Dobbeltmordet i Klejtrup (2): Paagribelserne. (Efterskrift til Politivennen)

- Vi have i Middags modtaget følgende Private telegram: Den for Dobbeltmordet i Kleinstrup mistænkte Person, en vagabonderende Arbeidskarl der fra Egnen, er igaar Aftes blevet anholdt af Politiet i et Beværtningslokale i Randers. Der er stærke Indicier tilstede imod ham, men han har dog ikke villet tilstaa Noget. Han føres idag til Jurisdiktionen i Hobro. Det synes utvivlsomt, at man i ham har faaet fat i Gjerningsmanden.

(Nationaltidende 4. juli 1879)

Mordene i Kleitrup. Den for Mordene i Kleitrup pr. Hobro mistænkte og arresterede Person, er, ifølge "V. A.", en Karl ved Navn Rasmus Pedersen, født i Mørke 1841. Denne Person er oftere straffet, sidst med Forbedringshusarbejde. Morderen har tilvendt sig en temmelig stor Tegnebog af mørkt Læder, hvori en af en Mand i Hvornum til P. Pedersen den 29de Juni udstedt Panteobligation og en Sparekassebog, lydende paa Niels Jensen i Kleitrup, samt 326 Kr. i større og mindre Sedler og noget Sølv, det sidste i en Lærredspung.

(Social-Demokraten 6. juli 1879).

Mordet i Kleitrup. En for Mordene i Kleitrup mistænkt Person ved Navn Rasmus Pedersen eller Mørke, der var efterlyst, og som oftere har varet straffet, senest med Forbedringshusarbeide ifjor, er, som omtalt, i Torsdags anholdt i Randers tilligemed en Smedesvend, med hvem hen i de sidste Dage havde besøgt forskjellige Beværtningsteder. Den formentlige Morder, imod hvem der skal være stærke Indicier, er ifølge "Hobro Av." den 4. dS. om Eftermiddagen lænket paa Haand og Fod i Forening med Smedesvenden og et Par Ægtefolk fra Hvornum, hos hvem den Mistænkte har havt Tilhold, og som ere Eiere af Tøirekøllen, transporterede til Hobro under stærk Bevogtning og indsatte i Arresten. Den 5. ds., forinden de Myrdede bleve jordfæstede, blev Rasmus Mørke ført til Gerningsstedet for at bringes Ansigt til Ansigt med de ulykkelige Ofre.

(Nationaltidende 7. juli 1879).

Rasmus Pedersen "Mørke" (efter landsbyen Mørke tæt på hans fødested) blev født 27. september 1841. Forældre var husmand Peder Jensen Kok og Karen. Faderen var ved fødslen indsat til straf for tyveri i slaveriet i København. Rasmus blev daglejer på forskellige gårde i området mellem Randers og Hobro, bl.a. arbejdede han i en periode på Gundestrupgaard ved Fårup. Senere blev han jernbanearbejder "banebørste". Han var da flere gange blevet straffet bl.a. for vold. Før mordet var Rasmus Pedersen Mørke arbejdsløs, og uden ingen penge overnattede han på forskellige gårde.

Rasmus havde før overnattet hos Peder Pedersen, senest 26.-27. juni 1879. I dagene forud for mordet havde han overnattet hos en husmand i Hvornum, ligesom dagen efter hos en anden husmand, før han besluttede at ville låne penge hos Peder Pedersen. Det var herfra han tog det senere mordvåben tøjrekøllen med sig. Rygter ville vide at høkeren der drev smugkro, narrede penge fra folk ved at snyde i kortspil. Rasmus opholdt sig hele søndagen den 29. juni i Peder Pedersens pakhus hvor han drak sig stærkt beruset. Herefter begik han mordet ved at slå dem gentagne gange i hovedet med tøjrekøllen og efterfølgende lagde strikkene om halsen på dem. 

Hobroegnen, den 13de Juli. Siden Mordet i Kleitrup er stor Ængstelse tilstede overalt her paa Egnen. Ingen anseer sig sikker paa Liv og Eiendom, og enhver omstreifende Vagabond lukker man Døren for; ja, enhver Huusmoder laaser sin Dør, naar Folkene er i Marken, af Frygt for de mange Haandværkssvende, der løbe og tigge ved Døren. Gid de maa lykkes at faae fat i de rette Gjerningsmænd til det uhyggelige Mord!

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 14. juli 1879).

