Retssag om Adgangen til et Gravsted. (Efterskrift til Politivennen)

Landsover- samt Hof- og Stadsretten afsagde den 5te ds. Dom i en af Sine Aagaard anlagt Sag mod Kirkeinspektionen for Helliggejstes Kirke, her i Byen ved sammes Formand, Dr. theol. E. W. Kolthoff. Citantinden paastod bemeldte Kirkeinspektion tilpligtet under en passende Bøde at forskaffe fri og uhindret Adgong til Gravstedet paa Helliggejstes ny Asststenskirkegaard paa Linien Litr. l. Nr. 49 enten ved atter at udlægge den tidligere til samme hørende, men i foraaret 1878 nedlagte Sti eller paa anden Maade, og at anbringe det om fornævnte Gravsted i sin Tid satte, ligeledes i Foraaret 1878 flyttede Gitterværk i sin oprindelige Stilling, hvorhos hun paastod sig tilkjendt Sagens Omkostninger. Indstævnte, hvem der var meddelt fri Proces, paastod sig frifunden samt Citantinden tilpligtet at betale Sagens Omkostninger.

Det fremgik af Sagen, at Citantinden er rette Besidder af fornævnte Gravsted, og at den Adgang, som tidligere faktisk havdes til dette Gravsted, og som hun vil have ansat for en i sin Tid udlagt Sti eller Stikvej imellem Gravstederne Nr. 56 og 57, i 1878 er bleven spærret derved, at Ejeren af Gravstedet Nr. 56, ved at anbringe et Jerngitter om samme, har indtaget bemeldte Sti eller Sidevej som hørende til Gravstedet, medens der iøvrigt ikke haves nogen retmæssig Adgang til Citantindens Gravsted, der paa alle Sider er omgivet af andre, i privat Besiddelse værende Gravsteder. Der kunde nu ikke efter Rettens Mening gives hende Medhold i, at hendes Skjøde kun skulde være en Fornyelse af det ældre Skjøde paa Familiegravstedet, og hun kunde følgelig ikke udlede nogen Ret for sig af Forholdene, som de den Gang vare, og ligesaalidt har hun mod de Indstævntes Benægtelse kunnet godtgjøre, at Grænserne for Gravstedet Nr 56, der efter de Indstævntes Paastand altid har stødt umiddelbart op til Gravstedet Nr. 57, ere blevne forrykkede, da Jerngitteret anbragtes om samme. Men paa den anden Side er det -fortsætter Retten - ikke oplyst, at der ved Udstedelsen af Citantindens Begravelsesbrev, for hvilket den fulde taxtmæssige Betaling maa antages at være erlagt, er meddelt Vedkommende underretning om, at der ikke havdes nogen retmæssig Adgang til Gravstedet, ligesaa lidt som de faktiske Forhold kunne antages ligefrem at have udvist dette. Og da nu en tilsikret Adgang til de ved Koøb erhvervede Gravsteder, saaledes som Forholdene ere her i Landet, og som de ogsaa forudsættes at være i de vedkommende Kirkegaardsreglementer, jfr. f. Ex. Reglement for Assistens-Kirlegaard af 15de Februar 1805 § 10 og Pt. 27de Oktober 1870 § 11, maa anses som et saadant selvfølgeligt Tilbehør til Gravstederne, at den ikke kan kræve særlig Vedtagelse, men ubetinget maa kunne fordres, medmindre det modsatte udtrykkelig vedtages, eller det i alt Fald efter de ved Erhværvelsen forhaanden værende faktiske Forhold maatte være Erhværveren indlysende, at saadan Adgang ikte kunde haves, findes de Indstævnte - hvis ubeviste Anbringende, at det ikke vil være dem muligt at skaffe Adgang til Gravstedet, før et af de omliggende Gravsteder hjemfalder til Kirken, medens de dog i Dødstilfælde ville skaffe Liget nedsat i Gravstedet, ikke kan tages for Fyldest - at maatte skaffe fri og uhindret Adgang til Gravstedet. Derimod kan der ikke paahvile de Indstævnte nogen Forpligtelse til at anbringe det om Gravstedet i sin Tid satte, ligeledes i Foraaret 1878 flyttede Gitterværk, i sin oprindelige Skikkelse, da det ikke blot maa antages, at Gitterværket i sin Tid er anbragt uden Anmeldelse til Kirkeinspektionen og uden Erlæggelse af den anordningsmæssige Betaling, men det ej heller mod de Indstævntes Benægtelse er godtgjort, at Forandringen ved Gitteret er sket efter Kirkeinspektionens Ordre eller med dens Tilladelse.

