27 maj 2023

Pastor Ifversen føler sig "kaldet" paany. (Efterskrift til Politivennen)

"Svovlprædikanten" Pastor Ifversen, der i mange Aar prædikede Helvedeslære i København, og som gjorde sig bekendt paa forskellig Vis, bl. a. ved en Dag at vise et Nummer af "Social-Demokraten" frem paa Prædikestolen og tordne løs mod vort Blad, fortrak tilsidst efter sine forskellige Meriter fra Hovedstaden og søgte og fik Embedet som Præst i Brejninge ved Kallundborg.

Nu føler Pastor Ifversen sig "kaldet" paany.

Han er Ansøger til Hedstrup-Fløng Sognekald ved Roskilde.

Kallundborg Avis har forespurgt Pastor Ifversen, hvorfor han søgte bort, og i følge dette Blad har Ifversen svarel:

"Grunden ønsker jeg ikke at udtale mig offenlig om endnu, svarer Hr Ifversen. Blot kan jeg sige, at jeg allerede i nogen Tid har følt, at det vist var bedst, jeg søgte andet Steds hen. Jeg har raadført mig med enkelte Venner, og nu søger jeg - som jeg ogsaa meddelte min Menighed fra Prædikestolen forleden Dag - Kaldet ved Roskilde. Vil Gud, at jeg skal forflyttes, da vil mine Grunde rimeligvis komme offenlig frem i min Afskedsprædiken, for jeg ønsker helt igennem at gaa aabenlyst til Værks overfor min Menighed."

Ifversen er sig selv lig - han generer sig ikke, men annekterer straks Vorherre, naar han ønsker sig et andet Kald.

Hvor er det et uhyre Held for denne Præst, der saa tit har præket mod denne Verdens Goder, at det er et født første Klasses Sognekald, som han føler sig kaldet til!

Sæt Vorherre vilde, han skulde være Sjælesørger i et beskedent Kald ved Vestkysten! Men nej, saa galt er det heldigvis ikke for Hr. Ifversen!

At en Mand søger sig en bedre Stilling er der intet at sige til - men næsten blasfemisk bliver det, naar en Pastor Ifversen blander sin Vorherre ind i dette rent praktiske Forhold.

Forma

(Social-Demokraten 7. juni 1914).

Ifversens Gud ville åbenbart ikke at han fik stillingen. Han forblev i Bregninge-Bjergsted indtil sin død 1927.

Emil Victor Schau Bruun (1864-1914). (Efterskrift til Politivennen)

Emil Victor Schau Bruun 1864-1914. Sognepræst i Vaagø 1889-1892, Sydstrømø 1892-1897 på Færøerne, Hasle-Rutsker 1897-1903 og i Christians Kirke på Christianshavn fra 1903. Han var frimurer. Ved kirkens 150 års jubilæum i 1909 blev afholdt en festgudstjeneste med tilstedeværelse af dronningen og andre medlemmer af kongehuset. Samt som ordensmarskal hans bror oldermand Bruun. Emil Schau talte om kirkens gamle minder. Se referat i Dagens Nyheder 3. december 1909.

Christianshavns Bespisningsforening uddelte i vinteren 1906 18.404 portioner varm mad til trængende på Christianshavn og børnene i asylet. 1912 15.126 portioner. Foreningen modtog bl. a. faste årlige bidrag fra kongehuset, fabrikanter, grosserere, etatsråd og professorer hvilke blev offentliggjort med navns nævnelse og beløb i aviserne. Annonce fra Nationaltidende 12. december 1906..

Mens kirken ikke spillede nogen rolle for 1800-tallets velgørenhed, var Emil Bruun blandt de få enkeltstående præster som gjorde. Andre var Johan Christopher Holck (1824-1899), præst ved Frelser Kirke i 35 år, Harald Edvard August Stein (1840-1900) fra Indre MIssion og Thora Vilhelmine Esche (1850-1920) som var med til at stifte Magdalenehjemmet. Som det ses af annoncen var Emil Brun aktiv i Christianshavns Bespisningsforening. Organisationer som bespiste trængende, var der en del af, fx De Samvirkende Samaritaner i bydelene, "De gamles spisehuse" og Foreningen Mødres og Børns Bespisning (som i samme tidsrum uddelte omkring 100.000 portioner mad).

