En 100aarig Barberforretning. (Efterskrift til Politivennen)

Den nuværende Indehaver, Barber Andersen, paa Trappen op til sin Forretning.

En Barberforretning, der i Hundrede Aar har ligget paa samme sted, tør nok siges at høre til Sjældenhederne.

En saadan Salon findes imidlertid den Dag i Dag i det gamle Bykvarter. Her aabnede Sct. Michael Flyttedag 1828 Johan Chr. Hestorff i Snedkerlaugets Hus, Grønnegade 21, en Barberforretning. Den kan i disse Dage holde 100 Aars Jubilæum.

I tre Generationer blev den ledet af Slægten, Søn og Sønnesøn af Stifteren; men i 1920 blev Linien brudt, og Indehaveren er nu Hr. M. Andersen, en ung Mand, der holder Traditionerne smukt i Ære. Det fremgaar af Stuens sirlige Indreting. - Hele Stuens Historie kan man læse i Snedkerlaugets gamle protokoller siger han, og de fortæller mange morsomme Ting. Det har jo altid været et Haandværkerkvarter her, og Stifteren kaldtes Amtsbarber, d. v. s., han var forpligtet til at lægge Forbinding paa alle de skadekomne paa Værkstederne her i Distriktet. Det hørte jo den Gang med til Professionen. En af Sønnerne uddannedes ogsaa til Barber, men læste samtidig til Læge og bosatte sig i Gothersgade, hvor han fik en meget stor Praksis.

1854 døde gamle Restorff, og den ældste Søn overtog saa Forretningen, som i 1880 overgik til hans Søn, der beholdt den til 1920. Han lever forøvrigt endnu og bor i "Alderstrøst". Han virker stadig som Barber paa Almindeligheden, fordi han synes, det er for tidligt at lægge op trods de 70 Aar.

Gennem Aarene har Forretningen haft et meget stort Klientel. Mangen gammel Grosserer og Fabrikant kom her daglig. Den lille hyggelige; Stue passede dem godt. Og jeg maa sige, at Søgningen stadig ligger i samme Niveau.

Jeg synes derfor, Jeg har Lov at sige, at trods de Hundrede Aar, der er gaaet, har jeg fulgt den Linie, Stifteren ønskede.

(Aftenbladet (København) 9. oktober 1928).

Provst Hans Mathias Fenger (1850-1930). (Efterskrift til Politivennen).

Hans Mathias Fenger (1850-1930), Teologisk kandidat 1873, Elers kollegium. 1878-1880 kateket ved Skt. Stefans kirke, 1880-188 residerende kapellan ved Frelsers kirke, 1888-1890 residerende kapellan ved Garnisons kirke, og 1900 blev han efter Christian IXs personlige ønske Holmens provst. 1915 blev han kgl. konfessionarius. Sad i bestyrelsen for Københavns indre mission og sømandsmissionen. Politisk konservativ; bl.a. skal han have øvet indflydelse på kongen under påskekrisen 1920. Han er begravet på Holmens Kirkegård.

Tegning fra Folkets Avis - København 26. januar 1907 i anledning af at pastor Fenger havde dundret imod Holger Drachmann (1846-1908) og Georg Brandes (1842-1927). Fenger fordømte Drachmanns "forargelige flerkoneri" og "... den rendesten som forsvares af den jødedreng Georg Brandes". Underteksten til tegningen lyder: Drachmann: Tilgivelse, hr. Pastor. Det var først tredie og vist desværre sidste gang. Man er jo ikke helt ung længere. Brandes: Hvis De selv, hr. Pastor, havde prøvet skilsmissens sødme, ville De bære over med os unge mennesker.

I anledning af provst, dr. theol H. M. Fengers 50 års jubilæum i den danske folkekirke, bragte Nationaltidende 7. oktober 1928 (søndagstillægget) en længere artikel, hvoraf her bringes udvalgte citater:

Jeg ser gerne, at de Yngre rykker op og fylder Kirkerne, saaledes som det jo endnu er lykkedes for mig men der er det underlige i København, at her er der jo ikke ret mange Kirker, der fyldes.

- - -

Det var i Bispegaarden, den unge Fenger, selv 22, aflagde Præsteløftet for den gamle Biskop, han alle Dage satte saa højt. Og nu gik han da til Gerningen i den kønne Kirke, hvis beds!e Smykke er Dorphs Billede af Jesu Besøg hos Martha og Maria i Emmaus. Et Rabarberkvarter var han pludselig sat i - men det gik jo. Han kendte allerede Fattigkaar fra Arbejdet i Understøttelsesforeningen, og nu, naar han kaldtes til Hjemme-Daab, og Moderen maatte stelle med at varme Vand og gøre andre Forberedelser, tog han Barnet paa Armen og "vissede" med det, saa godt han kunde.

