Socialismen i Holbæk Amt. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Holbæk skrives der til os den 3. Ved Venstremøderne, som afholdtes i Sommer her i Amtet kort før Valgene, gjorde man den Iagttagelse, at Tilslutningen til disse Møder var saare ringe de fleste Steder. Særlig hvor Venstrekandidaten var ene om det, blev Folk ofte helt borte. Jeg talte med en Venstrebonde kort før et saadant Møde, og han sagde: "Kaptajn Friis kommer da vel derhen? Ja for Fogtmannn og de andre Venstretalere, dem har jeg nu hørt saa tit, saa jeg kan del altsammen udenad, man bliver ogsaa kjed af at høre evig det samme." Som Modsætning hertil synes den vaagnende Socialisme her i Amtet at fremkalde saa meget stærkere Interesse, og det er sikkert ikke uden Grund, naar Venstrebønderne herude begynde at blive lidt urolige og med mistænksomme Øine se paa den Arbeiderbevægelse blandt Husmænd og Indsiddere, som utvivlsomt er i Fremkomst, og som straks er bleven taget under Armene af de kjøbenhavnske Socialister. Det er især i Sognene syd for Holbæk, at Røret er begyndt, men forøvrigt skal der ogsaa i Kundby Sogn i 2. Valgkreds alt i længere Tid have existeret en Slags Forening af Arbejdere, som af og til have givet deres Misstemning tilkjende mod Hr. Dønnergaard, der i sin Tid lovede Arbeiderne Guld og grønne Skove fer at blive valgt, men senere ikke har gjort et eneste positivt Skridt for at indfrie sine Løfter; disse Arbeidere ville efter al Sandsynlighed inden ret længe ogsaa komme under socialistisk Paavirkning, da en af de mere fremtrædende af dem paa Mødet i Holbæk i Søndags aabenlyst sluttede sig til de tilstedeværende Socialdemokrater. Forskjellige af de stedlige Venstrepolitikere af Gaardmandsstanden have vel forsøgt at lægge en Dæmper paa Arbeiderbevægelsen ved at forestille Ardeiderne, at Venstre vare deres sande Venner, og at deres billige Krav vilde blive tilfredsstillede, naar Venstre blot fik Magten, men Husmændene kjende jo nok, hvor hed Bøndernes Kjærlighed er til dem i det daglige Liv, og saa begyndte da de socialistiske Foreninger at dannes under Ledelse af den bekjendte socialistiske Agitator Sneedstrup fra Kjøbenhavn. Siden den Tid har Forholdet mellem Venstrebønderne og de socialistiske Landarbeidere just ikke været det bedste, og de have ført adskillige Avisfeider med hinanden i "Holbækposten", som tilsidst antog en saa skarp Karakler, at Holbækpostens Redaktør, der ellers gierne vilde holde gode Miner med begge Parter, fandt det klogest at nægte Husmændenes Ordfører Adgangen til Bladets Spalter. Denne maatte derfor ty til "Socialtdemokraten", hvor han naturlig fandt beredvillige Hjælpere til at læse Bønderne Teksten.

Efter den Tilslutning, som Socialdemokratiet har fundet blandt Landarbeiderne i Holbæk Amt, var det naturligt, at Hovedbestyrelsen i Kjøbenhavn særlig har haft sin Opmærksomhed rettet paa denne Egn, og medens Agitationen paa Landet fortsættes, har den derfor med sædvanlig Organisationstalent indset, hvilken Betydning det kunde have for en kraftigere Virksomhed, naar der i Holbæk By dannedes en Forening, der blev Midtpunktet for Agitationsvirksomheden. En saadan Forening er nu oprettet straks efter det Arbeidermøde, som afholdtes heri Byen i Søndags, og som havde samlet ca. 400 Tilhørere, og der skal nok allerede hare indmeldt sig over et halvt hundrede Medlemmer, ligesom der ogsaa er blevet dannet en Fagforening for Skomagersvendene.

