25 marts 2024

Syerskernes Levevilkaar. (Efterskrift til Politivennen)

Andre artikler om syerskerne i 1899 (året for Septemberforliget): Syerskernes strejke (januar-februar 1899). Fagskole for Linnedsyning (februar-marts 1899, se endvidere særligt indslag). Syerskerne i Aalborg (marts 1899). Syerskerne i Provinsen (14. april 1899). Syerskernes Levevilkaar (19. juni 1899). Kvinderne svigtede ikke (29. august 1899). Da Syerskerne blev udelukkede (1. september 1899). Syerskerne (30. november 1899).

Syerskernes Levevilkaar.

Det er en af alle anerkendt sætning, at et Menneske, der kan og vil arbejde ogsaa bør kunne leve af sit Arbejdes Udbytte. Selv de mest forstokkede Højreblade erkender i al Fald paa Papiret, at det er usunde Forhold, naar Arbejdet ikke kan give dets Udøver det nødvendige til at opholde Livet. Det er naturligvis Uenigheden om, hvor meget der hører til det nødvendige, der vil aind tvistes om, hvad der skal forstaas ved at leve. Kapitalisten med de 5000 Kr i aarlig Indtægt vil daarlig indrømme, at Arbejderen ikke kan leve af lige saa mange Hundreder, men derimod vil han altid vande paa, at selv den ubetydeligste Nedgang i hans Indtægter vil for ham betyde den rene Nødstilstand.

En Mand i en af vore smaa Provinsbyer erklærede saaledes paa et Møde, at hans Indtægter umulig kunde forslaa til Middagsmad hver Dag, skønt Gud og hver Mand vidste bestemt, at Mandens Embede var lønnet med 5500 Kr. aarlig. For at Læserne dog ikke skal tro, at han var helt gal, skynder vi os at tilføje, at Manden var Præst, og disse kære Medborgere har jo almindeligvis ikke stor Forstand paa denne Verdens Goder.

Men nok herom. I al Almindelighed erkender enhver, at en Arbejder er sin Løn værd, og at denne Løn ogsaa maa være saa stor, at han kan spise sig mæt.

Men vi har her i Byen en ikke saa ganske lille Klasse, endda oven i Købet faglærte Arbejdere, paa hvem denne almindelig anerkendte Regel ikke passer, og for hvem der indtil den aller sidste Tid slet ikke har var været gjort en Smule for at faa den til at passe.

Denne Klasse er Syerskerne.

Den herværende "Syerskernes Fagforening" har meget fornyligt begyndt sin Virksomhed med at indsamle og skematisk bearbejde alle de Oplysninger, der angaar Arbejdernes Virksomhed paa Systuerne her i Byen, og de Resultater, som man ad denne aldeles paalidelige Vej har opnaaet, er saa mørke for Fagets Udøvere, at det vilde være Galmandsværk at begynde at skrive om dct. hvis man ikke kunde vedlægge det skrevne med de statistiske Tal. Der er simpelthen ingen, der vilde tro det skrevne.

Der er her i Horsens, saa vidt det har kunnet oplyses, 52 Systuer, hvor der benyttes Lønarbejdere som Medhjælp i et Antal fra 1 til 12 paa hvert Sted. Ialt er der 193 lønnede Syersker beskæftiget paa Systuerne og i dermed beslægtede Brancher, f. Eks. Trikotagesyning. Den ugentlige Løn for disse har i de sidste 4 Uger bevæget sig mellem 3 og K Kr. i Gennemsnit, naturligvis paa egen Kost og Logi Det viser sig endvidere, at de største Forretninger er de daarligste Arbejdsgivere, og at det fineste Arbejde, det, hvorved der særlig skal anvendes Paapasselighed, og til hvis Udførelse der hører mest Øvelse, er det, hvorved der tjenes den mindste Løn.