Og kækt gav han sig i Lag med Arbejdet. Han lavede "Bibellæsning" - der kom tre for at høre den Mand, der senere talte for Tusinder. Men Volf vejledede ham, og i det lille Hjem i Griffenfeldtsgade blev der Stunder til at udarbejde for Licentiatgraden en Afhandling om Hans Egede - to lykkelige Ungdomsaar.

Saa dør Onklen, Peter Andreas Fenger, og under Holck som Sognepræst bliver Fenger i 1880 residerende Kapellan ved Vor Frelsers Kirke, og bliver der i otte gode Aar. Kirken var jo skøn nok, trods de tre Rader Pulpiturer over hinanden. Theophilus Hansen, der var hjemkaldt fra Wien for at tegne Udkast til det efter Branden i 1884 først nu genrejste Christiansborg, sad en Dag og faldt i Begejstring over Rummet, og udbrød:

-Ja, det er en Kirke! En virkelig Kirke - men den er aldrig blevet færdig!

Og ud fra dette Centrum øvede Fenger da sin Gerning. Her blev Bibellæsningerne holdt for store Skarer i Søkvæsthuset, og med Missionærerne Clausen og Wright holdt han Møder i Gaardene og paa Volden - ikke altid lige hyggeligt. "Jødens Bule", som Perlstein ejede, var jo lige saa forfærdende som Husene i Sønder Voldstræde. Men naar Fatter om Sommeraftener kom frem i det aabne Vindu og lyttede ved sin Pibe, mens Kornene stod dernede og sang efter de store Sangruller, skabtes der alligevel et godt Grundlag, der forsonede med, at Boligen i Overgaden, en Kvistlejlighed, laa med Smedeværksted i Gaarden og Burmeister & Wain som Genbo. Det var ikke fredelige Omgivelser. Fredeligere var der ofte heller ikke oppe paa Volden, naar Kartofler og Flasker og Sten fløj om Ørene paa dem, der talte et godt Ord i det urolige Kvarter.

12 Aars Gerning ved Garnisons Kirke.

Dog - det opslidende Arbejde tog paa Helbredet. Menigheden skænkede Fenger en Italiensrejse, men Lægen raadede til mindre Anstrengelse, og i 1888 kom Fenger til Garnisons Kirke fra den socialistisk prægede Arbejderbydel, hvor han havde vundet Mændenes Hjerter ved at tillade deres røde Faner inde i Kapellerne ved Begravelser - naar der da ikke netop paa Dugen stod: "Op med Satan" og "Ned med Jesus". 

- - -

Da Christian IX. fik Fenger til Holmens

I 1900 døde Provst Shepelern, og Fenger havde egentlig tænkt at blive ved Garnisons, men efler el Taffel paa Amalienborg sagde Kongen: "Jeg ved nok, hvem jeg gerne saa som hans Efterfølger!"

"Hvem tænker Deres Majestæt paa?" - og Kongen pegede paa Fenger. "Jeg har været saa glad ved at være vel Garnisons Kirke, men naar Deres Majestæt synes, vil jeg søge Embedet!" sagde Fenger - og han fik det og overtog det den 31. Maj 1903.

- - -

Emil Aars

(Nationaltidende Søndag 7. oktober 1928).

"Jødens Bule" lå på hjørnet af Lille Søndervoldstræde og Overgaden oven Vandet. Det blev opført i starten af 1800-tallet og nedrevet i 1890'erne. Urtekræmmer Levy ejede den i midten af 1800-tallet.

Foto fra Nationaltidende, 28. oktober 1928.

Gravfredskrænkelsen på Assistens Kirkegård. (Efterskrift til Politivennen)

I Byrettens 1. afdeling sluttede dommer Eide i går sagen mod de tre unge mænd, kelnerne Aksel Larsen, Svend Aage Hansen og Jørgen Johansen, der i beruset tilstand har væltet et gravmonument på den katolske afdeling af Assistens Kirkegård, opbrudt døren til det gamle kapel, itubrudt en vandpost, fjernet et stol fra et gravsted og slået kirkegårdsbetjent Niels Hansen en lussing.

De slap med en bøde på 150 kroner hver, og kan de ikke betale, skal de i stedet indsættes i simpelt fængsel i 22 dage.

(Folkets Avis - København, 3. august 1928).

Hærværk på Assistens Kirkegård.

Landsretten så mildere på sagen end byretten.

Den 10. maj dinglede to berusede mennesker, en såkaldt journalist Jørgen Otto Johansen og en tjener Axel Gunner Larsen, gennem Assistens kirkegård. Det var ikke til at tage fejl af hvilken vej de var gået. Blomsterne var brækkede, en vandpost var revet itu, fere steder var stolene på gravene blevet fjernet, og et sted var oven i købet et 1½ meter højt monument blevet væltet.