Hovedtaleren ved det nævnte Møde var den bekiendte Snedker E. E. Andersen fra Kjøbenhavn, og hans Foredrag gik i det væsenlige ud paa følgende: Socialismen havde for 13 Aar siden, da den begyndte i Kjøbenhavn, vel vundet stor Tilslutning, men mange var senere faldne fra, da den første Begejstrings Rus var fordi og Forfølgelserne begyndte. Politidirektør Crone havde derfor nogle Aar efter indberettet, at Socialismen var ved at tabe sig og havde mistet al Betydning, men han vilde vist nok nu være den første til at erkjende, at han den Gang havde taget feil. Socialismen havde vel siden Halvfjerserne havt adskillige Kriser at gjennemgaa, men dens Førere vare gaaede modnede og befrugtede ud deraf, de havde sat sig bedre ind i de socialistiske Theorier og havde lært at tage mere praktisk paa Tingene. Socialismen havde aldrig været livskraftigere, end den var nu, det halve Kjøbenhavn var erobret, og den var ved at slaa Rod rundt om i Landet. Den var jo heller ikke samfundsfarlig, den vilde gaa frem ad fredelig Vei og vilde først søge at faa Reformer gjennemførte for Arbeiderne under den nuværende Samfundsorden. Arbejdernes Ulykke laa i den Maade, hrorpaa Arbeidet var ordnet.

Med den frie Konkurrence vilde Arbejderen blive stærkere og stærkere trykket, idet der var en stadig voksende Overgang fra den haandværksmæssige Drift til Fabriksdriften. Socialismen vilde derfor ophæve den fri Konkurrence og forlangte alle Produktionsforhold omordnede saaledes, at det ikke længer blev private Folk, men alene Staten, der overtog al Eiendom og ledede alt Arbeide. Denne nye Samfundsorden var det, man forstod ved den socialistiske Stat, og dette var Socialismens Endemaal. Modstanderne klagede over, at der ved en saadan Ordning lagdes Baand paa den personlige Frihed, men det troede Taleren ikke. Hvor Staten var Arbeidsherre som f. Ex. i Post- og Jernbanevæsenet, der havde Arbeideren det forholdsvis godt. Indskrænkningen af Friheden vilde kun ramme Arbeidsherrerne, de nuværende Fabrikreglementer greb mindst lige saa stærkt ind i Arbejdernes personlige Frihed. Som Udviklingen nu gik i Retning af Storindustri vilde Haandværket snart forsvinde, og alt vilde efterhaanden koncentreres paa nogle enkelte Arbeidsherrers Hænder. Naar Arbeidet saaledes skulde centraliseres, var det da ikke bedre at faa Staten til Arbeidsherre end Rigmændene, tilmed naar Staten styredes af Folket? (Voldsomt Bifald.) Imidlertid indsaa Socialdemokratiet godt, at en saadan Omvæltning ikke lod sig gjennemføre straks, og derfor vilde man foreløbig nøies med at stille saadanne Fordringer til det nuværende Samfund, som kunde lede henimod den Ordning, som man ansaa for den ideale. Som saadanne Fordringer nævnede han en bedre Oplysning for Arbejdernes Børn, Fastsættelsen af en Normalarbejdsdag paa høist 8 Timer, Sygepleiens Omordning, saaledes at Staten sørgede for, at alle Arbeiderne kunde faa fri Lægehjælp og Sygehjælp, Indrettelse af en Alderdomsforsørgelseskasse