Tyendesag. (Efterskrift til Politivennen)

Under en sidstafvigte Fredag ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Politiret paakjendt Sag havde en paa Ørholm tjenende Pige paastaaet sin Husbond anseet efter Tyendelovens § 44, jfr. § 43, for med en Rem at have tilføiet hende Hug og Slag, samt med Mulkt for det nævnte Forhold og derhos tilpligtet at betale Sagens Omkostninger, hvorimod den Indklagede, næst at paastaa sig frifunden for Klagerindens Tiltale, efter udtaget Kontraklage havde paastaaet hende anseet efter Tyendelovens § 47 for uden Tilladelse at have forladt sin Tjeneste, samt derhos idømt Omkostningerne saavel ved Hoved- som ved Kontrasøgsmaalet. Efter hvad der under Sagen var oplyst, havde Pigen den 2den Juli d. A. uden Opsigelse forladt sin Tjeneste, men ment at være berettiget hertil paa Grund af, at Husbonden umiddelbart iforveien havde mishandlet hende, som er 21 Sar gammel, med Slag af en Rem, til Oplysning hvorom hun havde produceret en Lægeattest, ifølge hvilken der saavel paa hendes Ryg som paa Armene fandtes forskjellige 1½ Tomme brede, røde Striber eller Pletter paa svullen Grund. Et fuldstændigt fyldestgjørende Bevis for, at disse Beskadigelser vare tilføiede Pigen ved Slag af Husbonden, havde hun vel ikke kunnet tilveiebringe; men ved de afhørte Vidners Forklaring om, at hun for dem havde beklaget sig over at være slaaet af Husbonden, samt til dem forevist sin blottede Ryg, som bar Spor af Slag, var der dog i Forbindelse mrd den ovennævnte Lægeattests Udvisende tilveiebragt en saadan Formodning herfor, at Sagers Udfald fandtes at kunne gjøres afhængig af Husbondens Ed, saaledes at han, saafremt denne ikke aflægges, i Medfør af Straffelovens § 200 vil have at betale en Statskassen tilfaldende Mulkt af 10 Rd., der i Mangel af fuld Betaling bliver at afsone med simpelt Fængsel i 5 Dage, samt i Henhold til Tyendelovens § 44 jfr. § 43, at tilsvare Pigen Løn for det løbende Halvaar, som af hende paastaaet, samt Kostpenge for 8 Uger a 2 Mk. daglig , hvorimod hun, saafremt Eden afIægges, maa ansees som havende forladt sin Tjeneste i Utide og uden lovlig Grund og derfor foruden vi have forbrudt den fortjente Løn endvidere vil have at betale Husbonden et Fjerdingaars Løn samt en Bøde til Politikassen af 2 Rd. Med Hensyn til Sagens Omkostninger fandtes disse i sidste Tilfælde at kunne hæves, medens Husbonden, saafremt Eden ikke aflægges, ogsaa fandtes at maatte tilsvare Pigen disse med 5 Rd.

(Dags-Telegraphen (København) 3. september 1868)

Ludvig Theodor og Ane Cathrine Sander. (Efterskrift til Politivennen)

Ved folketællingen 1845 optræder den da 20-årige arrestant og muurlærling Ludvig Theodor Sander som boende i Kattesundet 114 B og 122 B, stuen. Ved folketællingen 1860 optræder såvel den 42-årige skrædersvend Christian Ernst Sander og den 35-årige murersvend på fattighjælp Ludvig Theodor Sander som boende i stadens civile arresthus (Hestemøllestræde og Nytorv). De begyndte at optræde i aviserne i 1860:

Tyveri. Under en af Criminal- og Politiretten den 3die April paakjendt Justitssag, der var anlagt imod Arrestanterne Brødrene Ludvig Theodor Sander og Christian Ernst Sander respective for Tyveri og Meddelagtighed i denne Forbrydelse, blev det ved den af Sidstnævnte afgivne Tilstaaelse, der stemmer med flere under Sagen tilvejebragte Oplysninger, godtgjort, at han, efter at have Tirsdagen den 12te Juli f. A. begivet sig ned i Hosekræmmer Schous Boutik i Forening med Arrestanten L. T. Sander for at see Leilighed til at forøve Tyveri, har der indledet en Samtale med den tilstedeværende Boutiksvend for at aflede hans Opmærksomhed fra L. T. Sander, hvilket ogsaa lykkedes, idet denne borttog et til 5 Rd. vurderet Par Beenklæder. For dette Forhold blev Skrædersvend C. E. Sander, der er født i 1819 og tidligere straffet, nu dømt til Forbedringshuusarbeide i 2 Aar. Hvad derimod angaaer Muursvend L. T. Sander, der er født i 1825 og ligeledes tidligere straffet, fandtes der ikke imod hans vedholdende Benegtelse at være tilvejebragt tilstrækkeligt Beviis for, at han har deeltaget i det ovennævnte Tyveri, ligesom han heller ikke iøvrigt blev overbeviist at have gjort sig skyldig i denne Forbrydelse, og han blev følgelig frifunden, dog efter Omstændighederne kun for Actors videre Tiltale.

(Flyveposten 13. april 1860)

Ved folketællingen 1860 optræder desuden den 40-årige skrædersvend Christian Ernst Sanders boende på Ladegården. Ane Cathrine Hartvig var født på Fødselsstiftelsen den 28. august 1821. Hun stod ved folketællingen 1860 som gift, formentlig med Ludvig Theodor.

