Opstande før The Fireburn. (Efterskrift til Politivennen)

Tidligere Negeropstande paa de danst-vestindiske Øer. *)

(Negerslaver fra Guldkysten. Slaveagenter. Strenge Love. Blodigt Oprør paa St. Jan. St. Croix erhverves. Opstanden 1849. Uroligheder 1852.)

Den seneste Tids Efterretninger fra de danske vestindiske Øer have paa en sørgelig Maade henledet Opmærksomheden paa disse, og det turde derfor vare af Interresse at kaste Blikket tilbage paa tidligere Insurrectioner af den sorte Befolkning. Af de tre danske Øer, St. Thomas, St. Jan og St. Croix, blev den første, der dengang var ubeboet, men tidligere besøgt af Andre, i Aaret 1671 tagen i Besiddelse af Danmark gjennem det guineisk vestindiske Compagni for at skaffe Arbejdskraft tilveie kjøbte Kong Christian V Frederiksborg og Christiansborg paa Guldkysten, og der blev sendt Skibe og Agenter dertil for at kjøbe Slaver. De udsendte Agenter beskyldtes ofte for Grusomhed, en Beskyldning, der imidlertid ikke rammer den Tids danske Slaveagenter alene. Enkelte af disse viste sig meget humane, og een af dem, Schilderup, var saa afholdt af Negrene paa Guldkysten, at mange af dem foretage lange Reiser for at see denne Hæders, mand, hvem en Negerkonge, der boede 75 danske Mile inde i Landet, sendte sin kjæreste Datter og en Mængde Guld og Diamanter med den Bøn: "om den tre Gange værdige Schilderup vilde skjænke ham en Dattersøn med hende." Sukkerdyrkningen paa St. Thomas blev fremmet, men i Slutningen af det 17de Aarhundrede fandt en Gouverneur det nødvendigt at udstede meget strenge Love over for Negrene. De afrikanske Trommedanse bleve forbudte som hedenske Skikke; der blev givet Negrene Tilhold om ikke at bære Knive eller Køller, de skulde gaae tidlig til Ro osv., og Overtrædelse af disse Tilhold straffedes første Gang med "at pidskes bravt", anden Gang med at miste begge Øren og tredie Gang med Livsstraf, men Loven synes rigtignok ikke at være bleven overholdt. St. Jan blev tagen i Besiddelse 1684, men dens Colonisation paabegyndtes først 1716. Omtrent paa samme Tid blev der udstedt Forordninger om en mildere Behandling af Negrene, men i Aaret 1733 blev der paa Grund af Plantageeiernes hyppige Klager over Negrenes Opsætsighed udstedt en meget streng Placat, der indeholdt Bestemmelser som: 12 Ugers Maronnegre (bortløbne Negre) skulle miste et Been; en Neger, der har stjaalet for fire Rigsdalers Værdi, skal knibes og hænges; Slaver som hæle, skulle brændmærkes og have 150 Slag; en Neger som kommer en Blank imøde paa Veien, skal gaae til Siden og staae stille, indtil den Blanke er passeret, under Straf af "en Lussing" af den Blanke; Hexeri straffes med "en stor Lussing" osv. Som Undskyldning for disse Straffebestemmelser tjener foruden Tidsaanden tillige den Omstændighed, at de indførte Slaver hørte til Guldkystens uroligste Stammer og vare i højeste Grad uvidende, lastefulde, hævngjerrige og vilde, og at Colonisternes Stilling for Størstedelen var mere end fortvivlet, dersom et Udbrud skulde finde Sted, ligesom det ogsaa bør nævnes, at Negrene havde formeret sig stærkt, og at Øen netop havde faaet meget betydelige Tilførsler af Slaver fra Afrika.

Hvor fortvivlet colonisternes Stilling var overfor Negrene, viste sig desværre snart under den Opstand, der udbrød Søndagen den 3die November 1733. Paa Vestsiden af St. Jan laa et lille, næsten betydningsløst Fort, beskyttet med nogle faa Kanoner og med en Befæstning af 1 Officeer og 9 Mand. Hver Søndag Morgen bragte visse Slaver Brandeknipper ind i Fortet, og den 13de November havde Slaverne skjult Knive og Øxer i disse. Paa et aftalt Tegn bleve Soldaterne overfaldne og 7 Mand strax huggede ned, hvorpaa Oprørerne affyrede to Skud som Signal til, at de vare i Besiddelse af Fortet. Brandstiftelser og Myrderiet paa de Hvide begyndte nu, og snart vare 25 Mand, Kvinder og Børn dræbte paa den lille Ø. Endeel Plantere med Koner og Børn flygtede til en Plantage, hvis Vaaningshuus laa paa en Høi, forsvaret af to Kanoner, og herfra holdt de Hvide heltemodig Stand mod Negrene, af hvilke Mange maatte bide i Græsset. Der blev sendt Ilbud til St. Thomas; 90 Soldater og 60 Matroser korn til Hjælp, stormede Fortet og undsatte den omtalte Plantage, men man turde ikke paa den bjergfulde Ø udstrække Operationerne videre med en saa ringe Styrke. Kun en eneste af de Hvide, der ikke betids naaede Plantagen undgik det almindelige Blodbad, og 44 af 92 Plantagers Vaaningshuse bleve ødelagte. Først efterat Øen et halvt Aar havde været i Slavernes Magt, blev den gjenerobret og Oprøret dæmpet ved Hjælp af 400 Mand franske Tropper fra Martinique. De oprørske Negre bleve efterhaanden trængte ud til Havet ved Brimsbay, hvor de besluttede at dræbe sig selv da enhver Udvei til Frelse var dem afskaaren, men først afholdt de en Fest, og de franske Soldater fandt over 300 Lig liggende i en Kreds tæt ved det nuværende Annaberg; Negerne havde skudt hverandre med 7 erobrede Geværer, der alle paa et nær vare slaaede itu. 

Denne Begivenhed kostede Gouvernementet mange Penge, hvorfor man opfordrede Planterne til at bestride en Trediedeel af Udgifterne ved Oprørets Undertrykkelse, et Forslag, som disse imidlertid ikke gik ind paa, da Oprøret begyndte paa en af Compagniets Plantager, og da Fortet og Garnisonen havde viist sig at være aldeles utilstrækkelige Forsvarsmidler overfor den store Fare, for hvilken den hvide Befolkning var udsat.

