Damemoderne i Rudkøbing. (Efterskrift til Politivennen)

En munter Sag for Landsretten. - Damerne var ikke fine nok til Restauratøren.

En i sig selv ganske latterlig Affære, der dog har principiel Betydning for en Del Mennesker, var I Gaar til Behandling i Landsretten.

To musikalske Damer, Frøken Ayoe Matthisson-Hansen, Datter af den afdøde Konservatoriedirektør, og hendes Veninde, Frøken Ellen Koefoed, var engagerede til at spille hos Restauratør Chr. Christensen paa Ørstedspavillonen i Rudkøbing. De blev imidlertid afskedigede, fordi deres Kjoler ikke var flne nok.

De anlagde ved Retten i Rudkøbing Sag mod Restauratøren og krævede ham dømt til at betale 30 Dages Gage og Kostpenge, ialt 631 Kr.

Ved Retten i Rudkøbing blev der afhørt en Del Vidner, som alle støttede Restauratøren. Selv Biltzings Bureau i København, der havde ordnet Engagementet, støttede Restauratøren.

Resultatet blev imidlertid det, at den Rudkøbing-Dommer dømte Restauratør Christensen til at betale de forlangte 631 Kr. foruden 175 Kr. i Sagsomkostninger.

Dommen blev imidlertid appelleret til Østre Landsret, hvor den i Gaar behandledes.

Overretssagfører Goldschmidt mødte for Restauratøren, medens Overretssagfører Thorsteinson ledsagede de to Damer.

Hvad Damerne forklarede.

Efter at Sagen var gennemgaaet, afgav de to Damer Forklaring. De meddelte, at de fra Biltzings Bureau havde faaet Besked om, at de skulde optræde i almindelig Aftenkjole. Frøken Koefoed mødte da den første Aften i en sort og langærmet Crepe de chine Kjole, som hun havde købt i Paris, og Frøken Matthisson-Hansen var iført en sort Kjole med Blondekrave.

Der blev saa klaget over, at der var Fedtpletter paa den sidstnævntes Kjole, og hun tog derfor straks en anden paa.

De blev imidlertid alligevel afskedigede.

Under Sagen har Restauratør Christensen faaet Assistance fra Indehaveren i Grand Hotel i Kalundborg, som skrev til ham, at han ogsaa havde været belemret med de to Damer, som han afskedigede efter 10 Dages Forløb, da de skadede Besøget paa Hotellet.

Frk. Mathissen-Hansen og Frk. Kofoed i Retten.

Damernes Musik.

Til Belysning af deres Kvalifikationer som Musikere fremlagde de to Damer Erklæringer fra Musikkonservatoriet, fra Fini Henriques, Georg Høgberg og andre, bl. a. ogsaa fra Rudkøbing-Restauratøren, der i den Retning var meget tilfreds.

I den Anledning bemærkede Hr. Goldscmidt, at deres Kvalifikationer ikke er kritiseret Men de er dog næppe saa store Kunstnere, at de ikke skal følge Landets Skik.

Et Forsvar for Damerne.

Overretssagfører Thorsteinsson flk nu Ordet. Han udtalte: Det er umuligt at fastsætte bestemte Grænser for Begrebet Selskabsdragt. Og naar der har været Tale om Damernes Frisurer, saa er det maaske, fordi de var ny for Rudkøbing.

Man kan heller ikke forlange Grande Toilette for 7 Kr. 50 Øre om Dagen, som Damerne fik i Honorar.

Damerne har lagt mere vægt på deres Spil end paa Kostumerne.

Det vil være betænkeligt at paastaa, at Damernes Kjoler Ikke var Selskabsdragter selv i Rudkøbing. Jeg maa derfor paastaa Underretsdommen stadfæstet.

Tilfældet I Kalundborg.

Til Slut spurgte Hr. Goldschmidt Frøken Matthisson-Hansen om, hvad der var i Vejen i Kalundborg.

Frøkenen svarede: Det var ikke Kjolerne; men naar jeg nu bliver spurgt, maa jeg sige at vi blev afskedigede, fordi vi [ord mangler] Værtens Forlangende vilde [ord mangler] med ham og Gæsterne.

