Valgsvindel. (Efterskrift til Politivennen)

Valgklagen fra Nakskov gaaer, eft. "Tiden", ud paa: 1) at der skulde være kjøbt Stemmer til Propr. Jensen. Man navngiver 5 Vælgere, som kjøbte af Skovrider Hansen paa Baroniet Juellinge til at stemme paa den som Valgt proclamerede Cand. jur. Jensen til Fredsholm og hvilket desforuden skal være skeet med 1 a 200 Vælgere. Ibl. flere Andre, der have kjøbt Stemmer for Jensen, nævnes ogsaa Propr. Jessen, som betalte "sine Huusmænd" derfor. "Og Huusmand Knud Andersen troer at kunne have faaet 5 Rd. af Propr. Nyholm for at stemme paa Jensen; men da hin svarede denne: "at han ikke vilde stemme paa Jensen hverken for 10 eller 20 Rd.", blev han fri for Paatrængenhed." Klagerne (547 Vælgere) henstille til Thinget, hvorvidt det derhos finder Anledning til at lade undersøge, om der er Sandhed i det i Kredsen meget udbredte Rygte, at Valg-Bestikkelser have fundet Sted i et meget større Omfang, og ikke blot fra enkelte Sider. - Men selv naar man holder sig til det Anførte, vil Thinget vistnok mindes, hvad Rigsdagsmanden for Mariebo Amts 4de Kreds (Cultusmin.) yttrede desangaaende i 10de Samling (Folkethingstid. S. 75)." Dernæst anføres, "at der ligeledes har fundet Valgtrudsler Sted, idet Skovrider Hansen paa Baroniet Juellinge truede endeel Skovarbejdere med, "at hvis de stemte paa Gaardmand Ludvig, saa skulde de ikke faae meer Arbeide i Baronens Skove". Paa Valgdagen truede Propr. Jessen Huusm. Niels Svendsen med, "at hvis han stemte paa Ludvig, skulde han med Familie til 1ste Mai blive sat ud af sit Leiehuus". Propr. Frederiksen yttrede i Fleres Paahør til sin Smed, J. Hansen: "Du skal miste mit Arbeide, naar Du stemmer paa Ludvig". Under Afstemningen yttrede Proprietair Ernst til sin Huusmand Ole Normand: "Du vovede alligevel at stemme paa Ludvig; jeg skal tale med Dig imorgen, Din - ". Klagerne "fremhæve blot disse Træk for at forstaaeliggjøre den Stemning, der herskede under selve Valghandlingen". Endv. ankes der over Valgformandens (Byfoged Justitsr. Brücker's) og den øvrige Valgbestyrelses Forhold, endelig over formeentlig upassende Færd, udviist af Personer udenfor Valgbestyrelsen. Formanden havde nemlig sluttet Valglisterne for Nakskov og Halsted (hvis Afstemning foregik paa Raadhuset) til forskjellige Tid. De øvrige Landsognes skriftlige Afstemning foregik i forskjellige Localer, spredte over hele Byen. Her sluttede og underskrev de enkelte Valgbestyrelses-Medlemmer eller Listeform (lovstridigen) deres Lister paa egen Haand Kl. 2 a 3, hvorved Ludvig tabte mange Stemmer. Og ved Halsted Sogn var der endnu flere Vælgere tilstede, som forlangte at stemme, hvilket nægtedes dem af Formanden, som ikke destomindre tillod Nakskov By at fortsætte Stemmegivningen henved 2 Timer senere. (Denne Tid blev benyttet til at hente Vælgere fra Byen, for at stemme paa Jensen). Dette hans lovstridige Forhold, for hvilket kan føres Beviis, hører ligeledes til dem, Folkethinget tidligere har paatalt, og Klagerne henvise i den Anledning ogsaa til Yttringer af den nuv. Cultusmin. og af Red. Hansen (Rigsdagstid., i 10de Samling, Side 1030 og 1043-44). Fremdeles har Valgformanden undladt at efterkomme, hvad Loven § 34 sidste Passus paabyder: fra Valgtribunen at opfordre de tilstedeværende Vælgere til at afgive deres Stemmer, før han erklærede Stemmegivningen for sluttet. "Da Valgbestyrelsen formodentlig har valgt sin Formand i Tillid til hans