Rapport fra Gouverneur Garde til Finantsministeriet af 8de October 1878. (Efterskrift til Politivennen)

Guvernør Gardes rapport nåede frem til Danmark i slutningen af oktober 1878 og offentliggjort i Berlingske den 30. oktober 1878. Nationaltidendes udgave fra 31. oktober 1878. er aftrykt nedenfor. 

For læsbarhedens skyld er der indsat afsnit som ikke er med i den originale artikel:

Oprøret paa St. Croix. Guvernør Gardes Rapport af 8de Oktober findes trykt i "Bert. Tid." for igaar Aftes. Uagtet den ikke indeholder noget væsenlig udover, hvad vi allerede have meddelt i vore Telegrammer og Breve samt efter de vestindiske Blade, tror vi dog at burde aftrykke dette Aktstykke, det kan have en vis historisk Betydning. Rapporten lyder saaledes:

Grunden til, at Finansministeriet ikke tidligere modtog nogen Fortsættelse af den ferske telegrafiske Meddelelse fra Guvernementet af 2den dS. om Oprørets Udbrud i Frederikssted, er dels, at jeg under de hurtig paa hinanden til mig indløbende Meddelelser om Oprørsbandernes Færden og om Brandstiftelsernes Omfang ønskede at afvente et Tidspunkt, da jeg kunde meddele Ministeriet, at et bestemt Resultat var opnaaet ved vort Militairs og de af Plantageejere og Forvaltere dannede Frikorpsets Angreb paa Oprørerne, dels Bevidstheden om, at det i al Fald paa Grund af den store Afstand vilde være umuligt at erholde hjemmefra nogen aktiv Hjælp, forinden Alt maatte være afsluttet her paa den ene eller anden Maade.

Idet jeg forbeholder mig senere at give Finansministeriet saadanne detaillerede Oplysninger, som det ikke nu er muligt at samle, skal jeg derved tjenstligst meddele Følgende om Begivenhedernes Gang siden den 2den ds. Som Ministeriel bekjendt afgik jeg sidstnævnte Dag Kl. 12 ½ fra St. Thomas, medtagende hele den paa St. Thomas værende disponible Styrke, 2 Officerer Premierløitnant Baron Eggers og Sekondløitnant Ditlevsen, 6 Underofficerer og 45 Menige samt Dr. med. E. Pontoppidan som Læge. Ved Afgangen fra St. Thomas var det min Hensigt at begive mig til Frederikssted for snarest muligt at bringe denne By Undsætning, og da jeg paa Grund af de for min afrejse sidst modtagne Telegrammer, der meddelte, at Fortet  Frederikssted blev holdt med Vanskelighed, maatte befrygte, at Fortet vilde være indtaget, og i saa Fald de derværende Embedsmænd og andre Indbyggere i Byen muligen dræbte forinden min Ankomst, medtog jeg tillige fra St. Thomas Politimester Fischer og nogle Politibetjente for eventuelt at besørge Polititjenesten i Frederikssted. Lige forinden min Afrejse fra St. Thomas modtog jeg imidlertid følgende Telegram fra Præsidenten paa St. Croix: "En tidlig imorges (fra Kristianssted) udsendt Betjent melder, at han ved "Adventure" traf paa støjende Hobe, hvis Adfærd bevægede ham og en Ledsager til at vende om. Endnu Kl. 11 ingen senere Meddelelse fra Frederikssted end efter privat Meddelelse, at Fortet er nedbrændt. Planter Fontaine er dræbt. Det brænder paa Plantageriet i Omegnen af Frederikssted. Vi træffe alle Forberedelser til at forsvare denne Del af Landet, men det er tvivlsomt, om det vil lykkes uden Hjælp andetstedsfra."

Den i dette Telegram udtalte Frygt for, at Kristianssted ikke skulde kunne holdes, bevægede mig til først at gaa dertil, og jeg bestyrkedes i denne Beslutning ved paa Overreisen at se stærke Ildebrande paa mange forskjellige Steder over hele Terrænet vest for Kingshill, saaledes at jeg kun nærede ringe Haab om at kunne komme tidsnok for at frelse den vestlige Del af Øen.

Fortet i Frederiksted. Uden årstal. Det Kongelige Bibliotek. Creative Common 3.0.

Kl. 6 om Eftermiddagen den 2den ds. ankom jeg til Kristianssted og erfarede da, at Løitnant H. Ostermann med en kjørende Kommando paa 20 Mand havde undsat Frederikssteds Fort. Løitnant Ostermann havde nemlig forladt Kristianssted om Natten mellem den 1ste og 2den dS. og var ankommen til Frederikssted Kl. 5 ½. om morgenen den 2den; han var uden Modstand rykket ind i Fortet og havde derpaa renset Byens Gader for Oprørerne. Ved min Ankomst til Kristianssted erklærede jeg straks byen i Beleiringstilstand. 

Kl. 9 om Aftenen afsendte jeg Premierløitnant Eggers ad Nordsidevejen fra Kristiansted for at forene sig med en Kommando, der under Anførsel af den tidligere ved Hærstyrken tjenstgjørende Officer, Løitnant Waage, ad  den saakaldte Centerlinievej var rykket frem til Kingshill. Begge disse Detachementer maatte imidlertid samme Nat trække sig tilbage, som den regnfulde og mørke Nat i Forbindelse med de nu allerede høie Sukkermarker forhindrede dem fra at se, hvilke Bevægelser der foregik omkring dem, og de havde bestemte Ordrer til under ingen Omstændighed at maatte lade sig afskære fra Kristiansted. 

Kl. 4 om Morgenen den 3die ds. var saaledes hele Troppestyrken samlet i Kristianssted. Jeg efterlod Kaptajn Baron Rosenkrans med 25 Mand og et Korps af Frivillige paa cirka 70 Mand til Sikring af Kristiansted og afgik Kl. 9 om Morgenen den 3die med en Styrke paa 45 Mand Soldater under Premierløjtnant. Baron Eggers og Sekondløitnant Ditlevsen samt et i al Hast dannet Frikorps af Plantere og Forvaltere paa cirka 50 Mand for saa vidt mulig at stanse Mordbrændernes Fremtrængen mod Øst og derhos bringe yderligere hjælp til Frederikssted. Jeg lagde Vejen ad Centerlinjen og traf den første Skare af Oprørerne ved Plantagen Annes Hope, hvis Antændelse Militærets Ankomst netop forhindrede; der blev her nedskudt en Del af Oprørerne og nogle fangedes, men da de adspredte sig og skjulte sig i Sukkermarkerne, var det umuligt at forfølge dem videre. 

Om Aftenen den 2den havde Oprørerne forladt Centerlinien og vare dragne over imod Nordsideveien formodentlig paa Grund af Løitnant Waages Nærværelse paa Kingshill. Deres Fremtrængen ad Nordsideveien, stansedes imidlertid ved Morningstar paa Grund af det Detachement, der under Baron Eggers var ved Montpellier, og de gik derfor om morgenen tilbage til Centerlinien, hvor de afbrændte Plantagerne Barrenspot, Diamond & Ruby, Fredensborg, Peters Rest og Work and Rest. Meldingerne om Antændelserne af de sidstnævnte Plantager bestemte mig til at følge Centerlinien, da jeg maatte antage, at Oprørerne vare iværk der. Fra Annas Hope gik jeg over Work and Rest og Peters Rest, hvor Vaaningshusene vare nedbrændte tidlig om Morgenen den 3die. Styrken passerede Kingshill, der da var urørt, men næppe en time efter at Styrken var passeret, antændtes dette Sted, ligesom mange Ildebrande nu saas i Landet Nord for Centerlinien, alt som Styrken nærmede sig Frederikssted. Paa Landevejene udenfor Plantagen Carlton laa Ligene af to Soldater, der vare efterladt ved de Vogne, der førte Løitnant Ostermanns Detachement til Frederikssted, i en afskyelig lemlæstet Tilstand, men Styrken overraskede her en Skare Oprørere, der netop havde antændt Plantagen; et større Antal af Oprørerne bleve nedskudt, og Resten tog ilsomt Flugten. 

Kl. 2 om Eftermiddagen ankom Styrken til Frederikssted og modtoges med Jubel af de betrængte Indvaanere saavel Blanke som Farvede. Byen frembød et sørgeligt Syn, omtrent en Tredjedel af Husene, deriblandt Toldbodbygningen er nedbrændt, men med Hensyn til Værdien repræsenterer Antallet af de brændte Huse Halvdelen af den samlede værdi af husene i Byen. 

Kl. 6 om Eftermiddagen den 3die ankom Dampskibet Arno med Provisioner og Ammunition til Frederikssted, men disse bleve ilandbragte saa sent, at jeg maatte opgive min oprindelige Plan, at vende tilbage samme Aften til Kristianssted for yderligere at sikre denne By. I Frederikssted efterlod jeg en Forstærkning paa 15 Mand under Kommando af Løitnant Ostermann og gik med Resten af Militærstyrken ombord i "Arno". Om Natten bemærkede jeg fra "Arno", at Plantagerne "Punch", "Annaly" og "Two Friends" vare i Brand. 

Næste Dag, den 4de, om Morgenen afgik jeg med "Arno" til Kristianssted, hvor Dampskibet "Desirado". tilhørende det franske Companie génerale transatlantique, imidlertid var ankommet for at overføre Kvinder og Børn til St. Thomas; de af disse, der allerede vare ombord i "Arno", bleve satte ombord i "Desirado", der da afgik til Frederikssted for at afhente flere Flygtninge derfra til St. Thomas. Den 4de d. S. forblev styrken i Kristianssted for at holde Hvil. men saavel denne Dag som den foregaaende Dag foretog Frikorps af Plantere og Forvaltere med Viceguvernørens Tilladelse Patruilleringer gjennem Øen for at opbringe Mordbrændere. Den 4de meldtes det, at nogle af Oprørerne vare undvegne i Fiskerbaade fra Øens Sydside; "Arno" gik ud for at opsøge dem, men maatte vende tilbage uden at have set dem. Ifølge en den 8de ds. fra St. Thomas modtagen Meddelelse fra Guvernement-Sekretæren ere de Paagjældende, 18 i Tallet, landede paa Tortola. hvor de ere arresterede, og der føres nu Underhandling om deres Udlevering. 

