Søren Lemvig-Fog døde 2. maj 1906 som 42-årig af et hjerteslag mens han lavede styrketræning på amerikadamperen "Pennsylvania" mellem New York og Hamborg, efter i Amerika at have forhandlet om Poulsens gnisttelegraf.
Lemvig Fog
Et Eftermæle af hans Kompagnon
Vi meddelte i Gaar ganske kort Ingeniør Lemvig Fogs pludselige og uventede død under Vejs til Europa efter en Forretningsrejse i Amerika. Vi søgte derefter den afdødes Kompagnon. Grosserer Blechingberg og bad ham gengive os sit Indtryk af Ingeniør Fogs bevægede Liv og omfattende men til Tider ogsaa ret omstridte Virken, og Hr. Blechinberg udtalte omtrent følgende :
Lemvig Fog var Søn af en Toldforvalter i Aalborg og blev som ungt Menneske Løjtnant sin Fødeby. Det tiltalte ham imidlertid ikke i Længden, og han tog saa til København studerede Mathematik. Han havde en udpræget mathematisk Begavelse og interesserede sig meget for dette Studium, men saa døde Faderen og han kom til at sidde meget smaat i det. Han afbrød saa sine Studier og tog til Brasilien i 1882 paa fuldstændig bar Bund. Han gik til det Indre og levede der under meget primitive Forhold i lang Tid, men han forstode at arbejde sig frem ved Hjælp af sine Ingeniørkundskaber, han anlagde Kanaler, Jernbaner, Tændstikfabrikker o. s. v., og efter nogle Aars Forløb tog han til Rio de Janeiro og startede et Firma under Navnet Fog & Co. Han gjorde store Forretninger ved Import af europæiske Varer og tjente navnlig mange Penge som Mellemmand mellem den brasilianske Regering og Vaabenfabrikker i Europa. Han berejste i den Anledning ogsaa de europæiske Storbyer sammen med en brasiliansk Marine-kommission.
Saa kom imidlertid Uroen og Oprøret i Brasilien, og Fog vendte herunder tilbage til Europa i 1895 og levede et Aarstid i Berlin og London, hvor han paa tidligere Rejser havde faaet gode Forbindelser. I 1896 kom han til København og gik i Kompagni med mig om en Exportforrelning til Brasilien. Forretningen lønnede sig imidlertid ikke, og i Løbet af nogle Aar opgav vi den. Men i Mellemtiden havde Fog med stor Energi kastet sig over Opfindelser, som hans mathematiske Talent alt syslede med, og han fik flere ypperlige Ideer. Der var saaledes den hovedløse Tændstik, hvorpaa Patentet i 14 Dage indbragte 300,000 Kr.; denne Opfindelse har ligget stille næsten lige siden, men nu er man i Fard med at bygge en tysk Fabrik for de hovedløse Tændstikker. Dernæst var der Ingeniør Poulsens Opfindelse af Telegrafonen, som Fog med stor Iver tog op og førte ud i Livet. Sagen mødtes, som saa meget andet herhjemme, med Mistillid, men han holdt paa den og arbejdede energisk for den, og det lykkedes ham da ogsaa i Fjor sammen med fhv. Finansminister Hage paa en Rejse til Amerika at faa dannet et stort Kompagni der, som overtog alle Aktierne. Nu var Fog i Marts Maaned atter rejst til Amerika i Anledning af Telegrafonen, og vi modtog udmærkede, opmuntrende Forretningsbreve fra ham, bl. a. med Meddelelse om at han havde faaet afsat det kanadiske Patent. Den 21. April tog han fra New York med "Pennsylvania", som skulde have været i Bremen i Mandags. Da vi intet hørte fra den til rette Tid blev vi ængstelige, men det viste sig, at Skibet var blevet 3 Dage forsinket - og saa kom samtidig Budskabet om at Fog var død i Tirsdags den 1. Maj Kl. 5½ om Eftermiddagen. Hvad Aarsagen er til hans pludselige Død af et Hjerteslag er jo umuligt at vide, men hans voldsomme, athletiske Legemsøvelser med svære Vægte o. lign. har tidt ængstet os, thi han var en spinkel og snarest svag Mand. Fog var gift og har en Søn, der skal være Student til Sommer og en snart voksen Datter.