juridiske Kjendskab til Loven, er det saa meget mere paafaldende at træffe slige Forsømmelser hos en af Statens lønnede Embedsmænd." "Naar Formanden har givet et saadant Exempel, vil Thinget lettere kunne fatte del næsten Utrolige, der er foregaaet ved enkelte af Valgprotocollerne. Enkelte Medlemmer af Valgbestyrelsen afsluttede egenmægtigt deres egne Lister og det til forskjellig Tid. Præsten i Sandby blev som Medlem af Valgbestyrelsen nødt til paa Fleres Opfordring at begynde Listeføringen paany Kl. 3, efter at han havde afsluttet den Kl. 2. Dernæst har man undladt at oplæse det i Protocollen Tilførte for den fratrædende Vælger. Følgen af denne Undladelse har da ogsaa viist sig i den grove Lovovertrædelse, for at bruge det mildeste Ord, at i Halsted Sogn er flere Gange Jensens Navn tilført, uagtet vedk. Vælgere stemte paa Ludvig. Denne Kjendsgjerning, som kan bevidnes af tre Navngivne, maatte, synes det os, ene være tilstrækkelig til at kuldkaste hele Valgets Gyldighed. Ved Siden heraf er det næsten af mindre Betydning, at Valgbestyrelsen har modtaget Stemmer paa Jensen af Ikke-Valgberettigede, hvilket saaledes gjælder om en Enkes 2 Sønner i Skovbølle, der som Gaardbestyrere ikke have egen Huusstand (Lovens 3), og om Proprietair Hastrups Kudsk samt en Mand i Villehusene, der har været straffet." Som en Vilkaarlighed, der er stridende mod Valglovens § 34 anden Passus, betegnes den Fremgangsmaade, der brugtes for de allerfleste Sogne, idet "man opraabte Listen fra først til sidst, istedetfor at lade Vælgerne selv træde til. Følgen heraf seer man let var den, at de, som kom for silde, maatte vente til hele Listen var færdig, og da Formandens Opraab undlodes, kunde man let blive aldeles forbigaaet, naar man ikke i Øieblikket var tilstede; dette var Tilfældet med Flere fra Birket og Vindeby Sogne, der af Listeførerne fik den Besked: "Nu har vi sluttet"." Endnu klages over et enkelt Medlem af Valgbestyrelsen. Sognefoged N. I. Heie af Kjøbeløv. Han optog først flere Stemmer af Personer, der ikke vare opførte paa Valglisten, men slettede dem ud igjen, da (!) Andre paa lignende Maade forlangte at optages. Derhos optog han atter paa Valglisten (efter hvad der for vist er berettet af Vælgere fra samme Sogn) Røgteren paa Marienberg, Gotfr. Rasmussen, der ikke har sin egen Huusstand, som stemmende paa Jensen. Som Medlem af Valgbestyrelsen 1858 nægtede han at modtage Stemmer paa Ludvig 2 Timer før Nakskovs Lister sluttedes, endog efter at han havde spurgt: "Hvem vil Du stemme paa?" Dette anføres, for at Thinget  "kan see Vilkaarligheden i sit rette Lys, nemlig som gjentagen Partiskhed". Endv. forlanges Stemmelisten for Nakskov By underkastes et Eftersyn. "Man vil nemlig vide, at der er modtaget Stemmer paa Jensen af Nogle under 30 Aar, af Nogle, som have været straffede, af Nogle, som have nydt eller nyde offentlig Understøttelse (hvoriblandt skal være en Maler Schønberg), ja at Nogle have stemt 2 Gange. Desværre vil man ikke kunne faae constateret, hvorvidt det forholder sig saa, at der er modtaget Stemmer ved Sedler uden personligt Møde. Ialtfald ligner alt dette hele den øvrige Færd." Fremdeles klages over den Færd, der under Valghandlingen udvistes af Pastor Wegener fra Halsted. Han stillede sig nemlig hen imellem Valgbordet og de fremtrædende Vælgere, hvem han enkeltviis tiltalede som saa: "Du stemmer da paa Jensen." "Dig eller Dem kan jeg see paa stemmer paa Jensen!" Naar