Oprør i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn, den 8de December

Løverdagen den 25de f. Maaned afholdtes Forhør i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, paa den ved Placaten af 31te August 1813 befalede Maade, i Anledning af en imellem Tugthuusfangerne aftalt, men opdaget Plan, at sætte sig i Frihed ved Udbrud næste Søndag Morgen, og under Forhøret Oplystes saadanne Omstændigheder mod nogle af bemeldte Fanger, at Directeuren for ovennævnte Straffeanstalt lod disse belægge med Arrest. Saasnart de andre Fanger, som hele Eftermiddagen havde viist sig urolige, erfarede dette, søgte de at tiltvinge sig deres Kammeraters Løsladelse af Arresten, ved til sædvanlig Sengetid, at modsætte sig deres Foresattes gjentagne Befalinger om, at gaae op paa Sovelofterne, og ved at samle sig paa den store Tugthuussal, hvor de udstødte Vinduer, nedbrøde Kakkelovne og Skillerumsvægge, søndersloge Bænke, Rokke m.m. og spærrede med disse Ting Indgangen. Directeuren, som imidlertid havde reqvireret militair Assistance, søgte ved endnu engang at bringe Fangerne med det Gode til Rolighed; men baade mod ham og mod Commandoet, som fulgte ham, kastedes Stene og Stykker af de sønderslagne Redskaber, da han selv blev truffen for Brystet, hvorhos Oprørerne truede med at ville sætte Ild paa Bygningen, naar ikke de Arresterede gaves frie, og raabte ud af Vinduerne til Rasphuusfangerne i disses Aflukker om Medvirkning. Ved Indgangens Spærring hindredes de fleste af Commandoet fra at affyre deres skarpladte Geværer, saa at kun eet Skud traf en Fange, og saarede ham i Laaret, da de øvrige vedbleve at trodse, indtil nogle Planker foranstaltedes opbrudte fra Loftet; dette bevægede de oprørske Fanger, som saae, at igjennem Aabningen kunde skydes ned paa dem, til at overgive sig.
Efter det Kongelige danske Cancellies allerunderdanigste Andrag, grundet paa Nødvendigheden med Kraft at dæmpe denne oprørske Aand, som kunde have de farligste Følger for Kjøbenhavns og dens Indvaaneres Sikkerhed, befalede Hs. Majestæt Kongen under 26de f. M. Generalauditeur og Deputeret i det Kongel General-Commissariats-Collegium Bornemann Ridder af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Høiesteretsassessor Engelhardt og Politidirecteuren Justitsraad Hvidberg, at sammentræde i en Commission og uden Ophold efter den meest summariske Procesform, og saaledes, som ved den militaire Lovgivning i Henseende til Standretter er fastsat, at undersøge og paakjende denne Sag, da Dommen før Afsigelsen skulde forsynes med Kongelig Resolution.
Forhøret begyndtes strax, og Indholdet af den ved Commissionen næste Dags Formiddag affattede Dom er følgende: Tugthuusfangerne Hans Jensen Næsbye og Johan Heinrich Hamp ere ved de i Straffeanstalten ansatte Betjenters beedigede Rapporter, jevnførte med bemeldte tvende Fangers egne og Medskyldiges Udsigende, overbeviiste, at have paa egne og de øvrige Fangers Vegne ført Ordet under de tumultariske Optrin, ja endog efter Commandoets Ankomst erklæret de Arresteredes Løsladelse, som det eneste Vilkaar for de øvrige Fangers Rolighed. Efter bemeldte Omstændigheder, og deels paa Grund af, at Fangernes Opsætsighed mod deres Foresatte har været udviist under en Sammenrottelse, og ledsaget med Fare for disses Personer, deels med Hensyn saavel til almindelige Straffegrundsætninger, som i Særdeleshed til dem, hvorpaa Placaten af 31te August 1813 er bygget, og i Betragtning af de nævnte tvende Forbryderes Stilling, samt de paa dem allerede anvendte Straffe, tilkjendes dem at have deres Liv forbrudt. Derimod have fem andre Fanger vel deeltaget i Næsbyes og Hamps Handlinger; men i mindre Grad, og de bør desaarsag ikkun straffes saaledes: Rasphuusfangen Peder Hansen eller Rasmussen (hvis Alder er ikke fuldt 17 Aar) med 27 Slag med Kat i een Dag og med tvende Aars Arbeide i Rasphuset efter at have udstaaet den ham ved Dom af 13de December f. A. tilkjendte Straf af trende Aars Arbeide sammesteds; endelig: Rasphuusfangen Jens Nicolaisen Hagemann, samt Tugthuusfangerne Gottfried Bøhmstedt, Jens Olsen Klein og Peter Obel Nielsen, hver med Kat i to Dage, 27 Slag hver Dag.
Commissionsdommen blev strax efter dens Affattelse allerunderdanigst refereret for Hs. Majestæt Kongen i det geheime Statsraad, og forsynet med allerhøieste Stadfæstelse, da Commissionen tillige befaledes, at foranstlate bemeldt Dom publiceret og uopholdeligen exeqveret; hvilken Kongel. Befaling samme Eftermiddag opfyldtes i Henseende til Næsbyes og Hamps Henrettelse, og de øvrige fem Fangers Katning første Dag, ligesom ogsaa Katningens Gjentagelse udførtes næste Dag paa de fire dertil Dømte. Sagen mod de Fanger, hvis Løsladelse af den dem paalagte Arrest de øvrige Fanger vilde tiltvinge sig, er bleven behandlet efter den i Placaten af 31te Aug. 1813 indeholdte Forskrivt.