Retsformanden afbrød nu med den Bemærkning, at Spørgsmaalet om Tilfældet i Kalundborg ikke forelaa i nuværende Retssag.

Sluttelig foreviste Damerne deres andet Toilette, der viste sig at være Silke-Trikotine købt hos Fonnesbech for 50 Kr. pr. Stk.

Sagen blev derefter optaget til Doms, og Landsretten stadfæstede Rudkøbing Byrets Dom, hvorefter Restauratøren skal betale Damerne 631 Kr. Plus 175 Kr. i Sagsomkostninger. Yderligere skal han betale 100 Kr. i Sagsomkostninger ved Landsretten.

(Social-Demokraten, 9. september 1927).

Nu svømmer de Døde inde paa Assistens Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen).

 Vandfloden over Assistens Kirkegård.

Vi bringer her nogle billeder fra de store oversvømmelser på Assistens Kirkegård. Vandet har flere steder mishandlet gravstederne stygt, og på andre steder er der dannet hele indsøer med gravplantninger som småøer. Det er ikke mindst den nyere del af kirkegården ned mod indgangen ved Jagtvejen der har taget skade. Vort billede giver er indtryk af det udseende de dødes have viste i går melem bygerne.

(Social-Demokraten, 22. august 1927).

De store oversvømmelser i København.

Øverst: Redningskorpsets store motorsprøjte i pumpevirksomhed på Assistens Kirkegård - Nederst: De oversvømmede gange og gravsteder.

Styrtregnen har forårsaget store oversvømmelser i København. Allerede i lørdags var det galt på Assistens Kirkegård, og i søndags sted vandet yderligere, således at redningskorpset måtte pumpe hele dagen og må fortsætte mandag. Man måtte aflyse flere begravelser på grund af vandfloden.

(Sorø Amts Dagblad - Slagelse, 23. august 1927).

Redningskorpset overnatter på kirkegården.

Falcks redningskorps har haft ualmindelig travlt i de sidste dage. Siden i går morges har en skare redningsmænd arbejdet på at pumpe Assistens Kirkegård læns for vand, og det synes også som om det skal lykkes i denne omgang. Men det har været et stort og drøjt stykke arbejde - og for at det ikke skal være spildt, hvad der blev gjort i går, har redningskorpset ikke blot fortsat med udpumpningerne hele natten, men har også haft mandskab liggende beredt i et sovetelt der blev rejst på kirkegården.

(Klokken 5 (København), 27, august 1927).

København kunne den 28 august 1927 meddele at pumpningerne sluttede den 27. august 1927.

Stormen har, som det sædvanlig er tilfældet, sat Assistens Kirkegård under vand. Der pumpes altid efter en sådan naturbegivenhed. Men der er noget galt ved afløbsrenderne, og det røres der tilsyneladende aldrig ved. Derfor hedder det altid når vi har uvejr i København: Nu svømmer de døde inde på Assistens Kirkegård!

(Folkets Selvstyre, 1. november 1927).

Kloakering på Assistens Kirkegård.

Den smukke hovedgade der skærer Assistens Kirkegård fra Jagtvejen til Kapelvej, ligger i denne tid på et stort stykke hen i et frygteligt uføre. Der er nemlig igangsat et større kloakeringsarbejde der følger alleen som derfor graves op. 

Som man erindrer, var kirkegården i sommer under de voldsomme regnskyl mage steder fuldstændig oversvømmet, og man har derfor indset nødvendigheden af at have systemet i orden så man ikke når foråret kommer og med det muligvis nye vandstrømme, skal risikere mere oversvømmelse. 

(Folkets Avis - København, 16. november 1927).

Oversvømmelse på Assistens Kirkegård. Fra Social-Demokraten 25. marts 1924.

Børnenes Hospital. (Efterskrift til Politivennen)

Øverst: Til venstre. Hospitalets Facade. Til højre: Smaa Patienter og deres Plejersker paa Havealtanen. I Midten: Prof. Monrad med Sygejournalen. - Nederst: Paa Altanen mod Øster Farimagsgade. Til højre: En lille Pige med engelsk Syge faar Massage.

