15 januar 2024

Søren Peter Jensen Bech 1836-1909 (3/6). (Efterskrift til Politivennen)

Ved folketællingen i 1885 bestod husstanden Bech, Badstuestræde 2, 2.sal tv. af følgende medlemmer: Søren Peter Jensen Beck, Cathrine Bech født Thomsen (40 år), Bekker Philip Bech (15 år), Jens Asger Bech (14 år), Dagmar Kirstine Bech (11 år) og Peter Einer Bech (9 år).

I Kjøbenhavns Amts Avis. Avertissementstidende for Lyngby, Gjentofte, Søllerød 15. februar 1881 fremgik at grosserer Bech havde solgt hotelejendommen "Ny Rustenborg" for 155.000 kr. Annoncen ovenover er fra Kjøbenhavns Amts Avis. Avertissementstidende for Lyngby, Gjentofte, Søllerød 16. juli 1881 hvor grosserer Bech annoncerer med lejlighed til leje i Lyngby. I Kjøbenhavns Amts Avis. Avertissementstidende for Lyngby, Gjentofte, Søllerød kunne man den 9. april 1881 læse at der var afholdt en fest på Hotel Rustenborg i Lyngby i anledning af kongens fødselsdag. Lokalet var dekoreret under ledelse af grosserer Bech.

Hans søn, Asger Bech var i 1891 involveret i en opsigtsvækkende svindelsag og var i aviserne de følgende år. Bl.a. havde han solgt en kongelig karet til en godtroende mand. At faderen i en avis blev identificeret med sønnen, fik ham til at gå i retten:

Pressesag. Hof- og Stadsretten har idag paadømt en Sag der var anlagt af Kaptain P. Bech af Lyngby mod Redaktør Rex i følgende Anledning. 

Efter at Rex ved Hof- og Stadsretsdom af 9. November s. A. i en mod ham af Kaptain Bech anlagt Sag var bleven anseet efter Straffelovens § 217 og 220 med en Bøde til Statskassen af 400 Kr. og paalagt sagens Omkostninger med 80 Kr., fandtes i "Aftenbladet" for samme Dag en Artikel, hvori den nævnte Dom refereredes saaledes:

"Asger Bechs Fader. En Dom. Faderen til den berømte unge Asger Bech - ham med de mange falske Vexler - sagsøgte os i Foraaret, fordi vi havde nævnet hans Navn i Forbindelse med Sønnen. Faderen er nemlig - Kaptain P. Bech, for Tiden boende i Lyngby.

Bech forlangte 10,000 Kr. i "Erstatning" og al Landsens Ulykker over "Aftenbladet". 

Retten fandt, at Nævnelsen af Faderens Navn i Forbindelse med Sønnen og dennes Meriter var 400 Kr. værd, men af de 10,000 Kr. blev der ikke en Øre til Hr. Bech."

Ligesom denne Artikel ved paa den angivne Maade at fremholde Kaptain Bech for Offenligheden som Fader til den i samme som skyldig i Vexelfalsk nævnte Person maatte - uanseet at Slægtskabet omtaltes i den ovennævnte Dom - ansees krænkende for Bechs Privatlivs Fred. saaledes maatte der gives Bech Medhold i, at Artiklen gik ud paa at haane ham, og at de i den brugte Udtryk maatte forstaaes som indeholdende en Insinuation om, at Bech i de under den tidligere Sag ommeldte Udladelser havde været omtalt som medskyldig i de af hans Søn begaaede Forbrydelser, hvilket ikke havde været Tilfældet.

Ved Rettens Dom bleve de i Artiklen indeholdte Fornærmelser mortificerede og Redaktør Rex efter Straffelovens 216, jfr. § 215, §  217 og § 220 idømt en Bøde til Statskassen af 400 Kr., subsidiært simpelt Fængsel i 2 Maaneder, samt tilpligtet at betale Kaptajn Bech Sagens Omkostninger med 80 Kr.

(Nationaltidende 20. juni 1892).

Kjøbenhavns "vestre Kirkegaard". (Efterskrift til Politivennen)

(Kjøbenhavner-Brev)

Vestre Kirkegård, Københavns nyeste og største kirkegård, regnedes i mange tider for en ren fattigkirkegård. Den lå kold og bar og øde på bakkeskråningerne mellem Valby og Kalvebodstrand. Der var langt derud; det var både i høj grad tidsspildende og kostbart at gå til begravelse derude; sporvogn fandtes ikke, enten måtte man tage droske eller man måtte gå den lange vej.

