Prostitutionen og Politiet. (Efterskrift til Politivennen)

Det var sikkert i Overensstemmelse med et almindeligt Ønske der i Byen, at Ledelsen af 3die Politiinspektorat, hvorunder Prostitutionen sorterer, blev lagt i en dygtig og energisk Politimands Haand. Navnlig efter at  Prostitutionsforholdene var tagne under Behandling fra forskjellig Side - af den indre Mission, af Foreningen mod lovbeskyttet Usædelighed og af dansk Kvindesamfund - blev det Almenheden klart, at der trængtes til en fastere Haand mod Prostitutionen, saaledes som den aabenlyst bredte sig snart overalt paa Gader og Stræder. Det vakte derfor almindelig Tilfredshed, at Ledelsen af 3die Politiinspektorat, i hvert Fald foreløbig, blev overdraget Hr. Politiassistent Korn; var Tilfredsheden ikke helt ublandet, da laa det i, at man ogsaa nødig vilde undvære Hr. Korn i Ordenspolitiet, hvor han ubestridt af alle indtog en høj Rang ved sin Omsigt, Resoluthed og Takt.

Hvad man ventede af Hr. Korn, var en bestemtere Haandhævelse af den offenlige Orden og et skarpere Indseende med Bordellernes indre Forhold. Klagerne blev især rettede paa to Punkter: Hovedgadernes og især Vesterbrogades Belemring med den omvandrende Prostitution, samt Udskjænkning af Drikkevarer paa Bordellerne. Begge disse Forhold, men navnlig det sidste, blev skarpt fremdragne paa et Møde i Bethesda af Professor Harald Westergaard.

Efter hvad vi erfarer, har Hr. Korn som konstitueret 3die Politiinspektør allerede taget fat paa de Misforhold, som mest var Gjenstand for almindelig Opmærksomhed. Der er nedlagt Forbud imod al Udskjænkning af Drikkevarer paa Bordellerne og imod, at prostituerede Piger færdes om Aftenen paa Vesterbrogade fra Halmtorvet til Valdemarsgade; endelig er der paabudt en anstændigere Paaklædning paa Bordellerne, navnlig lange Klæder uden Trikot.

Af disse Bestemmelser er uden Tvivl Forbudet mod Udskjænkning af mest indgribende Værd. Molboerne kunde ikke have baaret sig taabeligere ad end Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse og Politi i Forening, da alle ordenlige Værtshuse blev beordret lukkede Kl. 12, medens Bordellerne kunde holde Beværtning saa sent, de havde Lyst. Dette forargelige Misforhold bliver nu delvis hævet, naar det lykkes at gjennemføre Forbudet mod Udskjænkning paa Bordellerne, men det opretholdes for saa vidt, som disse fremdeles maa staa aabne Natten igjennem, medens Restavrationerne stadig skal lukkes Kl. 12. Hr. Korn har taget et halvt skridt; det var bedre, om han havde taget Skridtet fuldt ud.

Hvad angaar Vesterbrogades Rensning, da fortjener den ganske vist almindeligt Bifald, men der er allerede tidligere husker vi ret blandt andre af Folketingsmand Fl. Larsen gjort opmærksom paa, at der ikke vindes noget stort ved at forbyde Prostitutions-Promenade i den ene Gade, naar Følgen kun bliver, at der promeneres saa meget livligere andetsteds. Navnlig er det en social Uretfærdighed hvis denne Gadereform kun betyder, at man fritager det velstillede Publikums Gader med det Resultat, at de fattige Gader bliver saa meget stærkere belemrede. Skal der udrettes noget virkeligt for den offenlige Orden paa dette Punkt, burde det sikkert ske ved en almindelig Foranstaltning mod den udgaaende Prostitution, lige meget hvor den viser sig.

Men uanset, at de hidtil trufne Bestemmelser er utilstrækkelige, bør dette ikke forringe den Anerkjendelse, som skyldes Sædelighedspolitiets nuværende Chef for, at han har brudt med den hidtidigt Praxis paa dette Omraade.

(Morgenbladet (København) 13. april 1887).

