Raquetta Bombardina. (Efterskrift til Politivennen)

Om Raquetta Bombardina kan man bl.a. læse i en historiebog fra folkeskolen: "I en af kirkerne var der et barn, der kom til at hedde Raquetta Bombardina. Stakkels pige." Ligeledes skriver Sophie Thalbitzer i sine erindringer om 1807: "Et barn, som blev født i Bombardements-Dagene blev kaldet Raquetta Bombardina." 

For at finde Raquetta Bombardina blev kirkebøger med dåbslister fra følgende sogne undersøgt: Vor Frue, Helligaand, Skt. Petri, Holmen, Vor Frelser, Frederiks Tyske, Trinitatis, Garnison, Frederiksberg, Citadel, Den kongelige Fødselsstiftelse, Vartov, Abel Cathrine Stiftelse, Almindeligt Hospital, Brønshøj samt Hof og Slot. Ifølge datidens lovgivning skulle børn døbes senest seks uger efter fødslen. Da sådanne bestemmelser sjældent blev overholdt i krisetider, har jeg undersøgt kirkebøgerne fra august til december 1807.3 Gennemgangen endte imidlertid uden, at jeg var stødt på Raquetta Bombardina. Til gengæld dukkede andre navne op, hvis oprindelse utvivlsomt må tilskrives bombardementet af København.

Bellona, Bombardus og Bombardine.

Undersøgelsen af de københavnske kirkebøger fra tiden omkring bombardementet viser fem forekomster af pudsige, martialske navne. Udover disse fem fandtes yderligere fire forekomster af »bombardementsklingende« navne på personer, der ikke var født i 1807. Disse vil senere blive omtalt. Men først skal vi møde og prøve at følge bombardementets børn fra sidste kvartal af 1807, nemlig:

Bombardus Ehrenfried Hebert Johansen
August Bombardinus Lindholm
Hanna Juliane Bombardinajohansdatter
Bellona Bombardine Petersdatter
Peter Forsete Bombardus Hendrichsen Holm

Den ældste beretning om Raquetta Bombardina findes i Sophie Thalbitzers erindringer. Meget tyder således på, at Thalbitzer er ophav til de mange senere anekdoter om Raquetta Bombardina. Erindringerne er nedskrevet i december 1807. Der er dermed ikke en stor tidsmæssig afstand fra begivenheden til nedskrivningen, som ellers kunne begrunde Thalbitzers tvivlsomme erindring. Men selv om fortællingen om Raquetta Bombardina ikke ser ud til at være sand, viser nærværende artikel, at den godt kunne have været det. Thalbitzer har formodentlig hørt om ét af de ovennævnte børn, men husket galt om fornavnet. Det er dog fortsat en mulighed, at der uden for København fødtes en pige under Københavns bombardement med navnet Raquetta Bombardina. I denne artikel er kun de københavnske kirkebøger undersøgt. Der kan derfor kun konstateres en sandsynlighed for, at Raquetta Bombardina ikke skulle være født i København under englændernes bombardement i 1807, men ikke, at hun aldrig har eksisteret.

(Katrine Elmelund Tovgaard: Raquetta Bombardina og bombardementets børn. Personalhistorisk Tidsskrift 2007, s. 155-164 (uddrag)

Englandskrigene, November 1807. (Efterskrift til Politivennen)

Paa Torsdag bliver Kronprindsens Livkorps H. K. H. Kronprindsen forestillet paa Exerceerpladsen i Rosenborg Hauge. 

(Nyeste Skilderie af København, nr. 9, 10 November, 1807)

I Gaar Middags blev fra Batteriet Tre Kroner skudt adskillige Skud efter en Engelsk Cutter, som løb temmelig langt ind mod Land. Et af Skuddene syntes at træffe den, hvorfor den strax vendte og svarede med et Par Skud. Man kunde tælle 11 Engelske Krigsskibe, hvoraf et Par vare under Seil.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 9, 10 November, 1807)