Solen skinner ind i de lyse Rum, hvorfra der lyder Barnepludren og ind mellem lidt Barnegraad. Der høres bløde Kvindestemmer, der tysser og beroliger. Gennem Stuerne, hvor 5-6 høje, skinnende propre Senge har Plads, tripper nogle smaa blege Væsener afsted, men i næste Øjeblik moder man andre Smaa med solbrunede Kinder og Smil om Munden.

Vi er ude i Professor Monrads Verden - Dronning Loiuses Børnehospital i  Øster Farimagsgade, den store, røde Bygning med de mange Balkoner, der, naar Vejret tillader det, er fyldt med Børn og Barnesenge, Og midt imellem de sinaa vandrer unge Kvinder med milde Ansigter  og Øjne, der lyser af Kærlighed til de Væsener, der er betroet til deres Varetægt og Pleje. At Kærligheden er gensidig ser man, naar de passerer Sengene. Saa rækkes der buttede eller spinkle Arme op imod dem, og de gør det ikke forgæves. Hvor travlt end Plejerskerne har. bliver der altid et Minut tilovers til lige at tage Barnet op og kæle et Øjeblik for det.

Plejemoderen, Frk. Petersen, svæver som den gode Aand over det hele; den gode Aand, der er Grundelementet i hele Hospitalet derude.

- Er Børn vanskeligere at have som Patienter end Voksne, spørger vi. 

- Nej, absolut ikke, lyder Svaret De falder hurtigt til Ro, naar vi har faaet dem herind og er lette at have at gøre med.

- Men der kræves særlige Evner og en uendelig Taalmodighed?

- Ikke naar man holder af Børn, og det gør vi vel alle herude, saa er det en uendelig Glæde at pusle om dem. De er nemlig selv taalmodige og glemmer vist hurtigt Savnet af Hjemmet og Forældrene, naar de har vænnet sig til os. Vi har ca. halvandet Hundrede Børn her, lige fra Nyfødte til Fjortenaarsalderen. Nogle har været her i flere Maaneder - f. Eks. Knud der. Og Frk. Petersen peger paa den sødeste lille Dreng, dor smiler mod os med et Par skælmske Øjne. "Han er lam i hele Kroppen. Men vi venter og haaber paa Bedring"

- - Vi gaar fra Stue til Stue, og stadig gentager Indtrykket sig af en uendelig Godhed og Omhyggelighed for de smaa Patienter. Der er ligefrem noget opløftende ved et Besøg derinde, som ikke paa noget andet Hospital

Der lyser den højeste menneskelige Følelse, Kærligheden til de hjælpeløse, lidende Børn, ud fra hver Krog. Og man bøjer sig i taknemmelig Beundring for det Eksempel, den store Læge og hans Stab giver os andre, der maaske daglig gaar dette Hospital tankeløst forbi

- - -

Fra mange Sider vilde man sikkert gerne i Dag paa Prof. Monrads 60-aarige Fødselsdag have grebet Anledningen til at takke ham.

Men han har unddraget sig enhver Hyldest ved at rejse bort paa Ferie. Nu maa vel først og fremmest taknemmelige Forældre nøjes med at sende Hospitalet en Blomster-Hilsen.

(Aftenbladet (København), 19. august 1927).

Foto fra Aftenbladet (København) 16. december 1926: Forberedelser til juleaften på Dronning Louises Børnehospital.

Hjørnet af Lundsgade og Uppsalagade. Foto Erik Nicolaisen Høy.

En af de Familier, der bor ulovligt. (Efterskrift til Politivennen)

 

Her ser De en af Repræsentanterne for de ulovligt boende Familier, som truedes af den kommunale Udsmidning: Havnearbejder Viggo Sørensen, hans Hustru og hans Børn. Yderst staar den 5-aarige Pige Alice, en blomstrende Glut. I det andet Billede ses Moderen med den 5 Mdr. gamle Erik paa Skødet - en hel lille Kraftkarl at se paa. I Døren staar Sørensen selv med Alice paa Armen. Det er ude i Kolonihaveforening "Sundbygaard', Billedet er taget. Men der kunde tages flere af samme Art i de andre Kolonihaveforeninger, Borgmesteren vendte sin haarde Haand imod, da han udsendte Opsigelserne til Fraflytning til Oktober.