I 1895 begik politiinspektør Korn selvmord. Denne begivenhed satte gang i en omfattede sædelighedsskandale som er behandlet indgående her på bloggen.

Helligaften i Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

Intet kan være mindre festlig og mere trist end en Helligaften i Kjøbenhavn.

Gaderne ligger hen i Halvmørke. De store Butiksvinduer, der pleier at lyse og blænde med et vexlende Farvespil, er forvandlede til sorte Firkanter, der glor en i Møde saa uhyggeligt som blinde Øine. Omkring Theatrene og de uskyldige Forlystelsessteder er der saa tomt og øde som i en Ruin.

Alle Vegne slukket og lukket, undtagen i Restaurationerne, Værtshusene og ForlysteIsesknejperne af allerlaveste Rang,

Og Menneskestrømmen, der langsomt bevæger sig gjennem Gaderne, ser trist og træg ud, ligegyldig, hvordan Dagen har været. Folk kommer hjem fra Skoven, fra Fællederne, fra Frederikberghave eller fra Amager, fra Solskin og vaargrønt Muld, muntre og glade - men saasnart de betræder deres Fødebys Stenbro, taber Stemningen sig, og jo dybere de kommer ind i dens skumle eller halvmørke Gader, og medens Udsigten til en døsende Aften i Hjemmet eller paa Beværtningen oven paa den glade Dag rykker betænkelig nær, bliver Gangen mere slentrende og Udtrykket mere trevent.

Aldrig møder man færre glade Ansigter end saadan en Helligaften, aldrig flere ærgerlige, kjedelige, misstemte og mismodige Ansigter. Det er Gadelivets Dødvande. Følg en Gang med Strømmen og se, hvorledes Familierne tripper og sjokker af Sted, Børnene er søvnige og grædevorne, de unge driver og finder, de er nærved at forgaa af Kjedsomhed, og saa slentrer de Gade op og Gade ned, uden Spor af den fornøjelige Oprømthed, som oplyste Gader og Torve, Musik og Theater lokker frem.

Og de Scener, man bliver Vidne til af det Kjøbenbavn, som ogsaa denne Aften vil more sig, er ofte ikke ganske hyggelige. Der er en Ungdom, hvis Dag hverken gaar med Arbejde eller Gymnastik, der er Folk, som træder temmelig usikkert paa Benene, og Gadernes ensformige, stabende Lyd bliver Tid efter anden afbrudt af et forvorpent Tilraab, af en drukkens ufrivillige Komik. Thi ingen Sinde nydes mere Spiritus i Kjøbenhavn end paa en Højtidsaften.

Paa Cafeerne sidder Folk og døser over Cigar og Øl, over Aviserne, som de gjennemkigger for tredje eller fjerde Gang, og med Billedbladenes Mapper stablede foran sig. Brætspillernes Raaben og Billardspillernes Stød og Kuglernes Rullen lyder med en irriterende Eneformighed. Og fra Kjælderbeværtningerne lyder Skrig Skraal i tiltagende Grad som Aftenen skrider frem og Skodderne kommer for Vinduerne.

Man har villet det saa. Man lukker Theatrene og gjør intet for billige Øl- og Musikhaller, men man tillader den frieste Udskjænkning af Spiritus, man holder Adgangen aaben til de sletteste Udskejelser, og just paa Helligaftener, da den gode Modvægt, som Theatrene yder, savnes, tjener Knejpe Værterne og Værteinderne Penge.

Mon man ikke snart kunde blive enig om, at her er gjort enten for meget eller for lidt. Enten aabne Døre overalt eller stræng Lukning for alt, der ikke hører med til det nødtørftige. Hvilket man end vælger, vil Helligaftenen vinde derved, og Borgerne ogsaa, saa vist som baade festlig Stilhed og straalende Munterhed er at foretrække for den osende, halvskumle Atmosfære, der nu er ejendommelig for Kjøbenhavn paa en Helligaften.

(Morgenbladet (København) 10. april 1887).

