Hvidtøl og Bajerskøl. (Efterskrift til Politivennen)

Iblandt alt det Øl, som Aaret rundt fortæres i København, og ikke mindst under en saa tropisk Varme som i denne Sommer, indtager det saakaldte Hvidtøl en stedse mere forsvindende Plads, og der hører ikke stor Spaadomsevne til for at forudsige, at den Tid ikke vil være fjern, da Hvidtøllet her ligesom i Sverig og Tyskland vil være en saga blott. Det gamle Kongens Bryghus, hvis Hvidtøl i fordums Tid var den stærkest søgte Ølsort, har derfor maattet kaste sig over Brygningen af Bajerskøl og saaledes forøge den store Konkurrence paa dette Omraade. I Begyndelsen vilde dog det nye Øl ikke ret vinde Indgang, dels fordi de nye Kar gav den første Brygning en mindre heldig Bismag, og dels fordi Øltapperne ikke altid behandlede Øllet med den tilbørlige Omhu, saa at dets gode Egenskaber kunde komme frem. Bryggeriet fik sig derfor i Lighed f. Eks. med Ny Karlsberg en egen Ølaftapningsanstalt, hvor den rigtige Behandling kunde blive Øllet til Del, og hvorfra Omsætningen tillige kunde drives med fornøden Kraft, og fra denne Tid er Afsætningen i stadig Stigning. "Kongen" Bryghus's nye Ølaftapningsanstalt" leverer Bryghusets Lager Øl under Navn af "Krone-Bajer". Som Hvidtølsbryggeri har Kongens Bryghus bestaaet i 115 Aar, og det har en Gang havt den Fornøjelse at tælle en Minister blandt sine lønnede Funktionærer. Dein bekendte Jurist, Dr. juris og Professor Peder Bang var nemlig Bryghusselskabets Sekretær og Regnskabsfører samtidig med, at han var Justitsminister, og undertiden gik han fra Moderne der med Bryghusets Forhandlingsprotokol under Armen til Statsraad. Dette vort yngste Bajerskøl-Bryggeri er egenlig tillige vort ældste, idet Kongens Bryghus 17-18 Aar for Gl. Carlsberg blev anlagt, begyndte at brygge Bajerskøl. Bryghuset engagerede den Gang en Brygmester fra Bajern, og der bryggedes en Del Bajerskøl. Det solgtes den Gang for 16 Rdl. Tønden, og denne Pris er bibeholdt til den seneste Tid. Af ubekendte Aarsager stansede imidlertid denne Fabrikation, og først i de sidste Dage er det ældste Bajerskøl-Bryggeri paany begyndt denne for Øjeblikket saa rentable Forretning.

(Social-Demokraten 24. juli 1883).

Tysk xylograf, kobberstikker Wilhelm Obermann (1830-1896) : Kongens Bryghus, set over Frederiksholms Kanal. 1850-1896. Det kongelige Bibliotek.

Gaardmissionen. (Efterskrift til Politivennen)

Gaardmissionens Uvæsen i Arbejderkvartererne her i Byen fortsættes stadig, og der indløber jævnlig Meddelelser til os om de skandaløse Optrin, som disse religiøse Svindlere giver Anledning til. Har de først holdt deres Indtog i en Ejendom, nytter det ikke, at Beboerne protesterer imod deres Nærværelse. Med en til det yderste irriterende Frækhed udkrammer de deres idiotiske Fantasterier og skraaler, med behørig Hjælp af en Garde, der væsenlig bestaar af halvforrykte Kvinder, deres saakaldte Salmer, uden Hensyn til, om Beboerne opfordrer dem til at forsvinde eller ikke. De Opløb, som foraarsages af disse omvandrende Prædikanter, udarter som oftest til et uhyggeligt Skænderi, og ikke sjælden til ligefrem Slagsmaal. Et Par saadanne Slagsmaal har i Løbet af denne Uge fundet Sted paa Nordvestvej, der tilligemed de tilstødende Gader særlig er udvalgt til at være Skuepladsen for de af "Missionærerne" foranledigede Optøjer, og man kan vanskeligt lænke sig et mere uhyggeligt Optrin end saadanne, som disse Prædikanter og deres fanatiserede Stab sætter i Scene. "Missionæren" udslynger sine Fraser om Helvedes Kvaler, der venter "de Ugudelige", og efter Evne sekunderet af den fanatiserede Stab af "Troende", der i Reglen udslynger Strømme af de almindelig bekendte Skældsord mod dem af Tilhørerne og Husbeboerne, der ikke har Lyst til at være tavse Vidner til det "religiøse" Uvæsen. Udarter Optrinet til Slagsmaal, hvad der som sagt ikke sjældent hænder, fortsætter Prædikanterne i Reglen deres Prædiken og Salmesang, for saa vidt de ikke risikere at faa en banket Trøje og derfor finder det raadeligst at forsvinde. I en Ejendom paa Nordvestvej blev Skaren for nogen Tid siden jaget paa Porten, men dette forhindrede den ikke i at besøge samme Ejendom i Mandags, ved hvilken Lejlighed det kom til et hæftigt Slagsmaal, idet "Faarene" søgte at forsvare "Hyrderne", som dog imidlertid fandt det raadeligst at absentere sig. At disse Optøjer faar Lov til at passere uden at det forbydes Gaardprædikanterne at fortsætte deres demoraliserende og folkefordummende Virksomhed, er et ret talende Bevis for, hvorledes Politiet opfatter sin Stilling til Befolkningen, specielt naar det gælder Arbejderne. Vi gad vide, hvorlænge det vilde vare inden Politiet fandt en ældre eller nyere Forordning, der kunde sætte en Stopper for Uvæsenet, dersom det faldt Fantasterne ind at aflægge et Besøg i et Storborgerkvarter. I saa Tilfælde er vi overbeviste om, at det ikke vilde vare mange Dage inden Skandalerne blev forbudt, men saa snart det gælder Koterier, der lægger an paa en systematisk Fordummelse af Arbejderbefolkningen, da hylder man Principet: "Jo galere, jo bedre," og lader ugenert Skandalerne passere.