da En og Anden var af modsat Mening, skoggerloe han, tilføiende et: "saa! saa! naal! naa!", hvorefter han spurgte den Næste, men saaledes, at de der ikke stemmede med Præsten, maatte vente. (Denne Agitation af Præsten er dog ikke imod Valgloven.) Men hertil føiede Pastor Wegener, endskjøndt ikke selv Medlem af Valgbestyrelsen, "det ligefremme Overgreb, at paa hans Tilskyndelse blev der modtaget Stemmer paa Propr. Jensen af Folk, der ikke vare opførte paa Valglisten. De bleve indførte paa Stemmelisten og foreløbigt opskrevne paa et løst Stykke Papir. Dette kan deels bevidnes af 2 Mænd, deel vil en Undersøgelse af Halsted Sogns Valg og Stemmeliste oplyse dette". Endnu bemærkes, "at ved Horslunde Sogns navnlige Afstemning bleve flere Hartkornsbrugere tilbageviste, som ikke opførte paa Valglisten, heriblandt Brødrene og Huusmændene Chr. Bødker og R. H. Bødker; men efter omtr. 1½ Times Forløb blev det paa gjentagende Forlangende tilladt Sidstnævnte at stemme (der siges tilligemed flere Andre, som samme Dag skulle være blevne optagne paa Valglisten, da de vilde stemme paa Jensen). R. H. Bødker fortalte nu til Flere, at det til Slutningen var blevet ham tilladt at stemme, uagtet han ikke stod paa Valglisten; men da man senere forlangte hans Vidnesbyrd herom, undskyldte han sig med, at han ikke veed med Bestemthed, om han Valgdagen blev paaført Valglisten eller om han har stemt under en anden Mands Navn. Sognets Valg- og Stemmeliste vil oplyse dette." Efter denne Oversigt over endeel af de "beviislige Unøiagtigheder, Vilkaarligheder og ligefremme Lovstridigheder, hvormed Valghandlingen er foregaaet, alle til Gunst for den ene Kandidat og til Skade for den Anden", bestyrkes dette endnu mere ved de flere hundrede Breve, som en saakaldt: "Bestyrelse for Valglovens rette (!) Brug", der ikke er bosiddende i Kredsen og bestaaer af 3 af Stiftets største Godsejere, har ladet aftrykke og især ved alle Præsterne ladet omdele med behørig Paavirkning, af hvilke Breve herved som Bilag vedlægges 2 Aftryk. (Provst Nannestad lod endog sin Indflydelse for Jensen tilkjendegive ved Kirkestævne.) Til alt Foranstaaende anføres hvad der i Kredsen passerer som almindeligt Rygte: at Konsul (skal være Grosserer) Hage, Skibsbygm. Riddersborg, Møller Bay af Nakskov samt Proprietairerne Friis-, Ernst og Frederiksen have betalt deres Arbejdere og Huusmænd for at stemme paa Jensen, ja der siges endog, at selv denne har betalt sine egne Huusmænd for at stemme paa sig. Under hvilket Navn en saadan Betaling har stedfundet, om det kaldes "Dagløn" eller hver anden Benævnelse, er dette dog et Misbrug og en Tvang at udøve over den fattige Statsborgers frie Stemmegivning. Og vitterligt er det, at Forp. Frederiksen paa Valgdagen sagde til sin Huusmand Peder Pedersen: "Du skal faae lige saa meget for at stemme paa Jensen, som Du skal have imorgen for at slaae Kløver"; samt at Møller Bay sagde til sine Dagarbeidere: "Hvem som vil stemme paa Jensen, skal faae sin fulde Dagløn, men hvem som vil stemme paa Ludvig, skal ud at høste Hø." (Proprietairen repræsenterede altsaa Kløveren, Bonden det almindelige Hø). Endelig omtales en Begivenhed, "som paa en Maade sætter Kronen paa Værket: Da nemlig Valgets Udfald (?) forkyndtes, aabnedes den nærliggende Raadstues Vinduer, hvorfra et bestilt Musikcorps med æsende Instrumenter, udover de nedenfor staaende Vælgeres Hoveder, spillede Melodien; "Dansken har Seier