Skandaløse Følger af de bestaaende Forhold. (Efterskrift til Politivennen).

Det Bestaaende, som der skriges op om skal bevares og holdes helligt, som det er en Forbrydelse at tale ilde om, og som ingen kritisk Haand tør røre ved, dette Bestaaende er, det har vi sagt saa tidt, usundt i sin Almindelighed og oprørende i en Mængde af sine Enkeltheder. Det Oprørende træder frem i Tilfælde paa Tilfælde lige fra Præste- og Militærverdenen ned til det simpleste Voldafgravningsarbejde, fra Skoleperioden til Begravelsesdagen. Her er et Tilfælde fra det for saa mange ulykkelige Kvinder saa sørgelige ægteskabelige Liv. Vi føjer dette til de mange tidligere Eksempler hentet fra Kvindens sociale Tilværelse:

Under en af Højesteret paakendt imod en Tømrer for Mishandling af sin Hustru anlagt Justitssag var det godtgjort, at Konen, der har varet gift og samlevet med Manden i 32 Aar og født ham 10 Børn, i de sidste 26 Aar jævnlig er blevet mishandlet af Tiltalte, der saa at sige daglig har stødt og puffet til hende og ved enhver Lejlighed slaaet hende med knyttet Haand i Hovedet eller Kroppen samt mangfoldige Gange, ogsaa ved Nattetid, har jaget hende og Børnene ud af Huset, saa at hun maatte søge Ly hos Andre, hvorhos han til forskællige Tider har tilføjet hende større Overlast. Saaledes har han en Gang for mange Aar siden slaaet hende saaledes med Bagen af en Økse i Skuldren, at hun ikke kunne løfte Armen; for en halv snes Aar siden tilføjede han hende med et Slag med en Træsko et Saar i Tindingen, og da han en Gang for omtrent 3 Aar siden kastede Tørv og Sten efter hende, ramte han hende saaledes med en Sten over Armen, at hun i længere Tid maatte bære den i Bind. Ligesom han endvidere ofte har truet hende med al ville dræbe hende, saaledes jog han hende ved Juletid for en halv Snes Aar siden ud af Huset og aflaasede Døren, hvorefter han, da hun blev staaende udenfor, tog en Bøsse og skød efter hende, men uden at ramme hende, og en Gang for to Aar siden, da hun paa Grund af Sygdom laa tilsengs, lagde han, idet han tillige slog hende i Hovedet, Dynen saaledes over hendes Hoved, at hun formodenlig vilde være bleven kvalt, hvis det ikke var lykkedes hende at faa Dynen ned fra Ansigtet. Tiltaltes Hustru maa efter samtlige foreliggende Omstændigheder antages ikke at have givet ham nogen Anledning til hans utilbørlige Forhold imod hende, og i en for Overretten fremlagt Erklæring, hvorefter hun agter at fortsætte det ægteskabelige Samliv med ham, har hun udtalt Ønske om, at han maa fritages for Straf. Efter det Anførte, samt idet det maa antages, at Tiltalte oftere, naar han har mishandlet sin Hustru, har været i den Grad beruset, at han ikke kan anses at have været fuldt tilregnelig, billigede Overretten, at han ved Underretsdommen var anset efter Straffelovens 202, jfr. tildels § 203 og 39 med Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage. Højesteret stadfæstede ifølge "B. T." de foregaaede Instansers Domme.