Den 4de ankom endvidere den franske Orlogsmand "Labourdonnais", Fregatkaptain H. Mayet, der samme Dag afgik til Frederikssted, men vendte tilbage til Kristianssted den 5te med Brev til mig fra Kaptain Dennistown af den engelske Dampkorvet "Tourmaline", der var ankret ved Frederikssted; saa vel den franske som den engelske Chef tilbød Guvernementet Assistance fra deres Skibe til Ordenens Gjenoprettelse, men da der efter Expeditionen til Frederikssted den 3die og Frikorpsernes kraftige Optræden i Landet allerede siden den 5te er udbredt Skræk blandt Oprørerne, har jeg hidtil ikke benyttet mig af disse Tilbud. Tilbud om Hjælp har Guvernementet endvidere modtaget fra General-Kaptainen paa Portoriko, der pr. Telegram meddelte, at han, om jeg ønskede det, kunde sende 300 Mand med 2 Bjerghaubitser. 

Den 6te dS. foretoges en større Udrykning af Militæret fra Kristianssted ad Nordsidevejen og tilbage ad Centerlinien; den 7. ds. afsendtes en mindre Deling Militær til Rust up Twist og La Ballee, og den 8. foretoges en kombineret Bevægelse fra Frederikssted og Kristianssted til Nordvest-Høilandet for at rense dette. Ved disse Expeditioner er der indbragt forskjellige Fanger, hvis Antal i det Hele kan antages at være 200 i begge Byer.

Den 5. ds. udstedte jeg en Proklamation til Arbeiderne, der befaler dem at forblive paa de Plantager, hvor de høre hjemme, og at vende tilbage hertil, hvis de havde forladt dem, og under samme Dato har jeg nedsat en Standret til Forfølgning og Paakjendelse af de af Oprørerne begaaede Forbrydelser; denne Ret begyndte sin Virksomhed den 7. dS. 

Medens jeg saaledes antager Mordbrænder-Oprøret standset for Øieblikket, uden at det har været nødvendigt at modtage saa vel den fra General-Kaptainen paa Portoriko som fra de herværende fremmede Orlogsmænd tilbudte aktive militære Hjælp, er det selvfølgelig nødvendigt vedvarende at vaage og være parat til at møde en Gjentagelse, saa længe man ei har faaet fat i de nu opløste Banders omstrejfende Hovedledere, og saa længe det daglige Arbeide paa samtlige Plantager endnu ei er i vant Gang; paa adskillige Plantager i Kristianssteds Omegn er dette Tilfældet, men i det nordvestlige Høiland have Plantere og Forvaltere endnu ei vovet at vise sig paa Plantagerne. 

Kingshill. Uden Årstal. Det Kongelige Bibliotek. Materialet er muligvis beskyttet af ophavsret.

Det er uvist, om Oprøret skyldes en forud lagt bestemt Plan, eller om det ikkun er Følgen af en øieblikkelig opbrusende ond Stemning; for den sidste Opfattelse taler den Omstændighed, at ingen, hverken Blanke eller velsindede og loyale Farvede have havt mindste Anelse om Faren forend dens Udbrud. Det synes vist, at det er mindre Bander, der hurtigt ere voksede i Antal - det antages, at der til Slutning var 7 a 8 forskjellige Bander - , som under forskjellige Førere droge om fra Plantage til Plantage og under Tilraabet "Our Side" bevægede Arbejderbefolkningen, hyppig ved Tvang, til at stifte Brand. Selve Brandstiftelsen er bleven foretaget med en forbavsende Hurtighed og Færdighed ved Hjælp af Petroleum og Rom, der i Fade nedlagdes i Bygningernes Kjælderrum. Fruentimmer og Børn deltoge virksomt deri. Forinden Brandstiftelsen varsledes Eiere og Forvaltere om, at de maatte forlade Plantagen, hvis de ikke vilde udsætte sig for at miste Livet; for saa vidt de ikke gjorde dette, have de maattet redde sig ind i Sukkermarker eller Buske, og flere have saaledes været Vidner til Ødelæggelsen og de dermed forbundne vilde Optrin. Ingen Negerby er brændt, intet Arbeidsdyr lemlæstet; som Regel ere afbrændte Eiendommenes Værker, Hovedbygninger og Forvalterbolig; enkelte Steder ere Værkerne sparede, og i det Hele taget antoges disse at kunne repareres for en forholdsvis mindre Udgift.

Det er umuligt endnu at angive Størrelsen af det lidte Tab. Mange Plantager havde temmelig betydelige Kvantiteter færdigt Produkt baade af Sukker. Rom og Mallas liggende paa Grund af de nuværende lave Priser. Det antages foreløbig, at der ved disse Produkters Brand er tabt ca. 150,000 Dollars. Tabet i Bygningsværdi anslaar jeg til 4000 Dollars pr. Plantage for de ødelagte Værkers Vedkommende, altsaa uden Hensyn til de tabte Vaaningshuse. Staden Frederiksted har lidt meget betydelig. Foruden de ikke ubetydelige Varelagre i de langs Stranden beliggende og helt udbrændte Butiker og Pakhuse, anslaas Tabet i Bygningsværdi til rigelig Halvdelen af Værdien af Byens samtlige Eiendvmme. I Omfang er omtrent en Trediedel af Byen totalt nedbrændt. Mange Mennesker staa derved ikke alene husvilde, men have mistet alt, baade Ejendele og Erhverv.

For det Offenliges Vedkommende indskrænker Tabet sig til Toldbygningen i Frederiksted med en Kassebeholdning af ca. 1000 Dollars, samt de fleste Bygninger paa Stationen paa Kingshill. Fællessukkerkogeriet er bjerget; derimod Stationen Glynn samt Portnerboligen ved Peters Rest Station tildels brændte; navnlig har Stationen Glynn lidt.

Jeg har set mange Sukkerstykker, som have været antændte, dog tror jeg, at Branden i disse væsenlig er bleven indskrænket til Yderkanterne, hvorimod hele Sukkerstykker kun undtagelsesvis ere afbrændte. Saasnart Ro atter er fuldstændig oprettet, vil der blive foretaget nøiagtige Undersøgelser til Vurdering af de lidte Tab.

Jeg vedlægger en Fortegnelse, der, saavidt man i Øieblikket er i Stand dertil, angiver, hvilke Plantager der ere brændte og hvilke der ere reddede. 

Sluttelig skal jeg bemærke, at Aarsagen til Bevægelsen og Utilfredsheden mellem de Landarbejdere, der den 1. ds. i Løbet af Dagen samledes i Frederikssted, og som om Eftermiddagen samme Dag begyndte at forøve Brandstiftelserne i Byen og angreb Fortet, maa søges deri, at de ved Oktober Skiftetid ikke ønskede paany at paatage sig Aarskontrakter og forlangte en høiere Løn, saaledes som dette alt findes antydet i Frederikssteds Politimesters første Indberetning til Præsidentskabet.

Den ovennævnte Planter Fontaine er den eneste blanke Mand, der er bleven dræbt under Oprøret (foruden de tvende Soldater).

(Nationaltidende, 31. oktober 1878)

Tjenestepige dømt for Drab paa to Børn. (Efterskrift til Politivennen)

En Barnepige i Ribe har for nogen Tid siden dræbt to af de Børn, hun skulle passe. Ifølge den nu i Sagen faldne Dom, der refereres i "Ribe Stiftstid.", ere denne uhyggelige Sags Omstændigheder følgende: Arrestanten den Johanne Marie Christensen kom i dette Foraar til Ribe med en dertil fra Holstebro forflyttet Jernbanebetjent; hun led af Hjemve, og da hun ogsaa af andre Aarsager følte sig utilfreds i sin Plads, begjærede hun Tilladelse til at reise tilbage. Dette blev afslaaet, da hendes Modmoder, som havde 3 smaa Børn, som Arrestantinden passede, ikke kunde undvære hende. Arrestantinden besluttede da at mishandle Børnene i det Haab, at hun saa skulde blive jaget bort. Hun kneb og kradsede dem navnlig paa Halsen og fremkaldte derved Krampe hos de Mindste 2 Piger medens den Ældste, en Dreng, ikke fik noget Krampetilfælde, uagtet han var mest kradset. Hendes Haab om, at Moderen skulde bemærke denne Mishandling, glippede imidlertid, og da Arrestantinden selv gjorde Moderen opmærksom derpaa, svarede hun, at det maatte Børnene selv have gjort i Krampen. Da Arrestantinden ikke vilde sige, at hun havde gjort det, opnaaede hun saaledes ikke sit Ønske derved. Hun kom nu til at huske paa, at hun havde hørt, at smaa Børn kunde dø, naar man holdt dem for Munden, og da hun jo antog, at naar Børnene vare døde, vilde hun nok faa Lov til at reise, forsøgte hun sig først paa det Mindste. Første Gang opgav hun vel dog; ialfald døde Barnet ikke, men anden Gang døde Barnet. Hun forlangte da atter at reise, men da Moderen afslog dette, fordi Arrestantinden skulde passe det ældste Barn, bestemte hun sig ogsaa til at ombringe dette, idet hun ligesom paa det Første gjorde et forgjæves Forsøg og først anden Gang holdt Haanden saalænge over Munden, at Barnet døde. Begge Børnene havde umiddelbart forud havt Krampe, fremkaldt ved Arrestantindens Mishandlinger, og da Moderen strax gik bort, for at hente Hjælp i Huset, naar Børnene begyndte at skrige, da hun ikke kunde taale at se dem have Krampe, havde Arrestantinden altid rigelig Lejlighed til at fuldbyrde sin Gjerning. Hun har ikke tidligere været ond imod Børnene, og Motivet til dette Dobbeltmord kan ene søges i de ovenangivne Grunde; efter de afgivne Lægeerklæringer er hun hverken fjollet eller Idiot, men har svage Evner, saagodtsom ingen Skolekundskaber eller Religionskundskaber, har nydt en daarlig Opdragelse og rimeligvis levet under daarlige Forhold; som Følge deraf har hendes moralske Begreber været saa ufuldstændig udviklede, at hun aldeles ikke har havt nogen Følelse af, at det var en forfærdelig Forbrydelse, hun begik, og ikke engang senere har kunnet indse dette eller føle nogen virkelig Anger. Hun, som endnu ikke er fyldt 16 Aar, har saaledes ikke kunnet ansees for fuldt tilregnelig; ved Underretsdommen er hun idømt Strafarbejde i 2 Aar. 

(Thisted Amtsavis 7. oktober 1878).

Ved en overretsdom 18. november 1878 blev straffen skærpet til 5 års forbedringshusarbejde, efter straffelovens § 190 (overlagt drab), jf § 37 (straf for personer under 18 år) og § 39 (om ikke fuldt tilregnelige personer).