Inde i Bladet fortsætter vi Havnearbejderfamiliens Historie, den giver et fortræffeligt Bidrag til Belysning af det hele Spørgsmaal.

I artiklen  i bladet fortælles om den 31-årige havnearbejder Viggo Sørensen, hans 30-årige kone som havde tuberkoluse mens hun boede på Christianshavn og den 5-årige datter Alice. Efter at være flyttet væk, har hun ikke mere tuberkulose. Nu blev de så opsagt og skal flytte. Nedenfor bringes et lille citat fra artiklen:

En Guds Lykke - - !

---

Der er noget af det samme i de Mennesker, der har rejst deres egne Boliger ude i Kolonihaverne. Og da Opsigelserne kom - ud med jer alle! lød det - fik man en Fornemmelse af, at det ligefrem blev dem forbudt at klare sig selv, de skulde ind under offentlig Forsorg, de skulde ind i Barakkerne. Der er næppe megen Idyl dér. Endnu er det i frisk Erindring, hvorledes en af Lejerne foreslog, at man skulde forære Borgmesteren en Pose Væggetøj fra en af Kommunes Husvildebarakker for at vise, hvilket Avlscenter for disse Dyr Husvildeboligerne var blevet. Man skulde altsaa tro, at Borgmesteren mente at Antallet var stort nok paa dem, for hvem de fortvivlede Boligforhold havde lukket alle Sunde, saa de intet andet Valg havde end at søge Kommunens Husvildeboliger. Man skulde tro, han med Djævlens Vold og Magt vilde have Tallet højere.

- - -

Men han faar det ikke. De ude fra Haverne kommer ikke derind denne Gang. Borgmesteren har givet sig. I Aftes blev der udsendt følgende Meddelelse:

"Forhandlingerne mellem Borgmester Pedersen og Bestyrelsen for "Hjemmets Værn af 1927" angaaende Helaarsbeboolserne bragte det Resultat, at under Forudsætning af, at Helaarsbeboerne selv vilde bidrage til, at Forholdene I deres Haver blev bragt i saa nær Overensstemmelse med Magistratens Cirkulære af 12/2 27 som muligt, er der bevilget en Udsættelse med de Helaarsbeboerne til Oktober Flyttedag givne Opsigelser."

- - -

(Aftenbladet (København), 17. august 1927)

Artiklen (hvoraf ovenstående citat stammer) var skrevet af Jens Hammer som var pseudonym for redaktør Carl Rasmussen. I Aftenbladet 25. februar 1959 fortælles at han altid indledte morgenens arbejde med "en glansfuld fremførelse af Gralsfortællingen eller Så kold den lille hånd er ... (han) mødte ofte med fiskestang og frokostkurv, og endnu før trykningen af bladet var i gang, styrede han mod moserne og geddefangsten. I artikler fulde af livs- og naturglæde skildrede han sine oplevelser. De var forløbere for de lystfiskerrubrikker, man i dag finder i næsten alle blade." 

Han startede ved Aftenbladet i 1903 da C. W. Bærentzen overtog ledelsen af bladet. Han nåede at fejre 50 årsjubilæum. Mest kendt for teater- og musikanmelder. Han døde i starten af januar 1955.

De store Oversvømmelser i Gaar. (Efterskrift til Politivennen)

Overst: Kolonihaverne mellem Borups Allé og Hillerødgade under Vand. - Nederst: Bohavet flyttes ud

Skyernes Vandflod, der i Morgentimerne i Gaar styrtede ned over Hovedstaden og dens nærmeste Omegn, anrettede en Skade, som endnu slet ikke kan overses.

Vi omtalte i Gaar en Del af de Steder, der var bleven hærget af Vandfloden. Andet Steds i Bladet giver vi i Dag yderligere et Overblik over, hvad Uvejret har foraarsaget af Ødelæggelser.