vundet", "Tydsken (Bonden repræsenterede her "Tydskeren") sin Grav har fundet", som endeel af de paa Raadhuset Tilstedeværende istemte. Vi henstille, om det ikke var i høieste Grad fornærmende og saarende at anbringe saadanne Hentydninger overfor de 647 danske Mænd, der stemte paa Modparten og hvoraf Mange i Krigsaarene have blødt for Fædrelandet. Om endnu Vedkommende ikke let kan drages til Ansvar for slige upassende og krænkende Demonstrationer, haabe vi dog, at Thinget vil lade undersøge, med hvis Tilladelse en offentlig Bygning som Raadhuset er bleven benyttet til Sligt. Ialtfald troe vi, at dette Træk ikke burde lades uomtalt til Bedømmelse af den ophidsede Stemning, hvorunder Valghandlingen foregik, og som indtil det Sidste forledede den ene Part til Hensynsløshed i Valget af de Midler, hvorved man opnaaede at seire over den Modkandidat, der 14de Juni opnaaede det største Antal Stemmer, nogen falden Candidat hidtil har havt." Klagerne tvivle ikke om, at den Valgte ikke engang selv kan ønske paa den Maade at have Sæde i Folkethinget.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. oktober 1861)

Krigsinvalid berettiget til Tilskud. (Efterskrift til Politivennen)

Hof- og Stadretten paadømte den 30te Sept. en Sag - hvorunder Invalid Hans Nielsen Herringløse, der som Undercorporal ved 2det Jægere, i Slaget ved Fredericia blev saaret, saaledes at hans venstre Been maatte sættes af, og derefter blev tillagt Understøttelse som Invalid efter Loven af 9de April 1851, søgte Finantsminist. til at betale sig den ham fra 1ste Octbr. 1853 til 1ste October 1857 tilkommende Invaledforsørgelse med 452 Rd 80 Sk., uagtet han af Kunstakademiet var antagen til Portner ved Charlottenborg Slot, hvilket ikke skulde kunne betragtes som af Regjeringen ansat i en af Staten lønnet Bestilling, da i saa Fald den sseete Inddragelse af den ham tilstaaede Invalidforsørgelse var hjem, let ved Bestemmelserne i Invalidlovens § 15. Kammeradvokaten vilde have Udtrykket "Regjeringen" i den anførte Lovbestemmelse saaledes fortolket, at det betegner en administrativ Regjeringsmyndighed i Modsætning til en communal, ligesom de i nøieste Forbindelse dermed staaende Udtryk "i en af Staten lønnet Bestilling" skulde danne Modsætning til en af en Commune lønnet Bestilling. Det skulde man da ogsaa troe, maatte være efter Aanden i Loven, at da Staten lønner Kunstakademiet, saa maatte det ogsaa gjælde Portneren, hvad enten han har sin Bestikkelse af Kongen, en Minister eller Directeur. Han lønnes dog af Staten, d. v. s. Lønnen gaaer ud af Statens Lomme og skulde saa, efter Invalidloven, ikke gaae to Gange ud. Men Retten vilde ikke i nærv. Tilfælde anerkjende det som en af Staten lønnet Bestilling, "naar Beskikkelsen dertil ikke var skrevet ved Regjeringen", i Kongens eller vedk. Ministers Navn, eller stadfæstet af dem, og vilde "under ingen Omstændigheder hensove Directeuren under en saadan Stiftelse til Regjeringen", hvad rigtignok heller ikke synes os fornødent, naar det dog er vist at "Staten lønner" den ved Directeuren efter Fundatsen Beskikkede, hvorpaa man skulde synes det her ene maa komme an. Ellers ere jo endog de, som ansattes af Directeurer, langt mere begunstigede, end ved umiddelbar Regjerings-Ansættelse. Men efter Rettens Fortolkning beholdt desuagtet Invaliden Portnerbestillingeri og Invalidforsørgelsen, og fik paa en Maade baade i Pose og Sæk af Staten. Forsaavidt Kammeradvocaten