Fordærvelse i Københavns Kvindeverden.
Mandfolk eller Kvinde?Et Uhyre i Kvindeklæder
Endnu før man er naaet til Ende med den "fine" Sædelighedsaffære, dukker der en ny Sag op, som vidner om den sædelige Fordærvelse i den moderne hellige Storstad København.
Som saa ofte før er det "Folkets Avis" der, endnu før den øvrige Presse har faaet Anelse om Sagen, sidder med alle dens Akter paa Haanden.
I Modsætning til den gamle Affære, der paa Grund af sin Art blev kaldet Mandeklubs-Sagen, er Ofrene den ny Sædelighedsskandale næsten alle ganske unge Kvinder. Det gør naturligvis Sagen saa meget desto uhyggeligere, og dertil kommer, at vi ved Undersøgelserne i denne Sag er kommen til Kundskab om, at visse Kredse af Byens fine Dameverden i unaturlige Udskejeiser, ikke staar tilbage for selve den berygtede Mandeklub.
Her skal vi dog foreløbig kun beskæftige os med et enkelt Individ, der uhindret i lang Tid har ført unge Piger i Ulykke.
Hendes Navn er Gertrud Andersen, og hun er et Individ af samme særlige Art, som den fra "Kana"-Affæren berygtede Wilhelmine (senere Wilhelm) Møller. Da hun færdes i Kvindeklæder og i et og alt optræder som Kvinde, vil vi stadig i de følgende omtale Vedkommende som hørende til Kvindekønnet. Men Gertrud, som nu er 30 Aar gammel, er sikkert, at dømme efter alle de Lægmands-Forklaringer, der foreligger, et mandligt degeneret Individ.
Hendes Forhistorie er følgende:
Hun er født i Jylland af indvandrede tyske Forældre. Faderen rejste kort efter hendes Fødsel og Moderen giftede sig med en Landmand ved Navn Andersen.
Denne Mand har i en længere Aarrække været Ejer af en Kro og paa Kroen, mellem svirende Mandfolk, fik Gertrud altsaa sin første Opdragelse.
Allerede under Opvæksten viste Gertrud sygelige og perverse Symptomer, men hverken Moderen eller Stedfaderen fandt Anledning til at træffe Forholdsregler i Anledning af Barnets sjælelige og legemlige abnorme Tilstand.
Thi i de Omgivelser, som det svagtbegavede Barn fik sin Opdragelse, var Luften fyldt med Gift og Raahed.
Gertrud var ikke ret gammel før hun selv var med i Drikkelagene, og siddende paa Skødet af en as Krogæsterne, lærte hun snart at svare med samme kraftige Ord og Raaheder, som dem, der faldt fra de berusede Drikkebrødre.
Folk paa Egnen gav deres Børn Paalæg om at holde sig fra Gertrud, og man følte det som en Lettelse, da det en Dag rygtedes, at den 16aarige Gertrud sammen med en fordrukken Hestehandler var stukket af til København.
Og her i Storbyen kom Gertrud snart i gode Hænder.
Da hun havde turet omkring med sin Ven, Hesteprangeren, nogle Dage paa Vesterbros Smaa-Beværtninger, hvor hun svang sit Glas med en Øvelse, som fik selv de værste Soldebrødre til at forbavses, begyndte Vennen at gøre erotiske Tilbud, idet han bl. a. foreslog, at de skulde leve sammen som Mand og Kone uden selvfølgelig at være gifte.
Saa indtraadte Vendepunktet i Gertruds Liv.
Det raske Liv i de skumle Kælderlokaler, hvor Tobaksrøgen og Øldunsten mindede hende om Landsbykroen derhjemme i Jylland, tiltalte hende saa stærkt, at hun ikke kunde give Afkald paa det, men samtidig kom hun i ubehagelige Situationer ved ikke at kunne give efter for nogen Mands Tilnærmelser, uden at hendes virkelige maskuline Tilstand blev bekendt.