I Sandhed hyggelige Forhold. En Pige, der for at undgaa det kvindelige Tyendes retløse Stilling, og for at uddanne sig til en Gang i Tiden at kunne tjene et lille Bidrag til sit vordende Hjems Fornødenheder, lærer at sy, og naar hun saa er udlært, kan hun ikke paa langt nær tjene til den bare Føde; om Klæder kan der slet ikke være tale. Hun opdager snart, at hun er endnu strammere bundet af Sult, end hun hidtil har været af Tyendeloven. Arbejdstiden er i de fleste Forretninger 10 Timer, og allerede dette er en altfor urimelig lang Tiv for en ung Pige at sidde i en sundhedsfarlig bøjet Stilling over en Symaskine.

Men Syersken slipper ikke dermed. Paa de travle Tider vanker der Overarbejde - vel at mærke naar man undtager et Par Forretninger - men Overarbejdspenge, [½ linje ulæselig] mange Eksempler paa at [1/3 linje ulæselig] arbejde har været trukket ud imod Kl. 1 a 2. 

Man tænke sig et voksent menneske efter udstaaet Læretid arbejde 60 Timer ugentlig, med Udsigt til aldeles ubegrændset og ubetalt Overarbejdstid, for en Ugeløn af 3-6 Kr. eller med andre Ord fra 5 til 10 Øre i Timen.

Fakta er, at ingen Syerske i Horsens - naar undtages Førstesyerskerne og Direktricerne i de store Forretninger, kan fode og klæde sig selv med sine Hænders Gærning.

(Fredericia Social-Demokrat 19. juni 1899)

24 marts 2024

Syerskerne i Provinsen. (Efterskrift til Politivennen)

Andre artikler om syerskerne i 1899 (året for Septemberforliget): Syerskernes strejke (januar-februar 1899). Fagskole for Linnedsyning (februar-marts 1899, se endvidere særligt indslag). Syerskerne i Aalborg (marts 1899). Syerskerne i Provinsen (14. april 1899). Syerskernes Levevilkaar (19. juni 1899). Kvinderne svigtede ikke (29. august 1899). Da Syerskerne blev udelukkede (1. september 1899). Syerskerne (30. november 1899).

Syerskerne i Provinsen.

Der er i den senere Tid begyndt at komme Fart i Organisationen af Syerskerne i Provinsbyerne. I Aalborg og Odense er oprettet Fagforeninger og i Tirsdags holdtes et af ca. 400 Kvinder besøgt Møde i Horsens, hvor Formandinden for de kvindelige Herreskrædere i København Frk. Andrea Nielsen holdt et med stærkt Bifald modtaget Foredrag om Betydningen af Kvindernes Sammenslutning i Fagforeninger. 

Mødet sluttede med, at en stor Del af de tilstedeværende tegnede sig som Medlemmer af en Fagforening, og der valgtes et Udvalg til at udarbejde Love. I Lørdags holdt Frk. Nielsen Foredrag i den nydannede Fagforening i Odense.

Formandinden for Fagforeningen i Odense, Anna Henningsen, bød velkommen, hvorefter Andrea Nielsen i et livligt, varmtfølt Foredrag udviklede Organisationens Betydning og gav en paalidelig Skildring af Syerskernes Kaar. I København som i Provinserne yder man Syerskerne lang Arbejdstid og lille Løn, saa mange af Fagets Udøvere bliver nervøse og afmagrede Skabninger. Denne sørgelige Lod rammer en meget stor Del af Kvinderne, thi Syfaget er det største i København; efter hvad Dr. Bang oplyser, rummer det en Femtedel af samtlige Hovedstadens Industriarbejdere.

Her ligger en uhyre Arbejdsmark, som kun til Dels er opdyrket. Fagforeningstanken har dog heldigvis slaaet Rod hos en stor Del, og som bekendt gennemførte vi fornylig en heldig Strejke. Gennemgaaende fik Syerskerne en Lønforhøjelse paa 15-20 pCt., men de daarligst lønnede, Bomuldsarbejderne, vil efter den ny Ordning kunne tjene 80-90 Kr. mere om Aaret. Disse Kvinder faar gode Renter af deres Kontingent til Fagforeningen.