(Social-Demokraten 28. juli 1883).

Nordvestvej skiftede 1904-1905 navn til Borups Alle. Se også indslaget Midnatsmissionen og Rasmus Buch Clausen. (Efterskrift til Politivennen)

Mishandling af en Læredreng. (Efterskrift til Politivennen)

I Oktober Maaned 1882 blev Drengen Emil, der nu er 10 Aar gammel, og som fra sit 5te Aar af Lyngby Sogns Fattigvæsen havde været anbragt i Lære hos Tiltalte, Bagermester Thorvald Peter H. i Lyngby, og var i Lære hos ham, indtil han den 23de Februar d. A. blev indlagt paa Lyngby Sygehus som lidende af en Sygdom i 5te Ryghvirvel, hvilket ytrede sig ved betydelig Ømhed, heftige Smerter, straalende ud herfra omkring Brystkassen samt en meget besværlig og karakteristisk ængstelig Gang; der fandtes endvidere begyndende Pukkeldannelse med Bøjning af Rygsøjlen, og Drengen frembød Tegn paa i Barndommen at have lidt af rachitis scropulose og Benedder i Brystbenet. Under de optagne Forhør i Anledning af Drengens Tilstand er det oplyst, at han, medens han havde været i Lære hos Tiltalte H., jevnlig var bleven pryglet og slaaet saavel af Tiltalte H., som af Medtiltalte, Bagersvend J. og de andre Svende i Bageriet. Dette skete vel i Almindelighed med de blotte Hænder, men det blev dog oplyst, at Tiltalte H. 2 Gange med et Spanskrør, der var 1 Alen langt og ½ Tomme i Diameter havde tildelt Emil 15 a 20 Slag paa dennes blottede Bagdel og Laar, saaledes at Blodet piblede frem, fordi Drengen havde forøvet nogle smaarapserier Efter at Drengen ved Juletid havde begyndt at føle Smerter i Ryggen, omtrent paa det Sted, hvor den begyndende Pukkeldannelse senere viste sig, var det endvidere oplyst, at Tiltalte H. i Begyndelsen af Januar d. A., da han fandt Emil liggende paa Sengen i sit Kammer, havde befalet ham at staa op og grebet bam fast i Siderne, saaledes at Mærkerne af Neglene bleve siddende i Kødet, hvorhos endvidere Emil havde forklaret, at han as H. samtidig blev trykket op mod Væggen saa stærkt, at det ømme Sted i Ryggen smertede ham meget. Det var endelig ogsaa godtgjort, at Bagersvend J., der erkendte næsten daglig, medens Drengen var i H.s Bageri, at have slaaet og pryglet Emil, den 18de Februar d. A. havde givet ham et saadant Ørefigen, at han faldt omkuld, og medens han laa paa Jorden, sparkede ham med sin Lædertøffel saaledes, al Han derved ramte det ømme Sted i Ryggen. Da Smerterne derhos senere tiltoge, og han efterhaanden stedse blev mere ud af Stand til at kunne udføre sit Arbejde, blev han indlagt paa Sygehuset. 

Ihvorvel der ved Undersøgelserne ikke, var fremkommen noget Bevis for, at nogen af de Tiltalte havde tilføjet Drengen nogen Skade paa Helbred, som betinger Anvendelsen af Straffelovens § 203 eller 204, hvorfor de ikke vilde kunne straffes for Vold og det ej heller kunde antages, at den Drengen overgaaede Medfart var Aarsag til hans senere Sygdom, hvoraf han endnu lider, maatte det dog antages, at Betændelsen Ryghvirvlen var bleven forværret og Drengens Lidelser forøgede, og H.s Behandling af Drengen maatte derfor betragtes som en Mishandling af gravende Natur, idet Drengen var sat i Lære hos ham af Sognets Fattigvæsen og saaledes betroet til hans Omsorg, medens Drengens sygelige Tilstand ikke kunde være ham ubekendt. Tiltalte H., der er 32½ Aar gammel, blev derfor ved Nordre Birks Dom anset for Mishandling af sin Læredreng i Analogi af Frd. 21de Marts 1800 § 16 med en Bøde paa 40 Kr. til Politikassen. Medtiltalte J., der er 32 Aar gammel, blev frifunden, ihvorvel hans Adfærd mod Drengen maatte betegnes som raa og brutal, men det kunde dog ikke antages, at han havde tilføjet Drengen særlig Skade.

(Social-Demokraten 26. juli 1883).

Bager Thorvald P. Hamann, Lyngby Hovedgade 5-7 havde etableret bageriet i 1881. Det var grundlagt i 1868 af Samuel Frederik Hamann) og bagermester Søren Bagger i "Bagergården", Lyngby Hovedgade 49. Bygningen er nu nedrevet til fordel for en parkeringsplads. I 1884 opførte han en 15,75 meter høj dampskorsten, der året efter blev koblet til en dampmaskine som producerede elektricitet. Hamann tilbød i 1888 Sognerådet og formand Carl Edvard Lund at opsætte kulbuelamper på Lyngby Hovedgade fra sit bageri og til Apoteket i nr. 60.

Bager Hamanns vogn i Frem, 1922. Foto fra ca. 1900 viser at bagermesteren også brugte sådanne vogne dengang. Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.

Hamann brugte den bagatelagtige dom til i Kjøbenhavns Amts Avis, Lyngby Avis 4. august 1883 til at få mishandlingerne til at de mindre ud end nogle aviser ønskede at give indtryk af - Selv om artiklen i fx Social-Demokraten nærmest var et ordret referat af Højesteretsdommen, se nedenfor. Drengen var invalideret på livstid.

Brede Plejehjem på Fuglevad ved Brede blev oprettet ved privat initiativ af daværende ejer af Brede fabrikker J. E. Modeweg og hustru, med hans Majestæt Kong Frederik 7s allernådigste anbefaling i maj 1863 under navn af Brede Plejehus. Det lå i et primitivt bindingsværkshus. Hjemmet flyttede 1930 til Villa Folevad, Møllevej 5. 