Ved Castrup ligge to fiendtlige Brigger, paa 20 Canoner hver, som bloquere og forbyde Skibe fra Østersøen at løbe herind. Den 10de kom et Americansk Skib, som vilde herind, men den fiendtlige Brig skød paa det og satte efter det. Da Briggen nærmede sig Prøvestenens Batterie, fyredes fra samme paa den. Briggen trak sig nu tilbage, og det Americanske Skib reddede sig ind under Batteriets Canoner. Samme Dag kom to andre fiendtlige Krigsskibe, for at afløse de førstnævnte. Det ene af disse Skibe ligger nu og lurer paa Americaneren. To Rostokker ligge imellem dem. Den ene fører en Ladning Kornvarer og den anden skulde herind, for at hente Stykgods; men det er dem begge formeent at løbe herind. De have af Capit. Fraser faaet Pas til at vende tilbage. Ti Preussiske og Russiske Coffardieskibe, som kom fra Østersøen, blev det forbudet at løbe herind og de seilede derfor til Nordsøen. 

(Nyeste Skilderie af København, nr. 10, 14 November, 1807)

Stubbekjøbing, d. 1ste Novbr. Vi have, især i den Tid, da al Communication med Sjælland under Livsstraf var forbudet, liidt stor Mangel paa Salt, Viin og Brændeviin. For en Skjeppe Salt med nyt Maal er her givet en Tønde Hvede. Brændeviin tog Soldaterne ligesom det løb ud af Piberne hos Brændeviisbrænderne, og blandede det med Vand. Derimod ere Kornvarerne i ingen Priis, da Kjøbmændene endog ere bange for at kjøbe dem. Her har været en saa stor Overflødighed paa Haugefrugter, at de ældste Mennesker neppe kunne erindre en saadan Velsignelse. Uagtet den stærke Indqvartering, og uagtet den Mængde Frugt, som er stødt til Most, der har maattet tjene isteden for Viin og Brændeviin, ere dog mangfoldige Tønder Æbler og Pærer raadnede paa Jorden, fordi det var gjort umueligt at udføre noget til Hovedstaden. Landeværnet er nu fuldkommen organiseret og exerceret, ligesaa godt som de regulaire Tropper. Officierer af Armeen ere sendte herover fra Holsteen, for at gjøre Tjeneste ved Landeværnet. Iblandt disse Officierer ere ogsaa adskillige af den Norske Armee, som vare oversendte for at lære den nye Exercice. Saavidt vides, er her paa Øerne endnu ikke ansat flere af de forrige Landeværnsofficierer, end Capitain C. A. v. Bjering. De af Landeværnet, som, medens de stode ved Armeen, vare Cavallerister, ere nu blevne landeværns-Cavallerister; de som vare Artillerister, ere igjen blevne Artillerister etc.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 8, 7 November, 1807)

De Kongelige Ankommer til Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

H. H. H. Kronprindsen med H. H. Prinds Frederik af Hessen og Generalstaben ankom i Kjøbenhavn i Nat Kl. imellem 11 og 12. Ogsaa Statsministeren Grev Bernstorff, Cancelliepræsidenterne og andre høie Embedsmænd ventes med det allerførste til Kjøbenhavn. - Feldtmarchal, Prinds Carl af Hessen, har Overcommandoen over de i Jylland, Slesvig og Rendsborg værende Tropper. 

Fridericia, d. 3 Nov. I Søndags Aftes Kl. 6 ankom H. K. H. Kronprindsen hertil, hvor H. K. H. overnattede i Prinds Christian Augusts Gaard. Næste Morgen besaae Høistsamme de to derværende Batterier. Kl. 8 var Afreisen bestemt til Strib, men da en stærk Storm gjorde Overfarten vanskelig, tog H. K. H. til Snoghøi.

H. K. H. Kronprindsens Hovedqvarter ankommer een af Dagene hertil. Til samme Tid ventes Prinds Frederich af Hessen, som overtager Gouvernementsforretningerne. Gen. Maj. Grev Baudissin overtager Commandantforretningerne.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 8, 7 November, 1807)

Efter Bombardementet, Slut October 1807. (Efterskrift til Politivennen)

Indtil i Gaar var der, som man officiel veed, deserteret 1017 Marinere.