Hestehandleren fik Løbepas og rejste hjem til Egnen, hvor han var kommen fra og fortalte, at nu var "Tøsen blevet skrupskør!'
Fra nu as undgik Gertrud at komme i nogen nærmere Berøring med Mandfolk og begyndte at lægge sine Garn ud efter de ganske unge Piger, hun mødte paa Gaden om Aftenen.
Og paa denne Maade blev hun en Aften "gode Venner" med en ung Køkkenpige fra en af Vesterbros Restaurationskældere.
Denne ulykkelige unge Piges Skæbne skal vi fortælle i Morgen.
(Folkets Avis - København 9. marts 1907).
Den nævnte mandeklubsaffære stod beskrevet i aviserne i slutningen af 1906. Mandeklubben bestod bl.a. af fogedassistent, cand. jur. Stilling, tandlæge Aae og overbetjent Carl Hansen. Den plejede omgang med unge mænd i konfirmationsalderen. Carl Hansens adfærd var kendt i politiet, men ingen gjorde noget ved det, han blev bl.a. chef for identificeringsbureauet hvor han fik lejlighed til at være alene med unge forbrydere. Han var også redaktør på Politivennen. De anklagede blev anbragt på Kommunehospitalets psykiatriske afdeling (6. afdeling).
Vilhelmine Møller var da artiklen blev skrevet, lige blevet løsladt i 1905. Hun/han var plejemor på børnehjemmet "Kana", Strandvejen 39. Her forførte hun et af børnene, Volmer Sjøgren, fra han var 10-11 år gammel til han var 15. Herefter dræbte hun ham med opium. Han blev begravet på Vestre Kirkegård. Vilhelmine Møller var en meget religiøs tjenestepige. Under fængselsopholdet i 1894 begyndte Møller at få skæg og en overlægen på Fødselsstiftelsen kunne konstatere at Møller hverken var hermafrodit eller kvinde, men en mand. Han overført til mandsafdelingen i mandeklæder. Efter sin løsladelse skiftede han navn til Frederik Vilhelm Schmidt og giftede sig med frøken Larsen. Som gamle boede de på Vartov. Han døde 96 år gammel 24.12.1936.
Fordærvelse i Københavns Kvindeverden.
Menneskedyrets første Ofre.Den brystsyge Pige. - Ubeskrivelige Scener ved Sygelejet. - Børn bringes i Ulykke. - Et Dueslag i Fiolstræde.
Vor første Artikel om den ny Sædelighedsaffære, som findes i Lørdagsnummeret, vakte kolossal Opsigt.
Politiet har jo længe vidst, at Fordærvelsen blandt Byens Kvinder ikke er mindre end blandt dens Mænd. Men man betænker sig selvfølgelig ti Gange længere paa at skride ind mod Perversitet mellem Kvinder end mellem Mænd.
Men at et Individ med udpræget mandlige Tilbøjeligheder gik rundt i kvindeklæder og udbredte moralsk Fordærvelse blandt unge Piger, som hun forførte til de gyseligste Unaturligheder, vidste man ikke. Og dog - man vidste det. Der har været gjort Anmeldelse derom af en ulykkelig Moder, men hvad tæller en fattig Piges Ære - endsige hendes Moral - i Storbyen København.
En ung Pige ved Navn Josephine Nielsen blev her i Byen det første Offer for "Menneskedyret", Gertrud Andersen, hvis Barndom vi skildrede i vor første Artikel.
Det første Møde mellem Gertrud og hendes Offer fandt Sted paa Gaden en Aften for nogle Aar siden, og Gertrud inviterede straks den purunge Pige med ind paa en nærliggende Beværtning, hvor hun trakterede paa hende. Ved Opbrudet inviterede Gertrud den unge Pige med sig hjem, men denne vilde ikke.