Ovenfor bringer vi en Række Billeder, der er et tydeligt talende Bevis for Vandflodens Styrke. Navnlig i Havekolonien "Rosendal" paa Hjørnet af Borups Allé og Hillerødgade, en Koloni, der tæller 70 Smaahaver. blev haardt medtaget, dels som Følge af den styrtende Regn, dels som Følge af, at Lygteaaens Kloak sprang. Som man vil se paa ovenstaaende Billeder, stod Vandet herude en halv Meter højt, saa Folk maatte flygte ud af Husene.

Ca. et halvt Hundrede af de smaa Huse er paa det nærmeste ødelagt, og selvfølgelig er alt, hvad der vur dyrket af Havebrugssager, gaaet tabt

En ældre Dame, der laa syg i et af Husene, maatte i sin Seng anbringes med Benene oppe paa Stole, saa højt stod Vandet over Stuegulvet. Mange af Kolonihavernes Beboere maatte søge Tilflugt hos Familier og Bekendte. De, der trods alt vilde blive boende, blev færget til Indgangen af deres Sommerhjem paa sanimenbundne Ølkasser.

De fleste Beboere lider naturligvis et stort Tab.

I Kolonihaverne ved Borups Alle. En ung Pige maa "soppe" gennem Gangene.

Vandflodens Ødelæggelser i Gaar.

Falck maatte pumpe 131 Steder.

Landbohøjskolens Bibliotek under Vand.

Øverst: En Ellehammer Pumpe, koblet til en Fordvogn, i Virksomhed ved Isenkræmmerforretningen, Gothaabsvej 66, som stod fuldstændig under Vand. - Nederst: Kælderbutikens Indehaver i Vand til Knæene. 

København og dens Yderkvarterer fik i Gaar at mærke, hvad en Vandflod vil sige, selv om vi i Forhold til Ødelæggelserne i Udlandet maa siges at være sluppet naadigt. Men alligevel er den Skade, den styrtende Regn og de sprængte Ledninger medførte, meget betydelig.

Paa Forsiden omtalet i de vældige Oversvømmelser i Havekolonien "Rosendal" paa Hjørnet af Borups Allé og Hillerødgade, men ogsaa mange andre Steder fyldte Vandet Kælderne.

Saaledes stod Isenkræmmerforretningen i Kælderen til Ejendommen Godthaabsvej 66 fuldstændig under Vand, saa Varerne bogstavelig talt flød rundt i Butikken. Man fik saa fat i en Ellehammer-Pumpe, der kobledes til en Fordvogn, og paa den Maade lykkedes det i Løbet af nogle Timer at lænse Lokalerne.

Særlig ude paa Frederiksberg var det galt, fordi Kloakerne ikke kunde tage det nedstrømmende

Vand, som derfor hurtigt fyldte en Mængde Kældere.

Saaledes skete der meget betydelig Ødelæggelser i Landbohøjskolens Bibliotek, der er Installeret i Kælderetagen. Til alt Held lykkedes det Redningskorpset at faa bjerget en stor Del af do mest kostbare Værker, men mange Bøger blev ødelagt.

Den travleste Dag I Redningskorpsets Historie.

Dagen I Gaar blev forøvrigt ten travleste t Redningskorpsets Historie.

Sna snart Uvejret var trukket over ved 9-Tiden, blev Korpsets Telefoner bogstavelig talt blokeret i timevis.

Ialt var der indtil sent i Aftes pumpet 131 Steder, og endnu i Dag maa Arbejdet fortsættes, navnlig

i Kvarteret GI. Kongevej, Grundtvigsvej samt Pilealléen og Allegade.

Paa Godsbanegaardens Terræn ved Enghaven stod Vandet saa højt, at Rangeringen kun kunde foretages med største Vanskelighed, og Portørerne maatte arbejde barbenede, idet Vandet mange Steder gik dem til Knæene.

Ogsaa ude i Landet er der sket mange Oversvømmelser, flere Steder med Dæmningsskred ved Banelinierne, men København og Omegn fik denne Gang dog Hovedparten af Vandfloden at mærke.

(Aftenbladet (København), 16. august 1927).