Samme Aar Oprøret fandt Sted, blev St. Croix kjøbt for 750.000 Livres af de Franske, der 1695 havde forladt Øen, som i Mellemtiden var bleven en fuldkommen Udørk, men Efterveerne fra Oprøret forhalede Øens Besættelse til Aaret 1735. Da Occupationsstyrken ankom til det nuværende Christianssted, maatte denne opholde sig tre Dage ombord, inden Negrene havde ryddet den aldeles tilgroede Plads om Fortet, der for Resten var ret godt vedligeholdt og monteret med 9 Kanoner. Det er ikke her Stedet at gjennemgaae St. Croix' Historie under de paafølgende, høist vexlende Administrationsforhold; kun saa meget skulle vi anføre, at Øens overordentlig store Frugtbarhed snart lokkede Capital til; der blev indført mange Slaver og produceret betydelige Qvantiteter Sukker og Rom. Negerbefolkningen behandledes i Almindelighed særdeles humant, og lige indtil Aaret 1848, da der paa den tætbefolkede Ø fandtes omtrent 2000 Hvide og Fricouleurte, der havde samme Interesse som de Hvide, mod 22,000 Negre og Couleurte, hører man ikte Tale om nogensomhelst større Forstyrrelse af den offentlige Ro og Orden. Kong Christian VIII. udstedte visse Forordninger, tilsigtende den endelige Ophævelse af Slaveriet, og det bekendtgjordes, at fra Dronning Caroline Amalies Fødselsdag den 28de Juni 1847, skulde alle de Børn, der fødtes af Slaver, være frie, og at Slaveriet aldeles skulde ophøre i Aaret 1859. Denne Efterretning blev imidlertid ingenlunde modtagen med stor Glæde af Slaverne; thi de meente, at Friheden gjerne kunde være bleven skjænket dem strax, naar Regjeringen overhovedet anerkjendte Uretfærdigheden ved det besteaende Slaveri.

Den 2den Juli, en Søndag, begyndte Urolighederne, ligesom nu, paa den vestlige Deel af Øen. Signalet hertil blev givet ved at ringe med Plantageklokkerne og ved at blæse i store Skaller. Som rimeligt var, blev en stor Deel Plantere og hvide Indvaanere betagne af Skræk, og i det første Øieblik styrtede Mange ombord i de i Havnen liggende Skibe. Nogle forlangte af Autoriteterne, at Militsen skulde kaldes til Vaaben, men de bleve ikke hørte. Det var en Rædselsnat mellem den 2den og 3die for de Mange, der ei kunde slippe bort fra fjerntliggende Plantager; men heldigviis forløb Natten, uden at Negrene begik Voldsomheder, og det er maaskee et Spørgsmaal, om Slaverne vilde vare trængte frem til Byerne, saafremt der strax var blevet traadt op med Kraft imod dem. Vi skulle imidlertid ikke her opholde os ved Autoriteternes Optræden, men kun anføre, at der under Opstanden 1848 stod en langt større Styrke til disses Disposition end nu, da man har fundet det betimeligt at indskrænke de tarvelige Forsvarsmidler meget betydeligt. Den 3die om Morgenen strømmede omtrent 2000 Negre ind til Frederikssted - den samme By, der nu har lidt saa betydeligt - og forlangte foran det i 1876 demonterede Fort deres Frihed, en Anmodning, der blev afslaaet. 3000 Negre kom yderligere til fra Landet; Politikamret, et Par Embedsmands Boliger og et Par Embedsmands Boliger bleve plyndrede og ødelagte, men der blev ikke skudt paa Negrene af Frygt for, at Byen skulde gaae op i Luer. Opad Dagen ankom Generalgouverneuren og gav Slaverne den Emancipation, som de sikkert hellere maatte have faaet end tiltvunget sig. I Christiansted - hvor den nuværende Gouverneur landede fra St. Thomas med 50 Mand - var der truffet Foranstaltninger til at modtage Negrene, og da disse ikke vilde lystre, bleve de med Lethed drevne bort med Kardætsker, hvorved Nogle faldt og Flere saaredes. Det oplystes senere, at det havde været Hensigten at afbrænde Byen. Den følgende Nat kunde man fra Byerne see, at det brændte flere Steder paa Øen, og den 4de fortsattes Plyndringen af forskjellige Plantager. Nogle Troppe- og Militsafdelinger bleve imidlertid udsendte fra Byerne, og disse i Forbindelse med Orlogsbriggen "Ørnen"s Nærværelse og Pacificationsforsøg foretagne af forskjellige indflydelsesrige Mænd bragte efterhaansen nogenlunde Ro tilveie paa Øen, inden 500 Mand spanske Tropper den 8de bleve landsatte. Disse Tropper vare med en priisværdig Hurtighed blevne afsendte af General Prim, der dengang var Gouverneur paa Portorico. Det er vel værd at lægge Mærke til - netop i nærværende Øieblik, hvor der i saa høi Grad af Mange savnes yderligere Meddelelser om de af Negrene begaaede Excesser - at ikke en eneste Hvid blev dræbt paa St. Croix i 1848, og vi kunne som Forklaring af denne under Negeropstande næsten enestaaende Kjendsgjerning kun anføre, at Negrene paa de dansk vestindiske Øer gjennemgaaende ere blevne behandlede med langt større Humanitet end paa nogensomhelst anden Ø i Vestindien.

Siden 1848 er der paa vore Øer ikke forefaldet storre Uroligheder. Vi skulle dog nævne, at der ved Juletid 1852 udbrød Uroligheder i Christiansted, fordi der "paa Grund af den megen Sygdom ikke maa afholdes Dands efter Tromme midt i Byen, men kun i sammes Udkanter". Forbudet blev overtraadt, og Politiet, der kom tilstede, forjaget og stenet; der blev skudt skarpt, fem Negre dræbtes, endeel saaredes, og Roligheden var gjenoprettet.

*) Efter "En Beretning om de dansk-vestindiske Øer", tildeels efter Engelsk, ved Bernhard v. Petersen, Premierlieutenant.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. oktober 1878).

Ubekendt fotograf: Udsigt fra verandaen på Little Princess over sukkermøllen mod Christiansted. Årstal angivet 1860-1940. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Vore vestindiske Øer (før The Fireburn). (Efterskrift til Politivennen)