Lemvig Fog var en urolig og nervøs men meget energisk Mand, navnlig i Modgang og han holdt aldrig op, før han havde naaet sit Maal. Han var et fortrinligt Hoved med betydelige Kundskaber, men han støtte mange fra sig. Af dem, der kendte ham, var han imidlertid meget afholdt, og han var uhyre hjælpsom. Han var tidligere og sikkert ogsaa ved sin Død en velhavende Mand, som efterlader sin Familie i gode Kaar.
Den afdøde var bl. a. Broder til cand jur. & mag. R. Fog, der forleden var Foredragsholder ved Kriminalforeningens Aarsmøde.
(Nationaltidende 5. maj 1906)
Stockholmsgade 43. Søren Lemvig Fog ingeniør, løjtnant, søn af tændstikfabrikant Ludolph Emil Fog Ophavsmand til Internationalt Tændstikkompagni på Godthåbsvej. 1906. Ingen kendte rettigheder. Kbhbilleder.
Lemvig Fog død.
Ingeniør Lemvig Fog er i Følge et Telegram fra den engelske By Dover død ombord paa den tyske Damper "Pensylvania" paa Vejen hjem fra Amerika.
Meddelelsen om hans Død kommer overraskende for alle, der kendte ham. Den kun 42aarige Mand gjorde nemlig Indtryk af at være en ualmindelig kraftig Natur. Han er født i Aalborg, hvor hans Fader var Toldforvalter. Han blev sekondløjtnant, men nogle Bladartikler om vore militære Forhold medførte, at han maatte tage sin Afsked.
Med akkurat saamange Penge i Lommen, som Billetten kostede, rejste den 21aarige Mand til Brasilien.
Hans Liv derovre blev et helt Eventyr. Til en Begyndelse var han saa fattig, at han maatte ernære sig med at grave Grøfter. Nogle Aar efter var han Miljonær. Han havde bl. a. tjent mange Penge ved at købe kasserede Vaaben og udrangerede Krigsskibe hos evropæiske Stater og sælge dem til sydamerikanske Republiker.
For en halv Snes Aar siden vendte Lemvig Fog tilbage hertil Byen.
I Stockholmsgade indrettede han sig et ovenud elegant Hjem. Hans Hustru, der i mange Aar har lidt af en Mavesygdom, boede sammen med en Datter i en Villa, som han havde købt i Pyrenæer-Bjærgene paa Grænsen af Spanien og Frankrig.
Lemvig Fog kom hurtig i Kontakt med vor allerfineste Forretningsverden. Han blev Kompagnon med Direktør Blechingberg i Frederiksgade, og Folk som fhv. Finansminister Hage, Direktør Hagemann m. fl. var jævnlig Gæster i Hjemmet i Stockholmsgade. Til en Begyndelse fortsatte han sin Spekulationsforretning i Vaaben, men snart opgav han det og kastede sig over Opfindelser. Sammen med en Ingeniør Kirschner opfandt han den "hovedløse Tændstik", et Miljon-Aktieselskab blev dannet. Kirschner fik en større Sum Penge, men de Miljoner, som Lemvig Fog og hans Venner skulde tjene, udeblev stadig. Omtrent paa samme Maade er det gaaet med Aktieselskabet "Telegrafonen".
Lemvig-Fog døde, hvor han saa at sige maatte dø: midt paa Atlanterhavet, under Overfarten fra Amerika til Danmark. Han rejste altid, og altid til Amerika. Han havde altid enten lige været i Amerika eller ogsaa skulde han lige derover.
Og der stod en Duft af Amerika over hans Person. I sin Klædedragt, sin Optræden og sin Talemaade, søgte han at efterligne de amerikanske Børsmænd; han mente vist selv, at det lykkedes udmærket, og det gjorde paa sin Vis ogsaa, kun ikke som Lemvig-Fog ønskede det; han ønskede at gøre Indtryk af en urokkelig Nonchalance, for hvem en Million mer eller mindre intet siger, men han kunde ikke beherske sine Nerver, og naar man paa Generalforsamlingerne hørte ham med ligegyldige Ord fremsætte sine Million-Planer, da forraadte Tungen, der stadig kom frem for at væde Læberne, hvor oprevne egentlig hans Nerver var - ikke den nonchalante Spekulant, men den i Spænding nervedirrende Spekulant saa man for sig.