dernæst havde formeent, at der ialtfald i bem. Invalidforsørgelse burde afkortes et Beløb af ialt 116 Rd., som under Forløbet af Citantens Ansættelse som Portner var kommet ham tilgode fra den overordentlige Invalidfond, da ansaae Retten denne Paastand for ubeføiet, naar hensees saavel til den Uafhængighed af hinanden, hvori denne Fond og den almind. Invalidfond ved L. 9de April 1851 § 36 ere stillede, som til de for Adgangen til Hjælp af den overordentlige Fond gjøldende Regler, jfr. §§ 32 og 33. Derimod fandtes 8 Rd. 1 Mk., som Citanten i Invalidforsørgelse for Oktober 1853 havde oppebaaret, selvfølgeligt at maatte fradrages det paastaaede Beløb. Som Følge af det anførte blev Invalid Hans Nielsen Herringløse ved Rettens Dom kjendt berettiget til at erholde udbetalt af den alm. Invalidfond 413 Rd. 5 Mk. med Renter 4 pCt. aarligt fra 10de Mai f. A., hvorhos Sagens Omkostninger ophævedes og Citantens Sagfører. Hr. Lindhard, tillagdes i Salair 15 Rd. af det Offentlige.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 2. oktober 1861).

Bybudde. (Efterskrift til Politivennen)

I disse Dage vil der her i CMobei træde en Institution i ?ive, som vistnok vil vise sig, høist hensigtsmæssig. Det er uden Tvivl hændet Mange, at de have været i forlegenhed for i Hast at faae et ,'tinute besørget, et Brev uden Ophold bragt til del i Adresse, en Pakke baaren hjem o. desl. Hvor nødig man i slige Tilfælde henvender sig til en af de saakaldte Sjouere er bekjendt »ol. Man savner enhver Garanti for, at trindel vil blive rigtig besørget; der forlanges ofte en ublu Betaling, og endelig er det en hvis ubehagelig Sag at have Noget at gjøre med disse Personer, der i Reglen ere snavsede og usselt klædte, og hvoraf mange lugte af Brændeviin. Hr. Etatsraad Thayssen, hvis Kontoir for Expedition af Rejsende og hvis Bypakke > Befordring have vundet almindelig Anerkjendelse som praktiske og hensigtsmæssige Foretagender, vil nu ogsaa søge at raade Bod paa hiin Ulempe og har, i Lighed med hvad der allerede længe har bestaaet i Paris og i den senere Tid er indrettet i større tydske Stæder, organiseret en bybudde-Institution, som efter Bestemmelsen vil træde i Virksomhed iovermorgen. Publikum vil da paa de mest befærdede Steder i Staden og i Forstæderne, ved Toldboden, paa Jernbanegaarden osv. see Folk, eensklædte i Engelsklæders Frakker, med Nummer paa deres Kaskjet, som for en ringe, taxtmæssig Betaling ville udføre de Ærinder og Bestillinger, der maatte blive dem overdragne. Man vil med Tryghed kunne henvende sig til dem; thi Hr. Thayssen har gjort et omhyggeligt Udvalg, og enhver af hans Budde har maattet stille Kaution. Den, der giver et Bud et Hverv at besørge, erholder af dette en Seddel, hvorpaa Buddets Nummer er anført, samt den Betaling, der er erlagt for Besørgelsen. Betalingen for de forskjellige Bestillinger er naturligviis forskjellig, og ethvert Bud er forpligtet til paa Forlangende at forevise Taxten. Skadeserstatning for Sager, der ere betroede Buddet, men forkomne af dette, gives indtil en Værdi af 15 Rd.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. oktober 1861)

Bybuddene vare allerede i Torsdags i travl Virksomhed i Kjøbenhavn. De saaes streife om i gaderne, bærende paa Pakker, og det synes saaledes, at Publicum meget hurtigt har indseet deres Nytte og gjort Brug af deres Tjeneste. (Flp.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 5. oktober 1861).