Den nylig ankomne Efterretning om, at Negerne paa St. Croix har gjort Oprør imod de Hvide og har afbrændt Halvdelen af Fredrikssted, giver Anledning til, at vi her skal forsøge at give vore Læsere en Skildring af vore vestindiske Øer. For omtrent 200 Aar siden erhvervede vi de to Øer, St. Thomas og St. Jean, og noget senere købte vi den betydelig større Ø, St. Croix, af de franske og betalte den med 2½ Tønde Guld. Disse Øer udgør tilsammen 6 Q Mil, altsaa omtr. lige saa meget som Mors. De to mindste, St. Thomas og St. Jean, er hver saa store som Amager og ligger 8 Mil Nord for St. Croix. Denne sidste er saa stor som Møn og er ligesom denne langstrakt i Retningen Øst til Vest. Ogsaa i en anden Henseende har Øen Lighed med Møn, idet dens kalkholdige Undergrund er bedækket med et yderst frugbart Lag Ler. Saa vel ved den østlige som ved den vestlige Ende af Øen findes høje Banker, men Midtpartiet af Øen er en flad Slette, der udgør 3/4 af Øens Areal. Det er denne Slette, som har sin store Betydning for Dyrkningen af Sukkerrør; hver en Plet er her benyttet, saa der har været Aar, hvori St. Croix har frembragt 46 Milj. Pund Sukker til en Værdi af ca. 12 Milj. Kr. Kysterne af St. Croix, navnlig den sydlige, er flade og sumpige, hvorfor Øen ikke er i Besiddelse af gode Havne.  Ganske anderledes forholder det sig med de 2 andre Øer; disse er klipperige og derfor kun lidet skikkede for Agerbrug; Kysterne er stejle og stenrige, men Fjordene dybe. Der findes paa St. Thomas den rummeligste og dybeste Havn i hele Vestindien. Medens Befolkningen paa St. Croix er henvist til at leve af Agerbrug, er det fortrinsvis Handel og Skibsfart, som underholder St. Thomas. Navnlig i forrige Aarhundred spillede Havnen paa St. Thomas en stor Rolle for Handelen mellem Amerika og Evropa, og denne Virksomhed begunstigedes i hos Grad ved, at Regeringen gjorde Staden til en Frihavn, hvorved forstaas, at Varer kan ind- og udføres, uden at der erlægges Told. Som Følge af dette Forhold har Byen paa St. Thomas af samme Navn svunget sig betydelig op og har alt omtrent samme Folketal som Horsens. Paa St. Croix findes 2 Købstæder, nemlig paa den østlige Ende af Øen Frederikssted og paa den vestlige Christianssted, ca. 3 Mil fra hinanden. Fredrikssted er saa stor som Silkeborg, Christianssted noget større end Viborg. Klimatet paa Øerne er som Følge af Beliggenheden indenfor Vendekredsene naturligvis meget varmt; man regner, at Middelvarmen hele Aaret rundt er som den varmeste Sommerdag hos os og Forskællen mellem en Sommerdag og en Vinterdag naar ikke stort mere end 3-4 Grader. Naar nu dertil kommer, at Dag og Nat omtrent hele Aaret igennem er lige lange, er dette i høj Grad til Gunst for Arbejdets Fremme. Tidligere, da Øerne var skovbevoksede, ansaas Klimatet for meget usundt for Evropæere, og dette var en Medvirkende Aarsag til, at Frankrig solgte os Øen; men siden Skovene er blevne ryddede, synes dette Forhold at have forandret sig, og Klimatet anses nu for at være sundt især for brystsvage Folk. Følgen af den store Varme er dog, at saa vel Mennesker som Dyr taber Noget af deres legemlige Kraft, saa at danske Matroser i Reglen er meget stærkere end de Indfødte. Hver Matros regner i Reglen at kunne prygle 3 Indfødte. Befolkningen udgør for Øjeblikket omtrent 40,000 Mennesker, hvoraf over Halvdelen bor paa St. Croix. De oprindelige Beboere var Menneskeædere (Karaibere), men disse ere nu aldeles udryddede; alle de nuværende Beboere ere indvandrede, men 9/10 er Negere fra Afrika, som i sin Tid blev overført ved Slaveskibene. De er selvfølgelig i Tidens Løb blevne blandede med de Hvide og saaledes er der opstaaet forskellige "Farver". Det største sociale Onde er den store Modsætning, der finder Sted mellem de Hvide og de Farvede. De sidste er paa faa Undtagelser nær besiddelsesløse og levede næsten i dyrisk Tilstand. Siden 1848, da Slaveriet blev fuldstændig ophævet, er dette vel blevet forandret noget til del Bedre, men Tilstanden er dog endnu saadan, at de Hvide paa alle Omraader hidtil har kunnet beherske de "Farvede". Den hvide Befolkning har levet i Overdaadighed og Luksus, hvorom den store Mængde Villaer og de skønne Haver paa St. Croix noksom bærer Vidnesbyrd. Under Paaskud af, at Klimaet ikke skulde tillade de Hvide at arbejde, har man efterhaanden faaet alt Arbejdet skubbet over paa de Sorte; og tilmed har man vænnet sig til Brugen af et overordentlig stort Tjenerskab. At de Sorte ikke er fornøjede med en saadan Tilstand, er temmelig indlysende, og ovenikøbet har det nu vist sig, at de hvide Plantere, der er en uheldig Udgave af vore Godsejere og Knaldproprietærer, ikke har forstaaet at dyrke Jorden paa den rette Maade. Den uafbrudte Dyrkning af Sukkerrør har gjort Jorden sukkertræt, og Udbyttet er derfor Aar for Aar blevet mindre. Da vor Statskasse begunstigede "Planterne" med et stort Laan til Forbedring af deres Sukkerfabriker, det saakaldte Fælleskogeri, troede man. at dette Forhold skulde blive forbedret, men efter hvad der berettes, skal nu ogsaa det være mislykket.

Til Slutning skal vi efter "H. Fb." omtale Øernes Bestyrelse. Den Øverstbefalende paa alle 3 Øer er Guvernøren, som udnævnes af Regeringen i København, og i hans Haand ligger hele den udøvende Magt. Han bor paa St. Thomas. I 1851 blev der oprettet et saakaldet Kolonialraad med raadgivende Stemme; men for at have Valgret til dette Raad, skal man have 2000 Kr.s aarlig Indtægt. Det er altsaa det almindelige System at lade Mindretallet herske over Flertallet; mulig kan ogsaa dette have Indflydelse paa den Misfornøjelse, der nu har givet sig Luft. - I de senere Aar har vor Statskasse kun haft Udgifter af Øerne, idet vi baade maa holde et Krigsskib og ca. 200 Mand derovre, der bevirker en meget betydelig aarlig Udgift. Ikke desmindre har der været Aar, hvor Statskassen har havt en Nettofortjeneste af 1 Milj. Kr., men i de senere Aar har Øerne som sagt kun bragt os Udgifter, og dertil har bidraget at Øerne er blevne hjemsøgte af Jordskælv og Orkaner.

(Social-Demokraten 13. oktober 1878).

Artiklen blev udsendt samme dag som en nyhed om omstanden Fireburn blev bragt i avisen.

Ubekendt fotograf: Handelsboder på havnen i Christiansted. Årstal angivet 1860-1940. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

The Fireburn: Breve fra St. Croix. (Efterskrift til Politivennen)

Negeropstanden paa Croix

Vore tidligere Meddelelser fra St. Croix suppleres ved tvende efterfølgende Breve, som vel ikke indeholde factiske Nyheder af Betydning, men dog ville læses med Interesse, da de deels give en anskuelig Skildring af Rædselsdagene i Frederiksted, deels gjøre Rede for den Stemning, som nu - efter Oprørets Undertrykkelse - hersker paa Øen og de Forhaabninger, der næres med Hensyn til virksom Hjælp fra Moderlandet.

Gade i Frederiksted. Licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 3.0 Unported Licens. Det Kongelige Bibliotek.

Uddrag af et Brev fra grederiksted paa St. Croix, d. 11te Octbr.