Højsteretsdom. Højesteret paakente i Gaar en tidligere omtalt Sag, hvorunder Pigen Johanne Marie Christensen, der er født den 12te Oktober 1862 og ikke tidligere har været tiltalt eller straffet, tiltaltes for Drab. Efter at der af en Læge i Ribe var gjort Anmældelse til Politiet om, at to af Portør Gislinges Børn, to Pigebørn paa henholdsvis 2 3/4 og 1½ Aar, efter i nogle faa Dage at have havt gentagne Anfald af Krampe, var den 6te og 8de Juni f. A. afgaaede ved Døden under mistænkelige Omstændigheder, blev i denne Anledning indledet Undersøgelse imod Tiltalte, der efter i et Par Aar at have gaaet til Haande i Gislinges Hus, medens denne boede i Holstebro, hvor ogsaa Tiltaltes Forældre boede, i Midten af Maj Maaned f. A. var fulgt med Gislinges Familje, da denne flyttede til Ribe, og siden den Tid til Stadighed havde passet Børnene. Det var under Sagen oplyst, at Tiltalte af stærk Længsel efter at komme hjem først havde begyndt at mishandle Børnene navnlig ved at knibe og kradse dem paa Halsen og andre Steder af Legemet og derved fremkaldt Krampeanfald hos dem, idet hun ønskede, at hun af den Grund skulde blive jaget af Tjenesten og komme hjem; men da desuagtet Mistanken ikke blev henledet paa hende, kvalte hun begge Børnene ved under Krampeanfald, som hun selv fremkaldte, medens hun var alene med dem, at holde Haanden for deres Næse og Mund og saaledes forhindre dem i at drage Aande. Hendes Forklaring gaar ud paa, at det alene var Ønsket om at komme hjem, der ledede hende til Gerningen. Det maa antages, at Tiltalte med Overlæg har skildt de to Børn ved Livet, men medens der ingen Føje var til at antage, at hun skulde have været ganske ude af Stand til at indse Gerningens forbryderiske Karakter, kunde det dog ikke anses godtgjort, at hun til fulde har været i Besiddelse af den Tilregnelighed, som i Reglen er til Stede hos unge Mennesker i hendes Alder. Hun var derfor af Overretten anset med Straf af Forbedringshusarbejde i 5 Aar, og dette Resultat stadfæstedes af Højesteret (B. T.)

(Social-Demokraten 30. januar 1879).

The Fireburn: Opstanden paa St. Croix. (Efterskrift til Politivennen)

I den med den igaar ankomne vestindiske Post til Finansministeriet indløbne Rapport fra Gouverneur Garde, fremhæves den forekommende Maade, hvorpaa Cheferne for henholdsviis det engelske Orlogsskib "Tourmaline", det franske "La Bourdonnais" og det nordamerikanske "Plymouth" have opfyldt hans Ønsker om deres længere Ophold ved Christiansted og Frederiksted, indtil enhver Frygt for en Opblussen af Urolighederne med fuld Føie kunde ansees for at være fjernet. Dette Tidspunkt ansaaes indtraadt ved Beretningens Afsendelse, den 26de October, og da Gouverneuren samtidig hermed ad telegraphisk Vei herfra modtog Meddelelse om, at en Allerhøieste Resolution af 25de October havde bemyndiget ham til at udnævne en Commission til Undersøgelse og Paadømmelse, under Appel til Høiesteret, af Sager imod Deeltagere i Urolighederne, var det hans Hensigt umiddelbart derefter at udnævne en saadan Commission, til hvis Medlemmer han havde udseet Overdommer Rosenstand, Underdommer, Justitsraad Sarauw og forhenværende Politimester Justitsraad Forsberg, for derefter at hæve Beleiringstilstanden og Standretten, hvilket ifølge indløbet Telegram derefter skete ved Udgangen af October Maaned. Iøvrigt var Standrettens dømmende Virksomhed, efterat den ind til den 13de October havde afsagt ialt 12 Dødsdomme, som strax bleve exeqverede, der efter foreløbig stillet i Bero, og da der siden ikke indtraadte nogen Nødvendighed for at gjenoptage den, havde Standretten siden den nævnte Dag udelukkende været beskjæftiget med at optage Forhører.

I Henhold til de fortsatte Undersøgelser formenes det hele Tab af Menneskeliv ikke at have oversteget 100. Angaaende de materielle Tab vare de detaillerede Undersøgelser og Vurderinger ikke tilendebragte ved Beretningens Afsendelse; men efter hvad der forelaa, skjønnedes de at ville udgjøre en Sum af mellem 5 og 7 hundrede Tusinde v. D. 

Fra St. Thomas berettes, at den militaire Caserne, hvori der igjen var optraadt el Par Tilfælde af guul Feber, er bleven rømmet og en Commission nedsat til at undersøge de derværende sanitaire Forhold. Ved Beretningens Afgang forelaa intet Febertilfælde, hverken i Byen eller i Havnen, saa at det tør haabes, at den truende Epidemi er undgaaet.

Udsnit af New York Heralds kort over Sankt Croix som gengiver navnene på plantagerne. Frederiksted er angivet på vestkysten (til venstre), Christiansted på nordkysten, længst til højre.

Angaaende Enkelthederne ved det første Udbrud af Urolighederne i Frederikssted giver nedenstaaende Rapport fra const. Politimester Rübner-Petersen nærmere Oplysning.

Indberetning til

Gouverneuren for de danske vestindiske Øer om de i Frederiksted den 1ste og Natten til den 2den October 1878 stedfundne Begivenheder

fra

Const. Politimester i Frederiksteds Jurisdiktion R. Petersen.

Da jeg Tirsdagen den 1ste October 1878 efter Frokosttid lidt for Kl. 12 begav mig fra mit Hjem i Dronningensgade tilbage til Politikammeret i Frederiksfort, traf jeg kun faa Landarbejdere paa Gaden. Der var fra om Morgenen Kl. 8 g til 3½ Eftermiddag en heel Deel at bestille samme Dag med Pas-Sager, der dog alle bleve ordnede uden Vanskelighed, og da Forretningerne det anførte Klokkeslet syntes at være forbi, opfordrede jeg Politiassistenten, Overkrigscommissair Gyllich, til at kjøre med mig rundt i Byens Gader for at se, hvorledes det stod til der; der havde nemlig været forholdsviis roligt om Dagen i Sammenligning med tidligere Aars 1ste October, og saagodtsom ingen Anholdelser for Gadeuorden havde fundet Sted. Vi kjørte da ud, og først da vi kom til Apotheket paa Hjørnet af Dronningens og Kongens Tvergade, traf vi paa en større Samling af Landarbejdere. Justitsraad, Byfoged Sarauw stod paa Gaden og opfordrede mig til at sende Politi, da Folk sloge hinanden ihjel paa Hjørnet af Prindsensgade og Kongens Tvergade. Jeg kjørte da først derhen, men fandt kun der en drukken Mand, Henry Trotmann of Pl. Mt. Pleasant & Plessent", der havde skaaret sin Fod paa en Steen eller Glas, saa den blødte, liggende i Rendestenen. Han blev bragt paa Hospitalet. Derpaa kjørte jeg videre tilbage til Fortet for at faae hele Politistyrken ud samt lade 2 Ordonnantser ride rolig op og ved ad Gaderne, hvilket jeg haabede vilde have nogen Virkning paa Pøbelen. 

Paa Veien til Fortet, nærved Apotheket, mødte jeg 2 Betjente, der havde opholdt Joseph af La Grange, som senere viste sig at være en af Hovedlederne, og søgte at bringe ham til Politikammeret. Jeg kjørte lige bagefter dem, stod ud af Vognen og talte til Landarbeiderne, men de viste sig støiende og truende og befriede med Magt Joseph af La Grange, der løb sin Vei. Nu kjørte jeg til Fortet og fik Resten af Betjentene og 2 ridende Ordonnantser ud samt fulgte med tilvogns tilligemed Assistenten. Ved Hjørnet af Apotheket væltede en af Pøbelen sig ind paa den ene Ordonnants og truede ham med sin Stok, hvorfor begge Ordonnantser trak Sablen og huggede om sig, dog uden at slaae Nogen. Da Hoben imidlertid tiltog, raabte og hujede, og da jeg efter deres Antal og Miner kunde forudsee, at min for Størstedelen aldeles ubevæbnede Styrke vilde blive slaaet ned, og Fortet saaledes være udsat for at falde i Pøbelens Hænder, lod jeg Ordonnantserne følge min Vogn langsomt tilbage gjennem Dronningensgade, og Politibetjentene et lille Stykke bagved følgende efter, dannende en Linie tversover Gaden. Pøbelen fulgte, og det var mit Haab, at de dristigste af dem vilde følge os ind i Fortsgaarden, hvor jeg da vilde lade Porten hurtig slaae i og see at anholde dem og paa den Maade mulig faae tilveiebragt Ro, naar Hovedmændene vare fangne. De kastede Steen efter os paa Gaden, men jeg afholdt min Styrke fra at angribe dem; og vi kom ind i Fortet, medens Hoben standsede i Kongensgade. 

Nu efterlod jeg de 3 Ordonnantser og Politibetjentene i Fortet og begav mig tilfods med Politiassistenten op i Kongensgadc for at komme til at tale med Urostifterne og see at faae at vide, hvad de vilde. Til os sluttede sig offentlig Læge, Dr. Hansen og Controlleur Birch; engelsk Viceconsul, Pastor Du Bois befandt sig allerede iblandt Mængden, søgende at berolige dem. Vi gik alle spredte imellem Pøbelen op ad Gaden, forhindrende dem fra at slaaes indbyrdes og søgende at komme til at tale med dem, hvilket ikke var let paa Grund af deres støiende Adfærd; de vare villige nok til at tale, men Ingen vilde høre. Vor Plan var at lede dem ud til den sydlige Udkant af Byen og der see at faae dem til at gaae hjem. Dette lykkedes tilsidst ogsaa, det vil sige, at faae dem til Udkanten af Byen, og flere lovede at gaae rolig hjem og faae de Andre med, blandt Andre lovede Joseph La Grange, som jeg atter traf her, mig det. Imidlertid fik vi da ud af dem, at de vare misfornøiede med den i Arbeidsregulativerne fastsatte Betaling og vilde have 20 a 25 Cents daglig i Penge. 

