Hvor Svinene spiser Østers, Hummer, Gaasesteg og Dyreryg. (Efterskrift til Politivennen)

Et Besøg i et af Danmarks største Svinestutterier.

Til venstre: Manden for det hele, Sognefoged Chr. Christensen. Øverst: Midtergangen i en af Staldene. Nederst: Fem glade Grise.

Det er sikkert kun de allerfærreste Københavnere, der aner, at vi her i Byens umiddelbare Nærhed har et af Landets allerbedst - maaske det bedste - Svinestutteri, - en ren Mønsterbedrift, der stadig besøges af baade inden- og udenlandske Interesserede, der her høster Belæring.

Det er Sognefoged Chr. Christensen, "Stevnsbogaard", Avedøre, der ejer denne Mønsteranstalt der fra en ganske ringe Begyndelse er basret frem af sin Ejers Energi, Dygtighed og glødende Interesse til at blive førende i sin Art.

Københavnernes fineste Levninger.

Vi staar i Porten til den store smukke og yderet velholdte Gaard for at begynde en Rundgang gennem de store Svinestalde. da en mægtig Lastbil, fyldt med store Zinktønder, ruller op. "Vær saa god." siger Hr. Christensen, "der skal De se "Dinér transportable"! Der kommer Maden serveret fra Hotel d Angleterre, Phønix, Wivel, Paraplyen m. fl. første Klasses Københavner-Kaféer. - Vær saa god og kig - det er vel nok Kram"

Vi kigger i tønderne og skimter de lækreste Sager, ganske vist i en mindre appetitlig Sammenblanding, end den serveres inde paa d'Angleterre, - men Sagerne er gode nok. Der ligger et Gaaseskrog, der ikke er pillet særlig rent, der ligger Østers, hele Portioner Majonaise, en Bøf, lækre Grøntsager, Laks etc. m. m. m.

- Ja, fortæller Christensen, det er jo ikke hel almindelig Svinemad; - jeg aftager alt Affald fra alle de bedste Restauranter, og det er noget, Svinene kan lide! Jeg har gjort flere pudsige Iagttagelser, Resterne af Hummer er Grisene f. Eks. helt tossede efter, - der maa være et Stof baade i Dyrene og Skallerne, som smager særlig godt. Og Østersskæg laber de ogsaa i med stort Velbehag. Men de faar ikke en Stump, før alt er godt gennemkogt !

Og vi gaar ind i det stor Dampkøkken. hvor Affaldet koges i store Beholdere, hvorfra det føres ned i vældige Svalekar, hvor det staar, indtil det næste Morgen serveres i Foldene.

- Her koges det hele for at undgås ethvert Sygdomskim. Maden er selvfølgelig god nok, men der er dog Ting imellem, overfor hvilke man maa sikre sig, f. Eks. alle Indvolde, der er renset ud fra Fjerkræ og Vildt. De kan nemlig godt indeholde Bakterier og Tuberkler, uden at Dyret derfor har været sygt. - og det maa vi gardere os overfor. Men mine Svin trives storartet af Københavnernes Levninger. - og af den Tilsætning, jeg selv giver dem. Foruden Levningerne faar de nemlig ca. 5000 Tønder Korn, Hvede, Byg og lidt Majs. plus Mælk til et Beløb af omkring 10,000 Kroner om Aaret.

Det er Menneskene, der har vænnet Svinene til Svineri!

Saa træder vi ind i en af de store Stalde, der er afdelt i Folde, der hver rummer 10 a 12 store Svin. Her er ikke Spor af daarlig Luft eller Lugt, tværtimod friskt og luftigt, og overalt ser man den mest gennemførte Renlighed. 

- Det er en ren Misforstaaelse, at Svin skal leve i Svineri, - siger Hr. Christensen, det er kun et menneskeligt Paafund. Svin er, ligesom de fleste andre Dyr, renlige af Naturen. og de trives bedst i Renlighed. I hver Fold er Halvdelen af Gulvpladsen indrettet til Liggeplads. Over et Betonunderlag er et Lag af Molér, overtrukket med syrefrit Asfalt, der holder paa Varmen, - der ligger Svinene lunt, mens den øvrige Gulvplads bestaar af Mursten, der altid er koldere. Og Svinene undgaar selv at smudse deres Liggeplads til.

