Robert William Christensen (-1944). (Efterskrift til Politivennen).

C. B.'ers Jordefærd.

Ved en gribende højtidelighed lørdag middag blev den 32-årige C. B.-betjent Robert William Christensen, Enghavevej 250, der for nylig - som den første C. B.'er - faldt på sin post, begravet på Vestre Kirkegård. Til stede var 400 C. B.'ere og et stort antal ordensbetjente. Ved graven bragte politikommissær Clausen korpsets tak for den unge mands indsats i tjenesten, og en C. B.-Betjent, Jacobsen, bragte den sidste hilsen fra kammeraterne.

(Social-Demokraten, 9. juli 1944)

C.B-Betjente var Civilbeskyttelsesbetjente, de 6.000 kasserede eller fritagne værnepligtige der fra sommeren 1940 årligt blev indkaldt til civilbeskyttelsestjeneste under Statens Civile Luftværn. Ordningen ophørte da Politikorpset blev opløst i september 1944, men blev genoplivet i de første efterkrigsår, da talrige frivillige og nyindkaldte CB-betjente deltog i bevogtningen af de tyske flygtningelejre i Danmark.

Svend Bach, 1912 eller 1917 - 1944. (Efterskrift til Politivennen)

Svend Bach. Født 9. marts 1917, gravstenen på Vestre Kirkegårds tyske afdeling B/627-628 siger: 16.6.12. Chauffør Svend Bach arbejdede for Gestapo. Han blev dræbt i ildkamp med modstandsmanden Flammen alias Bent Faurschou-Hviid den 8. juli 1944 i København. Se nedenstående citat:

Den 8. juli 1944 ankom "Flammen" til gruppens mødested i Bent Høgsbro Østergaards ("Gemyse"s) grøntforretning på Sdr. Fasanvej 47. Kort forinden havde Gestapo arresteret "Gemyse" i forbindelse med en anden gruppe under et møde på Slotskroen og havde efterfølgende foretaget en razzia i forretningen. Da "Flammen" intetanende trådte ind i butikken, opholdt tysk politi sig fortsat i baglokalet, mens fru Østergaard var tvunget til at betjene kunder i forretningen.

Der er forskellige - noget meget farverige - udlægninger af den episode, som nnu udspillede sig, men mest sanddruelig er Gunnar Durberg, som fortæller, at "Flammen" trådte ind i butikken:

- Tre pund kartofler, siger han som sædvanlig.

- Sågerne, lyder svaret forretningsmæssigt, og "Flamme" er straks klar over, at der er noget galt. "Flamme" betaler for kartoflerne og forlader butikken. Men han går ind i tobaksforretningen ved siden af for at få noget at vide.

Tyskerne, der sidder i baglokalet til grøntforretningen aner uråd. Det er ikke hver dag, en yngre, velklædt herre - nærmest en laps - kommer ind til en grønthandler og køber tre pund kartofler. De dukker op i tobaksforretningen for at tale nærmere med "Flamme".

"Flamme" trækker straks sin pistol og skyder på dem, før de får tid til at reagere. Så springer han ud af døren. I kantstenen står tilfældigvis en ulåst damecykel. "Flamme springer op på den og spurter over mod Kronprinsensvej, medens Gestapo-folk skyder som rasende efter ham.

På hjørnet af Fasanvej og Kronprinsensvej står en Gestapomand med sin maskinpistol. Da det går op for ham, hvad der sker, løfter han maskinpistolen. Men før han når at skyde, har "Flamme" affyret sit pistol, og Gestapomanden synker død om, medens "Flamme" forsvinder.

Den dræbte er den 36-årige dansker Svend Bach, der arbejdede som chauffør for det tyske politi.

(Peter Birkelund: Sabotør i Holger Danske) Oplysningen om at Svend Bach skulle være 36 svarer ikke til oplyste datoer ovenfor.