Af Højesterets præmisser ved dom af 9. april 1884, sag nr. 76. ses følgende:

I den indankede Doms præmisser hedder det: Under nærværende fra Kjøbenhavns Amts nordre Birks Extraret hertil indankede Sag tiltales Bagermester Thorvald Peter Hamann og Bagersvend Christian Jensen for Vold, og ere de nærmere dermed forbundne Omstændigheder efter det Oplyste følgende : I Oktober Maaned 1881 blev Drengen Emil Thorvald Hansen, der er født den 17 Juni 1867 og som fra sit 5te Aar af Lyngby Sogns Fattigvæsen havde været anbragt i Pleje paa Brede Plejehus, anbragt i Lære hos Tiltalte Hamann og var i Lære hos ham, indtil han den 25 Februar d. A. blev indlagt paa Lyngby Sygehus som lidende af en Sygdom i 5te Ryghvirvel , hvilken yttrede sig ved betydelig Ømhed over den angrebne Hvirvel, heftige Smerter straalende ud herfra omkring Brystkassen samt en meget besværlig og karakteristisk ængstelig Gang, der fandtes endvidere begyndende Pukkeldannelse med Bøjning af Rygsøjlen, medens der ellers ikke fandtes ydre Tegn paa Vold paa ham , der iøvrigt bar tydelige Spor af i Barndommen at have lidt af rachitis og scrophulose. Under de til Oplysning om Aarsagen til den Sygdom, hvorfor bemeldte Dreng indlagdes paa Sygehuset optagne Forhør er det godtgjort, at Tiltalte Hamann, der aldrig forinden vil have lagt Haand paa Drengen, tvende Gange, som det maa antages 1ste Gang i September og 2den Gang i December f. A., med et Spanskrør, der var ca. 1 Alen langt og ca. 1/2 Tomme i Diameter, har tildelt Drengen mellem 10 og 20 Slag paa dennes blottede Bagdel og Laar. Efter Drengens Forklaring pryglede Hamann ham første Gang af al Magt i et Kvarterstid, saa at Blodet piblede frem, og anden Gang revsede han ham endnu haardere. At Drengen har været slaaet tilblods bestyrkes ved Pigen Ane Larsens og tildels ved Bagersvend Nielsens Forklaring , men Tiltalte Hamann har kun indrømmet, at have pryglet ham første Gang i nogle Minutter, idet han dog har erkjendt at have slaaet godt til og at have givet ham over 10 Slag, og han har  at han 2den Gan har revset ham endnu haardere. Om Drengen blev blodig af Slagene vil han ikke kunne huske. Som Grund til at han tildelte Drengen disse Revselser, har Hamann angivet, at Drengen, saaledes som ogsaa af denne erkjendt, havde gjort sig skyldig i Rapserier dels fra ham og dels fra Andre. Endvidere har Hamann vedgaaet, at han, da han en  Eftermiddag noget efter Nytaar kom ned i Drengens Kammer og fandt denne liggende i Sengen, har, da han ikke troede paa dennes Foregivende om at være syg , befalet ham at staa op, og medens Dengen stod i bar Skjorte taget ham med begge Hænderne i Siderne og knebet Kjødet og Huden sammen paa ham, saaledes at det nok er rimeligt, at Mærkerne af hans Negle ere blevne siddende i Kjødet, men, naar Drengen har forklaret, at Hamann holdende ham i Siderne med stive Arme, trykkede ham fast op til Væggen, da har Hamann bestemt erklæret, at han ikke tror at have gjort dette, og i ethvert Fald benægtet at have gjort det med Forsæt. Medens Smerterne efter de tvende første Revselser ifølge Drengens Forklaring fortog sig efter nogle Dages Forløb, har denne derimod udsagt, at han, der omtrent ved Juletid havde begyndt at føle Smerter i Ryggen paa det Sted, hvor den begyndende Pukkeldannelse nu har vist sig, mærkede, at dette Sted ved den ham senest tilføjede Overlast fra Hamanns Side blev trykket stærkt, og umiddelbart derefter forøgedes Smerterne i Ryggen og over Brystet, idet han dog hele Tiden var oppe og forrettede sit Arbejde. Da Drengen imidlertid stadig klagede sig, sendte Hamann ham et Par Dage efter, den 23 Januar d. A. hen til Lægen, der, da Drengen angav at have Smerter, som spændte ham om Livet, foreskrev ham at bruge nogle Pulvere, hvilke Lægen ligeledes ordinerede ham ved en fornyet Konsultation den 6 Februar d. A. Hvad dernæst angaar Tiltalte Jensen, er det oplyst, at han, der jevnlig, men dog altid kun med Hænderne, har slaaet den ommeldte Dreng - hvad han, der skulde staa til Ansvar for Arbejdets Udførelse, efter sin Paastand var nødt til, da Drengen var saa doven og ikke med det Gode var til at faa til at arbejde den 18 Februar d. A. om Aftenen har givet Drengen et saadant Slag paa Øret eller et saadant Skub, at denne faldt om, og at han, der havde Lædertøfler paa Fødderne, derefter medens Drengen laa paa Gulvet, har sparket ham, hvorved han efter Drengens Forklaring, hvad Jensen heller ikke har turdet benægte, ramte ham blandt andet paa det ømme Sted i Ryggen. Efter Drengens Udsagn græd han af Smerte hele den Nat, og den paafølgende Uge bleve Smerterne baade i Ryggen og over Brystet værre, indtil han, som anført, den 25 s. M. blev indlagt paa Sygehuset. Ifølge den af vedkommende Fysikus afgivne Erklæring kan der nu ikke være Spørgsmaal om, at de Drengen af Hamann i September og December f. A. tildelte Revselser skulle kunne være Aarsag til hans nuværende Sygdom, og denne kan derhos heller ikke være fremkaldt hverken ved den Drengen af Hamann i Januar Maaned eller af Jensen den 18 Februar d. A. tilføjede Behandling, eftersom Sygdommen allerede dengang var i fuld Udvikling ; derimod kan det efter Fysici Erklæring ikke benægtes at disse tvende sidstnævnte Behandlinger kunne have foraarsaget *) Betændelsen i den angrebne Ryghvirvel og Drengens Lidelser, uden at de dog kunne antages at have øvet nogen Indflydelse paa Sygdommens Udgang. Herefter og idet det endnu skal bemærkes, at det efter Fycisi Erklæring i ethvert Fald ikke kan antages, at de sidstnævnte, Drengen i indeværende Aar overgaaede Behandlinger vilde have havt nogen skadelig Indvirkning, saafremt Drengen ikke havde lidt af den nævnte Sygdom, og at de Tiltalte efter det Foreliggende ikke kunne antages at have havt nogen Kundskab om denne Sygdoms Existents og naar hertil for Tiltalte Hamanns Vedkommende kommer, at det end ikke kan anses godtgjort, at han, som af Fysikus ved Afgivelsen af den nævnte Erklæring forudsat, ved den ovenomhandlede Lejlighed i Januar Maaned har trykket Drengen op imod Væggen, kunne ingen af de Tiltalte anses overbeviste ved den af dem imod Drengen anvendte Vold at have tilføjet ham enten Saar eller Skade paa Helbred, men Tiltalte Hamann findes dog ligeoverfor den sygeligt udseende Dreng paa en utilbørlig Maade at have overskredet Revselsesrettens Grændser og vil derfor i Medfør af Straffelovens § 202, 2det Membrum, være at anse med 1 Maaneds simpel Fængsel, medens Tiltalte Jensen, hvis Forhold efter det Anførte ikke kan gjøres til Gjenstand for offentlig Paatale, vil være at frifinde for Aktors Tiltale, og Underretsdommen, der for Tiltalte Jensens Vedkommende er kommet til det samme Resultat, medens Tiltalte Hamann derimod ved samme i Medfør af Analogien af Frd. 21 Marts 1800 § 16 er anset med en Bøde af 40 Kr. til Birkets Politikasse , vil derfor i Overensstemmelse hermed være at forandre, og findes Aktionens Omkostninger, som det ved Dommen er paalagt de Tiltalte in solidum at udrede, at burde betales af Tiltalte Hamann, saaledes at Tiltalte Jensen in solidum med ham deraf udreder Halvdelen.