- Pludselig bleve alle vore Bestræbelser tilintetgjorte, idet et Fruentimmer, Felicia James, af Pt. Mt. Pleasant & Pleesens kom farende og fortalte Hoben, at Henry Trotmann af samme Plantage, der af Politiet var indlagt paa Hospitalet, var død der af de Slag, Politiet havde givet ham. Nu blev der en saadan Støi og Steenkasten, at jeg gik bort for at skrive til Præsidentskabet om Assistance, men paa Veien traf jeg ved Apotheket Dr. Hansen og gik da først med ham til Hospitalet for at see, om der var Noget iveien med Henry Trotmann. Vi fandt ham liggende døddrukken i en af Stuerne paa en Madrats uden videre Overlast, end at hans ene Fod var blodig, saaledes som jeg tidligere havde seet ham ligge i Rendestenen. Da vi vare komne op i Galleriet til Strandgaden for at gaae bort ad Hovedtrappen, kom Pøbelen fra Udkanten af Byen stormende med Felicia James i Spidsen, raabende, at de vilde see, om Henry Trotmann var død, og prøvede paa at sprænge Porten til Strandgaden. Porten holdt imidlertid, og jeg raabte til dem ud fra Gallerivinduet, at jeg lige havde seet Henry Trotmann og at han ikke feilede Andet end at han var aldeles drukken, Dr. Hansen og jeg løb nu ned paa Gaden til Pøbelen, og Felicia kom strax løbende hen til mig; jeg forklarede den atter, at Intet var iveien med Henry Trotmann, og sagde, at de skulde gaae rolig bort og ikke forstyrre de Syge; Dr. Hansen gjorde ligeledes alt muligt for at faae dem bort. Alt vare uden Resultat; de stormede op ad Hovedtrappen fra Kongens Tvergade, og vi lob begge op med for at holde Døren, men den blev strax stødt op af dem, og vi gik da, Dr. Hansen hjemad og jeg ad Kongensgade til Fortet. Ved min Ankomst der havde Politiassistenten alt ladet uddele vore 9 Minierifler (den ene gik dog strax efter istykker) til Betjentene, der stod ved Ydreporten og de 3 Ordonnantser holdt beredne i Gaarden.

Jeg vilde netop gaae op for at skrive til Præsidenten i Christiansted om Assistance, da jeg saae Pøbelhoben komme fra Hospitalet i forøget Antal, hujende op ad Strandgaden og stille sig op overfor Fortet mellem Toldboden og Værftet. Et Par Minuter efter fik vi en Regn af Steen over os ind i Fortsgaarden, - og da dette gjentoges, lod jeg fyre. Ingen blev truffen, saavidt jeg veed, men hele Hoben stormede nu under vilde Skrig ind mod Fortet og rev Ydreporten, der kun bestod af Trætremmer, af og kastede den i Søen. Vi skyndte os ind i den indre Fortsgaard, stængede Porten under Byfogedcontoiret og fik Ordonnantserne, der i en Hast satte deres Heste i Stalden, ind ad en Bagdør fra Staldgaarden. Nu begyndte en morderisk Regn af Muurbrokker, Steen, Conchylier og Kanonkugler, hvilke sidste fra gammel Tid laae opstablede i den ydre Fortsgaard, saa at hele den indre Fortsgaard og Bastionerne vare aldeles oversaaede dermed, og vi havde stor Nød med at komme til at fyre uden at blive knuste; flere Steder, hvorfra der kunde have været fyret, vare Arresterne belagte med Fanger. Pøbelen var rundt om Fortet, foran Byfogedcontoiret og inde i Staldgaarden og kastede med en voldsom Iver deres Projektiler over os, saa at jeg ikke forstaaer, at kun een Mand, Nattevagt Fosset, blev truffen i Siden af en Steen. De 3 Soldater og de tilstedeværende Betjente (nogle vare afskaarne i Byen) samt 2 Mænd fra Byen, der med Politiassistenten var fulgt med til Fortet, Skræder Tolderlund og Slagter Adolphus Joseph, viste et særdeles Mod og stor Koldblodighed og fyrede saa vel paa Pøbelen, at den efter en halv Times Forløb, c. Kl. 5½, og navnlig da det ikke var lykkedes dem at sprænge den indre Fortsport (der dog nær havde givet efter), trak sig bort fra Fortet og gik ind i Byen. Jeg turde ikke paatage mig det Ansvar - efter hvad der var hændet - at rykke ud fra Fortet og angribe Pøbelen i Gaderne, thi Antallet af Pøbel var meget betydeligt og tiltog i Aftenens og Nattens Løb (det er af paalidelige Folk senere anslaaet til 6 a 800 Personer, og jeg havde kun 8 Forladegeværer og 3 Bagladecarabiner; derimod skrev jeg nu strax til Præsidenten om Assistance af 20 a 25 Militaire og sendte min Kudsk John Mac Intosh paa en af mine Heste med Brevet Kl. 5½ Eftermiddag afsted ud af Staldporten ad Nordsideveien, da han ikke kunde passere Byen tilhest, og da jeg ikke turde afsende en Ordonnants, der rimeligviis vilde være bleven myrdet af Pøbelen. Det viste sig siden, at der var en Mængde Mennesker paa Benene paa Nordsiden; de forfulgte min Kudsk, saa at han maatte tye ind til Forvalter Ramsay paa Plantagen "Punch". Denne afsendte nu et andet Bud med Brevet til Forvalter Foster paa "Mon Bijou"; ogsaa dette Bud blev antastet paa Veien af Skarer af Landarbejdere, men naaede dog "Mon Bijou", og Forvalter Foster afsendte et tredie Bud, der Kl. 1 Onsdag Morgen naaede Christiansted og afleverede Brevet til Vicegouverneuren. Alt dette vidste vi Intet om her i Fortet; vi haabede, at Militairet vilde kunne være her Kl. 10 a 11 om Aftenen, og at vi saaledes vilde blive satte istand til at redde det Meste af Byen, der alt Kl. 7 a 8 begyndte at blænde paa enkelte Steder, idet Pøbelen opbrød Boutikkerne, kastede Varerne ud paa Gaden, overheldte dem med Petroleum og stak Ild i dem; fra Varerne forplantede Ilden sig i Regelen til Tagene paa Husene, og disse nedbrændte derefter. Ilden forplantede sig paa denne Maade mere og mere. Endelig blev Toldboden stukken i Brand. Hvert Øieblik ventede vi et nyt Angreb paa Fortet, da det idelig hørtes fra Byen, at Pøblen sagde, at det Hele ikke nyttede Noget, før Fortet var nedbrændt; men der var ikke Enighed herom, da Halvdelen fandt det sikkrere at ødelægge Boutikkerne og Husene, efter, om ikke Faa vare blevne saarede ved det første Angreb paa Fortet. Flere Gange rykkede de dog frem, gesticulerende forskrækkeligt og slaaende Øxerne, de havde røvet i Boutikkerne, mod hverandre samt pegende truende mod Fortet; men da der altid blev fyret, naar Nogen kom nær nok, holdt de sig dog gjerne i Afstand og trak bort igjen. Forøvrigt maatte vi spare saa meget som muligt paa Ammunitionen af Hensyn til den Eventualitet, at mit Bud var bleven opsnappet af Pøbelen paa Landet, eller at ingen Assistance kunde sendes os fra Christiansted, som Pøbelen her paa Gaderne meget ivrigen paastod ogsaa brændte. Kl. 2½ om Morgenen den 2den ds. fik jeg en sort Mand, der var kommen ind til os i Fortet om Natten, Charles Thomas, til at ride op med et andet Brev til Vicegouverneuren, og han ankom efter endeel Vanskeligheder til Christiansted Kl. 5 om Morgenen, men da var Styrken alt afgaaet for tre Timer siden. Mellem Kl. 3 og 4 skete det andet Angreb paa Fortet, denne Gang fra Staldporten og fra Søsiden ved Badehuset, men da der øieblikkelig blev fyret, saasnart der stak et Hoved frem, brød Pøbelen ind i Haven bag Staldgaarden gjennem en lille Laage ud til Landeveien og stak inde fra Haven Ild i Taget paa et lille Huus, der benyttes til Oplagssted for Petroleum fra Byen og hvori dengang fandtes 840 Galloner Petroleum og ca. 2000 Sqvibbs, og samtidig bombarderede den os med Steen for at forhindre os fra Slukning og Skydning. En lille Sprøite blev nu bragt op fra Gaarden og med den blev oversprøitet Shingle-Taget paa det lille Huus (almindelig kaldet Fugleburet) til Nordøst, hvori jeg har 2 private Contoirværelser; ligeledes oversprøitedes alt Træværket i Staldgaarden ved at sprøite ud fra Vinduerne, saavel foroven som forneden, naturligviis med Fare for at blive knuust af deres Steen, som de forstaae at kaste med stor Sikkerhed og i lang Afstand; vi maatte ogsaa paa Grund af Faren for Ildens Udbredelse slaae Hestene løse i Staldgaarden. Pøbelen søgte ved Steenkast at forhindre os fra Slukning, men nogle velrettede Skud holdt dem dog i Afstand; Nogle, som kom for nær, bleve skudte ned, og det lykkedes os at indskrænke Ilden til Petroleumshuset, af hvilket Taget og hele Indholdet brændte; kun de revnede Mure ere tilbage. Dette Angreb varede til Klokken ca. 5. Ilden havde fra Petroleumshuset taget fat i et Trætremmeskuur, der fra Petroleumshuset strakte sig til Staldgaardsporten, men Politiskriver Henderson, Undercorporal Petersen og en af Driverne med nogle flinke Varetægtsarrestanter gik ud i Staldgaarden og slukkede den. I et af mig et Par Dage efter afholdt Forhør er forklaret, at Meningen med dette sidste Angrib var først gjennem Staldporlen at komme ind i Staldgaarden, men da dette ikke lykkedes, ved Nedbrændingin af Petroleumshuset at bane en større Aabning, hvorigjennem Pøbelen skulde storme ind under et Halvtag ud til Staldgaarden paa selve Politikammerbygningen; der skulde en Dør forceres aaben og 2 a 3 Flasker brændende Petroleum kastes ind i Lokalet forneden (den forhenværende Brandstue) for at opbrænde Besætningen ovenpaa. Lidt før Kl. 6, da en Deel af Pøbelen havde forladt Byen og de fleste af de Tilbageværende vare samlede Nord for Mährisk Etablissement og rimeligviis forberedte et tredie Angreb paa Fortet, da der idelig blev blæst i Skallen, kom Lieutenant Ostermann med 19 Militaire nordfra og blev indladt gjennem Staldporten. Nu lod jeg Flaget heise og fulgte strax efter Ankomsten af Militairet med Lieutenanten og 20 Mand ud i Byen. Der blev først fyret paa den ved Mährisk Etablissement forsamlede Hob, der blev splittet ad, og dernæst marcherede vi gjennem Gaderne, hvilke Lieutenanten klarede med nogle Salver; vi foretog tillige endeel Arrestationer. Det lykkedes os at komme netop itide til at redde Coutrolleur Birchs store Huus paa Hjørnet af Kongensgade og Toldbodgade (Politimester Egges tidligere Bolig), som Pøbelen var i Begreb med at stikke Ild i; de havde heldt Petroleum over Meublerne, men heldigviis var der kun Ild i en Dør til Toldbodgade, hvilken jeg strax satte Folk til at slukke. Efterat vi vare komne tilbage til Fortet, lode vi en Malmkanon, som Major Moore tilbød os og som laa i hans nedbrændte Gaard i Strandgade, flytte op paa Bastionen og opstille paa en gammel Lavet samt lave med en Kardætske; heldigviis havde Militairet ved dets Flytning fra Fortet forrige Aar ladet nogle forblive her tilbage, men da der ingen Kanon blev overladt Politiet, vare de hidtil ikke af videre Betydning for os. Klokken omtrent 9 om Morgenen fik Lieutenant Ostermann og jeg med Rombodholder Ths. Elliot fra Christiansted afsendt Indberetning til Vicegouverneuren om det Passerede.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. november 1878. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld).

