Peter Laurits Jacobsen (1855-1923) blev kaldt "Sprøjteføreren" fordi han var sprøjtefører ved Københavns Brandvæsen (Østerbro Brandstation). Han blev kendt som bokser, idrætsleder og boksetræner. I 1880’erne havde han som sømand på engelske og amerikanske skibe lært de basale færdigheder fra de slagsmål der opstod undervejs. I USA forfinede han disse af bokseren Charley Lucas.
I 1889 blev han lærer i Københavns Athletklub som holdt sin første boksepræsentation under Jacobsens ledelse den 19. juni 1892. Med fagbevægelsen fremvækst og arbejderbevidsthed mente han at der var behov for en idrætsklub for arbejdere. Det resulterede i 1895 i Arbejdernes Idræts Klub - den første danske bokseklub - efterfulgt af IK99, IF Sparta, AK Jyden og andre. Jacobsen blev boksetræner i AIK hvor han også var den første formand. Han var lærer frem til 1897. Fra 1896 og et års tid frem var han endvidere med i bestyrelsen i det nystiftede Dansk Idræts-Forbund (D.I.F.).
Den første professionelle boksekamp i Danmark den 12 februar 1896 mellem boksetræneren i Athletklubben Hermod, den 29-årige tidligere professionelle bosker Johannes Jørgensen (Jim Smith) og den dengang 42-årige P.L. Jacobsen. Førstnævnte sejrede.
I 1896 indførte Jacobsen idrætsgrenen køllesving, som han også underviste i en overgang. Fra 1902 til 1911 blev der endda afholdt danmarksmesterskaber i denne sport.
I 1909 kunne han således fejre 25 året for sin ansættelse i brandvæsenets tjeneste.
P. L. Jacobsen trænede senere professionelle boksere som Waldemar Holberg, Lorentz Hansen (Larry Hansen), Robert Hansen (Bobby Hanson) og Victor Dahl. Det over 50 siders lange afsnit om boksning i Idrætsbogen, der udkom i 1908, var forfattet af Jacobsen.
Jacobsens søn Frank der startede som professionel bokser i 1910 døde han i en ung alder.
En af Sportens Pionerer
P L. Jacobsen
Blandt vore Brandfolk finder man mange udmærkede nuværende og forhenværende Idrætsdyrkere, men den berømteste af dem alle er vel nok Depotmester P. L. Jacobsen paa Hovedbrandstationen, der kendes af de fleste Sportsmænd som Bokselærer Jacobsen. Lederen af den velrenommerede Bokseskole i Blaagaardsgade 29, og nu i den senere Tid ogsaa af adskillige Mennesker som Filmeuren Jacobsen der er en af Hovedaktererne i adskillige af de Sensations-Films af dansk Oprindelse, man ser i Victoriateatret.
Naar man ser Jacobsen let og væver som en Yngling bevæge sig ben over Asfalten skulde man forsværge at der var gaaet 62 Aar. siden den berømte Brandmand kom til Verden i Gjentofte. men han gaar der som en levende Reklame for den bedste Ungdomskilde, Sporten.
Der findes mange store og gode Navne l Idrætsorganisationernes og Klubbernes Bestyrelse, men der er neppe en eneste af alle Spidserne, som har udrettet et saadant Pioner-Arbejde for dansk Idræt som Jacobsen har.
For mere end et kvart Aarhundede siden da Interessen for Legemsidræt var forsvindende lille, vendte han hjem fra fjerne Lande og fjerne Verdensdele, begejstret for det, han havde lært af Sport paa sine Togter som Sømand, og siden har han haft overordentlig stor Betydning for dansk Idræt, ikke blot var han Medstifter og Leder i adskillige Klubber den Gang som f. Eks. i A. I. K., men han viste sig ogsaa som en fortræffelig Lærer, og naar Boksning nu indtager et saa højt Standpunkt herhjemme, skyldes det i først i Række Depotmester Jacobsen.
Han tog aldrig overfladisk pas Tingene, men anskaffede sig i Tidens Løb, uden at afskrækkes af Udgifterne, al den Sportslitteratur. han kunde opdrive i Udlandet og slugte en utrolig Bunke Teori saadan, at han efterhaanden blev en hel Videnskabsmand paa sine specielle Omraader, Boksningen og Køllesving. Magen til Jacobsens Sportsbibliotek findes neppe i nogen anden dansk Mands Besiddelse.
Ved sin Bokselærervirksondie ved Studierejser i Skotland og England udviklede han efterhaanden praktisk og teoretisk sin Viden, og skønt de her nævnte to Idrætsgrene som sagt er hans Speciale, saa er hans Idrætsinteresse alsidig, og dersom vore Rigmænd i sin Tid havde ofret lidt paa Sportens Alter, var Jacobsen sikkert blevet en dansk Hjertberg. Han havde baade Lysten cg Evnerne.