Denne Lønkamp har lært os meget. Først og fremmes dette: at stole paa os selv og paa vore mandlige Kammerater.

Fabrikanterne troede aabenbart ikke, at vi kunde holde sammen; men vi klarede sejrrigt alle Skærene.

I andre Lande, hvor Kvinderne har været enige, er det gaaet paa samme Maade som herhjemme, I Syd- og Mellem Sverig fik f. Eks. Handskesyerskerne forrige Aar en betydelig Lønforhøjelse, efter at de havde organiseret fig. Derimod mislykkedes en stor strejke i Berlin, fordi Sammenholdet manglede.

I Konflikttider er vi her i Landet ret heldigt stillede efter Dannelsen af "De samvirkende Fagforbund".

I det hele er Stillingen for saa vidt gunstig for Syerskerne nu, som Fagforeningsbevægelsen er oppe i Tiden. Det maa da være Deres Pligt efter al Evne at stræbe efter en yderligere Udvidelse og Styrkelse af Syerskernes Fagforening i Odense.

- Efter Foredraget udspandt sig en længere Diskussion om en paatænkt Tarif for Odense, og sluttelig samledes Deltagerne om en Kop Kaffe, hvor Taler og Sang fulgte Slag i Slag.

Modet var helt igennem vellykket. Syerskerne haaber, at det inden ret længe vil kunne lykkes dem at forbedre Forholdene.

Sammenkomsten sluttede med et kraftigt Leveraab for den ny Forening.

(Social-Demokraten 14. april 1899).

23 marts 2024

Syerskerne i Aalborg. (Efterskrift til Politivennen)

Andre artikler om syerskerne i 1899 (året for Septemberforliget): Syerskernes strejke (januar-februar 1899). Fagskole for Linnedsyning (februar-marts 1899, se endvidere særligt indslag). Syerskerne i Aalborg (marts 1899). Syerskerne i Provinsen (14. april 1899). Syerskernes Levevilkaar (19. juni 1899). Kvinderne svigtede ikke (29. august 1899). Da Syerskerne blev udelukkede (1. september 1899). Syerskerne (30. november 1899).

Frk. Andrea Nielsen fra København kommer til Aalborg.

Der mangler en kraftig offentlig Mening om mange vigtige Spørgsmaal her hjemme. Selv godmodige Mennesker gaar ret ligegyldigt forbi en blodig Uret, naar blot denne Uret er bleven tilstrækkelig gammel, og hvad der er værre: De forurettede føler i enkelte Tilfælde deres triste Kamp som noget selvfølgeligt og uafvendeligt.

I denne dumpe graa Sløvhedsfølelse har Arbejderbevægelsen dog gjort et mægtigt Indhug, saa en kendelig bevidst Stræben næsten overalt gør sig gældende for at hæve Kaarene.

Her i Byen er der i saa Henseende sket en Revolution i de senere Aar, særligt for Arbejdsmændenes, de daarligst lønnede Arbejderes Vedkommende.

Men langt under dem staar endnu 4-500 Arbejdersker, som det maa være en Æressag for Socialdemokratiet at hjælpe til bedre Kaar.

Den offentlige Mening, der - heldigvis siger vi - medynksfuldt fæster sig ved Synet af en herreløs Hund eller en Hest, der faar Pisk, har til Dato ikke fæstet sig tilstrækkeligt ved den Kendsgærning, at flittige Kvinder, trods al Samvittighedsfuldhed, sulter, undergraves i fysisk Henseende og behandles vilkaarligt af deres Principaler - de Principaler, der dog tjener gode Penge paa Kvindernes Frembringelser.

Det er paa Tide, at der sker en Forandring heri, og heldigvis synes dette ogsaa at være gaaet op for disse Kvinder.

I det sidste Aar har kvindelig Fremskridtsforening, der heldigvis her i Byen ledes og opretholdes af Arbejderkvinder, bestræbt sig for at faa oprettet Fagforeninger i saa mange Fag som muligt, og om det end er gaaet langsomt, saa er det lykkeligvis gaaet sikkert fremad.