for gamle Arbeidere uden Tilskud af disse samt Udvidelse af Valgretten til 22 Aars Alderen. Taleren anbefalede derpaa Oprettelsen af Fagforeninger og udtalte sig sluttelig om Socialdemokratiets Forhold til Venstre. Han indrømmede, at Socialdemokratiet havde havt god Fordel ved Valgene af den Understøttelse, det havde faaet af Venstre og de Liberale, og han erklærede ogsaa, at Alliancen vilde blive opretholdt ved kommende Valg, saa lange Betingelserne vare de samme. Ligeledes vilde Socialisterne ogsaa støtte Venstre, dersom det kom til Magten, forsaavidt det viste sig villigt til at fremme socialøkonomiste Reformer paa den Maade, Socialdemokratiet ønskede det; men hvis Venstre ikke vilde støtte Socialdemokrattet, saa maatte dets Magt brydes, og Arbeiderne vare stærke nok til at gjøre det. Taleren hilstes efter sit Foredrag med Haandklap og langvarigt Bifald. Typograf Nielsen fra Roeskilde, en ganske ung Socialdemokrat i 20-Aars Alderen, der derefter fik Ordet, gik ikke saa forsigtig tilværks i sine Udtalelser som hans mere drevne Kollega. Han gjorde først et drabeligt Indhug mod Arveretten, i hvilket han saa en Hovedgrund til Arbejdernes Underlegenhed i Kampen med de "forædte" Storborgere, dernæst angreb han Krigsgalskaben: naar alle Lande bleve enige om ikke at ville føre Krig, hvor skulde saa Krigen komme fra? Han erklærede sig sluttelig for Atheist og paastod, at Religionen fordummede Folk; der var mange andre Ting, der var langt vigtigere end Religionen og den skulde derfor ud af Skolerne. Børnene havde nok, naar de blot lærte nogen Moral. Hvis han fik Børn, skulde de ikke oplæres i nogen anden Religion end den, han havde, og han havde ingen! Paa en Interpellation af Vognfabrikant Winther om, hvorvidt Socialistførerne troede, at Landarbeiderne kunde være tjente med at gaa i Spænd med Bønderne, som kun gav dem 66 Øre om Dagen, svarede Snedker Andersen, at han ogsaa kun havde sagt, at Alliancen vilde vare, til Estrup gik. Af Estrup vilde Socialdemokratiet absolut intet have. Kom Venstre til Magten, og det saa ikke vilde gaa med til Reformer, saa vilde Socialisterne naturligvis sige Slut. Han troede forøvrigt nok, at Bønderne vare altfor stokkonservative til, at de frivillig skulde gjøre nogen væsenlig Indrømmelse overfor Socialdemokratiets Fordringer. Venstre vilde sikkert ikke stort videre, end Høire vilde paa det økonomiske Omraade, men man var enig med Venstre deri, at Flertallet skulde have Magten, og Socialdemokratiet vilde blive Flertallet, naar først Landarbeiderne vare organiserede. Da senere Kunstdreier Baunsgaard slog fast, at Socialdemokratiet kun vilde benytte Venstre som en Stige for selv at komme til Magien, svarede Andersen "Ja vel vil vi til Magten, naar først vi blive Flertal. Lad Venstre have Magten, saa længe det er Flertal; vi vilde dog Flertal tilsidst, for vi er absolut de fleste, og saa vil vi have Plads: thi der er ingen, der kan føre vort Program ud i Livet uden vi selv." 