Tror nu Nogen, at det har været af Kærlighed eller dog blot af Agtelse for Manden at vedkommende Kone har udholdt Sammenlivet med ham i den nævnte lange Periode? nej, det tror Ingen. Naar denne ulykkelige Kvinde i 26 Aar ikke har haft en glad Time, naar hun har udholdt Slag og Haansord, saa har det været, fordi hun kun havde Valget mellem dette Liv og et Liv uden Brød for sig og sine Børn, og fordi hele hendes Opdragelse, Præsternes formaninger og Folks Dom derover hende den nødvendige Selvstændighed og tvinger hende ind under Mandens Tyranni. Hendes Arbejde, selv det haardeste og strængeste, bliver slet betalt , og, selv om hun har de pinligste Erfaringer for det Modsatte, saa nødes hun dog til at se sine Børns Forsørger i sin Mand; denne Tanke følger hende under de haardeste Lidelser. Det er Samfundet som det nu er, der bærer Ansvaret for saadanne Forhold. Det stiller den ulykkelige Kvinde hjælpeløs samtidigt som det igennem Arbejdsløn og Arbejdsforhold næsten derover hende Evnen til at hjælpe sig selv. Her er et af de Omraader, hvor Socialdemokratiet kræver, at Staten skal gribe ind, og det er ad denne Vej, at vi vil gøre Ægteskabet helligt i Ordets ædleste Betydning, trods Klerisiets Skraal og Bigotteriets himmelvendte Blikke.

(Social-Demokraten 8. oktober 1880).

Polititilsynet i Nordre Birk. (Efterskrift til Politivennen)

Naar en Indsender i dette Blad for 4te d. M. anker over, at der ikke er etableret en Natpatrouilletjeneste i Omegnen af Ordrup og Jægersborg Allee, og foreslaaer, at Kjøbenhavns Politi skal yde det herværende Politi Assistance under extraordinaire Forhold, da skal jeg dertil bemærke, at en Patroulllering som den ovennævnte strax er bleven iværksat, men derfra og til Tyvenes Paagribelse kan der ofte være et langt Spring. Extraordinair Hjælp kan under visse Omstændigheder være nødvendig og benyttes ogsaa af mig om Sommeren, navnlig ved Jernbanestationerne, men jeg har en lang Erfaring for mig om, at man staaer sig bedst ved at benytte sin egen Politistyrke, hvis Interesser væsentlig ere knyttede til Stedet. Skulde en stadig Natpatrouilletjeneste udføres heri Jurisdictionen eller blot i en Deel af der, navnlig langs Strandveien og de tilstødende Sogne, vilde dertil udkræves en Styrke, som ikke kunde være mindre end Kjøbenhavns, men paa at fremskaffe en saadan kan der naturligviis ikke tænkes for Tiden; hvorledes imidlertid Forholdene undertiden temmelig hurtigt kunne udvikle sig, kan man ikke vide, men for ethvert Politi er det i ethvert Fald umuligt at forhindre Forbrydelser, om de end kunne vanskeliggjøres og hemmes ligesom det ogsaa i Almindelighed er umuligt strax at paagribe Forbryderne, da man ikke er alvidende. Forholdene synes mig desuden for Øieblikket heller ikke at være af særdeles extraordinair Natur. Med den Politistyrke, jeg har heri Birket - 24 Politibetjente og en Politiassistent - ere dog saa godt som alle grovere Forbrydelser blevne opdagede og straffede, og naar der i Sommertiden gjerne begaaes endeel mindre Forbrydelser, navnlig Tyverier hos Sommerbeboerne, maa dette nærmest tilskrives disse Beboeres ofte ubegribelige Sorgløshed med Hensyn til Tilsyn med deres Eiendele. Man bør huske paa, hvad man ikke gjør, at man boer nær ved en stor By, og at Folkemængden og dermed Færdsel og Trafik tiltager Dag for Dag; men desværre troe de fleste Sommerbeboere, at de, naar de blot komme bort fra Kjøbenhavn, om ikke længere end til Skovshoved eller Taarbæk, kunne leve ligesaa trygt som i Abrahams Skjød. - Forøvrigt forbereder jeg et Andragende til Kjøbenhavns Amtsraad, der altid har viist udmærket Imødekommenhed med Hensyn til Politivæsenet om en Forøgelse af Politistyrken heri Birket.