*) Skal være "forøget".

(Højesteretstidende 1884-85).

Lærermøde i Haderslev. (Efterskrift til Politivennen)

Det Møde, som Haderslev Kredslærerforening den 9. Juli afholdt i Haderslev, giver Anledning til flere, kun lidet lystelige Bemærkninger. Efter "Dannevirke's" Referat begyndte Mødet i Pigeskolen, hvor en af dennes Lærere efter Afsyngelsen af en tydsk Psalme, og efter at Lærere og Børn skiftevis havde fremsagt nogle tydske Bønner, holdt en Katekisation over en tydsk Psalme. Naar man imidlertid erindrer, at med Undtagelse af enkelte haderslevske Lærere alle de i Foreningen værende Medlemmer i deres egne Skoler meddele Religionsundervisningen paa Dansk, og at Flertallet af dem kun har et meget mangelfuldt Kjendskab til det tydske Sprog, vilde det i høj Grad vække Forundring, at et Lærermøde i Haderslev Kreds skal begynde med en tydsk Prøve, hvis man ikke forhen indtil Overmaal var bleven belært om, at det ved alle Lejligheder fremfor alt gjælder om at skaffe det tydske Sprog Fremgang paa det danskes Bekostning. Efter Prøven i Skolen fandt det egentlige Møde Sted i Theaterlokalet, hvor Dirigenten, ligesom Formanden sidste Aar indledede Forhandlingerne med nogle "tydske Ord. Om Formandens Berettigelse til kun at lade Dagsordenen bekjendtgjøre i "Schleswig Holsteinische Schulzeitung", der naturligvis kun læses af yderst faa Landsbylærere, udspandt der sig herpaa en kort Diskussion paa Tydsk, derefter fulgte et tydsk Foredrag af en Lærer fra Haderslev, og endelig tog Kredsskoleinspekioren med sædvanlig Selvraadighed Ordet uden at bede om Dirigentens Tilladelse for at hædre en afdød "tro og samvittighedsfuld" Lærers Minde. Under de følgende Forhandlinger saa de mest patriotiske Medlemmer desuden flere Gange Lejlighed til at fremkomme med Bemærkninger og Meddelelser i det tydske Sprog. Hvis ikke Formanden en enkelt Gang havde taget Ordet paa Dansk for at faa gjort den Bemærkning, at enhver Lærer først og fremmest burde holde ovennævnte Skoleblad, hvilket vistnok de færrreste kunne indse Nødvendlgheden af, hvis ikke Resten af Mødet tildels var bleven optaget af et kort dansk Foredrag med paafølgende Diskussion paa Dansk, og hvis endelig ikke flere af de diskuterende Læreres Maal havde røbet dem, kunde man have troet, at det Lærere f. Ex. fra Holsten, der vare komne sammen for at tale om deres eget og deres tydske Skolers Tarv. At det er Kredsskoleinspektør Stegelmann, der staar bag ved, og ved Hjælp af tydsksindede Lærere fra Haderslev faar Sagen saaledes arrangeret, at hele Mødet kan faa et tydsk Præg, kan der aldeles ikke næres nogen Tvivl om. Han, der nu i flere Aar har været en sand Skræk for alle danske Børn i hans Opsynskreds - og for deres Forældre med - forsøgte jo selv for to Aar siden at tage al Magt fra de valgte Bestyrelse ved paa egen Haaud at indbyde Kredsens Lærere til at holde Møde paa en af ham fastsat Dag. Vel strandede dette Forsøg paa de danske Læreres Fasthed og Sammenhold, men det mislykkede Resultat har dog ikke afskrækket Kredsskoleinspektøren fra iaar at forsøge et i lignende Retning. Ifølge "Dannevirke" fremkom han endelig under Mødet med en Opfordring til Lærerne om at tage Del i en "gemytlig Sammenkomst i Burgerverein", og det skal have været hans Hensigt her at faa dannet en ny Lærerforening. Maaske er en saadan ogsaa virkelig bleven stiftet, og da er det en afgjort Sag, at i denne vil det danske Sprog aldrig høres, ligesom det ogsaa er vist, at hvis den danske Lærerstand ikke mander sig op, saa den frit og mandigt taler Dansk, hvor surt end alle Skoleinspektører se dertil, vil den nuværende Forening aftage i samme Grad, som den tydske Lærerforening voxer. Formaa derimod de dansksindede Lærere at holde Liv i deres Forening. vil Udskillelsen af de tydske Lærer med deres Stormester kun kunne være til Nytte, fordi Forbindelsen med dem kun har bragt Uklarhed og Usandhed ind i Foreningen. Kredslærerforeningen er nemlig en Gren af den saakaldte "slesvig-holstenske Lærerforening", hvortil den hvert Aar yder et Bidrag. der for Aaret 1882 beløb sig lidt over 60 Kroner. At disse Penge anvendes til Formaal der staa den nordslesvigske Skole meget fjernt, er indlysende, og desværre er det sandsynligt, at de Maal, der tilstræbes, ofte endog skade den. Lysteligt er det i hvert Fald ingenlunde at erfare, at paa den aarlige Forsamling, som Provindsens Lærerforening afholder, og hvortil Haderslev Kreds lærerforening sender Delegerede, er der udelukkende Tale om Tydskland og tydske Skoler om Lærernes og Børnenes Troskab mod det tydske Fædreland og dets mægtige Kejser.