I Henhold til det Anførte aflagdes følgende Dom De Indstævnte, Kirkeinspektionen for Helliggejstes Kirke her i Staden ved sammes Formand, Dr. theol., Sognepræst E. W. Kolthoff, bør inden 3 Maaneder fra denne Doms lovlige Forkyndelse under en Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse tilfaldende daglig Mulkt af 5 Kr. for hver Dag, de maatte sidde Dommen overhørig, forskaffe Citantinden Sine Aagaard fri og uhindret Adgang til Gravstedet paa Helliggejstes nye Assistensgaard paa Linien Litr. J Nr. 49. For øvrigt bør de Indstævnte for Citantindens Tiltale i denne Sag fri at være Sagens Omkostninger ophævedes.

(Morgenbladet (København) 10. april 1880)

Landsover- samt Hof- og Stadsretdomme. 

Sagen Nr. 840/1878

Sine Aagaard (Overretsprok. Kaas)

contra

Kirkeinspektionen for Helliggejstes Kirke her i Staden ved sammes Formand Dr. theol., Sognepræst E. W. Kolthoff (Overretssagf. Dyrlund).

En tilsikret Adgang til de ved Kjøb erhvervede Gravsteder maa anses som et selvfølgeligt Accessorium til disse og kan i Reglen fordres uden særlig Vedtagelse derom. Som Følge deraf en Kirkeinspektion tilpligtet at forskaffe fri og uhindret Adgang til et saadant Gravsted.

(Afsagt den 5 April 1880).

Under nærværende Sag paastaar Citantinden, Sine Aagaard, Indstævnte, Kirkeinspektionen for Helliggejstes Kirke her i Staden ved sammes Formand, Dr. theol., Sognepræst E. W. Kolthoff, tilpligtet under en passende Bøde at forskaffe fri og uhindret Adgang til Gravstedet paa Helliggejstes ny Assistens-Kirkegaard paa Linien Litr. J Nr. 49 enten ved atter at udlægge den tidligere til samme hørende, men i Foraaret 1878 nedlagte Sti ellər paa anden Maade, og at anbringe det om formeldte Gravsted i sin Tid satte, ligeledes. i Foraaret 1878 flyttede Gitterværk i sin oprindelige Stilling, hvorhos hun paastaar sig tilkjendt Sagens Omkostninger skadesløst eller med et passende Beløb hos Indstævnte, medens Indstævnte, hvem der er meddelt fri Proces, har paastaaet sig frifunden samt Citantinden tilpligtet at betale Sagens Omkostninger skadesløst eller efter Reglerne for beneficerede Sager, derunder Salær til den for Indstævnte mødte Sagfører, hvilket denne i alt Fald har paastaaet sig tillagt af det Offentlige.

Det fremgaar af Sagen, at Citantinden som nærmeste Arving efter afdøde Hof-Handskemagermester Hans Holm er rette Besidder af et under 3 April 1854 udstedt Begravelsebrev paa det ovennævnte, paa Helliggejstes ny Assistens-Kirkegaard paa Linien Litr. J Nr. 49 værende Gravsted, og at den Adgang, som tidligere faktisk havdes til dette Gravsted, og som Citantinden vil have anset for en i sin Tid udlagt Sti eller Stikvej imellem Gravstederne Nr. 56 og 57, i 1878 er bleven spærret derved, at Ejeren af Gravstedet Nr. 56 ved at anbringe et Jerngitter om samme har indtaget bemeldte Sti eller Stikvej som hørende til Gravstedet, medens der iøvrigt ikke haves nogen retmæssig Adgang til Citantindens Gravsted, der paa alle Sider er omgivet af andre, i privat Besiddelse værende Gravsteder.