Alle og Enhver, der maatte have Noget at fordre i Boet efter afdøde Detaillist Peder Pedersen af Kleitrup, indkaldes herved med 3 Maaneders Varsel til for Undertegnede, der som executor testamenti behandler Afdødes Bo, at anmelde og bevisliggjøre deres Krav.

Hobro, den 8de Juli 1869.

Jac. Schibbye

Sagfører.

(Viborg Stifts-Tidende 15. juli 1879).

Efterlysning.

Arrestanten Rasmus Pedersen af Mørke, som sigtes for det Natten mellem den 29de og 30te Juni i Klestrup begaaede Dobbeltmord, var indtruffen i Randers om Morgenen den 30te Juni ved Morgentogets Ankomst nordfra Kl. 8 3/4, men var da iført Klæder, som han har bemægtiget sig paa Gjerningsstedet, og har formodenlig paa Vejen til Randers skilt sig af med de Klæder, han forinden havde baaret.

Disse Klæder bestaa af:

en gammel kort Frakke eller Jakke af tavlet Sommertøj, oprindelig brun og graa, men meget falmet;
en gammel sortstribet Vest med en Rad Knapper, som gik sammen helt op i Halsen;
et Par gamle mørkeblaa, lappede Vadmels Buxer;
en gammel Kasket med Tøjskygge, oprindelig blaa, men meget falmet, af et rødligt Skær og med rødt uldent Foer.

Arrestanten har derhos formodentlig været Besiddelse af og bortkastet: en stor gammel brun Læder-Tegnebog, en Sparekassebog, lydende paa Niels Jensen, en af Niels Christian Christoffersen i Hvornum til P. Pedersen i Klestrup udstedt Panteobligation, og en temmelig stor Gaarddørsnøgle. Rimeligvis har han ogsaa bortkastet sin Skjorte.

Hvilken Vej Arrestanten har begivet sig fra Kleitrup til Randers har hidtil endnu ikke kunnet oplyses; han kan vare gaaet direkte til Randers eller have begivet sig til Faarup, Onsild eller Hobro Stationer og derfra med Jernbanen; men da Tilvejebringelsen af de ovennævnte Gjenstande er af stor Vigtighed for Undersøgelsen, opfordres Beboerne i de forskjellige Sogne, gjennem hvilke han kan være passeret, til omhyggeligt at eftersøge disse Sager, for hvis Tilvejebringelse der vil blive betalt Finderen en Dusør fra 25 til 50 Kr. efter Omstændighederne. Finderen maa sikre sig Bevis for, hvor og naar Fundet er sket.

By- og Herredskontoret i Hobro,

den 19de Juli 1879.

H. Christensen.

(Viborg Stifts-Tidende 22. juli 1879).

Resterende Renter til Detaillist i Kleitrup Peder Pedersens Dødsbo maa berigtiges inden denne Maaneds Udgang. Inden samme Tid maa Regningsgjæld til Boet betales eller Aftale om Betalingstiden træffes.

Hobro d. 16. Juli 1879.

Jac. Schibbye.

(Viborg Stifts-Tidende 23. juli 1879).

Mordet i Kleitrup. Til Ritzaus Bureau telegraferes Lørdag Formiddag: "Hobro Avis" af 9. ds. meddeler: En Person ved Navn Niels Andersen af Hørby, hvem den Herværende Politimester, Justitsraad Christensen i nogen Tid har havt mistænkt for Delagtighed i Dobbeltmordet i Klestrup og derfor under 25. f. M. har efterlyst, er, efter hvad vi fra paalidelig Kilde have erfaret, i Mandags anholdt paa Store Restrup, hvor han havde taget Tjeneste, og transporteret hertil. Han har i Torsdags afgivet fuldstændig Tilstaaelse om sammen med Rasmus Pedersen af Mørke og efter forudgaaet Aftale at have forøvet Udaaden, men de nærmere Omstændigheder se vi os idag ikke i Stand til at oplyse.

(Nationaltidende 9. august 1879).

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 9. august 1879 angiver fuldmægtig Mørck i Hobro (i politimester Christensens fravær) som ham der pågreb Niels Andersen.