Udtog af en Skrivelse fra Vordingborg af 15 October. Den 14de seilede en Valerbaad, ført af Skipper Jens Nielsen, forbi Kallehauge, forsynet med et fra Kjøbenhavn tilsendt Pas. De derværende Engelske skjøde paa ham med den Canon, der laae paa Færgebroen, og dræbte hans bedste Mand, hvorved dennes efterladte Enke, som desuden er yderst fattig, er bleven sat i en sørgelig Forfatning. De samme Aften paa Billiarden her i Byen indsamlede 7 Rdlr, ere afsendte til denne ulykkelige Kone, som boer her i Kjøbenhavn.... - Vore Fiender have ellers opført sig taalelig godt her, paa enkelte Skurke nær. I Særdeleshed udmærkede følgende Officierer sig som veltænkende og gode Mennesker: Capit. Kremthon, Lieuten. Reed, Lieuten. Barthlin af Dragonerne, Lieuten. Jasper af Artilleriet. - Til liden Ære for det andet Kjøn have adskillige forelsket sig i de Engelske Jægere og Cavallerister, og efter deres Afreise fældet veemodige Taarer. Et Rygte siger, at en Officier jagede to hvoriblandt een givt Kone, fra dem paa Veien til Nestved. Disse Qvinder havde besluttet at følge med Fienderrne til Engelland. Fra Nestved skulle fire Fruentimmere virkelig være fulgte med dem. Een af dem i det mindste var klædt som Jomfru. 

I Søndags Morges forlode de sidste Engelske Tropper Frederiksbergby. Hos en Gjestgiver i Alleen havde endeel Soldater Natten i Forveien sat Ild paa en Vogn; men deres Officier sad just oppe og spillede Kort, hvorved da Ulykken blev forebygget. Gjerningsmanden kunde ikke opdages; da ingen af de Indqvarterede vllde udlægge ham, fik de alle Tamp.

Da de Engelske droge herfra, fulgte adskillige Danske Fruentimmer med dem, som de havde sluttet Marriage med.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 3, 20 October 1807 )

General-Major Evald er nu ankommen i Sjælland med omtrent 6 til 7000 Mand. Han var i Spidsen for de landede Tropper og beviste altsaa, at han ikke frygtede de Engelske Canoner. Et Engelsk Krigsfartøi blev skudt i Sænk.

Alle de Danske Fruentimmer, der enten havde sluttet Marriage eller stiftet andre Forbindelser med de Engelske Soldater, og af denne Aarsag vare gaaede ombord med dem, ere blevne skuffede i deres Haab. Engellænderne have sendt dem alle i Land igjen.

En Bonde i Ballerup var Løverdagen den 17 October beordret at kjøre en fiendtlig Officier til Kjøbenhavn fra hans Qvarteer, 6 Mile fra Byen. Da de vare komne et kort Stykkevei fremad, bemærkede de noget stikke frem i det Krat, de passerede forbi. De undersøgte dette nærmere, og greb en Hannoveransk Deserteur, som her havde skjult sig. Officieren, en Engellænder, slog et Toug om Livet paa Deserteuren, og bandt Touget fast ved Vognen. Saaledes maatte Hannoveraneren følge med den hele Vei til Byen, og hverken hans Bønner eller Taarer, eller Bondens Tilbud at give ham Plads paa det forreste Sæde ved Siden af sig, kunde bevæge den haardhjertede Officier til at afstaae fra denne umenneskelige Haardhed.

Under d. 23 d. M. har General Peymann ladet bekjendtgjøre, at det i Capitulationen hævede Beslag nu, efterat denne er udløben, igjen skal indføres, og at alle og enhver strax have at anmelde de sig her i Staden og i Sjelland befindende Engelske Eiendomme for hvert Steds Politiemester, under den i Placaten af 16de Augusti bestemte Straf.

Under d. 21 d. M. har det Danske Cancellie tilskrevet alle Amtmænd i Sjelland, at denne Provinds nu, efterat de i Capitulationen ansatte 6 Uger ere udløbne, er i Krigstilstand mod England, ligesom Kongens øvrige Stater.