De følgende Aftener mødtes de efter Aftale, og Gertrud blev nu lige paa én Gang en flittig Gæst i den Beværtning, hvor Josephine tjente. Hun forsøgte flere Gange at faa denne til at forlade sin Plads og flytte sammen med sig, men da Josephine stadig vægrede sig herved, blev Resultatet, at Gertrud en skøn Dag søgte og fik Pladsen som Buffetjomfru i den nævnte Beværtning. Med hendes Kendskab til Restaurationsfaget fra hendes Opdragelse i den jydske Kro kunde hun med Lethed paatage sig en saadan Stilling, men hun erklærede selv at den eneste Drivkraft, der fik hende til at søge Pladsen, var Udsigten til "daglig at kunne være sammen med sin elskede Josephine".
I den nævnte Beværtning var der ansat flere ganske unge Piger, med hvilke Gertrud straks kom i Berøring, og det varede da heller ikke ret længe, før hun havde fine Garn ude efter dem ogsaa. En af disse unge Kvinder hed Ellen, medens en anden var selve Restauratørens Datter Metha, som lige var fyldt 14 Aar, da Gertrud fik Ansættelse i Restaurationen.
Gertrud skulde dele værelse sammen med denne unge Pige, der senere har fortalt vor Reporter, hvorledes Gertrud lokkede hende over i sin Seng om Aftenen under Paaskud af at ville "fortælle hende Eventyr".
Under alt dette blev Forholdet mellem Gertrud og hendes først udsete Offer mere og mere intimt.
Gertruds Perversitet greb imidlertid i den Grad om sig, at Restaurationens kvindelige Gæster, selv om de var i Selskab med Herrer, ikke kunde være i Fred for hendes Efterstræbelse, og hun blev tilsidst jaget bort af sin Tjeneste, efter at der var forefaldet flere ret graverende Optrin.
Gertrud lokkede nu de to unge Piger, Køkkenpigen Josephine og Restauratørens Datter Metha med sig ved fin Bortrejse og indlogerede sig med dem i Fiolstræde. Nogle Maaneder efter blev hun imidlertid Uvenner med Metha, og denne flyttede fra hende.
Josephine blev derimod boende sammen med hende i en Aarrække, og det Samliv, disse to Mennesker har ført, trodser al Beskrivelse.
Den unge Pige blev kort efter angreben af Tuberkulose og Lægen erklærede, at hun intet maatte bestille, men skulde ligge i Sengen.
De faa Skillinger, Gertrud havde forskaffet sig fra Hjemmet, slap hurtig! op, og hun blev nødt til at søge sig noget Arbejde for at kunne ernære sig og sit Offer. Hun fik da kort efter Ansættelse paa Schønning & Arvés Gummivarefabrik i Hejmdalsgade.
Paa Fabriken blev man snart klar over, hvilket Menneske man havde med at gøre, og faa Dage efter sin Ankomst derude var Gertrud almindelig kendt under Navnet "Mandfolket".
Det var ikke alene de unge Piger paa Fabriken, hun efterstræbte, men ogsaa i hele Nabolaget blev hun bekendt. Saaledes maatte en Familie i Hejmdalsgade i længere Tid spærre den halvvoksne Datter inde af Frygt for Menneskedyrets Efterstræbelser. Og da der endelig en Dag forefaldt et ganske regulært voldtægtsforsøg, idet Gertrud væltede en ung Kvinde, kaldet "Sorte Kristine", om paa Gulvet og flaaede hendes Undertøj, saa værkføreren sig nødsaget til at afskedige hende som værende farlig for sine Omgivelser.
Under alt dette laa den stakkels brystsyge Josephine til Sengs hjemme i Logis'et og blev mere og mere ødelagt i aandelig og legemlig Henseende.
Under sit korte Ophold paa Gummi-Fabriken havde Gertrud udset sig et nyt Offer, nemlig den 16. aarige Dagmar - Datter af en hæderlig og agtværdig Arbejderfamilie paa Nørrebro.
Hendes Forførelseshistorie, som vi skal fortælle i Morgen, er noget af det sørgeligste, man kan tænke sig.