Gravstenen for Svend Bach på Vestre Kirkegårds tyske afdeling B/627-628. Over Bach står Polizeiassistent Hans Keck. Han blev født 25. september 1907 i Reutligen. SS-Rttf u. Polizei-Assistent. med Bef. d. Sipo u. SD Kopenhagen. Han blev dræbt under folkestrejken 1. eller 2. juli 1944 i København. Begravet på Vestre Kirkegård 5. juli 1944. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Hertz' Bogtrykkeri. (Efterskrift til Politivennen)

Student (Sylvester) Hertz (1790-1854) fik i 1828 kongelig bevilling til at anlægge et bogtrykkeri i Vejle og udgive en avertissementstidende. Herefter etablerede han et trykkeri i Søndergade 13-15 i Vejle og udgav her Vejles første avis, Weile Amts Kongelig priviligerede Avis og Avertissementstidende - Vejle Amts Avis. Avisen tryktes i starten på en håndpresse af træ. Kæmpede med økonomiske vanskeligheder og efterlod ved sin død i 1854 en avis for nedadgående. Avisen blev ført videre af enken Cecilie Hertz og dernæst sønnen Vilhelm.

Annonce i Kolding Folkeblad 4. september 1911 da trykkeriet lå i Sct. Pederstræde 19. Ejendommen blev købt i 1909 og husede indtil da St. Peders Gæstehjem som i en årrække havde haft underskud. Hjemmet havde eksisteret i 25 år ikke mindst for "de farende svende". Hver nat overnattede op til 100 mennesker.. 

Især fra 1895 kom der for alvor gang i forretningen. Poul Hertz solgte i 1905 avisen i Vejle og flyttede trykkeriet til hovedstaden. Han lancerede i 1911 bladet "Verden og Vi". I 1918 solgte han bladet. I stedet udviklede han sit „Hertz Karthothek“ med specielle kartotekskort og kartoteksskabe, hvilket var helt nyt på den tid. Allerede tidligt i virksomhedens historie var der ført kartotek over ansatte i virksomheden, og man kan stadig få disse kort med de gamle bemærkninger at se. På et af kortene står der for eksempel "Ikke flittig. Heller ikke dygtig. Snakker meget" eller en af de mere dramatiske fra 1944 "Fratraadt p.gr. af Sabotagen. Flink men snakkesalig." Poul Hertz døde i 1939 og enken Ellen Hertz videreførte virksomheden.

Den 7. maj 1944 blev af Hertz' bogtrykkeri, Snorresgade 22, København, sprængt hvorved der skete skade for 186.918 kr. Det var formentlig Peter-gruppen med bl.a. Brøndum, Bothildsen Nielsen, Wagner og Jesse som havde planlagt at sprænge trykkeriet i luften. Dette blev nævnt i straffesagen mod Karl Rudolf Werner Best, Karl Constantin Albert Julius v. Hanneken, Günther Friedrich Wilhelm Ludvig Pancke og Otto Richard Bovensiepen (chef for det tyske sikkerhedspoliti). Sidstnævnte var i tiden fra den 10. januar 1944 til den 21. april 1945, som den for den til bekæmpelse af den danske sabotage m. v. iværksatte tyske antisabotage ansvarlige, at have givet ordre til eller sanktioneret de af den til udførelsen af antisabotagen indsatte S.S. „Sonderkommando“, der lededes af de ikke under sagen tiltalte tyske statsborgere Otto Schwerdt og Horst Issel, og hvis medlemmer var dels tyske og dels danske statsborgere, begåede drab, drabsforsøg, brandstiftelser, sprængninger og forsøg herpå.

Snorresgade 22. Tidligere Hertz Bogtrykkergården. Nu Mogens Dahl Koncertsal. Bygningerne er fra mellem 1901 og 1919, nogle af de første industribygninger i området bygget på gammel havbund (Islands Brygge). Bygningerne rummede bl.a. viceværtbolig og stald. De blev senere brugt til garager, billakeringsfirmaet "Johns Autolakering", bilværksted "Amarkansk Auto". I 2014 blev bygningerne restaureret tilbage til deres oprindelige udseende af arkitekterne Frank Maali og Gemma Lalanda. 

Ellen Hertz oprettede et aktieselskab i 1972, hvis aktier blev anbragt i Ellen og Poul Hertz’ fond. Efter Ellen Hertz' død i 1976 blev prokurist Carl Henning Bentsen direktør.