Det er en Unøiagtighed i Referatet, naar det siges, at Jens Børge Jensen blev greben i en veigrøft; han blev anholdt spadserende fra Kjøbenhavn - hvor han havde opholdt sig skjult i omtrent 1 Aar efter sin Tilbagekomst fra Amerika - for at stjæle et eller andet Sted.

U. Schow,

Birkedommer.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. oktober 1880).

Underviisningsanstalter for Damer. (Efterskrift til Politivennen)

Der foreligger Beretning for de sidste Aar om de af Annestine Beyer og Dhr. G. Bohr og R. Femmer bestyrede Undervisninganstalter for Damer. Den 11te Februar 1861 aabnede de en Underviisningsanstalt for Damer, der vilde underkaste sig den i Henhold til allerhøieste Resolution af 4de November 1852 for Skolelærerinder anordnede Exam. Dette Cursus er et Par Aar ældre end nogen anden Underviisningsanstalt, som forbereder til denne Prøve. I April 1874 udgaves en Beretning om Virksomheden i de forløbne 13 Aar i hvilke de havde dimttieret 133 Damer, hvoraf 107 havde opnaaet første Charakter, heraf 4 med Udmærkelse. 20 anden og 1 tredie. 3 de sidste 4 Aar have af de Damer, der have modtaget deres Uddannelse i denne Anstalt, 77 underkastet sig Prøver; af disse opnaaede 60 første Charakteer, deraf 7 med Udmærkelse, 13 anden. 1 forlod Examen paa Grund af Svgdom, og 3 bestode ikke.

Af de 10 examinerede Viceinspectricer ved Kjøbenhavns Almueskoler have de 6 modtoget deres Uddannelse i denne Afdeling; af de 160 examinerede Lærerinder, der ere ansatte ved Almueskolerne i Kjøbenhavn og paa Frederiksberg, ere 102 udgaaede fra samme Cursus; desuden er der ikke mange Byer i Danmark, hvor man er bleven enig om, at examinerede Lærerinder skulle ansættes ved Borgerskolerne, hvor ikke en eller flere af Eleverne herfra have opnaaet Ansættelse. Cursus for Skolelærerinder har paa Grund af Elevernes Antal i flere Aar været deelt i 2 sideordnede Afdelinger med 28 (om Sommeren 30) ugentlige Timer i hver. I Hovedafdelingen modtages kun nye Elever hvert Aar 1ste November. Til det forberedende Cursus staaer Adgangen altid aaben.

Cursus for Privatlærerinder har været afholdt siden 1870 efter den Plan, der er lagt for Uddannelsen af Lærerinder ved de offentlige Skoler. Underviisningen skeer gjennem tre halvaarlige Afdelinger med 24 ugentlige Timer i hver. I ingen Afdeling optages flere end 15 Elever. Afgangsprøven, der ikke paatvinges Nogen, men er Gjenstand for frit Valg, er hidtil bleven tagen af 51 Damer.

Siden ifjor er Frøken Anna Brosbøll indtraadt i Bestyrelsen. For Tiden besøges disse Curser af 72 Damer, hvoraf 17 kun deeltage i eet eller flere Fag.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. oktober 1880).

Brev fra Vestindien. (Efterskrift til Politivennen)

St. Croix, den 8de September 1880.

Højstærede Hr. Redaktør!

I Dag skulde jeg, i Henhold til Slutningen af mit Brev til Deres ærede Blad af 22de Juli d. A . til at skrive lidt om Administrationen af Statens herværende Plantager samt om Stationeringen af et Orlogsskib her ved Øerne.