Boldsporten paa Stadens Fælleder. (Efterskrift til Politivennen)

tog sin Begyndelse i Torsdags Middag, idet Københavns Boldklub konkurrerede om Prisen i Foldboldkamp med Melchorianerne og Fredericiastudenternes Sportsklub. Kampen skulde efter de to kæmpende Parters Aftale have fundet Sted sidste Søndag, men maatte opgives paa Grund af den stærke Blæst.

I Torsdags var Blæsten mindre stærk og Kampen fandt Sted men alligevel under ugunstige Forhold, idet Vindstødene umuliggjorde Beregningen Spillet og drev den store Fodbold ud af sin Kreds. Skulde den mod Blæsten, fløj den næsten tilbage til sit Udgangspunkt, og gik den med Vinden, tog den stundom Farten lige ind i den talrig forsamlede Tilskuermængde, hvorfra velvillige Hænder besørgede den lidt ublidt tilbage.

Kampens Udfald blev, at første Afdeling erklæredes uafgjort. I anden Afdeling tabte derimod Københavnerne, men deres Uheld finder maaske for en Del sin Grund i Vejrets Indflydelse. Hele Forestillingen varede godt og vel 1½ lime.

* * *

For at vække Interesse for Fodboldspillet og give et større Publikum Lejlighed til at se Spillet t Udførelse agter Københavns Boldtklub paa Mandag den 11te April, 2den Paaskedag, at afholde en større Fodboldpræsentation paa  Blegdamsfælleden Kl. 12. Der spilles efter de engelske Associationsregler i Modsætning til det af Englænderne her i Efteraaret præsterede Spil, der foregik efter de noget voldsommere Rugbyregler. Det tør forventes, at Publikum og Boldtspillets Venner navnlig blandt de mange nydannede Arbejder-Sportsklubber vil benytte Lejligheden til at se det livlige og underholdende Spil udført.

* * *

Typografernes Sportsklub har nu konstitueret sig med Bestyrelse, ladet trykke Love og Medlemskort og tæller henved et hundrede Medlemmer. Den agter, hvis Vejret tillader det, at paabegynde sine Øvelser umiddelbart efter Paasken og har af Souskommandanten i København faaet Tilladelse til at benytte en Plads paa Blegdamsfælleden to Gange om Ugen. Hver enkelt af de oprettede Sportsklubber maa søge denne Tilladelse, der dog let erhverves.

Der er nu i alt taget fat paa Oprettelsen af Sportsklubber i følgende Fag foruden Typografernes: Cigararbejderne, Skomagerne, Skræderne, Bagerne og Malerne. For de sidstnævntes Vedkommende afholdtes et Møde i Rømersgade i Onsdags Aftes, og der nedsattes et Udvalg, som vil foretage det videre i Sagen. Der vil selvfølgelig i den nærmeste Fremtid blive gjort Forsøg paa at oprette Sportsklubber i endnu flere Fag, der interesserer sig for denne Opgave.

[Artiklen indeholder love for Typografernes Sportsklub]

(Social-Demokraten 10. april 1887. Forkortet)

J. F. Meyer (1849-1905): Fodbold spilles på græsmark. Fælleden. Ukendt sted. Ca. 1870-1905. Kbhbilleder. Public domain.

Kultyve-Bander i Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

I de til Kuloplagspladserne ved Gasværksløbet i Kjøbenhavn stødende Gader er der, ifølge "Av.", i flere Aar aabenlyst og ved høilys Dag blevet begaaet de frækkeste Kultyverier. Som alle Udskeielser, der ikke blive dæmpede i Tide, have disse Tyverier antaget større og større Omfang, indtil de nu have naaet Toppunktet af Frækhed.

En Sværm Drenge, understøttede af diverse Koner, have organiseret sig i en formelig Røverbande, der daglig stjæle Kul.