Udfaldet med at benægte alt synes at have haft den effekt at han i senere sager kategorisk benægtede sig skyldig. Af Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. juli 1863 fremgår at han ved Kriminal- og Politiretten for offentlige sager i København den 20. juli 1863 var tiltalt for løsgængeri og flere gange tidligere straffet. Sagen blev henvist til Kriminal- og Politiretten. I 1863 optræder han igen i forbindelse med Kriminal- og Politirettens offentlige politisager, den 12. december 1863 - også her benægtede han alt:

6) Sluttelig foretoges en Sag imod Arrestanten Ludvig Theodor Sander for Betleri og Gadeuorden. Efter den Forklaring, som afgaves af Vidnerne i Sagen, havde Arrestanten den 8de d. M. om Aftenen paa Gaden henvendt sig til dem for at betle, hvorefter det ene Vidne havde givet ham 4 sk, det andet ½ sk, i den Tanke, at det var en Fiirskilling. Herover var Arrestanten bleven vred, havde kastet Halvskilllingen paa Jorden, og derefter formodentlig ved en Fejltagelse slaaet det Vidne paa Øret, som havde givet ham 4 sk. Arrestanten nægtede denne Forklarings Rigtighed, idet han paastod, at det netop var Vidnerne, der havde tigget af ham, og at det var ham, der havde givet dem 8 sk, hvoraf de havde givet ham 4 sk tilbage med den Bemærkning, at Arrestanten nok selv var fattig. Efter at have forladt Personerne traf han dem senere igjen og traadte da, for at overbevise sig om, at det virkelig var dem, hen til dem med Bøn om Almisse, "da han ikke troede, at det kunde kaldes Betleri, at bede om de 4 sk tilbage, han kort iforveien selv havde givet dem", og ved denne Lejlighed snublede han saaledes, at hans Haand faldt paa en af Personernes Øre. Da Arrestanten vedblev sin Nægtelse af at have gjort sig skyldig i de paasigtede Forbrydelser, bekræftede Vidnerne deres Forklaringer med Ed, hvorefter Sagen henvistes til Paakjendelse af den samlede Ret, idet Dommeren skjønnes, at Arrestanten paa Grund af de ham tidligere overgaaede Straffedomme fortjente en større Straf, end Afdelingsretten kunde idømme.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. december 1863)

Theodor Sander var nu blevet et kendt ansigt hos politiet, og dette gjorde at der blev holdt øje med ham:

Tvende Betlere. Da Politibetjent Nr.  204 den 19de Februar om Eftermiddagen bemærkede Ludvig Theodor Sander - der oftere er straffet, navnlig med 2 Aars Forbedringshuusarbeide for Tyveri - at drive om med en Snedkersvend Christian, fulgte han efter for at iagttage dem. Han saae da. at de, efter at have ringet paa en Port, blive lukkede ind. Betjenten ringede ogsaa paa, blev lukket ind og stillede sig i Forstuen. Herfra bemærkede han, at Personerne gik op paa anden Sal, hvor en Dør, efter at være aabnet, ligesaa hurtigt blev smækket i, hvorefter Sander med sin Ledsager begav sig op paa 3die Sal hos en Præst, hvorpaa de kom nogen Tid efter, hviskende til hinanden, tilbage. Idet Sander fik Øie paa Betjenten, puttede han et hvidt Lommetørklæde i Hast ind paa Brystet. Paa Betjentens Tiltale svarede Sander uartigt, kaldte ham en Laps og spurgte, om han vilde anholde "en agtet Borger i Staden". Sander blev derefter tilligemed sin Kammerat bragt til Politistationen. Under den derefter indledede Undersøgelse oplystes det, at Sander havde for Præsten beklaget sig over, at han var meget ulykkelig og havde Kone og 6 Børn at forsørge (Sander er gift med Ane Cathrine Hartvig, der er oftere straffet, navnlig med 4 Aars Forbedringshuusarbeide for Tyveri, og med hvem han har et Barn). Da Præsten bevæget herover, havde leveret Sander 3 Mk., erklærede hans Ledsager, at det ikke kunde være nogen Hjælp for ham, hvorefter Præsten, for ogsaa at blive af med ham, havde givet ham 1 Rd. Ved Kriminal- og Politirettens Dom bleve Sander og hans Kammerat - der ikke findes førhen straffet - for Betleri ansete med resp. Fængsel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage og simpelt Fængsel i 6 Dage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. marts 1864)

Han var kommet på politiets liste over mistænkelige personer, hvilket fremgår af Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret offentlige del hvor han den 22. april 1864 blev henvist til den samlede ret, idet han tidligere havde været dømt til fængsel på vand og brød i 5 gange 5 dage. Årsagen var at han havde overtrådt tilholdet til politiprotokollen over mistænkelige personer. Dette skete igen i juli 1864. Nogle aviser påstod at hans kone i mellemtiden var død på Christianshavn straffeanstalt, men det kan ikke være sandt:

Overtraadt Polititilhold. Mandagen den 18de Juli sidstleden blev den mistænkelige Ludvig Theodor Sander, hvis Personlighed vil være bekjendt fra den offentlige Politiret afleveret af Fattigvæsenet til Ladegaarden, paa Grund af, at han var uden lovligt Erhverv og Midler til sit Underhold. Strax efter gik han fra "Gaarden" gjennem et Stald-Vindue, hvorfra Jernstængerne fandtes brækkede, for at søge Arbeide ved Murprofessionen, hvorved han er bleven Svend. Dagen efter blev han der intet Arbeide havde kunnet faa, anholdt af Politiet. Arrestanten - der er født den 22de August 1825, oftere straffet og blev Enkemand i afvigte Mai, da Konen døde i Straffeanstalten paa Christianshavn, hvor hun den 14de Juli 1863 var bleven inddømt paa 4 Aar - blev af Kriminal og Politiretten for overtraadl Tilhold nu anseet med Arbeide i Kjøbenhavns Fattigvæsens Tvangsarbeidsanstalt 150 Dage.