Det var egenlig Beretningen om hendes Skæbne, der først foranledigede "Folkets Avis" til at sætte sine Reportere i Bevægelse. Hun havde i flere Aar været forsvunden fra Hjemmet. Vi fandt hende - men hvorledes? Det gør man sig Begreb om, naar vi oplyser, at hun har tilbragt fin tidligste Ungdom lige fra Modenhedsalderen i "Menneskedyret"s vold. Hendes tidligere Liv, de Farer og den Umoralitet, hun har været udsat for, har jo ikke undladt at sætte sine Spor. Herom i Morgen.
(Folkets Avis - København 10. marts 1907)
Fordærvelse mellem Kvinder.
Den nu "Kana-Affære".Gyselige Scener ved Sygelejet. - Den ulykkelige Dagmar. - Hjemfalden til Fordærvelse.
Den ny "Kana"-Affære kalder Folk vore Artikler om "Fordærvelsen i Københavns Kvindeverden". Vi skal hertil bemærke, at den fra "Kana"-Affæren berygtede Wilhelmine Møllers Sædelighedsforbrydelser blev opdaget ved, at "hun" begik et Mord for at skjule sine perverse Tilbøjeligheder. Det perverse individ af tvivlsomt Køn, som vi i disse Artikler omtaler, har endnu ikke ved mere graverende Forbrydelser henledet Politiets Opmærksomhed paa sig, men det er dels for at forhindre en Katastrofe som den i Kana-Affaren, dels for at standse den Fordærvelse, som dette Individ udbreder, at vi har taget os af denne Sag.
Vi omtalte i sidste Artikel, at Gertrud Andersen under sit korte Ophold paa Schiønning & Arves Gummivarefabrik i Hejmdalsgade havde udset sig et nyt Offer, nemlig den 16-aarige Dagmar A., som ligeledes arbejdede paa den nævnte Fabrik.
Denne unge Pige, der af Naturen var veludviklet, var i sjælelig Henseende et rent Barn, og det var Menneskedyret en let Sag at lokke dette Barn hjem til sig i sit Dueslag ved Løfter om Chokolade, Bolscher o. lign., mest Pris satte Barnet dog paa at faa Dukker forærende.
Den i Gaar nævnte Josephine Nielsen laa stadig til Sengs stærkt angreben af Tuberkulose, og til hendes og Gertruds fælles Underholdning maatte Dagmar nu hver Dag sidde paa en Skammel og synge forskellige Smaasange.
En as Gertruds yndlingssange var den bekendte: "Stjernerne tindre i Vaarnattens Luft", og naar Barnet havde sunget denne nogle Gange, tog Gertrud hende ind til sig og knugede og kyssede hende med en Heftighed og Lidenskab, som Dagmar først senere har forstaaet, - medens den brystsyge Josephine laa i Sengen og stønnede:
- Saa lad dog Barnet være, Gertrud! Du kan dog vel ikke nænne at ødelægge hende, som Du har ødelagt mig!
Ved en anden Lejlighed var en af Gertruds mandlige Omgangskreds til Stede, nemlig den senere bekendte Indbrudstyv, Krarup. Da han og Gertrud troede, at den syge Pige sov, smed de Dagmar op paa en Seng og begyndte at flaa hendes Klæder. Ved Barnets Skrig vaagnede Josephine i samme Øjeblik og stod op af sin Seng, hvorved hun hindrede de to Banditer i deres Forbrydelse.
Scener af denne Art var ikke saa ganske sjældne imellem dem, og Josephine, der forlængst var led ved Forholdet til Gertrud, flyttede da ogsaa bort fra denne, saa snart hendes Sygdom forbedredes lidt.
Senere blev Josephine forøvrigt forlovet med den nævnte Mandsperson, og denne skrev nu flere Truselsbreve til Gertrud, da han gennem Kæresten blev bekendt med det virkeligt Forhold der havde bestaaet mellem dem
Saa snart Josephine var flyttet, begyndte Gertrud at lægge en Plan til den unge Dagmars Forførelse, og denne skulde desværre kun altfor let lykkes for hende.