I foråret 1909 blev pastor Bruun opereret på St. Josefs Hospital. I august 1913 blev han ramt af et apoplektisk anfald og han sygemeldte sig. Den 18. marts 1914 fejrede Emil Bruun sit 25 års præstejubilæum. Lykønskning blev personlig overbragt af provst Fenger (se andetsteds på bloggen), pastor Hornbeck, menighedsrådet, Christianshavns Bespisningsanstalt (han var formand), KFUM og KFUK. 


Johannes Hauerslev (1860-1912): Emil Bruun (1864-1914). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.


Jubilæum.

Sognepræsten ved Kristians-Kirken Christianshavn, Pastor Emil Bruun kan idag fejre sit 25 Aars Jubilæum som Præst.

Pastor Bruun begyndte sin Præstegerning paa Færøerne, hvor han virkede i 8 Aar kom derfra til Hasle paa Bornholm og udnævntes i 1903 til Sognepræst ved Kristians-Kirken. Overalt, hvor Pastor Bruun har været, har han forstaaet at samle en Menighed om sig ved sin Forkyndelse og sine personlige Egenskaber. Som Teolog tilhører Sognepræst Bruun nærmest den saakaldte tredje Retning, med en Paavirkning fra den Martensen-Mynsterske Retning med Hensyn til en vis Bredde, og som Prædikant er han af en ikke almindelig Veltalenhed. Som Begravelsesprædikant er Pastor Bruun meget søgt paa Grund af sin jævne menneskelige Opfattelse, og navnlig i Frimurernes Kreds Sognepræst Bruun er selv høj Frimurer skattes han meget. Under sin langvarige Sygdom ifjor - Pastor Bruun ramtes 1ste Pinsedag ifjor af et apoplektisk Anfald og kunde først for nogle Maaneder siden genoptage sin Præstegerning - modtog Jubilaren talrige Beviser paa den Sympati og Hengivenhed, han har vundet sig, og Dagen idag vil sikkert bringe ham nye Udslag.

Sognepræst Bruun er Søn af den afdøde Fængselsdirektør Bruun og Broder til tidligere Oldermand Bruun, Ingeniør Bruun (Formand for Statsbanernes Elektricitetskommission og Amtsraadssekretær Bruun, Roskilde.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. marts 1914).

"Den tredje Retning" var bl.a. organiseret i Kirkeligt Centrum (samlet omkring 1899 og nedlagt 2020) mellem Indre Mission og grundtvigianere. Målet var dels at bygge bro mellem disse to retninger, dels at tage udgangspunkt i sognekirken, altså hverken missionshuse eller grundtvigske samlingssteder. Den arbejde også for en løsere tilknytning til staten og mere demokrati. 


Dødsfald.

Pastor Emil Bruun.

I mange Hjem og navnlig i mange smaa Hjem paa Kristianshavn, vil man med Vemod og oprigtig Sorg modtage Efterretningen om. at Kristianskirkens Sognepræst, Pastor Emil Bruun, er afgaaet ved Døden.

Pastor Bruun havde kun i en halv Enes Aar tilhørt Hovedstadens Præstestand, men var i den Ttd bleven en af Standens kendte Skikkelser.

Om den afdøde Præst, der jo var kendt og skattet ogsaa her paa Bornholm fra hans Præstegerning i Hasle, skriver "Berl. Tid.":

Emil Bruun var født den 13. Oktober 1864 paa Vridsløselille som Søn af Justitsraad, Fængselsinspektør Fritz Bruun, blev 25 Aar gammel Præst paa Færøerne, hvor han virkede i otte Aar, var derefter fra 1897 til 1903 Præst i Hasle paa Bornholm og blev endelig det sidstnævnte Aar Sognepræst for Christianskirken paa Christianshavn.