Foruden disse Talere talte endvidere Veimand Hans Chr. Christiansen fra Kathrinedal i Kundby Sogn, som iøvrigt sluttede sig til de socialistiske Ideer og manede Arbeiderne til Sammenslutning, saaledes at de ved kommende Rigsdagsvalg kunde opstille Kandidater af dens egen Midte. Derefter vedtoges en Resolution om Dannelsen af en Forening og Tilslutning til Socialdemokratiet, og Mødet endte med Leveraab for Socialdemokratiet og Snedker Andersen.

(Nationaltidende 5. september 1884. 2. udgave).

Mishandling af Børn, der ere betroede til Vedkommendes Omsorg. (Efterskrift til Politivennen)

Den kgl. Lands- Over- samt Hof- og Stadsret har paadømt en fra Kronborg østre Birks Extraret indanket Sag, under hvilken en Opsynsmand i  var tiltalt efter Straffelovens § 144 jfr. § 125,

Tiltalte havde fra Foraaret 1883 af Inspektøren for den nævnte Anstalt med sammes Bestyrelses Samtykke været antagen til Tjeneste som Opsynsmand paa oftnævnte Anstalt, i hvilken Egenskab han, der mundtlig var blevet instrueret af Inspektøren, tillige har havt Opsyn med Pleiestuen samme Steds. Det var nu ved Tiltaltes egen med det iøvrigt under Sagen fremkomne stemmende Tilstaaelse oplyst, at han, medens Inspektøren kun vil have været ridende om, at Børnene i Overensstemmelse med Bestyrelsens Bestemmelse bleve revsede med Slag paa Ryggen eller Bagdelen udenpaa Klæderne med et Spanskrør af 3/8  Tommers Tykkelse eller en tynd Kjæp af Lignende Art, har nogle Gange revset en 9-10-aarig Dreng paa den Maade, at han med et Spanskrør har tildelt ham indtil 8 Slag i Drengens hule Haand, hvilken han holdt fast i sin egen Haand. Fremdeles har Tiltalte en Morgen i afvigte Sommer, for at vænne en 8 Aars Dreng til Renlighed, med en Pind, som kan havde dyppet i menneskelige Exrementer, smurt Drengen dermed om Næse og Mund, og han har ikke turdet nægte, at der ved denne Leilighed, skiønt Tiltalte ikke vil hade havt saadant til Hensigt, kan være kommet noget af det, der hængte ved Pinden, imellem Tænderne paa Drengen, der gjorde Modstand mod denne Behandling. Ved en anden Leilighed, hvor en 6-aarig Dreng om Natten havde giort sin Seng vaad, har han med Magt stødt Drengens Hoved ned i en Potte med Urin, og, uagtet han ikke vil have tilsigtet at Drengen skulde faa Urin i Munden, har han dog ikke turdel benægte, at Drengen - som denne har paastaaet - har faaet .Ansigtet vaadt af Urin. Endelig har Tiltalte som en Straf, der almindelig paa Anstalten anvendtes mod Børn, der havde ladet deres Vand i deres Senge om Natten, jævnlig ladet disse Børn staa opstillede i Børnepleiestuen, medens de andre Børn spiste samme Steds, med de af vedkommende Børn saaledes vædede Lagener over Hovedel og Ansigtet, dog saaledes, at Barnets Ansigt maa antages at have været frie, idet det ikke mod Tiltaltes Benægtelse er godtgiort, at Mund eller Øine, saaledes som et enkelt Barn har paastaaet, have været indviklede i det vaade Lagen. Denne Straf har efter Tiltaltes Forklaring varet i ca. 1 Time, og den saaledes Straffede har Tiltalte da tillige unddraget det Maaltid, der leveredes Lemmerne om Morgenen Kl. 6½. Straffen med Lagenerne har Tiltalte anvendt efter Inspektørens Opfordring, hvad denne ogsaa har indrømmet, medens han derimod vil have været uvidende om den Behandling, Tiltalte iøvrigt lod Børnene blive til Del, og navnlig ogsaa om at disse bleve unddragne de reglementerede Maaltider. Efter hvad der er oplyst i Sagen, kunde det ikke antages, at noget af Børnene har lidt nogen Skade af de dem saaledes tildelte Straffe. 

For det saaledes af Tiltalte udviste Forhold, der overfor Børn i en saa ung Alder fandtes at maatte betragtes som en Mishandling, blev Tiltalte ved Overrettens Dom i Medfør af ovennævnte Lovbestemmelser anset med Straf af simpelt Fængsel i 1 Maaned, medens Straffen ved Underretsdommen var bestemt til lige Fængsel i 10 Dage.

(Nationaltidende 4. september 1884).

I midten af 1800-tallet var sogneforstanderskabet i Tikøb nået frem til at fattigforsørgelsen i kommunen var blevet for blødsøden. Man søgte derfor i april 1859 indenrigsministeriet om tilladelse til at opføre en anstalt efter slesvigsk forbillede. I modsætning til andre fattiginstitutioner skulle understøttelsen (bolig, forplejning og arbejde) nydes og ydes i anstalten og kun der. Tikøb Forsørgelses- og Arbejdsanstalt var beregnet til at kunne rumme 150 lemmer: En hovedbygning på to etager, med et grundareal på 425 m2, og var placeret lidt uden for Tikøb by (bygningen ligger der stadig - der er i dag ejerlejligheder). I stueetagen var der 5 arbejdsstuer (kvinde- og mandsopdelt) samt køkken, og her havde også forstanderen sin treværelses lejlighed. Der var en forsamlingsstue til sogneforstanderskabet, og opsynsmanden havde et værelse. På 1. sal var der 8 sovesale, ligeledes kønsopdelte.