Efter megen Overtalelse var det omsider lykkedes Gertrud at faa Dagmar til at forlade sin Plads paa Fabriken i Hejmdalsgade og flytte sammen med sig i en ny Lejlighed, som Gertrud lejede paa Hjørnet af Blaagaardsgade og Aaboulevarden.
Den unge Pige begyndte imidlertid saa smaat at forstaa, hvad Gertrud havde til Hensigt med hende, og da hun endnu ikke var uimodtagelig for Forældrenes Bønner og Henstillinger, flyttede hun en Dag bort fra Menneskedyret og fik Plads hos en Familie i Hellerup.
Den listige Gertrud forstod imidlertid snart at faa hende i sit Garn igen, og en Aften, da Dagmar besøgte hende, magede hun det saa, at Tiden trak ud, til Klokken blev over et, og Dagmar ikke kunde komme med nogen Sporvogn. Det var øsende Regnvejr, og Gertrud foreslog nu Dagmar, at hun kunde overnatte hos hende og tage hjem til sin Plads tidlig den næste Morgen, og træt og søvnig tog Dagmar imod Tilbudet.
Dagmar beholdt alt sit Tøj paa, da hun skulde ligge paa en Chaiselongue i et koldt Værelse ved Siden af Gertruds Sovekammer, men midt om Natten vaagnede hun ved, at Menneskedyret stod bøjet over hende i Færd med at klæde hende af.
Vi har ved vore Undersøgelser i Sagen ladet den unge Pige forklare, hvorledes Gertrud kunde faa Bugt med hendes Modstand, og hun siger, at hun følte sig fuldstændig viljeløs af Skræk. Hun var saa lammet, at hun slet ikke formaaede at gøre Modstand mod den kraftige Gertrud, der med stikkende Øjne - som man undertiden ser dem hos Alkoholister - og rent vild af Raseri kastede sig over hende.
Dagmar var nu faldet som et Offer for Menneskedyret, og det var Gertrud en let Sag at bringe sit Bytte videre ad den Fordærvelsens Vej, hun selv vandrede paa.
Vi skal i Morgen fortælle om Samlivet mellem Dagmar og hendes Forfører gennem fire ulykkelige Aar.
(Folkets Avis - København 11. marts 1907).
Fordærvede Kvinder.
Et uhyggeligt Samfundsonde.Menneskedyret blandt Katolikker. - Hun bliver Alfons hos sine Ofre. - Rundt på Forlystelsessteder i Herreklæder.
Vi har i de sidste Dage modtaget Besøg paa vort Redaktionskontor af et Par Mødre, der vilde takke os, fordi vi havde begyndt at rode op i den Fordærvelse blandt københavnske kvinder, som vi i vore tidligere Artikler har fremdraget. De Oplysninger, vi gennem disse Mødre fik i Hænde, er af en saadan Art, at de ikke egner sig til Offenliggørelse i et Dagblad, men de bekræfter i enhver Henseende den Antagelse, vi lige fra denne Affæres Begyndelse har fremsat, nemlig, at de perverse Udskejelser blandt Byens Kvinder er saa udbredte at de maa regnes for et langt farligere Samfundsonde end Homoseksualismen mellem Mænd.
Vi fortalte i Artiklen i Gaar, hvorledes det ganske unge Pigebarn Dagmar var bleven forført af det perverse Mandfolke-Fruentimmer Gertrud Andersen.
Gertrud, der sjældent boede ret længe ad Gangen paa ét Sted af Frygt for, at Husbeboerne skulde komme under Vejr med det Liv, hun førte, flyttede nu med Dagmar til en ny Lejlighed i Nørre Søgade 41, hvor hun boede sammen med sit Offer i hen ved fire Maaneder.
