Fosterfordrivelse m. m. (Efterskrift til Politivennen)

Prof. Gammeltoft fordømmer Modersprøjten.

Avtoriteterne bør forbyde Salget.

Prof, Dr. med. S. A. Gammeltoft fortsætter i det sidst udkomne nummer af "Ugeskrift for Læger" en Artikelserie om Anvendelsen af anticonceptionelle Midler.

- Der er, skriver Prof. Gammeltoft, fra forskellig Side fremført, at det vilde være naturligt, at Mennesker, som senere agter at indgaa Ægteskab, men hvor Forholdene, først og fremmest de økonomiske, men f. Eks. ogsaa Boligforholdene, umuligjorde denne Plans Realisation, levede sammen som Ægtefolk, naar de blot undgik at faa Børn.

Hr. Gammeltoft udtaler sig paa følgende Mande om dette Spørgsmaal:

Her er der imidlertid, uden som sagt at komme ind paa de farlige Konsekvenser, som denne Lære i det hele kan have for Samfundet, det Hovedargument, at, da vi, som vi senere skal se, 

Ikke kender noget sikkert anticonceptionelt Middel,

saa maa man være klar over, at det alligevel meget let ender mod, at den paagjældende Kvinde bliver gravid (svanger).

Det er et uhyre stort Ansvar, som de Mennesker paatager sig, som fremstiller Anvendelsen af de almindelige anticonceptionelle Midler som et fuldstændigt sikkert Middel til at hindre Conception.

De skaber derved en falsk Sikkerhedsfølelse, som kan blive uhyre skæbnesvanger. Derfor maa det ogsaa bestemt misbilliges, naar det har været foreslaaet, at de Klinikker, Kontorer og lignende, som oprettes for at udbrede Kendskaben til disse Metoder, af diskretionære Hensyn ikke skulde spørge de paagældende Patienter om deres Navn og Stilling.

Og selv om de gør det, yder dette jo ingen Sikkerhed for, at de ikke kan blive ført bag Lyset, atter en Grund til, at man maa foretrække, at hele dette Spørgsmaal ikke glider bort fra de praktiserende Læger, som langt bedre kender de paagældende Kvinder og deres Forhold.

Apparaterne yder ingen Beskyttelse mod Smitte.

Prof. Gammeltoft udtaler endvidere følgende:

Det er heller ikke tilstrækkeligt fremhævet, forekommer det mig, overfor det store Publikum, at de fleste af disse Midier aldeles ikke faar nogen Sikkerhed overfor venerisk Smitte; blandt Publikum sker der i alt Fald ofte en Sammenblanding af de to Spørgsmaal.

Man maa regne med, at der ogsaa blandt den opvoksende kvindelig befolkning findes ikke saa faa, mere eller mindre letsindige. Angsten for Svangerskab og for Paaførelsen af venerisk Smitte afholder sikkert en stor Del af disse fra at indlade sig paa illegitime, løse Forbindelser.

Tager man nu ved Anvendelsen af Anticonceptionelle Midler den ene af disse Hemsko bort, tror jeg, at man kan befrygte, at der kommer en Opblussen af Antallet af veneriske Lidelser, ligesom man ogsaa maa regne med, at Mænd, hvem Tanken om en mulig Fare for senere at blive udlagt som Alimentant med de deraf følgende Økonomiske Byrder afholder fra at indlade sig paa fuldstændig løse Forbindelser, i større Udstrækning vil indlade sig paa saadanne, hvis de tror, at denne Mulighed ikke foreligger.

Advarsel mod Apparater, der fremkalder kriminelle Aborter.

Angaaende det tidligere omtalte Apparat, den saakaldte Schuberts Obturator, der forhandles til Kvinden, udtaler Prof. Gammeltoft, at det her Ikke drejer sig om nogen Forhindring af Svangerskabet, men det drejer sig om en artificiel kriminel Abort, fremkaldt paa en raffineret maade.

Rent bortset fra det strafbare heri, er der ingen Tvivl om, at saadanne Aborter med paafølgende mulige Infektioner være uhyre farlige og kan give Anledning til talrige Underlivssygdomme.

Alene af den Grund bør dette Apparat forkastes. Men endnu værre bliver det, naar der i et dansk Katalog, der reklamerer for dette Apparat staar, at Apparater af massivt Sølv eller Guld behøver aldrig at kontrolleres (!), ligesom det man siges at være en direkte Opfordring Fosterfordrivelse, naar der staar, at ved Svangerskab er det forbudt at bære Obturatoren, da dette ellers ophæves (!).