Den Kongelige Privilegerede Viborger Samler, 14. december 1815

Blandede Efterretninger. (Efterskrift til Politivennen)

H. M. Kongen af Danmark besøger i Wien uafbrudt alle Forvaltnings- og Videnskabelighedsanstalter, og værdiger dem sin fortrinlige Opmærksomhed. Den 5te Novbr. besøgte han i Selskab med sin Svoger Hertugen af Holsteen-Beck, sine Adjutanter og Andre, det Keis. Kongel. Kniplingsmanufactur. H. M. undersøgte denne Industrieanstalt med den, denne høje Monark egne Videlyst indtil den mindste Omstændighed, og tilkjendegav sammes Forstander, de 4re Søstre Vandencruyee, Sit allerhøieste Velbehag.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 94
Tirsdagen den 22 November 1814
Spalte 1502

Endelig kunne fredstraktaten mellem Frederik 6. og kejseren af Rusland, 16. november 1814 bringes i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, lørdag den 10. December 1814, spalte 1575-1578

Forlangt Indrykkelse. (Efterskrift til Politivennen)

Formiddagen den 10de October tildrog sig følgende sørgelige Begivenhed paa Vesterbro. En stor brun Hund kommer op i Gaarden fra Haugen, der løber ned mod Stranden. Den foer ind i Hundehuset og anfaldt Lænkehunden; men slap den, for at hævne sig paa en Pige, der vilde frelse den Lænkebundne, skambider hende i Armen, og forfølger hende op ad Trappen til Værelserne. Her beed den Øjnene ud paa en skaaren Puddel; og havde ødelagt et uskyldigt barn paa 1½ Aar, hvis dette ikke, Øieblikket iforveien var kommet ind i Værelset. Den bidte Pige kom strax ud paa Hospitalet, hvor hun siges blandt 50 Hundebidte Patienter at skulle være den ynkeligst tilredte. - Hunden foer siden ned, for at søndergnave sit Bytte i Hundehuset. Man skjød nu efter den, men den foer ud paa Gaden; og hvad videre Ulykke den siden har gjort, derom er ikke engang dens Ejermand, som boer her paa Broen, vidende.

Man ønsker ved denne Leilighed at gjøre opmærksom paa en i disse Dage udkommen lille Piece, der sælges i den gyldendalse Boglade, og som indeholder Forsigtigheds- og Forholdsregler i Henseende til gale Hunde og den af deres Bid hos Mennesker opstaaende skrækkelige Sygdom. 

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 83
Tirsdagen den 17 October 1815
Spalte 1302-1303

Berigtigelse

Den i Kjøbenhavns Skilderie No. 83 og i dagen No. 249 ommeldte farlige Hund, kan man nu, til Beroligelse for Publicum melde, er omtrent et Par Mile fra Staden dræbt, og ført hertil for at synes. Ogsaa maa man i samme Henseende, og for at forebygge Misforstaaelse, den i nysnævnte Blade anførte Omstændighed, at den af Hunden bidte Pige sagdes at være blandt 50 hundebidte Patienter den ynkeligst tilredte, saaledes forstaaes, at de, med et rundt Tal angivne ere successive, og ikke paa eengang, helbredte; thi, til Beroligelse kan ydermere dette tjene, at kun 12 Personer, deels paa Hospitalet og deels i Byen, ere for nærværende Tid under Cuur; hvilke alle formodes at blive gjenbragte til forrige Førlighed.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 84
Løverdagen den 21 October 1815
Spalte 1335