Anlæggelsen af Dosseringen. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Gader og Vei. Nu er den sidste af de her i Bladet tidligere omtalte Forhindringer for Ryesgades Gjennemførelse fra Nørre- til Østerbro ryddet, saa man langt nede i Gaden kan se Færselen foregaa nede paa Østerbro. En stor Del af del nye Gadeanlæg er allerede afgravet, planeret og smukt brolagt, og Resten har man nu taget fat paa. Ryesgade løber altsaa nu omtrent parallelt midt imellem Blegdamsveien og Dosseringen langs Sortedamssøens Bred, tværs over hele det System af Blegdamme, som blev anlagt paa Stadens Fælled, da man i Kristian den Fjerdes Tid til Stadens Udvidelse fik Brug for de ældgamle Blegdamme, der hidtil havde bredet sig udenfor den gamle By, indenfor Søerne. Afgravningen har sine Steder været betydelig, f. Ex. ud for Blegdamsstræde, henved et Par Fod. Denne Omstændighed har igjen bevirket, at man ogsaa har maattet foretage betydelige Afgravninger i det nævnte Stræde for at gjøre Kjørebanen, der skærer Ryesgade, passabel.

Selve Blegdamsstræde er, trods sit antikt Udseende, ikke nogen gammel Gade; den er først anlagt i Femtierne som en Parcelvei midt ned igjennem 18. Blegdam, da denne Eiendom blev udstykket. 

Samtidig med Ryesgades Gjennembrud har Kommunalbestyrelsen taget fat paa en Grundforbedring af Dosseringen langs Sortedamssø, idet man ved Broen, som fører over det Vandløb, som fører ud til Isoplaget har begyndt op imod Østerbro at lægge en Gangsti af Tjærebeton ligesom den, der nylig er lagt gjennem "Kongenshave", men dobbelt saa bred, hvad der sikkert vil være til Glæde for det talrige Publikum, som der har Ærinder eller som promenerer der.

Dosseringen er som bekjendt heller ikke nogen gammel Færselsvei, om den end er betydelig ældre end Blegdamsstræde. Tidligere faldt Blegdammen i et mere eller mindre bredt Kjørebælte direkte af imod Søen, og Bredden var høist uregelmæssig. Men efter Ildebranden 1795 blev det bestemt, at Søerne udenom Staden skulle inddiges og opstemmes, saaledes at der bestandig kunde være Vand nok disponibelt for Staden, om en lignende Ulykke som den sidste Ildebrand skulde indtræffe. Ved den Leilighed blev der afskaaret en Strimmel Jord fra Blegdammen langs Søen, og derpaa blev opført et Dige, som var den første begyndelse til Dosseringen. Længe henlaa denne Dossering, der saavel paa Skraaningerne som paa Kronen var beklædt med Græstørv, aldeles ubenyttet som Gangsti, ja det var endogsaa strængt forbudt nogen at gaa paa den. Kun Blegemændene havde Tilladelse til at overskride dem for i tørre Aaringer, naar Dammene indenfor vare udtørrede, at komme til Vandet. Stierne indenfor Søerne bleve først anlagte; derfor varede det længe, inden Dosseringen blev færdig; det skete først for 70 Aar siden, og ved den Leilighed blev der anbragt Laager for enderne, hvortil kun foruden Funktionærerne ved Vandvæsenet Eierne af Blegdammene fik Nøgler.

Lidt efter lidt kom da dog flere Begunstigede til. Der blev anlagt en ordenlig Sti paa Kronen, og saa blev det snart en fashionabel Spaseresti for et udvalgt Publikum, Blandt de tilstødende Lodseiere var ogsaa "Det bestandige borgerlige Selskab" som Eiere af "Store Ravnsborg", hvor Selskabet i idyllisk Ro "laa paa Landet". Del var den Gang den eneste Eier, der havde Ret til at have Baad i Søen, og den Seilbaad, Selskabet eiede, blev ogsaa livlig benyttet.