Det blev de til København sidst ankomne der måtte på Vestre Kirkegård. Endnu i tresserne havde selv mindre bemidlede københavnere familiegravsted på en af de store gamle kirkegårde; men pladsen på disse blev hvert år knappere, og prisen på den strimmel jord, en kiste indtager, steg stadig. Det blev til sidst overhovedet ikke muligt at erhverve gravsteder på anden måde end som familiegravsteder på længere åremål.

Alle mindre bemidlede folk var derfor henvist til Vestre Kirkegård, så snart denne toges i brug; og alle de mange, der slet intet kunne betale, men måtte nøjes med frijord. henvistes til samme sted.

Den 2. november 1870 jordedes det første lig på Vestre Kirkegård. I de følgende år begravedes der her henved 2000 mennesker årlig, men antallet steg hurtig, “efterhånden som byen voksede”, og nu begraves der årlig 4 til 5000 mennesker derude. Men der er også plads til tusinder og atter tusinder; for denne kirkegaard er større end mange gårde, der pynter sig med navnet proprietærgård; 135 tønder land er henlagt til kirkegård, og vejlængden fra den ene ende til den anden er over ½ fjerdingvej. Hele dette store areal er dog endnu ikke taget i brug; vel henimod 40 tønder land ligger endnu hen som græsjordsmark.

Samtidig med kirkegårdens anlæggelse byggedes et kapel; det var meget lille, meget uanseligt og meget tarveligt.Det var simpelt hen et umalet træskur afdelt i to rum, et stort, hvor kisterne hensattes, indtil selve begravelsesdagen, og et der gjorde tjeneste som kapel. Der var lavt til loftet, smalt til væggene, grimt og uhyggeligt, kvælende varmt om sommeren og isnende koldt om vinteren. Så lille var dette kapel, at det var overfyldt, så snart der blot mødte 50 mennesker til en begravelse.

Men det var [ulæseligt] også kun rent foreløbig", hed det n[ulæseligt] Magistraten havde planer om at bygge et stort og flot kapel. Sagen skulle blot “overvejes"; det blev den så i tyve år; først for to år siden påbegyndte man opførelsen af et kapel, som i disse dage er blevet indviet ved en kort tale af stiftsprovst Paulli, og hvorfra på tirsdag den første begravelse finder sted.

Har man i nogle år ikke været på Vestre Kirkegård og nu kommer derud, overraskes man ved at fattigkirkegården er bleven forvandlet til “noget så smukt”, at der sikkert ikke findes skønnere kirkegård i Danmark.

Beliggenheden er malerisk. Kirkegårdens højeste parti er oppe ved den “gamle jernbanevold", som det kaldes, skønt det ikke er nogen vold, men den største  gennemskæring vi overhovedet har i Danmark. Ældre folk ville tydelig mindes, hvordan vor første stump jernbane, den fra København til Roskilde, førtes op gennem Valby, og at i den anledning den mægtige Valby Bakke måtte gennemskæres. Senere forandredes retningen og skinnerne toges op; men ellers blev alt liggende uforandret; og står man en sommeraften på den høje, smalle, hensmulrende bro, der fører fra GI. Carlsberg over gennemskæringen, og ser et tog komme brusende i det fjerne, ser det ud som om det om et øjeblik ville komme brusende hen under broen.

Der findes ikke smukkere sted ved København end “den gamle jernbanevold" lige over for Vestre Kirkegård. Foran den ligger den gamle, grønklædte gennemskæring på hvis sider hvide og sorte geder græsser; lige over for ligger kirkegården og til begge sider af denne Kalvebodstrands rolige, blanke vand, bag hvilket Amager hæver sig, tæt bebygget som var det en stor sammenhængende by. Og går man herfra over på kirkegården forbi et henrivende smukt haveanlæg, hørende til GI. Carlsberg, udvides udsigten over Kalvebodstrand og Amager efterhånden; særlig vid er den på en med kunst anlagt kæmpehøj omtrent midt på kirkegården.

Det er naturen, det anlægsagtige ved kirkegården, der glæder øjet. Overalt er smukt anlagte beplantninger af gran og fyr; guldregn og syrener findes i stor mængde, skyggende ud over halvmørke gange; et par steder ligger ikke ubetydelige damme, til hvilke stentrapper fører ned; rundt om finder man grupper af høje og lavstammede roser og overalt på de kønneste pladser er anbragt bænke.