Hvad det første Punkt angaar, da staar Staten egenlig kun som Ejer af to Plantager, nemlig "Sion Farm" og "Montpellier"; men det er her blevet indgroet Vane ogsaa at betragte "Work and Rest" som tilhørende Staten, skjønt den blev solgt i 1870 for 200,000 Kroner, uden Udbetaling, til to Danske, som dog hurtigt skiltes, hvorefter der altsaa kun blev een Ejer. 1871 var, som bekjendt, vort fedeste Aar; ogsaa "Work and Rest" havde et betydeligt Overskud, der tillod at den nye Ejer indforskrev danske Stadsheste, og saa gik Aarene; de 200,000 voxede efterhaanden til ca. 400,000, uden at dette dog gjorde nogen tilsyneladende Forandring i Forholdene, undtagen at Arbejderboligerne og Sukkerværkerne forfaldt en Del. Ejeren, der baade havde Forvalter og Underforvalter, kunde frit benytte sin Tid, og naar Guvernøren under sine Ophold her paa Øen tog ind paa Kongsgaarden, kunde Ejeren agere Kudsk og til samme Tid give værdifulde Oplysninger om Forholdene her, og selvfølgelig ogsaa udvikle sine egne Planer med Hensyn til det rationelle Agerbrug, som de slemme Skraalere i Danmark stadig have saa travlt med at faa indført her. Al disse Planer maa have været særdeles lovende for Fremtiden, er indlysende, eftersom der blev udvirket, at Statskassen kom til paa Regning at udrede - samtlige Omkostninger til Plantagen og derhos en Aarpenge af ca. 1000 Kroner til Ejeren, som heldigvis derved er bleven befriet for at gjøre nogen Indskrænkning i sin Optræden, der fremdeles er saaledes, som det sig egner og anstaar en kongelig Lensmand. At Plantagen er i de bedste Hænder, bør ikke betvivles af Moderlandets Skatteydere, thi at Guvernøren, som varetager Statskassens Tarv, skulde lade denne udrede 20-30,000 Kroner aarlig alene for at opretholde en Privatmand, er jo utænkeligt.

Her er altsaa intet at gjøre for den paatænkte Kommission, undtagen en Gang imellem at lade sig kjøre ud til Plantagen for at nyde en god Middag vg saa, naar det viser sig nødvendigt, fordoble Aarpengen.

Med Hensyn til "Sion Farm" er der ikke meget at sige; den er for nogle Aar siden igjen kommen i Statens Eje og har i den derefter forløbne Tid vel slugt en hel Del Tusinder; men efter at Guvernør Garde har indført dyb Pløjning, er man nu paa gade Veje til at saa dem tilbage. At det er Guvernøren, som tager sig af Dyrkningen, og ikke den af ham udnævnte Plantageinspektør, ligger i, at denne er ikke sagkyndig, en Egenskab, som det synes Guvernør Garde kaster Vrag paa; men mulig er han selv et Universalgeni. der kan bestyre Plantager, Bygningsvæsen, Toldvæsen og meget andet Væsen uden sagkyndig Hjælp.

"Montpellier" er ogsaa kun et Trækplaster paa Statskassen. Bedst for denne vilde det vist være, om Ministeriet forbød Avtoriteterne her at overtage nogen Plantage, da saadant i de fleste Tilfælde kun vil lede til Tab, med mindre det skulde være for at anbringe en dygtig ung Mand som Forvalter; for Tiden er der saaledes Tale om at overtage Plantagen "Upper Love" og give den i Forvaltning til Hr. Prændentskabs Sekretærens Søn.

Da Havnekaptejn Garde i 1872 afløste Guvernør ad interim Bille, sagde et derværende vittigt Hoved: "Nu gaar Bille efter at have reorganiseret Armeen, og Garde kommer for at skabe en Flaade" - og hvis den sidste har haft en stadig og kjær Tanke, siden han kom hertil, har det ganske sikkert været at saa et Orlogsskib stationeret her. Det vil derfor være af Interesse at undersøge, om et saadant Skib kunde have været til nogen egenlig Nytte, og særlig om det mulig vilde have afværget Ulykken i Oktober 1878.