Ventilationen her i Staldene er den bedste, der overhovedet kan etableres. Her er et Kanalsystem, der ved Hjælp af en Thermostat virker ganske automatisk. Naar Luften her I Rummet naar en bestemt Varmegrad, sætter Thermostaten selv Ventilationen i Gang. og den pumper, inde fra Gulvet, hvor den daarlige Luft, som jo er den tungeste, lægger sig, alt ud gennem lange Kanaler, og samtidig strømmer den friske Luft ind ad Ledninger, der ligger langs Loftet. Man kan komme henad tidlig om Morgenen, og Luften er lige saa frisk, som om alle Vinduer havde været aabne hele Natten. Her bliver pumpet 2200 Kubikmeter Luft ind i Timen.

Vinduerne kan forresten slet ikke aabne, og det behøves heller ikke. De er alle forsynet med "Vita-Glas ", der ikke som andet Vinduesglas opsuger de ultraviolette Straaler, men lader dem frit passere, og det forhøjer i betydelig Grad Dyrenes Velbefindende.

Og ser man paa Grisene her rundt omkring, bekræfter deres Udseende Hr. Christensens Ord. Hvert Dyr er saa buttet og forbavsende rent over hele Kroppen, at det mest af alt minder om de Marcipangrise, man ser i Konfektureforretningerne. 

- Hvor stor er Svinebestanden ? spørger vi.

- Her er Plads til 700, og der gaar omkring 2000 Svin gennem mine Stalde aarlig. Jeg opdrætter ikke selv, men køber Grisene, naar de er ca. 6 8 Uger gamle, og naar de saa er fedet op til den rette Form, gaa de til Roskilde Slagteri, og derfra videre til England, - eller ind til Københavnerne, hvis Madrester de har levet af.

Her er ikke noget for Jeppe Aakjær at gøre!

Og saa gaar vi en lille Rundgang paa Ejendommen, der er en Mønstergaard helt igennem. Den har sit eget Mølleri, hvor alt Kornet males, og i Hestestalden, der rummer en halv Snes pragtfulde Dyr, præsenteres vi for et automatisk virkende Anlæg, der sørger for, at baade Foder og Vand tilføres Krybberne til bestemte Tider.

- Ja, Dyrene har det godt her paa Gaarden, - siger Hr. Christensen med berettiget Stolthed, - men derfor glemmer vi ikke Menneskene!

Og vi bliver ført ind i Tjenestefolkenes Kamre. - eller rettere Stuer - store, smukt møblerede VæreIser med baade elektrisk Lys og Centralvarme.

- Jeg tror ikke selv Jeppe Aakjær vilde finde noget at kritisere her, - siger Ejeren med et glad Smil.

Og det har han Ret i. Et Besøg paa "Stevnsbogaard" indgyder kun Stolthed over dansk Landbrugs nuværende høje Standard.

(Aftenbladet (København) 10. december 1929).

Christen Christensen døde i oktober 1936, 65 år gammel efter længere tids svaghed. August 1943 faldt en 18-årig medhjælper (Axel Hansen) ned i karret med svineføde. Han fik alvorlige forbrændinger i ansigt, bryst, ben og arme. Gården var 1972-1994 produktionsskole, og den forfaldt stille og roligt.

Røveren fra Wesselsgade. (Efterskrift til Politivennen)

Røveren fra Wesselsgade idømt 5 Aars Tugthus.

Efter at han havde drukket sine Penge op, foretog han to Røverier.

Nævningetinget behandlede i Gaar Sagen mod den 31-aarige Helge Nybroe, som var tiltalt for Røveri og Vold samt Tyveri af en Haandtaske fra en gammel Dame paa Assistens Kirkegaard.

Røveren og hans Forsvarer.

Dommerne var Axel Rasmussen, Bohn Rasmussen og Hvidt, medens Anklagemyndigheden repræsenteredes af Statsadvokat Gammeltoft, og som Forsvarer mødte Overretssagfører Oluf Bay.

Som Nævninger blev udtrukket:

Repræsentant Aistrup. Kommunelærer Baltzar, Toldbodarbejder Baggesen, Hospitalsforvalter Borch, Kontorchef Boyesen, Konduktør H. P. Kristensen, Prokurist J. H. Erichsen, Prokurist C. M. Hansen, Bogholder Heinricy, Former Anthon Rasmussen, Varemægler Simmelhag og Bogholder Pelck.

Nævningerne valgte til Ordfører Hospitalsforvalter Borch.

Anklagen.