Artiklen blev bragt over 1½ måned efter begivenhederne, men er i kronologien indsat på det tidspunkt den beretter om. Petersens beretning fik nedenstående ord med på vejen af Morgenbladet:

Prospect af Frederiksted på St. Croix set fra Rheden. Illustrereet Tidende nr. 994, 13. oktober 1878.

St. Croix. Den i Søndags ankomne vestindiske Post har ikke bragt væsenligt Nyt med Hensyn til de stedfindende Arbejderuroligheder. En af den konstituerede Politimester i Frederikssted, Hr. R. Petersen afgiven Indberetning tit Guvernøren skildrer bredt den af Politiet udviste Bravour, men bærer for øvrigt det samme Ensidighedens Præg som tidligere Beretninger, hvorefter det er tvivlsomt, om Politiets Optræden har været en medvirkende Aarsag til, at den gjærende Misfornøjelse slog ud i saa voldsomme Flammer. Om Standrettens Virksomhed oplyses, at 10 Deltagere i Opstanden ere blevne dødsdømte og strax henrettede, og at derefter en mindre extraordinær Retsforfølgning er sat i Gang ved en Undersøgelseskommission med Appel til Højesteret. Medens selve Opstanden ikke ved de ny ankomne Beretninger kommer i anden Belysning end hidtil, viser den sidste Post et væsenligt Omslag med Hensyn til Vurderingen af den anrettede Skade. "St. Croix Avis" tilbagekalder sin umiddelbart efter Ulykken afgivne Dom, at Stillingen var fortvivlet, om end ikke absolut haabløs. Den reducerer Skaden fra 3 Mill. Dollars, som et Overslag fra St. Thomas har lydt paa, til højst 3/5 Mill., hvoraf lidt over Halvdelen antages at falde paa Landet, Resten paa Byen Frederikssted. Frygten for, at Planterne skulde være sat ud af Stand til at bjærge den rige Høst, imødegaas af Ingeniør Berg paa St. Thomas. Efter en paa St. Croix foretagen Undersøgelsesrejse udtaler han, at mange Plantager kunne sættes i arbejdsdygtig Stand for en mindre Udgift, idet Maskin- og Kogehuse kun mangle Tag. Til foreløbig at sætte Plantagerne i Drift vilde efter hans Skjøn behøves 50,000 Dollars, og denne Sum søges rejst paa Aktier med 1ste Prioritets Panteret i Ejendommene.

(Morgenbladet (København) 19. november 1878).

Artiklen blev også bragt i St. Croix Avis på Engelsk, se nedenfor. Af læsbarhedshensyn har jeg indsat afsnit på steder hvor de ikke forekommer i den originale artikel). 

REPORT

to the Governor of the Danish West India Islands, concerning the events which took place in Frederiksted the 1st October 1878 and the night following, rendered by acting Policemaster in the Jurisdiction of Frederiksted. R. Petersen.

On Tuesday, the 1st October 1878, after breakfast time, say a little before noon, when I returned from my house in Dronningensgade to the police office in Frederiksfort, I met only a few estate-labourers in the street. From 8 o'clock a.m. to half past 3 o'clock p. m. that day there was a good deal of passport business in the office, all of which, however, was settled without difficulty; and when at the last-mentioned time the business in the office appeared to be over, I asked the Police Assistant, Overkrigskommissær Gyllich, to join me in a drive through the streets of the town, in order to see how matters stood, seeing that the day had passed quietly in comparison with the 1st October of other years, and hardly anybody had been taken into custody for disorderly conduct in the streets. 

Accordingly we drove out, and reached as far as the Apothecary's Shop on the corner of Dronningens and Kongens Tværgade before we met any larger number of estate-labourers; the Judge, Councillor Sarauw, was standing in the street, and requested me to send out some policemen, as people were being killed at the corner of Prindsensgade and Kongens Tvergade. I drove up to the place thus indicated, where however, I found only one man, Henry Trotman, of Est. Mt. Pleasant and Plessens, lying in the gutter in a state of drunkenness; he had cut his foot on a stone or a piece of glass, in such a manner that it was bleeding. This man was brought to the hospital. I then drove back to the Fort, in order to call out the whole police force, and intendirg to cause the two mounted orderlies to ride slowly through the streets, which, I hoped would have some effect on the populace. 

On my way to the Fort, and close to the Apothecary's Shop, I met two policemen, who had arrested Joseph La Grange (who afterwards proved to be one of the chief ringleaders,) and were endeavouring to bring him to the Police-office. I drove immediately behind them, got out of the carriage, and spoke to the Iabourers, but they were noisy and threatening, and effected by main force the rescue of Joseph La Grange, who ran away. 

- I then drove to the Fort, called out the rest of the policemen and two mounted orderlies, and followed them with the Police Assistant to the carriage. At the corner of the Apothecary Shop one of the rioters threw himself upon one of the orderlies, and threatened him with his stick, upon which both of the orderlies drew the sable and cut about them, but without striking anybody. As, however, the mob was increasing, and shouted and yelled, and as I judging from the number and manner of the mob, could foresee that by using violence I ran the risk that my force, the greater part of which was unarmed, would be struck down, and that thus the Fort might fall into the hands of the populace - I caused the orderlies to follow slowly behind my carriage back through Dronningens Gade, the Policemen following a little further back, forming a line across the street. The mob followed us, and I was in hopes that the boldest among them would follow us into the yard of the Fort; in which case it was my intention to have the gates promptly closed, and thus endeavour to restore quietness when the leaders were caught. The mob threw stones at us in the street, but I restrained my men from attacking them; and we got into the Fort, while the mob stopped in Kongensgade .

I then left the three orderlies and the policemen in the Fort, and went, accompanied by the Police-Assistant up in Kongensgade, in order to speak to the rioters and to learn what they wanted. While we were on our way thither the Public Physician, Dr. Hansen and Comptroller Birch joined us; the British Vice-Consul, Revd. DuBois, was already on the spot, in the midst of the mob, seeking to pacify them. We went singly about amongst the rioters, proceeding up-street, preventing them from fighting amongst themselves, and trying to speak with them, which was not easy, on account of their being very noisy; they were willing enough to talk, but nobody wanted to listen. Our intention was, to lead them on to the Southern outskirts of the town, and there to persuade them to go home. At length we succeeded partly - that is: we got them on to the outskirts of the town, and several of them promised to go home quietly and get the others to go with them; amongst those who gave me their promise to that effect was Joseph La Grange whom I met again here. Thus going along with them, we learned also from them, that they were dissatisfied with the pay fixed by the Labour Act, and wanted 20 to 25 cents per day in money.

Suddenly all our endeavours were frustrated: a woman, Felicia James, from Mount Pleasant and Plessens, came running and told the mob, that Henry Trotman of the same Estate, whom the police had caused to be lodged in the hospital, had died there in consequence of the blows inflicted upon him by the police. Now there ensued such a noise and throwing of stones that I went away in order to write to the Presidency for assistance; but on the way I met Dr. Hansen near the Apothecary's Shop, and with him I went first to the hospital, in order to see if anything was the matter with Henry Trotman. We found him lying on a mattress in one of the rooms in a state of utter drunkenness, having suffered no further bodily injury, except that one of his feet was bleeding, and in the same state as when I found him lying in the gutter. When we were in the gallery fronting Strandgade, intending to leave by the chief staircase, the mob which I had left at the outskirt, ol the town came rushing, headed by Felicia James, shouting that they were going to see if Henry Trotman was dead, and tried to force the gate fronting Strandgade. The gate, however, withstood their attack, and from the window of the gallery I called out to them, that I had seen Henry Trotman just now, and that nothing was the matter with him, except that he was quite drunk. 

At this juncture, Dr. Hansen and I ran down into the street to the mob, and Felicia came at once running up to me; I explained again that nothing was the matter with Henry Trotman, and told them to go away quietly without disturbing the sick; Dr. Hansen also did everything in his power to get them away. It was all to no purpose; from Kongens Tværgade they rushed up the main staircase, and both of us ran up also to keep the door; but they pushed it open at once, and we went away, Dr. Hansen homeward, and I, taking the way of Kongensgade, to the Fort. When I arrived there, the Police Assistant had already distributed our Minié-rifles, 9 in number (one of which, however, broke at once) to the policemen, who stood by the outer gate, while the three orderlies were holding on horseback in the yard. I was just going to write to the President, in Christiansted for assistance, when I saw the mob coming shouting up Strandgade from the hospital, in increased number, and take up their stand in front of the Fort, between the Customhouse and the wharf. A couple of minutes after, a rain of stones was sent down upon us in the fort yard, and when this was repeated, I gave order to fire.

