholdt Generalforsamling Fredagen den 5te Oktober; til Dirigent valgtes Jomfru Jørgensen, som oplæste følgende Dagsorden:

1) Regnskabets Fremlæggelse,
2) Valg af en ny Bestyrelse,
3) Foreningsprotokollens Oplæsning,
4) Forslag af Jomfru Frederiksen om at udgive et Kvinde-Blad,
5) Forslag af Jomfru Jørgensen om Udtrædelse af Centralbestyrelsen.

Punkt 1. Kassererinden oplæste Regnskabet, som blev enstemmig godkendt.

For Punkt 2 fik Formandinden Ordet og Udtalte, at naar her i Aften skulde vælges en ny Bestyrelse, saa var det en Bestemmelse i Lovene, at dette skulde ske; hun havde haabet, ifølge et Løfte, som Formandinden for den forenede kvindelige Forening havde givet, at den vilde svare os skriftlig om den vilde slutte sig sammen med os; dette var ikke bleven opfyldt, men Grunden var muligvis den, at der ingen Medlemmer var, og saa kunde man jo heller ikke slutte sig sammen; imidlertid havde vi jo ikke Noget at angre, da vi havde gjort Begyndelsen for at til Veje bringe Enighed, nu vidste vi, hvad vi havde at rette os efter. Hun vilde ønske, at den Bestyrelse som blev valgt i Aften, maatte støtte hinanden med samme Imødekommen, som den der nu gik af. Efter en længere Diskussion om hvem der kunde og vilde modtage Valg, blev Madam Clausen genvalgt som Formand inde og Madam Tranekjær som Viceformandinde. Madamerne Grundtvig og Holm valgtes til Repræsentantinder, Madame Christensen til Kassererinde og Jomfruerne A Jensen og M. Hansen til Revisorer.

Punkt 3. Jomfru Johansen oplæste Foreningsprotokollen, som blev godkendt. Hun udtalte, at Foreningen kunde vare godt tilfreds med sin Virksomhed i det forløbne Aar, ti uagtet al den Kamp og Modstand, den havde gennemgaaet, saa stod den dog uden at have tabt Modet eller Lysten til at virke for vor gode Sags Fremme. Da der nu skulde vælges en ny Prolokolfører modtog Jomfru Frederiksen denne Post.

Punkt 4 var Forslag om Udgivelse af et Blad for Kvinder. Jomfru Frederiksen motiverede sit Forslag med, hvor ønskeligt det var om vi kunde arbejde hen til at udgive et Blad, som alene vilde beskæftige sig med Kvindesagen. Førend at vi kunde naa hen til dette Maal, at Kvinderne havde et Blad, hvor de kunde frit udtale deres Anskuelser og derigennem kampe for deres Rettigheder, frygtede hun for, at vi ikke udrettede stort. Hun anbefalede et Maanedsblad til at begynde med, og hun var overbevist om, at med en årlig Stråben og en fast og god Vilje maatte dette Foretagende lykkes. Forslaget blev modtaget med stor Begejstring, og man blev enige om at virke for at skaffe Midler, saa at vi om en Tid, naar Forholdene stillede sig lidt gunstigere, kunde paabegynde et lille Blad, der skulde udgaa enten hver fjortende Dag eller en Gang om Maaneden.