Imidlertid kneb det jo svært for Gertrud at ernære baade sig og Dagmar, da ingen af dem havde noget at bestille, thi Dagmar havde straks paa Gertruds Anmodning forladt sin Plads hos Familien i Hellerup. Der var da ikke andet for Gertrud at gøre end at faa noget Arbejde, og her kom det hende til stor Nytte at være Datter af tyske, katolske Forældre. Gertrud benyttede nemlig denne Omstændighed til med Held at henvende sig til Priorinden for St. Josephs Hospitalet i Griffenfeldtsgade. hvor hun fik Ansættelse i Køkkenet.
Under en Samtale, vor Reporter har haft med Priorinden og flere af de ledende Søstre, erklærer disse, at det temmelig hurtigt gik op for dem, hvilket farligt Menneske Gertrud Andersen var, og at de - af Hensyn til de mange unge Piger, som opdrages i Hospitalet - saa sig nødsaget til at jage hende bort af Tjenesten. Det viste sig dog senere, hvad vi skal tomme tilbage til, at Gertrud havde været der længe nok til at gøre endnu en Moder ulykkelig og bringe endnu en ung Kvinde i Fordærvelse.
Da Gertrud saaledes paany var uden Arbejde, vidste hun ikke bedre Raad end at lade sit ulykkelige Offer "tjene" al deres Underhold ved at sende hende ud paa Gaden for at lokke Herrer med op i deres Lejlighed! Og dette Liv blev endnu værre for den unge Pige. da Gertrud var jalouks paa hende og kneb og pryglede hende, hvis hun fandt, at Dagmar var for venlig overfor de Herrer, der blev indfanget i Aftenens Løb.
Selv indlod Gertrud sig aldrig med nogen Mand, hun erklærede, at hun hellere vilde dø.
Ved en anden Lejlighed erklærede hun overfor Dagmar, at hun - hvis hun havde villet det - kunde have været Fader til de fleste af de Børn, der gik omkring paa Nørrebros Gader!
Et af Gertruds Ofre, den i Artiklen omtalte Dagmar, havde været forsvunden fra sit hjem i 6 Aar, da Folkets Avis' Reporter, efter ovenstaaende Billede paa Moderens Bøn fandt hende i det perverse Fruentimmers Vold.
Det skete ret ofte, at Gertrud og Dagmar gik paa Variete og Restauration sammen, og Gertrud klædte sig da flere Gange i Herredragt.
Naar Dagmar ikke i Tide rev sig løs, var det, fordi hun var bange for Gertrud, som var mere raa end nogen anden Alfons. Hun truede den unge Pige paa Livet, tampede hende og brugte de gemeneste Udtryk.
Undertiden kunde Gertrud finde paa al invitere de løse Eksistenser fra Boulevardernes Bænke med sighjem i Logis'et i Nørresøgade og traktere dem med Brændevin. Ved saadanne Selskaber hændte det ret ofte, at der opstod Slagsmaal mellem Gæsterne, og Dagmar har flere Gange faaet "et blaat Øje" af Gertrud naar hun forsøgte at stifte Fred mellem Parterne.
Til andre Tider var Forholdet mellem dem meget godt, og Gertrud forærede da "sin Forlovede", som hun kaldte Dagmar, en glat Guldring med Inskription eller tog hende med paa Frederiksbergs Smaavarieteer, i hvis Tribuneskønheder hun som Regel blev saa indtaget, at hun ofrede alle sine Penge paa Blomsterbuketter til dem. En enkelt af disse, den saakaldte "hvide Hind", vandt endog hendes Hjærte i den Grad, at hun absolut vilde forære hende en Present, blot fordi hun sang en Vise om "Skøn Gertrud" -
Dagmar gjorde flere Gange forsøg paa at slippe ud af Kløerne paa Gertrud, men først da vor Reporter tog sig af Sagen, lykkedes det at faa Menneskedyret til at give Afkald paa sit Offer.