Paa Assistencekirkegaarden have de Engelske opført sig som sande Cannibaler. De have afbrækket alt hvad der var af Messing, saasom Bogstaverne paa Epitaphierne, Vaserme, Urnerne etc.; Grosserer Tuteins, Ribers og Holmblads Gravmæler have de især holdt et skjendigt Huus med. End ikke de Døde i Gravene have disse Røvere skaanet. Hvælvingen af Tuteins Grav er opbrudt, og her sees nu tre Ligkister, blandt hvilke een, hvoraf endog Laaget er borttaget. Også Marmorziraterne have de sønderslaaet. - Paa Petri Kirkegaard sammesteds have de jordet en ung Officier. Paa en Pyramide med en Vase læses følgende Indskrivt: "Johan August von Reinhold, Lieutenant im 4ten Linien-Bataillon, der Teutschen Legion, Seiner Majestät des Königs des vereinigten Reichs Grossbrittanien und Irland, gebohren in Burgvedal bey Hannover den 28ten Junii 1792, gestorben zu Blegdammen der Vorstadt von Copenhagen den 22ten September 1807." Paa den anden Side læses: "Ein Krankenlaget von wenig Tagen brachte Ihm vom blühenden Jünglinge auf die Baare. Der Stolz, die Hoffnung und Freude seiner Eltern, geliebt von allen Denen die ihm kannten, starb er in den Armen seines un Ihm zagenden Vaters."

Stockholm d. 16 Oct. Siden det Skridt Engelland saa uretfærdigen har gjort mod Danmarks Neutralitet, har ogsaa vor Handel lidt meget, og man veed at flere hertil bestemte og her fra afgaaende ladninger ere faldne i Fiendens Hænder. Der er saaledes næsten slet intet Liv i vor Handel, og dens Død befordres end mere ved Udeblivelsen af de fremmede Poster.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 4, 24 October 1807 )

Fattigvæsenet angaaende.

Det vil være overflødigt, at fremstille for Publikum den Forstyrrelse, som St. Hans Hospital ved dets Lemmers Bortflyting i de forbigangne Uroligheder have lidt og det Tab som derved er foraarsaget, saavel det første som sidste, er af flere offentligen blevet omtalt. Fattigvæsenets Direction har nu ladet Hospitalet istandsætte saavidt, at den største Deel af Lemmerne igien kan indlægges; man kan til sammes fri Transport fra Friderichsborg hertil henvende sig til det Kongelige Rentekammer om den fornødne Kiørsel af de nærliggende Amters Bønder, men da en saadan Kiørsel efter deres Skiøder ikke kan paalægges dem, med mindre de erholde Totrediedeel af den Betaling, som er tilstaaet Hillerøds Vognmænd pr. Miil, saa vilde denne Betaling endnu forøge Hospitalets Tab med en Sum af 6 til 700 Rd., dersom ikke Hovedstadens Beboere og andre saavel udenfor Kiøbenhavn, som i om omkring Friderichsborg, der have Heste og Vogne, efter den i flere Tilfælde udviste Tilbøielighed til at understøtte Stadens og Landets Fattigforsørgelse, vilde være Hospitalet behielpelige til Lemmernes fri Transportering. Enhver som dertil vilde bidrage, efter Direktionens Ønske og ærbødige Begiering, behager ved Fattigvæsenets Hoved Contoir i Wartou hos Inspecteur Ament i Friderichsborg at lade sig antegne, og sammesteds at lade sig underrette om, paa hvilken Dag og til hvilken Tid Lemmernes Transport fra Friderichsborg hertil kan iværksættes; foreløbigen er Onsdagen den 4 Nov. bestemt til disse Lemmers Transport. Anmeldelserne maatte skee paa de ommeldte Steder inden Løverdag Aften den 31 Oktober næstkommende.

(Kiøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 28. oktober 1807)

Af 6 paa Ebeltofts Rhed liggende Skibe bleve ved et Angreb 4 opbrændte og 2 slæbte Fienden med sig. Man siger, at et armeret Skib Dagen forud havde bragt de Engelske krigsskibe den Ordre fra Admiral Gambier: at opbrænde alle de Skibe, som de finde paa vore Kyster! - Langs den Jydske Kyst ligger og endeel Krigsskibe, hvis Hensigt sikkert er, at løbe i Landd, naar Leilighed gives, for at faae Proviant.