As far as I am aware, no one was hit; but the whole mob stormed under savage cries against the fort, pulled down the outer gate, which consisted of palings only, and threw it into the sea. We hurried into the inner fort yard, barred the gate under the Judge's office, and got the orderlies, who promptly stabled their horses, in by a back-door fronting the stable-yard. Now began a murderous fire of brickbats, stones, couch shells and cannon-balls - which latter from old time were piled in the outer yard, - in such a manner that the entire inner fort yard and the bastions were covered by the missiles, and we had great trouble in delivering one fire without getting crushed; in several places whence we might have fired, the prison-cells were occupied by prisoners. The mob surrounded the Fort; they were in front of the Judge's office and in the stable-yard, and threw their missiles at us with great violence, so that I failed to understand that, only one man, nightguard Fossett, was hit by them (in the side). The three soldiers and the policemen present (some had been out off from us in town), and two men from town, who had followed with the Police-Assistant into the Fort, Mr. Tolderlund and Mr. Adolphus Joseph, exhibited great courage and coolness, and fired on the mob so effectively, that after the expiration of half-an-hour, about 5.30 p.m., especially because they had not succeeded in forcing the inner gate of the fort (which, however, nearly gave way) - they drew away from the Fort and went down to town. 

Considering what had happened, I dared not assume the responsibility of leaving the Fort and attacking the mob in the streets, seeing that the number of the rioters was very considerable, and increased in the course of the evening and the night (if was reliably estimated at 600 800), and I had only 8 mozzle-loaders and 3 breechloaders; but I wrote at once to the President for an assistance of 20-25 soldiers, and despatched my coachman, John Mcintosh, on one of my horses with the letter at 5.45 p.m., through the stable gate by the Northside road, seeing that he could not pass through town on horseback; I dared not send an orderly, who in all probability would have been murdered by the rioters. I learned afterwards that a good many people were in motion on the Northside road; they pursued my coachman to such a manner that he had to seek refuge with Mr. Ramsay, manager of Estate "Punch " This latter sent, by another messenger, the letter to Mr. Foster, manager of Estate "Mon Bijou"; this messenger also was stopped on the road by great numbers of estate-labourers, but succeeded in reaching "Mon Bijou," and Mr. Foster despatched a third messenger, who reached Christiansted at one o'clock a.m. Wednesday morning, and delivered the letter to the Vice-Governor. 

We knew nothing about all this in the Fort; we hoped that the military might be on the spot about 10 or 11 o'clock in the evening, and that thus we would be enabled to save the greater part of the town, which as early as 7-8 o'clock p.m. began burning in some places, seeing that the mob broke open some shops, threw the goods into the street, poured kerosene over them and put fire to them; from the burning goods the fire in most cases caught the roofs of the houses, which thereupon burned down. In this manner the fire spread more and more; at length they put fire to the Customhouse. 

We were expecting every moment a new attack on the Fort, as we heard the rioters constantly saying that it was all of no use, so long as the Fort was not burned down; but there was no unanimity on this point, and one half of them thought it, was more safe to destroy the stores and houses, seeing that not a few of them had got wounded in the first attack on the Fort - Several times they advanced, gesticulating fearfully and striking together the cane-bills which they had robbed from the stores; but as we fired whenever any one came sufficiently near, they generally preferred keeping their distance, and retired again. It should be observed, that we were obliged to save our ammunition as much as possible, to provide for the eventuality that my messenger had been intercepted by mobs in the country, or that no assistance could be sent us from Christiansted; the streetmob declaring eagerly that that town was burning also. 

- At 2.30 a-m. the 2nd inst. I got a black man, Charles Thomas, who had come to us in the Fort in the course of the night, to ride up to the Vice Governor with another letter, and he, after encountering much difficulty, reached Christiansted at 6 o'clock a.m., but when he arrived, the military had left 3 hours before 

- Between 3 and 4 o'clock a.m. the second attack was made on the Fort - this time from the stable-gate and from the sea-side by the bathing house; but as we gave fire whenever a head peeped out, the rioters broke into the garden behind the table-yard, through a small wicket fronting the public road, and from the garden put fire to the roof of a small house, Which is used for storage of petroleum from town, and at the time contained 840 gallons petroleum and about 2,000 squibs; at the same time they sent volleys of stones at us in order to prevent us from extinguishing the fire and shooting. We now got a small fire-engine up from the yard, by means of which we threw water on the shingled roof of the small house (commonly called "the birdcage") in which I have two private office rooms; we also, by directing the hose through the windows shove and below, poured water over all the wood work in the stable yard, - at the risk, of course, of being crushed by the stones thrown by the rioters, who understand throwing stones with correctness of aim and at a great distance. In view of the danger that the fire should spread, we had also to loose the horses in the stable-yard. 

The rioters endeavoured, by throwing stones, to prevent us from extinguishing the fire, but some well-aimed shots kept them at a distance; a few who came too near were shot down; and we succeeded in limiting the fire to the kerosene house, of which the roof and the contents burned, so that only the shattered walls are left. From the kerosene-house the fire caught the wooden shed between the kerosone-house end the stable-yard; but police-writer Henderson, under-corporal Petersen, and one of the drivers with some active prisoners, went down in the stable-yard and extinguished the fire. This attack lasted till 5 o'clock a. m. In an examination which I held a few days after, it was explained, that the purpose of this last attack was to get into the stable-yard, and when this failed, to burn down the kerosene-house, so as to make a wide gap, through which the mob should then rush in under a lean to which, fronting the stable-yard, is attached to the Police office; from this point a door should be forced, and 2 or 3 bottles of burning kerosene thrown into the room thus opened (the former guard-room), in order to cause the burning of the men upstairs. 

- A little before 6 o'clock a.m., when a part of the rioters had left town, and most of those remaining had gathered to the north of the Moravian establishment, and were most probably preparing a third attack on the Port, Lieutenant Ostermann arrived with 19 military by the Northside road, and was admitted through the stable-gate. I now had the flag hoisted, and, I immediately after the arrival of the military, went out in the town with the Lieutenant and 30 soldiers. The first thing was to fire on the rioters assembled at the Moravian establishment; after dispersing this mob we marched through the streets, which the Lieutenant cleared by firing some volleys; at the same time we effected some arrestations. We succeeded in being just in time to save the large house belonging to Comptroller Birch, situated on the corner of Kongensgade and Toldbodgade (formerly the residence of Policemaster Egg. ), which the mob had commenced firing; they had poured kerosene over the furniture, but luckily only a door fronting Toldbodgade had caught fire, which I caused to be extinguished at once. 

After our return to the Fort, we had a brass gun - which was offered us by Major Moore, and was lying in his burned-down property in Strandgade - moved up on the bastion, mounted on an old gun-carriage, and loaded with a charge of grape shot, some of which had, luckily, been left behind when the military last year was removed from the Fort, but which up to that moment had been of little use to us, seeing that no gun had been left to the police. About 9 o'clock a. m. Lieutenant Ostermann and myself got a report of what had occurred sent off to the Vice-Governor, by the hands of Mr. Thomas Elliott from Christiansted.

(St. Croix Avis, 30. november 1878)

Sankt Croix: Oprør 1.-2. oktober 1878. (Efterskrift til Politivennen).

Plantagearbejderne på de dansk vestindiske øer kunne en gang om året skifte arbejde, de var ansat på årskontrakter,  hvert år 1. oktober. Den dag var normalt flere tusinde farvede plantagearbejdere forsamlet i Frederiksted (3.500 indb.) og Christiansted (5.000 indb.). Her kunne de træffe slægtninge og feste.

Skiftedagen den 1. oktober 1878 var mange af St. Croix’ arbejdere samlet i Frederiksted. Der blevet både festet og drukket. Efter noget tumult i gaden satte politiet hårdt ind og sendte bl.a. en landarbejder ved navn Henry Trotman på hospitalet. Tumulten fortsatte dog i gaderne, og det rygtedes, at Henry Trotman var afgået ved døden efter politiets hårde behandling. Herefter eskalerede utilfredsheden. Det var han dog ikke, men politi og militær blev nødt til at trække sig tilbage til fortet i Frederiksted væk fra den vrede menneskemængde. Arbejderne begyndte at storme fortet, men det lykkedes dem ikke at trænge ind. Der blev sendt en rytter af sted mod byen Christiansted i den anden ende af St. Croix for at alarmere kolonimagten og bede om assistance. Ud på natten blev mange huse i Frederiksted sat i brand og butikker plyndret.

Specielt tre kvinder, som deltog i Fireburn, er i Vestindien i dag et vigtigt symbol på deres modstand mod kolonimagten. Kvinderne er kendt som Queen Mary, Queen Agnes og Queen Mathilda. De blev alle anholdt sammen med en fjerde kvinde, Susanna Abrahamson / Bottom Belly, og endte bl.a. med at afsone dele af deres straf, først i København i kvindefængslet på Christianshavn i 1880’erne, senere til deres død på St. Croix.

Politimesteren (Petersen) og 5 betjente forskansede sig i Fort Frederik ved havnen sammen med andre hvide og skød mod folkemængden. Plantageejeren G. Fontaine blev ramt af kasteskyts og døde senere. 

Nyheden nåede til Christiansted om natten, og løjtnant Ostermann blev sendt afsted med 20 mand, skød mod oprørerne, men kunne ikke forhindre at 2/3 af byen stod i flammer: "The Fireburn". St. Croix Avis fra 2. oktober ikke havde andet end en kortfattet notits om uroligheder, men på St. Thomas var man underrettet:

Rising in St. Croix!

MANY citizens were alarmed last night by what seemed to them the destruction, by fire, of some unfortunate vessel to the S. W. of our harbour and awaited the morrow with anxiety to learn the painful facts connected with the disaster. In this we were agreeable disappointed, but the appalling news which next revealed itself to us was that the town of Frederikssted, Santa Cruz was partly burned down and that the time expired labourers had organized a rising which it was feared, would spread over the Island. As a natural consequence alarm was rife among our community, composed as it is of so many who ate, and who sympathise, with Cruxiants, we became apprehensive and endeavoured to obtain information from every quarter. Preparations were made by Government for the dispatch of some of the military and at 12 o'clock about 50 soldiers, under the command of Lieutenant Baron von Eggers, embarked from the Pier and were taken on board the Royal Mail Steamer "Arno" placed at the disposal of Government by the General Superintendent of the R. M. S. P. Co. His Excellency Governor Garde and several officials and and other gentlemen also took passage in the "Arno" which Steamer started at 1 o'clok, p.m.

The Agents of the General Transatlantic Company and Herrera Line of Steamers, we understand, showed the same courtesy.