Man maa derfor, bl. a. ogsaa fordi Apparaterne er sundhedsfarlige, absolut fordømme deres Anvendelse.

De livsfarlige Modersprøjter

Prof. Gammeltoft giver en udførlig Beskrivelse af de forskellige farlige Komplikationer, der kan opstaa for Kvinder, som anvender disse Obturatorer; blandt Sygdomstilfældene er der flere af en ret uhyggelig Art, ikke egnet til at omtales i et Dagblad.

Professoren kommer dernæst til de livsfarlige Modersprøjter, der anvendes til Udskylning, og som er lige farlige, enten de er forsynet med et tykt Rør eller med et langt, spidst Rør.

De Ulykker, som disse Apparater har fremkaldt, dels i Tilfælde, hvor de har været anvendt ligefrem for at fremkalde Abort, dels for at forebygge Svangerskab, er saa talrige, at man maa ønske, at Autoriteterne snarest muligt skrider ind og forbyder Salget.

Haarde Straffe i Amerika for at sælge apparater. 5 Aars Fængsel og 5000 Dollars i Bøde

Prof. Gammeltoft oplyser - med Hensyn til Autoriteternes Stilling i Amerika overfor anticonceptionelle Midler - følgende:

- Den amerikanske Generaldirektør for Postvæsenet har paa alle de amerikanske Postkontorer opslaaet Meddelelse om, at det betragtes som i strafbart at udsende eller modtage Postforsendelser af usædeligt Indhold. Herind under falder enhver Anvisning, Medikament eller Præparat, der har til Hensigt at hindre Besvangrelse. Overtrædelse af Forbudet straffes med en Bøde paa 5000 Dollars eller 5 Aars Fængsel - eller ogsaa begge Dele tilsammen.

(Social-Demokraten 4. januar 1925)

Sven Aage Gammeltoft (1883-1954) havde en baggrund bl. a. som kandidat ved Diakonissestift (1908-1909), Rigshospitalets fødeafdeling (1911-1912 og igen 1914-1916). Han blev dr. med 1912. Han skrev forskellige afhandlinger om svangerskab og fødsel, og var redaktør af Tidsskrift for Jordemødre (1916-1919). Han udgav syv bind Arbejder fra Fødeafdeling A og Gynækologisk Afdeling (1923-32). Han er begravet på Vestre Kirkegård.

Stiftpessar: "Out of the means with purely mechanical effect ... those ... stemmed uterine caps from rigid material are to be considered as particularly dangerous, as in their style to protrude into the womb and cause disorders and inflammation." A. Grotjahn: Das Gesundheitsbuch der Frau – Woman´s Health Book 1927. Museum of contraception and abortion.

En ung Kvinde død efter Fosterfordrivelse.

Den skæbnesvangre Lære om "Frivilligt Moderskab" og de livsfarlige Apparater.

Den fortvivlede og af ganske naturlige Aarsager misforstaaede Lære om "frivilligt Moderskab om Kvinders Selvbestemmelsesret med Hensyn til Spørgmaalet om at støtte Børn i Verden - har i Gaar krævet en ung Kvindes Liv.

Den Paagældende er en 22-aarig Husassistent Esther Johansen, der tjente i Villaen Vodroffsvej Nr. 42, som tilhører Brygger Vagn Jacobsens Hustru, Fru Xenia Jacobsen, der i nogen Tid har været bortrejst.

Den unge Pige var forlovet med en jævnaldrende Mand. Og i Gaar Eftermiddags ved 3-Tiden, da han kom for at besøge hende, fandt han hende liggende inde i Pigekamret i en saadan Tilstand, at han straks var klar over, at der var noget alvorligt paa Færde med hende.

Han skyndte sig ned og telefonerede efter Ambulancen, der bragte den unge Pige, som nu var bevidstløs, til Frederiksberg Hospital. Men ved Ankomsten hertil viste det sig, at hun var død.

Ved Undersøgelsen konstaterede Lægerne straks, at Døden skyldtes en indvendig Forblødning, foranlediget ved et Forsøg paa Fosterfordrivelse og Sagen rapporteredes derfor øjeblikkelig til Amtslæge Djørup, som videresendte den til Politimester Parker og til Lederen af det frederiksbergske Opdagelsespoliti, Overvagtmester Schaldemose.