Tyverier paa Stevns. (Efterskrift til Politivennen)

Tyverier og Rapserier høre næsten til Dagens Orden paa Stevns. Alle tale derom; kun Politiets Øine og Øren synes at mangle Evne til at opfatte Situationen. I flere Tilfælde optages ikke engang Forhør og naar det skeer, leder det som oftest til Intet, naar Amtet ikke af og til lægger sig derimellem og sender Forhørsacten tilbage til yderligere Behandling. Forhørene ang. den store Ildebrand paa Vemmetofte ledede mærkeligt nok til Intet, endskjøndt det er Manges lydeligt udtalte Mening der paa Egnen, at Aarsagen til Ildens Opkomst ikke havde været vanskelig at opdage. Havde Kammerjunker Toxverdt indbudt Amtmanden eller dennes Fuldmægtig til at overvære Forhørene, saaledes som han, for at faae sin "Dygtighed" som Forhørsdommer stadfæstet, gjorde ved Forhøret over en ældre Gaardmand i Ourup, der var tiltalt for - udviist uteerligt Forhold imod et lille Pigebarn var Udfaldet muligviis blevet et andet. Ved denne Leilighed passerede nemlig den Mærkelighed, at Amtsfuldmægtigen, der boer i samme By som Inqvisiten og efter Hr. Toxverdt's Anmodning var kommen tilstede ved Gjenoptagelsen af Forhøret ifølge Amtets Ordre, bragte den Anklagede til Bekjendelse, efter at Inqvirenten havde maattet opgive Forsøget og var i Begreb med at slutte Forhøret som frugtesløst. Afvigte Vinter forsvandt Ænder, Høns og Fødevarer fra Gaarde og Huse i Storeheddinge. En betydelig Masse Fidt i 6 store Krukker blev, imedens Gader og Veie vare bedækkede med Snee, stjaalet og bortslæbt fra en af Storeheddinges Indvaanere. Man nøiedes ikke med paa Marken at rive Ulden af Faar og Lam, men man sammendrev dem tillige i Flokke paa et for Tyvene belejligt Sted og udtog der et eller flere Lam, imedens man til en anden Tid slagtede og flaaede en Bede paa Marken osv. En fattig Kone mistede et heelt Stykke Lærred. En Huusbonde anmeldte, at der var frastjaalet hans Karl 30 Rd. Politiet indfandt sig og spurgte Huusbonden, om denne vilde have Noget gjort ved Sagen, hvortil han gav et ironisk Svar, og - derved blev det. Fra en Muurmester i Faxe blev der for nogen Tid siden stjaalet 300 Rd. Til Løn for at have meddeelt sin Mistanke om Gjerningsmanden blev han som Injuriant idømt en Bøde af 10 Rd. Fra en større Jordbruger blev alle Jerntænderne bortstjaalne af en paa hans Mark staaende Harve. Paa Jorden fandtes Spor eller tydelige Indtryk af, at en ualmindeligt smalsporet Vogn nylig havde været paa Stedet. Endskjøndt det lod sig oplyse, at en mistænkelig, for Tyveri og andre Forseelser flere Gange tiltalt og dømt Person havde solgt Harvetænder paa samme Tid til en nærboende Smed og for denne opgivet at have kjøbt dem af en Kludekræmmer, som eier en smalsporet Vogn til at trække ved Haandkraft, blev dog fra Politiets Side ikke heller foretaget Noget ved denne Sag, uagtet den Bestjaalne ved en Sammenkomst med Politiemesteren fortalte hvad der var passeret. Fra Korridoren hos en Embedsmand i Storeheddinge blev i Slutningen af sidste Vinter bortstjaalet et Klædningsstykke. En omrejsende Haandværkssvend , som havde været paa Stedet, var seet at gaae ud af Byen, iført et lignende Klædningsstykke. Den Bestjaalne indfandt sig umiddelbart efter paa Politiemesterens Comptoir og berettede det Passerede; men endskjøndt han tilbod sig at ville lade spænde for sin Vogn, og, naar man vilde medgive ham en Politiebetjent, sætte efter Personen, som var vandret ud ad Veien til Kjøge, var det ham ikke muligt at sætte Politiet i Bevægelse. Ærgerlig gik han hjem, skrev med den just i samme Øieblik afgaaende Post et Par Linier til Byfogden i Kjøge, og denne lod endnu samme Dag den paagjældende Person ved hans Ankomst dertil anholde. Da det derefter viste sig, at denne var i Besiddelse af det omhandlede Klædningsstykke og bekjendte Tyveriet, blev han næste Morgen ført tilbage til Hr. Toxverdt, som nu fik den Fornøielse at fælde hans Dom. (Eft. Fdrl.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 27. september 1861).