Punkt 5. Forslag om at udtræde af Centralbestyrelsen. Jomfru Jørgensen mente, at det var ingen Nytte til, at Kvindeforeningen var indordnet under Centralbestyrelsen. Hun troede at være vis paa, at Mændene i Partiet ikke tog nogen Hensyn til Kvindernes Virksomhed i Arbejderpartiet, men meget snarere ønskede, at de skulde holde sig borte, idet man mente, at det var Ting, de ikke havde Forstand paa. Hun havde mærket ved flere Lejligheder, at man havde Kvinden til Bedste. Foreningen burde udtræde, ti saalænge vi stod under Partiet, havde vi den jamme Ret som enhver anden Forening, men naar vi udtraadte af Centralbestyrelsen saa hverken eller vilde vi vente nogen Støtte. Forretningsføreren Hr. Lamp, som var til Stede, ansaa det for meget uheldig, om man vedtog dette Forslag i Aften. Han paaviste at det var en aldeles fejl Opfattelse at man troede sig tilsidesat. Kvindeforeningen havde aldeles ingen Grund til at være misfornøiet, der blev taget der samme Hensyn til dem, som til enhver anden Forening, han kunde nævne flere Tilfælde, hvor man havde støttet Kvindeforeningen baade ved Foredrag og ved at tage Aktier til deres Produktionsforretning. Han raadede til at oppebie Tiden og se hvad en eventuel ny Organisation vilde føre med sig. Md Clausen var af samme Mening som Jomfru Jørgensen, at vi ikke havde nogen Fordel af at være under Centralbestyrelien Det hele Udbytte vi havde var at være til Stede, men saa var det jo kun af Nysgerrrighed, og hun troede dog, at Damerne kunde overvinde denne Lyst; imidlertid fandt hun dog, at der var noget saa uhyggeligt ved at forlade Partiet, i Særdeleshed under de nuværende Forhold, hvor Enhver, som hylder de socialistiske Principer, burde støtte Sagen af alle Kræfter og ikke hjælpe til at svække den. Jomfru Frederiksen og Madam Hendriklen var af samme Mening, og der vedtoges en Resolution om, at Foreningen endnu en Tid vilde staa under Centralbestyrelsen.

Mødet hævet.

(Social-Demokraten 11. oktober 1877).

Det kvindelige Socialdemokrati er ikke tilfreds med sin Stilling i det socialdemokratiske Parti. Paa en forrige Fredag af "den frie kvindelige Forening" afholdt Generalforsamling, hvorom "Social-Demokr." i Torsdags bringer et Referat, stilledes Forslag om at udtræde af Centralbestyrelsen, Jfr. Jørgensen, der motiverede Forslaget, mente, at Mændene ikke tog noget Hensyn til Kvindernes Virksomhed i Arbejderpartiet; "hun havde mærket ved flere Lejligheder, at man blot havde Kvinden til bedste". Formandinden, Mad. Clausen var enig med Jfr. Jørgensen. Da det imidlertid var uhyggeligt at forlade Partiet under de nuværende Forhold, hvor man burde stolte og ikke svække det, vedtoges, at Foreningen endnu en Tid vil staa under Centralbestyrelsen.

(Morgenbladet (København) 13. oktober 1877).

Højrepolitik. (Efterskrift til Politivennen)

En Smaamand, der i 21 Aar har boet i Asminderød-Grønholt Kommune, meddeler "Fredb. A. Av." følgende: Da han for over 25 Aar  siden laa paa Sygehuset for en Skade, han havde faaet ved et Jordskred i en Mergelgrav, tilbød Sogneforstanderskabets Formand hans Kone en lille Understøttelse, hvilken hun modtog, da Formanden paa hendes Spørgsmaal erklærede, at Pengene, alt 20 Kr. 66 Ø., ikke skulde tilbagebetales. Manden mistede dog sin Valgret. Da han senere ikke saa sig i Stand til at tilbagebetale det modtagne, ansøgte han for nogen Tid siden Sogneraadet om Eftergivelse af Beløbet; ved Afgjørelsen herover stode Stemmerne lige. Formandens gjorde Udslaget, han stemte mod Eftergivelse. Denne Sogneraadsformand er den ene af Højres to Valgkandidater ved sidste Valg i Fredensborg, Hr. Lærer Jensen, Grønholt. Venner og Naboer, der ikke vilde, at den hæderlige Arbejder skulde staa tilbage for Forbrydere, der i kunne saa Æres oprejsning efter 5 Aars Forløb, betalte da Beløbet, hvorefter Manden optoges paa Valglisten. Monstro - skriver han - de højresindede Sogneraadsmedlemmer vare komne under Vejr med, at jeg er Venstremand. Anden Aarsag kan jeg ikke tænke mig for deres Afstemning".

En Indsender i "Aarh. Amtst." anker over, at Højre-Embedsmænd og do. Prokuratorer mange Steder kun sende Højrebladene de offenlige Bekjendtgjørelser, om Auktioner, Skiftesamlinger m. v., og anfører fra Grenaa et Exempel paa denne Art Politik: En i Grenaa bekjendt Prokurator og fanatisk Højrepolitiker var Kurator i et Konkursbo og kjøbte ved afholdt Avktion dettes faste Ejendom tilligemed Forpagtningsretten til en Jordlod; men den paa Lodden værende Sæd skulde sælges til Indtægt for Boet. Prokuratoren, der ikke holdt op med at være Kurator efter at være bleven stærkt interesseret i Boet, forbigik ved Bekjendtgjørelsen om Sæden det fortrinsvis af Landboere læste Venstreblad "Flktd." og indskrænkede sig til det lidet udbredte Højreblad "Grenaa Av." Efter denne mangelfulde Bekjendtgjørelse mødte kun een Lysthavende ved Avktionen -Prokuratoren selv, der da naturligvis fik Sæden for en Ubetydelighed.

