Hvor Helten fra "Skanse 2" døde.(Efterskrift til Politivennen).

Amagerbrogade 70-72-74, der skal nedrives.

De tre smaa hyggelige Ejendomme, Amagerbrogade 70-72-74, der ejes at Bagermester Aschengrén, har nu staaet deres længste Tid, thi om nogen Tid vil de falde for Aldersgrænsen, som saa meget af det gamle maa de vige for det nye.

Nr. 72 gemmer et Minde om en Mand, hvis Navn i sin Tid nævntes med Ærefrygt af Venner og Fjender, den tapre Løjtnant Anker fra Skanse 2 ved Dybbøl, han, der som den sidste Mand med Resterne af sit Mandskab Fod for Fod veg for Prøjsernes Stormløb, Side om Side med Løjtnant Castenschiold.

I Nr. 72 paa Amagerbrogade, hvor en Kaptajn Scheel - den daværende Ejer - overlod Anker en gratis 2 Værelsers Lejlighed, døde den tapre Dybbøl Helt som en ensom og fattig Mand.

Mon ikke den Bygning, der en Gang opføres her, burde bære en Mindeplade om løjtnant Anker?

(Aftenbladet (København) 21. april 1928).

Johan Andreas Peter Anker (1838-1876). Født på Bornholm. I 1858 udnævnt til sekondløjtnant ved Bornholms milits. Forsøgte sig bl.a. som skuespiller på det københavnske forlystelsessted Alhambra. Meldte sig i 1863 frivilligt til tjeneste og blev ansat i det kgl. artilleri. Under belejringen og bombardementet af Dybbøl-skanserne vandt han stor anerkendelse som artillerikommandør i Skanse 2, og efter slaget på Dybbøl opfattet som Skanse 2's heltemodige forsvarer. Hans fanden-i-voldske facon og mundrappe talemåder sikrede ham pressens bevågenhed, fjendens beundring og kongens opmærksomhed. Den 17. april 1864 blev løjtnant Anker hædret med ridderkorset, og som en særlig gave fra kongen, fik han en kappe. Den 18. april lagde man fra preussisk side vægt på at få helten Anker i levende live, og dette lykkedes. Ved hjemkomsten fra fangenskabet blev han hyldet og fik overrakt en æressabel fra danske borgere. 

Anker forlod hurtigt militærtjenesten, da den stilfærdige fredstid ikke passede til hans temperament. De mange fester, der blev holdt til hans ære, gav ham smag på værtshuslivet. Men hans helbred blev herved ødelagt, så han døde knap 39 år gammel i 1876. Selvom militærhistorikere mener, at hans indsats var overvurderet, holdt Ankers ry sig usvækket i mange år. (Kilde: Inge Adriansen).

Han er portrætteret på sejrssøjlen i Berlin - som den eneste dansker. Anker blev afskediget (han var ikke skoledannet officer) som 26 årig og altså ikke ansat i militæret. I stedet henlevede han sit liv som arbejdsløs med en årlig pension. På hans gravsted på Garnisons Kirkegård stod: "Værger denne Sten for Heltens Minde blot saa tro som han for Dybbøl-Skanse, da vil man i sene Slægter finde Heltens Gravhøj smykt med friske Kranse".

Antoniegades Politistation gennem 25 Aar. (Efterskrift til Politivennen)

Et Stykke bevæget Historie.

Paa lørdag er det 25 Aar siden, at Antoniegade Politistation toges i Brug. Jubilæet har en vis aktuel Interesse, idet man for Tiden overvejer at nedlægge St. Kongensgades Politistation og overflytte Mandskabet til Antonegade.

2. Kreds' Hovedkvarter fandtes oprindelig i Pilestræde 32. I 1899 flyttede det til Nr. 63 i samme Gade for endelig den 21. April 1903 at flytte hen i Antoniegade, det gamle Antoniestræde, hvor der den Gang fandtes lige saa mange Børstenbindere samlede, som der nu findes Klædehandlere i Kristen Bernikowsgade.