Mest kendt for Offentligheden blev Lemvig-Fog ved Telegrafonen. Han stiftede paa den unge Ingeniør Poulsens smukke, men endnu upraktiske Opfindelse et Million-Selskab. Og saa for et Par Aar siden søgte han en pludselig Spredning af Aktierne til svulmende Kurser, idet han fik Kapitalist.Pressen til ganske kritikløst at omtale et paatænkt Salg af Patentet til Amerika. Pressen gik ganske roligt ud fta, at alle de Papir-Millioner den amerikanske Mr. Hutchins bød var ens med virkelige Millioner, ja "Politiken" skrev endogsaa, at den, der købte Aktierne til det femdobbelte af deres paalydende Værdi, gjorde en god Forretning. Kun "Social-Demokraten" gjorde et nøgternt Regnestykke op og standsede ved sin Kritik enhver Opsvindling af Værdierne, og dermed en Spredning af Aktierne baade da og siden. Paa senere Generalforsamlinger gav Lemvig-Fog ved sin egen Kritik af Hutchins, som han afbrød Forbindelsen med, selv indirekte "Social-Demokraten" Ret i alle vore Betragtninger.
En af den afdødes Brødre er Dr. phil Emil Fog, der for kort Tid siden blev udnævnt til Bibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus. En anden Broder er den bekendte Statistiker Rasmus Fog.
(Social-Demokraten 5. maj 1906)
Broderen Emil Fog (1873-1925) var udover at være bibliotekar også skribent for bl.a. Aarhus Amtstidende og Politiken. Han var far til Mogens Fog.
Jordefærd. I Middags fandt Ingeniør S. Lemvig-Fogs Begravelse Sted fra Kapellet paa Vestre Kirkegaard.
I det talrige Følge bemærkedes Kammerherre Jac. Scavenius, fhv. Finansminister C. Hage, Staldmester Grev Frijs, Hofjægermester, Landstingsmand Tesdorpf, Professor Georg Brandes, Kaptajn i Garden Engelbrecht, Hofjuvelerer Dragsted, Overretssagfører Fred. Scavenius, Teaterdirektør Fritz Petersen, Højesteretssagfører Bülow, Grosserer Blechingberg, Birkedommer Øllgaar d, Veksellerer Aug. Lunn m. Fl.
Paa Kisten var henlagt flere signerede Kranse, deriblandt fra Tjenesteporsonalet paa Kongshvile og Nybrogade og Aktieselskabet "Strømmen", Randers. Desuden saas en Sølvkrans fra Telegrafonfirmaet Blechingberg & Comp. Taler holdtes af den Afdødes Svoger, Pastor Petersen, Nørre Ørslev, Falster.
I de Mindeord, han talte, skildredes Lemvig-Fog som Manden med de rige Gaver, det lyse Hoved, det omfattende Blik anlagt for de store Opgaver, med Energi udviklende sine Evner, - god at være sammen med ikke mindst paa Grund af hans Vennesælhed - en Mand, der aldrig paa de smaa Sjæles Vis underlagde andres Handlinger uædle Motiver - en Mand, hvis Haand altid var aaben til at hjælpe - og til hvem man aldrig søgte forgæves. Mange er derfor de, der i disse Dage sender ham en venlig, taknemlig Tanke.
Taleren mindede derefter om Evighedshaabet og sluttede med en Bøn om, at vi maatte mødes der, hvor alle Sorger er slukkede.
Under Tonerne af "Dejlig er Jorden" bares Kisten af Venner ud af Kapellet, hen til Graven paa Kirkegaarden.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. maj 1906, 2. udgave)
En dansk Millionær.
Ingeniør Lemvig Fog og hans Liv i Brasilien.
Han handlede med Panserskibe.