De dræbende Instrumenter

Gennem de derefter af Politiet foretagne Undersøgelser, bl. a. afhøringer af Esther Johansens Kæreste og en anden Tjenestepige, der i den sidste Tid under Fru Jacobsens Bortrejse har været alene med hende i Villaen paa Vodroffsvej oplystes det, at hun allerede for nogen Tid siden havde mærket at hun var frugtsommelig, og at hun rimeligvis straks har bestemt sig til at forsøge FosterfordriveIse.

Om nogen Kvaksalverassistance er der ikke Tale, idet Esther Johansen selv har udført Forbrydelsen og ikke ved Anvendelse af en af de af Fru Thit Jensen saa varmt anbefalede Obturatorer men ved Hjælp af et af de almindelige Udskylningsapparater mod hvilke der saa ofte har været advaret fra vore Lægeautoriteters Side.

Under en Samtale vi i Dag til Morgen har haft med Amtslæge Djørup udtalte denne sig i de skarpeste Ord om disse Apparater, hvis Salg han haabede, snarest maatte blive forbudt, idet han pointerede, at Brugen af dem næsten altid rummer den største Livsfare.

I Eftermiddag Kl. 4 vil Esther Johansens Lig blive underkastet den legale Obduktion. Og det er vist ikke usandsynligt, at der gennem denne vil fremkomme Ting, som kan bringe Sagen ind i et endnu alvorligere Spor.

(Aftenbladet (København) 21. januar 1925).

Obduktionen viste at de indre blødninger var forårsaget af et udskyldningsapparat med rør og bold. Den egentlige dødsårsag var at luft var presset op ved hjertet og en luftprop havde forårsaget dødsfaldet. Kæresten - som i nogle aviser nævnes som mekaniker, i andre som forretningsmand - blev anholdt, men løsladt den 25. januar 1925 pga. mangel på bevis for meddelagtighed.

Forfatteren Thit Jensen (1876-1954) anbefalede to af sygehuslæge Hans Droge Dahls patienter ved at sende et katalog af "Amerikansk Gummivarelager" (Vestergade 3) "Obturator Schubert" (et stiftpessar). Hun ville hjælpe socialt nødstedte kvinder. Apparatet blev solgt som forebyggende mod befrugtning, men i praksis virkede det fosterfordrivende. Efter at være blevet gjort opmærksom på risikoen, anbefalede hun i stedet skedepessaret.

Lederen af Fødselsstiftelsen professor Hauch udtalte i Social-Demokraten 4. maj 1925 at han regnede med at der var en abort for hver 5.-6. fødsel (12-16.000 årligt). Måske halvdelen var kriminelle.

Paa denne Tomt rejses en Borg -! (Efterskrift til Politivennen)

Det gamle Vibenshus.

Siden den store Brand i Sommer hærgede Vibenshus, den gamle Kro ude paa Hjørnet af Lyngbyvejen og Jagtvejen har de fattige Rester der blev tilbage, ligget hen som en sørgeligt og hurtigt hensmuldrende Ruin. At her overhovedet blev levnet en Stump af den gamle Rønne, naar Ilden en Gang havde faaet fat i den, er egnet til at vække almindelig Forbavselse og tjener til den største Honnør for vort fortræffelige Brandvæsen. Men som man ser paa ovenstaaende Billede, der er taget inde fra Ejendommens Gaard, staar der endnu en Bid af "Vibenshus", saameget, at der kan bo ikke mindre end tre Familier deri.

Ogsaa disse skal imidlertid nu væk. De er sagt op til Nytaar og skal være ude senest den 9. Januar, paa hvilken Dag Haandværkernes Hær rykker frem og jævnet de sidste Rester af Ruinen med Jorden og triller alle Minderne bort paa Skubkarrer, hvorefter der straks vil blive tage fat paa Opførelsen af den Kæmpebygning, der skal rejses på den gamle historiske Grund.

(Aftenbladet (København), 7. januar 1925).

Foto fra Aftenbladet (København) 27. juli 1925 hvor den faldefærdige ejendom "Store Vibenshus" på hjørnet af Lyngbyvejen og Jagtvejen brændte. Den skulle dog alligevel være blevet nedrevet samme efterår. 

"Colosseum". (Efterskrift til Politivennen)

 Colosseum

Det nye Films-Palæ paa Nørrebro, der indviedes i Aftes.

Ved en lille Højtidelighed indviedes i Aftes det nye, store Biografteater paa Jagtvejen, "Colosseum" hvis Direktører bliver de to Bevillingshavere C. E. Jensen og Jacob Jacobsen.

