En Strandingsauktion. (Efterskrift til Politivennen)

Den 6. maj 1879 strandede den 1145 tons store amerikanske fregat "China" på Lyngby Strand i Nordjylland. Den var ladet med 4501 baller bomuld til en værdi af ca. 2 mill. kr. Skibet skulle fra New Orleans til Reval. Af besætningen blev af redningsbåden ilandbragt 14 mand. Kaptajn Barker af Bath, dennes Kone og 2 Mand blev ombord. Skibet stod inden for den yderste Revle. To bjergningsdampskibe fra hhv. Frederikshavn og Helsingør kom til stede. Men kunne ikke bringe Fregatten flot.

Ladningen blev losset over på bjergningsdampskibene. Det forhindredes dog af blæsten i nogle dage. Og kun en del reddedes. Dykkerdampskibet "Frederikshavn" reddede ca. 250 baller bomuld, Bjergningsdamperen "Øresund" bragte 329 baller den 15. maj og 10. juni 295 baller. Bomulden indsugede vand og udvidede sig hvilket medførte et tryk på skibets sider og dæk.

En strandingsauktion fandt sted 9. juni 1879 ved strandfoged Mikkelsens gård i Lyngby. Den 14. juni 1879 blev skibet sønderslået i stykker, masterne faldt m.m. og kun et stykke af agterskibet stod endnu. Der resterede da stadig ca. 1.500 baller bomuld som den efterfølgende tid drev i land. Den 30. juni 1879 fandt endnu en strandingsauktion sted:

F. Sehested: Baadestrand ved Lønstrup. Illustreret Tidende nr. 1258, 4. november 1883.

Det er en underlig Skæbnens Styrelse, at Jyllands Vesteregne ved det aabne Hav, hvor Stormen ikke tillader Plantevæksten at naa Tømmerets Højde, og som derfor kan kaldes træløse, alligevel ikke savner Træ eller Ved. Den samme Magt, der hindrer Træet at vokse paa Kystegnene, bringe idelig og altid Træ til Kysterne; intet Døgn gaar hen, uden at Havet opskyller større eller mindre Vragstykker paa Havstokken. Ved Kysterne findes alle Vegne Strandfogder, hvis Hverv det er at samle det Bjergede, og, naar det forgæves er efterlyst med Angivelse af Mærke, saa bliver de af og til af Øvrigheden indvarslet Strandingsavktioner, hvortil da efter Omstændighederne mødes fra en vid Omegn. 

Det er Skade, siger "Fredagen", at vore Malere ikke hyppig indfinder sig ved en saadan Lejlighed. De kunde der faa Stof til et broget Billed af Folkelivet. Den store amerikanske Tremasters Stranding paa Lyngby Strand i Børglum Herred havde saaledes Mandagen den !»de Juni samlet store Skarer til en saadan Strandingsavktion.

Det var kun faa Skridt fra Skrænten. Der stod Folk og saa ned mod Kysten, hvor Skibet endnu ligger med sine tre Master paa den vældige Krop. Udenfor laa to større Dampere, der saa nok saa smaa ud, stadigt i Færd med at bjerge Skibets kostbare Bomuldsladning. For at Dykkerne kunde komme til at hægte Pakkerne i Lasten, der nu staar under Vand, maatte man med Dynamit sprænge Mellemdækkene, hvorved ogsaa adskillige af Bomuldspakkerne slyngedes ud og bjergedes paa Kysten som Vraggods. De øvrige Pakker, der bringes over paa Damperen, kom ikke med paa Avktionen.

Strandfogdens Gaard er som en almindelig sammenbygget Bondegaard. Strandfoged Mikkelsen er tillige Sognefoged i Lyngby Sogn; han er rask og hurtig i sine Lader. I hans Gaard er der i denne Tid hørt en Mængde levende Sprog foruden det danske i flere Mundarter. Den amerikansle Kaptajn Barker, der har hørt mange Slags Sprog i alle fem Verdensdele, skal have ytret, at medens fan dog altid kunde opfange enkelte Udtryk andet Steds, saa var og blev det Danske ham ufatteligt; men, føjede han til, naar de Danske tale ivrigt  i Munden paa hinanden, "mon de da ogsaa selv forstaar hinanden!"

Fra den enligt liggende Gaard vajede paa Avktionsdagen Danebrog. Mellem Gaarden og Havskrænten er der et lidt skraanende Grønsvær, og der laa spredt de, som det hedder i Avktionssproget, "sælgende" Genstande. De optog en lille Fjerdingvej i Omkreds. Øverst laa Vragstumper, Brædder, Brudstykker af Rælingen, kortere og længere, saa meget som et halvt lille Vognlæs. Der var hele Rækker af saadanne.

Aktionarius bestiger Bunken. 1 Krone er buden; hele Mængden trænger sig sammen; der er flere om Budet. Listeførerne følger med; Slaget falder. De Lykkeliges Navne og Bopæl optegnes. Bunkerne gik først i 3 a 4 Kr., men hen paa Aftenen, da de halve Bajere fra et meget søgt og temmelig stort Telt havde oplivet Stemningen, steg Priserne saa højt, at tilstedeværende Købmænd tilbød nyt Tømmer for samme Pris.

Der kan af Skroget blive sagtens ti saadanne Auktioner til, hvad Træ og Ved angaar; men med Hensyn til de andre Varer bliver ingen som denne. Man kan danne sig en Forestilling om Skibets Størrelse, naar man hører, at der laa en hel Række Kahytsdøre, 4 i hver Bunke, smukke men smalle med gode Laase og Glashaandtag. De gik fra 10 Kr. og højere.