De Engelske have nu ogsaa begyndt at nærme sig Faaborg fra de Brigger, som ere stationerede imellem Als og Ærøe. Onsdagen d. 30 Sept. kom Kjøbmændene Plouges og Hempels Galease, ført af Skipper Winning, hjem fra Kjøbenhavn, forsynet med Engelsk Pas. Da der var en Storm med Regn og Tykning, ændsede Skipperen ikke de Engelske Skud, men løb lige ind til Byen. Strax kom 2 bevæbnede Chalouper fuld med Mandskab g forfulgte ham paa et godt Bøsseskud indtil Skibbroen; men da de fik Husarerne, 20 Mand af Landeværnet og Byens Borgere at see under Gevær og hørte Trommerne gaae, vendte de om og seilede ud efter en anden af Plougs Galeaser, som førtes af Skipper Knud Mogensen og kom bag efter hiin ligeledes med Engelsk Pas fra Kjøbenhavn. Denne toge de og bragt Skib og Folk ud til Cutterbriggen, holdt ham fast i 2 Dage, tog en Læst Steenkul fra ham, som de betalte med 3 Guineer, og lode ham derpaa afseile. Den 2den d. M. gik den ene Brig til Ankers i Dyreborg Gab, og laae der endnu i Løverdags.

Den 28de Sept. ankrede en Cutterbrig saa nær Sønden for Lyøe, at man ganske tydelig kunne see mandskabet paa den. Mod Aften kom en meget større og ankrede tæt ved den forrige. Søen var oplyst af en stor Laterne, som brændte fra Toppen af det største Skib. Om Formiddagen, da Øens Beboere haabede, at afvigte Nats Storm havde drevet disse ubudne Gjæster fra Landet, kom endnu en mindre til og ankrede ved de andre. Ved Middagstid saaes 2 Barkasser i Søen. rygtet om Fiendens Ankomst samlede Alle i Vaaben, som bestod af Bøsser og Forke. 2 Barkasser nærmede sig virkelig ogsaa Landet; men uagtet en Lieutenant gjentagne Gange raabte Ordet "Fred" og forlangte Proviant for Betaling, og uagtet denne lille eenlige Øe daglig seer sig omringet af en overlegen Magt, blev det dem standhaftig afslaaet, hvorpaa de igjen søgte rum Søe.

Den 14de passerede igjennem Aalborg ad Randers til en Transport Engelske Krigsfanger, bestaaende af 1 Søofficier, en Skipper, en Styrmand og 12 Matroser, som vare strandede paa Lessøe.

I Onsdags indbragtes to Engelske Sømænd som Krigsfanger. De vare tagne i en Baad paa Søen. 

Det i disse Dage anholdte Engelske Coffardieskib, som var ladet med Tømmer, Tælle etc., er henlagt der, hvor forhen vore Orlogsskibe laae.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 6, 30 October, 1807)

Efter Bombardementet, Midt October 1807. (Efterskrift til Politivennen)

I dette nummer forsvarer en skribent under titlen "Om Kjøbenhavns Capitulation" beskyldninger fra en "Kielsk Politicus" der kritiserer at man ikke ødelagde flåden og at kapitulationsaftalen i det hele taget er uforenelig med forfatningen og hoffet. Den forsvarer kapitulationen med den håbløse situation hvor 1/5 af byen var lagt i ruiner. Desuden ville 65 brændende krigsskibe udgøre en livsfare, at Københavns 100.000 civile var i fare. Artiklen er interessant idet det senere skulle vise sig at den kielske politiker var mere i overensstemmelse med Frederik 6. end med Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn.

Lige fra Kjøbenhavn tiil Frederiksberg og Fredensborg have de Engelske deres Poster ude. De staae saa nær, at de kunne raabe til hinanden; for det meste bestaae disse Tropper af Jægere. I Sorgenfrie ligge mange Engelske Tropper, og i Lunden have de opreist mange Sæder. Her koges og bages hele Dagen. Omkring Hirschholm og i de tilgrændsende Landsbyer ligge Husarer. Træerne i den smukke Dal ved Lundehuset ere fældede.