(Dags-Telegraphen (København) 10. august 1864).

Ludvig Theodor Sander. Født 22. oktober 1825 i København. Beskrivelse: “Ludvig Theodor Sander, født i Kjøbenhavn d. 22/10 1825. Har været straffet for Tyveri med 30 D Vand og Brød samt 2 Aars Forbedringshuusarbeide, ligesom han ogsaa er straffet for overtraadt Tilhold og Betleri. – Oftere anholdt, men tilstaaer aldrig. Han er drikfældig, krakilsk og ondskabsfuld. Han forfører gierne andre til at udføre Forbrydelser. 21”. (1864). Foto og tekst fra Genealogisk Forlag.

Ved den offentlige politiret den 5. maj 1866 blev han idømt 12 dages tvangsarbejde for at betle. Også her nægtede han sig skyldig idet han forklarede at han kun havde bedt om at få lidt arbejde. Ved den offentlige politiret den 1. juni 1866 blev han idømt 18 dages tvangsarbejde for at betle. Ved den offentlige politiret den 13. juli 1866 blev han idømt 30 dages tvangsarbejde for at betle. Denne gang tilstod han for første gang. Ved den offentlige politiret den 20. september 1866 blev han henvist til den samlede ret for bl.a. at have været oppe hos en justitssekretær og forlangt 4 mark til husleje til sig selv, konen og 6 uskyldige børn, men kun fået 1 mark. Sagen om overtrædelse af tilholdet kom for Højesteret i 1867:

Mandagen den 17de December, Nr. 320.

Advocat Levinsen
contra
Ludvig Theodor Sander (Defensor Buntzen),

der tiltales for Løsgængeri og Betleri.

Criminal og Politirettens Dom af 17de November 1866: "Arrestanten Ludvig Theodor Sander bør straffes med Arbeide i Kjøbenhavns Fattigvæsens Tvangsarbeidsanstalt i 180 Dage samt udrede Sagens "Omkostninger." At efterkommes under Adfærd efter Loven".

Høiesterets Dom.

I henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde kjendes for Ret:

Criminal og Politirettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium til Advocat Levinsen og Justitsraad Bungen for Høiesteret betaler Tiltalte 10 b. til hver.

I den indankede Doms Præmisser, hedder det: "Da Arrestanten Ludvig Theodor Sander, som er langt over criminel el Lavalder og blandt Andet ved Høiesterets Dom af 11te October 1865 i Medfør af § 11 § 1 i Lov af 3die Marts 1860 om Straffen for Løsgængeri er anseet med Arbeide i Kjøbenhavns Fattigvæsens Tvangsarbeidsanstalt i 180 Dage, og senest ved nærværende Rets Dom af 29de Septbr. d. A. efter samme Lovs § 3 med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage, ved egen af det iøvrigt Oplyste bestyrkede Tilstaaelse er overbeviist at have, mod et ham til Kjøbenhavns Politiprotocol over mistænkelige Personer under sædvanlig Straffetrusel den 18de Septbr. d. A. givet Tilhold, unddraget sig Fattigvæsenets Forsorg, idet han den 7de October s. A. er udebleven fra Ladegaarden, hvor han var udlagt, og ikke vendt tilbage, da han den næste Dag blev anholdt, og derhos at have gjort sig skyldig i Betleri, vil han være at dømme efter fornævnte Lovs § 1 cfr. § 5, og findes Straffen at kunne bestemmes til Arbeide i Kjøbenhavns Fattigvæsens Tvangsarbeidsanstalt i 180 Dage".

(Højesteretstidende 11. januar 1867)

I 1868 var den igen gal

- Under Patrouilleringen paa Toldbodveien blev en Betjent af nogle Folk gjort opmærksom paa, at en Mandsperson og et Fruentimmer tiggede paa en høist paatrængende Maade af de Forbigaaende inde i Grønningen henad mod Østerport. Han begav sig derhen og fandt snart de Tiggende, der vare Rettens gamle Bekjendte Ludvig Theodor Sander og hans Hustru Ane Cathrine Hartvig. Ved en paa deres Person foretagen Visitation fandtes han i Besiddelse af 5 sk og hun af l sk, men de negtede bestemt at have gjort sig skyldige i Tiggeri. Sagen mod dem blev henviist til Behandling af den samlede Ret.

(Flyveposten (København) 7. juni 1868.

Strafferammen var efter de gentagne domme blevet så høj at den offentlig politiret ikke længere kunne afgive domme, men måtte henvise til den samlede ret.