Den første halve Snes Aar i det nye Hus, som Kommunen havde ladet opføre, var af en meget urolig Beskaffenhed. Den Gang stod Brøndstræde-Kvarteret endnu, og den offentlige Prostitution florerede. I saa at sige hvert eneste af de gamle Huse var der en Beværtning. Ikke en Nat gik hen uden Ballade og Anholdelser, det var strenge Tider for Betjentene.

"Peter Saft" som æselridende Politiassistent.

Adskillige af Kvarterets Bøller indlagde sig herostratisk Berømmelse. Gamle Københavnere vil endnu erindre Navnene "Bræddestablen", "Fløjtedrengen", "Peter Saft" og "Den dovne Dreng". "Peter Saft" var den vennesæleste af de nævnte. Naar man bare gav ham noget at drikke, kunde man faa ham til hvad som helst. En Gang havde man klædt ham ud i en gammel Politiassistent-Uniform, og man havde sat ham op paa et Æsel, idet man havde bundet ham forsvarligt fast, for at han ikke i sin Rus skulde glide ned.

Under vild Jubel red han gennem de smaa Gader, straalende af Spiritus og med naadige Haandbevægelser til alle. Det endte med, at en Betjent tog sig af ham. Af praktiske Hensyn lod Betjenten ham blive paa Æslet, og saadan blev han transporteret til Stationen, ledsaget af et mægtigt Følge.

Det er et af Stationens muntre Minder, men den gemmer naturligvis nok saa mange mørke. Det var til Antoniegade, at Morderen Bulotti blev bragt. Ogsaa Mozart Lindberg blev bragt dertil efter hans Drabsforsøg paa Hotel Kongen af Danmark. Et andet Stykke Drama i Stationens Historie er den store Brand paa d'Angleterre.

Da 47 Værtshuse blev revet ned.

Da Byggeriet ryddede op i den indre By, oprandt de stille Tider for Stationen. Brøndstræde-Kvarterets Nedrivning kostede ikke mindre end 47 Værtshuse Eksistensen. Blandt disse fandtes "Guldgruben", "Det lille Apotek", "Nordpolen" og "Transvaal". De urolige Elementer blev fordrevet til Saxogade og Prinsensgade. Prostitutionens Afskaffelse i 1906 gjorde ogsaa sit til at skabe Ro.

Tilbage paa Skansen.

Af det gamle Mandskab, som var med til at flytte ind i Antoniegade, er der endnu 5 tilbage, nemlig Politibetjentene 297 Oreby, 355 Udby, 471 Andersen, 610 Raun og 224 Christensen. Vi havde i Gaar en Samtale med sidstnævnte. Han fremhævede med Stolthed, at Pilestrædes Station og altsaa Antoniegades var den mest kendte i hele Danmark.

- Der er vel stor Forskel paa gamle Dage og saa nu ? spurgte vi.

- Det er slet ikke til at kende igen, lød Svaret.

Hvis Store Kongensgades Politistation bliver indlemmet i Antoniegades, saa vil der imidlertid atter blive Liv af samme Beskaffenhed som før, for saa kommer Nyhavn og Borgergade ind i Kredsen, og saa er det forbi med Stilheden.

Det bør bemærkes, at der, populære Politiassistent With var den, der havde Ledelsen, da Stationen flyttede fra Pilestræde til Antoniegade, og han forblev paa Skansen til 1925, da han gik af. Nu ledes Stationen af Politiassistent Stamm, bekendt fra en Række store Bedragerisager, i hvilke han fungerede som Anklagemyndighedens Repræsentant.

Torrent.

(København 18. april 1928).

Antonigades Politistation lå i nr. 11.

Politiassistent With. Foto bragt i København 29. september 1925 i anledning af hans 70 års fødselsdag, og dermed også tilbagetræden. Han nåede således at fejre 40 års jubilæum. Han blev ansat som politibetjent 1880, 1885 overbetjent og samme år politiassistent i 7. politikreds. 1887 til 2. kreds i Pilestræde. 12. juni 1924 blev han påkørt af en sporvogn, men dog uden med. Han beskrives her som måske lidt gammeldags.