Det vil føre for vidt at bringe nogen Fortegnelse over alle de berømte Boksere, der har draget Nytte af Jacobsens pædagogiske Evner Der var f. Eks. Aage Hasmussen, der nu er Maskinmester paa et af Ø K s Motorskibe Der var Vald. Holberg og de to dansk amerikanske Professionals Robert Hansen og Lorenz Hansen, og der var "Sparta"s Bokselærer, selve Holger Hansen. De fleste af dein glemmer aldrig den Tak de skylder Jacobsen og kalder ham "Far", fordi han ikke blot har været deres Lærer men ogsaa som en Fader for dem.
Sine seneste Triumfer har han fejret som Lærer i Idrætsklubben at 1899, der bl. a. paa Søndag ved den store Konkurrence giver Prøver paa hvad han har lært Bokserne.
Til sine Formiddags-Motionstimer ser han utallige af Byens kendte Navne, bl. a. adskillige Skuespillere og Operasangere.
Det var ham, der i sin Tid satte Bokseoptrinet i Scene paa Casino i "Pengene eller Livet". Det er ogsaa ham, der har skrevet den eneste virkelige Lærebog i Boksning paa Dansk (et Afsnit af "Idrætsbogen")
Arnold.
(B. T. 8. maj 1917)
Hvor den røde Hane gol.
Sprøjtefører P. L. Jacobsen knuser en Taare:
"Jeg er født i et af de gamle Huse i Gentofte, som brændte forleden."
Saa rækker den populære Bokselærer os Billedet, der findes over disse Linjer:
"Det er mine Bedsteforældres Hus, og længst nede mod Søen er Dorthes Hus. Paa Trillebøren sidder jeg selv. Det var den Gang, jeg havde sagt Søen Farvel og var bleven Brandmand. Det er Schmidt, der har fotograferet det "
"Hvem er Dorthe og hvem er Schmidt?"
"Dorthe boede Dør om Dør med min Bedstemoder. De opkøbte Blomster og Frugt og tog ind til Byen og solgte det. Schmidt var ogsaa Brandmand. Ved Siden af var han Kunstmaler og Tusindkunstner. Han havde selv lavet Apparatet, han fotograferede med. Ak ja, det gamle Hus har altid staaet mig i Tanker - - -"
Men pludselig rynker Nævefægteren Panden:
"- - - Saa er der et Blad, der skriver, at der boede noget Rak, der var værre end det i den mørkeste Del af det gamle København, ude i de gamle Huse i Gentofte. Vil De skrive, at Sprøjtefører Jacobsen protesterer. Det var Selvejere og hæderlige Folk. Skriv, at Jacobsens Bedsteforældre ejede det Hus dér, inden det blev solgt til Kommunen "
Og Jacobsen knytter Næven -
Arnold.
(Riget. Illustreret Dagblad (København) 9. maj 1913)
Den 5. maj 1913 opstod der ildebrand i Mitchellsstræde, i et gammelt, stråtækt hus. En syg kvinde havde fået sin seksårige søn til at tænde op i kakkelovnen. Ved kakkelovnen var ophængt vasketøj fra dagen i forvejen, og det antændtes. Ilden blev hurtigt opdaget, men var ikke til at stoppe: Den bredte sig hurtigt gennem loftet til stråtaget og til nabohusene. De gamle landsbyhuse lå klinet op ad hinanden langs Mitchellsstræde, Asylstræde, Rolighedsstræde og Vinkelvej. Politiet og soldater fra Jægersborg og Garderhøjfortet hjalp med at redde mennesker og indbo ud af de brændende huse og holde nysgerrige på afstand. Herved reddedes menneskeliv, derimod nedbrændte på to timer 16 huse med fire udhuse, og 30 familier stod uden tag over hovedet.
En Boksekamp i Civilretten.
Ørnfleth contra Dick Nelson.
I Torsdag var en munter Sag for ved et af Civilkamrene. Den saakaldte Bokser Ørnfleth havde anlagt Injuricsøgsmaal mod Dick Nelson for nogle formentlige fornærmende Udtalelser, sidstnævnte var fremkommen med i sin meget omtalt Bog om Oplevelser i Ringen.
Som Vidner mødte Dick med Sprøjtefører Jacobsen, Vald. Strack og Chr. Jacobsen fra Sparta, medens Ørnfleth havde skriftlige Anbefalinger fra flere Elever at henholde sig til.
Først demonstrerede Sprøjteføreren for Assessoren Forskellen paa den Ørnefleth'ske og almindelig Boksemetode. Med tjattende Bevægelser og fremstaaende Mave dansede han foran Skranken til Assessoren bad om at maatte se "den almindelige" Boksemetode.
Dick og "Sprøjten" gav nu en Opvisning, der endte med, at Dick fandt sig selv henne i Kulkassen, hvor han var sendt hen med et velrettet Kæbestod.