Hvorledes hun derefter havde faaet fat i og ødelagt en anden ung Pige af pæn Familie, og hvorledes hun ved flere Lejligheder har ødelagt fredelige Hjem og skilt Mand og Hustru, skal vi fortælle i Morgen.
(Folkets Avis 12. marts 1907).
Kvindernes Sædeligheds-Skandale.
Forbrydersken og hendes Ofre. - En Læges Udtalelser.
Gertrud Andersen, hvis Træk, som man vil se, lyser af Raahed, er, naar hun klæder sig i Herredragt, en udpræget Alfons-Type. Opstoppersnuden, det glatte sorte Haar. Frækheden, der lyser hende ud af Øjnene, alt stempler hende saaledes.
En Læge har forklaret hendes mentale Tilstand saaledes:
Hun tænker og føler aldeles som en Mand. Hun føler sig kun tiltrukket af det kvindelige Køn, og denne Perversitet synes at være medfødt.
Gertrud var ca. 30 Aar, da hun lærte Dagmar at kende. Vi har set en Del Breve, som hun har skrevet til Barnet ved forskellige Lejligheder. Hun kalder hende "Søde lille Dags" og skriver saa glødende Elskovsudgydelser, som nogen Mand kan skrive til den Kvinde, han elsker.
En Gang blev hun greben af et poetisk Anfald og sendte Dagmar følgende Epos:
Søde, lille Dagsemo'e, naar en Gang du bliver stor, ;
da tænk paa den Tid, da endnu saa blid,
vi kendte hinanden og havde "Tryk" paa Forstanden.
Udgydelser af den Art kunde jo nok lyde paa, at Gertrud havde en Smule "Tryk" paa Forstanden og ikke var ganske tilregnelig.
Det lykkedes Dagmar at faa et Par Pladser, hvorved hun blev skilt fra Gertrud. En Gang var hun i Huset hos en Fotograf i Sorø, en anden Gang paa Særslevgaarden i Nordsjælland. Fra begge de nævnte Pladser maatte Dagmar imidlertid flytte i Utide paa Grund af Gertruds stadige Besøg.
I den Mellemtid, hvor Gertrud var alene, havde hun adskillige andre "Kærester", bl. a. en Frue i Ægirsgade, hvis Mand var Hovmester. Gertrud traf den unge Kone en Dag paa Gaden og fulgte efter hende hjem, og paa denne Maade indlededes Bekendtskabet.
Mens Manden var paa Rejse, boede Gertrud saa hos Konen, indtil Hovmesteren en Dag kom hjem og opdagede Forholdet, hvorefter han smed baade Konen og hendes mærkelige Elsker paa Døren.
Pladsen tillader os ikke i Dag nærmere at omtale den ulykkelige Dagmars Rejse i Jylland med Gertrud og dennes nye Offer, Helga E. Det Billede, vi bringer af Gertrud vil sikkert gøre sin Gavn ved at advare Folk mod hendes fordærvelige Indflydelse. Mødre vil opdage, at hun er den Kvinde, der har lokket deres Døtre bort fra Hjemmet, og mer end en Ægtemand baade her og i Jylland vil komme i Tanker om, at hans huslige Lykke var spoleret fra den Dag, hans Hustru lærte en Kvinde af dette Udseende at kende.
(Folkets Avis - København 13. marts 1907).
Kvindernes Sædeligheds-Skandale.
En Mand og tre Kvinder i samme Seng. - Blandt katolske Søstre. - Kærestefolk og Ægtepar skilles.
Inden vi slutter Beretningen om den unge Arbejderdatter Dagmars Skæbne, efter at hun var falden som Offer for det raa mandfolkeagtige Fruentimmer Gertrud Andersens perverse Kærlighed, skal vi fortælle om en Rejse, hun gjorde sammen med Gertrud. Den giver et godt Indblik i Fruentimmerets Barndomshjem og den ulykkelige Dagmars Skæbne.