Politiassistent With siddende i lænestolen - gaven ved hans afsked. Bag ham overbetjent Spettrup. Foto fra Aftenbladet (København) 1. oktober 1925. Withs bror Carl With var kommandant på Christiansø. Broderen Olaf With udvandrede 1887 til Argentina og blev apoteker i Resistencia. Han var også ugift og var flere gange borgmester i byen, hvor en gade er opkaldt efter ham (Olaf With). Han vendte aldrig tilbage til Danmark og døde i 1933. Datteren Ebba With var skuespiller.

Artistvogne som Husvildeboliger. (Efterskrift til Politivennen)

Forinden Bolignøden lagde sin knugende Haand over Hovedstadens Befolkning, stod Artisternes ambulante Sommerboliger altid tomme paa Parkeringspladserne lige fra Efteraaret indtil Solen og de grønne Marker eller Dyrehavens friske Løv atter kaldte paa de farende Folk.

Nu er det anderlede, nu er de ambulante Boliger bleven stationære, en slet ikke saa ubetydelig Hjælp for en Del af de Familier, der Ingen Lejllghed har kunnet faa. Og det kan godt indrettes en hel lun Redw i en saadan Artistvogn, hvilket man forøvrigt for Tiden kan se ude ved Slangerupbanen. hvor en hel lille Vognby er opstaaet.

(Aftenbladet 3. april 1928).

Minder fra det gamle Nørrebro. (Efterskrift til Politivennen).

 

Rester af Kavalerboligen af Blaagaard.

Det gamle Nørrebrostræde er ved at forsvinde mere og mere - end er der en lille Rest igen, men om 4-5 Aar er ogsaa den borte, og vi har da en Færdsels forbindelse Elmegade-Stengade, som vil aflaste Blaagaardsgade-Trafiken en Del. De gamle, forfaldne Værksteder paa begge Sider, Skure og mystiske Kroge er borte, og man ser nu paa højre Side fra Nørrebrogade en Række lave 2 Etagers Bindingsværksbygninger kigge frem. De smaa Huse er Rester at Kavalerboligerne fra det gamle Blaagaard, og ud mod Nørrebrogade ses en af de til Nedrivning dødsdømte Bygninger gennemskaaret.

Huset paa Hjørnet af Nørrebrogade, som er skaaret midt igennem for at skaffe nødvendig Gadebredde.

Om nogen Tid rejses et Plankeværk foran de gamle Huse, og, som sagt, om 4-5 Aar er baade de og de tilstødende Fabriksbygninger jævnede med Jorden, - de gamle Minder maa vige, og paa deres Valplads skrider det nye og moderne sejrrigt frem, men mangen gammel Nørrebroaner vil sende det gamle Stræde med de morsomme gamle Huse en vemodig Tanke.

(Aftenbladet (København) 3. april 1928).

Mælke-Polonæse. (Efterskrift til Politivennen)

Der ventes paa, at den billige Mælkehandler skal lukke op.

Det er jo, som før omtalt, den almindelige Mening, at Københavnerne betaler for meget for deres Mæl, og naar man ved, hvad Producenterne faar for Varen, tør det jo nok siges, at der løber lovlig mange Omkostninger paa, inden Mælken nar til forbrugerne.

En af de Handlende i Istedgade-Kvarteret fører dagligt et lille Bevis for at denne Opfattelse. Han har strøget Mellemleder, der, der altsaa i Hovedsagen skaber fordyrelsen, og henter selv Mælken ind fra et af Omegnens Mejerier tre Gange daglig, og i Mellemtiden er Forretningen lukket. 

Et godt Stykke Tid før Butiksdøren igen slaas op, stiller Kvarterets Beboere, navnlig Børnene, i "Polonæse" som i Krigens Aar, og i Løbet af kort Tid kan han derfor melde alt udsolgt. Af denne Aarsag gælder altsaa om at være paa Pletten for at faa det fornødne Kvantum, inden Spandene igen er tomme.

Billedet viser Kundernes Opstilling foran Butiken, ventende paa at der skal blive lukket op.

(Aftenbladet (København), 23. marts 1928).

En mælkevogn fra majeriet "Enigheden" i Odense. Enigheden blev stiftet 1897 af københavnske mælkekuske for at skaffe så god og sund mælk som muligt. Det udbetalte kun 4% rente og aldrig aktionærudbytte. Det var på daværende tidspunkt landets største. Fyns Social-Demokrat (Odense) 1. maj 1928.