Herude i den fattige Bydel fik Emil Bruun en Gerning helt efter sit Hjerte. Han var en sand Ven for de Mennesker, som levede paa Skyggesiden, og for paa menneskelig, praktisk Vis at kunne række dem en hjælpende Haand, ofrede han sig stærkt for Menighedsplejen samt for Christianshavns Bespisningsforening, for hvilke to Institutioner han var en sjelden energisk Formand.

Pastor Bruun havde dog ingenlunde sine Beundrere alene i de Fattiges Kreds Han var som kirkelig Taler i Besiddelse af en djærv og varm Veltalenhed, der virkede rent umiddelbart og som i Forbindelse med hans lyse Livssyn drog en meget stor Tilhørerskare til Christianskirken. Alene at høre denne Talers Røst var en Nydelse. Han blev da ogsaa en søgt Taler ved kirkelige Høitideligheder og Begravelser, først indenfor det begrænsede christianshavnske Bourgoisi, men snart i større Kredse, især indenfor Frimurerordenen, i hvilken han sad inde med en meget høj Værdighed.

Pinsedag i Fjor ramtes Pastor Bruun af et apoplektisk Slag, der kastede ham paa et langt Sygeleje Tilsyneladende kom han sig, og i det tidlige Foraar kunde han paany optage sin Præstegerning, i hvilken han nylig under stor Deltagelse fejrede sit 25-Aars Jubilæum. Hans Venner husker saaledes hans hjertevarme Mindetale for ikke længe siden ved Direktør Harald O Rists Baare. Men kort Tid derefter ramtes han paany af et apoplektist Tilfælde, der tvang den før saa stærke Mand i Knæ. Han var lige kommen op efter dette sidste Sygeleje og var flyttet ud i Ordrup, hvor han med fin Familie boede i en Villa ved Siden af Broderen, den tidligere Oldermand, Murermester Bruun - herude haabede han at komme til Kræfter paany.

Men i Aftes kom Sygdommen igen over ham med fornyet Styrke, og i Løbet af et Par Timer var det forbi. Døden indtraadte ved Midnatstid. 

Med Pastor Emil Bruun er en af Københavns mest vindende Præstetyper gaaet bort. Han vil ikke saa let blive glemt.

(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 2. juni 1914. Bornholms Avis og Amtstidende 3. juni 1914).


Billede fra Nationaltidende 2. juni 1914, 2. udgave


Pastor Emil Bruuns Jordefærd.

Under en usædvanlig stor Deltagelse jordedes i Eftermiddags fra Christianskirken afdøde Sognepræst Emil S. Bruun.

Kirken var fyldt til sidste Plads, og i Følget saas foruden en Mængde Præster Konferensraad Gammeltoft, Højesteretsassessor Faurholt, Etatsraad D. Friis, Overretsassessor Meyer, Landsthingsmand, Provst Petersen, Professor Wm. Bloch, Professor Dahl, Oberst Dahl, Oberst N. P. Jensen, Oberst Hammer, Postmester Finnen, Postmester Holbøll, Dr. Hylten, Konmmunelæge Erik Larsen, Direktør Thielsen, Fabrikant Eickhoff, Direktør v. Pähllmann, Apotliekerne Riine og Trojel, Murermester Lindhard, Direktør Martin Carl, Arkitekt Emil Jørgensen, Grosserer Einar Voigt, Overretssagfører Just Lund, Vexelmægler Erik Møller, Kapelmester Schnedler-Petersen og Kammermusikus Fini Henriques, samt en talrig Repræsentation for Frimurerordenen.

Den hvidlakerede Kiste var henstillet nedenfor Koret. Laaget prydedes af et mægtigt Violkors med hvide Lillier; en Violguirlande slyngede sig om Kistens Sider. Udenom Katafalken var henlagt en Række signerede Kranse, bl. a. fra Efterslægtens Skole, Menighedsplejer og Menighedsraad, De forenede Velgørenhedsselskaber og suhmes Skole, Kristelig Forening for unge Mænd og unge Kvinder, Søndagsskolerne paa Christianshavn, Præsterne ved Frelserens Kirke, Christianshavns Understøttelsesselskab, Færøsk Forening i København, samt fra den store, danske Landsloge, Johannesbogen, Logen Zerohuhel, Embedsmænd og Vikarer i Frimurerordenen, fra Instruktionslogerne i Roskilde og fra "P. I. Møllers Kæde 6. Januar 1906".