Der kan nu ikke gives Citantinden Medhold i, at hendes Skjøde kun skulde være en Fornyelse af det ældre Skjøde paa Familiegravstedet, der alt var taget i Brug den 22 Marts 1817, dels omtrent samtidig med, dels før de omliggende Gravsteder, og hun kan følgelig ikke udlede nogen Ret for sig af Forholdene, som de den Gang vare, og lige saa lidt har hun mod de Indstævntes Benægtelse kunnet godtgjøre, at Grænserne for Gravstedet Nr. 56, der efter de Indstævntes Paastand altid har stødt umiddelbart op til Gravstedet Nr. 57, ere blevne forrykkede, da Jerngitteret anbragtes om samme.

Men paa den anden Side er det ikke oplyst, at der ved Udstedelsen af Citantindens Begravelsebrev, for hvilket den fulde taxtmæssige Betaling maa antages at være erlagt, er meddelt Vedkommende Underretning om, at der ikke havdes nogen retmæssig Adgang til Gravstedet, lige saa lidt som de, faktiske Forhold kunne antages ligefrem at have udvist dette. Og da nu en tilsikret Adgang til de ved Kjøb erhvervede Gravsteder, saaledes som Forholdene ere her i Landet, og. som de ogsaa forudsættes at være i de vedkommende Kirkegaardsreglementer, cfr. f. Ex. Reglement for Assistens Kirkegaard af 15 Februar 1805 § 10 og Pl. 27 Oktober 1870 § 11, maa anses som et saadant selvfølgeligt Accessorium til Gravstederne, at den ikke kan kræve særlig Vedtagelse, men ubetinget maa kunne fordres, medmindre det Modsatte udtrykkelig vedtages, eller det i alt Fald efter de ved Erhvervelsen forhaandenværende faktiske Forhold maatte være Erhververen indlysende, at saadan Adgang ikke kunde haves, findes de Indstævnte, hvis ubeviste Anbringende, at det ikke vil være dem muligt at skaffe Adgang til Gravstedet, før et af de omliggende Gravsteder hjemfalder til Kirken, medens de dog i Dødstilfælde ville skaffe Liget nedsat i Gravstedet, ikke kan tages for Fyldest, at maatte tilpligtes inden en Frist, der skjønnes passende at kunne ansættes til 3 Maaneder fra Dommens Forkyndelse, at skaffe Citantinden fri og uhindret Adgang til Gravstedet under en Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse tilfaldende daglig Mulkt, der bestemmes til 5 Kr.

Derimod kan der ikke paahvile de Indstævnte nogen Forpligtelse til at anbringe det om det ommeldte Gravsted i sin Tid satte, ligeledes i Foraaret 1878 flyttede Gitterværk i sin oprindelige Skikkelse, da det ikke blot maa antages, at Gitterværket i sin Tid er anbragt uden Anmeldelse til Kirkeinspektionen og uden Erlæggelse af den anordningsmæssige Betaling, men det ej heller mod de Indstævntes Benægtelse er godtgjort, at Forandringen ved Gitteret er sket efter Kirkeinspektionens Ordre eller med dens Tilladelse. De Indstævnte ville altsaa for saa vidt være at frifinde for Citantindens Tiltale.

Sagens Omkostninger ville efter Omstændighederne være at ophæve, og vil der derhos ikke kunne tillægges den for de Indstævnte mødte Sagfører, der ikke er beskikket af det Offentlige, noget Salær.

Stempelovertrædelse foreligger ikke.