(Nattd.)

(Ribe Stifts-Tidende 19. juli 1883).

Cigararbejdernes Strejke. (Efterskrift til Politivennen)

Sjældent er en Arbejdsnedlæggelse blevet omfattet med en saa stor og almindelig Interesse fra alle Arbejderes og Arbejdervenners Side som den, der for Tiden udvises mod de for en menneskelig Tilværelse kæmpende Cigararbejdere. Vel maa det siges, at Arbejderne her i Danmark heller ikke tidligere har ladet det Fag i Stikken, der til en given Tid har været nødt til at optage Kampen mod Kapitalens Overgreb, men derimod stadig været rede til at støtte hinanden i denne Kamp. Solidaritetsfølelsen, Følelsen af Alle som en at staa over for en fælles Fjende: Kapitalen, saa længe den er i egoistiske og hensynsløse Privatmænds Hænder, har vel bestandig udviklet sig og gjort sig gældende paa en for Arbejderne ærefuld Maade, men denne Følelse har endnu ikke sat sig et saa smukt Mindesmærke som det, der rejses i disse Dage ved den Enstemmighed, den almindelige Offervillighed, der lægges for Dagen for at yde de strejkende Cigararbejdere en saa kraftig Støtte, at de derved bliver i Stand til at gennemføre deres berettigede Fordringer.

Og denne Støtte er ikke blevet ydet Cigararbejderne paa en nølende eller vankelmodig Maade. Straks da Arbejdsnedlæggelsen antog en saadan Karakter, at Cigararbejderne trods forøgede Anstrængelser ikke længer saa sig i Stand til at bære den ved egne Kræfter, men maatte anmode andre Fags Arbejdere om Støtte, gav Bestyrelserne for Fagforeningerne øjeblikkelig deres. Tilsagn om at tilflyde den manglende Kraft. De vidste, at de kunde gøre det, idet de vor overbeviste om, at de Mænd af Arbejderstanden, de stod som Repræsentanter for, med al den Energi, der stod til deres Raadighed, vilde give deres Tilsagn og Løfter behørig Vægt. Spørgsmaalet drejede sig derfor heller ikke om, hvorvidt der skulde ydes Cigararbejderne Støtte i deres Kamp, dette Spørgsmaal betragtedes som afgjort i samme Øjeblik, som det blev rejst, men ene og alene om, paa hvilken Maade man hurtigst og kraftigst kunde yde dem den fornødne Bistand. I nogle Fagforeninger havde man endog paa Forhaand stillet forholdsvis ikke ubetydelige Summer til Cigararbejdernes Disposition.

Den Støtte, som Bestyrelserne gjorde Regning paa hos deres respektive Foreningers Medlemmer, udeblev heller ikke. Den blev ydet med al den Energi, som er ejendommelig for Mænd, der er sig Sagens Alvor bevidst, og som føler, at det er deres egen Kamp, der kæmpes. Men ikke alene Foreningsmedlemmerne gav Mode med deres Bidrag. Ogsaa de Arbejdere, der staar udenfor deres Fags Organisation, følte sig grebet af Sagens Vigtighed og store Betydning, og strittede sig til de Kæmpendes Rækker, lige som mange udenfor de fysiske Arbejderes snævrere Kreds staaende Arbejdervenner har lagt deres Sympati for Arbejderne for Dagen ved at træde til med deres aktive Støtte.

Det er ikke alene her i København, at Interessen for og Deltagelsen i Cigarbejdernes Kamp gør sig gældende. Hele Danmarks Arbejderstand kan i dette Øjeblik med Rette siges at staa paa Cigarbejdernes Side. Fra henimod en Snes af Landels betydeligste Byer indkommer der nådig Bidrag, og det er ikke alene fra de Strejkendes Fagfæller at disse ydes, men ligesom her i København er Arbejdere af alle Fag traadt til i flere as Landets største og betydeligste Byer. Vi minder saaledes om de aarhusianske Arbejderes Deltagelse, hvilket Eksempel er blevet fulgt i Randers og flere andre Steder.