Vi har tidligere omtalt Teatret, der er paa Størrelse med Aladdin-Teatret paa Amager og som nogenlunde svarer til dette i moderne Indretning. I Facaden ud mod Jagtvejen, ganske tæt ved Nørrebros Runddel, har det kun Billetkontor og Indgang. Selve Teatret er rejst paa en Baggrund, hvor før var Tømmerplads, og den rigelige Plads har tilladt den største Hensigtsmæssighed ved Opførelsen af Tilskuerrummet.

I Aftes beundrede en indbudt Kreds med mange af vor Filmsverdens bedste Navne dette Tilskuerrum, der er præget af Stil og Smag, er holdt i diskrete Farver og oplyset af yderst pyntelige Lamper. Man fandt, At Nørrebro med dette ny Teater har faaet sin egen elegante Stor-Biograf, ligesom Amager har faaet sin i Aladdin-Teatret, og man lykønskede paa Kvarterets Vegne de to Direktører til den smukke Bygning, der tilfredsstiller alle Tidens Krav.

De indbudte overværede Fremførelsen af den Film, hvormed Tearet aabner for Publikum 2. Juledag. Det er et amerikansk Folkeskuespil med Titlen "Signaltaarnet", fuld af Spænding og Underholdning. Med sine stærkt bevægede Scener, hvoraf mange er dramatisk gribende, hører det til de bedste af Slagsen og udgør en udmærket Juleforestilling, der nok vil samle Publikum.

Men foreløbigt behøver "Colosseum" vist ikke at gøre sig store Anstrengelser for at trække Nørrebro'erne til Huse. Alle skal ind og se, hvorledes det dejlige, nye Film-Palæ tager sig ud, og alle vil sikkert beundre det.

(Social-Demokraten 24. december 1924).

Colosseum lå Jagtvej 67, ved siden af Folkets Hus, det senere Ungdomshuset som nu er nedrevet. Lokalet var tegnet af arkitekt Ludvig Jacobsen. Der var plads til 1.000 tilskuere, og den ledsagende musik til filmen skal have været et førsteklasses orkester, det var et 10 mands orkester under ledelse af kapelmester Leo Sørensen. Kun Paladsteatret var større. Kinopalæet rummede 900 mennesker, Aladdin-Teatret 800. Der var to forestillinger om aftenen: Kl. 7 og kl. 9. Salen blev også brugt til foredrag, fx holdt Peter Freuchen et 11. april 1925.

Jagtvej 67. Den tomme plads til højre rummede Jagtvej 69. Da den blev nedrevet, kom biografen til syne. Her set fra Metro Nørrebros Runddel. Foto Erik Nicolaisen Høy. 

"Signaltaarnet" handlede om en signalmand på en bjergstation og hans familie. I hovedrollerne var Virginia Valli og Wallace Beery. Af film gennem tyverne kan nævnes: "Klokkeren fra Notre Dame" (april 1925), "Charlies Tante" (oktober 1925), "Operaens Hemmelighed" (marts 1926), "Fristerinden" (Greta Garbo og Antonio Moreno, maj 1927)

I 1929 anskaffede biografen et lydfilmanlæg som for første gang blev afprøvet i marts 1929. Under 2. verdenskrig blev den saboteret, da den blev tvunget til at vise film for værnemagten. Den lukkede i 1983, hvor den var blevet pornobiograf. Bygningen brændte 1986 og overtaget af Aldi.

Julepakkerne sendes afsted. (Efterskrift til Politivennen).

Julepakkerne indlades ved Central Postgaarden.

Hvilke uanede Herligheder rummer ikke Togenes Pakvogne i disse Dage! Hvor megen Glæde vil disse Vognes Indhold ikke sprede, naar Julelysene tændes Onsdag Aften. Hovedstaden er det Kildevæld, hvorfra Gaverne strømmer ud over hele Landet, og det er vel nok i Bevidstheden herom, at den overvældende Travlhed, der nu hersker Døgnet igennem nede paa Godsbaneterrænet ved Centralpostgaarden, tages med godt Humør af Personalet, der maa slide i det som Ingen anden Tid paa Aaret. Og alt Banernes Godsvognsmateriel er i Brug. Selv de fornemme Kølevogne, over hvis Benyttelse der ellers vaages med den største Omhyggelighed, maa gaa i Julens Tjeneste som almindelige Pakvogne.

Og naturligvis! Alle Hensyn maa vige, naar det gælder at faa Julegaverne ud i rette Tid.

(Aftenbladet (København) 20. december 1924).

Foto fra Aftenbladet (København) 22. december 1924 som viser hvordan pakker fra provinsen ankommer til København og postvæsnet må indkalde flyttevogne til hjælp.