Thi kjendes for Ret:

De Indstævnte, Kirkeinspektionen for Helliggejstes Kirke her i Staden ved sammes Formand, Dr. theol. Sognepræst E. W. Kolthoff, bør inden 3 Maaneder fra denne Doms lovlige Forkyndelse under en Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse tilfaldende daglig Mulkt af 5 Kr. for hver Dag, de maatte sidde Dommen overherig, forskaffe Citantinden Sine Aagaard fri og uhindret Adgang til Gravstedet paa Helliggejstes ny Assistens-Kirkegaard paa Linien Litr. J Nr. 49. Løvrigt bør de Indstævnte for Citantindens Tiltale i denne Sag fri at være. Sagens Omkostninger ophæves.

At efterkommes under Adfærd efter Loven.

(Ugeskrift for Retsvæsen 1880).

Ane Johanne Olesen. (Efterskrift til Politivennen)

Bedrageri og Tyveri. Ane Johanne Olesen, der er født i Aaret 1846 og som, efter at have ernæret sig som Tjenestepige i sit Fødesogn fra sin Konfirmation, for 4 Aar siden kom her til Staden, har efter den Tid opholdt sig her og ernæret sig ved Syning. I forrige Aar sad hun i længere Tid arresteret som mistænkt for Tyveri, men blev løsladt i Oktober Maaned, og hun leiede derefter et møbleret Værelse hos en Sergent. Dennes Hustru leverede hende en Dag et Par Lagener til Brug, men disse pantsatte hun uden Eierens Vidende og Villie. Den 10. Januar d. A. blev hun anholdt af Politiet paa Nørrebrogade, efter at Opmærksomheden var henledet paa hende ved en af en Skomagermester paa Nørrebrogade gjort Anmeldelse om Tyveri af et Par Damestøvler, men hun nægtede at være skyldig saavel i dette som i et Par andre Tyverier, der paasigtedes hende, og hvad der oplystes imod hende, var ikke tilstrækkeligt til at tilvejebringe et saadant Bevis imod hende, at hun kunde dømmes. Derimod var dette Tilfældet med en Sigtelse for Tyveri af et Par Støvler, som vare frastjaalne en paa Fælledveien boende Skomager. I denne Henseende blev følgende oplyst: Ved sin ovenomtalte Anholdelse den 10. Januar Kl. 4 blev Arrestantinden funden i Besiddelse af et Laanebevis paa et Par Støvler, som samme Dags Eftermiddag mellem Kl. 3 og 4 vare pantsatte i en Laaneforretning paa Nørrebrogade. Med Hensyn til disse Støvler forklarede Arrestantinden, at hun faa Dage før afvigte Jul havde kjøbt dem i den sidstnævnte Skomagerbutik af ham personlig, og at hun siden den Tid havde havt dem i sit Værge uden at bruge dem, indtil hun pantsatte dem; ligeledes nægtede hun at have været i bemeldte Skomagers Butik efter den Dag, hun kjøbte Støvlerne. Skomageren og hans Hustru gjenkjendte imidlertid disse Støvler som dem tilhørende og stjaalne den 10. Januar i Butikken, hvor de stod i Vinduet; for Tyveriet havde de mistænkt et Fruentimmer, som den nævnte Dag Kl. halv fire kom ind i Butiken og bestilte et Par Morgensko, og som herunder et Øieblik var alene. De havde set Støvlerne samme Dags Middag; fra den Tid og til det Øieblik, da Arrestantinden kom ind i Butiken, havde ingen Fremmed været der med deres Vidende og kunde vanskelig have været der uden deres Vidende, da Butiksdøren var forsynet med Klokke; baade Skomageren og hans Hustru gjenkjendte i Arrestantinden det af dem mistænkte Fruentimmer, og Skomageren nægtede at have solgt Arrestantinden færdigsyede Støvler; det Maal, han havde taget af Arrestantindens Fod, svarede ikke til Støvlernes Maal. Skomageren og hans Hustru bekræftede deres Forklaringer med Ed; den Skomagersvend, der havde syet Støvlerne, gjenkjendte disse og beedigede sin Forklaring herom saa vel som om, at han endnu i Januar Maaned havde set dem staa i Butiken. Efter Kriminalrettens Skjøn fandtes der derefter at være tilveiebragt et efter D. L. 6-17-10 og 11 jfr. Fr. 8. Septbr. 1841 § 6 tilstrækkeligt Bevis til med Hensyn til disse Støvler, der bleve vurderede til 10 Kr., at dømme Arrestantinden for uhjemlet Besiddelse af stjaalne Koster, og idet Omstændighederne noksom viste hen til, at hun selv havde stjaalet dem, som Tyv for samme. Straffen bestemtes efter Straffelovens §§ 228 og 253 til Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage.