Mordet i Kleitrup. Fra Hobro skrives til Jyllp. Det er lykkedes den under Politimesteren, Justitsraad Christensens Fraværelse konstituerede Politimester, Fuldmægtig Mørck at faa en for nogle Dage siden arresteret Person ved Navn Niels Andersen til at bekjende, at han og den tidligere arresterede Rasmus Mørke i Forening have myrdet Detaillist P. Petersen i Kleitrup og dennes Tjenestekarl. Mordet skal efter denne Tilstaaelse være begaaet paa følgende Maade: Begge Arrestanterne havde faaet Nattely hos Petersen og laa i den samme Stue, hvor denne og Karlen sov. De lagde Striker over de Sovendes Hals for at holde dem nede i Sengen, og Niels Andersen holdt med Strikkerne deres Hoveder nede, medens Rasmus Mørke med en Tøirekølle slog dem ihjel. Mod Rasmus Mørke, der endnu ikke er gaaet til Bekjendelse, haves der ved denne Tilstaaelse i Forbindelse med det øvrige Oplyste nu saa mange Beviser, at der næppe levnes Tvivl om, at han er Gjerningsmanden, og det vil forhaabenlig nok lykkes den dygtige og energiske konstituerede Politimester at bringe fuldt Lys i Sagen.

(Nationaltidende 11. august 1879).

Injuriesag i Taarbæk. (Efterskrift til Politivennen)

Injuriesag. Barbeer S. fra Taarbek paastod under en ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Politiret anlagt Sag en Malermester sammesteds anseet efter Straffeloven for i Taarbæk Kro at have grebet ham i Armen og rusket ham samt udskjeldt ham for en "tydsk Abekat". "tydsk Spion fra 1864" og "at have fortjent at kniples ud af Taarbæk", hvornæst han paastod disse Skjældsord og Sigtelser mortificerede. Indklagede indrømmede at have ved den omhandlede Leilighed udskjældt Klageren for en "tydsk Abekat, der fortjente at kniples ud af Taarbæk", fordi han vedblivende talte om, at et Brev, han havde i Haanden fra Lyngby Sogneraad, af hvilket Indklagede er Medlem, var "lutter Løgn". Det skjønnedes ikke rettere, end at der dog ikke havde været tilstrækkelig Hjemmel for Indklagede til at udtrykke sig som anført om Klageren, thi om ogsaa Brevets Indhold var Sandhed, var den fremsatte Forhaanelse mod Klageren dog uberettiget. Ved de afgivne Vidneforklaringer var det godtgjort, at da de Tilstedeværende i Taarbæk Kro kom til at tale om Krigen i 1864, lod Klageren, Barbeer S. i Taarbæk, falde en Yttring om, at han i 1864 var dansk Soldat og dog corresponderede med Tydskerne, for det betalte sig, hvorefter da Indklagede sagde, at saa havde han jo været tydsk Spion. Klageren gjorde imidlertid gjældende, at hans Mening havde været den, at han, om hvem det maa ansees for at være in confesso, at han er tydskfødt og har tydsk Famille, samtidig med at han i Aaret 1864 var Soldat i den danske Hær, corresponderede med sin Familie i Tydskland, der da understøttede ham med Penge, da han, medens han var i Krigen, ikke alene kunde ernære sig og sin Familie. Naar imidlertid hensaaes til, at der ikke ved den oftnævnte Leilighed af Klageren blev yttret Nogetsomhelst til Forstaaelsen af de Udtryk, "at han havde været dansk Soldat og samtidig korresponderet med Tydskerne, for det betalte sig," saa skjønnedes det ikke rettere, end at Klageren ikke med Grund kunde giøre noget Ansvar gjældende mod Indklagede for in continenti at have brugt den paagiældende Yttring. Som Følge heraf vilde der for denne Yttring af Indklagede ikke kunne paalægges ham noget Strafansvar, hvorimod den paagjældende Sigtelse, da Indklagede ikke iøvrigt havde oplyst Noget om dens objective Berettigelse, vilde være at mortificere, hvilket ogsaa vilde være Tilfældet med Udtrykket "tydsk Abekat, der fortjente osv.", hvorhos Indklagede vilde have at betale en Statskassen tilfaldende Bøde af 20 Kr. eller eventuelt simpelt Fængsel i 5 Dage.

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. juli 1879).