"Sprøjten" foreslog elskværdig Assessoren, der udtalte Tvivl om, at det var gaaet "rigtig" til, at komme over Skranken og prøve, men Assessoren fik travlt med Bilag og Protokoller.
Sprøjtefører Jacobsen nægtede endvidere at have lært Ø. at bokse. Ø. kunde maaske tampe et Klaver, men en Mand - aldrig!
Chr. Jacobsen benægtede i malende Vendinger at have lært Boksning af Ø., Strack ligeledes. Sluttelig diskuterede man interesseret Erstatningskrav.
"Sprøjten" og Strack mente nok 1 Kr. kunde være passende, medens Dick bestemt holdt paa 75 Øre.
I Gaar faldt Dommen. Ørnfleth blev slaaet ud af Dick og og det eftertrykkeligt. Erstatning blev der ikke Tale om, idet Dick blev pure frifundet, ja, Udtalelserne blev end ikke mortificerede.
(Solidaritet 27. april 1920).
Thod Ørnfleth var en af Dick Nelsons elever som han anså for fuldstændig håbløs. Ørnfleths selvsikkerhed voksede imidlertid, og Dick Nelson ("the fighting Dane") lod ham blive i troen, indtil Ørnfleth tilbød at blive træner for Dick Nelson. Under en sparring mistede Dick Nelson tålmodigheden og gav Ørnfleth et korrekt gennemført hook i maven. Ørnfleth blev fornærmet og forlod træningslokalet.
Annonce i Nationaltidende 18. april 1917. Ifølge Social-Demokraten fra den 2. november 1916 hold Ørnfleth til i Handelstandens gymnastiklokale i Ny Toldbodgade 1 hvor han gav kurser i boksning til selvforsvar.
Herefter åbnede Ørnfleth sin egen bokseskole på badeanstalten Helgoland som ”Dick Nelsons elev og træner”. Han udfordrede herefter Dick Nelson til en dyst, som dog aldrig blev til noget. I stedet mødtes de som artiklen beretter i retten efter at Dick Nelson i selv selvbiografi havde skrevet et nedladende afsnit om Ørnfleth og bl.a kaldt ham charlatan, original og andet. Sagen faldt som det fremgår af artiklen ovenfor på flere usandheder.
Se indslaget om Dick Nelson andetsteds på bloggen.
Jordefærd.
Sprøjtefører Jacobsen.
Den bekendte Sportsmand, Munderings- og Inventariemester ved Københavns Brandvæsen P. L. Jacobsen begravedes i Gaar fra Sdr. Kapel paa Vestre Kirkegaard. Følget var saa stort, at kun Halvdelen af det kunde rummes i Kapellet. Ved Kisten var plantet Bannere og Faner fra Brandvæsenet og forskellige Organisationer, sont er knyttet til dette, fra flere Idrætsforeninger og fra Dansk-amerikansk Forening. De samme havde sendt signerede Kranse til Baaren.
I Følget saa vi Brandchef MüIertz, Vicebrandchef Friis, Brandinspektørerne Thisted og Wiese,, Form. for Dansk Idrætsforbund, Generalmajor Castenschiold, Sekretær ved samme N. P. Nielsen, Formand for Forretningsudvalget for Dansk Amatør Bokse-Union, Ingeniør Blom, Sekretær Rich. Jensen, Idrætsparkens Formand, Ingeniør Krøll, Form. for Dansk Atlet Union Arnold Rich. Nielsen, Form. for "Sparta" Rich Holm, Direktør Weber, Gas- og Vandmester Nedahl, Juvelerer Oscar Dahl og Museumsinspektør Kjær samt Formand for Københavns Idrætsforenings Repræsentantskab, Red. A. Harsfelt, Forf. Anker Larsen og Skuespillerne Carl Alstrup og Frier.
Pastor Welding talte ved Baaren. Brandfunktionærer bar Kisten ud af Kapellet.
Vod Graven bragte Folketingsmand A. C. Meyer den Afdøde en Tak for hans Eksempel som Idrætsmand.
(Nationaltidende 23. oktober 1923)
Jacobsen blev en overgang totalt uarbejdsdygtig efter at have pådraget sig tyfus, men ved sit gåpåmod og kendskab til genoptræning fik han sin fulde førlighed tilbage. Efter sin død i efteråret 1923 (død 17. oktober 1923) bragte nekrologerne antydninger af, at Jacobsen i sine sidste år ikke havde haft det så let. Det pinte ham nok, at han ikke længere kunne trænge ordentligt ind til den unge generation af sportsudøvere. Dette skyldtes nok så meget at denne tids unge mest så ham som en stædig gammel mand med forældede holdninger til opdragelse, disciplin og sportsudøvelse, og egentlig slet ikke var klar over, hvilken betydning Jacobsen havde haft for dansk idræt — og især boksningen — i tiåret efter århundredeskiftet.
Han var farfar til kunstneren Robert Jacobsen (1912), der endte med at blive en af Danmarks store skulpturkunstnere.