Statsadvokaten forelagde derefter Anklageskriftet, der lød paa, at Nybroe sættes under Tiltale for en Aften i Wesselsgade at have overfaldet en 63-aarlg Dame Fru Bodil Madsen og slaaet hende ned med en Jernstang. Derefter løb han ind paa Assistens Kirkegaard, hvor han stjal en Taske fra en ældre Dame .

I det første Tilfælde var hans Optræden af en saadan Karakter, at det er et Under, at han Ikke knuste Hovedet paa den gamle Dame. Som Følge heraf sættes han under Tiltale for Forsøg paa Drab, men da han aabenbart i nogen Grad er aandssvag, kan der være Tale om formildende Omstændigheder.

Røverens Forklaring.

Retsformanden forelog nu en Afhøring af Helge Nybroe. Den Tiltalte oplyste, at han, da han var 10 Aar gammel, blev anbragt paa et Optagelseshjem, hvor han opholdt sig i 7 Aar. Men han kunde ikke fortælle noget om Aarsagen til, at han var blevet anbragt paa Hjemmet.

Da han var 17 Aar gammel, kom han ud at tjene, og senere fik han Arbejde paa en Sølvvarefabrik. Hvorfor han maatte forlade den Plads, kunde han ikke give nogen Forklaring om.

Efter den Tid har han haft Plads forskellige Steder. Som arbejdsløs fik han 20 Kroner om Ugen i Arbejdsløshedsunderstøttelse. Af dette Beløb skulde han betale sine Forældre 12 Kroner om Ugen for at bo hos dem i deres Havehus. Men i flere Tilfælde brugte han alle Pengene, og hans Fader havde derfor sagt til ham, at hvis han en Gang til drak alle Pengene op, kunde han godt blive borte.

Retsformanden: Saa kom den 10. August, da De paany soldede Pengene op.

Tiltalte: Ja, den Dag købte Jeg en Snes Bajere hos en Urtekræmmer, og senere tabte jeg Resten af Pengene ved at rafle paa Værtshus med nogle, som jeg ikke kender.

- Hvorfor gik De ikke hjem.

- Jeg turde ikke. Jeg gik ud paa Fælleden og sov til Kl. 10 om Søndagen. Derefter gik jeg rundt i Gaderne til jeg kom til Biaagaards Plads. Her satte jeg mig til at spekulere over at skaffe Penge.

Det farlige Vaaben findes.

Nybroe forklarer videre, at han fra Biaagaards Plads gik ind i en Gaard i et nødvendigt Ærinde. Inde i Gaarden fandt han en Jernstang, der var formet som et Vinkeljern. Det faldt ham ind, at han kunde bruge Jernstangen til et Indbrud. Men da han kom ud paa Gaden, saa han den gamle Fru Bodil Madsen komme gaaende med en Mælkekande i den ene Haand og en Portemonnæ i den anden Haand. Han fik da den Idé at følge efter hende og slaa hende ned for at røve Portemonnæen, som han troede indeholdt en Del Penge.

Statsadvokaten: De har tidligere forklaret, at De allerede ude paa Fælleden havde besluttet at gaa ind i en Gaard for at finde et Vaaben, som kunde anvendes til at slaa et Menneske ned.

Nybroe: Det kan jeg ikke huske.

Retsformanden: Tænkte De ikke paa, at De kunde slaa den gamle Kone ihjel?

Nybroe: Det har jeg ikke skænket en Tanke.

- Hørte De hende sige: "Nu har jeg aldrig kendt Mage?"

- Nej, jeg hørte hun raabte, og saa løb jeg.

Nybroe forklarede videre, at han derefter gik rundt paa Assistens Kirkegaard til han saa sit Snit ti! at stjæle en Haandtaske, men da han vilde løbe bort med den, blev han anholdt.

Vidneforklaringerne.

Derefter mødte Fru Bodil Madsen i Skranken som Vidne. Hun fortalte jævnt og naturligt om, hvorledes hun, da hun gik opad Trappen, blev slaaet ned bagfra af en Mand, der havde en Jernstang i Haanden. I første Øjeblik havde hun ikke nogen Opfattelse af, hvor haardt hun var blevet ramt, men da hendes Naboerske kom til og saa Blodet flyde, blev der tilkaldt en Ambulance. Den gamle Kone fik derefter et Hospitalsophold paa 3 Uger.

De Betjente, der foretog Anholdelsen, forklarede derefter at Nybroe var fuldkommen ædru, og at han straks havde sagt, at han havde været inde i en Gaard for at finde et Vaaben.

Nybroe: Naar Betjentene siger det, maa det vel være rigtigt.

Dommen.