Fornærmelser imod Politiet m. M. Den Politiet og Retten velbekjendte Ludvig Theodor Sander, der i en Række af Aar hyppigt har været tiltalt og straffet for Løsgængeri og Betleri, udeblev den 21de Juni d. A., da han havde Udgangstilladelse, fra Ladegaarden, hvor han var indlagt, og drev derefter omkring uden Logis og Erhverv, indtil han den 26de s. M. om Eftermiddagen blev anholdt i Murergade af Politibetjent Nr. 166, Johansen. Under Transporten til Politistationen udviste Arrestanten en ustyrlig Adfærd og gav fornævnte Betjent med Haanden et Slag i Ansigtet, som dog ikke medførte videre Følger. Arrestanten, der under Forhøret paastod, at han ved den ommeldte Leilighed havde været beruset, og Intet kunde erindre om det saaledes Passerede, kunde imidlertid, efter hvad der blev oplyst, ikke antages at have været det i en Grad, der kunde have Indflydelse paa hans Tilregnelighed. Ved den paa Politistationen foretagne Visitation blev Arrestanten funden i Besiddelse af en med Underskrift "Brøchner, Læge" forsynet Skrivelse, der indeholdt en Anbefaling til godgjørende Mennesker om Hjælp for Muursvend H. E. Sander. Skjøndt der var en høi Grad af Formodning for, at dette Dokument var falsk, var dette dog ikke fuldstændigen godtgjort, ligesaalidt som det mod Arrestantens Benægtelse var beviist, at han enten havde benyttet det eller havt til Hensigt at benytte det. Derimod var det ved den foranførte Politibetjents og tvende Vidners med Ed bekræftede Forklaringer beviist, at Arrestanten havde tildeelt Betjenten det ommeldte Slag, ligesom Arrestanten ogsaa vedgik, at han trods det ham af Politiet ved hans Indlæggelse paa Ladegaarden den 9de Juni d. A. under sædvanlig Straffetrusel givne Tilhold havde unddraget sig fra det ham af Fattigvæsnet saaledes anviste Opholdssted. Arrestanten, der er 43 Aar gl., er siden 1861 ikke mindre end 16 Gange straffet for Løsgængeri og Betleri, og desuden 2 Gange for Tyveri samt 1 Gang for ulovlig Omgang med Hittegods. Ved Kriminal- og Politirettens Dom blev han nu anseet deels efter Lov af 3die Marts 1860 § 1, deels efter Straffelovens § 100 med 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød. (B. Td.)

(Frederiksborg Amts Tidende og Adresseavis (Hillerød) 2. september 1868)

Ved den offentlige politiret den 4. november 1868 henvistes atter til den samlede ret efter tiltale for betleri. Sander påstod at overtrædelse af tilholdet skyldtes at han havde højtideligholdt sin "Geborsdag" ved en lille festlighed der trak ud over kl. 10. Hustruen Ane Cathrine fik samme afgørelse. Parret var for retten 25. februar 1869, igen for betleri, denne gang i Nyboder (Delphingade). De blev pågrebet med 28½ sk. De nægtede alt for ikke at få "noget vrøvleri i bladene", og sagen blev henvist til den samlede ret. Ved folketællingen 1870 optræder den nu 48-årige Ane Cathrine Sander, født Hartvig som boende på Ladegården:

En kort Fornøielse. I Mandags blev den Politiet og Retterne velbekjendte Ludvig Theodor Sander efter sin indtrængende Begjæring dimttteret fra Ladegaarden, efterat han havde opfyldt de for Dimissionen fastsatte Betingelser. Hans Kone blev derimod tilbage og blev i Torsdags overflyttet til den nye Afdeling paa Fattiggaarden. Neppe var han imidlertid kommen udenfor Anstalten, før hans gode Forsætter vare bortvejrede; de Penge, hvoraf han havde været i Besiddelse, vare i Løbet af et Par Dage udgivne, og han begyndte nu paa sin gamle Levevei, at vandre fra Dør tll Dør for at tigge. I Fredags lagde en af de patrouillermde Betjente Mærke til ham, der gik i Nærheden af Ladegaarden  og ikke lod Nogen passere sig forbi uden at bede om en lille Gave. Betjenten fandt derfor Anledning til al anholde Sander, der imidlertid satte sig tll Modværge og sparkede og slog Betjenten, saa at denne var nødsaget til at modtage Bistand af de Forbigaaende for at faa ham afsted, indtil en anden Betjent kom tll Assistance, og nu blev han formelig trukken til Politikamret, idet han stadig gjorde Forsøg paa at slaa og paa at faa en Kniv op af Lommen, med hvilken han truede med at ville nedstøde sine Bevogtere. I hans Lomme fandtes der et Klagebrev fra hans paa "Gaarden" efterladte Halvdel, hvori hun lovede at ville møde ham i Fredags trods alle de Hindringer, man vilde lægge hende iveien (f. Ex. ved at gjemme hendes Klæder), og i Fredags Eftermiddags lykkedes det hende virkelig ogsaa at undslippe, mm hun blev allerede anholdt igaar Morges, og en foretagen Visitation godtgjorde, at Tiggerhaandværket ogsaa for hende i den korte Tid havde været ret indbringende.

(Dags-Telegraphen (København) 15. maj 1870).