Men saa var der Sejlene; de dannede udfoldet lige som en vældig Blegplads.  Storsejlet, aldeles ny, var saa stort som en større Gaardsplads. Her dannede de Lysthavende en stor Firkant og bod fra alle Sider. Det var kyndige Folk, der fik disse Varer for god Pris. Et af de største Sejl solgtes for ca. £0 Kr.

Midt imellem Boderne vandrede Kapitajn Barker, hvis Hustru bor inde hos Strandfogden. Han ligner aldeles ikke en dansk Sømand. I sorte Klæder med hvid Krave og Armene over Kors lignede han mere en dansk Skolelærer. Han pegede af og til paa en Genstand for al vise, at den var god. Men det maa have været underlige Tanker, hvormed han var Vidne til dette sørgelige Skuespil.

(Sluttes.)

(Social-Demokraten 15. juli 1879).

(Sluttet.)

Vi forlader Træbunkerne, Skibsdørene i og Sejlene, og i Forbigaaende skal vi kun nævne, at der ogsaa var Bure til Fjerkræ, Tønder, Kurve, Jernskuffer, svære Tov baade af Hamp og af Jerntraad. Disse, der saa ud som Slanger, der bugtede sig hen gennem det tynde Græs, købtes af herboende Landmænd for at optrævles og bruges til Jerntraadshegn om deres Marker.

Op paa Dagen indfinder sig nye Lysthavende. Man ser Omegnens Proprietærer, Godsforvaltere og Forpagtere, der danner sig Østen for Gaarden en formelig Vognpark, hvor Bøndervogne og Herskabsvogne staar blandet mellem hverandre, og hvor Vendelboens stærke og store Heste fraspændt venter roligt paa Hjemfærden. Det bliver dog ikke derved. Selv fra Hiørring og Frederikshavn for ej at tale om Løkken og Lønstrup indfinder sig Gæster til Strandingsavktionen. Endogsaa Wienervogne vinder derud, uagtet de sandede Veje, hvor man ligesom kører i fugtigt puddersukker, som dog ikke smager Hestene videre godt.

At der kommer saa fine Avktionsgæster, har sin gode Grund; ti Auktionen omfatter ogsaa andre Genstande end dem, der ligger udbredt paa Klitmarken. Inde i Strandfogdens Gaard ligger der Tønder mærket P og B; det er amerikansk Kød og amerikansk Flæsk. Saa gaar man ind i Smaakamre. Der ser man hele Kasser mide af hermetisk henkogte Sager, Frugter, kondenseret Mælk, Extrakt af Kødsuppe, Tomater, Hummere osv. Der er Sække med grønne Ærter, Sække med vellugtende grøn Te, Sække med Kaffe, Sække med stakle Ærter, kort sagt en hel Mængde Fødevarer til at gøre Livet ret tiltalende paa en saadan flydende Ø, der vover sig ud paa Verdenshavet. Og der er Redskaber til indre Hygge om Bord: Stole og Sofaer med rødt Plyds, Spejle, Porcellansstel, ja endog en stor Musikkasse eller Spilledaase i stor Stil, og et - Skibsapotek. Tillige var der store Kompasser, hvoriblandt et, der laa i Sprit og aldeles roligt uden synlig Bevægelse pegede mod Nord. Desværre har disse vistnok ypperlige Redskaber ikke vist sig tilstrækkelige, da det gjaldt at finde Vej herop om Skagen; ti uagtet den, der stod paa Udkig, mærkede Uraad, styredes det svære Skib dog lige ind mod Land, hvad kun kan forklares derved, at den dygtige Kaptajn ikke har gjort Bestik med Hensyn til, at Strømmen kan have drevet Skibet flere Mil Sønder paa ud af dets Kurs rettet til at klare Skagen.

Men nu Genstanden for denne Fart: Bomuldsladningen, der var tiltænkt St. Petersborg, og som var i Stand til at bære alle en Rejses Omkostninger og endda skaffe Rhedere, store Handlere og Mellemhandlere rigt Udbytte! Man kommer uvilkaarlig til at tænke paa de Sorte, hvis billige Arbejdskraft bringer Bomuldshøsten til Veje. Man mærker, at man her staar overfor en af disse Omsætningsgenstande, hvis Kurs hver Dag telegraferes paa Verdensmarkedet, fordi det er Noget, Alle og Enhver bruger, stiver og skal bruge mere af lige til Ligskjorten. Man tænker paa Bomuldsspinderierne, hvor Maskiner og Arbejdere maa kappes om at gøre Produktet billigt; man kommer til at tænke paa den Mængde Manufakturbutiker, Udsalg med hvide Varer, alle Avertissementer i Bladene, der hidlokker Købere af Alenvarer, og saa Syerskernes Skare, der i Kamp med Symaskinerne giver disse Negeregnenes Urprodukt sin sidste Skikkelse.

Paa Salgspladsen laa der en Snes af disse kostbare Bomuldsbunker. De er af et Menneskes Længde og saa tykke som et fedt Svin. Ved hydraulisk Kraft er Bomulden presset i den Grad, at det Hele udgør en fast Masse. Omkring det Hele er draget et grovt Net, og hele den tunge Vægt holdes sammen af fire svære Jernbaand.

De henlagte Bunker havde lidt Noget ved Dynamitens Eksplosion, saa at de kridhvide Totter stak frem adskillige Steder; men til denne Vare var der ikke Købere ved denne Avktion, og disse Numere gik da ud. Hvor de nu en Gang vil lande, er jo uvist: men man kan tænke sig, hvordan en Mand kan blive rig alene ved at i kunne købe Partier af en saa kurant Vare til halv Pris. Han kan underbyde de Andre i Faget eller tjene den dobbelte Avance.