Men saa kom 1848 med sit Friheds- og Lighedspust. De priviligerede Spaserestier og Anlæg som Langelinie og Søndermarken maattte aabne sig for det store Publikum, og man lagde ogsaa Planer mod den aflaasede Dossering, skjønt den holdt sig længe. Men endelig en skjøn Aften stormede nogle Haandværkere, for hvem Dosseringen var en betydelig Gjenvei, Laagen ved Nørrebro. Den maatte give efter for Angrebet, og Sejrherrerne løftede den af dens Hængsler og kastede den i Søen. Siden kom den ikke i Lave mere, og Laagen ved Østerbro maatte ogsaa aabne sig. Øvrigheden gjorde gode Miner til slet Spil; Dosseringen blev erklæret for en alfar Spaserevei, og det har den været siden.

Den stærke Færsel, som Dosseringen, da den var aabnet, straks blev Gjenstand for, gjorde det nødvendig at styrke Skraaningen mod Søen med Faskiner og Fletværk, men en for et Aars Tid siden, da man fandt det nødvendigt at forøge Gangstiens Brede, fyldte man et Par Alen ud i Søen og omsatte Bredden med hugne Kampestene. Saaledes ligger Dosseringen altsaa som en Trofæ for Folkevillien, som nu selve Øvrigheden kjæler for ved at gjøre Færselen saa let og bekvem som muligt.

(Nationaltidende 20. august 1884).

Blegdamsstræde lå nogenlunde der hvor siden 1928 Irmingergade forløber.

Den ny Peblingebro: Arbejder ved Opfyldningen. Prof. Dahlerups Plan. Illustreret Tidende nr. 23, 8. marts 1885.

Et Revolverattentat paa vestre Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen)

En svensk arbejdsmand, der har været beskæftiget ved jordarbejdet på Vestre Kirkegård, blev af de andre arbejdere opfordret til at afgøre sit mellemværende med marketenderen, men denne opfordring havde til følge, at svenskeren blev aldeles ustyrlig, og pludselig trak en eevolver ud af lommen, hvorved han affyrede et skud imellem de forsamlede arbejdere, dog uden at ramme nogen. Han forsøgte nu at undløbe, og på flugten affyrede han endnu et skud efter sine forfølgere, uden at der dog skete nogen skade, men blev dog anholdt og afleveret til politiet. 

Det har senere vist sig, at han siden 1881 har været efterlyst for voldeligt overfald heri landet, og at han i Sverige har været straffet 2 gange med fæstningsarbejde for vold og knivstik og for vold og benyttelse af utilladelige våben. 

(Social-Demokraten 19. august 1884)

Stege Sukkerfabrik. (Efterskrift til Politivennen)