Om Lemvig Fog, hvis pludselige Død ombord i en af Hamborg-Liniens hjemgaaende Amerikadampere vi forleden meddelte, fortælles svigende Træk :
"Lemvig Fog var født i Aalborg, hvor han som ungt Menneske aftjente sin Værnepligt som Løjtnant. Kommen ud af Tjenesten gav han sig til at studere Matematik og moderne Teknik; men da han syntes, at han ikke kunde komme nogen Vegne her hjemme, rejste han Paa det Uvisse til Brasilien.
Herovre fandt han snart sit Virkefelt inde i Landet. Han byggede Jernbaner, anlagde Kanaler og Broer, fik en Stab af Englændere og Tyskere til Medarbejdere - og tjente mange Penge.
Senere startede han under Navnet Fog Co. et stort Importfirma i Rio. Det lykkedes ham at blive Leverandør til Hær og Flaade, særlig af Porcellæn, Lagener, Smør og andre Artikler. Ligeledes blev han Repræsentant for flere større udenlandske Firmaer, deriblandt Krupp i Essen og et fransk Skibsværft. For disse Firmaer er Lemvig Fog den brasilianske Regerings Mellemmand ved Talg af Kanoner og Panserskibe. Masser af Penge tjente han. Allerede i en Alder af 24 Aar var han en meget rig Mand.
Men saa gik Kursen tilbage i Brasilien, og mange Forretningsmænd tabte hele deres Formue. Samtidig kom Revolutionen, Kejseren blev jaget væk - det var kort sagt elendige Tider. Lemvig Fog valgte da at vende tilbage til Danmark, hvor han ankom i 1896 med paa det nærmeste 100,000 i Behold.
Her arbejdede han igen uhyre energisk, først paa egen Haand, siden som Medlem af Firmaet Blechingberg & Co. Han var nemlig ikke - som vistnok mange tror - en Aladdin, i hvis Turban Lykkens gyldne Æb!e kom drattende. Han arbejdede for at tjene Frugten.
Men her hjemme nyttede det ikke, at Lemvig Fog aabnede et stort og gæstfrit, lidt eksotisk udstyret Hjem i Stockholmsgade i København. Tilliden fulgte ikke med Gæsterne, der strømmede gennem de blændende oplyste Sale, rigt prydede med hastigt samlede Kunstværker. Ingen faldt rigtig til Ro i dette Hjem, og der blev udholdende skumlet, ikke blot de første Aar, da Lemvig Fog endnu var temmelig løst knyttet til Livet i København, men ogsaa da han ved Fornyelse af gammelt Bekendtskab til Mænd som C. Hage og Blechingberg var bleven ledende i en Række Foretagender, hvor det paa en Gang kom an paa dansk Dygtighed og amerikansk Smartness.
Lemvig Fogs Specialitet var Start af store Opfindelser. Selv vides han kun at have opfundet den hovedløse Tændstik, som paa 14 Dage indbragte ham 300,000 Kr. for Patentet. Mest bekendt for Offentligheden er han dog bleven som ledende Mand i Telegrafon-Selskabet. Mesterlige var vistnok de Finansmanøvrer, han foretog i Udlandet for at udnytte en genial Opfindelse, der dog foreløbig ikke synes at have faaet nogen afgørende praktisk Betydning. For Udenforstaaende syntes det ofte, som om selve Opfindelsen druknede i de Milliondynger, der desværre kun optaarnedes paa Papiret.
(Aarhuus Stifts-Tidende 9. maj 1906).
Aktieselskabet maskinfabrikken "Strømmen"i Randers sendte en palmedekoration prydet med alperoser og med guldsignerede bånd. Andre fortsatte Lemvig-Fogs arbejde, og det lykkedes at få solgt Valdemar Poulsens patent til lord Armstrong, S. Bojesen og bankier Arthur Grenzel - ejere af Forest Wireless Telegraph Syndicate Limited. Mærkværdigvis nok døde A. H. Leslie, sekretær for det engelske selskab der købte ingeniør Poulsens gnisttelegraf på en rejse til Danmark i august 1906 pludseligt af et hjerteslag. Han skulle have forhandlet om selskabets affærer.