Og alligevel - hvor Mange er der ikke, der tjener ved denne Stranding. Dampskibsrhedere, Dykkere, Konsuler, Tolke, Mæglere, Auktionsholdere, Strandfogder, Bjergningsmandskab, Teltholdere, Brødsælgere, og saa den danske Statskasse, der tager Told af de fremmede Varer, dem af Træbunkerne, og som faar sin Del af Retssportlerne, der i sin Tid gjorde Retsbetjentembederne paa Vestkysten baade interessante og indbringende.

Med en god Kikkert kunde man fra det højtliggende Børglumklosier overskue hele dette i sit Slags mærkværdige Skuespil. En med Tingene Ukendt, som ikke vidste, hvad der var paa Færde, vilde undres over denne Sammenstimlen af Kørende og Gaaende paa denne øde Strand; ti skibet eller nu Vraget ses ikke mere, da den øverste Del af Vraget, der før ragede op over Skrænterne, nu er kappet og ligger paa Kysten til bedre Tider.

Veiret var mildt og sommerligt, saa at de Tilrejsende kunde søge sig en Plads i Græsset om vel fyldte Madkurve; ogsaa havde man købstadklædte Damer og Herrer som i Dyrehaven, kun manglede man Træerne.

Om Aftenen saas da Vogne med alle Slags Varer vende hjem hver med sin Fangst; Herregaardene bjergede de fleste Blikdaaser med henkogte Sager, men billige var de ikke.

Imidlertid kender man her ogsaa til, at der strander Skibe med sine Vine, Apelsiner og Sydfrugter. Saa faar Jyllands Kyster mev ut til daglig Dags alvorlige Udseende et livligt Præg; ti saa strømmer Alverden til Strandingsavktivnerne, og selv den nøjsomme Landboer og Fisker faar nu Forsmag paa Sydens Herligheder. Men man skal vogte sig i disse Egne. Det ene Øjeblik kan det være lunt og varmt som paa den mildeste Sommerdag med klar Himmel og lyseblaa Havflade; saa Øjeblikke efter kan en tæt, klam Havguse staa fra Søen ind over Land. Saa indhylles Alt i Taage, Aandedrættet tynges. Gigten kan indfinde sig i Ledemodene, og selv Sæden paa Marken kan paa en eneste Dag faa et uopretteligt Knæk.

Imidlertid er en Strandingsavklion under heldige Omstændigheder et Emne, der vel var værd at fæstne paa Lærredet. Dertil kræves imidlertid en rig Opfattelsesevne og en alsidig Fremstillingskunst; men det er en Side af vort Folkeliv, som det vil lønne sig at røre frem for Almenheden og et saadant Billede kunde blive lige saa populært som de Ernerske Amagerstykker og som Marstrands udødelige Billeder til Holbergs Komedier.

(Social-Demokraten 16. juli 1879).

Den 24. juli 1879 var der auktion over de ca. 1.400 bjergede baller bomuld. Købere kom fra England, Tyskland, Sverige og Norge. De blev solgt 5-20 baller ad gangen. Den 13. august og 4. november holdtes auktion over skibsvraget, ege- og fyrreplanker m.m. Den 23. april 1880 blev der afholdt auktion over inddrevet gods samt en del af vraget.

Bjergningsskibet Øresund var bygger på B&W 1865. I 1879 tilhørte det Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise. Det blev 1912 solgt til en russisk skibsreder og overtaget af den russiske marine i 1914 og ombygget til minestryger. Det forliste 1915 i isen i Gorlostrædet.

Den faste Bro over Limfjorden. (Efterskrift til Politivennen)

(Fra vor Meddeler.)

(Betydningen af Broanlæget. Koncurrencen af Tegninger. Overeenskomsten med Compagnie de Fives Lille. Anlægget og de med samme forbundne Vanskeligheder. De under Arbeidet indtrufne Ulykkestilfælde og Uheld. Udgifterne. Ingenieurerne.)

Aalborg, den 7de Juli.

Ved Anlæget af den jydske Hovedbane og dennes Forlængelse indtil Frederikshavn havde man bl. A. det Maal for Øie, herved at droge en stor Deel af den udenlandske Trafik fra Norge og Nordsverig ad denne Vei. I denne Hensigt etableredes ogsaa Dampskibsforbindelsen mellem Frederikshavn og Gøteborg. Naar denne hidtil ikke synes at have ført til det forventede Resultat, saa maa dette sikkert for en Deel søges deri, at der manglede en fast Forbindelse over Limfjorden, saa at der maatte finde en dobbelt Omladning Sted, i Nørresundby fra Tog til Dampskib og i Aalborg fra Dampskib til Tog.

Tanken om en fast Forbindelse over Limfjorden var imidlertid allerede optagen i Jernbaneplanen, og endelig Beslutning om dens Anlæg skete ved Lov af 16de April 1873, der blev modificeret ved Lov af 16de April 1874, idet man ved denne opgav Planen om, at Jernbanebroen tillige skulde indrettes til Kjørebro og saaledes danne et stadigt Supplement til den østligere i Farvandet liggende Pontonbro mellem Aalborg og Nørresundby. Saasnart Indenrigsministeriet havde faaet den fornødne Bemyndigelse, blev der udskrevet en Concurrence af Tegninger. Der indkom fra forskjellige Lande nogle og tredive Tegninger, og af disse tilkjendtes Prisen den, der skyldtes det i denne Deel af Ingenieurkunsten verdensberømte Firma, Compagnie de Fives Lille, der har sit Sæde i Paris, men sine store Værksteder i Lille og i Givors, en Stad ved Rhonen. Med samme Firma blev der derefter indledet Underhandlinger angaaende selve Anlæget, og disse førte til, at Indenrigsminister Fonnesbech afsluttede Contract med det om Arbeidet.