Carl Emil Baagøe (1829-1902): Skizze fra Taarbæk under Stormfloden den 27de Decbr 1862. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Dobbeltmordet i Klejtrup (1): Mordet. (Efterskrift til Politivennen)

- Et skrækkeligt Dobbeltmord er, efter hvad der tilmeldes "Jyllp." fra Hobro, i Søndags Nat forøvet i Landsbyen Kleitrup i Rinds Herred ved Hobro, idet en Handelsmand P. Pedersen og hans Karl Begge ere blevne ihjelslagne med en Tøirekølle. Efter at have fuldført Mordet, forsøgte Ugjerningsmændene at sætte Ild paa Huset, hvilket dog mislykkedes for dem. - I et Telegram til s. Bl. fra en anden Meddeler i Hobro gives følgende, noget afvigende Fremstilling af Udaaden: Detaillist Pedersen i Kleitrup samt hans Karl fandtes Mandag Morgen liggende i en Seng, hver med en Strikke om Halsen og store gabende Saar i Hovedet; hos Pedersen syntes Døden at være paafulgt strax, hvorimod Karlen syntes at have kjæmpet noget, da der fandtes Spor af Slag paa Armen. Mordinstrumentet, en blodig Tøjrekølle, fandtes ved Fodenden af Sengen.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 2. juli 1879).

Detaillist og høker Peder Pedersen (1813-1879) og tjenestekarlen Anders Jensen Bødker (1816-1879) boede i den søndre ende af Peders barndomshjem, gården Brattingborgs østre længe, Søvej 16 i Klejtrup tæt på Klejtrup Sø. Den nuværende firlængede gård er af nyere dato. Gården var på daværende tidspunkt ejet af brorsønnen gårdmand Jens Peder Mortensen der havde fået den efter sin far (Peders bror) Morten. Peder Pedersen var ugift og hans forældre var gårdmand Peder Mortensen og Kirsten Pedersdatter.

Folketællingerne fortæller om hans levevej: 1850 ”handelskarl” og 1855 ”handler med landets produkter”. I 1857 gav en høkerlov landboere mulighed for at blive landhøkere. Det var ellers mest forbeholdt købstæder. Herefter: 1860 ”høker, handelsmand” og 1870 ”købmand”. Forretningen der lå i gården, gav godt. Peder tjente desuden på at låne penge til folk i bekneb fx landmændene. Selv synes han at have underskrevet sig som "detaillist", hvilket fremgår af denne efterlysning:

Douceur af 25 Rd.

I Løbet af de sidste 8 á 12 Dage er der fra Loftet i mit Pakhus bortstjaalet 24 á 26 gode Stkr. Kalveskind. Skindene vare alle gade og mellem dem fandtes nogle store og lange, som let ere kjendelige, ligesom ogsaa Størstedelen af dem har Spor af Muus. For Meddelelsen af saadanne oplysninger, der kunne lede til Opdagelsen af Gjerningsmanden til bemeldte Tyveri, udloves herved en Douceur af 25 Rd. af

P. Pedersen, Detaillist. Kleitrup pr. Hobro.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 11. marts 1871)

Anders Jensen Bødker (1816-1879) var søn af gårdmand Jens Pedersen og Kirsten Andersdatter. Han blev gift ca. 1850 med Kirsten Nielsdatter (1830-1870). Anders boede på fødegården som han overtog den omkring 1850. Kirsten ”fandtes druknet i en med vand opfyldt kælder i hendes hjem”. Hun blev begravet på hjemsognets kirkegård, mens Anders blev begravet i Klejtrup.

På Brattingsborg boede desuden bl. a. Jens Peder Mortensens mor og søster. 

Becker, I. G. Burman (26.4.1802-6.10.1880) apoteker, historisk samler. Kleitrup Voldsted seet fra Søen 1867. Det kongelige Bibliotek. Fri af Ophavsret.

Mordet i Klejtrup.

Rovmord høre, Gud ske Lov, til de sjældne Begivenheder her til Lands, og den Forbrydelse, der, som i Gaar omtalt, har fundet Sted i Hobroegnen og ved hvilken to Mennesker ere blevne dræbte, tilmed paa en særlig raa Maade, har derfor vakt den pinligste Opsigt i Egnen. Efter de os i Gaar tilhændekomne nærmere Meddelelser øm denne uhyggelige Begivenhed kunne vi oplyse Følgende :

Den fredelige lille Landsby Klejtrup, som er Skuepladsen for Udaaden, ligger omtrent halvanden Mil sydvest for Hobro i Nærheden af Klestrup Sø, i hvilken der paa en Odde findes en Borgplads, hvor Nogle mene, at hint "Brattingsborg" har staaet, paa hvilket Niels Ebbesen søgte Tilflugt, da han havde dræbt den kullede Greve.