(Morgenbladet (København) 10. oktober 1877).

Fødselsstiftelsen. (Efterskrift til Politivennen)

Der foreligger Beretning om den kgl. Fødsels- og Pleiestiftelse i Kjøbenhavn for Aaret fra 1ste April 1876 til 31te Marts 1877. Antallet af indkomne Kvinder i Fødselsstiftelsen og dens Filialer var i Aarets Løb 1021; af disse udgik 16 uden at have født; een fødte først den 1ste April 1877 og overgaaer derfor til næste Aarsberetning. De Fødendes Antal var saaledes 1004 (458 i selve Stiftelsen og 546 i Filialerne). Af de Fødende vare 175 Gifte og 829 Ugifte. Af ugifte Fødende vare 60 betalende, hemmeligt Fødende, 542 Tjenestepiger, 82 Sypiger, 59 Fabrikpiger, 30 Vaskepiger og Bybude, 10 Scorta, 10 fra Fattighuse eller Hospitalsgangpiger, 23 Enker og separerede Koner. 539 ere opførte som Førstefødende (269 i Stiftelsen, 270 i Filialerne); 465 have født tidligere. Tvillingfødsler ere forekomne i 16 Tilfælde, og Antallet af Fødsler bliver derefter 1020. Af Børnene vare 536 Drenge og 479 Piger. 969 vare levende fødte; 51 dødfødte. Under Fødslen ere altsaa døde 31 c: 3,1 pCt. af de 1000 Fødsler. Sundhedstilstanden har været god, idet Mortaliteten kun var 7 pro Mille af de Fødende.

Med Hensyn til de Børn, til hvis Opfostring Stiftelsen giver Pleiehjælp, bemærkes: Den 31te Marts 1876 var der 283 Børn, til hvis Mødre Stiftelsen gav Pleiehjælp, til Barnet fyldte 1 eller ½ Aar. I Aarets Lob tilkom 340, til Barnet fyldte 1 Aar, 261 til det fyldte ½ Aar. Af disse 884 Børn døde 201 og udskreves 374. Den 31te Marts 1877 var der tilbage 309 Børn, til hvis Mødre Stiftelsen gav Pleiehjælp, 26 flere end forrige Aar, 215 med Pleiehjælp, til Barnet fyldte 1 Aar, 94, til det fyldte ½ Aar. 126 Mødre, altsaa 37 flere end forrige Aar, have ikke havt Ophold i Kjøbenhavn i 10 Maaneder før deres Nedkomst, og have faaet Pleiehjælp til deres Børn, 74 til Barnets fyldte 1 Aar, 52 Til Barnets fyldte ½ Aar. Hos Fremmede var der i Pleie den 31te Marts 1876 imod Opfostringshjælp til Barnets fyldte 6te Aar 91 Børn, til dets fyldte 14de Aar 51 Børn. I Aarets Løb tilkom 31 Børn. Af disse 173 Børn døde 8 og udskreves 20. Den 31te Mars 1877 var der tilbage 145 Børn, 3 flere end forrige Aar, 70 til Barnets fyldte 6te Aar, 75 til dets fyldte 14de Aar. Af de i Kjøbenhavn udsatte Pleiebørn ere 304 syge Børn behandlede i Hjemmet, hvoraf 36 døde; i Børnehospitalet er behandlet 24 Børn, hvoraf 16 ere døde. 42 Pleiebørn ere anmeldte døde, men ikke behandlede af Stiftelsens Læger. 3 ere indlagte i andre Hospitaler. Af Pleiebørn i Kjøbenhavn er der saaledes anmeldt for Stiftelsens Læger 331 syge, hvoraf 52 ere døde. De øvrige Pleiebørn, som ere døde, ere døde i Pleie udenfor Kjøbenhavn dets Forstæder.