Midt i den smukkeste del af anlægget ser man hist og her et tarveligt trækors kigge frem mellem buske og græs; her var oprindelig “frijorden"; indskriften på korsene er udvisket. Gravtuerne de fleste steder jævnede med jorden, men den fattigste del af kirkegården er forvandlet til den skønneste.

Midt gennem kirkegården på kryds og tværs fører vel vedligeholdte veje, der er brede som de bedste hovedlandeveje. Langs disse veje ligger grav ved grav, beplantede med ligusterhæk og roser. Monumenterne er gennemgående små og tarvelige i sammenligning med dem, der findes på de ældre kirkegårde; men også dette forhold er i færd med at forandre sig. Nærmer man sig den nyeste del af kirkegården, bliver beplantningen mere og mere sparsom, og kommer man endelig til frijorden - de fattiges kirkegård -  helt nede ved Kalvebodstrand, hører der helt op; for her må kun plantes lavtvoksende buksbom, og der må kun anbringes simple trækors og malede blikplader som monument.


Nordre Kapel under opførelse, håndværkere foran, 1891. Københavns Bymuseum fra Vestre kirkegårds 100 årsjubilæum.

Nu er der 4 kapeller på Vestre Kirkegård; det store, smukke mosaiske kapel, som jøderne lod opføre for over 10 år siden, et lille katolsk kapel med en korsfæstet Kristus foran, det store, nyindviede flotte stenkapel, som Magistraten har ladet opføre med en bekostning af 175.000 Kr.. og endelig det gamle trækapel. Dette vil ikke komme til at ligge ubenyttet, da det ligger langt nærmere “frijorden" end det store. Men det er “under overvejelse", om der skal opføres et lille stenkapel i den yderste ende af kirkegården, eller om Magistraten vil nedlægge skærver på vejene og anskaffe sig to små raske heste og en rustvogn til transport af ligene fra det ny store kapel til graven. Dette sidste turde bedre end noget andet illustrere, hvor stor udstrækningen af Vestre Kirkegård er.

(Frederiksborg Amts Avis 18. juni 1892)

Indtil Søndre Kapel blev opført i 1906 blev Nordre Kapel som oftest omtalt som Det Store Kapel, mens det gamle trækapel blev benævnt Det Lille Kapel.

I Grønningen. (Efterskrift til Politivennen)

En af de smukkeste Friluftspletter i København er ubestridelig den Del af Grønningen, der strækker sig fra Bredgade ud imod Østerport. Ned imod den gamle, hyggelige Stadsgrav, paa hvis modsatte Side Kastelsvolden løfter sin græsgroede Skrænt med tætte Hegn af Buske og Siv ved Foden, strækker sig saa køn og landlig en Plads, som overhovedet kan opdrives indenfor Stadens Enemærker. Mellem Alleerne ud til Østerport og Stadsgraven staar Grønsværet tæt under store, skyggefulde Trær.

Paa dette Sted var det, at "Legepladsforeningen i København" for snart et Aarstid siden fik indrettet sin første Legeplads for Børn, omhyggelig indhegnet og lukket for de Sjovere, der ellers plejede at gøre Terrænet usikkert og at udsove deres Kæferter paa Bænkene nede ved Stadsgraven, udstyret med en Mangfoldighed af Legeapparater, Gynger, Vipper; Balancebrætter, Klatretove osv.

Foreningen har udstedt sin Aarsberetning for 1891 - 92, Regnskabet for det første Aars Virksomhed. Og med sand Fornøjelse har vi gennemløbet den lille Pjes, der i et jævnt og naturligt Sprog gør Rede for de indledende Skridt, der gik forud for det humane Foretagendes Start, og for Foreningens Liv i det forløbne Aar.

Beretningen minder om, at Stødet til Foreningens Dannelse var de to Artikler, Fru Rigmor Bendix i Septbr. 1890 offentliggjorde i "Berlingske Tidende" under Titlen: "Hvor skulle vore Børn lege?" Disse Artikler vakte et betydeligt Røre; dog gik der et halvt Aar hen, før Foreningen kom til Verden - den 18. April 1891. I Mellemtiden skete de fornødne Henvendelser til Myndighederne og afholdtes et forberedende Møde d. 3. Oktbr. 1890 i Haandværkerforeningens Lokale, Kronprinsensgade Nr. 7, til hvilket bl. a. et stort Antal Læger og Skolemænd var Indbydere. I de følgende Maaneder samledes der derefter Underskrifter til to Adresser, af hvilke den ene til Kommunalbestyrelsen fik 878 Underskrifter, den til Politidirektøren 747. Samtidig henvendte man sig til Krigsministeriet med Anmodning om, at følgende tre Terræner maatte blive udlagte til Legepladser for Børn : det Stykke at Grønningen, der ligger mellem Stadsgraven og Ridestien langs Sporvognsruten, - den Trekant af Østerfælled, der ligger mellem Jakobskirken og Lægeforeningens Boliger - og endelig en Del af Kristianshavns Vold.

