25 marts 2026

Forlig i en faglig strid. (Efterskrift til Politivennen)

Arbejderne på Garnisons Kirkegård.

Gartneriarbejder Christensen har ved Landsretten sagsøgt gartneriarbejdernes afdeling under Dansk Gartneriarbejderforbund til at anerkende hans ret til at arbejde på Garnisons Kirkegård samt til at betale ham en erstatning på 735 kr. for tabt arbejdsfortjeneste.

Årsagen til sagsanlægget er at Christensen der har arbejdet på Holmens Kirkegård, havde fået arbejde på Garnisons Kirkegård, men han kom ikke i arbejde, da foreningen nedlagde indsigelse med den motivering at fire gamle arbejdere der havde været på kirkegården fra 17 til 30 år, var arbejdsløse, og de måtte have første ret.

Afdelingen hævder at den ikke har hindret Christensen i at gå i arbejde, men kun henstillet at man også ansatte de gamle arbejdere.

Efter en meget lang procedure enedes man om et forlig gående ud på at Christensen får en erstatning på 400 kr., og sagens omkostninger. På den anden side forbeholdt forbundet sig ret til at indbringe sagen om ansættelse af arbejdere ved kirkegårdene efter anciennitet for den faste voldgiftsret.

(Social-Demokraten, 19. oktober 1927).

Det København, der forsvinder. (Efterskrift til Politivennen)

 

Den gamle Kafé "Bauer"

Endelig falder den gamle Café "Bauer" for Aldersgrænsen. Den lille og lave Bygning paa Hjørnet af Studiestræde og Vesterfarimagsgade er saa at sige smuldret hen med Aarene, og af og til faldt temmelig store Stykker fra Taget og ned paa Gaden.

Café "Bauer" stammer fra National-Perioden og Dagmarteatrets, "Hellig-Hansen"s Glansperiode, og i mange Aar var den en søgt Restaurant, hvor især Journalister og Artister fra det nærliggende Cirkus samledes. De forskellige Ejere har forgæves søgt at slaa Forretningen op, men kun et yderst faatalligt og renttilfældigt Publikum fandt Vej til det lille Hjørne mod de mange kulørte Smaalamper og de skiftende Orkestre, i Reglen to-tre unge Musikanter, som ved Klangen af sære Instrumenter søgte at lokke Gæsterne til.

Om faa Dage er den gamle Café forsvunden, og noget saa moderne som en Benzintank vil blive opført paa Grunden.

(Social-Demokraten, 18. oktober 1927).

24 marts 2026

Vidunderfabriken i Haraldsgade. (Efterskrift til Politivennen)

Hvor Elektrik og Radio mødes.

I den fra Byens Centrum fjerntliggende Haraldsgade ses Laur. Knudsens Kæmpefabrik, hvori ca. 700 Arbejdere - deraf de ca. 400 kvindelige - udretter et Stykke Arbejde, som i alle Henseender staar paa Højde med det bedste udenlandske. Indenfor de vældige Mure, i store, lyse Lokaler, tilvirkes den fine Mekanik, som anvendes i elektriske Artikler og til Radioapparater.

Vi aflagde i Gaar efter Indbydelse et Besøg i den fire Etager høje Bygning og flk et levende Indtryk al dansk Snille og danske Arbejderes fremragende Præstationer.

I et Utal af Lokaler sad eller stod her kvindelige og mandlige Arbejdere og fremstillede de Tusinder af Detailler, som fordres for at f. Eks. et elektrisk Maaleapparat kan virke præcist og følsomt, og interessant var det at betragte den omfattende mekaniske Proces et Radioapparat gennemgaar fra den første Plade lægges, til det moderne Vidunder stod fuldfærdigt til at gengive Æterens Toner.

Radioen har revolutioneret den mekaniske Fabriksvirksomhed, der maatte tilføres nye Maskiner, nyt Materiale og hidtil ukendt Værktøj til Frembringelse af Lav- og Højfrekvenstransformatorer, Drejckoadensatorer, Mikroskalaer, Støjkompensatorer og Kegle- og andre Højttalere

Her findes i denne Fabrik blandt mange andre mærkelige Laboratorier et Rum, hvor Tonen i Højttalere afstemmes og prøves pr. Elektricitet. Hele Skalaen fra det dybeste Brum til den højeste Råben aflæses paa en Tonegenerator samtidig med, at Øret opdager Tonens Renhed og Styrke. I andre og større Lokaler sidder unge Damer og samler Radioapparaternes Hundreder af mærkelige Detailer. Her er Sliberier og Lokaler for

elektrisk Nitning,

der ganske lader den gammeldags Form med Hul, Nitte og Slag ude af Betragtning, og i Drejebænkværkstedet staar store Revolverbænke, hvoraf Halvdelen ganske paa egen Haand og uden fjerneste Hjælp af Menneskehænder leverer flere Tusind smaa Møtrikker i Timen.