- - -Kl. 3 Eftm. den 1ste Octb. brød Oprøret løs ved Toldboden. Omtrent Kl 6½ gik en Skare forbi mit Huus, som ligger i en fjernere Deel af Byen, og kastede 5 store Stene op i Galleriet. En huusvild Embedsmand og et Par andre Venner havde samlet sig hos mig. Døre og Skodder bleve lukkede, og vi toge Ophold i det tildeels lukkede Galleri ud imod Gaarden, hvor vi afventede de kommende Begivenheder. I vort Qvarteer blev det foreløbig stille; men rundt omkring hørte man den uhyggelige Tuden i Conchylier, som er Negernes Allarm- og Oprørssignal. Kl 7½ saae vi Flammer nede i  Byen, og det hørtes, at Banditerne ikke vilde tillade Nogen at slukke. Begyndelsen skal være skeet med at aabne Boutiker og tage Varerne ud paa Gaden for at brænde dem ved Hjælp af Petroleum, men det varede ikke længe, inden Husene ogsaa bleve antændte, og nu gik det Slag i Slag fra Huus til Huus under Commando af de selvlavede Capitainer. Det lader til, at denne ikke har været slet; det siges, at Førerne havde udstedt Forbud imod at drikke Spiritus. Ogsaa Fruentimmer sluttede sig til dem, og disse vare som sædvanlig blandt de Værste.

Det vor en høist uhyggelig Tilstand at sidde og afvente det Øieblik, da man selv skulde holde for, vidende at al Modstand var unyttig. Den anglicanske Præst du Bois og Flere havde forgjæves søgt at indvirke paa Oprørerne. Omtrent Kl. 9 blæstes Signal ved mit Hjørne, og man begyndte at hamre løs paa en Boutik ligeoverfor. Efter forud skeet Aftale forlod jeg og de Tilstedeværende mit Huus og gik ind i et roligere Qvarteer, thi vel lod det til, al Folk ikke blevne angrebne; men vi vare dog af Flere blevne advarede om ikke at stole derpaa, og det var mig sagt, at Oprørerne ventede at finde Contanter hos mig. Snart efter erfarede jeg, at mit Huus endnu stod, og at Sværmen var forsvunden. Jeg gik hjem og fandt da adskillige flinke Negere oppe paa Taget, beskjæftigede med at væde dette saavel som hele Huset, for at forhindre Antændelse fra de brændende Huse ligeoverfor. Jeg hørte derhos, at disse brave Folk med meget Besvær ved Forestillinger havde afholdt Banditerne fra at afbrænde mit Huus, skjøndt der allerede var hugget endeel af Galleriets Gelænder løs og sat et brændende Bræt op imod Huset.

Efterat have opmuntret de trofaste Negre og gjort dem tilgode med Øl, Mad og Cigarer, gik vi atter hen i et uberørt Qvarteer, hvor vi besøgte en ældre, anseet Mand. fra hvis Huus man havde et godt Overblik over den brændrende By, der efterhaanden blev som et Ildhav. Vi havde kun været der faa Øieblikke, inden Oprørerne meldte deres Ankomst ved at hamre paa Gadedøren, hvorefter vi saavelsom Eieren forlode Huset gjennem Haven og i Hastigheden bleve skilte fra hverandre. Ogsaa dette Huus er dog blevet skaanet. Det var en skrækkelig Nat, som paafulgte, langt værre end den i 1848.

Kl. 6 næste Morgen hørtes Bøsseskud; det erfaredes, at Lieutenant Ostermann var ankommen med 20 Soldater og allerede jog Negrene ud uf Byen. Derved bleve de bl. A. forhindrede fra at afbrænde Controlleur Birchs store Huus, hvilket nu benyttes som Toldbod. Jeg gjorde en Runde gjennem Byen; det var en varm Tour og et bedrøveligt Skue, der viste sig. Paa sine Steder kunde man ikke passere Brandtomterne for Hede, særlig paa Steder, hvor der havde været Tømmeroplag, og endnu de paafølgende 2 Nætter vedblev det at brænde livligt i Ruinerne. Efter at have forladt Byen huserede Oprørerne paa Landet, fra den ene Plantage til den anden, og tvang den rolige Deel af Plantagebesætningen til at gaae med, eller forhindrede den fra at redde; paa een Plantage indebrændte de Flere af deres egen Farve.

Selve Oprøret kan vel nu betragtes som endt, men hvilken Fremtid staaer ikke for Døren, og hvad skal Enden blive? Her slaaer den saa skrækkelig mishandlede og forarmede By. Paa Landet staae de fleste Plantager med nedbrændte Værker og Hovedbygninger, Eiernes og Forvalternes Boliger ere ødelagte. Dertil kommer den Mistro og den Bitterhed, som Begivenhederne have bragt ind i Sindene. Det er at haabe, at denne efterhaanden vil blive forjaget af blidere Følelser, og at man vil stræbe efter igjen at faae Ledet i Lave, hvilket dog ikke vil kunne skee ved egen Hjælp alene. Det er nærmest fra Moderlandet, at Hjælpen maa ventes, og det er med en vis Ængstelse, at vi spørge, hvorledes man nu der vil stille sig. Vi vide jo, at man ofte har været kjed af os, men paa den anden Side kan man jo ikke lade os i Stilken uden Videre. Der kan dog neppe tænkes nogen Mellemvej; man maa enten tage alvorlig fat hjemme og ved kraftige Midier bringe Øen paafode igjen, eller ogsaa uden det anden Gang forsøges at sælge den. Det Sidste vilde dog neppe see godt ud. For et alvorligt og sundt Blik vil det vistnok vise sig, at der er al Grund til at vente, at St. Croix meget godt kan komme over denne sidste Hjemsøgelse. Det er endog muligt, at denne kan blive til Øens Held, naar man tager Lære af Erfaring; men der skal Pengehjælp til, og kraftig Indgriben fra de Styrendes Side. Nu, da de fleste Værker ere stærkt beskadigede, er det vistnok den rette Tid at oprette endnu et Sukkerfactori. Til stor Gavn vilde det sikkere ogsaa være, om Statskassen og private Pengemænd hjemme nu vilde kjøbe endeel af de Eiendomme, som sandsynlig maae komme til Salg og ville blive solgte billigt. At saamange Eiendomme ere i Fremmedes Hænder har utvivlsomt været til stor Skade.

Hvad der har været de væsentligste Aarsager til Oprøret staaer endnu ikke ganske klart; men jeg anseer det for en Selvfølge, at Love, som tildeels ere forældet, og som derfor blive omgaaede eller ikke overholdte, nu maae blive undergivne en grundig Revision. 

Vi have ikke opgivet Haabet om bedre Tider. Sukkermarkerne love et rigt Udbytte ved næste Høst, og vi vente med Tillid paa den Bistand, som Moderlandet vil yde os. Vi haabe, at Uenighed i Rigsdagen ikke vil forhindre de nødvendige Foranstaltninger og Bevillinger, men at Partierne nu, som det tidligere er skeet, ville virke sammen t Enighed, naar del gjælder St. Croix. Det er en Perle, som ikke maa opgives; den er jo ikke uægte."