Ved Kislen paraderede Frimurere, og foran Kisten vajede floromvunden Dannebrogsfane.

Efter Salmen: "Op min Sjæl, thi Sol er oppe" timidte

Provst Fenger

frem bag Kisten for at tale over den hensovede: "Jeg havde ikke tænkt, at det skulde være mig, der kom til at tale over EmiI Bruun. Jeg havde tænkt det lidt anderledes, at det maaske blev ham, der vilde tale et venligt Mindeord over mig. - Lige siden 1. Pinsedag i Fjor og indtil Pinsedagen i Aar, hvor hans Liv udsluktes, har der været bedt for ham, at han maatte blive bevaret for den Kirke, han elskede, for sin Menighed og sil Hjem. Alle bad vi om, at hans lyse, rene Sind og elskelig,, Skikkelse maatte glæde os endnu i lange Tider. Men Gud bønhørte os ikke. Der er saa ikke andet for os end at blive stille og sige: Guds Vilje ske! Det kan falde om svært nok, men vi ved jo, at det kun er gjort af Kærlighed til ham og af Naade mod os."

I stærkt bevægede Ord tegnede Provst Fenger et sympathetisk Billede af Emil Bruun, som han havde kendt gennem 30-40 Aar. Han skildrede ham som den lovende, den højt begavede og dybtsøgende Mand, der elskede Forkyndelsen, men som mere end de fleste fulgte Skriftens Ord om at føre den troværdige Tale og bringe Guds Ord til Syndere, "af hvilke jeg selv er den største.

Nu er han kaldet bort herfra; Trængselsaaret er omme. Til sin Hustru sagde han paa det sidste: Jeg vel hellere leve et kort og indholdsrigt Liv end at blive gammel og tage Pladsen op for andre, som fylder den bedre! Ja, saaledes var han. Vi vil savne huns Forkyndelse, hans Dannelse, hans Højsindethed og hans Kærlighed. Han læste og studerede altid, arbejdede med Flid med Ordet, han skulde forkynde, ikke for sin egen Skyld, men for at smykke Guds Tempel med Tankens Guld og Veltalenhedens Roser. Gud velsigne ham! Gud være med Jer, som bliver tilbage.

Saa sang Følget "O, du min Immanuel!"

Pastor Hornbeck

tog Ordet for at mindes de svundne Dage, lige fra de sled Skolebænken sammen i den gamle borgerdydskole og til de sidst var sammen.Det var en Barndomskammerats rørende Erindringer : Hvor var han dog lys, bofast og mild. Dygtigere end de fleste af os, og dog lod han sig aldrig paavirke deraf. Intet Under, at han var elsket af alle, først i sit Hjern, saa i vore Hjem. Her var jo ikke den Ting, som han ikke vilde gøre for os. Og du han nu sad syg og nedbrudt derhjemme, og vi gerne vilde trøste ham, hvor var han ikke taalmodig og venlig, selv om hun maatte ryste paa Hovedet og erklære: Jeg tror ikke rigtig! paa, at jeg bliver rask mere. Det bærer mod Heden. Men jeg lægge min Sag i Guds Haand?

- Efter at Koret havde sunget "Hellig er Jorden" og Cand. theol. Holt havde sunget "Døden er en Voldsmand vild" bar Præster Kisten ud af Kirken.

Kisten kørtes til Vestre Kirkegaard, hvor Provst Fenger foretog Jordpaakastelsen. F. I. Musikkorps spillede, og med Salmen "Her vil ties, her vil bies" sluttede den stemningsfulde Sørgehøjtidelighed.

(Nationaltidende 6. juni 1914)

Bruuns søn Gudmund var også præst. Han var på Færøerne i 1891, og blev kateket ved Trinitatis Kirke fra 1916.