Der indfandt sig en kirkebetjent Hansen som ville gelejde de berusede mennesker ud. Men herover blev Johansen så fornærmet at han med en flad hånd slog Hansen i ansigtet. Så blev politiet tilkaldt, og Johansen og Larsen blev taget med på stationen. Ved byretten blev de herrer hver idømt en bøde på 150 kr. 

Dommen blev appelleret til landsretten som mærkeligt nok viste sig at se mildere på forseelsen. Bøden blev nedsat for Johansens vedkommende til 75 kr. og for Larsen til 50. kr.

(Morgenbladet (København), 27. september 1928).

De nedstyrtede Gesimser. (Efterskrift til Politivennen).

I Gaar styrtede der et Stykke Gesims ned i Bredgade dog uden at ramme nogen.

Til venstre: Afspærringen foran Restaurant "Rex". Til højre: Ejendommen Bredgade 63 med den stadig farlige Gesims.

Det er ikke for meget sagt, at Byen er stærkt opskræmt ved de to Gesimsulykker, som har fundet Sted med mindre end en Uges Mellemrum paa et Par af vore mest  befærdede Gader. De talrige Henvendelser fra vore Læsere viser det, og hvor kan det være anderledes?

Stadsingeniør Bjerre udtaler, at man indenfor den kommunale Administration i høj Grad har Opmærksomheden henvendt paa Spørgsmaalet om Lastbilernes skæbnesvangre Indflydelse paa Gesimser og andre Murstenspring. Baade Rystelsen og Støjen tages i Betragtning og Ulemperne modvirkes bedst ved engelsk Brolægning og Asfalt.

Hvis Brolægningen paa Trianglen skal have Skylden, finder Stadsingeniøren det dog mærkeligt, at en lignende Ulykke ikke er hændt i Stockholmsgade, hvor Brolægningen er daarligere og hvor der er Gesimser i Massevis. 

Nu ved vi altsaa hvad der venter os i Stockholmsgade. 

Bliver der ved paa denne Maade, maa vi i en Fart have udarbejdet nye Færdselsvejledninger, der viser Gadernes forskellige Fareklasse. 

I Fareklasse i kommer vist, saa vidt vi kan skønne, fremdeles Bredgade. Ovenstaaende Billede i Profil, der viser Ejendommen Nr. 63 - hvor den lille Dreng dræbtes forleden - giver et levende Indtryk af den særegne Byggemetode, som her er anvendt Den er egentlig ikke betryggende, men skaber Gysningsfornemmelser. 

I Gaar var der yderligere afspærret foran Restaurant "Rex" skraas overfor, hvor et Stykke Gesims ligeledes drattede ned - dog heldigvis uden at ramme nogen! - og saa Hjørnet af Bredgade og Fredericiagade. Billedet viser den førstnævnte Spærring.

(Aftenbladet (København), 18. september 1928).

Restaurant Rex lå i Bredgade 66. I 1923 havde den dengang nyåbnede restaurant Rex's restauratør Holger Andersen fået et æresdiplom af franske kokkeforeninger. Senere Dronningens Tværgade 43.

Cykle-Fangsten begynder igen. (Efterskrift til Politivennen)

 

Jagt-Resultatet køres til Stationen.

Nu er Fredningstiden for Cykler langs Strøgets Fortovskanter igen udløbet. I Gaar gik Jagten ind, og første Dags Resultat var slet ikke saa ringe, hvad der ogsaa fremgaar af ovenstaaende Billede.

Som bekendt blev der i Forsommeren nedlagt Forbud mod at stille de saa kære "Pedaldyr" langs Fortovet, hvor de dannede et Hjulgærde, der næsten ikke var til at forcere for Folk, som vilde over Gaden.

Forordningen hjalp gevaldig, navnlig da Politiet tilsidet begyndte at tage de "ulovlige" Maskiner hen paa Stationen, hvor Indehaverne saa maattr hente dem mod en Afgift.

Men - man skulde jo kende Københavnerne daarligt, om de ikke snart igen glemte Bestemmelsen og genoptog den nemme Cykleparkering langs Kantstenene.

Langmodig har Politiet paa Antonigades Station, under hvem Strøget sorterer, set til i nogen Tid, men nu gaar den altsaa ikke længere.

Ligervis som Hundefangerne i gamle Dage nappede Gadens herreløse Hunde, genoptog man i Gaar Indfangelsen af personfri Cykler.

Allerede ved Middagstid kunde det første Læs afgaa till Antonigaile, hvor Ejerne senere lidt slukørede maatte udrede 1 Kr. i Transportsomkostninger for at faa udleveret "Dyret".

I, der har Kronen kær, pas altsaa paa!

(Aftenbladet (København), 8. september 1928)