Hellested i Stevns. Tegnet af G. Emil Libert. Illustreret Tidende 23. september 1866.

Kommunalskolerne. (Efterskrift til Politivennen)

Kiøbenhavns Kommune har i Løbet af den sidste Snees Aar gjort store Fremskridt, ikke blot i materiel Henseende - man behøver kun at sammenligne Brolægningen, Belysningen og Vandforsyningen med Fortidens - men ogsaa i immateriel Henseende; endnu førend man tilveiebragte hine materielle Goder, foregik Reformen i Skolevæsenet, og trods den Modstand, som de voxende Udgifter selvfølgelig maatte fremkalde, er man gaaet fremad, idet man med Rette har antaget, at de Frugter, som ere Resultater af et forbedret Skolevæsen, ere af en Værdi, der ikke let lader sig udmaale, men som senere eller tidligere fuldt ville opveie de Offre, man har maattet gjøre. 

Antallet af skolesøgende Børn er i Kjøbenhavn 17,284, hvoraf, ifølge Skoledirektionens Beretning for 1850, ikke færre end 7102 nyde Underviisning i Kommunens Skoler, i Betalings-, Fri eller Fattigskoler. Forældrene yde et maanedligt Bidrag af 2 til 3 Mk. som Vederlag for Underviisningen i den førstnævnte Art Skoler; men dette er selvfølgelig utilstrækkeligt til at afholde Kommunens Omkostninger; i 2 af Betalingsskolerne er endogsaa Kommunens Udgift for hvert Barn større end i de to Afdelinger af den forenede Friskole, hvilket har sin Grund deri, at Underviisningen meddeles i noget større Omfang i Betalingsskolerne, ligesom Børneantallet ogsaa yder Indflydelse herpaa, idet Antallet i den ene af de nævnte Betalingsskoler (Nørre Allees) er ikke lidet mindre end i de øvrige Skoler, hvorved en større Andeel af de forskjellige Udgifter, der ikke formindskes i Forhold til Børneantallet, falder paa hvert enkelt Barn. Den mindre udstrakte Underviisning, som gives i Friskolerne, havde man paatænkt at udvide ved Optagelsen af et nyt Fag, Fædrelandshistorien, der dog ikke skulde medføre hverken en Forøgelse i Timetallet eller i Lærerpersonalet, idet man vilde give dette Fag 1 Time ugentlig i Friskolernes to øverste Drenge- og Pigeklasser, saaledes at disse Timer toges fra Religionsundervisningen. Da imidlertid Skolekommissionen ved den vestre Afdeling af Friskolen havde Betænkeligheder ved at gaae ind paa at tage den dertil nødvendige Tid fra Religionsundervisningen, skjøndt den anerkjendte det Hensigtsmæssige ved Indførelsen af dette Fag i Friskolen, blev Sagen sat i Bero, uagtet Kommissionerne for Frelserens Sogns Friskole og for den østre Afdeling af Friskolen i deres Betænkning havde tiltraadt Forslaget, og væsentlige Grunde tale herfor.