Stiftelsens samtlige Indtægter have i Finantsaaret 1876-77 udgjort 126,321 Kr. 87 Øre. nemlig ordinaire 122,215 Kr. 58 Øre og udenfor Budgettet 4106 Kr. 29 Øre, og Udgifterne 126,225 Kr. 66 Øre; Overskudet er altsaa 96 Kr. 21 Øre.

Der er i 1876-77 Pleiehjælp i 1 og ½ Aar til 601 Børn imod 557 i 1875-76 Opfostringshjælp i 14 Aar, hvorimod der 1875-76 udsattes 34 Børn med lignende Hjælp.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. oktober 1877).

Tyveri og Bedrageri m. m. (Efterskrift til Politivennen)

En tidligere straffet Person, Arrestanten Hans Rasmussen, kaldet Skaarup, er ved Criminalrettens Dom anset skyldig i ovennænte Forbrydelser under følgende nærmere Omstændigheder: En Dag i afvigte Sommer lagde han Mærke til, at en af Beboerne i en Eiendom i Korsgade, for hvilken Ejendom Arrcstanten fungerede som Vicevært, forlod sin Leilighed gjennem Kjøkkendøren, uden at aflukke denne; Arrestanten smuttede da i Hast ind i Lejligheden og stjal af en aabentstaaende Skuffe i en Piedestal en Portemonnais med 10 Kroner. Nogen Tid derefter, nemlig den 10de August, da han tilfældig havde faaet at vide, at en anden i samme Eiendom boende Familie var ude, og at Nøglen til Kjøkkenet ved en Forglemmelse var bleven siddende udvendig i Døren, gik han ind i Leiligheden og tilvendte sig af et Skrivebord de Penge, han i Hast kunde faae fat paa. Størrelsen af det stjaalne Beløb blev af Bestjaalne angivet til 80 Kr., men Arrestanten antog, at det kun havde udgiort 70 Kr. Hvad Tiltalen for Bedrageri angik, blev det beviist, at Arrestanten i Løbet af et Aar fra Juni Maaned f. A. at regne af de Leiesummer han i sin Egenskab af Vicevært for en Eiendom i St. Hansgade indfordrede, efterhaanden havde forbrugt til egen Brug et Beløb af 220 Kr., hvoraf intet senere var bleven betalt, idet han, uagtet han var forpligtet til strax at aflevere de Leiesummer, han oppebar, til Eieren, foregav for denne, at de Beløb, han manglede, ikke vare betalte af de Vedkommende. Ved senere Opgiørelser dækkede han det Manglende med andre indkomne Leiesummer og vedblev paa denne Maade, indtil Ejeren henved April Flyttedag d. A. fattede Mistanke og forlangte en fuldstændig Opgiørelse. Da han ikke paa nogen Maade saae sig istand til at dække Underbalancen, forsøgte han at skjule Bedrageriet ved svigagtig at foregive for Eieren, at han havde tabt en Tegnebog, hvori de 220 Kr. havde været. Arrestanten gjorde derhos Anmeldelse til Politiet om Tabet af Tegnebogen med Pengene. Arrestanten havde endvidere gjort sig skyldig i Bedrageri derved, at han, som i nogen Tid for sin Anholdelse havde været Colporteur for en herværende Forlagsboghandler, af denne havde modtaget forskiellige Uhre til Foreviisning ved Indsamling af Subskribenter, i August Maaned d. A. uden Forlagsboghandlerens Vidende og Villie til egen Fordeel havde pantsat 3 af disse Uhre, der vurderedes til 100 Kr. Uhrene, der vare pantsatte for 14 Kr., indløste Arrestanten dog inden Sagens Begyndelse ved Hjælp af nogle af de Penge, han havde tilvendt sig ved det ene af de ovenomhandlede Tyverier. Arrestanten var tillige sat under Tiltale for falsk Angivelse derved, at han havde gjort Anmeldelse til Politiet om det foregivne Tab af de ovenomhandlede 220 Kr., men Retten skjønnede ikkc, at Lovgivningen, og navnlig ikke § 224 i Straffeloven, indeholdt nogen Hjemmel til at ansee ham med Straf for dette Skridt, allerede af den Grund, at det ikke var en Angivelse om en forøvet Lovovertrædelse. For de begaaede Forbrydelser idømtes Arrestanten Straf af Forbedringshuusarbeide i 8 Maaneder.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. oktober 1877).