Bruuns gravsted på Vestre Kirkegård. Stenen blev afsløret den 30. april 1915 og er tegnet af arkitekt Holger Rasmussen, mens A. Sode og firmaet hof-bronzestøber Lauritz Rasmussen udførte sten- og bronzearbejdet. Bl.a. står: "Alle mine Midler ere i Gud. Venner satte Mindet." se Nationaltidende 1. maj 1915. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Den medico-pneumatiske Anstalt. (Efterskrift til Politivennen)

Luftbadeanstalten. "Flyveposten" har misforstaaet vor Meddelelse om det Luftbad, som udføres af Mechanicus Eichhoff for Bandagist Rasmussen, saaledes, at det skulde anlægges i Odense, istedetfor at det skal have sin Plads paa Kjøbenhavns Vold. Vi ile med at berigtige denne misforståelse, førend den gaaer over i andre Blade.

(Fyens Stiftstidende 9. april 1864).

Behandling med komprimeret luft var begyndt i Montpellier i Frankig i 1840. Sverige fik en anstalt i 1869. Anstalten blev indrettet i beboelseshuset til Kongens Mølle.


- Den medico-pneumatiske Anstalt, som Hr. Bandagist Rasmussen har ladet anlægge her i Kjøbenhavn, aabnedes i Torsdag til Publikums Afbenyttelse. Den har erholdt en særdeles heldig Beliggenhed i Store Kongens Mølle, lige ud for Vestergade, idet der paa dette Terrain altid vil være tilstrækkelig frist Luft til Raadighed, og Afstanden dertil tog ikke er større, end at de fleste Syge med Lethed ville kunne naae derhen. Paa den syd for Huset liggende Deel af Bastionen er der anlagt en net lille Have, hvorfra der haves en smuk Udsigt ud over Vesterbroes Ravelin, Stadsgraven osv. Selve Anstalten bestaaer af et elegant meubleret Venteværelse med et Fortepiano og en lille Bogsamling til Afbenyttelse; dernæst et Værelse, hvori "Klokken" og "Afkjøleren" ere opstillede. Ved Siden af dette findes Maskinerne. "Klokken", det Rum, hvori Luften sammentrykkes, er en cylindrisk Beholder, sammensal af 1/4 T. tykke Smedejernsplader; Gulvet et forsynet med Huller, hvorigjennem Luften strømmer ind; i Loftet er der anbragt en anden Aabning, hvorigjennem den forbrugte Luft kan finde Udgang; i det Indre er der anbragt et lille Bord, hvorom der er tilstrækkelig Plads til fire Personer. Ved at trykke paa en i Væggen anbragt Plade kan den Syge sætte sig i telegraphisk Forbindelse med Maskinmesteren. "Afkjøleren" er en huul Leercylinder, som til noget over sin halve Høide fyldes med koldt eller varmt Vand efter Omstændighederne; den er forsynet med to Thermometre, som vise Luftens Varmegrad før og efter Gjennemgangen gjennem Afkjølerens Vand. De Sygdomme, hvorimod Badene i fortættet Luft især med Held lade sig anvende, ere: Ørelidelser og Catarrher i Luftvejenes Sliimhinde; saaledes ved Asthma og Forkjølelsessygdomme. Ogsaa i de fleste Tilfælde af Hjertesygdomme og Blegsot har Anvendelsen af Luftbadene viist en særdeles heldbringende Indflydelse. I lægevidenskabelig Henseende har Hr. Reservelæge Storch paataget sig at have Tilsyn med Anstalten. Dampmaskinerne saavelsom Klokken og Pumperne ere forfærdigede i Mekanikus Eichhoffs Værksteder, og efter Sagkyndiges Dom skulle de kunne maale sig med bedste af samme Slags, der ere forfærdigede i Udlandet.

(Dags-Telegraphen (København) 2. september 1864).


Den pneumatiske Anstalt, som for nogen Tid siden blev indrettet paa Volden af Bandagist Rasmussen, bliver meget stærkt benyttet og har ogsaa ført til gode Resultater. Man har saaledes havt Beviser paa, at en Mand, der led saa stærkt af Asthma, at han maatte løftes ind i en Vogn og kjøres op paa Anstalten, har befundet sig saavel efter Luftbadet, at han kunde gaa hjem derfra. Som en Følge af det stærke Besøg har Bandagist Rasmussen anskaffet een Klokke til foruden den, han var begyndt med. Den ene Klokke anvendes nu udelukkende til dem, der skulle have Bad i een Time, og den anden til dem, der skulle have Bad i to Timer.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 16. november 1864).