De forberedende Arbeider begyndte hen paa Aaret 1874, og Broen var færdig til at befares med Tog den 7de Januar 1879. Den oprindelige Bestemmelse var, at Anlæget skulde have været afsluttet Juli 1876. At dette ikke har ladet sig gjennemføre, skyldes først og fremmest de overordentlige Vanskeligheder, som selve Naturforholdene have lagt iveien, samt forskjellige under det fremadskridende Arbeide indtrufne Uheld. Fra Entreprenørernes Side har der ikke været sparet Tid og Møie for at fremme Arbeidet saa hurtigt som muligt, og det kan tillige tilføies, at de her have præsteret et Anlæg, som er ganske fortrinligt udført og hidtil er enestaacnde i sit Slags. Først om nogen Tid vil et lignende være fuldført i St. Louis i Nordamerika.

Blandt de særlige Natur-Forhold, som viste sig hindrende for Brobygningens hurtige Fremme, maa først og fremmest nævnes Bundens Formationer. De stedfundne Undersøgelser have nemlig godtgjort det høist mærkelige Phænomen, at man paa Nørresundby Siden allerede støder paa det faste kridtlag i en Dybde af 100 Fod, medens det derefter sænker sig efterhaanden indtil det paa Aalborgsiden, i en Afstand af 1000 Fod, dækket af Mudder, Sand etc., først findes i en Dybde af 500 Fod. Denne stærke Stigning maa særlig tages i Betragtning ved Bedømmelsen af de Vanskeligheder, som de franske Ingenieurer have havt at kjæmpe imod.

Efterat Arbeidspladser vare indrettede om Foraaret 1874, og Materialierne - af hvilke alt Jernarbeidet er blevet forfærdiget i Frankrig, ført hertil og sammenføiet her - ankomne, toge Funderingsarbeiderne deres Begyndelse. Broens hele Længde er tusinde Fod og dens Brede 15 Fod. Den hviler paa 5 fritstaaende Strømpiller og paa 2 Landpiller. Mellem Pillerne er der en Spændvidde af 200 Fod, og de tvende faste Dele af Broen forbindes med en Svingbro, som aabner tvende Løb, hvert paa 68 Fods Bredde. Rækværket paa begge Sider af Broen dannes af 20 Fod høie foroven forbundne Jerndragere. Den store Svingpille er circulair og har en Diameter af 28 Fod, medens de andre Piller ere 40 Fod lange og 16 Fod brede. Mod Vest, hvorfra Broens værste Fjende, Iisgangen, er at vente, have Strømpillerne skarpe Kanter til Brydning af Isen.

Det er Anlæget af disse Piller, hvortil Hovedinteressen ved Anlæget har knyttet sig, og som ogsaa har frembudt de store Vanskeligheder. Fremgangsmaaden ved dette Arbeide, den saakaldte Sænkemethode, har været følgende: Efterat man har opført Stilladserne bygges der et cylindrisk Jern- eller Arbeidskammer, som indvendig stives godt af med Jernbjælker, og som ophænges i 4 Jernkjæder. Muringen af Pillen finder nu Sted ovenpaa dette Jernkammer med brændte Steen og Cement, som udvendig beklædes med en Ring af tynde Jernplader. Efterhaanden som Arbeidet strider frem, sænkes Pillen, indtil man naaer Bunden. Saasnart dette Tidspunkt er indtraadt, bliver Jernkamret, som er forneden, jo fyldt af Vandet. Der bliver derpaa ved Dampmaskiner, som anbringes i Pramme, pumpet comprimeret Luft ned i Kamret og i det fra samme til Overfladen forende Stigrør, der er blevet samlet ved Muffer og Bolte. Ovenpaa dette Stigrør bliver der sat en Luftsluse eller Luftkammer, i hvilken Arbejderne, naar de skulle op eller ved, efterhaanden vænnes til den fortættede Luft, og som tilvejebringer Forbindelse med Stigrøret. Saasnart de herigjennem ere komne ned paa Bunden, begynde de at arbeide med Skovl og Spade. Den udgravede Masse føres ved Hjælp af en Elevator i Spande op til Luftkamret, hvor andre Arbeidere staae rede til at tømme Spanden ud i et mindre Luftkammer, der, saasnart det er fyldt, sættes i Forbindelse med Omverdenen og tømmes. Ved det nu afsluttede Arbeide, der er blevet fortsat ved Lys Dag og Nat, er der i Reglen blevet anvendt 4 Mand ad Gangen til Udgravningen og to Mand til at tømme det af Elevatoren løftede Fyld. Muurarbeidet fortsættes imidlertid foroven, eftersom Pillen sænkes, og dets Overflade holdes stadig i Høide med Stilladset. Pillen bliver snart for tung til at kunne bæres af Jernkjæderne, men holdes nu oppe af den komprimerede Luft. Hvilken Styrke denne herved udfolder, kan man faae et Begreb om ved at tænke sig, at en saadan Pille i Høide og Omfang omtrent har samme Dimensioner som Rundetaarn i Kjøbenhavn. Saasnart Pillen er ført ned til fast Bund, mures Jernkamret til med Cement, og paa samme Maade fyldes efterhaanden Stigrøret saaledes, at selve Jernrøret optages for at benyttes ved næste Pille, hvorpaa Overfladen af Pillen beklædes med Granit. Til yderligere Styrke omgives Pillerne med et høit Lag Steen.