(Nationaltidende 8. april 1880)

“Ane Johanne Olesen, født 1846. 3 Gange str: for Tyveri, navnlig hos Skomagere naar der bliver taget Maal af hende til Fodtøi. Mist. Prot. 93 M. 328.III.” [1881/1882]". Genealogisk Forlag.

Opdaget Snedighed. Arrestantinden Ane Johanne Olesen havde i November Maaned f. A. begivet sig ind i 4 Urtekræmmerbutikker i Kjøbenhavn og der, efter at have betalt et Indkjøb paa hvert Sted af 2 Øres Størrelse mcd et Kronestykke, af de Pengestykker, som derpaa blev hende tilbagegivne, hemmeligt udtaget hver Gang et Femogtyve-Ørestykke, i Stedet for hvilket hun lagde et Tiørestykke mellem Pengene, medens disse endnu laa foran hende paa Disken. Hun havde da foregivet, at der manglede 15 Øre i de hende tilbagegivne Penge, og hun opnaaede derved i de 2 Butikker at faa disse Beløb yderligere udbetalte, medens Forsøgene mislykkedes de 2 andre Steder, det ene Sted, fordi Expedienten, som paastod at have givet hende rigtigt tilbage, nægtede at betale de 15 Øre, det andet Sted, fordi hun blev anholdt strax efter at have forlangt de 15 Øre. Arrestantinden, der er 58 Aar gl. og førhen straffet, bl. A. med Forbedringshusarbejde. blev af Kriminal- og Politiretten anset med Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage (Dgbl.)

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 6. januar 1885).

Cigararbejdernes Strejke. (Efterskrift til Politivennen).

Da der nu er udbrudt en Strejke blandt Cigararbejderne, vil det være paa sin Plads at fremstille for Offenligheden Aarsagerne til samme.

Cigararbejdernes Livsvilkaar har, skal forud bemærkes, i alt Væsenligt altid været meget slette, da Fabriksforholdene med stillesiddende Arbejde i dunstfulde Lokaler, hvilket i Almindelighed er Skylden i den mellem Cigararbejderne meget udbredte Sygdom Lungesvindsol, er yderst fordærvelige. Dette vil staa Enhver endnu mere klart, naar man erfarer blandt saa meget Andet, at Cigararbejderne ikke kender til ordenlige Spisetider som andre Fabriksarbejdere, idet Frokosten nydes samtidig med at man udforer sit Arbejde i en Taage af Støv; paa samme Maade med Middagsmaaltidet, da Fabrikerne paa faa Undtagelser nær ikke bliver lukkede om Middagen.

Maaske kan dette se ud som en Humanitet fra Fabrikanternes Side, at Dhrr. lader deres Arbejdere faa Lejlighed til at faa en større Fortjeneste, men saaledes er det ingenlunde Tilfælde, derimod er det udelukkende til Fabrikanternes egen Fordel, ti de opnaar derved at faa en større Mængde Arbejde færdig og kan som Følge deraf med en vis Sikkerhed trykke Arbejdslønnen ned til det mindst mulige, saa at en almindelig dygtig Arbejder kun kan fortjene mellem 10 a 12 Kr. ugenlig.