Forsøg paa Pengeafpresning ved Trudsler. Under denne Overskrift meddelte vi i vort Tirsdagsnumer, at en herboende Dame, hvis Mand var fraværende, havde været Gjenstand for et ligesaa dristigt som grovt Forsøg paa ved Trudsler at afpresse hende Penge. Da Damen lykkelig og vel var bleven fri for Voldsmanden og hans kvindelige Ledsagerske, skyndte hun sig op paa Politikamret og gjorde Anmeldelse om det Forefaldne til en Opdagelsesbetjent, som strax ved at høre Signalementet var paa det Rene med sig selv om, at den Paagjældende maatte være den bekjendte frække Husbetler Ludvig Theodor Sander, der har tilbragt en lang Række Aar afvexlende i Landets Varetægtsarrester og Straffeanstalter og paa Tvangsarbeidshuset ved Ladegaardsaaen, samt hans stadige Ledsagerske og saakaldte Kone, Marie, et ligeledes til Ladegaardens faste Stok henhørende Fruentimmer. Det hæderlige Par, Sander og Marie, blev nu anholdt og konfrontere med Damen, som strax gjenkjendte dem, hvilket ikke er saa underligt, da Sander er en høi, kraftig bygget og vildt udseende Bandit, hvis Udseende man ikke saa let glemmer. Da Sander mærkede, at det ikke kunde hjælpe ham at nægte det Hele, indrømmede han at have været oppe hos den omtalte Dame for at tigge, men benægtede paa det Bestemteste at have anvendt Truster, "Noget, han var altfor klog en Mand til". Sanders Ry som en fræk og dumdristig Betler - han hører saaledes til dem, som, naar Døren bliver aabnet af en Dame, gjerne indleder Samtalen med at sætte Foden indenfor Døren, saaledes at denne ikke kan lukkes - er imidlertid altfor velbefæstet, til at han skulde kunne gjøre sig Haab om at slippe saa let, og han er foreløbig belagt med Arrest, medens Sagen verserer ved 1ste Kriminalkammer, hvor man forhaabenlig nok vil vide at finde Midler til at faa Sandheden ud af ham og hans Livsledsagerinde.

(Dagens Nyheder 29. april 1871)

Hvor avisen har fået den oplysning at konen hed Marie er uvist. Sagen kom for igen den 15. maj 1871 hvor sagen blev henvist til den samlede ret. Herefter ser det ud til at ægteparret skiftede taktik:

Tiggeri. Det Politiet velbekjendte og oftere straffede Ægtepar Ludvig Theodor Sander og Hustru havde i den senere Tid drevet omkring paa forskiellige Steder heri Staden og tigget under Skin af at sælge Piecer og Blade, som de kjøbte hos en Boghandler i Holmensgade. Paa denne deres Vandring kom de en Dag op i et Sted i Vingaardsstræde, hvor en Herre, der netop kom ned ad Trappen, traf dem, ringende paa en Dør i Stueetagen. Idet Herren vilde passere forbi dem, nærmede Sander sig ham og lod paa en temmelig nærgaaende og uforskammet Maade adskillige Ytringer falde, der gik ud paa at faae en Almisse af ham, idet han bl. A., da Herren foreholdt ham, at han var stor og stærk nok til at arbeide, svarede, at han ikke vilde arbeide, og at han ikke vilde føde ham og hans Lige. Da Herren derpaa forlod ham og der kom flere Folk tilstede, bortfjernede Sander og Kone sig ud af Stedet. En Dag i Begyndelsen af forrige Maaned besøgte Sander og Kone en paa Strandpromenaden boende Enkefrue, for hvem Sander i meget pæne Udtryk, saasom: "Modige Frue! undskyld min Dristighed", beklagede sin Nød og foreviste nogle Bøger og Lykkeblade, som han bad hende om at kjøbe, hvorpaa Fruen, tildeels for at blive ham og Kone qvit, kjøbte nogle af dem. Nu begyndte Sander at blive veltalende og klagede over, at hans Kone, den kjære Sjæl, aldeles Intet havde nydt den Dag, og at han selv i 6 Uger havde ligget paa Hospitalet, hvorfor Fruen beværtede dem med Mad og Kaffe. Da de vare færdige med at spise, begyndte Sander med at recitere endeel Vers for Fruen, hvoraf Resultatet blev, at Sidstnævnte paa Sanders og Kones Anmodning herom forærede Konen en Chemise, hvorefter de begge gik deres Vei. Efterat Ægteparret var blevet anholdt og Sag imod Sander og Kone i ovennævnte Anledning havde været foretaget ved den offentlige Politiret og derfra var bleven henviist til den samlede Criminal- og Politiret, vedgik de Begge, efterat Sander først som sædvanlig havde forsøgt paa at gjøre Benægtelsessystemet gjældende, at have paa den ovenanførte Maade gjort sig skyldige i Betleri. Ved Criminal- og Politirettens Dom bleve de Begge efter Lov af 3die Marts 1860 § 3 ansete med Arbeide i Kjøbenhavns Fattigvæsens Tvangsarbeidsanstalt, Arrestanten Sander i 90 Dage, og hans Hustru, Arrestantinden, i 80 Dage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. juni 1872)

En "forloren" Socialist. I den offentlige Politirets Gaarsmøde var den noksom bekjendte Ludvig Theodor Sander fremstillet i Forening med sin Kone Ane Cathrine, f. Hartvig. Det værdige Ægtepars Levnedsløb er bekiendt nok, og om dets forskiellige "Stadier paa Livets Vei" indeholde Retsprotokollerne, navnlig for Mandens Vedkommende, en stor Mængde Data, idet hans Liv for Størstedelen er henrundet i Landets Tvangsarbeids- og Straffeanstalter. Det var atter denne Gang deres gamle Tilbøielighed til Betleri, der havde bragt dem for Skranken. En Herre, der kom op ad Trappen i et Hus i Vimmelskaftet, fandt Sander staaende foran en Dør; ved at se Herren vendte han sig om, og idet han spærrede Veien for ham, bad han om Tilladelse til at tale et Par Ord med ham, hvorpaa han sagde: "Kom frem Mutter og vis Herren dine smukke Sager!" Konen foreviste derpaa en Bunke Viser, hvorpaa Sander ytrede, at han var en paa Grund af Striken arbeidsløs Murer, og at han skulde forsørge Kone og ti Børn, hvilket Sidste er usandt, da han ingen Børn har. Da Herren opfordrede ham til at arbeide, svarede Sander "Vi ville ikke arbeide. vi ville ikke trælle længere for Dem og Deres Lige", og gik ind paa Livet af ham. Ved Larmen kom flere Folk til, hvorpaa Sander og Kone bleve anholdte; men da Antallet af de dem overgaaede Domme er saa stort, at den offentlige Ret ikke kan idømme dem den Straf, der tilkommer dem, henvistes Sagen til den samlede Ret.