I den allerseneste Tid har Bestræbelserne gaaet i Retning af at faa organiseret Syerskerne, og ikke faa har sluttet sig til Bevægelsen. I de nærmeste Dage vil denne imidlertid saa yderligere Fart, idet Syerskerne i København, der nylig har tilendebragt en Lønkamp paa den mest glimrende Maade, har besluttet at yde deres Søstre i Provinserne en hjælpende Haand. Deres Leder under Strejken

Frk. Andrea Nielsen,

vil nemlig, paa Foranstaltning af de bestaaende Organisationer, holde en Række Møder i alle de større Provinsbyer, for at yde Syerskerne Vejledning med Hensyn til deres Organisation, og hun vil da ogsaa komme til Aalborg. Antagelig kan den unge energiske Dame ventes hertil umiddelbart efter Paaske, og det er da en afgjort Sag, at alle Partifæller her i Byen vil være hende behjælpelig med at faa Syerskerne organiseret.

Vi opfordrer imidlertid allerede nu de Kvinder, der ernærer sig ved Syning, ligegyldigt af hvilken Art, til at melde sig til den nydannede Organisation af Syersker, saaledes at der kan være et Grundlag at arbejde paa, naar Frk Nielsen kommer hertil. De Partifæller, som har paarørende blandt Syerskerne, beder vi indtrængende om at søge at paavirke disse, saaledes at de slutter sig sammen.

De trænger i højeste Grad dertil.

Vi skal senere, paa Grundlag af de Oplysninger, vi sidder inde med, om tale de usle Lønningssorhold, som gælder her i Byen for de kvindelige Arbejdere.

For i Dag kun endnu en Gang en Opfordring til Meningsfæller om at hjælpe til med at faa deres kvindelige paarørende til at organisere sig. Indmeldelse i de bestaaende Organisationer kan ske hos Fru Hansen, Kristiansgade 5, Kælderen.

(Nordjyllands Arbejderblad 24. marts 1899).


Syerskerne i Aalborg

Som i Gaar omtalt har de smukke Resultater, de kvindelige Arbejdere i København, navnlig Syerskerne, har opnaaet i indeværende Aar, bevirket, at der her i Byen er opstaaet Ønsker om at faa Syerskerne organiseret.

Skal dette ske paa en tilfredsstillende Maade, er det imidlertid nødvendigt, at ogsaa vi Mænd, der selv er organiseret, hjælper til ved at formaa vore Hustruer og Døtre til at indtræde i deres Organisationer.

Naar man taler om Syerskernes slette Stilling her i Byen, hører man ofte Folk sige: "ja, men de maa jo ha det ret godt, de ser jo alle saa pæne ud i Tøjet "

Denne Indvending er meget overfladisk. Klæderne er nemlig kun det ydre, og særlig Syerskerne kan i Reglen med forholdsvis smaa Midler "nette" sig paa Klædernes Omraade. Men hvad Folk ikke ser, det er de mange "Middagsmaaltider", bestaaende af tynd Kaffe og Margarinebrød, Sulteriet i Byens Kroge, oppe paa de fattige Kvistkamre, hvor Arbejderskerne bor parvis

Dette ser Offentligheden ikke; men ikke desmindre er disse Forhold en Kendsgerning. De Syersker, der bor hjemme, har det i Reglen bedre - paa deres Forældres Bekostning.

Men underligt er det, at disse Forældre vil sætte sig imod, at deres Døtre indmelder sig i Fagforeningen, der netop har til Formaal at forbedre disse daarlige Forhold.

De ældre burde være de unges Vejledere og opmuntre dem til dette, og i i Stedet for ser vi enkelte lægge sig hindrende i Vejen for deres Døtres Deltagelse i Fagforeningsbevægelsen.

Dette er Synd, thi navnlig de unge Piger vil netop igennem en Fagforening faa et baade økonomisk og moralsk Støttepunkt, der vil være dem til Gavn hele Livet igennem, ikke at tale om den Støtte det vil være for hele vor Bevægelse, at de fremtidige Børneopdragersker har gennemgaaet den Fagforeningsskole, der har vist alle os andre Vejen.