Vi skal her i korte Omrids meddele Publikum Dhrr. Fabrikanters Adfærd imod deres Arbejdere i de sidste Aar. Fabrikanterne har nemlig for ca. 4½ Aar siden gjort det første Forsøg paa at afkorte Lønnen med 1 indtil 2 Kr. pr. 1000 Cigarer, hvilket ogsaa lykkedes paa Grund af, at de erklærede, at saa snart Tiderne blev bedre, skulde de være beredvillige til igen at lægge samme Beløb paa Lønnen; men Dhrr. har tværtimod siden den Tid systematisk vedblevet at afkorte Arbejdslønnen, saa at den nu staar saaledes, at mangen Arbejder Lørdag Aften efter seks lange Arbejdsdage maa gaa hjem med en Fortjeneste af 7-9 Kr., og dette Tilfælde træffer meget ofte for gifte Arbejdere, der sidder med stor Familje; en saadan Mand maa derfor for at ernære sig og sin Familje, naar han kommer hjem, atter tage fat paa Arbejdet, der da som oftest fortsættes indtil over Midnat, og det i et Værelse, som i Reglen omfatter Familjens hele Lejlighed. Den økonomiske Tilværelse for saaledes stillede Familjer kan lettere tænkes end beskrives, saa videre Fremstilling af Nøden inden dens Kreds vil være overflødig. Endnu dog et lille Træk til Bedømmelse af de fortrykte Forhold iblandt os. En kvindelig Arbejder, som f. Eks. faar 35 Øre for 100 Vikler ar overrulle, lider gennemgaaende det Tilfælde at faa 2-3 St. udskudte pr. 100, og for disse udskudte bliver hendes Løn afkortet med 4 til 5 Øre pr. Stk. Hvad Mændene angaar, da haves Eksempel paa, at der for en Betaling af 8 Kr. pr. 1000 færdige Cigarer er blevet udskudt indtil 100 St., og den forholdsvise Betaling for disse fradrages da de 8 Kr. Naar man nu endvidere hører, at Arbejderne ikke faar det udskudte Arbejde at se, men maa nøjes med, at det simpelthen bliver sagt, vil Enhver forstaa, at der her kan begaas ikke faa Uretfærdigheder.

Der har i det sidste Aar næsten stadig været Efterspørgsel efter Arbejdere, saa man antog, at der nu har været Lejlighed for d'Hrr. Fabrikanter at indfri deres en Gang givne Løfte med at forhøie Lønnen til hvad de i Tidens Lød har afkortet den, men her kan det gamle Ordsprog komme til Anvendelse, som siger: at love er ærligt, at holde besværligt; ti Fabrikanterne har nu tværtimod gjort Skridt til yderligere at afdrage Lønnen med 1 Krone pr. 1000 Cigarer. Enhver maa indrømme os, at dette var umuligt for os at indlade os paa, og som Følge deraf er det at Strejken nu er udbrudt blandt Cigararbejderne.

Idet vi slutter Fremstillingen af de herskende sørgelige Forhold i vort Fag, tror vi at turde paaregne alle rettænkende Menneskers Sympati, og tillader vi os at opfordre Alle og Enhver til at komme os til Hjælp med Bidrag, saaledes at vi kan faa vore Kaar forbedrede til mere humane Tilstande.

Bestyrelsen

for Cigararbejdernes Forening.

(Social-Demokraten 7. april 1880)