(Dagbladet (København) 16. maj 1872)

I Dagbladet (København) 18. maj 1872 blev denne episode atter nævnt som et eksempel på hvordan socialistisk agitation indvirkede på pøbelen i København. Artiklen er mindre end 2 uger efter Slaget på Fælleden 5. maj 1872.

Ane Cathrine Hartvig blev dømt ved Højesteretsdom 1. september 1874 for tyveri og bedrageri. Hun var ved Københavns Kriminal- og Politiret den 4. juli 1874 dømt til forbedringshusarbejde i 18 måneder. Herefter blev aviserne stille om ægteparret. Ved folketællingen 1880 ses Ludvig Theodor Sander (54 år) at bo til leje Amaliegade 26 & 28, forhuset (Almindelig Hospital), det kan have været endestationen for ham. Ane Cathrine er ikke til at finde i den folketælling.

Rædsom Død. (Efterskrift til Politivennen)

Saa utroligt del end lyder, skal ifølge "Nykjøbing Avis" Nedenstaaende dog virkelig have tildraget sig i Svinninge, 1 Miil fra Nykjøbing i S. Et Pleiebarn, en 9aars Dreng, havde i nogen Tid været plaget af Fnat, for hvilken Sygdom en i Nærheden boende "klog Kone" paatog sig at helbrede ham ved at anvende en efter hendes Overbeviisning ufejlbarlig Knur. Efterat hun havde indsmurt Patienten med en Blanding af Tjære og Fedt, blev han indsat i en Bagerovn, hvoraf Brødet kort iforveien var udtaget; Fjælen blev derefter sat for Aabningen, saa at Ovnen var aldeles tillukket. Den ulykkelige Dreng skreg om Hjælp og søgte at komme ud, hvilket da ogsaa omsider lykkedes ham, efterat han havde faaet Fjælen skudt tilside; men den "klogeKone" greb ham øieblikkelig, puttede ham for anden Gang ind i Ovnen og satte Fjælen for. Atter hørtes hans ynkelige Skrig, men omsider blev han roligere, og da han havde opholdt sig den for Kuren bestemte Tid i Ovnen, blev denne aabnet og det ulykkelige Barn taget ud i halvstegt Tilstand. Han levede dog endnu, men efter nogle Timers Lidelser afgik han ved Døden. En mere oprørende Forbrydelse end den, der her foreligger, skal man, siger det nævnte Blad, vanskelig kunne tanke sig i vort oplyste og humane Aarhundrede, hvor Lovgivningens Omsorg for de Forsvarsløse strækker sig endog til Dyrene, og det er et sørgeligt Vidnesbyrd om, at der endnu er betydelig Rest af tidligere Tiders Raahed og Stupiditet tilbage hos Almuen her i Landet, naar en Forbrydelse som den ovennævnte kan begaaes, ikke af en Enkelt, men af Flere i Forening, idet man jo maa gaae ud fra, at det ulykkelige Barns Plejeforældre have indvilget i, at det blev underkastet en saa oprørende og barbarisk Knur. Retten har nu taget sig af Sagen, og forhaabentlig vil den "kloge Kone", andre Ligesindede til Advarsel, miste Lysten til i Fremtiden at befatte sig med Lægepraxis.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 31. august 1868)

En oprørende Kvaksalverkur. Med Hensyn til den efter "Nykj. Av." under denne Overskrift omtalte Begivenhed, der er passeret i Svinninge, har det nævnte Blad fra paalidelig Kilde modtaget nedenstaaende nærmere Oplysninger og Berigtigelser: Drengens Pleiemoder, Husmand Hans Hansens Enke, Dorthea Larsdatter, var ikke tilstede ved Anvendelsen af Tjærekuren i Bagerovnen, men havde forøvrigt selv ønsket denne Kur iværksat, da den i sin Tid havde med heldigt Udfald været anvendt paa hende selv, og hun havde derfor anmodet Lars Pedersens Enke , Kirsten Pedersdatter af Svinninge, som har Bagerovn, at lade hende vide, naar hun skulde bage; men da Underretning herom indløb Torsdagen den 20de ds., var Pleiemoderen ikke hjemme, men hendes voxne Datter bragte Drengen over til Lars Pedersens Enke, medbringende et Vaar til at brede i Ovnen, for at Drengen kunde hvile derpaa uden at komme i Berøring med Arnen. Fra den Tid, Brødene kom af Ovnen, og indtil Kuren blev sat iværk, forlod der flere Timer. Kirsten Pedersdatter var, efter sin Far mening, selv inde i Ovnen og bredte Vaaret, siden Drengen frivillig krøb ind, efterat have faaet en vaad Klud for Munden. Efter et kort Ophold krøb han, der skreg og sagde, at han ikke kunde holde det ud, igjen ud af Ovnen, men, efter hvad Kirsten Pedersdatter har forklaret, dels lokket ved Løfte om Sukker, dels truet af Pleiesøsteren, hvad denne dog har benegtet, krøb han atter ind, hvorpaa Fjælen blev sat for Mundingen. Han skreg noget, men blev kort efter stille, og da man nu skyndsomst trak ham ud, var han bevidstløs, men da han var bleven badet i koldt vand, hvormed Plejemoderen, der efter Budsendelse kom til stede, fortsatte, kom han til sig selv, men døde om Natten. Ifølge det af Lægen afgivne visum repertum er der Grund til at antage, at Drengen, som ikke har kunnet respirere i den hede Luft, efterat Fjælen var sat for, er bleven afmægtig og i denne Tilstand er kommen i Berøring med Arnen og Ovnfladerne og derved har faaet de forskjellige Brandsaar, som dog ikke kunde ansees for at være i og for sig dødelige. Det er urigtigt, naar Kirsten Pedersdatter er betegnet som saakaldet "klog Kone' eller som den, der har givet Raadet. Hans Hansens Enke har efter Sognepræstens Meddelelse et godt Lov paa sig og skal i den Tid, hun har havt Drengen i Pleie, stedse have behandlet ham paa en omhyggelig og tjenlig Maade.