Poul Ejner Berthelsen 1920-1944. (Efterskrift til Politivennen)

Poul Ejner Berthelsen blev født 4. april 1920 på Frederiksberg. Han var medlem af Petergruppen og var som sådan involveret i flere drab, herunder aktionen på Asiatisk Plads i København:

3.2.1944 ledede Frits Møller en afskibning med 12 flygtninge fra Asiatisk Plads. Da Frits Møller sammen med sine hjælpere inspicerede pladsen, blev der uden varsel åbnet ild mod dem, hvorunder Hans Jørgen Henry Christiansen  dræbtes (se denne) og Frits Møller blev så hårdt såret, at han døde få timer senere. En tredie, Christian Algreen Petersen, undslap i såret tilstand. Det var lykkedes tre stikkere med tilknytning til en tysk terrorgruppe at infiltrere organisationen og angive transporten. Den ene blev senere opsporet og henrettet af Holger Danske. (Modstandsdatabasen).

Sammen med to andre udgav han sig for at være på flugt og ville til Sverige. I stedet dræbte de flere modstandsfolk, der stod for transporten til Sverige. Han boede på Boldbro Villavej 11, Rungsted. Han blev likvideret den 12. maj 1944 i sin bil på Frederiksberg Allé af Holger Danske.

Da Teatergæsterne i Aftes gik gennem Frederiksberg Alle, blev de Øjenvidner til et Drab paa aaben Gade. En lille Opelvogn, i hvilken menes iagttaget to Mænd og en Kvinde, kørte op langs Fortovet, og der affyredes Skud mod to velklædte unge Mænd, som spadserede i Alleen. Den ene af dem dræbtes, den anden saaredes. Den dræbte havde Papirer paa flere Navne paa sig. Politiet mener i Formiddag, at det drejer sig om en Søn af Ingeniør Berthelsen fra Rungsted, og man er inde paa en Teori om, at den Dræbte har haft Forbindelse med Asiatisk Plads-Affæren, saaledes at det skulde dreje sig om en Hævnakt-Stikkerdrab med andre Ord. Det kan foreløbig hverken bekræftes eller afkræftes. Opelvognen drejede omkring og kørte op langs Gerningsstedet igen, og der affyredes i anden Omgang 8 Skud.

(Information 13. maj 1944).

Jørgen Ejvind Schacht, modstandsmand (1924-1944). (Efterskrift til Politivennen).

En af de 44 frihedskæmpere begravet på Vestre Kirkegård og som blev omtalt i datidens aviser var Jørgen Ejvind Schacht. I Social-Demokraten udtryktes tvivl om man kunne stole på tyskernes officielle meddelelse om hans henrettelse, idet vidner mente at have set ham i live en uge efter anholdelsen. Sagen indgik i retsopgøret efter besættelsen.

Jørgen Ejvind Schacht (1924-1944). Tilknyttet modstandsorganisationen BOPA og Frit Danmark. Dæknavn „Chang“ . Realeksamen fra Den Classenske Legatskole i København. Ansat som elev i vekselererfirmaet Ackeman og Schwanenflügel 1944. Læste sideløbende hermed til bankeksamen. Lod sig ansætte som korrekturlæser på „Fædrelandet“ for herigennem at kunne informere den illegale presse, således Frit Danmark, om forhold vedrørende Det nazistiske Parti. Arresteret og henrettet efter en sabotageaktion imod Globe. Under ildkampen mod fabrikkens vagter lå han i forreste linie. På et kritisk tidspunkt under aktionen, hvor angrebet var ved at blive afslået, lykkedes det ham ene mand at trænge ind på fabrikken og åbne fabrikkens port, således at gruppen kunne komme ind. Da han efter aktionen vendte tilbage til sin cykel, der var henstillet i nærheden af fabrikken, blev han genkendt af vagterne og pågrebet. Han førtes til Dagmarhus, men røbede trods hårde forhør intet, skønt han havde kendskab til en umiddelbart forestående aktion imod Værnemagtens flyvemaskineværksteder ved Kløvermarksvej. Aktionen gennemførtes som planlagt med betydelig succes. Allerede kort efter anholdelsen stod det Gestapo klart, at de ikke kunne få noget ud af ham. Den følgende dag blev han henrettet i Ryvangen.

Jørgen Ejvind Schachts gravsted på Vestre Kirkegård.

Sabotør, der var grebet på fersk gerning, henrettet.

Fra officiel tysk side meddeles:

Ved sabotage, der den 3. maj blev forøvet mod maskinfabriken "Globe", Kildevangsallé 6-8 Glostrup, er Jørgen Ejvind Schacht, født den 8. marts 1924 i København, boende St. Kongensgade 137, København, blevet arresteret. Han er blevet dømt til døden efter krigslovene og henrettet.