Da Hr. Lieutenant Høst ved Marinerne nyligen havde Vagt uden for Vesterports Ravelin, rømte to Marinere bort i det samme han var gaaet lidt til Side. Da han kom tilbage og savnede disse to Mand, lod han sætte efter dem; men paa samme Tid fik han Øie paa en Engelsk Hværver, som var i Færd med at hverve en tredie af hans Mandskab. Lieutenanten tog strax fat i Karlen, men denne greb til sin Bajonnet, stak efter ham, og rammede heldigviis kun Knappen, hvorved Bajonenetten gled ned imellem Armene. Lieuten. Høst, som ikke fik Tid til at trække sin Sabel, tog Hververen i Brystet og kastede ham omkuld. Adskillige Folk, som havde været Vidne dertil, vilde have Karlen arresteret, men i det samme kom to Engelske Officierer tilgaaende, og efterat de havde ladet deres og Hververens Navn tegne, udbade sig Lieutenantens og hans Obersts Navn, forsikkrende at Karlen nok skulde blive straffet. Kort derefter blev Lieutenant Høst afhentet i en Equipage fra de Engelske og bragt for en Krigsret paa Ladegaarden. Han har nu to Gange mødt for denne Ret, og forsikkrer at den strængeste Subordination iagttages der. Karlen har ikke Tilladelse at tale, men hans Officier er hans Defensor, hvilket altid er Brug i Engelland.

De Engelske Tropper have, som forhen meldt, Fruentimmere med sig, der vaske deres Linned. Hvert hundrede Mand har saadanne sex vaskekoner. Endeel af dem have været med de Engelske i Ægypten, Holland, etc., og vide lige saa godt at fortælle Krigsbedrivter som Soldaterne.

De Engelske ved Charlottenlund have i disse Dage ladet der sælge ved offentlig Auction endeel Sager, som de ikke ville føre med sig til Engelland. De bleve solgte for Skamkjøb. Ting, som vare ganske ny og koste 2 Rdlr, ere blevne tilslaaede for 12 sk. De have sammesteds et stort Forraad Brænde og Hø, som nok ligeledes vil blive solgt ved Auction.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 104, 10 October 1807)

Store Viibenshus, dette forhen af Københavnerne saameget søgte Forfriskningssted, ligner nu snarere en Hestestald, end en Vaaning for menneskelige Skabninger. I nogle af de udslagne Vinduesruder er stoppet Hø, for andre hænger der halve Døre; Ejermanden selv boer der ikke mere, og kun en Skænkepige er tilstede for at opvarte de engelske Husarer her ligge og en og anden enkelt Forbirejsende. Som Vibenshus har lidt saaledes og de fleste Lyst- og Landsteder paa Frederiksberg i Falkoneralleen; istedet for pyntelige Damer man her var vandt at skue, seer man nu ikke andet end Vester, Strømper, Skjorter ophængte til Tørring, og i den forhen saa skjønne Bredgaade møder man nu en ubehagelig Røg af de eng. Fruentimmer til Kogning og Vaskning.

I Charlottenlunds Skov holde Dag og Nat omtr. 600 Bøndervogne for at udskibe Levnetsmidler fra de Engelske Skibe til Landarmeen. Tiden de holde paa er ubestemt, nogle i 12, andre i 14 Dage, og de som knurre og modsætte sig, maae undertiden bie der i hele 3 Uger. Naar de faae Tilladelse at vende hjem igjen, faae de Pas og Anvisning paa 2 Rd., for hver 24 Timer de have gjort Tjeneste med Vogn og Heste.

Brønshøj Kirke er fuld op til Hvelvingerne af Hø og Foder. 

Ikke faa Læredrenge her af Kbhvn saavelsom andre Drenge savnes, og nogle vides bestemt antagne af de Engelske. Man maae i den Henseende beklage, at de engelske Soldater, som indlades, aldeles ikke holde sig Plakaten efterretlige, at gaae i Hold af 12 Mand med en Underoffiser. De vandre endog enkelte om, nogle med Marinere under Armen, og andre hverve Drenge lige for Folkes Øjne.