Der oplæstes en Erklæring fra Professor Wimmer om, at Nybroe ikke er sindssyg, men noget drikfældig og i lettere Grad aandssvag.

Proceduren blev derefter foretaget, og efter den kendte Nævningerne Tiltalte skyldig i Røveri af særlig farlig Karakter og i Tyveri. Men de tog samtidig Taabeparagrafen i Anvendelse.

Dommerne idømte derefter Nybros 5 Aars Tugthus.

(Social-Demokraten 5. december 1929).

Husflidshjemmet for Arbejdsledige og Hjemløse. (Efterskrift til Politivennen)

Et Besøg i de nye Lokaler i det tidligere Marinehospital.

Øverste Billede viser Børstenbinderiet med Pastor Ege i Baggrunden, nederste et Interiør fra Skomagerværkstedet.

Paa Initiativ af Kordegn Koefoed ved Christianskirken blev der for et Par Aar siden oprettet et Husflids-Daghjem for Hjemløse, der hurtigt viste sig nyttigt og blev godt besøgt. Det havde i Fjor til Huse i Oliemøllen, som Kommunen havde overladt det, men Forholdene der var for primitive og for trange. Nu er det imidlertid rykket ind i en Fløj af det tidligere Marinehospital i Prinsessegade, hvor det ved Imødekommenhed fra Statens Side har faaet overladt en Række gode rummelige og lyse Lokaler.

Vi aflagde Besøg derude i Gaar og fandt da Virksomheden, der lige har aabnet den ny Sæson, i fuld Gang. Et halvt Hundrede unge arbejdsledige og hjemløse unge Mennesker var beskæftiget. fordelt paa de forskellige Afdelinger, der omfatter Børstenbinderi, Kurvemagerværksted. Skomageri og Legetøjs- fremstilling.

Kordegn Koefoed, der selv i det daglige leder Arbejdet, og Pastor Ege, der er Formand i den Forening, som staar bag Husflidshjemmet, gav en Fremstilling af, hvordan der virkes.

Det første, den Arbejdsløse der melder sig paa Hjemmet, bliver sat til, er at forsaale sine Støvler; og efter at have faaet ny Strømper paa og har barberet og vadsket sig kommer han ind paa den Arbejdsafdeling, der passer ham bedst.

De Arbejdsløse synes at være glade for Husflidshjemmet, og der er ingen Tvivl om, at Virksomheden, der baade betyder et Tilholdssted og en lille lndtægt for dem, løser en Opgave og fortjener al mulig Støtte.

Foreløbig er Husflids- og Daghjemmet holdt oppe af Kristeligt Samvirke for hjemIøse Mænd, hvis Formand er Pastor Ege, og blandt hvis Ledere man iøvrigt træffer Forstander Faurhøj, Major Kossbeck Frelsens Hær. Pastor Petersen Centralmissionen, Forstander Aagaard, Revisor Riis-Mogensen og Pastor Ree. Men i det lange Løb bliver det nødvendigt for Hjemmet at faa Støtte fra videre kredse. Og da Mulighederne for at afsætte de paa Hjemmet fremstillede Varer i Øjeblikket ikke er videre store, opfordrer Ledelsen Folk til at købe de Hjemløses Børster, Legetøj og Kurvevarer.

(Aftenbladet (København) 4. december 1929).

Bygningen er i dag Christianshavns skole. Den blev tegnet af arkitekten Bernhard Ingemann (1869-1923), 1915 som militærhospital. I oktober 1928 flyttede Militærhospitalet til Tagensvej, sammen med Garnisonshospitalet ("Grødslottet") i Rigensgade. Det er i denne periode Husflidshjemmet holdt til her.

1928-1940 var bygningen i Prinsessegade 45 overtaget af Østifternes Åndssvageanstalt. Under besættelsen 1940-43 brugte personellet fra Værløselejren bygningen, hvorfor bygningen kom til at hedde Prinsessegades Kaserne. Herefter fungerede det som tysk lazaret. 1949 købte Københavns Kommune den om ombyggede den til kommuneskole fra 1950, Christianshavns skole.