Skandale i Opdagelsespolitiet. (Efterskrift til Politivennen)

Den 2. april 1924 afholdt Dansk Kriminalpolitiforenings 1. kreds et møde i anledning af sagen mod opdageren Plougholt (se sagen om Plougholt andetsteds på denne blog). Her blev vedtaget en resolution som protesterede imod den uensartede anvendelse af straffeloven. Bl.a. at "personer af andre samfundslag trods tilståelse og åbenlys skyld i grovere tilfælde helt har kunnet undgå arrestation, offentligt forhør, dagens fremdragen i pressen, påtale og straf." Skylden måtte lægges på afdelingens leder, Tage-Jensen. Dette svækkede kriminalpolitiets anseelse i befolkningen. Politidirektør Dybdal kritiserede denne resolution.

Skandalen indenfor Opdagelsespolitiet.

Justitsministerens opsigtvækkende Afskedigelse.

De ulovlige Protokoller.

Den Afskedigede som Politimand og Menneske

Justitsminister Steinckes Afskedigelse af Politiinspektør Tage-Jensen har givet et Indblik i vort Opdagerkorps' Arbejsmetoder, et Indblik, der ikke ligefrem kan kaldes smigrende.

Politiinspektør Tage-Jensen, der blev ofret paa de hemmelige Protokollers Alter.

Vi lever i en Tid med Sensationer af en højst beklagelig Art. Forleden blev Biskop Bast arresteret, og nu viser det sig, at der i Opdagelsespolitiet har indsneget sig en højst uheldig Ulighedens Aand, endda i dets øverste Ledelse. Justitsministeren har igaar udsendt en Redegørelse, som tilfulde viser det.

Kimen til den foretagne Undersøgelse ligger i Sagen mod Opdageren Plougholt, der blev arresteret i Anledning af en Sigtelse for Sædelighedsforbrydelse. Dansk Kriminalpolitiforenings 1ste Kreds protesterede mod den Behandling, der blev ham til Del, i Modsætning til den, som var overgaaet andre - underforstaaet af mere velsituerede Samfundsklasser.

Vagtmester Andreas Hansens Angreb.

Politidirektøren søgte at svække Resolutionen, i hvilken Anledning Vagtmester Andreas Hansen i sin Organisations Blad henledte Opmærksomheden paa, at der fandtes en saakaldt P. D. C.-Protokol, som skulde kunne bevise den aabenbare Forskellighed, hvormed Sagerne blev behandlede.

Efter dennes Artikels Fremkomst beordrede Justitsministeren Undersøgelse. Det viste sig, at der fandtes to hemmelige Protokoller: P. D. A.- og P. D. C.-Protokollerne. Forskellen mellem dem bestod blot i, om de for Straf fritagne Personer havde tilstaaet eller ej.

Efter den nye Retsplejelovs Ikrafttræden indskrænkedes Brugen af disse Protokoller betydeligt. Fra 1919 til 1924 findes der i P. D. C.-Protokollen saaledes kun 40 Tilfælde, medens der alene for Aaret 1904 findes 63.

En ulovlig Fremgangsmaade.

Justitsministeren finder, at mange af de henlagte Sager burde være forelagt Statsadvokaten eller endog Rigsadvokaten. Fremgangsmaaden betegnes som ulovlig, men forstaaelig i den første vanskelige Overgangstid til Retsplejeloven. Derimod er det ganske utilstedeligt, naar Politidirektøren har villet fortsætte denne Fremgangsmaade, hvortil han ingen Sanktion havde.

I nogle Tilfælde er der endda gaaet saa skødesløst til Værks, at der har fundet en telefonisk Konference Sted mellem Statsadvokat Gammeltoft og Politiinspektør Tage-Jensen. Ansvaret maa dog i første Række paahvile den  sidstnævnte.

Graverende Henlæggelser.

De omtalte hemmelige Protokoller vil for Fremtiden ophøre at eksistere.