Uddrag af et Brev fra Christiansted, den 10de October.

- - - Det var vistnok Negernes Hensigt at bemægtige sig Øen, nedbrænde Plantagerne og dræbe de blanke Mænd. De vilde forvandle Sukkerplantagerne til Stockplantager d. e. Kvægplantager, da deres "Capitainer" gav Ordre til, at Creaturerne maatte skaanes, da de vilde have Brug for dem. Det er en almindelig Mening her paa Øen, at hvis Militairet ei var blevet borttaget fra Frederiksted, vilde Ulykken ikke være skeet; men Forterne ere desværre blevne forvandlede til Politicaserner og Kingshill-Stationen nedlagt. Det eneste Sted, hvor der findes Militair, er i Casernen i Christiansted. Westend-Byen er næsten totalt nedbrændt, og paa de fleste Plantager ere Vaaningshusene nedbrændte og mange Steder Værkerne Plantagerne nærmest Bassinet (Christiansted) og Bassin-Byen slap, da Oprørerne mod Forventning mødte Militair og Frivillige. Saasnart Capitainen for en Bande kom til en Plantage, sagde han: "I deciare war" og endvidere "This Estate is very dark", og saa begyndte de at sætte Ild paa. De stakkels Plantere! De havde det knapt nok før, efter 7 slette Aar, men nu er det blevet værre, det Eneste, der kan hjælpe paa Øen, er Regn, virksom Hjælp med Penge og Militair som i gamle Dage. Af de mange Familier, som flygtede til St. Thomas, begynde nu nogle at vende tilbage.

Da den første Usikkerhed og Tvivl angaaende Beskaffenheden og Omfanget af den Ulykke, som har hjemsøgt det tidligere saa frugtbare St. Croix, nu er hævet ned de officielle Indberetninger og de mange private Meddelelser fra Øen, tvivle vi ikke om, at det danske Folk vil vise sig rede til at række en hjælpsom Haand til de Nødlidende. Af de ovenfor meddelte Breve fremgaaer, at den haardt prøvede hvide Befolkning nu med spændt Forventning retter sine Blikke paa Danmarks Folk og Regjering. Vi behøve neppe at minde om, at de dansk vestindiske Øer ved enhver Leilighed have lagt varm og virksom Interesse for Moderlandet for Dagen; vi ville her kun tilbagekalde i Erindringen deres betydelige Bidrag til de Saarede i Krigen, ved Indsamlingerne til de Nødlidende efter Stormfloden den 13de Novbr. 1872 samt til H. C. Andersens og Niels Juels Mindestøtter.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. november 1878).

The Fireburn. (Efterskrift til Politivennen)

"THE AVIS"

CHRISTIANSTED, ST. CROIX

Wednesday 9th October 1878.

Since our last issue tho inhabitants of this town have been gradually recovering from their alarm, and business is now completely resumed. Vague rumours are passing about that the rioters are still together in largo numbers in the north-west, and the troops are now in that quarter. Our own opinion is that the rioters will not he seen. Before this they have probably slunk away to their various estates in the hope of passing themselves off as quiet and well-aflected labourers. On Sunday, troops and volunteers from each of the towns passed through the island to the centre and found all quiet. Yesterday a detachment left this town in carts for the north-west hills but we have not heard any particulars of their progress. A rumoured burning of cottages at "Betty's Hope" on Sunday turned out to be false; the smoke so interpreted came from burning meegass heaps at "Manning's Bay". The firing of this megass was probably the work of individual malice, and not of an organized band. Numbers of prisoners continue to be brought in, and a gang who escaped to Tortola in a boat have been captured in that island. The trials were commenced on Monday, on which day three of of the prisoners were condemned to death and were shot in the court yard of the fort.

We learn that the three prisoners executed on Monday, by sentence of Court Martial, were James De Silva, from Upper Love, a native of Antigua, of the English Church. John Louie, from Lebanon Hill, a native of St. Croix, of the Moravian Church. Joseph Paris, from Castle, a native of Barbados, of the Roman Church. For nearly an hour before the execution, the wretched criminals had the ministrations of their clergymen, Messrs. Branch, Franze, and Guilbot, who were with them in separate rooms, and who attended them to the place of execution. They were shot in the yard of the fort. These three were, it is certain, among the most notorious of the criminals. Wo are told they evinced great panitence for their crimes.

(St. Croix Avis, 9. oktober 1878) 

9. oktober 1878:

ST: CROIX

THE Danish schooner Petrel, arrived here, yesterday from Fredericksted, St. Croix, bringing about forty passengers, most of whom are sufferers from the late riot. We have spoken to some of them who informed us that the distress is great and that provisions

are scarce and dear.

(From the St. Thomas Lloyds, 7th instant.)

\We have been authorised to publish the following extract from a telegram sent by the commandor of the "Labourdonnais"' to the French Consul here:

"Situation Meilleure. Insurrection Decroissante."

We leant that last night the estate " Betty's Hope," was burnt. The Arno arrived last night from Bassin, bringing a few passengers and returned again at one o'clock.

The following telegram received by us at 1 p. in. from our Special Correspondent, we are glad to say, in quieting, and it is with pleasure thai we lay it before our readers:

"If anything important will advise - Prisoners coming in hourly and all quieting down"

" All well. Court martial commence today."

The above private telegram, was received at 10 o'clock this morning and kindly placed

at our disposal.

LATER

(From the West India & Panama Telegraph Co.)

St. Croix. 7th October. - In St. Croix confidence is restored and business was resumed in Bassin this morning. The total number of estates destroyed is estimated at sixty but many of the works have escaped destruction.

Twenty estates are unarmed.

The rioters have taken to the hills on the extreme north-west side on Saturday night, and the negro village of Betty's Hope was fired yesterday noon. 

Only one planter and two soldiers have lost their lives. Other planters who were reported murdered have since made their appearance.

The volunteers and soldiers have captured about one hundred and fifly prisoners, who are being tried by Court Martial today. 

Three of the ringleaders have just been shot in the fort yard at Bassin.

Our Special sent us the following at 3:30 this afternoon. 

"First three prisoners just shot more it is said will follow to-morrow - Work is being resumed on the estates in this quarter."

(From yesterday's Lloyd.)

The following extract of a private letter, dated Basin 7th instant, has been kindly communicated to us;

"The volunteers are constantly bringing in numerous prisoners in both towns. The rioters are so scared at the consequences of their rising that they themselves detect and hand in their ringleaders "

Extract of a private telegram received here this afternoon:

"Good news from the country. Burnt works examined by competent Engineers, not irreparable. Damage can be put in order in a few weeks. The bulk of the planters, at first, were undoubtedly panic stricken, and had they only rallied together and done on the 2nd and 3rd inst., what they are doing now, many of the 64 Estates burnt, or more in less damaged, would have been spared, and not unlikely some of them at work grinding to-day."

LATER.