Several persons here, to-day, telegraphed for information, and the following was received: -

"Insurrection and fire in West End; many lives lost";

"Many prominent citizens bodily injured; from Mount Pleasant, below Kings Hill, to Carlton on fire";

"Things very bad, sooner help comes the better. Marching on Bassin";

"Reported negroes coming to Bassin. Preparing to receive them";

"Threatening; we are marching under arms."

The following telegram was received, at noon, by Government "Oestermann has cleared Frederiksted." We understand that the French Vice Consul has telegraphed to the French Islands for help and that Her Britannic Majesty's Consul has requested the presence of man-of-war.

Such are the painful details at hand, and much do we regret the state of things in our unfortunate Sister Island. Until we get detailed particulars we cannot say more but hope that the pacification of the disturbance will embrace our next.

LATER.

The Danish schooner "Petrel" arrived here this afternoon and was boarded beyond the "Scorpion Buoy" by our reporter who learnt that the rising commenced at noon yesterday and the fire at 6 p. m. "Bay Street" and the street next to it have been entirely destroyed. The Policemen were rempelled to shut themselves in the Fort. A gentleman from Fredericksted is of the opinion that 25 armed military would have been quite enough to quell the rioters. We are sorry to learn the deaths of Messr. Skooch, MacFarlane, and Fontaine. The "Petrel" left Fredericksted at 4 a. m. today. The barque "Carib" has also arrived,bringing many passengers, among them Mr. John Moore, who we learn is badly burnt. The "Carib" will return to-night. we are also informed that the "Arno" arrived safely. Up to the hour of our going to press everything appears to be quiet at Christiansted.

The"Desirade", at the request of the Government, will leave for Basin at midnight.

(St. Thomas Times (formerly St. Thomæ Tidende), 2. oktober 1878)

Efter 1862 havde St. Thomas og St. Jan ingen særlig kommandant, men guvernøren hvis hovedsæde var Christiansted 1862-1871 og fra da af St. Thomas, havde alle tre øer under sig. Han opholdt sig vinterhalvåret på St. Thomas og sommerhalvåret på St. Croix. 1876-1881 var marinekaptajn Janus August Garde guvernør

Bekjendtgjörelse.

UNDER de paa St. Croix nu stedfindende tumultariske Optrin erklærer jeg undertegnede Gouverneur, i Henhold til Coloniallovens 12, Öen i BELEIRINGSTILSTAND. Som Følge heraf opfordres enhver god Borger til at stötte den lovlige Magt og strax at melde sig hos Præsidenten i Byen Christiansted eller hos Politimesteren i Byen Frederiksted. Enhver der antræffes med Vaaben i Haand for at gjöre Modstand mod den lovlige Magt, udsætter sig for at blive nedskudt paa Stedet. Paa Gader og offentlige Pladser man ingen Forsamlinger finde Sted paa mere end 3 Personer, 

Gouvernementet for de Dansk Vestindiske Öer, p. t. Christiansted, St. Croix den 2den October 1878

AUG. GARDE.

Bekjendtgjörelse.

EFTERAT Oprörsbanderne for störste Delen nu ere blevne adsplittede ved Vaabenmagt, befales herved som fölger:

Alle Landarbeidere have at holde sig paa de Plantager, hvor de höre tjenere. De som have taget Ophold i og forstukket sig i Sukkermarkerne eller i "the bush" ville have at vende hjem til deres Boliger, da de, naar de antræffes i Skjul, udsætte sig for at ansees og behandles som Deeltagere i Opröret. Saadanne som i lovligt Ærende maatte have at begive sig fra deres Hjem, ville have at forsyne sig med en Fölgeseddel eller et Pas fra deres Foresatte, da de ellers ville blive anholdte og fængslede indtil de gjöre Rede for sig.

Gouvernementet for de dansk vestindiske Öer p. t. St. Croix den 5te October 1878

AUG. GARDE.

Arbejderboliger på St. Croix. Årstal ikke angivet. Postkort. Det Kongelige Bibliotek.

JANUS AUGUST GARDE

Commandeur af Dannebrog og Dannebrogemand, Kammerherre, Governeur over de Dansk Vestindiske Öer.

GJÖR VITTERLIGT: Efterat jeg den 2den dennes har maattet erklære Öen St. Croix i Belejringstilstand, som Fölge af det Dagen forinden udbrudte Oprör, hvilket fremdeles er fortsat med Ödelæggelser navnlig ved Ildspaasettelser, Mordbrand og Plyndring, og da det, baade paa Grund af Mængden af de Personer der bestandig indbringes som grebne i eller mistænkte tor Deeltagelse i Oprøret, og for Exemplets Skyld ikke er gjörligt at lade de begaaede Forbrydelser forfölge gjennem sædvanlig Rettegang, saa har jeg, i Kraft af den mig under disse Forholdt i Henhold fil Coloniallovens 12 tilkommende uindskrænkede Myndighed, besluttet at forordne og nedsætte en overordentlig .Standret til Forfölgning og Paakjendelse af de i og under Opröret af Oprörerne, Urostifterne og alle Deeltagere i Opröret og sammes Ödelæggelser, begaaede Forbrydelser. 

Thi forordner og nedsæter jeg bemeldte Standret, der, eftersom Forholdene udkræve det, vil være at holde enten i Christiansted eller Frederiksted eller hvorsomhelst ellers her paa Öen Retten maatte vælge, som fölger :

Hr. Overdommer Justitsraad Ph. P. ROSENSTAND som Præses; 

Hr. Justitsraad, Politimesfer A. FORSBERG R. D. og D. M.; 

samt Politimesteren i Christiansteds Jurisdiction eller Politimesteren i Frederiksteds Jurisdiction, eftersom Retten holdes i den ene eller den anden af disse Jurisdiktioner.

Standretten skal kun være bunden ved saadanne processuelle Former og Regler, som i ethvert Tilfælde ere fornödne for at give Dommerne saadan Overbeviisning om de Paagjældendes Strafskyld, at de for GUD og deres Samvittighed kunne forsvare derpaa at grunde Dommen.

Standretten idömmer ingen anden Straf end Livsstraf. Naar nogen Sigtet findes ikke at burde ansees med denne Straf, forbeholdes Sagen til anden Undersögelse, Forfölgning og Paakjendelse.

Governementet for de Dansk Vestindiske Öer p. t. St. Croix den 5te October 1878

Aug. Garde

"THE AVIS"

CHRISTIANSTED, ST. CROIX

Saturday, 5th October 1878.

It is our painful duly to record a calamity never hitherto equalled in severity by any that have befallen this island.

On the 1st of October the annual contracts with the labourers for the most part expire, and there is generally some excitement in the two towns caused by the presence of labourers seeking new contracts or intending to leave the island. The excitement last Tuesday was unusually high, but the day passed off peacefully in Christiansted. Not so in Frederiksted, where a contest with the police arose, and assumed such a formidable aspect that the local authorities were compelled to retire to the fort, which they had to defend through an anxious night from the attacks of an infuriated mob. In the mean time the town was fired, and a large portion of it including the Custom House, Bay Street where the principal stores were situated, an i the street to the back of it were burnt to the ground. Mr. Fontaine, planter, was murdered by the mob, und nine of the rioters were shot while attacking the fort. The Policemaster having sent for aid, a detachment of soldiers, 27 in number, under Lieutenant Ostermann was sent down about two o'clock in the morning. On reaching Frederiksted they were able to clear the town, but we regret to record that two of the men, having been left at Carlton Estate to guard a cart, were set upon and brutally murdered by the rioter. During the course of Wednesday morning the terrible news reached us that the rioters, driven from Frederiksted, were marching up the country burning the estates as they came. This diabolical work continued without cease till Friday, on which day several estates on the north side were burnt. Christiansted has been well guarded by soldiers and armed citizens. The planters, who have all been compelled to fly for their lives, have been armed to patrol the country. Yet the anxiety and confusion among the peaceable population has been fearful. Business has been entirely suspended and only partially resumed in Christiansted today.

Governor Garde with troops from St. Thomas arrived on Wednesday evening in R. M. S. Arno and passed through the island on Thursday. During this journey the rioters were attacked at Anna's Hope, Work & Rest, and Carlton. At the last named place they made a show of resistance, and many were shot. We understand that about thirty of them in all were shot at the different places named. Besides the troops from St. Thomas who have had foreign aid in the presence of the French war steamer La Bourdonnaise the English steamer Tourmaline and the French steamer Desirade, which last named vessel carried a considerable number of ladies and children to St. Thomas. The riots may now be considered to be quelled, but we are full of anxiety for the future. With about twothirds of the work and residences destroyed it is difficult to see how an already impoverished colony can possibly survive the disaster. We do not however give up all hope. The island has survived a succession of dry seasons severe enough, it might have been thought, to have ruined any colony, und it may survive this new calamity; but at the present moment the position seems almost hopeless.

It is too early to discuss the causes or consequences. The feeling aroused is too intense to make it worth while to touch on subjects that require to lie considered with calmness. What is now wanted is to get the people to work again as soon as possible. We would use what little influence we may have in trying to persuade to calm and practical views of the situation. Let all genera! denunciation be put aside, all wholesale condemnation, all idea of indiscriminate revenge. The terrible personal sufferings and looses of many will for the present make the future appear very dark; but it is still not impossible for the island to flourish again if the whole of the facts are faced and wise measures taken.

(St. Croix Avis, 5. oktober 1878)

ST. CROIX.

St. Croix, 5th October 3 p. m. No fresh disturbances or files reported since last night. The rioters have now taken to the bush and many prisoners continue to be brought in. Several of the ringleaders have been captured. The road from Bassin to Fredriksted is now open and confidence is being generally restored. The French man-of-war "Labourdonnais" on seeing a fresh outbreak of the fire left Bassin hurriedly last night and returned there this afternoon. H. M. S. "Tourmaline" arrived at Frederiksted yesterday afternoon and will remain there for the present.

THE RIOT OF ST CROIX.

(From the St. Thomas Lloyds, 3rd instant.)

THE all-absorbing topic which is just now engrossing public attention is connected with the above subject. Since our issue of last evening various reports have been in circulation, and much uneasiness felt for the safety of St. Croix. The French steamer "Desirade" did not leave, as was reported, owing to some slight defect in her machinery, She however left today at 1 o'clock. 

The following telegram was received by us to-day.

"Rioters reached Anna's Hope. Soldiers and Volunteers gone meet them. Twenty estates burnt. All well, Bassin as yet."