I flere Tilfælde, konstaterer Justitsministeren, har Henlæggelserne været aldeles uforsvarlige, ja, graverende. I denne Forbindelse nævnes 7 Tilfælde, som alle er passeret under Politiinspektør Tage-Jensen. En Skuespiller ved et større Teater havde vist grov Uterlighed, en 23-aarig Dame, Datter af to kendte Personer, havde begaaet Tyveri i et Hjem, en Broder til en Politiassistent havde vist Uterlighed overfor tre Drenge, en Søn af en Dommer havde begaaet Bedragerier og Pensionatstyverier, en Bankassistent, Søn af en Oberst, havde stjaalet for 1300 Kr. Frimærker, en Datter af en Kontorchef havde bedraget et Stormagasin for 350 Kr., og endelig havde en Tjenestepige bedraget sit Herskab og opdigtet en Tyverianmeldelse. Alle disse Personer, som var prædestineret til Straf, var paa Grund af deres gode Forbindelser sluppet fri. Det udtales i Erklæringen, at i nogle af Tilfældene vilde Sagerne end ikke kunne være henlagt af Rigsadvokaten.

Tage-Jensen faar følgende Salut: Han har i sin Egenskab af Chef for Opdagelsespolitiet udvist en saadan Forsømmelighed eller Skødesløshed i Embedsførelsen, baade i formel og reel Henseende, at man ikke kan anse det for rigtigt, at han indtager en ledende Stilling indenfor Politietaten, hvorfor han vil blive opsagt til Fratræden med sædvanligt Varsel.

Ogsaa Politiinspektør Hakon Jørgensen faar et lille Hib. For hans Vedkommende er der dog kun Tale om en enkelt Sag. En Lagerekspedient havde bestjaalet sit Firma for 3000 Kr. Firmaet anmeldte ikke Tyveriet og ønskede hverken Straf eller Erstatning. Ikke desto mindre betalte Sigtedes Fader Erstatning, hvorfor Sagen blev henlagt. Afgørelsen bliver kritiseret, men ikke fordømt.

Lægen, der slap for Tiltale.

End ikke Rigsadvokaten gaar helt Ram forbi. En Læge havde begaaet Uterlighed overfor nogle Drenge. Erklæringerne angaaende hans mentale Tilstand kunde tyde paa, at han ikke var helt normal, og da han tilmed vilde udvandre, blev Tiltalen mod ham frafaldet. Ministeriet mener, at Rigsadvokaten i dette Tilfælde burde have spurgt det til Raads.

At Vagtmester Andreas Hansen i sin Egenskab af Formand for Kriminalpolitiet har følt sig kaldet til at optræde i denne Sag, finder Ministeriet rimeligt, derimod har hans Klagers Form været af en saadan Beskaffenhed, at det er uforeneligt med Orden og Disciplin indenfor enhver Etat. Han modtager derfor en skarp Misbilligelse.

Politiinspektør Tage-Jensen som Opdager og Menneske.

Da Politiinspektør Tage-Jensen for et lille Aarstid siden blev forflyttet fra Stillingen som Opdagelsespolitiets Chef til den mere tilbagetrukne Post som Leder af den saakaldt Opdager-Skole, var det et meget haardt Slag for ham. Som det vil erindres, skete Forflyttelsen paa Grund af hans Deltagelse i Februar-Kontoen.

Man kan om den afskedigede Politiinspektør sige, at han var den fødte Opdager. Han levede og aandede for Opklarelsen af Forbrydelser, han var ikke alene Embedsmand paa det Omraade, han var Sportsmand.

Selv om der maa ske nok var en Del Bluff ved ham - han kunde spille herligt for Galeriet - saa kan ingen frakende ham en udpræget Dygtighed, han var heller ikke opdraget til sin Gerning paa et Kontor, men ude i Marken. Han havde en omhyggelig Træning som Opdager, inden han satte sig paa Inspektørstolen.

Hval han manglede, var Ligevægt. Han kom derfor heller aldrig rigtig i Kontakt med sine Undergivne. Ja, han skabte uden at ville det ikke saa lidt Had rundt øm sig. De gamle Politimænd kunde ikke rigtigt finde sig i den unge, lunefulde Mand. Det var ikke blide Ord, der ofte faldt bag hans Ryg.

Mellem Pressen og Hr. Tage- Jensen bestod der et eget usikkert Forhold. Han yndede at mystificere. Da Professor Nikolaj under Krigen deserterede fra Tyskland i en Flyvemaskine og landede her i Byen, blev han sat under Bevogtning af Politiet. Journalisterne vilde naturligvis gerne tale med Professoren, og der udviklede sig nu en Kispus-Leg, som morede Tage- Jensen utroligt. Han fandt paa alle mulige, ofte temmelig barnlige Fif for at forsvare sit Bytte mød Pressen.

Alle Domhusets Krinkelgange blev benyttede. Det sidste Tric var Benyttelsen af den næsten forglemte Port ud mod Frederiksberggade

En Tid var Politiinspektørens slanke, elegante Skikkelse en hyppig Fremtoning i Selskabslivet. Det var navnlig under Krigen. I de sidste Aar har han levet meget tilbagetrukket.