I denne By boede der en Detaillist Peder Pedersen, en ældre Mand, som var ret velhavende og derfor i Almindelighed af Egnens Befolkning blev kaldt "en rig Mand". Hans Formue var anbragt ved Udlaan i mindre Summer i en Mængde forskjellige Landejendomme, saa at der var Mange, som skyldte ham Penge. Pedersen var Pebersvend; hans Husstand bestod af een Person, en Tjeneste karl ved Navn Anders, almindelig kaldet Anders Bødker. Ogsaa han var velhavende, i alt Fald mere velhavende end de fleste Tjenestekarle, idet han var Ejer af en Gaard i Nabosognet Roum.

Pedersen havde Bopæl i en Lejlighed i en Gaard i Klejtrup. De øvrige Beboere af denne Gaard lagde i Mandags Formiddags Mærke til, at Detaillistens ("Kjøbmandens" ) Dør vedblev at være aflaaset. Det undrede dem; der var En, som gik hen til Pedersens Vinduer og kigede ind. Han laa i Sengen; ja, saa var der ikke Andet at undre sig over, end at han kunde saaledes sove over sig. Men det blev Middag og Døren blev ikke aabnet; saa længe var det dog umuligt, at han kunde sove; der maatte være noget Galt paa Færde, maaske var han død pludselig af et Slagtilfælde, det maatte dog undersøges; men Døren var aflaaset, og til laasede Døre har kun Politiet Hovednøgle. Altsaa blev der sendt Bud efter Sognefogden. Han kom til Stede og resolverede, at der var Grund til at bane sig Adgang gjennem Vinduet til den Sovendes Stue, for at se, hvorledes det egentlig stod sig der. Og det skete.

Det Syn, der frembød sig for Sognefogden og de øvrige Tilstedeværende efter at de gjennem Vinduet vare trængte ind, var rædselsfuldt. Baade Pedersen og Anders Bødker laa i deres fælles Seng, men de sov ikke, de vare Begge døde. I Begges Hoveder saas store gabende Saar, og om Begges Halse var der lagt Strikker. Pedersen var øjensynlig kvalt, efter at han først havde faaet et frygteligt Slag i Hovedet, som ikke havde dræbt ham. Hans Tunge var nemlig traadt ud mellem Tænderne, og Rebet, hvis Ende hang løst ned over Sengen, havde skaaret en Fure i hans Hals. Anders Bødker syntes derimod at være bleven dræbt ved Slaget i Hovedet, thi det Reb, som var kastet om hans Hals, var ikke strammet til og ikke engang ført ned om Halsen, men var blevet siddende om den nederste Del af Ansigtet og Nakken.

I Stuen fandtes henslængt en Tøjrekølle; med den er der sandsynligvis tildelt de Myrdede de frygtelige Slag, som havde frembragt de gabende Saar i deres Hoveder.

Og efter at det dobbelte Mord var fuldbyrdet, har Udaadsmanden eller Mændene forsøgt en yderligere Forbrydelse, rimeligvis for at udflette Sporene af Mordene. Under Sengen var der nemlig henlagt en Pakke i Papir, som havde været antændt, naturligvis for at sætte Ild paa Sengen og Huset; men kun Pakkens Papiromslag var forkullet, dens Indhold var ufortæret og var ikke heller egnet til at brænde, hvilket Morderne formodenttig have troet, uden at give sig Tid til nærmere at undersøge det. Pakkens Indhold bestod nemlig af Søm.

Efter at have set disse Spor af Forbrydernes natlige Daad blev man vaer, at Pedersens Skab, som stod i Stuen, var opbrudt. I dette Skab gjemte han sine Penge og Værdipapirer. Aftenen forud, Søndag Aften, var han set i Besiddelse af et kontant Beløb af 320 Kr. Disse Penge og hans Tegnebog vare borte. Endvidere vides det, at han i Skabet havde liggende en Sparekassebog. Ogsaa den var forsvunden, og tillige savnedes der en Obligation. 

Altsaa have Udaadsmændene - det er næppe tænkeligt, at der kun har været En om Gjerningen - først knust de sovende Ofres Hoveder med Kølleslag, derpaa kvalt i det Mindste den Ene af dem, saa plyndret dem og endelig forsøgt at svie Gaarden af over de Dræbte og dens øvrige Beboere, som laa i deres trygge Søvn!