Langs Passagen, der fører ned til Gasværkshavnen, ligge i forskjellige Hold, dels bag Stenbunker, dels bag Plankeværker og Grushobe, Drenge og Koner, forsynede med Sække. Naar Vognene, fuldt belæssede med Kul, komme kjørende og ere passerede Bagholdene, springe Drengene frem. Et Par af de Frækkeste entre op paa Bagsmækken af Vognene og rage med en forbausende Færdighed store Dynger Kul ned paa Veien. Kammeraterne ere parate med Sækkene og i største Hast fyldes disse, og de smaa Tyve forsvinde dernæst skyndsomst imellem Stenbunkerne.

Den samme Scene gjentager sig ved det næste Baghold, og paa den Maade gaar det den halve Formiddag og i Timerne efter Middag.

Dog er det ikke alle Vogne, der saaledes angribes - Nøddekul forsmaas, hvorimod de store Kul altid ere sikre paa Røvernes Bevaagenhed.

Vognrumlen gjør, at Kuskene i Reglen ikke opdage Tyverierne.

Selvfølgelig er det ikke alene Vognene, der ere Gjenstand for Bandens Eflerstræbelser. Jernbanevogne og Pramme blive plyndrede efter en større Maalestok.

Kullene blive saa solgte af Pillekonerne rundt omkring i Husene, og f. Ex. blive Folk paa Christianshavn daglig løbne paa Dørene af disse noble Forhandlere.

At det ikke er nogen absolut daarlig Forretning at stjæle Kul ved Gasværkshavnene, ses af, at en Kone, der forøvrigt blev idømt 2 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød for denne Forbrydelse, oplyste i Retten, at hun tjente 5, 6, 7 Kr. om Dagen i visse Perioder.

Den enkelte Politibetjent, der er posteret ved Gasværkshavnen, er aldeles magtesløs overfor Røverhoben, der i en passende Afstand fra ham hujer og piber, og, naar den kan komme afsted dermed, kaster med Sten efter ham. Naar endelig Betjenten faar sat i en af Tyvene, er han strax omgivet af en hylende Hob.

Man maa derfor haabe, at Politiet vil forøge Styrken paa det paagjældende Sted, og dernæst maa Tyvene strengt straffes, at Uvæsenet dog engang kan blive standset, inden det bliver altfor galt.

Det er selvfølgelig først og fremmest i Drengenes egen Interesse.

(Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 5. april 1887).

Gasværkshavnens regulering. Stereoskopi. Taget på for lille glasplade, hvorfor det ene tvillingebillede er halveret. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

Jydske Ligrøvere. (Efterskrift til Politivennen)

I Astrup Kirke i Nærheden af Aalborg er i disse Dage begaaet høist uhyggelige Ligrøverier, som minde om længst forsvundne Dages Bedrifter.

For nogle Dage siden fattede man Mistanke om, at saadanne Plyndringer vare begaaede, og en anstillet Undersøgelse har bekræftet Formodningen.

Gravkjælderen i Astrup Kirke rummer Lig af de Slægter, der have eiet Billestrup, siden Axel Juul samlede den til en Herregaard, og indtil Begyndelsen af nærværende Aarhundrede, da Gaarden overtoges af Generalkrigskommissair Schuckart. Her hvile saaledes fire Slægtled af Familien Juul (Lilie Juul'erne), Stamfædrene til Sehested Juul'erne paa Raunholt, hvilken Familie nu atter eier Gaarden, og til Juul- Ryssenstenerne paa Lundbæk. Af Juul'erne ligge saaledes begravne i Astrup: Ovennævnte Axel Juul, med hvem denne Familie først vandt Anseelse; hans Søn Iver Juul, dennes Søn Ove Juul, bekjendt i Historien ved, at han strax sluttede sig til Enevoldsmagten, og for sin Meedelagtighed i Griffenfeldts Domfældelse. Den fjerde i Slægten var en Søn af Ove Juul, nemlig Etatsraad Frederik Juul. Med ham uddøde den Gang Slægten paa Billestrup, og med hans Enke Elisabeth Sehested gik Gaard og Gods over til Familien Sehested, hvorfra den dog snart ved Giftermaal gik over til Werner Rosenkrantz, der fik Gaard og Gods oprettet til Baroni 1757.