Det er selvfølgelig et meget haardt Arbeide at færdes nede i Arbeidskamret under det stærke Lufttryk, der, da man har maattet føre Pillerne ned til en Dybde af 110 Fod under dagligt Vande, er steget til et Tryk af 4½ Atmosphærer. Noget der hidtil aldrig har været naaet, idet den største Dybde, hvortil et lignende Arbeide tidligere har været ført, har varet 90 Fod, som giver 4 Atmosphærers Tryk. Arbeiderne have i det Høieste kunnet holde ud i 3-4 Timer ud Gangen og have derefter havt en Frihed af 9 Timer. Paa denne Maade fortsættes som anført Dag og Nat. De Folk, der anvendtes hertil, vare alle fra Syden, og man har ofte været nødt til at stemme Fordringerne temmelig lavt ned i flere Henseender for blot at faae Arbeidere til det risicable Værk. Tolv-fjorten af dem have ved Udførelsen af deres Gjerning paadraget sig saadan Svækkelse, at det har medført Døden, og dog er der paa ethvert Punkt daglig blevet vaaget over, at man gik rolig og besindig frem, navnlig ved Opstigningen efter endt Arbeide, der er særlig farlig, eftersom det her gjælder om efterhaanden at blive af med den comprimerede Luft, inden man træder ud i den almindelige Atmosphære, en Proces, der i Reglen tager omtrent en Time. Et større Ulykkestilfælde indtraf i October 1876, da paa en ikke tilskrækkelig opklaret Maade en Uovereensstemmelse mellem Lufttrykket i Arbeidskamret og i Stigrøret fremkaldte en Explosion, hvorved dette slyngedes tilveirs og tre Mennesker dræbtes. Alt eftersom Pillerne bleve gjorte færdige, blev Overdelen rullet hen over dem. Selve Brodækket er Brædebelægning, indrettet til i Nødstilfælde, naar Pontonbroen skulde komme af Lave, at kunne benyttes for Vogne. Foruden de af Naturforholdene voldede Vanskeligheder have Entrepreneurerne ogsaa havt flere Uheld at kjæmpe imod. Da man var færdig med Landpillen ved Aalborgsiden, begyndte denne at hælde stærkt mod Nord, og for at rette herpaa maatte man grave et Stykke, omtrent 100 Fod, bort af Dæmningen indenfor og forlænge selve Broen med et tilsvarende Stykke, hvilket bidrog endeel til at fordyre Antaget. Et meget alvorligt Uheld indtraf i Efteraaret 1876 med Pillen Nr. 2 (første Strømpille fra Sundbysiden), idet den, da den var ført ned til en Dybde af 65 god, pludselig væltede og lagde sig i samme Retning, som Broen skulde have. Der fandt mange Overvejelser Sted om. hvorledes Skaden skulde udbedres, og der var en Tidlang Tale om al opføre tvende nye Piller, een paa hver Side af den omstyrtede. Men det endelige Resultat blev, at man besluttede at føre en ny Pille ned gjennem den anden, et Gjennembrydningsarbeide, om hvis Omfang man kan danne sig et Begreb ved at høre, at Arbeidet med Hammer og Meisel blev fortsat uafbrudt Nat og Dag i 10 Maaneder, stadigt med nye Hold, inden man kom igjennem den styrtede Pilles Jern og Steen. Bekostningen herved, som altsaa laa heelt udenfor den oprindelige Beregning, var 500 Kr. om Dagen.

Hvor mange Vanskelighederne end vare, saa ere de dog ved menneskelig Kløgt og Energi blevne overvundne, og i Slutningen af forrige Aar kunde man begynde at prøve Broens Styrke ved stærkt belastede Locomotiver, en Prøve, som den bestod til Tilfredshed uden at give sig mere end faa Linier. Den 7de Januar 1879 gik det første ordinaire Tog over Broen, og idag, Syvmaanedsdagen derefter, have Entrepreneurerne ifølge Contract afleveret den til Statsbanerne, under hvis Control den altsaa nu herefter vil komme til at staae.

Det skal endnu som Supplement til Broens Historie tilføjes, at Anlæget i det Hele har kostet omtrent 3 Millioner Kroner, og at Arbeidet paa Compagnie de Fires Lilles Vegne har været ledet først af Ingenieur Pinguet og efter dennes Død af Ingenieur Audbert. For den danske Regjering har Overingenieur Justitsraad Tegner ført Overtilsynet og Afdelingsingenieur ved de danske Statsbaner Simoni det specielle Tilsyn.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. juli 1879).

Den faste Bro over Limfjorden paa Indvielsesdagen den 8de Juli 1879. Illustreret Tidende nr. 1033, 13. juli 1879. Over Limfjorden var der desuden en pontonbro fra 1865. Jernbanebroen var på daværende tidspunkt Danmarks største ingeniørarbejde. Den var en svingbro. Den blev afløst 1938 af den bro som var blevet brugt til Sjællandske Midtbane i Frederikssund indtil denne blev nedlagt 1936. I 2003 blev etableret en jernbanebro. Den nuværende vejbro er fra 1933. Den blev udvidet 1960. Oprindelig henviste navnet Limfjordsbroen til jernbanebroen, men nu mere til vejbroen.

Lejren ved Hald og 30-Aaret for Slaget ved Fredericia. (Efterskrift til Politivennen)

Festen for Slaget ved Fredericia.