Hvorledes Morderne ere komne ind, henstaar uopklaret, men de ere gaaede ud af Indgangsdøren og have laaset den af efter sig og medtaget Nøglen. Saa meget længere Tid vilde der jo hengaa, inden Forbrydelsen blev opdaget.

I selve Stuen, hvor Mordene forøvedes, laa den Myrdedes Hund (en Pudel), og i Gaarden var der en Lænkehund. Ingen af disse Hunde havde om Natten ladet sig høre. Dette er forunderligt, og den Slutning, som synes at kunne drages af denne Omstændighed, peger hen paa, at Forbryderne maa have været godt kjendt baade med Lejligheden og med begge Hundene og staaet paa en meget god Fod med disse.

Men hvem ere da Forbryderne? Hvad Politiet, som naturligvis ivrigt søger at faae at paa Gerningsmændene, allerede har opdaget, og hvilke Spor, det følger, er selvfølgelig en Hemmelighed; men Beboerne i Klejtrup, som drøfte Spørgsmaalet lige saa ivrigt som Politiet, have ikke endnu Mistanke til nogen bestemt Person. De omtale, at forskjellige ubekjendte og omstrejfende Personer plejede at søge til den Myrdede af og til, og det udtales som en Gisning, at en eller anden af disse Vagabonder, der tidligere ere blevne husede af den i en vid Kreds bekjendte myrdede Handelsmand og derved har set Lejligheden an og gjort Bekjendtskab med Hundene, har udøvet Mordet.

Men netop heri ligger det Besynderlige, at en saadan Forbrydelse i en saa svagt befolket Egn i Klejtrup Sogn er der kun et Menneske paa hver tolv Tønder Land kan blive begaaet, uden at det mærkes af de øvrige Beboere i den Gaard, hvor den finder Sted, og uden at to Hunde, af hvilke den ene endog er i den Stue, hvor Mordet sker, have saa meget som givet et Bjæf; og det Mærkelige er, at der ikke i den af Forfærdelse over Udaaden grebne Egn under saa danne Omstændigheder strax haves et instinktmæssigt Svar paa Sporgsinaalet: "Hvem er han?" Dog, det Spørgsmaal vil Politiet sikkert vide at klare, saa at den eller de forvorpne Rovmordere kunne saa deres velfortjente Straf og - blive gjorte uskadelige.

(Jyllandsposten 3. juli 1879).

Forspændte Vogne. (Efterskrift til Politivennen)

maa i Følge Politivedtægten ikke holde i Gaarde der have aaben Udkjørsel til offenlig Gade, medmindre nogen holder Tømmerne, eller disse ere forsvarlig bundne til Vognen og en Skagle ved hver Hest fraspændt. Dette Paabud var bleven overtraadt af Gaard-Peter Larsen, der havde bragt et Læs Hø til en paa Vesterbrogade boende Bager. Aflæsningen foregik i et Gaardsrum, hvis Udkjørsel til Gaden, som i de fleste Bagergaarde, er forsynet med en Yderport, der stod aaben, og en Mellemport, der sædvanlig er lukket og ogsaa skal have været det, medens Aflæsningen fandt Sted. Da Gaardejer Larsen skulde til at kjøre bort med den tomme Vogn, havde han for at sige Farvel til Bageren, et Øieblik fjærnet sig fra sine Heste, der, efter hvad han har paastaaet, stode med Hovederne vendte bort fra Udkjørselen, saaledes at de ikke kunne komme gjennem denne uden i Forvejen at gjøre en Drejning med Vognen. Medens han saaledes havde vendt sig bort fra sine Heste, var netop en anden Vogn, der havde hentet et Læs Gjødning i Ejendommen, kjørt ud ad Gaarden gjennem Mellemporten, som i den Anledning var bleven aabnet. Hestene for den tomme Vogn vare vil fulgte efter ud paa Gaden, og skjønt Larsen opdagede det strax og var ilet efter dem, havde han dog ikke kunnet indhente dem, da de vare blevne skye og i stærk Fart løb ud ad Vesterbrogade. Omtrent ud for Skydebanen havde de paakjørt en Arbejdsmand, og de bleve først standsede ved "Sorte Hest". Den paakjørte Arbejdsmand, der var beskjæftiget ved Brolæggerarbejde, var bleven revet omkuld, Hestene havde traadt ham i Ansigtet og paa det ene Ben, og Vognen gik over hans Bryst. Ved Politiets Foranstaltning blev han bragt til Hospitalet, hvorfra han dog 2 a 3 Uger efter blev udskrevet som helbredet, da der ikke var tilføjet ham nogen betydelig Beskadigelse. Larsen erkjendte i Retten, at han ikkun havde fraspændt Skaglen ved den ene Hest, men i øvrigt ikke truffet nogen Forsigtighedsforanstaltning, da han forlod Vognen. Han afgjorde Sagen i Mindelighed med en Bøde paa 20 Kr. og betalte derhos 25 Kr. i Erstatning til Arbejdsmanden for Næringstab, Svie og Smerte m. v.