Hr. R. Fenger, Præst ved vor Frelsers Kirke i Kjøbenhavn, meddeler i Statstidenden Raad for gale Hundes Bid. "Endskiøndt jeg ikke selv er Læge", siger Hr. Pastoren: "anseer jeg det dog for Pligt, at bekjendtgjøre: at jeg i min første Ungdom har seet 2de Mennesker, der vare bidte af gale Hunde, at være blevne helbredte, blot derved, at Saaret strax blev godt udrenset, og forbundet med sort Theriac (Theriaca Andromachi), en Salve som under dette Navn blev kjøbt paa Apotheket. Ingen af disse Mennesker, blandt hvilke den ene var mig nærpaarørende, fik nogensinde  Vandskye; ikkun den sidste følt undertiden en Iisnen i Tænderne, som han kunde stille ved at bide i Træe; men at Hundene virkelig vare gale kjendtes deraf, af de beed andre Hunde, der fik samme Sygdom, af hvilke een, der stod i Lænke og havde Hvalpe, endog aad sine egne Unger. Maatte nogen af mine Medmennesker, ved at følge dette uskyldige Raad, reddes fra denne græsselige Sygdom, vilde det indelig glæde mig."

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 84
Løverdagen den 21 October 1815
Spalte 1339-1340

Uro ved den brittiske gesandts bolig. (Efterskrift til Politivennen)

Kiøbenhavn, den 31te August.

Efter anstillet Forhør over de Personer, der ved Politiet bleve arresteret i næst forrige Maaned i Norges Gade blandt Mængden, der havde forsamlet sig af Nysgierrighed udenfor den af den Kongel. Storbrittanniske Gesandt beboede Gaard, da samme i Anledning af de allierede Hæres Seier i Frankrig var illumineret, fordi de formodedes at have giort sig skyldige i den der stedfundne Uorden, ere 2de, nemlig Fasting og Schiødt, blevne af Politieretten dømte til at hensættes i Fængsel paa Vand og Brød, hvorved den Tid, de, medens Sagen blev forhandlet for Retten, tilbragte i Fængsel, er bleven dem tilregnet i Straf.
Soldaten Stubbekiøbing, som ved Vidnernes Udsagn ikke kunde overbevises om at have taget Deel i Opløbet, er af Krigsretten bleven frikiendt, og har indtil Sagens Udfald udholdt en langvarig Arrest.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 7. september 1815.

Fra et maleri af H. G. F. Holm ved vi at den engelske gesandt sir William Wynn boede i Bredgade 30 omkring 1820. Om dette også var tilfældet i 1815, kan ikke verificeres. Senere flyttede gesandtskabet til Bredgade 26.

Et lidet Bidrag til Kjøbenhavns Skilderie, foranlediget ved det i No. 50 af dette Blad Indsendte om Svømmekonsten. (Efterskrift til Politivennen)

(Meddelt)

Indsenderen af det i Skilderiet No. 50 indrykkede Stykke om Svømmekunsten har neppe, da han skrev det, tænkt paa det ved Langebroe saa beqvemme Svømmested: Køkkenkurven. Dog kunde vel ogsaa dette Sted trænge til adskillige Forbedringer, ved hvilke der kunde blive næsten fuldkomment; thi gives der vel noget Sted ved Kjøbenhavn, hvor Vandet har friere løb end her? eller hvor Lejligheden bedre forener sig for Badere og Svømmere? uden i de tæt derved liggende Badehuse; men disse ere baade kostbare og vanskelige at bekomme, formedelst den Mængde, de besøges af, og desuden er Vandet ikke her saa friskt, da det alt er længere ude mod Broen. Lejligheden til selv at hjelpe sig op af Vandet er paa Køkkenkurven meget god, og naar det forøgedes med een, to eller vel endog tre saadanne Flaader, som den Garderne samme steds have, hvorpaa man kunde lægge sit Tøi, og hvorfra man kunde gaae eller springe ud, skulde vist denne Indretning ikke mangle dem, der vilde betale f. Ex. 4 Rb$ ved indgangen, for at erstatte den Bekostning lidt efter lidt, som Udlægningen af disse Flaader kunde foraarsage, især naar een eller to af Flaaderne forsynedes med smaa Kamre, hvorfor kunde f. Ex. betales 8 Rb$. Dette vilde tillige hæve en Deel af de Spectakler der af den simplere Klasse foraarsages der, da dette Slags Mennesker altid kan finde Svømmested ved at gaae tilbunds efter en Skilling paa Toldboden. Denne Indretning kunde enten Langebroes Bommand paatage sig, som har de andre Badehuse, eller Bekostningen og siden Indtægten gjennem et af Collegierne (Admiralitetet synes bedst at kunne bestride det, saasom det har adskillige gamle Flaader, som ikke bruges mere paa Holmen) kunde blive kongelig. At den vilde glæde mange, er Indsenderen overbevist om.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 55. Tirsdagen den 11 Juli 1815)