Til Eieren af en rødmalet Vogn og to lysebrune Heste.

Lørdag formiddag kl. 10 så anmelderen i Store Kongensgade en karl som kørte et par lysebrune heste for en rødmalet vogn, behandle de til ham betroede heste på en urimelig, ja barbarisk måde. Når hesten ville gå frem, rykkede og huggede han dem med stængerne i munder, og når de derved gik tilbage, piskede han drabeligt på dem. Især fik den nærmeste gruelige rap. De tilstedeværende tilskuere frygtede med grund for at hestene skulle blive løbske og anrette skade. For imidlertid at Deres unge heste ikke ved en så urimelig behandling skal blive ødelagt, råder man Dem till at pålægge Deres karl at behandle dem anderledes, og hvis han som det synes ikke forstår at bruge tømmen, så godt som han kan bruge pisken, da lade ham få noget undervisning i at køre

(Politivennen nr. 461. Løverdagen den 30de October 1824, s. 9240)

Om Værelser for fattige Folk.

Ved Københavns brand i året 1795 brændte 1.000 huse, og allerede efter 3 års forløb var den største del af disse opbygget igen. Ved Københavns bombardement i året 1807 afbrændte ikke halvdelen af det nævnte antal, og efter 16 års forløb ligger en stor del af dem endnu som tomter. Krigen, mangel på erhverv, pengevæsenets forandring, ejendommenes lave pris, har frataget byggelysten, og det vil have lange udsigter inden vi får at se at København atter fuldkommen har rejst sig af sine ruiner.

Ved branden i 1795 ødelagdes en del bygninger der indholdt smålejligheder for fattige folk. Ved genopbygningen blev en del mindre grunde slået sammen, og der blev altså kun bygget for den velhavende og rige. For huse egentlig bygget for lav husleje således som den fattige må formodes at kunne betale, blev slet ikke opført. De få som blev bygget efter bombardementet, har også enten haft til formål at tjene store indtægter ved at indrette værelser for formuende og rige, eller for at fortsætte en næringsvej på et fordelagtigt beliggende sted, bygget sit hus til egen afbenyttelse. Af sidstnævnte ses flere sådanne et-etagesbygninger på Kultorvet, Lille Købmagergade, Landemærket, ved volden, i Skindergade og flere andre steder. 

"De få som blev bygget efter bombardementet, har haft til formål at fortsætte en næringsvej på et fordelagtigt beliggende sted, bygget sit hus til egen afbenyttelse fx i Skindergade og flere andre steder". (Skindergade 37-41 i midten af billedet efter den røde murstensbygning er eksempler på byggerier 1798-1828. Eget foto, 2015).

Sådanne bygninger kunne vel tillades at opføres straks efter foregående ildebrand, da bygningsmaterialer og arbejdsløn falder dyrere end til andre tider. Men burde næppe for altid forblive uden flere etagers tilfæstning, da de både vansirer en hovedstad, og enkelte familier således ene optager en stor del af det rum der skal deles mellem flere tusind. De bygninger som således blev opført på slotspladsen efter branden i 1795 blev, da byen nogenlunde havde rejst sig af sin aske, solgt ved offentlig auktion. Afdøde brandmajor Kirkerup købte en del, som blev opsat i Amaliegade, og udlejet til mange fattige familier der for et par år siden måtte rømme dem, da de blev solgt til det almindelige fattigvæsen.

Vel er huslejen dog ikke af frydelige grunde, faldet noget. Nogle har ved at dele deres etager som før beboedes af en familie, gjort plads for 2 eller 3 familier, men lejen for sådanne lejligheder udgør dog altid 50 rigsbankdaler og derover. Den fattige som ikke engang kan udrede det halve af denne su, hvor får han husly?