(Morgenbladet (København) 25. juni 1879).

Øjenskade som Følge af Vold. (Efterskrift til Politivennen).

Høiesteretsdom. Høiesteret har i disse Dage paakjendt følgende imod Arrestantinden Mette Kirstine Petersen, Christiansens fraseparerede Hustru, for Legemsbeskadigelse anlagte Sag.

Efterat Arrestantinden den 31te Decbr. f. A. om Aftenen havde indfundet sig paa sin fraseparerede Mands Bolig i Odense og med hans Tilladelse havde seet til sin derværende gamle, syge og sengeliggende Fader, og hun atter vilde forlade Lejligheden, fik hun Øie paa sin Mands Huusholderske, som hun havde mistænkt for at staae i utilladeligt Forhold til ham, og hun udstedte da et Skjælsord mod hende. Opbragt herover fulgte bemeldte Fruentimmer efter hende, og idet Arrestantinden var kommen ud paa Gaden og Døren var lukket efter hende, tog Huusholdersken et for en Rude i Døren anbragt Gardin tilside, og idet hun holdt sit Ansigt tæt op imod Ruden, raabte hun til Arrestantinden: "Vil Du skruppe af, din Tyvekvind, Du har stjaalet et Stykke Garn hos mig", hvorved hun sigtede til, at Arrestantinden nogle Dage tidligere havde fra Leiligheden borttaget et Stykke Uldgarn, ved hvilket Forhold dog intet Ulovligt var oplyst. Ved dette Tilraab blev Arrestantinden hidsig, og med en Psalmebog, hun havde i Haanden, slog hun saa stærkt til Ruden i Døren, at den splintredes og endeel Glasstaar foer ind i Huusholderskens venstre Øie. Denne maatte strax søge Lægehjælp; de fremkomne Læge erklæringer gaae ud paa, at der intet Syn er paa Øiet, men at det ikke er umuligt, at noget Syn kan gjenvindes, men at det vistnok bliver ufuldkomment og neppe uden at hun underkastes en Operation.

Arrestantinden bar benegtet, at det var hendes Hensigt at slaae Øiet ud paa Huusholdersken, men dog erkjendt, at det var hendes Hensigt at slaae stærkt til Ruden, hvad saa end Følgen deraf maatte blive, at hun, om hun end dengang var bleven hidsig over Tilskadekomnes Skjældsord imod hende, dog godt vidste hvad hun foretog sig, at Slaget var saa stærkt, at Ruden ikke kunde antages at holde og at det i saa Fald maatte forudsees, at Glasstumperne lettelig vilde komme til at trænge ind i Tilskadekomnes Øie samt at det heraf maatte forudsees som en rimelig eller ikke usandsynlig Følge, at Synet paa Øiet kunde gaae tabt.

Arrestantinden, der er et 42aarigt, oftere straffet Fruentimmer, var ved de foregaaende Instantsers Domme i Henhold til Straffelovens § 204 anseet med Straf af 1 Aars Forbedringshuusarbeide. Høiesteret nedsatte Straffen til Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage. Det hedder herom i Præmisserne til Dommen: Det af Tiltalte udviste, i den indankede Dom fremstillede Forhold er i Dommen rettelig anseet at gaae ind under Straffelovens § 204; men da Gjerningen efter det Oplyste er udøvet i en oprørt Sindsstemning, nærmest fremkaldt ved den i Dommen nævnte grove og, som det maa antages, ubeføiede Beskyldning af den Overfaldne mod Tiltalte, at denne havde stjaalet et Stykke Garn hos hende, maa ved Straffens Bestemmelse § 205 komme Tiltalte tilgode, idet den Omstændighed, at hun lige iforveien havde udstødt et Skjældsord mod den Overfaldne, efter de Høiesteret foreliggende Oplysninger ikke vil kunne udelukke Anvendelsen af denne Lovbestemmelse.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 20. juni 1879).