Det er Ligene af disse Slægter, der have været udsatte for Røveriet. De fleste af Kisterne have, eller hvad "Aalb. Stiftt." meddeler, være undersøgte. Et Lig, formodenlig Iver Juuls, laa stængt paa Maven i Kisten. Et Kvindelig, formodenlig hans anden Hustruee, Ingeborg Parsberg, laa utildækket. Dette Lig var udstyret med megen Pragt af svært Silke-Damask med guldindvirkede Bordter, Silkebaand, Kniplinger m. m. Paa Ove Juuls Kiste var Fodenden staaet ind. Et Kvindelig af Sehested'erne var kastet ud af Kisten og laa henslænqt paa Gulvet. En Kiste med et Kvindelig, vistnok en Baronesse Rosenkrantz, var ogsaa undersøgt. Omkring dette sidstnævnte Ligs Haandled var der en Fure, som kunde der mulig have siddet et Armbaand. En af Fingrene paa dette Lig var brækket, muligvis for at faa fat paa en derpaa siddende Ring. Hvad Udbytte Gravrøverne have faaet, er ikke godt at sige, da Ingen vel veed Noget om, hvilke Værdigjenstande, der have været gjemte i Gravkammeret. Det lade til, som om man særligt har undersøgt Hals, Haandled og Fingre, idet Kraver af Kvindeligene laa henslængte paa urette Sted, og Handsker vare revne saa langt ned, at Haandled og Fingre kunde undersøges.

Alt tyder paa, at det har været øvede Folk, der have forøvet Udaaden, idet de have vidst, hvad de søgte efter, og hvordan der skulde søges. Oppe i selve Kirken er der ikke Spor af deres Færd, idet saavel Kirkeklokken som en paa Alteret liggende sølvbeslaaet Alterbog vare urørte. Nedganden til Gravkjælderen er ad en Lem i Kirkegulvet. Som Lys- og Lufthuller har Kjælderen to Aabninger. en i østre Ende, der er forsynet med Jernstænger, og en mod Syd, der er uden saadanne. Aabningerne ere saa store, at et voxent Menneske magelig kan krybe derigjennem, og den søndre Aadning maa have tjent til Ned- og vistnok ogsaa til Opgang. Til at løfte en af de flyttede Kister tilbage paa sin Plads maatte tre voxne Mænd anvende al deres Kraft, og det ligger derfor nær at antage, at Tyvenes Antal mindst har været lige saa stort. 

Gjerningen har sandsynlig været paatænkt og mulig forberedt i længere Tid; thi i Løbet af sidste Sommer eller længere tilbage vil en Dreng have seet en velklædt Mand ved høilys Dag gaa op til Kirken, kaste Overfrakken og krybe ned i Hullet, hvorfra han efter kort Tids Forløb kom op igjen, trak Overfrakken paa, gik rolig gjennem Byen, kjøbte nogle Cigarer eller Svovlstikker i Boutiken og gik videre ad Veien til Terndrup. Søndag Eftermiddag den 27de f. M. kom en Gaardmands Søn fra Brandbjerg mellem Kl. 4 -5 gaaende ad Astrup til, og fra det noget høie Terrain paa Præstgaarderns Mark vil han have seet en Person komme nordfra paa Kirkegaarden og forsvinde i nævnte Aabning mod Syd. Af Apparater, som Udaadsmændene have benyttet, fandtes et brækket Huggejern, en saakaldet "Lochbejtel", et Stykke af et knækket Stemmejern samt, liggende slængt ovenpaa Ligtøjet ved Hovedet af Baronesse Rosenkrartz' Kiste to smaa Stykker af en Kobberplade, omtrent 1 " tykke. De saa ud til at have været i Brug i længere Tid, og navnlig vare de slidte en Del paa den Kant, hvor Brudet var. Mulig have de været brugte som Probersten for ædle Metaller.

Sagen har sat Skræk i hele Egnens Befolkning.

(Dagens Nyheder 17. marts 1887).

I forbindelse med anholdelse af en sindsyg ung mand for at slå en handelsbetjent ihjel i slutningen af april, fandt man genstande fra ligene. Og han blev derfor mistænkt for det også.