Naar et Orlogsskib har Station her ved Øerne, ligger det som Regel der, hvor Guvernøren residerer, altsaa nu i St. Thomas, og gjør kun korte Besøg fra Tid til anden i St. Croix, eller det sejler til en eller anden fremmed Havn for at vise Flaget, eller det gaar til Søs for al øve Besætningen; men herved er det ikke til noget egenligt Gavn for de dansk vestindiske Øer.

Derefter kommer Spørgsmaalet: Er der nogen Sandsynlighed for, at Ulykken i Oktober 1878 vilde være bleven afværget, hvis et dansk Orlogsskib havde haft Station herude paa den Tid? Svaret herpaa kan kun blive: Ja i det Tilfælde, at Skibet havde ligget ved Frederikssted netop den 1ste Oktober, men af det ovenanførte vil man have set, at Sandsynligheden her for er saa ringe, at den næsten slet ikke kan komme i Betragtning; havde Skibet tilfældig ligget i Kristianssted, vilde dette kun have haft til Følge, at Ulykken havde faaet mindre Udstrækning, og havde det været et eller andet Sted henne for at "vise Flaget" eller til Søs for at øve Besætningen, kunde det lige saa gjerne have været i Danmark. Tilbage bliver der da kun at undersøge, om Skibet vilde have været til nogen Nytte, hvis det havde ligget i St Thomas.

Af Guvernør Gardes Rapport ses, at han fik Underretning om Urolighedernes Udbrud den 2den Oktober Kl 7½ Fmd., og at det engelske Postdampskib "Arno" strax efter blev stillet til hans Raadighed. Naar man kjender disse Postskibe, veed man, at de kunne blive lige saa hurtig i sejlklare som nogen Orlogsmand, hvorfor det kan forudsættes, at Manglen paa en saadan ikke har haft nogen Indflydelse paa Afgangstiden med Militærstyrken fra St. Thomas, og efter at man først var paa Vejen, var det ligegyldigt, om det var Soldater eller Matroser, som skulde bruges imod Urostifterne, eftersom Manden, der skulde lede dem, var den samme.

Det vil vist herefter være klart, at Urolighederne vilde være komne til Udbrud, selv om et Orlogsskib havde hast Station ved Øerne, og til samme Tid være bevist, at et saadant Skib ikke er i Stand til i Fremtiden at forhindre en Gjentagelse. Derfor bør ingen herude raade til at give Penge ud i dette Øjemed, men kun til hvad der kan være os til virkeligt Gavn; at Hjælpen er nær, veed jo nu alle, selv de som af Partihensyn udsprede, at vi kunne vente alt af Regeringen - intet af Rigsdagen.

I mit forrige Brev omtalte jeg, at Hr. pens. Toldkontrollør Birch var bleven valgt til Medlem af Kolonialraadet; men som det var at vente, blev Valget kasseret. Ordføreren for Udvalget til Prøvelse af Valgbrevets Gyldighed, Hr. Overdommer Rosenstand, der er Raadets Formand, skal i Udvalget paa det klareste have bevist, at Valget var gyldigt fra hvad Side man end saa det, ligesom han i selve Raadet erklærede, at der var ingen som helst Grund til at kassere det, for øvrigt henvisende til det af Landfysikus i et tidligere Møde holdte særdeles klare Foredrag. Intet hjalp; et Medlem erklærede, at hvad man end fremførte, saa vilde det ikke have mindste Indflydelse paa Stemmeafgivningen paa hans Side (it would not alter one single vote), og saaledes blev det - 7 stemte imod og 2 for Gyldigheden; Viceformanden, Hr. Byfoged Jürs, der havde indtaget Formandspladsen, erklærede, at hvis der blev afgivet lige mange Stemmer for og imod, vilde han stemme for Gyldigheden, og endelig sagde Hr. Rombodholder og Apotheker Faber, som ikke vilde stemme, særlig fordi et andet Medlem var borte: "Vi vide alle, at en Mand kan komme op til Afstemningsbordet (the poll) med den Hensigt at stemme paa den ene Side, men derefter blive ledet til at stemme paa den anden Side"; han kunde derfor ikke lægge stor Betydning i en Hensigts-Erklæring. Dette sigtede til den af en afvist Vælger afgivne Erklæring om, at det var hans Hensigt at ville have stemt paa Hr. Birch. Skjønt Hr. Faber rimeligvis er særlig sagkyndig i, hvad en Vælger kan bringes til at gjøre, troede dog mange, at han her var gaaet for vidt, og at den Mand, om hvem han i et offenligt Møde havde udtalt sig saaledes, vilde revse ham derfor; heldigvis er dette ikke sket. Udtalelsen er bleven optaget, som den fortjente.