(Dagen, 13. oktober 1807)

Fra Vordingborgkanten d. 10 Oct. Længe have vi været fri for Engelskmændene; men for 8 Dage siden have vi faaet nok af dem. De bestaae af Jægere og Husarer, som holde Vagt langs med Strandkanten fra Kallehaven til Corsaer. Præstøe har stærk Indqvartering. Hver Mand maa leveres 1 Pd. Smør og 1 Pd. Kjød hver Dag. (Tilforn maatte leveres 1 Pd. Smør). Til hver Hest maa daglig leveres 1 Lispd. Hø og 1 Skjæppe Havre.

En Dreng paa 13 eller 14 Aar, hvis Fader er Professionist her i Staden, og som er bestemt til sammes Haandværk, lod sig overtale af et voxent Menneske, der allerede havde taget Tjeneste hos de Engelske, til ligeledes at gaae i Tjeneste hos denne Nation som Piber. I dette Forsæt gik han till en her i Forstaden Indqvarteret Major ved den Tydske Legion. Denne betragtede ham nogle Øieblik opmærksomt, gav ham derpaa nogle Penge, og afviste ham med følgende Formaning: "Min Søn! bliv i dit Fædreland og fortjen dit Brød paa en redelig Maade; du vilde maaskee i Tiden fortryde dette Skridt. Skynd dig hjem, og lad dine Forældre ikke være i Angst og Bekymring for dig!"

Man forsikkrer, at vore Capere i Nordsøen have i disse Dage taget en Engelsk Kutter og 14 Transportskibe, som vare ladede med Provision til Flaaden.

Kongens Livjægerecorps er blevet forøget med endeel recruter, og Corpset exercerer nu tre Gange om Ugen. 

Universitetet har ved Bombardementet liidt et betydeligt Tab ved at miste Professor Schiellerups Samling af anatomiske Apparater. Professoren var uheldigviis just paa Landet. - Endnu har Universitetet ingen fuldkommen Vished om sin Skjebne i Fremtiden; det Hele vil beroe paa dets Bønders Skjebne under de Engelske Ophold her i Landet. Adskillige af Forvalterne paa Universitetsgodserne ere allerede udeblevne med Betaling, fordi de hidtil ikke have været istand til at faae Landgilde betalte af Bønderne.

Den skjønne Classenske Have er skrækkelig ødelagt. Veien forbi samme staaer under Vand.

I Gaar ankom en Engelsk Minister, Lord Marv, som skal underhandle med vort Hof. En Coureer blev derpaa afsendt til Holsteen.

Dette nummer gengiver den engelske konges erklæring om krig med Danmark. Samt en række citater fra engelske aviser.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 1, 14 October 1807)

Hs. Majestæt Kongen har sine Værelser hos Gouverneuren i Rendsborg. Alle Kongelige Betjente i Colegierne fra Hovedstaden, som nnu opholde sig i hiin Fæstning, spise ved et table d'hote, og det for en meget taalelig Priis.

Man vil nu vide, at den Canonade, som hørtes for nogle Dage siden i Sydkanten, er bleven foranlediget af en Uenighed, som var opkommen imellem de Engelske og Hannoveranske Tropper i Egnen ved Kjøge.

Da den 14 d. M. en Bataillon Engelske Tropper marcherede forbi Østerport, for at blive indskibet, kastede en forhen deserteret og af de Engelske hvervet dansk Underofficier sit Gevær og sin Hat paa engang bort, og løb saa hastigt han kunde til Porten. Vel skjød og satte man strax efter ham, men han naaede lykkelig Staden, i det han raabte høit: Nun bin ich meine Seele wieder da! Jeg vil dog heller tjene Kongen af Dannemark end Kongen af Engelland.

Paa Toldboden vrimler det i denne Tid af Engelske som indskibe sig. Transportskibene ligge saa nær op til Broen, at Hestene kunne gaae lige ned i Fartøiet. Der er posteret saavel engelsk som dansk Vagt. Skjøtprammen Hvalfisken, som laae sjunken, have de Engelske kappet Masterne af, og den skjles nu af Vandet. Paa hver Hjørne af de Gader, der støde til toldboden, er posteret Vagt af Ryttere og Fodfolk.