Den medicopneumatiske Anstalt, der har bestaaet i noget over et halvt Aar, har i denne Tid, ifølge en fra Anstaltens Læge, Reservelæge ved Kommunehospitalet O. Storch offenliggjort Beretning, været benyttet af henved 150 Personer. Der er næsten udelukkende blevet anvendt Bade paa to Timer; den første halve Time anvendtes til langsomt at lade Trykket stige til den bestemte Høide (som oftest 30 Centimetrer); derefter holdtes det stationairt i een Time, og tilsidst lod man det atter gaae ned med den samme Langsomhed, hvormed man i Begyndelsen havde ladet det tiltage. Der har saagodtsom ikke været iagttaget nogen Ulempe, med Undtagelse af den Fornemmelse af Tryk paa Trommehinden, som føles af Mange i Løbet af den første Time. Den Følelse af Frygt, hvormed undertiden ængstelige Patienter gaae ind i Klokken, taber sig i Reglen snart og viger ofte temmelig hurtig Pladsen for en Fornemmelse af Velvære. En Undtagelse fra denne Regel danner et Tilfælde of nerveus Asthma hos en Patient, hos hvem Opholdet i et snævert Rum pleier at fremkalde Fornemmelse af Kvælning; denne Følelse indfandt sig regelmæssig hver Gang Jernstængerne blev satte for Døren, og den ophørte ikke engang, naar Trykket stod paa det Høieste. Kuren maatte derfor afbrydes efter Brugen af 8 Bade. De Lidelser, der fortrinsviis ere komne under Behandling, have været kronisk Bronchitis, nerveus Asthma, Lungeemfysem og Phthisis. Af de meddeelte Sygehistorier sees det, at Kuren har viist sig meget virksom ved Bronchitis, idet der i det overvejende Antal af Tilfælde er opnaaet Helbredelse eller væsenlig Bedring, selv hvor andre Midler, saaledes Emserdade, ere blevne anvendte uden Resultat. I denne Henseende er navnlig af Interesse en af en Distriktslæge meddeelt Iagttagelse af Kurens Virkning paa ham selv, der led af kronisk Bronchitis, asthmatiske Anfald og Hæmorrhoidaekongestioner. Ogsaa ved asthmatiske Tilfælde og Lungeemfysem haves der meget gunstige Resultater. For Phthisis (Lungetæring) har Kuren viift sig aldeles Virkningsløs, naar Sygdommen var langt fremskreden, medens den i Sygdommens Begyndelsesstadium vil kunne bidrage til at standse eller ialfald retardere Sygdommens Fremskriden. Med Hensyn til organiske Hjertesygdomme, som ogsaa have været behandlede paa Anstalten, synes det tvivlsommere, om gunstige Resultater kunne naaes, men Hr. Storch mener dog efter de indvundne Erfaringer, at Luftbadene ville kunne yde meget væsenlig Hjælp ved Behandlingen af Mitralfeilene, de hyppigste os alle Hjernelidelser.

Den medico-pneumatiske Anstalt er som bekjendt oprettet af Bandagist A. Rasmussen og er beliggende ved St. Kongens Mølle paa Vestervold. Siden sin Oprettelse er den bleven udvidet og er nu forsynet med to Luftklokker.

(Dagbladet (København) 9. juni 1865).


Anstalten og metoden blev beskrevet i Hospitals-Tidende nr. 35 31. august 1864, samt beskrevet af  reservelæge Storch, i Hospitalstidende nr. 18, 3. maj 1865.


O. Storch: Iagttagelser over Virkningen af komprimeret Luft ved Behandlingen af Brystlidelser etc. Kbhvn. 1865. 45 Sider. (Særskilt Aftryk af "Hosp. Tid." VIII Aarg. Nr. 18 og 19.)