25 Aar ved Vestre Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen)

På søndag den 1. december kan inspektøren ved Vestre Kirkegård, Chr. Beck Skrydstrup, holde sit 25-års jubilæum i Københavns Begravelsesvæsens Tjeneste, hvor han først var ansat som assistent og senere avancerede til inspektør. Inspektør Skrydstrup der nu i sommer fyldte de halvtreds, har gennem de svundne år udført en solid og omfattende gerning, der har gjort ham højt værdsat i vide kredse. Selv fortæller han på vor foranledning om årene, der henrandt:

-  Det var i 1870, Vestre Kirkegård blev anlagt på de gamle valbygårdes udmarker. Gamle kammerråd Bahnson, der lever endnu, samarbejdede med professor Hans Holm og den daværende havearkitekt Glæsel om de af professoren udarbejdede planers gennemførelse - og da jeg så, jo langt senere, kom med i arbejdet, var det jo såre interessant at føre det, de havde begyndt, videre.

Efterhånden blev Vestre Kirkegård jo en mønster-kirkegård, som gang på gang har kaldt velbekendte og ansete personligheder ude fra Europa hertil for at se den. Og selv jeg, der jo nu har været ude for at se på de fleste europæiske kirkegårde, synes, at vi meget vel kan være anstrengelserne bekendt - Vestre Kirkegård hævder smukt sin fremtrædende stilling som en virkelig mønsterværdigt anlagt og gennemført begravelsesplads.

- Står man foran udvidelser af kirkegården? spørger vi jubilaren.

-  Nu er antallet af begravelser væsentlig, som det har været gennem de senere år, svarer inspektør Skrydstrup. Men, tilføjer han, der er jo også sket væsentlige udvidelser herude i årenes løb - de store terrasseanlæg ud imod Valbygårdsvej og Vigerslev Allé er gennemført ....

Den planlagte urnehave ved dammen som det så ud i 1910, ifølge Vestre Kirkegårds 100-årsjubilæum.

En ny urnekirkegård. 

-  Det første, der nu forestår, er anlægget af en ny og interessant urnekirkegård til venstre for hovedindgangen. Her er der et firkantet vandhul. Det bevares som en dam i umekirkegårdens midte, og omkring den vil så den kommende kirkegård hæve sig amfiteatralsk som et “terrasse-anlæg”, det bliver, efter hvad vi håber, et smukt syn. (Elan)

(Nationaltidende, 27. november 1929, 2. udgave).

Nutidigt foto af urnehaven som den fremstår i 2010. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Chr. Beck Skrydstrup blev uddannet bl.a. i Rosenborg Have og havebrugskandidat i 1904, samme år kom han til Københavns begravelsesvæsen, bl.a. som assistent på Vestre Kirkegård. Fra 1916 var han 3 år inspektør ved Assistens Kirkegård, dernæst næsten 50 år på Vestre Kirkegård. Her afløste han inspektør Bahnson i 1919 efter at denne havde være inspektør siden kirkegårdens start. Ægteparret Skrydstrup boede på Kochsvej på Frederiksberg, men i en høj alder flyttede de til sygehjemmet i Ordrup hvor de i 1971 kunne fejre krondiamantbryllup (65 år). Han var da 92 år.

Nu gaar Bogsæsonen ind --. (Efterskrift til Politivennen).

En Samtale om Bøger og Mennesker.

Stadsbibliotekar J. Aarsbo i sit Kontor i Nikolaj Kirkebygning.

- En Gang troede vi, at Radioen vilde hæmme Iæselysten, siger Stadsbibliotekar J. Aarsbo. - men vi tog fejl. Boglaanene viser ingen Nedgang, og vi faar tidt Besøg af Folk, som har hørt en Radiooplæsning af den og den Forfatter og nu gerne vil læse noget mere af ham. Nej, Jeg ser ikke, at Radioen skader Bibliotekerne.

- Hvor mange Laanere har Kommunens Biblioteker?

- Der staar udmeldt 70 Tusind og Udlaanene var sidste Aar 1,900,000 ... Bindenes Antal er 280,000. Det er omtrent en Bog til hveranden Indbygger. For 15 Aar siden, da jeg begyndte ber, havde vi kun 40,000 Bind ialt

- Hvem er de bedste Læsere?

- Det er ikke nemt at svare paa. Kommunebibliotekerne søges af Folk i alle Samfundslag. Men blandt Arbejderne har vi mange af vore mest interesserede og dygtigste Læsere. Der er jo en vældig Opdrift i Arbejderne

De Indfødte og de Indvandrede

- Hvad læses mest?

- Folk søger fortrinsvis Skønliteratur. Men man maa sige, at Udlaanet af Fagliteratur er meget stort, det andrager ca. 600,000 Bind eller 33 pCt. af det samlede Bogudlaan. Vi har en Mængde populærvidenskabelig Literatur, som ikke kan faas paa Statens Biblioteker, jeg vil eksempelvis nævne geografiske Værker, Rejseskildringer og den Slags. De Bøger er nu gerne udenlandske. Paa dansk findes der næsten ingen moderne populær geografisk Literatur. Svenskerne er mere med.