(From the West Indian and Panam Telegraph Co.

St. Croix. 8th October, 3:30 p. m. - Every tiling is quiet.

The reported burning of tlie negro village of Betty's Hope is contradicted.

The fire seen in that direction was Manning's Bay meegass.

Troops and volunteers left Bassin at 7 a. m. to capture the rioters hiding on the north side.

LATEST

Our special at St. Croix telegraphed to us this afternoon:

"All quiet. Confidens is restored throughout the island"

(St. Thomas Times (formerly St. Thomæ Tidende)

Avisen oplyste endvidere at der var iværksat indsamlinger til de berørte plantere.

THE AVIS

CHRISTIANSTED, ST. CROIX

Saturday 12th October 1878.

Although wo have now returned to a state of comparative security and quiet, the sole topic of conversation is still the late insurrection, as the riots are generally termed. It is difficult after all to say which is the correct name. While there is evidence to show that many perhaps most, of the disturbers of the peace merely contemplated revenue for real or supposed injuries in the past, and a rise of wages for the future, there is also evidence to show that some of the ring- leaders, in their ignorance, really contemplated what they called taking the island. From the first point of view, we should call the disturbances riots, from the latter, they amounted to an insurrection. What, ever name wo use, the sad story remains as the darkest page in the history of this island.

From personal observation and ful inquiries made in various quarters we are now able to give a tolerably complete list of properties destroyed, Leaving out all those where sugar making was not carried on, the properties destroyed were

1. Castle Coakley,

2. Diamond & Ruby,

3. Work & Rest,

4. Strawberry Hill,

5. Barrenspot,

6. Clifton Hill, (works saved)

7. Slob,

8. Fredensborg Kings Hill

9. Bethlehem,

10. Blessing, 

11. Anguilla, 

12. Castle Bourke, 

13. Lower Love, 

14 Golden Grove, 

15. Adventure, 

16. Paradise, 

17. Mannings Bay, 

18. Betty's Hope, 

19. Mt. Pleasant & Plessen,

20. St. Georges,

21. William's Delight, (works saved)

22. Enfield Green,

23. Carlton,

24. Whim,

25. Concordia, (west)

26. Good Hope,

27. Wheel of tune

28. Diamond, (works saved)

29. Mt. Victory

30. Punch

31. Nicolas, (works save

32. Annally,

33. Montpellie 

34. Mt. Stewart (works save)

35. Two Friends (works saved)

36. Grove PIace

37. Big Fountain

38. River,

39. Hermitage, 

40. Upper Lov

41- Mount Plei

42. Jealousy

43. Canaan,

44. Mon Bijou,

45. Lebanon Hill,

40. Glynn, (works saved)

47. Concordia,

4S. Morning Star,

49. Dolby Hill, (Montpellier,)

50. La Vallee,

51. Rust up Twist, (works saved)

Strawberry Hill. En af de plantager som blev ødelagt under opstanden. Årstal ikke angivet. Det Kongelige Bibliotek.

Besides these, the following buildings were destroyed: Glynn Factory Station, the weigh-house at Peter's Rest Station, the school aud teacher's house at Mt. Victory, the police station and school house at King's Hill, and the residences at Peter's Rest, Negro Bay and Allandalo.

The other properties in the island which escaped destruction, not including east end estates which were never threatened, are as follows :

1. Orange Grove & Beeston Hill,

2. Little Princess &.Golden Rock,

3. La Grande Princess,

4. St. John's,

5. Judith's Fancy, 

6. Constitution Hill,

7. Annas Hope, 

8. Sion Farm,

9. Sion Hill,

10. Rattan,

11. Mary's Fancy, 

12. Bonne Esperance,

13. La Reine,

14. Granard, & Cane Garden,

15. Jerusalem

16. Hope

17. Two Brothers

18. Williams

19. Sprat hall

20. Butler's Bay,

21. La Orange,

22. Prosperity, (west)

23. Little La Grange, & Jolly HilI,

24. Hogensborg,

25. Orange Grove, (west)

26. Oxford,

27. Becks Grove,

28. Spring Garden. 

If we add to those the eight estates where tho works were spared, we have thirty-six works standing and forty-three destroyed. This is therefore not so bad as our first rough estimate that two-thirds of the works were destroyed. If we suppose that the absolutely essential outlay in order to go on again is on an average $3,000 for each set of works, we get $129,000 as the total required. This does not include putting up same kind of temporary residence for the manager, which in some cases will be absolutely necessary. We do not mean of course that the comparatively small sum we have mentioned represents the loss to the island. Omitting all consideration of the immense losses in West End town, we have in the country to take account of the great quantities of rum sugar and molasses lost, an the injury done to the cane fields. We cannot pretend to estimate these items, but they would amount to a formidable sum.

The pecuniary losses are not all that we have suffered by this sad affair. Many families have had to flee from their homes at short notice, some of them moving with them sick members at

great risk. In one case a family consisting mostly ot ladies had to hide in adjoining canes, and while so hidden found to their horror that the canes had been set on fire. In another remote quarter, the ladies and children concealed themselves in the bush while the marauders burnt down their residence and retired. It is said by some that there was no intention among the rioters to take life; but we fear that this is a very doubtful point. That only one life was taken was probably owing to the fact that people who fell themselves in danger got out of the way. The brutal treatment of Mr. Fleming's son at Allandale does not evidence much inclination to mercy on the part of the ringleaders. This young lad was in no position of authority and could

not possibly have injured any of them, yet when he appealed to them for protection they replied by knocking him down, beating him so severely that, the fingers on one hand were broken, his head cut and his whole body covered witth bruises. Another case, that a retail dealer in the country, shows the same spirit. She had a slight dispute with a women who went away and returned with a man, and the two set upon the poor creuture, broko one arm, bruised her fingers in getting oft'her rings, beat her. and left her on the floor nearly dead. In the mean time a following of these brutes helped themselves from the little shop. Such horrors as these mean n loss of peace and confidence for some time to come, which it is impossible to express in figures, but is nevertheless not the least of our losses. We are glad to find that the people on most estates are again at work, and that provisions aro being carted for the weekly allowance, and we sincerely hope that wo shall shortly be going on as usual. When the normal condition of things is established, the next consideration will be how to surmount the difficulty of preparing for the coming crop. Among the few consolations we have at the present time, one of the brightest is tho deep and active sympathy which has been awakened in the sister island of St. Thomas, which wo have received not only endless messages of enquiry and condolences, but, as will bo seen in another paragraph, a handsome amount in cash raised to assist those who have guttered by the late sad events. 

Three criminals, sentenced by Court Martial to be shot, were executed on Wednesday. They were Augustus George, of Castle, born in St. Croix. Jehu Adam, of Morning Star, born in St. Thomas. Henry James, of Windsor, born in St. Eustatius. All belonged to the English Church, but the Rector of St. John's Church was assisted in ministering to them in their last moments by the Lutheran and Moravian Pastors in this town.