Ogsaa Arbejderne i Udlandet tager Del i de københavnske Cigararbejderes Kamp. I Sverig indsamles der Bidrag i Stockholm, Gøteborg, Ørebro, Karlskrona, Kalmar, Karlshæmn, Linkøping, Norrkøping, Malmø, Lund, Kristiansstad og Helsingborg. I Malmø blev paa et talrigt besøgt Møde, som for kort Tid siden holdtes paa Almbacken, nedsat en Komite til at foranstalte en Indsamling af Bidrag blandt Arbejdere af alle Fag. Fra følgende Byer i Tyskland sendes der Bidrag: fra Hamborg, Berlin, Bremen, Breslau og Flensborg, og da Flertallet af disse Stæder ere at betragte som Centralpunkter i Cigarfabrikationen, indløber der til disse ogsaa Bidrag fra andre Steder i Tyskland. Ligeledes fra Svejts, Frankrig, ja selv fra Amerika har de Strejkende gentagende Gange modtaget ikke ubetydelige Summer, tilligemed Udsagn om yderligere Bidrag.

Ligeoverfor denne Sammenslutning af Arbejdere staar for Tiden 16 Cigarfabrikanter med deres haardnakkede Vægring mod at gaa ind paa Arbejdernes billige og retfærdige Fordring om en Lønningsforhøjelse, der kan sætte dem i Stand til at føre en noget mere menneskelig Tilværelse, end den de hidtil har kunnet føre. Bortset fra den materielle Kraft, som denne enstemmige Tilslutning forlener de Strejkende med, og som giver dem en bestemt Overbevisning om at kunne føre Kampen sejrrig til Ende, har den enstemmige Sympati for de kæmpende Cigararbejdere tillige en uhyre moralsk Betydning. Det er den offentlige Mening, der fælder sin Fordømmelsesdom over den Udbytning, som Cigararbejderne i Aarrækker har været Genstand for. Efter at denne Dom er afsagt, behøver man ikke længere at spørge om, hvorvidt Cigarfabrikanterne har været inhumane eller ikke. Dommen er tydelig og klar. Den mod Cigararbejderne udviste Hensynsløshed og Inhumanitet staar for den almindelige Bevidsthed som noget givet, noget, der er dybt indprentet i Sjælen, noget, der ikke kan bortdisputeres. Man véd, at Cigararbejdernes Fordringer kun drejer sig om at bevæge Fabrikanterne til at opfylde et for 6 Aar siden givet Løfte, et Løfte, som blev aflagt for at formaa Arbejderne til uden Modstand at gaa ind paa en Lønningsreduktion. Man ved, at Fabrikanterne, i Stedet for at opfylde dette Løfte, tvært imod yderligere har reduceret Lønnen, saaledes at denne, naar Arbejdernes Fordringer gennemføres, ikke en Gang vil naa op til, hvad den tidligere har været. Man har set, at Forholdene i Cigararbejderfaget netop giver et slaaende Billede af den nyere Tids Kapitalophobning Side om Side med Fattigdom. Medens Fabrikanternes i Forvejen store Indtægter i faa Aar i flere Tilfælde ere stegne til det dobbelte og tredobbelte, medens adskillige Fabrikanter har aarlige Indtægter, der gaar op til 10 Gange saa mange Tusinder af Kroner, som en mandlig Cigararbejder har Hundreder i aarlig Indtægt, ikke at tale om de kvindelige Arbejdere, med hvilke der slet ingen Sammenligning kan taales, træller Arbejderne, der skaffer Fabrikanterne disse store Indtægter, for en ussel Sulteløn. Det oprører den almindelige moralske Sans, at Mænd, af hvem Samfundet fordrer en Familjeforsørgers Pligter opfyldte, skal opslides i Kapitalens Tjeneste for en gennemsnitlig ugenlig Løn af ca. 11 Kr., at mange, trods al anvendt Flid ikke formaar at drive Fortjenesten højere op end til 8 a 9 Kr., og at Kvinder skulle sælge deres Arbejdskraft for en ugenlig Løn, der i de fleste Tilfælde varierer fra 3½ til 7 a 8 Kr. og kun i enkelte Tilfælde naar op derover, samt at brutal Behandling oste ledsager disse elendige økonomiske Tilstande. Det er disse Forhold, der ved Strejken ere indankede for den offenlige Menings Domstol, og det er over dem den almindelige Bevidsthed nu fælder sin Fordømmelsesdom.

Strænge Herrer regerer kun kort, siger Ordsproget, og det synes, som om adskillige Cigarfabrikanter har en Følelse af, at det lakker ad Enden med deres og deres Kapitals Herredømme. Dette fremgaar nærmest af den Frygt, de nærer for Sammenslutningen mellem Arbejderne. De ved, at Arbejderne i Sammenslutningen har et mægtigt Vaaben imod dem, og derfor søger de ved alle Midler at forhindre deres Arbejdere i at forene sig, ja selv i at diskutere deres Anliggender. Der kunde fremdrages Rækker af Eksempler paa saadanne Midler, der bringes i Anvendelse overfor Arbejderne, men vi skal indskrænke os til kun at nævne nogle enkelte.