Gertrud fik det arrangeret saaledes, at hun og Dagmar for Dagmars Sundheds Skyld skulde besøge Gertruds Plejeforældre, der den Gang havde en mindre Købmandsforretning ved Aarhus. Men alle Landophold forøgede blot hendes Lidelser.
Hun fortæller, at saavel Stedfaderen som Moderen og de to Kvinder selv alle fire sov i en Seng, og da Gertruds Moder kort efter døde, lod den 63-aarige Stedfader Gertrud gøre Dagmar de mest modbydelige Tilbud. Gertrud fik tilsidst Dagmar til at gaa ind paa disse, idet hun erklærede, at saa kunde de "blokke" den Gamle for nogle Hundrede Kroner!
De Scener, der foregik i Barndomshjemmet umiddelbart efter Moderens Begravelse, er i det hele taget af den mest oprørende Art og beviser bedre end noget andet Eksempel, at Provinsboernes Indignation over Københavns fordærvede Sæder er rent forloren. Usædeligheden er langt værre i Provinsbyerne og paa Landet.
Under sit Ophold i Jylland traf Dagmar sammen med en ung Proprietærfrue, med hvem Gertrud en Gang havde været "forlovet", og hvem Menneskedyret endnu havde saaledes sin Magt og under sin fordærvelige Indflydelse, at hun løb fra sit Hjem, sin Mand og sine Børn og boede hos Gertrud i den Tid, hun var paa Besøg hos Stedfaderen.
Efter at de to Kvinder paany var kommen tilbage her til Byen, indlogerede de sig i Stengade Nr. 15 paa Nørrebro, og nu blev Forholdet endnu mere spændt mellem dem, de skændtes og sloges næsten daglig, og Gertrud inviterede unge G[lædes]piger hjem i Lejligheden, eller hun førte sit Offer sammen med forskellige Mandfolk for saa bagefter at prygle hende.
Gertrud søgte paany Ansættelse paa St. Josephs Hospitalet i Griffenfeldtsgade, og skønt de katolske Søstre kendte hendes unaturlige Tilbøjeligheder, fik hun atter Beskæftigelse blandt Hospitalets Køkkenpiger.
Her var ansat flere unge Kvinder, blandt hvilke Gertrud snart udsaa sig et nyt Offer, nemlig den syttenaarige Helga E., der boede hos sine Plejeforældre, en agtværdig Familie paa Nørrebro.
Ligesom i sin Tid Dagmar lod det unge Barn sig af Gertruds Foræringer lokke til at besøge hende i Lejligheden i Stengade, og en skøn Dag havde Gertrud hende saaledes i sit forbryderiske Garn, at hun udeblev fra sit Hjem og flyttede sammen med sin "Veninde". Og inden der var gaaet ret lang Tid, havde Menneskedyret bragt sil nye Offer saa vidt, at de to Kvinder delte en Flaske Brændevin til deres daglige Maaltider.
Den unge Pige var forlovet med en pæn ung Mand, Søn af en Familie, der boede Side om Side med Helgas Forældre. Kæresten og Helgas Forældre tog sig hendes Flugt fra Hjemmet meget nær, navnlig da de ikke kunde faa opsporet hendes Tilholdssted.
Senere er det dog lykkedes "Folkets Avis"' Reportere at bringe saavel den omtalte Dagmar som Helga i Forbindelse med deres Forældre igen - et Resultat, der for os selv betyder lige saa meget, som Afsløringen af den sædelige Fordærvelse betyder for hele Samfundet.
(Folkets Avis - København 14. marts 1907).
Herefter synes historien at fortabe sig. Det er ikke lykkes at finde andre kilder end Folkets Avis. Beretninger om mænd klædt sig i kvindeklæder for at lokke mænd til sig og frarøve dem penge dukkede med jævne mellemrum op i aviserne, bl. a. i august 1902 hvor fire mænd i Nørre Boulevard 110, bl.a. den allerede straffede Jens Chr. Jensen. Også på denne blog er der et par beretninger om transkønnet beklædning.