Tage-Jensen er endnu en ung Mand. Han er født i 1885. Siden 1910 har han været knyttet til Opdagelsespolitiet, hvor han straks efter sin Debut blev "opdaget" af daværende Inspektør Henrik Madsen, som meget hurtigt lærte at sætte Pris paa hans Evner, og som ogsaa fremskyndede hans Karriere, saa at han kunde blive hans Efterfølger.

Det er beklageligt, at Hr. Tage-Jensen skal ud af Politivirksomheden, for hvilken han har saa gode Betingelser, og ingen beklager det sikkert mere end han selv. Havde han mindre Tilknytning til det gode Selskab end han har, saa vilde han sikkert fremtidig være Privatdetektiv - blot for Sportens Skyld.

(B. T. 12. december 1924).

Tage-Jensen blev efterfølgende afskediget, og i den forbindelse udtale justitsminister Steincke sig: 

Justitsminister Steincke udtaler sig om Tage Jensens Afskedigelse.

Et interview om Kendsgerningerne.

Vi havde  Gaar en Samtale med Justitsminister Steincke, som i de sidste Dage har været meget stærkt optaget af Forhandlinger, og spurgte ham:

- Har Ministeren set, at flere Blade undrer sig over, at De ikke har udsendt nogen Redegørelse for Deres Grunde til at afskedige Politiinspektør Tage Jensen?

- Ja, det har jeg set!

- Kommer der da ingen Redegørelse?

- Det antager jeg ikke, svarede Ministeren.

- Er det ikke mærkeligt, da der i Fjor netop blev udsendt en meget udførlig Redegørelse fra Ministeriet.

- I al Almindelighed bliver der ikke gjort offentlig Rede for Afskedigelser, og den udførlige Redegørelse i Fjor vedrørte jo ingenlunde fortrinsvis Tage Jensens Afskedigelse, men hele Forholdet angaaende Kritiken af de hemmelige Politiprotokoller. Paa Grund af det offentlige Røre, denne Kritik havde vakt, fandt jeg det naturligt at lægge hele Undersøgelsen frem for Offentligheden, herunder selvfølgelig ogsaa nævnte Politiinspektørs Forhold, saaledes som jeg maatte se paa disse i Henhold til Rigsadvokatens Materiale.

- Ja, men naar der nu en Gang var kommen saa meget frem om Tage Jensen, vilde det saa ikke være nærliggende at have udsendt en Redegørelse om den endelige Undersøgelses Resultat, spurgte vi.

Ministeren svarede: "Jeg har selvfølgelig tænkt derpaa og drøftet Spørgsmaalet med mine Kolleger. Men en virkelig Redegørelse vedrørende denne Undersøgelse, der jo omfattede hele Politiinspektørens Embedsførelse, og har behandlet over en halv Snes Anklagepunkter, hvoraf enkelte igen hele Sager for sig, vilde enten blive ganske ufyldestgørende for lægge Parter (Inspektøren og hans Anklagere) eller ogsaa vilde den sprænge alle Rammer. Ministeriet bestemte sig derfor til at nøjes med den officielle Meddelelse, hvilket var forsvarligt, ogsaa fordi den ny Undersøgelse ikke bragte nye Oplysninger frem, der efter Rigsadvokatens eller Ministeriets Skøn væsentlig ændrede det i Fjor meddelte Grundlag.

- Ministeren siger, at der var en halv Snes Anklagepunkter, altsaa foruden Affæren om "De hemmelige Politiprotokoller". Vilde det ikke have været af Interesse for Offentligheden at have hørt noget om disse?

- Jo, hvis der herunder var fremkommet Oplysninger, der var af afgørende Betydning ved Bedømmelsen af Politiinspektørens Embedsførelse; men dette var efter mit Skøn ikke Tilfældet. De fleste Anklagepunkter opløste sig i Sladder, Bagateller eller dog ret underordnede Ting; paa flere Punkter synes jeg endda, Hr. Tage Jensen afgjort havde Ret, hans Angribere Uret, saa det forekom mig ikke rimeligt at udsende en nærmere Redegørelse for alle disse Forhold.

- Gav alle disse Anklagepunkters Undersøgelse da intet Bidrag ved Overvejelserne om hans Afskedigelse?