For vor egen, vore Børns og vort Partis Skyld beder vi da vore Partifæller om, hver i sin Kreds, at virke for Tilslutning til de kvindelige Fagforeninger i Aalborg. Nærmere Underretning om disse faas hos Fru Hansen, Kristiansgade 6, Kælderen.

(Nordjyllands Arbejderblad 25. marts 1899).

Ved mødet den 10. april 1899 var der 32 nye indmeldelser.

Fagskole for Linnedsyning. (Efterskrift til Politivennen)

Andre artikler om syerskerne i 1899 (året for Septemberforliget): Syerskernes strejke (januar-februar 1899). Fagskole for Linnedsyning (februar-marts 1899, se endvidere særligt indslag). Syerskerne i Aalborg (marts 1899). Syerskerne i Provinsen (14. april 1899). Syerskernes Levevilkaar (19. juni 1899). Kvinderne svigtede ikke (29. august 1899). Da Syerskerne blev udelukkede (1. september 1899). Syerskerne (30. november 1899).

Fagskole for Linnedsyning. En Kreds af Damer har i disse Dage sluttet sig sammen om den smukke og humane Tanke ved Oprettelsen af en Fagskole for Linnedsyning at bidrage til, at vore mange Linnedsyerskers Livsstilling kan blive noget taaleligere, end den nu er. I den Henvendelse, som denne Damekreds retter til Publikum, oplyses det, at der ved grovere Linnedsyning ved energisk Arbejde i eget Hjem kan i en Arbejdstid af 12 Timer tjenes 1 a 1½ Kr., ved finere Linnedsyning 2½ a 3 Kr. Herom udtales det - og sikkert med god Grund - at Existenskampen for de førstnævntes Vedkommende selvfølgelig er særlig haard, medens for de sidstnævnte Syersker Konkurrencen baade med Udlandet - særlig Tyskland - og med bedrestillede Damer, der udføre Linnedsyning som Bierhverv og for særlig lav Betaling, spiller en stor Rolle. Saavel Syersker som Arbejdsgivere ere af den Mening, at det er den mangelfulde Uddannelse, der maa anses for at være en Hovedgrund til vore Syerskers daarlige økonomiske Stilling.

Det maa derfor anses for en særdeles praktisk Tanke, at der nu fra 1ste Maj d. A. at regne vil blive oprettet en Fagskole for Linnedsyning (med Lokale i Nørregade 33, Stuen, Dansk Kvindesamfund). Eleverne skulle, som rimeligt er, betale et moderat Vederlag for deres Uddannelse, men man haaber ved Bidrag fra Publikum at kunne give Elever, der ville have en længere og grundigere Uddannelse, i alt Fald gratis Undervisning og muligvis Betaling for deres Arbejde, ligesom ogsaa Hjælp f. Ex til Anskaffelse af Symaskiner, naar Eleverne efter endt Uddannelse opnaa fast Arbejde.

Følgende Damer: Fru Carl Melchior, Fru Vigo Rantzau, Fru Charlotte Norrie. Frk. Wilhelmine Nerup, Kasserer (Dr. Tværgade 7) og Fru Dagmar Schmiegelow, Formand (Nørregade 18), modtage Indmeldelse saavel af Medlemmer af Selskabet som af Elever til Skolen.

Vi ledsage denne Opfordring med vor bedste og varmeste Anbefaling. Vi kunne ikke tro andet, end at det er en Sag, der vil finde Anklang i vide Kredse, og at man her ikke blot vil lade sig nøje med at vise sin Sympati i Ord og Tanke, men at man i Handling, altsaa i Form af Pengebidrag vil hjælpe den sammentraadte Damekomite til at løse den ingenlunde lette Opgave.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. februar 1899. 2, udgave).


Linnedsyersker.

Fagskolen for Linnedsyning

som vi tidligere har omtalt, har nu lejet Lokale paa Nørregade 33 i Stuen i Dansk Kvindesamfunds nye Lokaler, og begynder sin Virksomhed den 1. Maj. Indmeldelser modtages af Formanden, Fru Dagmar Schmiegelow, Nørregade 18.