- Hvilke skønliterære Forfattere læses mest?

- Andersen-Nexø, Jeppe Aakjær, Thomas Olesen Løkken, Johs. V. Jensen, Bergstedt, Gyrithe Lemcke, Maric Bregendahl, Sigrid Undset og Selma Lagerløf. Af "Pelle Erobreren" har vi 150 Eksemplarer, og de cirkuler stadig.

- Thomas Olesen Løkken og Marie Bregendahl? Københavnerne interesserer sig altsaa for Hjemstavnsliteratur?

- Nej, det er skam ikke de indfødte Københavnere, der læser Hjemstavnsforfatterne, - det er de indvandrede. Tænk, hvor mange Jyder, der er i København ... De er forresten ogsaa stærkt interesserede i Topografi og Lokalhistorie. Vi maa købe alle Amternes historiske Aarbøger.

Bibliotekerne og Boghandlerne.

- Der er dem, der paastaar, at Bibliotekerne skader Boghandlerne.

Jeg tror ikke, Bogsalget lider noget Afbræk ved Bibliotekernes Virksomhed. De, der vil læse det nyeste, kan ikke vente, og har altsaa ingen Fordel af Bibliotekerne, - der gaar nemlig gerne en 2-3 Maaneder, inden vi kan udlaane de nye Bøger. Og det Antal Eksemplarer vi køber, er alt for ringe til at kunne tilfredsstille Efterspørgslen. Hvad tror De, at de 100 Eksemplarer, vi har af "Kirsten Lavransdatter" forslaar? Hele Kvindeverdenen vil læse den Bog ...

- Forfatternes 5 Øre spøger stadig!

- Ja - Forfatterne overser, at Bibliotekterne ikke har nogen Indtægt ved Bogudlaanet, og slutter, at naar Restaurationsmusik kan lægge Penge i Restauratørernes Lommer, saa maa Bogudlaanet ogaa kunne være indtægtsgivende. Men Bibliotekerne her er jo ikke Lejebiblioteker. Forfatterne maatte hellere slutte fra Forholdet med Kunstnerne, der har solgt Billeder til Gallerierne, - de maa jo nøjes med den Betaling, de en Gang har faaet. Og Kunstmuseet tager dog Entre.

Indførelsen af 5 Øresafgiften vilde bare betyde, at de Forfattere, der tjener godt i Forvejen, vilde faa flere 5-Ører, mens de, der hverken sælges eller udlaanes i større Grad, ikke vil de vinde noget videre. Maaske kunde man tænke sig en kollektiv Fordeling. Men vil de, der tjener godt, være glade for at afstaa noget til dem, der har smaa Indtægter. Forfatterne er vist ikke anderledes paa det Punkt end andre Mennesker. Forresten er der mange Forfattere, der er glade for Bibliotekerne. Vi bliver tidt ringet op af Skribenter, som spørger os, hvorfor vi ikke har skaffet deres Bøger ... Og efter vor Mening er Bibliotekerne i Virkeligheden rene Reklameanstalter for Literaturen. Her lærer Folk Bøger at kende og faar Lyst til at danne private Bogsamlinger.

Storbyen er en Heksekedel.

- Er Aaandskulturen i Tilbagegang eller hvad?

- Man kan ikke sige, at det moderne Liv gaar i Dybden. Storbyen er en Heksekedel, der tvinger Folk til at hvirvle rundt ... Man spreder sig for meget. Men ikke desto mindre er der mange Mennesker, der har opdaget, at virkelig Uddannelse kræver Fordybelse. Og vil man danne sig nogen rigtig Mening om Kulturens Stade i Øjeblikket, saa maa man ikke glemme at tage i Betragtning, at helt nye Folk er kommet med, Samfundslag, som tidligere var helt udenfor det kulturelle Liv. Det giver sine Udslag. Forresten maa vi sige, at da de aandelige Værdier ikke kan vejes, bliver det altid noget af en Smagssag, om det Hele er værre eller bedre ...

Men, siger Stadsbibliotekaren til Slut, - De har jo helt glemt at spørge om Læsesalene! De besøges i Aarets Løb af 420,000 Mennesker, der læser Faglitteratur, Tidsskrifter og Blade ...

Steen.

(Aftenbladet (København), 23. november 1929).