- Kun forsaavidt, svarede Ministeren - som de viste en Embedsmand, om hvis Embedsførelse der stadig var Uro, som man stadig klagede over, og hvis Væsen, i alt Fald til Tider, var et saadant, at der stod stadig Strid om ham indenfor Etaten, hvilket naturligvis i sig selv er uheldigt, ikke mindst naar det fortsættes i Aareviis.

- Man paastaar, at Afskedigelsen skyldes Tage Jensens Forhold til Landmandsbanken?

- Afskedigelsen skyldes en samlet Overvejelse over hele hans Embedsførelse. Herunder maatte særlig 3 Forhold være af Betydning. For det første Politiinspektørens Spekulationer, der endte med en betydelig Gæld til Landmandsbanken. Hr. Tage Jensen bragte herved baade sig selv og sit embede i en meget beklagelig Stilling, og disse Forhold har desværre, men ganske naturligt ogsaa paavirket hans underordnedes Syn paa ham og deres Respekt for ham som foresat. For det andet de Ting, der kom frem ved Undersøgelsen angaaende de hemmelige Protokoller, en Undersøgelse, der for hans Vedkommende baade formelt og reelt viste en Vilkaarlighed i Embedsførelse, der efter mit Skøn var meget uheldig. For det tredie endelig de før nævnte Overvejelser vedrørende hans personlige Optræden osv., som jeg betegnede som stadig givende Anledning tii Uro og Strid indenfor Etaten.

- Har der været Tale om, at han ikke skulde have Pension?

- Nej, det har der ikke! Hans Embedsførelse viser, saa vidt jeg kan se, en dygtig og interesseret Politimand, der dog paa Grund af en Række Forhold, som jeg har gjort Rede for, findes uegnet til at beklæde en ledende Stilling indenfor Københavns Politi, men der er ikke oplyst Ting, der efter mit Skøn gør det forsvarligt at gaa videre end til almindelig Opsigelse med sædvanligt Varsel og Pension.

- Man havde dog ellers i vide Kredse den Opfattelse, at Undersøgelsen om Politiprotokollerne viste mere graverende Forhold fra Tage Jensens Side, indskyder vi.

- Ja, men det er ikke berettiget, svarer Ministeren. Man har ikke Lov at lægge mere ind i Redegørelsen i Fjor, end hvad den udtrykkelig siger, og der var intet oplyst om, at Politiinspektørens vilkaarlige eller uensartede Behandling af Sagerne skyldtes uhæderlige, end sige strafhare Motiver. Var dette Tilfældet, kunde Ministeren dog virkelig ikke afskedige Manden med Pension, men maatte tværtimod rejse strafferetlig Tiltale.

- Ønsker Ministeren at udtale sig yderligere?

- Nej! Jeg synes blot, man skulde lade være at lave Politik paa den Art Sager. Jeg har ikke haft nogen personlig eller politisk Grund til at falde over Tage Jensen, og ingen har fra nogen Side blandet sig i min Afgørelse af Sagen. Men denne umaadelige Interesse for denne ene Mand maa forekomme den almindelige Befolkning og de underordnede Funktionærer noget mistænkelig. Der er saamænd ingen, der skriger op, fordi der alene i min Ministertid er afskediget saa og saa mange Betjente af forskellige Grunde. Naar § 17 er iagttaget, og der altsaa er fremført, hvad der taler for og imod vedkommende, gaar man dog ellers ud fra, at den øverste Administrationschef handler i Følelsen af sit Ansvar og søger at finde den Løsning, der under billig Hensyntagen baade til den paagældende og til det offentliges Interesser er den rette. Det er muligt, man kan hævde, at jeg er stræng, men man kan ingenlunde hævde, at jeg ikke ogsaa er det overfor de underordnede Tjenestemænd, hvad disses Organisation utvivlsomt vil bekræfte. Mit Syn paa offentlige Tjenestemænd - fra den øverste til den laveste - er det, at vi selv slaar os bedst ved, at der ikke dækkes over Skaderne, af hvilken Art disse end er, og hvor de end findes. Mistænksomhed og Sladder er vi alle udset for, men kommer den enkelte paa Grund af sine Forhold i en uheldig eller uforsvarlig Situation, maa han ofres til Fordel for det heles Vel - med eller uden Pension efter den foretagne Undersøgelses Resultater. - -

(Social-Demokraten 17. december 1925).

Sigurd Tage-Jensen overvågede under og efter 1. verdenskrig den yderste venstrefløj: Kommunistpartiet og Danmarks venstresocialistiske Parti. Han arbejdede efter sin afsked fra politiet som privat rådgiver for private virksomheder.