Kort over Sverrig blive stærkt søgte af de Engelske. Aldrig er der blevet afsat saa mange Landkort i Kjøbenhavn som under de Engelskes Ophold her. Især søgtes Videnskabers Selskabets Kort meget af dem.

Det saa høistvigtige Søekort Archiv samt dets Kobberpresse og Papir er i Tide bleven transporteret fra Holmen og bragt i Sikkerhed. Det ville ellers under de Engelskes Domineren over Holmene, ikke have undgaaet Ødelæggelse.

Vordingborg d. 12 October. De første Engelske Tropper, der ankom her, vare Engelske Jægere, under Lieuten Baron v. Decken. Strax ved sin Ankomst lod han ved opslaaede Placater og Trommeslag bekjendtgjøre, at, efter Tappenstregen, kunde ingen af Byens Indbyggere følge sammen to og to, uden at blive anraabt af Vagten, som da havde Befaling, at føre dem til deres Bestemmelsessted, og at der dernæst ikke maatte skjenkes efter at der var tændt Lys. I dette Øieblik indqvarteres her 108 Jægere, 4 Over- og 4 Underofficierer, en regimentsfeldskjær, 31 Dragoner, med en Lieutenant og 3 Vagtmestere, samt 16 Artillerister, hvike i Gaar marcherede med deres medbragte Krudtvogne og en Canon til Nestved. Omtrent lige saa mange ere indqvarteerede i og omkring Kallehauge, hvorfra man hører, at der begaaes adskillige Uordener og Voldsomheder. Saaledes er et Pigebarn paa 13 Aar blevet voldtaget af Engelske Jægere (Rifle-men), og baaret i Sengeklæder omkring i Qvartererne, paa det hun, om mueligt, kunne gjenkjende Gjerningsmanden, som endnu ikke er opdaget. Om Barnets Liv haves ei mindste Haab.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 2, 17 October 1807)

Ved den engelske Armees Tilbagerykning gjennem Roskilde i de seneste Dage af deres Ophold udi Sjælland, tildrog sig følgende paa St. Jørgensbjerg: Den 16de Oktbr. 1807 havde en engelsk Doktor sat over fra Roeskilde Fjord til Skoven Bognæs, Lindholms Gods, for at skyde Vildt. Morgenen derpaa, d. 17de Oktbr., kom paa St. Jørgens Bjerg en eng. Kaptajn af de 43 lette Infanteriregiment tilligemed en Doktor, tvende bevæbnede Soldater og en Dreng, og forlangte af Stedets Fiskere, at sætte dem med en Baad over til Bognæs Skov, for at gjøre et nyt Bytte. Stedets Skolelærer Giemsøe, som just da stod paa Skibsbroen, tolkede deres Fordringer for Fiskerne, da han talede tydsk med Doktoren; men Stedets Fiskere nægtede aldeles at føre dem over; hverken Løfter eller Trudsler kunde bringe dem dertil. Da de ikke kunde faae det med det Gode, vilde de benytte dem af Krigens Ret og tage en Baad med Magt; men alle Baadene laae for Anker langt ude og alle Jollerne vare tillaasede, een undtagen, som de ved en Jagt fik løs, og satte ud med en Baad; men trende af Stedets Fiskere, Andreas Mortensen, Lars Mathiesen Wendelboe og Kristian Risøe, satte sig strax i en Baad, roede uforfærdede mod Engelskmændene, som vare ifærd med at tage Ankeret op, og naaede dem forinden. De Engelske lagde an med 4 Geværer mod dem, men dette skrækkede ej disse raske Sømænd, der roede mod Baade, som Engelskmændene stod i, lagde mod samme og nødte dem, efter en kort Vending, at gaae tilbage med uforrettet Sag, uden at have gjort noget Bytte. Engelskmændene købte nu Vildænder af Fiskerne, formodentlig for at vise, de dog havde gjort en Fangst; ja, de bade endog Fiskerne ej at ro strax til Land, for ikke at gjøre opsigt blandt det paa Skibsbroen tilstimlede Folk.

(Omhandlende: 16.-17. oktober). Dagen 22. januar 1808.)