- - -

I Leiren ved Hald fandt den sædvanlige Fest Sted om Aftenen for Leirens Officerer m. Fl. efter Indbydelse af Divisionsgeneralen. Ved Bordet udbragte Hs. Excellence General Nielsen et Leve for Hs. Maj. Kongen og senere et Leve for Hs. kgl. H. Kronprindsen, idet Hs. Excell. følte sig forvisset om at have fuld Tilslutning hos Kammeraterne, naar han sendte Hs. Maj. og Hs. kgl. H. en telegraphisk Hilsen fra Leiren. De udbragte Skaaler hilstes med kraftige Hurraraab og Fanfarer. Oberst Falkenberg talte derefter for Danmark og senere for "Jens" med Haab om, at der altid maa findes stærke Arme til at værne om gamle Danmark. Oberst Magius udbragte et Mindebæger for de Faldne, særlig for dem, der fandt Heltedøden ved Fredericia i den mindeværdige Kamp for tredive Aar siden. Festpladsen var smukt decoreret med Flag og Guirlander og senere paa Aftenen oplyst med couleurte Lamper. Mandskabet blev i Dagens Anledning tracteret med Punsch; henad Retraitetid aflagde Hs. Cxcell. et Besøg rundt om i Teltrækkerne og hilste paa Mandskabet, der overalt modtog Divisionsgeneralen med Hurraraab. En stor Deel Besøgende havde indfundet sig i Leiren trods det mindre gode Veir, men kort efterat Vagtskuddet Kl. 19 var faldet, hvilede atter Stilhed over Teltbyen med dens ti Tusinde Mand.

Lejren ved Hald, den 6te Juli 1879. (Viborg Stifttid.) Det usædvanlig stække og vedholdende Regnveir, der har hersket de sidste Dage, har ingenlunde bidraget til at gjøre Livet i Leiren behageligt. Lærredsteltene have ikke kunnet modstaae de heftige Regnskyl, hvorfor Sengereqvisiterne ere blevne gjennemblødte, og Officerer og Mandskab ere komne drivvaade hjem fra Øvelserne, hvilket navnlig for det sidstes Vedkommende har medført Ulemper, da den menige Mand og Undercorporalerne kun have eet Sæt blaat Tøi med i Leiren. Jorden har, mættet som den er med Vand, ikke kunnet trække den store Mængde Fugtighed til sig, saa at Vandet har flydt i Strømme i Leirgaderne. Saa stærkt Regnveir maa nødvendigviis ogsaa virke hæmmende paa Øvelserne, og Forsøgene med Terrainskydningcn, som skulde have begyndt i Torsdags, har det været uundgaaeligt at opsætte til denne Uge. I Aften skal der, som Tilfældet har været de foregaaende Leirsamlinger, afholdes en Fest i Anledning af Trediveaarsdagen for Slaget ved Fredericia. Alle de tjenstfrie Officerer og alle de Embedsmænd i Leiren, som ere ligestillede med Officerer, skulle give Møde foran Divisionsgeneralens Telt, hvor Pladsen i Dagens Anledning er festlig smykket med Grønt, Flag og Vimpler. Paa Grund af Regnvejret, der muligviis heller ikke vil skaane de faa Timer, der gaae med til Festen, har man belavet sig paa spise under Tag, idet man har flyttet Messetelterne hen paa Festpladsen. Divisionsgeneralen har denne Gang indbudt endeel Civile fra Viborg til at tage Deel i Festen, ligesom ogsaa Officererne af de i Viborg garnisonerende Afdelinger er tilsagte. Underofficererne og Mandskab bliver som sædvanlig paa saadanne Festdage forsynede med de fornødne Bestanddele til at brygge en kraftig Punsch. Det er en Selvfølge, at den stadige Regn ikke kan have nogen heldig Indflydelse paa Soldatens Stemning; han er ikke munter og oplagt til Lystighed, naar han fra Morgen til Aften er drivvaad, ja end ikke kan holde sig fri for at blive tilregnet om Natten, men naar Solen atter skinner, og der indtræder klart og tørt Veir, bliver Humøret godt igjen. Har denne vedholdende Væde blot ingen skadelige Indflydelse havt paa Sundhedstilstanden, er der ingen Fare ved den hele Situation. Den store Øvelse, hvormed Samlingen i denne Sommer skal sluttes, skal efter al Rimelighed gaae fra Leiren ned ad Silkeborg og videre mod Syd ad Horsens til, hvilket fremgaaer af, at der blandt Andet skal leveres Naturalforpleiningsgjenstande paa Magasiner, som oprettes i Silkeborg.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. juli 1879).

G. Christensen: Gudstjenesten i Leiren ved Hald den 19de Juli 1874. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Dobbeltmordet i Klejtrup (2): Paagribelserne. (Efterskrift til Politivennen)

- Vi have i Middags modtaget følgende Private telegram: Den for Dobbeltmordet i Kleinstrup mistænkte Person, en vagabonderende Arbeidskarl der fra Egnen, er igaar Aftes blevet anholdt af Politiet i et Beværtningslokale i Randers. Der er stærke Indicier tilstede imod ham, men han har dog ikke villet tilstaa Noget. Han føres idag til Jurisdiktionen i Hobro. Det synes utvivlsomt, at man i ham har faaet fat i Gjerningsmanden.

(Nationaltidende 4. juli 1879)

Mordene i Kleitrup. Den for Mordene i Kleitrup pr. Hobro mistænkte og arresterede Person, er, ifølge "V. A.", en Karl ved Navn Rasmus Pedersen, født i Mørke 1841. Denne Person er oftere straffet, sidst med Forbedringshusarbejde. Morderen har tilvendt sig en temmelig stor Tegnebog af mørkt Læder, hvori en af en Mand i Hvornum til P. Pedersen den 29de Juni udstedt Panteobligation og en Sparekassebog, lydende paa Niels Jensen i Kleitrup, samt 326 Kr. i større og mindre Sedler og noget Sølv, det sidste i en Lærredspung.

(Social-Demokraten 6. juli 1879).