I Løbet af de sidste Aar har en Forandring af endeel Betydning for Skolevæsenet været paa Bane, nemlig Nedlæggelsen af de tidligere Kirkeskoler og Anvendelsen af deres Midler, men Sagen er endnu ikke fuldstændigt ordnet; Forhandlingerne med Marineministeriet om Afleveringen af Holmens Kirkeskoles Midler ere ikke rykkede frem, uagtet Skoledirektionen gjentagne Gange har bestræbt sig for ved Kulturministeriets Mægling at komme til en endelig Afgjørelse om dette Punkt. Skoledirekteuren har udarbeidet et Udkast til en Plan for den nye Middel- eller Borgerskole, som i det Væsentlige er bifaldt af Direktionen, og man har troet at kunne lade Skolen kræve i Virksomhed med een Drenge og een Pigeklasse ved Udgangen af Sommerferien i indeværende Aar; hvorvidt dette er skeet, er os ubekjendt. Det er Hensigten at benytte den forrige Frue Kirkeskoles Bygning (paa Hjørnet af Pederhvitfeldtstræde og Krystalgade) samt Skolen i Laxegade til midlertidige Drenge- og Pige-Klasser af den nye Middel- eller Borgerskole, indtil en Grund kan blive indkjøbt og en ny Skolebygning opført. Man har derfor beholdt disse Bygninger og ladet dem reparere, hvorimod de ældre Kirkeskolebygninger ere bortsolgte. Kirkeskolebygningen paa Hjørnet af Pederhvitfeldtstræde og Krystalgade har imidlertid foreløbig været anvendt til Brug for en Afdeling af den forenede Friskole, da man paa Grund af det voxende Antal af Elever i denne var nødt til at gribe til en Udflytning, ligesom for 3 Aar siden, da man Ieiede et Lokale i Pilestræde, og det uagtet der nu findes to Friskoler. Det er en Selvfølge, at Opnaaelsen af Kirkeskolens Elever i de alt bestaaende Skoler maatte tilveiebringe nogen Forstyrrelse, og dette viste sig navnlig i 1859 i Vester-Betalingsskole i Suhmsgade. Denne blev efterhaanden saa overfyldt, at man maatte tye til extraordinaire Foranstaltninger og standse Indskrivningen af Børn, saa at de Forældre, der meldte sig med Børn til Indskrivning, bleve, uagtet de boede i Skolens Distrikt, henviste til østre Betalingsskole, dog undtoges derfra de Børn, som boede paa Vesterbro eller ganske nær ved Skolen. Endeel Børn, hvis Forældre efterhaanden vare flyttede ud i Gaderne paa Schønbergs Vænge og gl. Kongevei og altsaa hørte til Frederiksbergs Sogn, bleve efter Direktionens Paalæg udviste til dette Sogn. Den nænvte Skole har i forrige Aar mistet sin Inspecteur, nuværende Justitsraad Gammeltoft, om hvem det hedder i Direktionens Beretning, at han ved sin Aand og Dygtighed, sit ualmindelige Administrationstalent, sit humane, ærlige og velvillige Virken har efterladt sig et taknemligt Minde hos Lærere og Elever.

El vigtigt Moment til Berømmelsen af Skolernes Virksomhed og Disciplin er Antallet af forsømte Dage. Gjennemsnittet af de mulkterede Dage har været 242 af 1000, hvoraf et forholdsviis større Antal falder paa Friskolerne end paa Betalingsskolerne, dog har Friskolens vestre Afdeling forholdsviis mange færre mulkterede Dage end Skolen paa Christianshavn, der omfatter baade en Betalings- og Friskole. Aarsagen dertil ligger ikke deri, at de Dage, i hvilke Eleverne blive borte uden Tilladelse, ere færre i denne Friskole end i Skolen paa Christianshavn, men den sidstnævnte Skole er, næst østre Betalingsskole, den af samtlige Skoler, for hvilken der opføres det største Antal af "Dage, forsømte med Tilladelse". Derimod har Antallet af Forsømmelser paa Grund af Sygdom været mærkværdigt lille paa Christianshavn. I Øster og Vester Betalingsskoler udgjorde Forsømmelserne uden Tilladelse kun omtrent Halvdelen af Gjennemsnittet for samtlige Skoler; i vestre Betalingsskole er der endog forholdsvis kun forsømt uden Tilladelse noget over en Trediedel af det Dageantal af denne Art Forsømmelser, som falder paa Christianshavns Skole.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 20. september 1861).