Efter at Afstemningen havde fundet Sted, skal Præsidentskabs Sekretæren have udbrudt: Gid Telegraftovet nu var i Orden - men man maatte have Taalmodighed. Meddelelsen til Guvernør Garde om Sagens Udfald kunde først afsendes med den sædvanlige Post.

Paa Lørdag den 11te skal der foretages Omvalg; Hr. Birch har i den Anledning ladet indrykke i "The St. Thomas Lloyds" en Henvendelse til Vælgerne i Frederikssteds Landdistrikt, hvilken man skal have nægtet Plads i "St. Croix Avis", rimeligvis fordi den omtalte "Gardisternes" Valgmanøvre.

Det i "Morgenbladet" for 1ste Avgust optagne "Brev fra St. Croix" har bevirket en Del Bevægelse her, saa meget mere som alles (maaske med Undtagelse af 4 Mænds) stille Haab deri blev udtalt; ikkun een Indvending imod Brevets Indhold har jeg hørt, nemlig, at man hellere vilde se Hr. Egge som Medlem af Kommissionen end som dens Sekretær.

Selvfølgelig er man her som andet Steds, hvor næsten alle Mennesker kjende hverandre, travlt beskjæftiget med at udfinde, hvem Brevskriveren er; sker det, maa man haabe, at hans Stilling er en saadan, at han ikke kan kastes ud af den.

Ph.

(Morgenbladet (København) 2. oktober 1880).

Ubekendt fotograf: Parti fra omegnen af Frederiksted. Årstal angivet 1860-1940. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Valget til Folkethinget i 5te Kreds. (Efterskrift til Politivennen)

Valget i Forgaars.

Paa et Program der ikke indeholder andre nogenlunde forstaaelige og klare Ting end det, at 1) provisoriske Finanslove er ulovlige, men at man alligevel bør bruge dem, naar Regeringen ønsker det, 2) at Parlamentarismen ogsaa bør komme til os, men ikke paa nogen Maade før de Nationalliberale ere blevne et Flertal, idet andre Partier ikke hører til "Mulighederne", 3) at vi skal bygge saa mange Fæstninger, som Krigsministeren og Officererne forlanger og 4) at Pengene til Fæstningerne skal tages hvor de ikke findes, valgtes i Forgaars Hr. Professor Goos. For Hr. Goos afgaves 2611 St., medens der paa Magistratens Valglister kun kunde findes 1328 af de henimod 2000 Vælgere, der ved at stemme paa Hr. Mundberg, ønskede at sætte ind i Folketinget en Repræsentant for 5te Kreds, der paa de ovennævnte fire Punkter er en bestemt Kontrast til Hr. Goos og som desuden over for alle andre Lovgivningsanliggender har udviklet et Program, der klart og bestemt staar paa et Standpunkt, som Arbejderne og de næringsdrivende Borgeres saa vel som den lavere lønnede Embedsstands Interesser vilde være bevarede og fremmede ved.