Bestyrelsen beder os meddele, at den ved samvittighedsfuld Undersøgelse af Arbejdsforholdene, dels gennem et større Antal Syersker, dels hos flere større Arbejdsgivere, har faaet den bestemte Opfattelse, at en af Grundene til de danske Linnedsyerskers daarlige Lønforhold ligger i en mangelfuld Uddannelse hos Kvinderne. De kan ikke arbejde tilstrækkelig hurtigt og praktisk ved den grovere Linnedsyning og ikke tilstrækkeligt elegant og omhyggeligt ved det finere.

Følgen er, at de store Forretninger slet ikke laver det sine Arbejde udføre herhjemme. De tyske Kvinder er fiksere til deres Haandarbejde og nøjes formodenlig med en daarligere Løn. Kunde vore danske Linnedsyere derimod lære at udføre den elegante Linnedsyning, vilde Fabrikanterne lade det udføre herhjemme, da dette vilde kunne betale sig, selv om de skulde betale en betydelig højere Løn. Det viser sig nemlig, at de enkelte dygtige Linnedsyere, der er beskæftiget med fint Arbejde, tjener 2½ a 3 Kr. daglig, hvorimod en almindelig Linnedsyer kun kan naa til 1 a 1½ Kr ved 12 Timers Arbejde.

Skolen forlanger et moderat Vederlag for Uddannelsen, men haaber ved frivillige Bidrag at kunne give Fripladser, ligesom den tænker sig, ved eventuelt Overskud, at hjælpe Eleverne til Anskaffelse af Symaskiner osv.

Enhver, der ønsker at støtte Sagen, kan indtræde som Medlem mod et aarligt Bidrag af en Krone, som særligt Medlem mod at betale mindst 5 Kr., for hvilket Beløb der da erhverves Ret til at udtage Elevarbejde.

Det er den anden Fagskole i Rækken, som Kvinder har oprettet. Fagskolen for Kjolesyere har allerede i flere Aar arbejdet med Held og sendt flinke Syere ud, der har skaffet sig højere Løn end almindelige Syere. Dens Lokale er Vingaardsstræde 21.

Joh. M.

(Social-Demokraten 5. marts 1899. 2. udgave).

Indtil 1912 annoncerede skolen stadig. Indtil 1906 var adresse Nørregade 33. I 1907 lå skolen Købmagergade 53, i 1912 Østergade 7, 2. sal. Kvinder uddannet på skolen averterede indtil 1913.

Se også indslag om skolen andetssteds på bloggen.

22 marts 2024

Syerskernes Strejke. (Efterskrift til Politivennen)

Andre artikler om syerskerne i 1899 (året for Septemberforliget): Syerskernes strejke (januar-februar 1899). Fagskole for Linnedsyning (februar-marts 1899, se endvidere særligt indslag). Syerskerne i Aalborg (marts 1899). Syerskerne i Provinsen (14. april 1899). Syerskernes Levevilkaar (19. juni 1899). Kvinderne svigtede ikke (29. august 1899). Da Syerskerne blev udelukkede (1. september 1899). Syerskerne (30. november 1899).

Syerskerne.

Fabrikanterne er paa Trapperne.

Paa Herreskrædernes Møde i Gaar Formiddags kunde Formanden for "Dansk Skræderforbund", William Petersen meddele de 1000 Syersker, der var mødt, at Fabrikantforeningens Formand Hr. Grosserer C. Holten, ved Formanden for "De samvirkende Fagforbund", Hr. Folketingsmand J. Jensen, havde meddelt, at han var villig til at forhandle om en Afslutning af Strejken.

Meddelelsen blev hilst med Bifald. Medlemmerne har intet mod at komme til Forstaaelse, naar denne kan opnaas paa Basis af Priskuranten og dens Ikrafttræden fra Onsdag Morgen.