Kjøbenhavns Begravelsesvæsen. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns Begravelsesvæsen var til Behandling i Borgerrepræsentationens Møde i Aftes. Borgmester Hansen motiverede paa Begravelsesvæsenets Bestyrelses Vegne det fremsatte Forslag om Ordningen af Kirkegaardsforholdene. At dette allerede fremkom nu, skyldtes den Omstændighed, at det var en paatrængende Nødvendighed at tage vestre Kirkegaard i Brug til 1ste Maj. Bestyrelsen havde tænkt paa allerede nu at foreslaa endelige Regler; men man trængte til mere Erfaring og havde med dette for Øje kun foreslaaet en midlertidig Ordning. Hovedforandringen fra det Bestaaende var, at Liniebegravelserne (modsat Familiebegravelser), skulde foregaa fra Stadens Kirker paa de søgne Dage, medens det hidtil havde været Reglen, at Begravelserne foregik fra Kapellet om Søndagene. Det kunde være en Gene for den fattige Befolkning at henføre Begravelserne til de søgne Dage; men til Giengjæld havde man foreslaaet Begravelsen fra Kirkerne, hvorved de mange Følgere vilde befries for den lange Tur ud paa vestre Kirkegaard. Desuden var der et almindeligt Ønske blandt Gejstligheden om at befries for at følge med ud til Kirkegaarden. Jordfæstelsen kunde godt foregaa uden en Præsts Medvirkning, naar de kirkelige Ceremonier foregik i Kirken. De nu stedfindende Massebegravelser vare stødende for mange, og naar man saaledes vilde klumpe alt sammen paa Søndagene, tabte Begravelserne let deres højtidelige Karakter. Forholdene ved Transporten af Ligene til Kirkegaarden og Hensynet til Graverne anbefalede ogsaa den nye Ordning. Man vilde til Transporten benytte Rustvogn, da de gammeldags Ligvogne ikke egnede sig til den lange Kjørsel. Taxtbestemmelserne vare foreslaaede omordnede, saaledes at Taxten for Familiegravsteder paa Assistenskirkegaard blev sat ikke ubetydelig op, medens Betalingen for Familiegravsteder paa vestre Kirkegaard og for Liniebegravelser til Dels var sat lavere og gjort mere ensartet end hidtil. En Liniebegravelse kostede nu fra 14 til 20 Kr., men vilde efter den nye Taxt altid koste 21 Kr. Man troede, at Begravelsesvæsenet efter den foreslaaede Ordning nogenlunde vilde kunne bære sig selv; men selvfølgelig vilde Indførelsen af det Nye strax medføre nogen Udgift for Kommunen. Man vilde saa meget som muligt blive ved det Bestaaende, og det Bestaaende var jo det, at Folk selv bekostede deres afdøde i Jorden uden Udgift for andre. 

Kapt. Gjødesen havde det imod Forslaget, at det blot var noget foreløbigt; thi de Principer, man nedlagde i den foreløbige Ordning, kom man ikke let bort fra igjen. Man burde ikke være for ængstelig med at ofre noget for at opnaa det bedst mulige. Man burde nu søge helt at komme bort fra de Ulæmper, der klæbede ved det gamle Begravelsesvæsen. Begravelse fra Hjemmet burde ikke længere tilstedes, og der burde ikke betales for Ligets Ophold i Kapellet; Graverkarlene burde have en reglementeret sømmelig Paaklædning; alle Begravelser, og ikke blot Linibegravelser, burde foregaa paa Søgnedage; Begravelserne burde foregaa om Morgenen fra Kl 8 til 10 om Sommeren og fra Kl. 9 til 11 om Vinteren i Stedet for som foreslaaet fra Kl. 10 til 2. Det forekom ham, at de foreslaaede Taxter vare højere end de gjældende, og dette fandt han ikke i sin Orden. Bestemmelserne om, hvilke Monumenter der maatte anbrjnges  paa Linie- og Frijord, vare for strænge.

Prof. Scharling fandt ogsaa Taxterne for høje. Naar man tog Transporten med, blev Begravelserne gjennemgaaende dyrere end hidtil. Principet burde være det, at Taxten for en simpel men sømmelig Begravelse sattes saa lavt som muligt. Han ønskede ganske vist ikke at bebyrde Kommunen med store Udgifter til Begravelsesvæsenet; men det var vist ikke umuligt at finde nye Indtægtskilder, og Sagen fortjente alene af Hensyn hertil Overvejelse i et Udvalg. Naar gyldige Grunde talte for en Begravelse om Søndagen, burde fen kunne finde Sted uden den foreslaaede højere Taxt, der jo havde Karakteren af en Bøde. 