Vi tror der for os er lige saa god Grund til at være tilfredse med vort Nederlag, som der er for Højre til at gloede sig over sin Sejr. I Fjor den 3die Januar afgaves der paa vort Partis Kandidat c. 700 gyldige Stemmer, medens der denne Gang afgaves 1328, og hertil kommer, at den Uorden i Valglisternes Førelse, der altid har betegnet Listerne for Københavns 5te Kreds, i Aar havde naaet et saadant Omfang, at omtrent en Fjerdedel af Vælgerne maatte gaa tilbage med uforrettet Sag og tilmed var Skæbnen os i den Retning for saavidt ugunstig, som det traf sig saaledes at det langt overvejende Flertal af de paa Listerne ikke opførte Vælgere, vare Mænd der var komne til Valgstedet for at stemme paa Hr. Mundberg. De Vælgere, der ikke fandtes paa de fortræffelige Valglister, var ikke Mænd der var kommen til Byen eller til Kredsen i Gaar eller i Dag, men en stor Del af dem har boet i 5te Kreds i en Aarrække og været opførte paa Valglisterne lige indtil i Aar. Havde Alle været opført paa Valglisterne, vilde Mundberg have haft en Minoritet paa henved 2000 St., og da der vel skal blive sørget for, at der inden næste Valg ryddes tilstrækkeligt op i det græsselige Roderi hvori Valglisterne ligger, gaar vi paa meste Valgdag til Kampen med en Styrke, som med den Tilgang vi inden den Tid tør forvente, nok vil være i Stand til at kuldkaste de Nationalliberales Forhaabninger om, at de københavnske Valgkredse er uindtagelige.

Hvorvidt den grænseløse Uorden, der denne Gang herskede i Valglisterne, saa vel som andre tilstødende Omstændigheder, vil give Anledning til, at Valget forlanges kasseret, er under Overvejelse. I ethvert Fald vil det Bevismateriale, der denne Gang er samlet derved, at der paa Foranledning af Mundberg blev ført Lister over, hvem der ikke fandtes paa Valglisterne, og at det paa disse Lister blev tilføjet, hvem de Vedkommende vilde stemme paa, ikke forblive ubenyttet og heller ikke forblive uden Resultat.

Valgkampen saa vel som Valgets Resultat har givet vort Parti en betydelig forøget Styrke, og vi skal ikke undlade at benytte det Vundne til at sætte en Stopper for Reaktionen og Interessepolitiken.

Den lange Valghandling fra Kl. 9 Formiddag til Kl. 7 Aften førtes helt igennem med en usædvanlig Ro og Alvor, indtil den skriftlige Afstemnings Resultat blev offenliggjort. Der brød da en saa stærk Forbitrelsesstorm løs, at det blev umuligt for Hr. Professor Goos at faa sagt Tak for Valget; men denne Tilkendegivelse af Stemningen hos Flertallet af de mange Tusinder, der var tilstede, var fuldkommen forsvarlig, naar der saas hen til den Forbitrelse, der var kommen tilstede, efterhaanden som den Ene efter den Anden maatte gaa bort fra Valglisterne med uforrettet Sag. At Hr. Goos blev nægtet Ordet var heller ikke for haard en Straf til ham. for at han under hele Valghandlingen ikke havde et eneste Ord tilovers til en Misbilligelse af de til Oprør ophidsende Artikler, hvormed den Ferslewske Presse Dagen før Valget havde anbefalet hans Valg.

Hr. Mundberg sluttede sin Tak til de Vælgere, der havde mødt for at give ham deres Stemme, med et med frejdigt Haab udtalt "paa Gensyn!", og disse Ord vil vi her gentage, idet vi tilføjer : Den nu, afsluttede Valgkamp har vist os, at vi rykker fremad mod Sejrens Dag!

(Social-Demokraten 1. oktober 1880).

Professor, Dr. jur. C: Goos, R. af D. og DBM. Folkethingsmand for Kjøbenhavns 5. Kreds. Illustreret Tidende 1098, 10. oktober 1880.