The latest official information received to day, and placed at our disposal, we are happy to state, is of a very agreeable nature, and we take much pleasants in giving it early publicity. The telegram reads: -

"Rioters defeated at Anna's Hope; Great slaughter of rioters who are in full flight; several prisoners taken."

(4th instant)

As the public is continually on the look out for information concerning the state of affairs connected with the late riot in St. Croix, we have made arrangements to obtain the latest particulars and, such as they are, we will give them publicity immediately of their receipt. The telegrams received this morning state:

"Bassin still safe; Numbers shot; rebels cowed."

The following came to hand at 14 o'clock:

"Governor arrived in Arno from West End. Twenty prisoners. About fifty rioters killed yesterday. Road cleared. Bassin quiet. Desirade for West End thence St. Thomas refugees.

Later.

We have received the following

"French Man-of-War making for Basin."

Her Britannic Majesty's War stmr. Tourmaline, left Barbados, on the 2nd at 2 p. m. and musts, ere this, have arrived at Frederiksted.

(To-day's Lloyds.)

We have received the following telegrams from Bassin Correspondent at 11 o'clock:

Principal ringleaders caught. Rumoured executions commence to-morrow. Quiet in Bassin. Insurgents in South Side. The British steamer Tourmaline in West End."

[One of the above ringleaders is said to be a descendant of Bourdeaux, of 1848 repute. - Ed. S. Ths. Times.]

GRAPHIC DETAILS OF THE RIOT IN ST CROIX.

Through the courtesy of the French Consul our representative was admitted among the few passengers who left here on Thursday last for St. Croix in the Steamer "Desirade."

The following notes have been collected hurriedly by him from trustworthy sources during his short stay at Christiansted and Frederiksted: -

The Rioters at 5:1 o'clock, on the 1st instant, entered the town of Frederiksted and marched to the Fort armed with stoues and cutlasses and attempted to gain entrance therein. On the approach of the rioters, the police who were in the Fort, fired black cartridges at them to make them disperse, but the efforts of the Police were futile and they then had to close the gates of the Fort. The rioters then went across to Robert Flynn's rum shop and set it on fire, and from thence commenced their diabolical work of ruin and rapine. Fire succeeded fire until the greater part of the town was in flames. Satisfied so far with their orgie, as regarded the town, the rioters started for the country, setting fir to the cane pieces, works, and houses, dealing destruction right and left, leaving a fiery track behind them to mark their fiendish course. As soon at the town population got over their first supor, the armed themselves with every article capable of dealing death. Patrols were formed and many drunken rioters were taken prisoners. A courier was despatched immediately to Christiansted stating their predicament and asking for immediate assistance. Lieutenant Oestermann was dispatched in the morning with the small farce that could be spared - 25 men - in a large trash cart. At Carlton two soldiers were left in care of the waggon and the detachment proceeded on its way on foot. The ronds were cleared of the rioters by the soldiers, and about ten o'clock they arrived at Frederiksted. On entering the town, martial law was read from the drum-head forbidding any three persons tto stand talking together. On the arrival of His Excellence Governor Garde, in Christiansted, he proclaimed martial law and had posters stuck up to that effect. A detachment of soldiers and volunteers, under the Command of His excellency, which left Christiansted on the 3rd for Fredericksted, killed about fifty rioters on its way. They met no opposition until they reached Anna's Hope, where a slight barricade was made and resistance attempted, but the rioters were dispersed with the first volley. The volunteers and soldiers returned in the steamer "Arno" to Christiansted yesterday and landed about 9:39 a. m. The steamer "Desirade" received all the refugees that were on board the "Arno" and sent three of her boats ashore to get ammunitions, bedding &c., for the soldiers in Fredericksted, to which place she proceeded at 2 o'clock. As the "Desirade" was leaving Christiansted, she sighted the French War Steamer "Labourdonnais" making for the port, and noticed while in sight, that she had anchored off the harbour. At about 7 o'clock the "Labourdonnais" was perceived entering the roadstead of Fredricksted, where she was ordered by His excellence to protect the town for the night. The british man-of-war "Tourmaline" was in Fredericksted when the "Desirade" arrived.

The two soldiers left with the cart at Carlton were found with their ears cut off and skulls fractured; they were burried yesterday afternoon.

During the burial, a boy flung a brick at one of the soldiers, striking him in the head; he was immediately arrested by a policeman, but he gave battle, and every one clamoured for his blood, - how it terminated nothing is known, as the boat of the Desirade left the shore at the moment.

The "Desirade" left Fredriksted at 8:30 p m. yesterday with about 100 refugees, principally women and children, for this place arriving here at 12:30. We are happy to state that besides the two unfortunate soldiers and Mr. fontaine no other life was lost.

All the young men of Christiansted and Fredericksted capable of bearing arms were called on by the Governor in his publication of the Martial law, and they responded heartily to the call. The town of Bassin is well fortified, field pieces and guards being posted at the principal entrances and patrols kept up all night. The presence of the men-of-war is sufficient protection for West End. It is supposed that operations will commence to-day in order to scout the country until all rioters are apprehended. For this purpose, the two men-of-war would be left in charge of the two soldiers and volunteers would take the field.

With the execution of rioters taken in the act of resisting the troops or of setting fire to property no one has been shot, all those made prisoners will be judged and sentenced in accordance with law.

Per schr. "Vigilant"

P. S. - later news received from St. Croix states that all prisoners taken in Frederiksted were shot.

French man-of-war arrived off Christiansted as "Vigilant" was leaving.

The principal ringleader John Lonis was brought into town by the volunteers. Between seventy and eighty rioters have up to present been shot.

(St. Thomas Times (formerly St. Thomæ Tidende), 5. oktober 1878)

Plantagen Work & Rest på St. Croix, Jacob Anton Weng (1864-1905). Det Kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Den 2. oktober ankom omkring 200 arbejdere til plantagen Charlton udenfor Frederiksted. To menige som løjtnant Ostermann havde udstationeret der, blev overmandet og dræbt. Oprørerne bevægede sig nu rundt til andre plantager på øen. 

Sidst på eftermiddagen ankom generalguvernør Janus August Garde med dampskib fra Sankt Croix med 2 løjtnanter, 6 underofficerer og 45 menige soldater (fortrinsvis hvervede tjenestekarle fra Danmark). 

3. oktober fortsatte oprørerne, en del af mængden anført af "Queen Mary", den omkring 40-årige Mary Thomas. De nærmede sig Christiansted hvor guvernørens tropper på 25 soldater, 70 bevæbnede borgere ventede. Da landarbejderne undgik et direkte slag, blev de i stedet angrebet og skudt i hobetal, især af frikorpset.

Ud over de 2 soldater afholdt oprørerne sig fra fysiske overgreb på hvide. Standretterne afsagde 12 dødsdomme. Et ukendt antal blev skudt eller mishandlet til døde, officielt omkring 90 personer, uofficielt omkring 200. I 1880 døde yderligere 23 fængslede oprørere af fejlernæring. 74 af 98 plantager var brændt.

Lidt om det fyenske "Gründervæsen". (Efterskrift til Politivennen)

I "Middelfart Av." hedder det: De retslige Undersøgelser, som for Tiden finder Sted angaaende "Fyens Folkebank", "Engeldrupværk" og hvad i øvrigt dermed staar i Forbindelse, trække noget i Langdrag; at det er saa, kan egentlig ikke undre, naar man hører om det Væv af letsindig og snedig Usandhed, som har været drevet af nogle al disse fyenske "Gründere". Efter Forlydende foreligger der, i Følge de af flere anholdte afgivne Tilstaaelser, Vished for, at der mellem Medlemmer af Bestyrelsen for det afbrændte "Engeldrupværk" og dets Aktionærer (der indrømme, at de vare vidende om, at Værket var brandforsikret paa en aldeles ublu Maade over sin Værdi - for saa vidt vides 170,000 Kr.) har været ikke blot samtalet, men lige fremført Forhandlinger om for Betaling at faa Værket brændt af, Maaden, hvorpaa det skulde ske osv. - For et Par Aar siden fandtes her i Bladet flere Meddelelser fra Wien om de Afsløringer, som skete ved Undersøgelser, der foretoges angaaende en derværende større Gründerforretning; der er i flere Henseender en mærkelig Lighed imellem den nævnte og Gründer-Anlæget "Engeldrupværk". Fremgangsmaaden var begge Steder den samme Aktionærernes Afklædning! Man handlede begge Steder temmelig ugenert; Hensyn til andre Mennesker, egen Samvittighed eller sligt var der slet ikke Tale om: De to Hovedledere (den ene i Odense, den anden i Bogense) have paa en oprørende Maade ført Underhandlinger om deres Forhold til de stakkels Bønder, som man ved falske Forestillinger havde den aabenbare Hensigt at vælte hele Byrden af Foretagendet over paa. De to Herrer havde nemlig, i deres Egenskab af Gründere og senere som Bestyrere og Andelshavere (hver for 5,000 Kr ), ikke af deres egne Midler ydet en eneste Øre, hverken til Kjøbesum, Drift e. er i nogen anden Retning til Fremme af Værkets Interesse! - Forud for Generalforsamlingen i Juli 1877 (hvor det fremlagte Regnskab - der for øvrigt var urigtig opgjort - viste et Underskud af omtrent 6,000 Kr. for de første 10 Maaneder, Aktieselskabet havde bestaaet), førtes mellem de to Grundere en Brevvexling, af hvilken det fremgaar, at de to, naar de havde tilstrækkelig melet deres egen Kage, vilde lade Ansvaret glide over paa andre. De til den nævnte Generalforsamling stillede Forslag syntes de nok ikke rigtig om - i alt Fald ikke den ene af dem - men han trøstede sig med, at ved den Generalforsamling kunde efter Selskabets Lov intet blive besluttet. Først naar de to vare i fuldkommen Orden med deres Stilling til Sagen og deres Fortid, især naar de havde faaet deres (naturligvis falske) Regnskab godkjendt, vilde han intet have imod at dele Ansvaret med to-tre Fæhoveder (blandt Bønderne!) - Det er oprørende, at sikkert nok ikke faa flinke og flittige, men godtroende Mennesker ere førte bag Lyset af disse letfærdige Herrer; ganske vist kan man have nogen Trøst ved, at Uvæsenet dog ikke blev ført videre end det blev, inden det kom i Rettens Hænder.

(Aarhus Amtstidende 13. september 1878).

Sagen fortsatte i retsvæsnet og nåede til Højesteret i 1882. Søg på Fyens Folkebank for øvrige artikler.