Two criminals were executed in West End on Thursday, and two yesterday, but we do not yet know their names.

The merchants of St. Thomas with that wonderful liberality which characterizes them, and which we in St. Croix have experienced before now, have nobly responded to the efforts made by Messrs G. O. Gyllick and P. A. Cameron to collect immediate aid for the sufferers in this island. In two or three davs, tho large sum of $3,705 has been raised, of which the Rector of the English Church and the Lutheran Pastor have been informed by telegram. We shall give in our next particulars of the formation ot Relief Committees here and in West End. 

For the present we merely assure our kind friends in St. Thomas of the deep gratitude we feel, and of the fact that a large part ot the amount sent over by them has been at once forwarded to West endin cash and in provisions.

May He, who does not forget "a cup of cold water only", given in His name, abundantly reward "seven fold into their bosom", those who have remembered us in our need.

(St. Croix Avis, 12. oktober 1878)

The Fireburn: Breve afsendt til Danmark. (Efterskrift til Politivennen)

Negeropstanden paa St. Croix.

Der er idag indtruffet ny Post fra Vestindien, som bringer Breve og Blade fra st. Croix indtil den 12te October. Vi meddele nedenfor en udførligere Correspondance fra St. Croix om Oprøret, endvidere Uddrag af et andet Brev sammestedsfra, hvori det fremhæves, at Oprøret især udgik fra de fremmede Negre, og endelig en kort Beretning om Stemningen i Christianssted de 9de ds. 

Christiansted, den 8de Octbr.

"Ad telegraphisk Vei vil De have erholdt Meddelelse om den Negeropstand, som her er udbrudt, og af hvilken jeg herved skal tillade mig at give Dem en kort Skildring. Tirsdagen den 1ste ds. om Efterm. begyndte Urolighederne i Westend; den Dag var der i Byen samlet betydelige Masser af Plantagenegre, idet Aarscontracterne for Arbejdet paa Plantagerne for største Delen udløb den 30te Septbr. Nogen Misfornøielse herskede der over, at der ikke, som ellers almindeligt den 1ste Octbr., var Skibe nok i Havnen til at overføre alle dem, som ønskede det, til andre Øer; en Deel Drukkenskab var der naturligviis, og en Ubetydelighed kunde under saaaanne Omstændigheder give Anledning til Uordner. En Neger - fik paa Grund af Optøier i en Rumshop et Slag i Hovedet af en Politibetjent og bragtes paa Hospitalet, hvor der snart samledes en urolig Hob, som var ophidset ved et Rygte om, at Negeren var død, og som Politiet da vilde splitte; dette modtoges med Steenkast, Ophidselsen blev almindelig, og Politiet trængtes tilbage til Fortet, hvor det holdtes indespærret af Hoben, paa hvilken der forgjæves blev skudt. En Snees Soldater vilde i det Øieblik med Lethed have kunnet kvæle den hele Bevægelse, men ulykkeligviis blev for et Aarstid siden den militaire Styrke, som tidligere havde ligget i Westend og paa Kingshill, inddraget, og Alt, hvad Politimesteren nu kunde raade over, var, om jeg ikke feiler, 4 Betjente og et Par Ordonnantser. Negrene fik nu mere Mod, plyndrede en Boutik, hvor de især bemægtigede sig Petroleum, og begyndte derpaa at sætte Ild paa Byen. Planter Fontaine, der just var i Staden ved Opstandens Udbrud og vilde tilbage til sin Plantage, blev standset og myrdet. En Shopkeeper, Mr. Moan, der havde staaet Fontaine bi, blev stærkt saaret og druknede under Forsøget paa at redde sig ud til et Skib i Havnen. 

"Først om Natten henad Kl. 1 lykkedes det at sætte Autoriteterne i Christiansted i Kundskab om det Passerede. En Afdeling Soldater sendtes strax herfra til Westend, befriede Politiet ud af Fortet og fordrev Oprørerne fra Byen, af hvilken imidlertid omtrent to Trediedele var nedbrændt. Ødelæggelsen fortsattes nu paa Landet, idet Hoben drog frem langs Centre-Linien og brændte Plantage paa Planlage; ved Carlton vare to Soldater af den udsendte Styrke ladte tilbage, for at tilsee den der efterladte Militair-Vogn m. m.: de overmandedes af Negrene, myrdedes og mishandledes.

"Her i Christiansted, hvor der i Løbet af den 2den indtraf flere og flere Plantere med Efterretninger om Oprørernes Fremrykken i Landet, forberedte man sig paa Forsvaret. Alle disponible Vaaben udleveredes til Frivillige, Kanoner placeredes ved Adgangene til Byen, Factoriets Folk betroedes der en Kanon ved den Fabriken nærmeste Udgang, hvor vi havde Vagt de to første Nætter, og deels ved Patrouiller, deels ved en Vagt paa selve Fabriken holdtes underrettede om Tilstanden deromkring. Om Eftermiddagen den 2den udsendtes en lille Styrke til Kingshill, og efterat Gouverneuren Kl. 6 Aften var kommet hertil med Tropper fra St. Thomas, sendtes disse ud ad Nordsideveien til Plantagen Montpellier. Om Natten indløb der imidlertid Melding om, at man ikke kunde holde sig der uden Forstærkning, og som Følge deraf beordredes begge de udsendte Afdelinger her tilbage. Man har sikkerlig gjort sig for overdrevne Forestillinger om Oprørernes Antal og Modstandsevne, og det kan neppe betvivles, at hvis begge Afdelinger vare forblevne, henholdsviis paa Kingshill og Montpellier, og rykket frem ved Daggry, vilde det meste af denne Deel af Øen fra Kingshill af være bleven skaanet, men nu var Marken fri, og hele Natten den 2den til 3die lyste Himlen af Ødelæggelsesværket, der stedse mere nærmede sig til Byen. Morgenen den 3die fandt Oprørerne huserende i Christiansteds umiddelbare Nærhed, og endnu længe efter Daggry blev der stukket Ild paa flere tæt herved beliggende Plantager, som Diamond & Reeby, Castle Coakby, Work and Rest og Annas Hope (hvilken sidste dog ikke nedbrændte), medens det først c. Kl. 9 lykkedes at faae Soldaterne, til hvem Vogne vare reqvirerede, og de Frivillige, især Plantere, der vare beredne, parate til Udrykning. Man traf først paa Negerne ved Annas Hope, hvor adskillige bleve skudte, og Militairet gik derefter til Westend, efter ved Carlton atter at have skudt flere af Oprørerne, medens de Frivillige gik Nord paa til Glynn, som en Hob just var ifærd med at stikke Ild paa, og hvor mange Negere nedlagdes. Soldaterne førtes om Aftenen tilbage hertil af Damperen "Arno". De Frivillige saavelsom Soldaterne foretoge i de følgende Dage jevnlig Strejftog om i Landet; en Deel af Oprørerne nedlagdes, og flere og flere Fanger indbragtes her til Fortet. Negerne synes nu væsentlig at holde sig paa Nordsiden, og en Expedition for saa vidt muligt heelt at omringe dem, er under Udførelse. I flere Dage har der her ved Øen været stationeret et fransk og et engelsk Krigsskib, hvis Assistance dog hidtil ikke er benyttet; en engelsk Damper, "Arno", ligger her til Gouvernementets Disposition og harb!. A. overført en Deel Damer herfra til St. Thomas. Det er vanskeligt at sige hvormange af Oprørerne der ved de forskjellige Expeditioner ere nedskudte; man gjør sig skyldig i store Overdrivelser, men henad 200 kunne maaskee antages at være dræbte; 130 a 150 ere tagne tilfange og en af Gouverneuren nedsat Standret har begyndt sit Hverv igaar, da tre af Lederne efter dens Dom bleve skudte her i Byen. Ordenen er nu nogenlunde gjenoprettet, men en endelig Pacification vil sikkerlig kræve længere Tid.