(Randers Dagblad og Folketidende, 6. maj 1944)

Endnu et af Gestapos Ofre identificeret

Den 20-årige vekselerelev Jørgen Eivind Schackt, der blev henrettet af Gestapo i Ryparken, er fundet og genkendt. Han var med ved den store sabotage den 3. maj i fjor mod "Globe" i Glostrup, og her blev  han arresteret. Senere dømtes han til døden. Begravelsen finder sted en af de nærmeste dage fra St. Pauls Kirke.

(Nationaltidende, 8. juli 1945).

Liget havde 14 skudhuller.

Bopasabotøren Jørgen Eivind Schacht bisat i går.

Den modige og uforfærdede BOPA-sabotør, Jørgen Eivind Schacht, med dæknavnet Chang, der blev henrettet af Gestapo i fjor, bisattes i går Kl. 14 fra St. Pauls-Kirken. Hans kammerater fra BOPA stod vagt omkring kisten og fulgte ham til hans sidste hvilested på Vestre Kirkegård, hvor en repræsentant for BOPA holdt en gribende mindetale for ham. Til slut affyrede BOPA-folkene en æressalut som en sidste hilsen fra hans kammerater. 

En af Jørgens kammerater skriver til os:

"Jørgen eller Chang, som vi kaldte ham, blev arresteret og henrettet efter sabotageaktionen mod Globe i Glostrup den 3. maj 1944. Under ildkampen med fabrikkens vagter trængte han sig frem i forreste linie og på et meget kritisk tidspunkt af aktionen, hvor vi var ved at blive trængt tilbage, lykkedes det Chang som eneste mand at trænge ind på fabrikken, trods vagternes heftige skydning.

Han fik låst porten op, så vi andre kunne komme ind på fabrikkens grund. Det var hans skyld, at aktionen lykkedes. Da han efter aktionen gik tilbage efter sin cykle, udpegede vagterne ham for Gestapo, og han blev ført til Dagmarhus.

Trods hårde forhør røbede han intet, og end ikke den næste sabotageaktion mod Kløvermarken, som han skulle have været med til, røbede han noget om, og denne aktion blev gennemført til 100 pct. Det sidste bevis på Changs standhaftighed var, at Gestapo allerede få timer efter hans anholdelse var klar over, at ham fik de intet ud af, og den næste morgen læste vi i avisen om hans henrettelse.

Det var ikke alene sabotage, Chang gav sig af med. Han virkede også som korrekturlæser ved Fædrelandet.

(Land og Folk, 17. juli 1945)

Første dødsdom-sag ved Søndre Birk

20-årig sabotør skudt af tyskerne - men først en Uge efter Meddelelse om hans Henrettelse.

DEN 3. maj i fjor blev fabrikken Globe, i Glostrup, hvor nu den politiske afdeling af Sdr. Birks Kriminalret har til huse, saboteret. Blandt sabotørerne var den 20-årige Jørgen Eivind Schacht, St. Kongensgade 137, der for at udspionere nazisterne havde taget plads som korrekturlæser på “Fædrelandet«, hvor han lyttede og læste sig til mange ting, der kom modstandsbevægelsen til gode.

Desværre blev Jørgen Schacht genkendt af tyskerhåndlangere på “Globe”, som meddelte dette til den godt 30-årige tidligere sabotagevagt Johannes Ove Christiansen, som var gået ind i det tyske sikkerhedspoliti. Han foranledigede Jørgen Schacht anholdt hvorefter han blev dømt til døden for sabotage

Den tyske politiledelses officielle meddelelse om henrettelsen fremkom i pressen den 5. maj 1944, hvori der stod, at dødsdommen var fuldbyrdet, men ikke desto mindre har kriminalpolitiet ved sine undersøgelser konstateret at Jørgen Schacht levede en uge efter bekendtgørelsen om hans død. Dette er blevet fastslået ved vidneudsagn af kammerater, som har talt med ham i fængslet efter den 5. maj.