(Dags-Telegraphen (København) 31. august 1868)

Lægerne og Publikum. I Anledning af den sørgelige Begivenhed i Odsherred at en Dreng tilsatte Livet i en Bagerovn, i hvilken han indelukkedes for at helbredes for Fnat, siger "Holbæk Av.": "Denne Sag maa kalde to andre sørgelige Begivenheder, som ere foregaaede for ikke lang Tid siden, tilbage i Erindringen, nemlig: at en Mand blev brændt op paa Kommunehospitalet, da Lægen havde foreskrevet ham et Terpentinbad og at en Apotheker i Hovedstaden, efter hans Udsagn paa Grund af Forsømmelighed fra den vedkommende Læges Side, udleverede feil Medicin og derved foranledigede et Barns Død. Om den første af disse Begivenheder overhovedet er bleven gjort til Gjenstand for nogen Undersøgelse vide vi ikke; der var engang Tale om, at en saadan Undersøgelse skulde finde Sted, men om der er blevet Noget af den, er os ubekjendt. Den anden Begivenhed er derimod virkelig bleven forelagt rette Vedkommende til Prøvelse; men skjøndt det nu er flere Maaneder siden, at Begivenheden fandt Sted, har man dog endnu ikke hørt det Ringeste om, hvorvidt Undersøgelsen har ført til Noget eller ikke. Efter vor Mening er det meget rigtigt, at man, saameget som muligt, forhindrer de saakaldte "kloge Mand og Koner" fra at gjøre dumme Streger, i Særdeleshed, da Tilbøieligheden dertil synes at gaae temmelig vidt; men det forekommer os dog rigtignok, at man saa ogsaa bør sørge for, at Befolkningen kan komme til at nære den tillidsfulde Overbeviisning, at de autoriserede "kloge Mænd" ikke slippe saa let fra det, naar de "glemme at være kloge".

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 28. september 1868)

Den sidstnævnte sag må være den som er omtalt her på bloggen: "Fejlagtigt Lægemiddel foraarsager Barns Død". (Juni 1868). Sagen blev dog afgjort efter ovenstående artikel var skrevet: Det fik ikke de store konsekvenser for distriktslæge Storch.

Skagen. (Efterskrift til Politivennen)