Factoriet har ikke lidt saa megen Skade som først befrygtet og rygteviis fortalt i de første Dage; Fabriken selv er urørt og af Stationerne er alene Glynn nedbrændt samt Portnerboligen paa Peters Rest, hvis coal carrier ogsaa er beskadiget, men forøvrigt ere de andre Stationer fuldstændigt ubeskadigede. Efter en foreløbig Besigtigelse af Glynn Station har Maskineri og Mølle dog ikke lidt mere end at Alt her kan sættes i Orden igjen; ingen Pandeluer ere smeltede, men alt Underlag er brændt, saa at der vil blive meget Arbeide; Vægten er totalt ødelagt, hvorimod Vægten paa Peters Rest kun har taget ringe Skade. Det var forøvrigt ikke et almindeligt Ønske blandt Negrene at ødelægge Factoriet eller Stationerne ("Kings propert)'", "the Factory is with us"), og det er oplyst, at en Deel af Hoben modsatte sig Ildspaasættelsen ved Glynn og skilte sig fra den øvrige, da det ikke lod sig forhindre.

Det er vanskeligt at sigte det Sande fra af de mangfoldige Efterretninger om Skadens Omfang, men en omhyggelig Gjennemgaaen af alle Plantager vil vise, at af Øens 78 Plantager (10, der mangle selvstændige Værker, regner jeg ikke med) ere Værkerne nedbrændte paa 44, medens de paa 34 ere uskadte, idet dog paa en Deel af de sidste Plantager Beboelses-Bygninger ere ødelagte; de nedbrændte Værker ville vistnok paa de fleste Plantager vise sig nogenlunde let lstandsættelige ligesom paa Stationen ved Glynn, saa at det ikke bliver nødvendigt at anskaffe heelt nye Værker. Dog derom er det endnu for tidligt at have nogen bestemt Mening og Udsigterne for Øen ere mørke, trods den rige Afgrøde, hvoraf Markerne nu bugne. De fleste af de skaanede Plantager ere beliggende i Nærheden af Christiansted samt paa Nordvestsiden, dog findes der ogsaa enkelte skaanede længere inde paa Øen, som Bonne Esperance og Marys Fancy.

Nogen forud overlagt Plan hos Negrene vil man neppe kunne paavise, og Intet af hvad der er kommet frem under Forhørerne har tydet paa en saadan, men paa den anden Side har der længe været Gjæring iblandt Arbeiderne, foranlediget ved eller dog staaende i Forbindelse med den forestaaende Ophævelse af Arbejder-Regulativerne. Den Hurtighed, hvormed Opstanden spredte sig, og den Voldsomhed, hvormed den gik frem, ere Beviser for, at denne Bevægelse har været mere almindelig udbredt og mere intensiv, end man var tilbøielig til at antage, og give Grund til at frygte for, at Gjæringen ikke vil lægge sig samtidigt med Opstandens Undertrykkelse, men vil nødvendiggjøre yderligere Foranstaltninger fra Regieringens Side med Hensyn til Arbeiderspørgsmaalet."

A. C. Riis Carstensen: Ved plantagen Anna's Hope på St. Croix. Illustreret Tidende nr. 995, 20.  oktober 1878.

(Uddrog af et Brev fra Frederiksted den 11te Octbr.) ...... Det synes afgjort, at Oprøret aldeles overveiende skyldes de fremmede Negere, medens mange af Øens egne Negere have viist en loyal Holdning mod deres Herskaber og søgt at frelse for disse, hvad de kunde. Flere Steder have de maattet bøde haardt derfor. Saaledes berettes det, at paa en af Plantagerne søgte de der arbejdende Negre at frelse nogle Fade Meel, Sukker og Rom; men medens de vare beskjæftigede dermed, styrtede en Skare af Urostifterne sig over dem, aabnede et af Romfadene og kastede Indholdet over dem, stak Ild i Rommen og godtede sig over deres Medmenneskers Lidelser. Næste Dag døde otte Negre. Ti andre af dem fik Brandsaar og ligge endnu syge. - Øen er langt fra at være rolig. Kun enkelte Forvaltere have vovet at sove paa Plantagerne. En heel Deel Negre ere nemlig skjulte i Bustene og kunne godt ved Nattetid falde over, hvem de kunne faae fat i. Hvorsomhelst man bevæger sig, maa man altid have Revolver eller Bøsse med; man stoler paa Ingen i disse Tider.

"St. Croix Avis", som udgaaer i Christiansted, skriver den 9de ds.: "I de sidste Dage har Bestyrtelsen efterhaanden lagt sig hos Byens Befolkning, og Forretningerne ere fuldstændig gjenoptagne. Der gaaer ubestemte Rygter om, at Oprørerne fremdeles i stærke Bander gjennemstreife Nordvestsiden, og Tropperne ere nu afsendte derhen. Vi troe dog ikke, at man vil finde Insurgenter der; vi antage derimod, at de have listet sig tilbage til deres forskjellige Plantager og nu ville gaae for velsindede, rolige Arbeidere. I Søndags (den 6te) gjennemsøgte Tropper og Frivillige fra begge Byer Øen indtil Midten og fandt Alting roligt. Igaar forlod en Afdeling Soldater Byen paa Vogne for at undersøge de nordlige Høidedrag, men vi have Intet erfaret om Expeditionens Udfald. Et Rygte om, at "Bettys Hope" var brændt, har ikke bekræftet sig."

De tre Negere, som bleve skudte efter Krigsretsdom den 5te ds., vare James de Silva fra Plantagen Upper Love, født paa Øen Antigua, John Louis fra Libanon Hill, født paa St. Croix, og Joseph Parris fra Coste, født paa Barbados. Det sees ogsaa heraf, at de fremmede Negre have spillet en væsentlig Rolle under Opstanden. Den Første hørte til den anglikanske Kirke, den Anden var Herrnhuter, den Tredie Katholik. De bleve forberedte til Døden af Gejstlige af deres Confession og viste sig meget angergivne, da de førtes til Executionspladsen i Fortets Gaard.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. oktober 1878).