Man vil erindre, at der for nogen Tid siden fandt en mindre Strejke Sted hos Cigarfabrikant Thomsen (Fabriken "Royal"), og at der den Gang hos de kvindelige Arbejdere viste sig en stærkere Tendens end tidligere til at indtræde i Tobaksarbejderforbundet "Enigheden". Den nævnte Fabrikant tvang imidlertid ved Hjælp af Trusler om Afskedigelser sine kvindelige Arbejdere til at udtræde af Forbundet, og sendte deres Medlemskort tilbage med Paaskriften "udmeldt". For ikke længe siden viste samme Fabrikant en lignende Handlemaade. Da Tobaksarbejderforbundet "Enigheden" forleden ved Hjælp af skriftlige Indbydelser havde indbudt de kvindelige Arbejdere til et Møde blev Indbydelsen taget til Følge af Arbejderne paa saa godt som samtlige Fabriker her i  Byen. Fabrikant Thomsen sendte imidlertid Indbydelsen tilbage med Paategning om, at ingen af hans Arbejdere "vilde" komme til et saadant Møde. Arbejderne har selvfølgelig ikke givet deres Minde til dette Skridt af anden Grund end den, at de i modsat Tilfælde vilde være blevne kastede paa Gaden. Det er Kapitaltyranniet, der søger at forlænge sit Herredømme ved at isolere Arbejderne, idet Kapitalisten ved, at en enig og fælles Optræden af Arbejderne vil tilintetgøre hans Magt. Lignende hensynsløse Midler ere satte i Scene af Firmaet Ree & Bay. En af denne Fabriks Arbejdere søgte ved Samtaler udenfor Fabriken at gøre de kvindelige Arbejdere bekendt med, at et Møde agtedes afholdt. Da dette kom til Fabrikanternes Kundskab, blev vedkommende Arbejder øjeblikkelig afskediget.

Lige over for et saadant Tyranni i Forbindelse med Cigararbejdernes usle Lønningsforhold, er det en Selvfølge, at Strejken griber mere og mere om sig. Den omfatter som bekendt nu talt 16 Fabriker, til hvis Ejere, der er stillet den samme Fordring som til de tidligere, nemlig om en Lønningsforhøjelse af 2 Kr. pr. 1000 Cigarer. Denne sukcessive Udvidelse af Strejken vil imidlertid nu blive opgivet, idet en Generalforsamling har bemyndiget Bestyrelsen for Tobakarbejderforbundet til at indbyde samtlige Fabrikanter til et Møde, for i Forbindelse med Delegerede fra alle Fabriker at underhandle om Gennemførelsen af ovennævnte Lønningsforhøjelse for samtlige Fabrikers Vedkommende.

Dette Møde vil finde Sted førstkommende Tirsdag. Arbejderne vil her forelægge samtlige Fabrikanter Spørgsmaalet om den ovenfor nævnte Forbedring af Lønningsvilkaarene. De vil opfordre dem til at indfri det Løfte, der blev givet, da Arbejdslønnen for 6 Aar siden blev reduceret med det samme Beløb. De vil sige til Fabrikanterne: Vi ved, at I er i Stand til at opfylde vort Forlangende; vi ved, at mange af Eder ere tilbøjelige til at gaa ind derpaa, men at I af forskellige Grunde holdes tilbage. Vil Arbejdsgiverne da paa dette Møde give efter for Arbejdernes Forlangende, vil Strejken selvfølgelig være endt, i modsat Tilfælde vil den sandsynligvis blive gennemgaaende, idet Arbejdet vaa de øvrige Fabriker vil blive nedlagt.

Hvis det sidstnævnte Alternativ skal indtræffe, sker det naturligvis i Henhold til, at Cigararbejderne gøre Regning paa ogsaa i Fremtiden at erholde Støtte hos de øvrige Arbejdere, og de nærer ingen Tvivl om. al denne Støtte ogsaa vil blive dem ydet. Den Iver og Interesse, der hidtil har vist sig for Sagen, borger for, at de fornødne Midler vil blive bragte til Bese. Da Formanden for Tobaksarbejdersamfundet paa det store Møde, der blev Afholdt i Anledning af Bebels Valg, rettede det Spørgsmaal til Forsamlingen, om den billigede, at Cigararbejderne førte Kampen fuldt ud, og stod fast paa deres Ret til det yderste, blev dette Svørgsmaal besvaret med et enstemmigt og begejstret: Ja! Ved samme Lejlighed vedtoges det ligeledes enstemmig at støtte de Strejkende af al Kraft. Det følger af sig selv, at dette Tilsagn endnu staar ved Magt. Det Løsen, der ofte har lydt ved de Møder, hvor denne Sag har været paa Dags ordenen, maa ogsaa være Fremtidens Løsen, saa vil de fornødne Midler ogsaa være til Stede. Alle Arbejdere og Arbeidervenner bør sætte sig det Maal, at CigararbejderneS Strejfe skal og maa føres sejrrig igennem.

(Social-Demokraten 15. juli 1883).

Cigararbejdernes Strejke.

Som Følge af den Udvidelse, Arbejdsnedlæggelsen blandt Cigararbejderne har været Genstand for i Løbet af den sidste Uge, omfatter den nu, paa nogle Fabriker nær, næsten hele det Antal, paa hvilke Arbejdet kan forventes at ville blive nedlagt. Anledningen hertil er nærmest den Holdning, som et Antal Fabrikanter har indtaget, og hvorved de har forhindret, at den paatænkte Underhandling mellem Fabrikanter og Arbejdere kunde paabegyndes, og selvfølgelig altsaa endnu mindre føre til noget Resultat. Som bekendt besvarede de omtalte Fabrikanter Arbejdernes Indbydelse til et Møde med et haanende Afslag, og da endelig deres egne Kolleger søgte at bringe dem til at tage Del i en Forhandling, fandt de under et latterligt Paaskud Lejlighed til ogsaa at gøre dette Forsøg frugtesløst. Under disse Omstændigheder har Arbejderne selvfølgelig intet andet at gøre, end at søge deres Fordringer gennemførte ved Hjælp af Strejken, som derfor nu paa det nærmeste kan anses for at være gennemgaaende.