Mordet i Kleitrup. En for Mordene i Kleitrup mistænkt Person ved Navn Rasmus Pedersen eller Mørke, der var efterlyst, og som oftere har varet straffet, senest med Forbedringshusarbeide ifjor, er, som omtalt, i Torsdags anholdt i Randers tilligemed en Smedesvend, med hvem hen i de sidste Dage havde besøgt forskjellige Beværtningsteder. Den formentlige Morder, imod hvem der skal være stærke Indicier, er ifølge "Hobro Av." den 4. dS. om Eftermiddagen lænket paa Haand og Fod i Forening med Smedesvenden og et Par Ægtefolk fra Hvornum, hos hvem den Mistænkte har havt Tilhold, og som ere Eiere af Tøirekøllen, transporterede til Hobro under stærk Bevogtning og indsatte i Arresten. Den 5. ds., forinden de Myrdede bleve jordfæstede, blev Rasmus Mørke ført til Gerningsstedet for at bringes Ansigt til Ansigt med de ulykkelige Ofre.

(Nationaltidende 7. juli 1879).

Rasmus Pedersen "Mørke" (efter landsbyen Mørke tæt på hans fødested) blev født 27. september 1841. Forældre var husmand Peder Jensen Kok og Karen. Faderen var ved fødslen indsat til straf for tyveri i slaveriet i København. Rasmus blev daglejer på forskellige gårde i området mellem Randers og Hobro, bl.a. arbejdede han i en periode på Gundestrupgaard ved Fårup. Senere blev han jernbanearbejder "banebørste". Han var da flere gange blevet straffet bl.a. for vold. Før mordet var Rasmus Pedersen Mørke arbejdsløs, og uden ingen penge overnattede han på forskellige gårde.

Rasmus havde før overnattet hos Peder Pedersen, senest 26.-27. juni 1879. I dagene forud for mordet havde han overnattet hos en husmand i Hvornum, ligesom dagen efter hos en anden husmand, før han besluttede at ville låne penge hos Peder Pedersen. Det var herfra han tog det senere mordvåben tøjrekøllen med sig. Rygter ville vide at høkeren der drev smugkro, narrede penge fra folk ved at snyde i kortspil. Rasmus opholdt sig hele søndagen den 29. juni i Peder Pedersens pakhus hvor han drak sig stærkt beruset. Herefter begik han mordet ved at slå dem gentagne gange i hovedet med tøjrekøllen og efterfølgende lagde strikkene om halsen på dem. 

Hobroegnen, den 13de Juli. Siden Mordet i Kleitrup er stor Ængstelse tilstede overalt her paa Egnen. Ingen anseer sig sikker paa Liv og Eiendom, og enhver omstreifende Vagabond lukker man Døren for; ja, enhver Huusmoder laaser sin Dør, naar Folkene er i Marken, af Frygt for de mange Haandværkssvende, der løbe og tigge ved Døren. Gid de maa lykkes at faae fat i de rette Gjerningsmænd til det uhyggelige Mord!

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 14. juli 1879).

Alle og Enhver, der maatte have Noget at fordre i Boet efter afdøde Detaillist Peder Pedersen af Kleitrup, indkaldes herved med 3 Maaneders Varsel til for Undertegnede, der som executor testamenti behandler Afdødes Bo, at anmelde og bevisliggjøre deres Krav.

Hobro, den 8de Juli 1869.

Jac. Schibbye

Sagfører.

(Viborg Stifts-Tidende 15. juli 1879).

Efterlysning.

Arrestanten Rasmus Pedersen af Mørke, som sigtes for det Natten mellem den 29de og 30te Juni i Klestrup begaaede Dobbeltmord, var indtruffen i Randers om Morgenen den 30te Juni ved Morgentogets Ankomst nordfra Kl. 8 3/4, men var da iført Klæder, som han har bemægtiget sig paa Gjerningsstedet, og har formodenlig paa Vejen til Randers skilt sig af med de Klæder, han forinden havde baaret.

Disse Klæder bestaa af:

en gammel kort Frakke eller Jakke af tavlet Sommertøj, oprindelig brun og graa, men meget falmet;
en gammel sortstribet Vest med en Rad Knapper, som gik sammen helt op i Halsen;
et Par gamle mørkeblaa, lappede Vadmels Buxer;
en gammel Kasket med Tøjskygge, oprindelig blaa, men meget falmet, af et rødligt Skær og med rødt uldent Foer.

Arrestanten har derhos formodentlig været Besiddelse af og bortkastet: en stor gammel brun Læder-Tegnebog, en Sparekassebog, lydende paa Niels Jensen, en af Niels Christian Christoffersen i Hvornum til P. Pedersen i Klestrup udstedt Panteobligation, og en temmelig stor Gaarddørsnøgle. Rimeligvis har han ogsaa bortkastet sin Skjorte.

Hvilken Vej Arrestanten har begivet sig fra Kleitrup til Randers har hidtil endnu ikke kunnet oplyses; han kan vare gaaet direkte til Randers eller have begivet sig til Faarup, Onsild eller Hobro Stationer og derfra med Jernbanen; men da Tilvejebringelsen af de ovennævnte Gjenstande er af stor Vigtighed for Undersøgelsen, opfordres Beboerne i de forskjellige Sogne, gjennem hvilke han kan være passeret, til omhyggeligt at eftersøge disse Sager, for hvis Tilvejebringelse der vil blive betalt Finderen en Dusør fra 25 til 50 Kr. efter Omstændighederne. Finderen maa sikre sig Bevis for, hvor og naar Fundet er sket.

By- og Herredskontoret i Hobro,

den 19de Juli 1879.

H. Christensen.

(Viborg Stifts-Tidende 22. juli 1879).

Resterende Renter til Detaillist i Kleitrup Peder Pedersens Dødsbo maa berigtiges inden denne Maaneds Udgang. Inden samme Tid maa Regningsgjæld til Boet betales eller Aftale om Betalingstiden træffes.