Hovedfabriken ned tilhørende Saftstation og 3 Funktionærbygninger samt Stationerne paa Landet vare under Tag i Begyndelsen af Februar Maaned. Nu er det store Anlæg sin Fuldendelse nær og, har man i 6 Maaneder set det store Antal af Arbeidere daglig sysselsat derude og lagt Mærke til de mange Skibsladninger af Materiale, Støbegods og Maskindele, der ere førte dertil, forundres man ikke mere, naar der som Anlagssum nævnes et syvcifret Tal, i Spidsen for hvilket et Tal høiere end det første i Talrækken. I Kogeriet eller Maskinhallen staa Saturationskaerene færdige til Brug med alle deres Forbindelser og deres Pumper. Den store Grube med Hovedrørene er ligeledes færdig med sine Forbindelser. Fordampningsapparaterne og Vakuum ere fuldt monterede. De forskellige Luft- og Vandpumper ere paa deres Plads og monterede. De store Pumpelokaler og deres Rørledning ere tildels færdige. De 9 store Kjedler ere paa deres Plads med Armatur, og Indmuringen er meget nær færdig. I Sukkerhuset nærmer Røropstillingen sig sin Fuldendelse, og paa Sukkerlofterne staa de forskjellige Beholdere til Vand og Sirup. Alle Centrifuger med tilhørende Axler ere anbragte, og Dampmaskinen er opstillet. I Filterhuset, med 8 Presser, skrider Røropstillingen rask fremad. Apparaterne, hvorpaa Slam kan behandles efter en ny Methode, ere snart i Orden, og i Lasterummet er de tilhørende Maskiner opstillede. - I Kalkovnene lægges den sidste Haand paa Røropstillingen. - - Fra Heckmanns Kobberfabrik i Berlin er der ankommet 8 Kobbersmedde til at slutte Rørledningen. - Imellem Kjeddelhuset og Sukkerhuset er gravet en Brønd, fra hvilken Saltvandet ved Jernsugerør føres ind i Fabriken. Til Brønden føres Vandet fra en Betonbeholder i Sundet ad en 300 Alen lang Ledning, lagt af 21 Tommers Rør, støbte der paa Pladsen af Cement. Brønden, der foroven bestaar af en l Stens- og forneden af ca. 2 Stens-Mur, er sænket 8 Fod gjennem Flydesandet, og bliver forneden lukket ved et Betongulv; dens Diameter er 11 Fod. - Den 2½ Mil lange Saftrørledning er fuldført. Dybdesifonerne og Høidesifonerne ere anbragte. Førstnævnte ere Brønde, anbragte paa de laveste Steder af ledningen, fra hvilke Ledningen kan renses, naar Kampagnen sluttes; ad sidstnævnte, der befinde sig paa Ledningens højeste Steder, bortledes Luften. Tilsynet med denne Rørledning fra Fabrikens Side er ført af cand. polyt, Sylow og Holmer, der henholdsvis skulle fungere ved Fabrikken som Kemiker og Sukkermester. - - Den nye Bro over Noret, ad hvilken Saft- og Gasrørene føres til Fabriken, er 240 Fod lang og gaar 12 Fod over Vandet. Paa Broen findes Beholderen, der rummer de jævnsides løbende 2 Rør, der ved Risskaller ville blive beskyttede mod Frosten.  Tømmermester Fliedner af Stege har haft Broen i Entreprise. - Den store Udvidelse af vor Havn, som Byen lader udføre i Anledning af Fabrikanlæget, er overdraget som Entreprise til Skibsbygger Dahl og Ingeniør Roulund for 35,000 Kr. Af de i 450 Fod Bolværk, der skal sættes, er de 110 Fod paa sin Plads. Der skal uddybes til 10 Fod under dagligt Vande, og Byens Muddermaskine har allerede udført et stort Arbejde; men nærmest ved Land har man inddæmmet et Areal af 3000 Kvadrat Alen, som ved Gravning omdannes til et Bassin af ovennævnte Dybde, idet Bunden der er ualmindelig fast.

(Nationaltidende 18. august 1884).

Arkitekt Ludvig Peter Fengers tegning af Stege Sukkerfabrik (1883-1884), Kostervej 2. Det kongelige Bibliotek.

Stege Sukkerfabrik blev anlagt 1883-1884 i Lendemarke vest for Stege på Møn tegnet af arkitekt Ludvig Fenger. Den var opført af De danske Sukkerfabrikker (1872) som også havde anlagt lignende værker i Holeby, Odense og Nakskov. Planerne var i starten blevet afvist af bestyrelsesformanden C. F. Tietgen da der ikke kunne garanteres tilstrækkeligt med roemarker.  I stedet overtaltes Gustav Adolph Hagemann i februar 1883. Ved sin anlæggelse var det en af de største arbejdspladser på Møn med omkring 500 ansatte. Arbejderboliger blev senere opført i Fabriksgade og Nygade overfor fabrikken i slutningen af 1800-tallet. Rørledningerne fra saftstationerne  i Damme, Damsholte, Mern, Ny Borre og Pollerup blev i 1920'erne og op til 1950'erne erstattet af lastbiltransport. To siloer blev opført i 1956, en halbygning i 1970'erne. Fabrikken lukkede 1989. Bygningerne bruges nu til andre formål.