KI. 1 samledes Bestyrelsen for Fabrikantforeningen med Bestyrelsen for "Dansk Skræderforbund" og "Herreskrædernes Fagforening" hos Grosserer Holten for at forhandle om et Kompromis.

Forhandlingen. Denne, der varede fra Kl. 1 i Gaar Eftermiddags til Kl. 1 i Nat, gav intet positivt Resultat, idet Fabrikanterne ikke vilde gaa med til, at Priskuranten skulde træde i Kraft strax, de vilde ikke strakte sig videre end for korte Tidsfristen til 15. Marts.

Forhandlingerne fortsættes i Morgen.

Syerskerne, der stadig faar Tilgang af Kammerater, fortsætter Strejken, idet de mener, at de ikke har stillet uberettigede Fordringer til Fabrikanterne.

(Aftenbladet 31. januar 1899)


Sejr for Syerskerne.

Som meddelt har der i de senere Dage været ført Forhandlinger mellem Fabrikanterne og Repræsentanter for de strejkende Syersker. Disse Forhandlinger førtes til Ende i Torsdags med det Resultat, at der opnaaedes en Overenskomst, som skulde indstilles til Vedtagelse af de strejkende. Denne Overenskomst, som er tiltraadt paa en i Torsdags Formiddags af Syerskerne afholdt Generalforsamling, gaar ud paa følgende :

De ny Lønsatser træder i Kraft den 15. Februar, Fabrikanterne holdt som meddelt oprindelig paa, at de først skulde troede i Kraft den 1. April, medens Syerskerne holdt paa 1. Februar. Endvidere: De Lønsatser, man er bleven enig om, skal gælde baade for de nuværende og de fremtidige Syersker hos Fabrikanterne! oprindelig var disses Standpunkt det, at Løntillæget kun var at betragte som et personligt Tillæg for de Syersker, der i Øjeblikket havde Arbejde.

Hvad Tilskærerne angaar, da skal disse i Følge den indgaaede Overenskomst fremtidig have en Minimal-Ugeløn af 25 Kr. Nyantagne Tilskærere skal dog arbejde paa Prøve i 14 Dage for 24 Kr. om Ugen.

I Torsdags Aftes holdt de mandlige Skrædere Generalforsamling om Sagen, og det anses for givet, at ogsaa de vil tiltræde Overenskomsten.

Fredag Formiddag holdes der afsluttende Møde mellem Repræsentanterne for Syerskerne og Fabrikanterne, ved hvilken Lejlighed Overenskomsten skal endelig underskrives.

Hvad den Lønforhøjelse angaar, som Syerskerne har opnaaet, da er den ganske vist ikke farlig stor; men der er opnaaet den meget store Fordel, at Lønningen af Syerskerne fremtidig bliver ensartet hos samtlige Fabrikanter af Herreklæder.

Under Strejken havde Fabrikanterne faaet en Del Velhaverfruer til at assistere sig. Det var navnlig Damer, der paa en eller anden Maade var kendt med Fabrikanterne, der nedlod sig til Strejkebrydergjerningen. Nu kan disse Damer igen saa Tid til at passe deres Toilette.

Det vilde være rart om Syerskerne i Provinserne nu vilde røre lidt paa sig, thi de har ikke mindre Trang til Organisation end Københavnerne. Desværre havde provinsielle Syersker mange fine Damer at slaaes med. Sagen er nemlig, at en Mængde Fruer og Frøkener syer og broderer for Tidsfordriv, medens de andre maa arbejde for Foden.

Selvfølgelig vil Damerne være farlige under en Strejke. Naar man ved, at Overklassen i denne By ligefrem er forgabet i Skruebrækkerracen, kan man være sikker paa, at Damerne vil sætte en Ære i deres Skændsel.

Dog, trods Faren for de fine Skruebrækkere, opfordrer vi til Organisation. Skulde det komme til Kamp, lover vi, at der fra vor Side skal blive ført den mest skaanselsløse økonomiske Krig mod de Forretninger, der maatte beskæftige de fine Strejkebrydere.

(Randers Arbejderblad 4. februar 1899).