I Følge de Fremstillinger af de faktiske Forhold, under hvilke Cigararbejderne ere henviste til at leve og arbejde, og i Følge den Sympati, der overalt lægges for Dagen for de Strejkende, tør det antages, at der ikke behøves noget yderligere Bevis for, at deres Fordringer ere billige og berettigede. At de tillige ere gennemførlige og antagelige for Fabrikanterne, fremgaar af, at Arbejdslønnen paa Løbers Cigarfabrik i Store Kongensgade uden Strejke er blevet forhøjet, saaledes at den nu paa det nærmeste er i Højde med, hvad de Strejkende tilstræber. Arbejdslønnen paa den nævnte Fabrik har gennemgaaende været noget højere end paa Flertallet af de øvrige Fabriker. Det lavest lønnede Arbejde blev paa den nævnte Fabrik betalt med 6½ Kr. pr. 1000, medens den almindelige Betaling derfor kun var 6 Kr. I Lighed hermed var Betalingen for det øvrige Arbejde ogsaa en Del højere end almindeligt. Ved den Lønningsforhøjelse, der nu har fundet Sted, er Betalingen for det lavest lønnede Arbejde ansat til 8 Kr. pr. 1000, ligesom Betalingen for de øvrige Sorter er forhøjet med 1½ Kr. pr. 1000.

Medens den her omtalte Lønningsforhøjelse omfatter alt Arbejde, og gælder samtlige Arbejdere paa den nævnte Fabrik, er der samtidig andre Fabrikanter, der for nærværende Tid spekulerer i en Art "Lønningsforhøjelse", som kun har til Formaal at bringe en Del af Arbejderne til at undlade at tage Del i Strejken. Denne Fremgangsmaade anvendes særlig overfor de kvindelige Arbejdere, og ihvorvel det paa denne Maade er lykkedes enkelte Fabrikanter at skaffe sig en mindre Arbejdsstyrke, ved de kvindelige Arbejdere dog i Reglen at undgaa den Snare, der lægges for dem, og tager i Almindelighed ligesaa samvittighedsfuldt Del i Arbejdsnedlæggelsen, som deres mandlige Kolleger.

Fremgangsmaaden bestaar deri, at Fabrikanten forhøjer Lønnen for de kvindelige Arbejdere paa den Del af Arbejdet, som han for nærværende Tid særlig trænger til at faa udført. Idet han da gør Regning paa at finde et tilstrækkeligt Antal kvindelige Arbejdere, der ville hjælpe ham ud over de øjeblikkelige Vanskeligheder, haaber han derved at svække de mandlige Arbejdere i deres Kamp, og at Strejken for disses Vedkommende vil ende med Tab. Hvis dette lykkes, da vod Fabrikanterne, at det vil blive en let Sag atter at nedsætte Lønnen for de kvindelige Arbejdere, og at de muligvis da vil kunne byde disse en endnu ringere Løn end tidligere. At det forholder sig saaledes, og at adskillige Fabrikanter virkelig har gjort ovenanførte Beregning, fremgaar af Udtalelser, som flere af Fabrikanterne har udladt sig med, ligesom det ogsaa fremgaar af, at man i denne Tid jævnlig kan træffe Avertissementer i Bladene, hvori der loves kvindelige Arbejdere en Arbejdsløn af 40 Øre pr. 100 Vikler, medens den hidtilværende Betaling kun har været 20 a 25 Øre. En saadan "Arbejdervenlighed", der bevæger Fabrikanter til at skraale i Aviserne med en Lønningsforhøjelse af 70 til 100 pCt., som ingen har tænkt paa at forlange, medens de samtidig paa en hensynsløs Maade bekæmper de langt rimeligere Fordringer, der stilles af saa godt som alle Fagets Arbejdere, er allerede i og for sig i den Grad mistænkelig, at man vilde kunne gætte sig til Hensigten, selv om ikke de omtalte Fabrikanter havde snakket over sig. Nu har man imidlertid Beviser i Hænde for, at Meningen er den at formaa de kvindelige Arbejdere til at hjælpe Fabrikanterne ud over deres øjeblikkelige Forlegenhed for senere enten at blive kastede paa Gaden eller at komme til at arbejde for en Sulteløn, der er endnu lavere end den, de hidtil har maattet arbejde for.

Som bemærket ser Flertallet af de kvindelige Cigararbejdere den Snare, der her er lagt til Rette for dem, og ved derfor at undgaa den ved at slutte sig til deres Kolleger i Kampen mod Kapitalen. Men der findes dog enkelte, der, som Følge af de "gunstige Tilbud, stiller sig til Kapitalisternes Raadighed. I ethvert Fag findes der jo adskillige Personer, der paa Grund af daarlig Arbejdsevne ikke kunne faa Arbejde under normale Forhold, og hos disse søger Fabrikanterne i Reglen deres Støtte under Strejker. I Cigararbejderfaget er Antallet imidlertid ikke saa betydeligt, at det kan skade synderligt, og hvad Kvaliteten af Arbejdet angaar, da er det en bekendt Sag, at Størstedelen af de Cigarer, der under Strejken ere blevne leverede til de Handlende, har været saa slet forarbejdede, at mange Handlende har foretrukket at købe Raatobakker, og at lade Arbejdet udføre af dertil antagne kyndige Arbejdere, i Stedet for at købe Cigarer paa Fabrikerne.

I hvorvel der saaledes ikke er nogen Fare for, at den Arbejdskraft, som Fabrikanterne har til deres Raadighed, vil kunne forhindre Arbejderne i at sætte deres Fordringer igennem, er der dog tilstrækkelig Anledning til at advare de kvindelige Arbejdere mod at lade sig fange i den Fælde, som Fabrikanterne har opstillet. Ligeledes bør de mange Arbejdere af andre Fag, der understøtter de Strejkende med deres Bidrag, og som har kvindelige Paarørende eller Bekendte, der ernærer sig som Cigararbejdere, advare disse imod at søge Arbejde paa nogen af de Fabriker, hvor Arbejdet er nedlagt, eller at tage Arbejde der under nogen som helst Betingelse.

Ved Opretholdelsen af den Kammerataand, der under hele Strejken kar besjælet Cigararbejderne, og ved at yde de Strejkende Understøttelse med den samme Beredvillighed som hidtil, vil det næppe vare længe inden Fabrikanterne vil blive nødt til at falde til Føje.

(Social-Demokraten 27. juli 1883)

De kvindelige arbejdere ved Høys Cigarfabrik i Fiolstræde nedlagde kort tid efter arbejdet. Se en senere artikel.