Prok. Herforth havde adskillige Indvendinger imod Forslagets Form, idet det ikke stod klart, hvad der blev staaende ved Magt af de ældre Bestemmelser. Han forstod ikke, hvorledes man ved en Bøde paa 10 Kr. vilde fremtvinge, at Begravelser foregik paa Søgnedage. Kunde man udrede de øvrige Bekostninger, kunde man ogsaa let bære Bøden, især da man om Søndagen lettere fik fat i frivillige Ligbærere. Kunde man ikke i nogen Tid hjælpe sig med Forholdene, som de nu vare? Var dette ikke Tilfældet, maatte han fraraade Udvalg. 

Borgmester Hansen troede det nødvendigt, at Sagen fremmedes nu, da man aldeles ikke havde noget Reglement for vestre Kirkegaard. Han hive derimod intet imod Nedsættetsen af et Udvalg. Prof. Brix mente, at man vilde berede Sagen nye Vanskeligheder ved at udsætte den. Han var imod Bøden for Søndagsbegravelser, og han følte sig overbevist om, at den vilde blive modtaget med stor Uvillie.

Murmester Wienberg var ogsaa imod Søndagsbøden. Malerm. Sev. Jensen: Budgettet tog vel haardt paa de Fattige. De burde have Tilladelse til at smykke Gravene, som de fandt passende. Borgmester Hansen forsvarede Søndagsbestemmelsen, der havde sit Forbillede i andre Lande. Herforth og Heckscher gjorde korte Bemærkninger. - Det vedtoges paa Forslag af Formanden at nedsætte et koordineret Udvalg (af Borgerrepræsentanter og Magistratsmedlemmer), og hertil valgtes for Repræsentationens Vedkommende: Petersen, Herforth, Scharling, Gjødesen og Andresen.

(Morgenbladet (København) 2. april 1880. Afsnit indsat af hensyn til læsbarheden.)

Kalvebodløbet - Grundstødninger. (Efterskrift til Politivennen).

Et Skib, som i roligt Magsvejr er grundstødt i Kjøbenhavns Havn er en stor Sjældenhed, men kunde dog sees her igaar. Den, der igaar passerede Ryssensten, kunde til sin Forundring see et stort norsk Dampskib med vajende Flag og Damp oppe ligge ganske stille ved Grunden St. Helena, et Badested udfor Ryssensten. Skibet skulde til Gasværkshavnen med Mursten, men Lodsen kjendte ikke det nye Køb, der er blevet opmudret ifjor og afmærket iaar. Han styrede Skibet udenom Bojen og løb det mod en Sten, hvor det huggede sig saa fast, at havde det ikke været et stærkt Fartøj, havde det sikkert faaet en saa betydelig Læk, at det var sunket. Det maatte losse en stor Del af sin Ladning, og herved lykkedes det at faae Skibet flot. For at forebygge Gjentagelse har Havnevæseneet idag forsøgt at optage Stene ved en stor Dampkran, men dette lykkedes ikke.

(Fyens Stiftstidende 25. juli 1877).

Paaseiling af Langebro. I Torsdags Morges stødte en af de Helsingørske Bugserdampere og en Skonnert, som den skulde bugsere til Helsingør, hvor den skulde repareres, mod Langebro, saa at baade Broen og begge Skibene to endel Skade. Bugserdamperen kom med Skonnerten paa Slæb fra Gasværkshavnen, men havde ikke tilstrækkelig Fart til at arbeide mod den stærke Strøm, som satte Skibene saa voldsomt over mod Kristianshavnssiden, at Skonnerten kom paa Grund og Damperen tørnede mod Broen, hvorved flere af de svære Bjælker paa Siden af Broen knækkedes, og Skibets Skansebekædning ramponeredes. Først efter flere Timers Forløb lykkedes det at faa Damperen klar af Broen, da Strømmen hele Formiddagen var ualmindelig stærk. (Dbl.).

(Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 20. marts 1880).