Af samtlige Kjøbstæder i Danmark er ingen, endog blot tilnærmelsesvis, saa uheldig stillet som Skagen. I Landets ufrugtbareste Egn ligge Husene spredte imellem Klittterne i en Udstrækning af 1/3 Mil. Agerbruget indskrænker sig til større og mindre Stykker dyrkeligt Sand imellem Klitterne, og der kan ikke fødes saa mange Køer, at Beboerne blot paa det Allertarveligste kunne forsynes med Mælk, som hører til Livets første Forødenheder. Handelen er for Intet at regne og bestaar mest i Høker- og Brændevinshandel. Haandværksdrift er ligesaa indskrænket, og derfor formes Snedker-, Murer-, Tømrer-, Maler- og Glarmesterhaandværket hos en Mand; den almindelige Dagløn for en saadan mangesidig Haandværker er 4 a 5 Mk. paa egen Kost. Den langt overveiende Del af Byens 16-1700 Beboere udgjøre Fiskerne. Deres Vilkaar ere selvfølgelig høist forskjellige; meget faa er efter Stedets Forhold velstaaende, endel flere komme taalelig igjennem, men de Allerfleste ere yderlig fattige og savne under ugunstige Forhold ofte det tørre Brød til sig selv og deres Familier. Og saadanne ugunstige Forhold have været tilstede nu i 1½ Aar saagodtsom uafbrudt. Fiskeriet har i Mands Minde ikke været saa slet som i dette Tidsrum; der har været Uger, ja Maaneder, hvor der ikke er fisket, hvad Fiskerfamilierne selv kunde spise, og Nøden har derfor været og er utaalelig; mangen en Fisker af Middelklassen, af dem, der pleie at betale 12-16 Rd aarlig i Kommuneskat, har sidste Vinter oftere lagt sig paa sit usle Leie med Kone og Børn hungrig end mættet. Hvad det har bidraget ikke Lidet til at forøge Nøden, er den betydelige Formindskelse af Bjergelodder, som de senere Aar have medført, dels derved at Gieåndingernes Antal har været faire, dels betød at der er flottet Akkord om Understøttelse i Strandingernes Antal har været Færre, dels derved at der er sluttet Akkord om Understøttelse i Strandingstilfælde af et Damskib, hvortil Bjergerne skulle afgive Halvdelen af Biergelønnen. Endelig er Kartoffelavlen, som de fleste Fiskere søge om en lille Plet til imellem Klitterne, i de senere Aar næsten ganske mislykket, og, i hvor ringe Udstrækning denne end drives af de Allerfleste, faaer den dog stor Betydning; thi nogle Tønder Kartofler bøde svært paa Brødet, som altid maa skaffes for rede Penge, og 1 Pd. Brød er dertil i Almindelighed 1 Sk. dyrere end paa andre Steder paa Grund af Omkostningerne ved Tilførselen af Kornvarer langveisfra, ofte fra Kjøbenhavn, thi Skagen har aldeles intet Opland. Landboerne kunne i Reglen ikke føde sig selv af deres Avl i den nærmeste Omegn, og de fjernere Landboere, som kunne sælge Noget, have lettere ved at føre deres Produkter til Frederikshavn eller Hjørring, hvortil de have gode Veie, medens Veiene til Skagen kun føre igjennem de uveibare Klitter eller tildels ad den ofte ufremkommelige Strandbred. Saaledes er Tilstanden med fuld Sandhed, og Vidnesbyrdet herfor ligget i den Kjendsgjerning, at Kæmnerkassen i de sidste 2-3 Har har paadraget sig en Underbalance af 2 a 3000 Rd., fordi Beboerne ikke have været istand til at udrede saa store Skatter, som udfordres til Byens Nødtørft, ca. 5000 Rd. aarlig, som for Størstedelen opsluges af Fattigvæsenet og et meget dyrt Skolevæsen. Der er saaledes de sørgeligste Udsigter til, at Byen vil fra en Kjøbstad blive til et stort Fattigvæsen, som da maa ty til Statens Forsorg. For dog at holde imod saalænge som mulig, staaer Borgerrepræsentationen i Begreb med at andrage hos Regjering og Rigsdag om at faa Byen til at overgaa fra at være Kjøbstad til et Fiskerleie; thi Andet er Byen ikke hverken i Indvortes eller Udvortes, den har ikke fjerneste Lighed med eller Egenskab af en Kjøbstad, uden forsaavidt den som saadan maa udrede ca. 800 Rd. mere i aarlig Skat, end den vilde lomme til at paahvile den som Fiskerleie eller Landsby. Men, ihvorvel der er en ikke ringe sandsynlighed for, at Statsmagterne paa denne Maade ville rebbe Byen for Undergang, saa vil der dog i gunstigste Tilfælde medgaa længere Tid hermed, og efter Forlydende agter Borgerrepræsentationen derfor midlertidig at søge Regjeringen om Eftergivelse af de kongelige Skatter, ca. 450 Rd. aarlig. for 2 Aar for mulig derved at bidrage Noget til at raade Bod paa der almindelige Nød, som begyndte for over et Aar siden, stedse tiltager og synes at skulle antage forfærdelige Dimensioner i den tilstundende Vinter, naar extraordinær Bistand ikke maatte tilflyde den saa betrængte Kommunes forarmede Beboere. K. J.

(Dags-Telegraphen (København) 26. august 1868).

Skagen havde fået købstadsprivilegier i 1413 og var da en ret stor by pga. fiskeeksporten. Fra midten af 1500-tallet var der nedgang i fiskeriet, ingen oplandshandel og overlevede af fiskeri i indtægt fra strandingsgods. I 1870'erne tiltrak Skagens afsondrethed en kunstnerkoloni og efterhånden også turisme. I slutningen af 1900-tallet fik byen præg af købstad med fiskeri som hovederhverv - på sit højeste 150 fiskerbåde.

Fødsel i Dølgsmaal og Barnemord. (Efterskrift til Politivennen)

Silkeborg, den 26de August.

- For nogen Tid siden tildrog der sig heri Egnen en Begivenhed, som vi ikke tidligere have villet omtale for ikke at komme til at gribe forstyrrende ind de optagne Forhører. Sagen dreier sig nemlig om Intet mindre, end om et fuldbyrdet Forsøg paa Fosterfordrivelse, en Forbrydelse, som vel desværre neppe foregaaer saa ganske sjeldent, om den end sjeldent foreligger saa aabenlyst, at vedkommende kunne drages til Ansvar derfor. I dette Tilfalde er det en Tjenestepige, som, efterat være bleven besvangret af sin Huusbond, har søgt og faaet Raad for saadan Fordrivelse af et heri Egnen velbekjendt Fruentimmer, som efter hvad der siges skal have "hjulpet" Mange i lignende Omstændigheder. Pigen fulgte det givne Raad, og kort efter nedkom hun med et neppe Maaneder gammelt Foster, hvilket hun og Barnefaderen nedgravede etsteds paa en Mark. Hvorvidt der ved Fødselen har været Liv i Fosteret, og hvor stor en Andeel det omtalte Fruentimmer har havt i Forbrydelsens Udførelse vides endnu ikke med Vished; men forhaabentlig vil dette, ligesom hele Forholdet, blive nærmere bekjendt, naar Forhørerne ere sluttede. Foreløbig kunne vi meddele, at baade Pigen og Manden, der er frasepareret sin Hustru, have aflagt fuldstændig Bekjendelse, og at det omtalte Fruentimmer vil blive gjort uskadeligt idetmindste for en Tid.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 26. august 1868).