(Fortsættes)

(Politivennen nr. 461. Løverdagen den 30de October 1824, s. 9237-9239)

Redacteurens Anmærkning

Om skadeserstatningerne (eller mangel på samme) som følge af bombardementet, se bl.a Politivennen nr. 714, lørdag den 5. september 1829, s. 577-582: "Videre Spørgsmaal, de Qvæstedes Fond og de dertil indkomne milde Gaver betræffende." af Maren Sophie Reinbold, født Bornemann. Se endvidere indlægget i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn i Redacteurens Anmærkning her. 

Et eksempel på sådanne byggerier: Soldins Stiftelse kendes denne bygning mest som. Men oprindelig hed den Trøstens Bolig og var for mindre håndværkere. Bygningen fortsætter på Dyrkøb. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Spørgsmal angaaende det kirkelig Nummer af Conversationsbladet.

Kan det være tilladt i en kristelig stat i ugeblade at gøre kirkens embedsmænd i deres embedsførelse, ja endog utrykte prædikener og foredrag til stående artikel for konversation i kaffehuse og vinhuse?

Hvad er injurie, hvis ikke det er på prent at sige om en navngiven præst at han i en navngiven prædiken har vist sine tilhørere stien til Helvede?

Hvad betyder kirkelig øvrighed dersom uvoksen drengekådhed som den der har ført ordet i nr. 11 af Conversationsbladet, fremdeles skal være privilegeret til at udskælde, bespotte og latterliggøre præsterne i deres person og deres prædikener?

(Politivennen nr. 460. Løverdagen den 23de October 1824, s. 9232-9233)

Hvad koster en Kop Caffe i Kjøbenhavn?

Således spurgte nylig en rejsende fra provinserne som ikke havde bekendtskab i familier, og altså måtte ty til offentlige steder. Til sin store forundring erfarede han ved at gå ind til konditor Minni på Kongens Nytorv at prisen der endnu er den samme som da han for omtrent 4 år siden var her i byen, nemlig for en lille kop 12 skilling  siger tolv rigsbankskilling, uagtet prisen på kaffebønner dengang var 6 mark pundet, og nu kun 2 mark 12 skilling. Altså næppe det halve! Flere gange er denne urimeligt dyrhed påanket i dette og andre offentlige blade, samt forespurgt om ikke vore konditorer, for så vidt de er udskænkere, er eller burde være samme lovbud undergivne som kroholdere der hver måned af øvrigheden får en takst som de pligtige under mulkt at rette sig efter, og altid at have opslået i skænkestuen til enhvers efterretning. - Konditorer der udskænker kaffe, te, punch, biskop, limonade, likører, rom, chokolade mv. kan man ikke anse for andet end en slags værtshusholdere eller billardholdere som altså bør sættes i klasse med disse i henseende til de dem pålagte pligter.

(Politivennen nr. 460. Løverdagen den 23de October 1824, s. 9231-9232)

Artikelserie: nr. 460 s. 9231-9232, nr. 461 s. 9246-9249 og nr. 462, s. 9262-9263

Bemærkning paa Skrædernes Herberge.

Det er vist meget gavnligt at stilesiddende personer især skræddere som sidder i en krumbøjet stilling den største del af dagen, en gang imellem gør sig en bevægelse for at rette ledemadene. At keglespil kan være egnet hertil, har man heller ikke noget imod. Men da det respektive skrædderlaug for nyligt i deres kro eller herberge har ladet opføre en muret keglebane som efter sigende skal koste nogle tusinde rigsbankdaler, så tager man sig den frihed at spørge om laugets kasse efter en sådan udgift endnu er i stand til at yde de af laugets interessenter der måtte trænge til understøttelse til husly osv. sådant, uden sammenskud af samtlige interessenter. I manglende fald vover man at mene at det havde været rigtigere at have hjulpet sig med den ene keglebane som allerede findes på stedet, eller ladet opføre en bygning hvori uformuende af laugets interessenter kunne have fået værelser for en billig leje.

(Politivennen nr. 460. Løverdagen den 23de October 1824, s. 9229-9230)