Fabrikationen af Maaleapparater, der viser Hjemmenes Forbrug af Elektricitet, er et Vidunder af teknisk Behændighed, et fuldkommen mekanisk Eventyr. Inde i Maaleren cirkulerer et Hjul, hvis Tænder driver Tallene, der viser Forbruget. Dette Hjul gaar i 

kunstige Diamanter,

der er indkapslede i en Tap, hvis yderste Spids, der er fln som en Synaal, glider i en Skaal, der er lille som et udhulet Knappenaalshoved og denne Spids og denne Skaal er lavet I af lilla Safirer, de kunstige Diamanter, der ikke kan sildes.

Overordentlig lærerigt er et Besøg l denne højmoderne Fabrik for Elektricitet og Lydmaskiner, og som et sidste Eksempel paa Fabrikens sælsomme Liv ser vi en Spændingsprøve paa en mægtig Porcelæns-Isolator, der ved en Ledning er sat i Forbindelse med en diabolsk stærk Akkumulator.

Vi bliver lukket lod i et bælgmørkt Rum og Prøvemesteren slipper alle Akkumulatorens fantastisk mange Hestekræfter løs. Det syder, rasler og hyler, og lidt efter lidt oplyses Rummet af et gulligt Lys, der kommer fra Isolatoren og som i Løbet af et Minut bliver til et kunstigt Uvejr med rasende Zig-zag-Lyn i sælsomt Nordlysskær.

- Hvor mange Volt er vi oppe paa? raaber vor Cicerone.

- 130,000! svarer Prøvemesteren gennem Lynildens Knitren.

Oehlenschlæger og Aladdin kan gaa hjem og lægge sig! 

Ave

(Social-Demokraten 14. oktober 1927).

Arbejdsløse til Kontrol. (Efterskrift til Politivennen)

 

Den frygtelige Arbejdsløshed som stadig hærger, sætter sit Præg paa mange Omraader. Ikke alene i Hjemmene, hvor Savn og Nød bliver en mere og mere hyppig Gæst, men ogsaa paa Gader og Stræder. Ovenstaaende Billeder hører ikke til de lyse Solstrejf fra Storbyen. - Øverst ser man ledige Arbejdsmænd til Kontrol i Suhmsgade. Nederst tilvenstre gengiver vi en Situation foran Smedenes Kontrolsted i Vester Søgade, og tilhøjre endnu et Billede fra Suhmsgade.

(Social-Demokraten, 12. oktober 1927).

23 marts 2026

Bastine Erichsen 1862-1927. (Efterskrift til Politivennen)

 

Elfelt & Co.: Interiør: Kontor, Norsk Farsforretning, Værndamsvej. 1935. Det kongelige Bibliotek. CC BY. Fotoet er taget efter at Bastine Erichsen var død.

Norsk Farsforretning var i knap 100 år en institution i København. Det første butik på Værnedamsvej 10 blev åbnet i 1907 af den norske kvinde Bastine Erichsen. Selv om fiskefrikadeller var kendt i Danmark før den tid, slog butikken sig op på en original (norsk) opskrift baseret på friskfanget torsk rørt med fløde. Den blev efter hendes død overtaget af frøken Petra Sletten sammen med direktør Johannes Andersen. Norsk Farsforretning fik snart 12 forretninger i hovedstadsområdet. Varerne var dyre og efter 100 år måtte den sidste forretning (på Lyngby hovedgade) lukke i 2004. Firmaet (der nu hed Norsk Fars) blev overtaget af Jakob Kongsbak. Frøken Bastine Erichsens Mindelegat blev oprettet i 1928. 

I november 1918 blev forretningen blokeret da den ikke ønskede at beskæftige organiserede bude.


Frøken Bastine Erichsen. Født i norge ?.4.1862-26.9.1927. Gravsted på Vestre kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.