En lang Række Uheld bevirker, at Aktieselskabet maa give op, inden at Foretagendet er kommen rigtig i Gang. En Rekonstruktion af Selskabet vil blive forsøgt.
A/S Bornholms har paa en Generalforsamling i København i Mandags beslultet at træde i Likvidation, idet man ikke under de nuværende Forhold har kunnet skaffe de Midler, der er nødvendige til Fortsættelse af Fabrikkens Drift.
Til Likividationsudvalg er valgt Overretssagfører, Direktør P. M. Nielsen, Rønne, Overretssagførerne Svenning Larsen, Overretssagfører Bang Eblestrup og Fabrikant H. C. Kristensen, København
Efterretningen om Vanskelighederne for A/S Bornholms Cementfabrik kommer ikke overraskende. Dette Foretagende har, som meddelt heri Bladet, været ramt af forskellige Uheld, hvoraf det sidste - Ovnfundamentets Sammenbrud - vel var det største og har bidraget til foreløbig helt at standse Aktieselskabets Virksomhed.
Hovedaarsagen til, at Virksomheden, tiltrods for at man til at begynde med havde rigelige Pengemidler, ikke har kunnet komme rigtig i Gang, maa imidlertid søges i den uheldige for ikke at sige uduelige Maade Anlæget af Fabrikken blev ledet paa. Aktieselskabet havde antaget en svensk Ingeniør Hultgren til at bygge Fabriken, men det har vist sig at være en Opgave, som Hr. Hultgren slet ikke har været voksen. Tilmed synes det, som han har disponeret med en saa utrolig Letsindighed, at Aktieselskabets Bestyrelse vistnok har Ret i, at hans Optræden overfor dem har været ganske uforsvarlig.
Imidlertid er Hr. Hultgren nu draget bort fra Bornholm, hvor de Dage han glimrede snart var talte, og tilbage staar A/S Bornholms Cementfabrik med et Fabriksanlæg, som desværre paa flere Maader viser sig ikke at svare til de store Bekostninger, det har krævet, og som altsaa i Øjeblikket er kørt helt fast.
Vi har i Anledning af Katastrofen søgt Fabrikens Direktør, Hr. Bjarke Kristensen, og udbedt os nogle Oplysninger om Fabrikens Forhold. Direktør Kristensen fortæller:
Bornholms Cementfabrik skulde allerede have været i Gang i Maj 1920. Men der gik som bekendt længe over den Tid, for vi kunde fyre op. Det viste sig straks, at Anlæget ikke var tilstrækkelig omhyggeligt opført. Der var ikke sparet noget Sted. Vi havde første Klasses Maskiner, men de var ikke rigtig opstillede, og vi maatte foretage en Mængde Ændringer og Anskaffelser, der ikke var forudsete. Som "Bornholms Avis" har meddelt, har vi haft forskellige Uheld, bl. a. gik der Ild i Ovnhuset, Cementmassen brændte sig fast i Ovnen osv. Men alt dette kom vi dog over. Vi tilkaldte som speciel sagkyndig Assistance en Ingeniør fra Budapest og mente endelig for et Par Maaneder siden at kunne begynde Virksomheden for Alvor.
Vi kørte da ogsaa uden væsentlige Uheld en 14 Dages Tid, og jeg maa sige, at det viste sig, at Fabriken kunde fremstille et særdeles fint Produkt. Tiltrods for, at alt dog endnu var ret uprøvet, var Fabrikatet upaaklageligt, og jeg haabede paa. at nu var vi snart over Børnesygdommene.
Men saa ramlede det hele sammen den 6. Marts.
Fundamentet til Ovnen var ikke bygget stærkt nok, det gav efter, hele Maskineriet gik i Staa, og vi staar nu overfor en Reparation og Ombygning, der vil koste 150-200,000 Kroner.
Saa mange Penge kunde Aktieselskabet imidlertid ikke rejse paa det nuværende Tidspunktet, og man har derfor besluttet at lade Selskabet troede i Likvidation.
Jeg beklager naturligvis i høj Grad, at dette er bleven Resultatet. Der er af Aktionærerne bragt store Ofre for at faa dette Industriforetagende i Gang. Der er foruden Aktiekapitalen - ½ Million Kr. - anvendt betydelige Beløb for at faa Fabrikken bragt i ydedygtig Stand, men tilsidst har man altsaa maattet give op.
Der er efter min Mening ingen Tvivl om, at det kan blive et rentabelt Foretagende at udnytte den bornholmske Cementsten. Ingen andre Steder har man Raamaterialet saa bekvemt for Haanden, og den Proces, det skal gennemgaa, er ikke saa kostbar som ved Fremstilling af Portland Cement. Jeg haaber derfor endnu paa, at Aktieselskabet kan blive rekonstrueret, og Fabriken kan komme i Gang. Men nu ligger Sagen altsaa foreløbig i Likvidationsudvalgets Hænder.
---
Saavidt Direktør Bjarke Kristensen. Ogsaa andre end Cementfabrikens Aktionærer vil imidlertid beklage Standsningen. For det første naturligvis de Kreditorer, der muligvis kommer til at lide Tab ved Likvidationen. Men desuden havde mon jo fra flere Sider regnet med, at nu skulde den bornholmske Cement for Alvor føres ud paa Verdensmarkedet. Nu skulde der blive Arbejde til de mange Hænder baade paa Fabriken ude i Aaker, ved Kørsel og Afskibning o.s.v., og saa gaar det hele i Staa, ligesom det er begyndt.
Det er overordentlig beklageligt for alle Parter, og vi vil dog haabe, at det ikke gaar som med Fosforitbruddet, at man straks realiserer Stumperne til Spotpris.
Hvor store Muligheder, der er for at skabe et lønnende Foretagende af Bornholms Cementfabrik, tør vi naturligvis ikke dømme om. Men det vilde dog være Synd, om alle de Forarbejder, der nu er gjort, skulde være spildte.
Det er ganske vist ikke første Gang, at en bornholmsk Cementfabrik standser. Men vi har dog Indtryk af, at man ikke før har været saa nær ved en rationel Udnyttelse af de bornholmske Cementsten, og det maa derfor efter vor Mening beklages, hvis Likvidationen fører til Fabrikens fuldstændige Nedlæggelse.
(Bornholms Avis og Amtstidende 7. april 1921).
Fabrikken kom aldrig i gang igen og blev nedrevet 1941. Bruddet ved Skelbro er fredet og er en geologisk attraktion. Der ligger stadig løse kalkstensstykker, som skulle have været brændt i cementfabrikken. Heller ikke cementmøllen Phønix ved Rønne overlevede. Kun rester af bunden af møllen samt enkelte bygninger er tilbage.