"Hans Rasmussen Skaarup; Tyv, Falskner og Bedrager; senest 8 M Forbdh: Mist: Prot: L: Pag. 76. 194”. [1878]." Genealogisk Forlag.

Guldbryllupper og Veteran. (Efterskrift til Politivennen)

Tre Guldbryllupspar. I Gyrstinge Sogn ved Ringsted høitideligholdt et Par gamle Aftægtshuusfolk deres Guldbryllup den 5te Octbr. De ere Begge i en Alder af 76 Aar og endnu rørige, især Manden, som endog formaaer ved et og andet Arbeide at fortjene Noget tilhjælp til sit og Hustrues daglige Underhold. De have havt 3 Børn, nemlig to Sønner, som døde i Barndomsalderen, og een endnu levende Datter, der er gift og som med sin Mand eier det samme Huus med Jordlod, som hendes Forældre for 13 Aar siden gik i Fæste fra Sorø Akademi. Paa Guldbryllupsdagen bleve de to Gamle ledsagede af Datter og Svigersøn og fire Børnebørn samt en ikke lille Skare af Sognets Beboere til Gyrstinge Kirke, hvor Sognepræsten, efterat en Psalme var afsungen, holdt en Tale til dem i Dagens Anledning. Da dette Guldbryllupspar med Familie sidder i trange Kaar, havde en Deel af Sognets Mænd og Kvinder foranstaltet et Festmaaltid for dem i den ligeoverfor Kirken liggende Skolestue og sammenskudt en Sum af 81 Kr. til de Gamles Vederkvægelse i deres Livs Aften. 

I samme Sogn have i dette Aar 2 andre Ægtepar holdt deres Guldbryllup, saaledes den 25de April en forhenværende Gaardeier og Møller og Hustru, som for nogle Aar siden mod en aarlig Aftægt have afstaaet Gaard og Mølle til en af deres Sønner. Deres Ægtestab har været velsignet med 10 Børn, 7 Sønner og 3 Døttre, af hvilke 5 Sønner og 1 Datter endnu leve, og som vare tilstede ved Forældrenes Guldbryllupshøitid i Gyrstinge Kirke tilligemed de fleste Børnebørn, som ialt udgiør 18. Endskjøndt de ere naaede udover de 79 Aar, kunne de dog Begge glæde sig ved en særdeles god Helbred, ligesom de ogsaa endnu ere aandsfriske.

Det 3die Guldbryllupspar er en Altægtsgaardmand og Hustru, som den 7de September i Forening med deres 4 endnu levende og gifte Børn, 2 Sønner og 2 Døttre, og mange Børnebørn, høitideligholdt Dagen i Kirken. Dette gamle Ægtepar har havt 13 Born, hvoraf de 9 døde allerede i den tidligere Barndom. De to Gamle have en efter deres høie Alder god Helbred.

Afdød Veteran. (Fyens Stiftst.) Den 30te August jordedes paa Birkende Kirkegaard en af de faa tilbageværende Veteraner fra Aarhundredets Begyndelse, nemlig Aftægtsmand Lars Mathiesen. Han var født i Holev i Marslev Sogn 1785 og opnaaede saaledes en Alder af 92 Aar. Han tjente som Dragon ved det fyenske Dragonregiment i Krigsaarene fra 1807 til 1814, var med i Leiren ved Ratzeburg og havde deeltaget i flere Smaatræfninger med Kosakkerne. Under Slaget ved Sehested var han Ordonnans hos en Søcaptain, som med en Afdeling Matroser var beordret til at afbryde Broer og deslige, og han var saaledes Øienvidne til hele Slaget. Det var hans største Glæde at tale om hine Dage, og han kunde huske det Hele lige til det Sidste. Han giftede sig under Krigen og fik et Fæstehuus i Birkende under Veirupgaards Gods; dette afstod han 1847 til sin Søn, som siden har svaret ham en aarlig Aftægt. I 1855 døde hans Hustru, med hvem han havde 7 Børn, af hvilke de 4 overleve ham. Han har havt en sjældent god Helbred og næsten aldrig været syg; i de sidste 3 a 4 Aar maatte han for det Meste holde Sengen, men han bevarede sin fulde Aandskraft til det Sidste. Han blev begravet under megen Deeltagelse fra Sognebeboerne, som fulgte ham til hans sidste Hvilested.

(Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. oktober 1877).