Johannes Ove Christiansen sidder nu fængslet, og politimesteren vil nedlægge krav om at han idømmes dødsstraf. Det bliver den første sag af denne alvorlige art ved retten i Sdr. Birk. Bach

(Social-Demokraten, 15. november 1945)

Sabotøren udpeget af Sabotagevagterne og straks efter skudt

- EFTER en vellykket sabotage mod fabrikken “Globe" i Glostrup, hvorunder der blev skudt voldsomt fra begge sider, blev den unge frihedskæmper Jørgen Ejvind Schacht, der var medlem af “Bopa", anholdt. Det skete den 3. maj 1944, og kort efter meddelte tyskerne, at Schacht var blevet henrettet den 4. maj.

Ved en domsmandsret i Søndre Birk begyndte i går formiddags sagen mod 3 tidligere sabotagevagter fra fabrikken, som bl. a. tiltales for at have anholdt og udpeget Schacht, da han kom tilbage for at hente sin cykle og se på resultaterne. De tiltalte er dem 27-årige arbejdsmand Johannes Ove Christiansen, den 32-årige chauffør Preben Milton Andersen og den 37-årige Hans Christian Frederiksen. For Christiansens vedkommende nedlagdes der påstand om dødstraf, idet det var ham, der foranledigede Schacht anholdt, medens de to andre blot skal have udpeget ham.

Alle tiltalte nægtede sig skyldige i noget strafbart. Om sabotagen mod “Globe" forklarede Christiansen, at han var hjemme på orlov som SS-mand, da fhv. folketingsmand Ejnar Jørgensen ringede til ham og sagde, at der var sabotage mod “Globe". Christiansen greb sin revolver og løb derover. Da var fabrikken imidlertid gået i luften, men han gik “i funktion" og pegede på folk med revolveren og foretog visitation. Om anholdelsen af Schacht sagde han, at han - som han mente, han var nødt til - havde bragt Schacht ind på fabrikken og derefter hentet Frederiksen og Andersen, som han antog havde udpeget sabotøren, og de bekræftede begge, at det var manden.

Retten nåede inden afslutningen at afhøre en del af de i alt 9 vidner, som skal afgive forklaring. Der fortsættes i dag, og dommen falder formentlig ikke før sent på eftermiddagen.

(Nationaltidende, 8. maj 1946)

Stikkeren fra Globe livsvarigt fængsel

Anklageren krævede dødsstraf.

Tirsdag og Onsdag behandlede retten i Søndre Birk sagen mod de tre sabotagevagter fra "Globe", der var tiltalt for at have angivet sabotøren Jørgen Ejvind Schact, som senere blev henrettet af tyskerne.

Dommen faldt sent i aften. Den 27-årige arbejdsmand Johannes Ove Christiansen, der havde været SS-mand, og for hvis vedkommende anklageren havde nedlagt påstand om dødsstraf, idømtes fængsel på livstid.

Den 32-årige chauffør Preben Milton Andersen frifandtes, medens den 37-årige Hans Chr. Frederiksen fik 5 års fængsel. Begge dømte blev desuden frakendt retten til almen tillid for bestandig.

Aktionen fandt sted den 3. maj 1944, og det udviklede sig til en voldsom ildkamp mellem sabotører og sabotagevagter. Da sabotagen var gennemført, vendte Schacht tilbage for hente sig cykle, der var punkteret, og for at se virkningerne af sprængningen, men uheldigvis genkendte flere af sabotagevagterne ham. Christiansen anholdt den unge sabotør og ringede efter Gestapo. Frederiksen har indrømmet, at han var med til at udpege sabotøren for Gestapo, men Andersen ville ikke erkende, at han også havde angivet ham. Han hævdede, at de to andre havde sammensvoret sig for at knalde ham for noget han ikke havde gjort. Dommerne troede Frederiksen, men anklagemyndigheden vil nu sandsynligvis appellere Dommen.

(Socialdemokraten 9. maj 1946.)

Den 19. december 1946 stadfæstede Landsretten dommen over Christiansen, mens Frederiksen fik sin straf nedsat fra 5 til 4 år for meddelagtighed. Milton blev frikendt, men kendt uberettiget til erstatning. Christiansen forklarede i retten at han i 1943 arbejdede i Norge, kom ind i SS og gjorde tjeneste i det tyske sikkerhedspoliti. Da sabotagen fandt sted, var han udlånt til fabrikken. Han hævdede at han ikke vidste at tyskerne skød sabotører, men erfarede dagen efter at Schacht var blevet henrettet. Christiansen havde i været cykelrytter, men udelukket siden 1939 fra banerne.