Hobro d. 16. Juli 1879.

Jac. Schibbye.

(Viborg Stifts-Tidende 23. juli 1879).

Mordet i Kleitrup. Til Ritzaus Bureau telegraferes Lørdag Formiddag: "Hobro Avis" af 9. ds. meddeler: En Person ved Navn Niels Andersen af Hørby, hvem den Herværende Politimester, Justitsraad Christensen i nogen Tid har havt mistænkt for Delagtighed i Dobbeltmordet i Klestrup og derfor under 25. f. M. har efterlyst, er, efter hvad vi fra paalidelig Kilde have erfaret, i Mandags anholdt paa Store Restrup, hvor han havde taget Tjeneste, og transporteret hertil. Han har i Torsdags afgivet fuldstændig Tilstaaelse om sammen med Rasmus Pedersen af Mørke og efter forudgaaet Aftale at have forøvet Udaaden, men de nærmere Omstændigheder se vi os idag ikke i Stand til at oplyse.

(Nationaltidende 9. august 1879).

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 9. august 1879 angiver fuldmægtig Mørck i Hobro (i politimester Christensens fravær) som ham der pågreb Niels Andersen.

Mordet i Kleitrup. Fra Hobro skrives til Jyllp. Det er lykkedes den under Politimesteren, Justitsraad Christensens Fraværelse konstituerede Politimester, Fuldmægtig Mørck at faa en for nogle Dage siden arresteret Person ved Navn Niels Andersen til at bekjende, at han og den tidligere arresterede Rasmus Mørke i Forening have myrdet Detaillist P. Petersen i Kleitrup og dennes Tjenestekarl. Mordet skal efter denne Tilstaaelse være begaaet paa følgende Maade: Begge Arrestanterne havde faaet Nattely hos Petersen og laa i den samme Stue, hvor denne og Karlen sov. De lagde Striker over de Sovendes Hals for at holde dem nede i Sengen, og Niels Andersen holdt med Strikkerne deres Hoveder nede, medens Rasmus Mørke med en Tøirekølle slog dem ihjel. Mod Rasmus Mørke, der endnu ikke er gaaet til Bekjendelse, haves der ved denne Tilstaaelse i Forbindelse med det øvrige Oplyste nu saa mange Beviser, at der næppe levnes Tvivl om, at han er Gjerningsmanden, og det vil forhaabenlig nok lykkes den dygtige og energiske konstituerede Politimester at bringe fuldt Lys i Sagen.

(Nationaltidende 11. august 1879).

Injuriesag i Taarbæk. (Efterskrift til Politivennen)

Injuriesag. Barbeer S. fra Taarbek paastod under en ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Politiret anlagt Sag en Malermester sammesteds anseet efter Straffeloven for i Taarbæk Kro at have grebet ham i Armen og rusket ham samt udskjeldt ham for en "tydsk Abekat". "tydsk Spion fra 1864" og "at have fortjent at kniples ud af Taarbæk", hvornæst han paastod disse Skjældsord og Sigtelser mortificerede. Indklagede indrømmede at have ved den omhandlede Leilighed udskjældt Klageren for en "tydsk Abekat, der fortjente at kniples ud af Taarbæk", fordi han vedblivende talte om, at et Brev, han havde i Haanden fra Lyngby Sogneraad, af hvilket Indklagede er Medlem, var "lutter Løgn". Det skjønnedes ikke rettere, end at der dog ikke havde været tilstrækkelig Hjemmel for Indklagede til at udtrykke sig som anført om Klageren, thi om ogsaa Brevets Indhold var Sandhed, var den fremsatte Forhaanelse mod Klageren dog uberettiget. Ved de afgivne Vidneforklaringer var det godtgjort, at da de Tilstedeværende i Taarbæk Kro kom til at tale om Krigen i 1864, lod Klageren, Barbeer S. i Taarbæk, falde en Yttring om, at han i 1864 var dansk Soldat og dog corresponderede med Tydskerne, for det betalte sig, hvorefter da Indklagede sagde, at saa havde han jo været tydsk Spion. Klageren gjorde imidlertid gjældende, at hans Mening havde været den, at han, om hvem det maa ansees for at være in confesso, at han er tydskfødt og har tydsk Famille, samtidig med at han i Aaret 1864 var Soldat i den danske Hær, corresponderede med sin Familie i Tydskland, der da understøttede ham med Penge, da han, medens han var i Krigen, ikke alene kunde ernære sig og sin Familie. Naar imidlertid hensaaes til, at der ikke ved den oftnævnte Leilighed af Klageren blev yttret Nogetsomhelst til Forstaaelsen af de Udtryk, "at han havde været dansk Soldat og samtidig korresponderet med Tydskerne, for det betalte sig," saa skjønnedes det ikke rettere, end at Klageren ikke med Grund kunde giøre noget Ansvar gjældende mod Indklagede for in continenti at have brugt den paagiældende Yttring. Som Følge heraf vilde der for denne Yttring af Indklagede ikke kunne paalægges ham noget Strafansvar, hvorimod den paagjældende Sigtelse, da Indklagede ikke iøvrigt havde oplyst Noget om dens objective Berettigelse, vilde være at mortificere, hvilket ogsaa vilde være Tilfældet med Udtrykket "tydsk Abekat, der fortjente osv.", hvorhos Indklagede vilde have at betale en Statskassen tilfaldende Bøde af 20 Kr. eller eventuelt simpelt Fængsel i 5 Dage.

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. juli 1879).

Carl Emil Baagøe (1829-1902): Skizze fra Taarbæk under Stormfloden den 27de Decbr 1862. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.