Baade Magistraten og Krigsministeriet stillede sig saa imødekommende overfor Andragerne som tænkes kunde. Kun for Kristianshavns Volds Vedkommende viste der sig Vanskeligheder, da Volden dels i Forvejen er taget i Brug af forskellige militære Institutioner, dels for Elefantbastionens Vedkommende allerede stillet til Disposition, dels til Legeplads, dels til Afholdelse af offentlig Musik. De øvrige Pladser overlodes derimod beredvillig den unge Forening, der derefter kunde konstituere sig og vælge sin Bestyrelse, for hvilken naturligvis Fru Rigmor Bendix blev Formand, medens Grosserer Emil B. Sachs overtog Posten som Kasserer. Da Foraaret kom, talte Foreningen 285 Medlemmer med ialt 900 Kroners Aarsbidrag og en Sum af 4200 Kr. én Gang for alle.

Denne Sum satte Foreningen i Stand til at oprette den første Legeplads ude i Grønningen, der aabnedes i Fjor den 25. Avgust, og som siden har kunnet glæde sig ved et stedse stigende Besøg. Til en Begyndelse syntes det, som om Forældrene ikke var ret dristige til at sende deres Børn derhen, men denne Frygt forsvandt snart, efterhaanden som det viste sig, hvor flinkt Kontrollen paa Legepladsen overholdtes, hvor fornøjeligt Smaafolkenes Leg gik derude, og hvor faa Uordner, der forefaldt, af hvilke de værste var, at Børnene om Aftenen ved Lukketid kun nødig vilde forlade Pladsen!

I Efteraarets Løb har man prøvet at indføre ordnede Lege paa Pladsen. Frk. Edle Bentzen har indlagt sig Fortjeneste ved at undervise Børn i Langboldspil. I Aar agter man at udvide disse Øvelser, saafremt de nødvendige Lærerkræfter melder sig. Den Smule af Vinteren, der kunde være Tale om Skøjteløbning, fik Foreningen Tilladelse til at indhegne en Bane paa Kastelsgraven, der blev stærkt benyttet af Børnene og holdt i Orden af dem selv. En Mængde Skøjter, Foreningen fik tilstillet som Gaver, uddeltes iblandt de smaa. - Legepladstoreningen har saaledes allerede ikke haft ringe Glæde af sin Virksomhed i det forløbne Aar. Foreningens disponible Kapital medgik imidlertid til Anlæget at Legepladsen i Grønningen, og for at Foreningen skal kunne forfølge sine humane Formaal videre, kræves der yderligere Tilslutning af private Folk foruden den Myndighedernes Velvilje, paa hvilken man mener at kunne regne.

Indmeldelser kan ske hos Grosserer Emil B. Sachs, Købmagergade Nr. 9, og Aarskontingentet er sat lavt - to Kroner som Minimum - for at saa mange som mulig kan være med at skaffe københavnske Børn rummelige og hensigtssvarende Legepladser, saa vidt mulig til Afløsning af alt det Sjov paa Gader og Stræder, der tidligere saa uhindret har faaet Lov at passere og skabt saa mange smaa, uartige Gadedrenge ud af Børn, der oprindelig slet ikke havde andre af Gadedrengeinstinkterne i sig, end den ganske naturlige og for alle normalt odviklede og levedygtige Børn fælles Lyst til at lege og tumle sig i Friluft.

Qui

(København 17. juni 1892.)

Grønningen set fra en etage i en ejendom mellem Bredgade og Store Kongensgade ca. 1895. Gangsti med spadserende, sporvognsskinner med hestesporvogn. Talrige træer. Kildetekst: Tv. Gammel Husar Kaserne. Midt i billedet. Sporvogns Kjørebanen (maatte ikke befares af andre Vogne) og Spadserestien mellem Toldbodvei og Østerbrogade. Tv. for Kjørebanen ses Ventesalen for Sporvogns-Passagerer. (Mariboe). Kbhbilleder. Fri af ophavsret. Der er tale om det grønne område op til Kastelsgraven - gaden Grønningen blev først anlagt 1905. Kasernen nedrevet få år før. Umiddelbart kan man ikke se legepladsen. Formentlig fordi den lå længere ud mod Østerbro?

Kronprindsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole. (Efterskrift til Politivennen)

Kronprindsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole. I det forløbne Regnskabsaar (1ste Mai 1891 til 30te April 1892) har Skolen gjennemsnitlig havt 25 Elever i en Alder af mellem 14 og 18 Aar. 21 af disse Elever vare fra Kjøbenhavn og Frederiksberg. Eleverne vare særlig Døttre af Arbeidsmænd og Haandværkere; 6 vare forældreløse. Skolen er i det forløbne Aar ligesom tidligere bleven ledet af en Forstanderinde, for Tiden Fru Antonia Rodian, og tre Medhjælperinder, der alle boe paa Skolen. Paa Hds. kgl. Høihed Kronprindsessens Fødselsdag den 31te October fejrede Skolen som sædvanlig sin Aarsfest med Sang og Tale. Bestyrelsens Formand er Kammerherre Generalmajor Krieger. Den maanedlige Betaling for Underviisning og fuldstændig Forpleining er 10 Kr. Det hedder i Slutningen af Aarsberetningen, efterat der er ydet en hjertelig Tak til Alle, som hidtil have hjulpet: "Skolen trænger vedvarende til Bistand og Velvillie. Det er vort Haab, at den fremdeles maa gjøre sig værdig dertil." Indtægten har ifjor udgjort 21,482 Kr. 46 Ore. Pensionatet indbragte 3571 Kr., Skolepigernes Contingenter 2550 Kr., Middagsabonnenter 3708 Kr. 77 Øre og Vadsk 3749 Kr. 17 Øre. Statskassens Bidrag udgjorde 1000 Kr. Afdøde Kammerherre, Generalmajor Rægler har ydet et extraordinairt Bidrag af 1000 Kr. Der er i sidste Regnskabsaar afbetalt af Prioritetsgjælden 1200 Kr. ; den er derved gaaet ned til 34,700 Kr., medens Skolens Eiendom i Emiliegade Nr. 3 er taxeret til 60,000 Kr. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. juni 1892).

Se øvrige afsnit om tjenestepigeskolen ved at bruge søgefeltet.

Indvielsen af det store Kapel. (Efterskrift til Politivennen).

I går formiddags kl. 11:30 fandt den højtidelige indvielse sted i det store kapel i overværelse af talrige indbudte og endnu flere "tilfældige tilstedeværende". Vi noterer af forsamlingen borgmester, etatsråd Hansen, justitsråd Abrahams (af begravelsesvæsnet) en stor mængde af hovedstadens præster, borgerrepræsentanter og kommunale embedsmænd.

Kgl. konfessionarius, stiftsprovst Paulli holdt talen: Når man ellers indvier et hus, er det med mange forhåbninger og lyse drømme, men ved indvielsen af dette hus ved man på forhånd, at man kun går ind til det jordiske livs afslutning, til sorg og smerte. Dog - bygningens spir peger mod himlen og bringer på vidunderlig tavs måde den gamle hilsen til nadvergæsterne: "Hjerterne opad!" Medens mange forgæves søger trøst i den evige smertefulde natur eller i sit eget selviske, oprørte indre, vil den kristne altid kunne finde trøst i troen, som er og bliver en stille understrøm, endog under sorgens og kampens oprørte bølger. Og for den troende er døden ingen endelig afslutning. Over alle lukkede grave hvælver sig den vide himmel. Taleren sluttede med en bøn og lyste velsignelsen.

Et kor afsang under højtideligheden salmerne: "Til himlene strækker din miskundhed Gud" og "Sørger ej for dem, der sove". Sangen klag særdeles smukt. De akustiske forhold var også heldige for præstens tale.

Efter indvielsen gik de fleste indbudne en runde på den smukke kirkegård som er så rig på tiltalende udsigtspunkter. I forbigående bemærkede justitsråd Abrahams at der endnu kunne indlægges 125 tønder land til kirkegården, men selv med disse ville den, om dødeligheden i fremtiden forholdt sig efter samme skala som hidtil, blive utilstrækkelig allerede i år 1906.
Begravelserne fra de nye kapeller begynder på søndag.

(Adresseavisen, Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 16. juni 1892).

Det store kapel (i dag kaldet Nordre Kapel) få år efter opførelsen. Fra Vestre kirkegårds 100 årsjubilæum.