Som Læge ved "Rasmussens medico - pneumatiske Anstalt", her i Byen har Forf. af ovennævnte Afhandling i det halve Aar, det nu har fungeret, havt Leilighed til at iagttage den komprimerede Lufts Indvirkning paa endel Syge, og har ønsket at meddele sine første Indtryk deraf. Det har navnlig været i den simple eller komplicerede kroniske Bronchitis, i den nervøse Asthma, i Emphysema pulmonum, i Begyndelsesstadierne af Phthisis pulm., i Laryngitis chronica, og enkelte Tilfælde af simpel Hjertehypertrophi eller Mitralinsufficients med Gene for Lungekredsløbet, ligesom i enkelte Tilfælde af Ørelidelser og Chlorose, at han har seet virkelig Nytte deraf, Noget han anskueliggjør ved at beskrive enkelte Sygdomstilfælde af hver Sygdom og den Indvirkning, Badene have havt paa disses mest besværende Symptomer.

Det er hidtil vistnok kun Empirien der har raadet ved Fastsættelsen af Indikationerne for Anvendelsen af komprimeret Luft, og vi skulle ikke underkjende den Betydning, som en Methode selv ad denne Vei kan erholde; imidlertid kunne vi ei Andet end slutte os til en Bemærkning, der alt er gjort om denne Sag, at det nemlig var ønskeligt, om Methoden kunde erholde et physiologisk Grundlag, om det kunde lykkes at bestemme Luftforholdene i Klokken ei alene med Hensyn til Tæthed men ogsaa til Sammensætning etc., endvidere Luftrykkets physiologiske Indvirkning, ei alene paa Aandedrættets mekaniske og kemiske forhold, men ogsaa paa Legemets øvrige Funktioner, m.m. I denne Retning foreligger der alt af Dr. Vivenot jun. en Række Undersøgelser, som have til Maal at kaste et Lys over adskillige af disse Forhold ("Ueber den Einflusz des verstärkten und verminderten Luftdruckes auf den Mechanismus und Chemismus der Respiration" i Medicinische Jahrbücher. Wien 1865. 3die Hefte. S. 205 og "Ueber die Zunahme der Lungencapacität bei therapeutischer Anwendung der verdichteten Luft". Virchows Archiv 1865. Mai. S. 126).

Dr. V., der experimenterede i 1864 paa Anstalten ved Johannisberg med 3/7 Athmosphærers Forhøielse og resp. Formindskelse, dels paa sig selv og dels paa andre Sunde, har ved en stor Mængde og velledede Forsøg konstateret navnlig som Virkning af fortættet Luft: Lungekapaciteten tiltager betydeligt, hvilket konstant kan paavises ved en lavere Stand af Mellemgulvet, formindsket Omfang af Prækordialmatheden, samt ved Spirometerforsøg, og denne forøgede Kapacitet taber sig ikke ved Tilbagevenden under normalt Lufttryk, men kan endog ved dagligt 2 Timers Ophold i Klokken successive drives til en meget betydelig permanent Høide, der naturligviis lader sig udtrykke i Tal. Følgen heraf er en konstant sjeldnere Respiration, som ogsaa holder sig efter Indvirkningen og bliver det mere og mere efter hvert Bad. Dr. V. t. Ex., der normalt aandede 20 à 16 Gange i Minutet, havde efter 3 Maaneders dagligt Bad kun 4,5 à 4 Aandedrag i Minuttet i fri Luft og 3,4 i Klokken. Paralelt hermed var Indaandingens Dybde, som maaltes ved et. eget Thoracometer, stedse tiltaget, Lungekapaciteten nemlig ei alene tiltaget i vertikal men ogsaa i transversel Retning, medens Udaandingen skete langsommere og besværligere end i fri Luft, navnlig saaledes at der imod dens Slutning ligger en lille Pause inden Indaandingens Begyndelse. Med Hensyn til Aandedrættets kemisme fandt han den udaandede Kulsyre tiltaget med meget betydelige Værdier, hvoraf altsaa lader sig slutte til en formeret iltoptagelse; Trangen til Næring var betydeligt tiltaget, Urinsekretionen forøget, Legemsvægten steg under Brugen af Badene ikke ubetydeligt – Altsammen Antydninger af et livligt forøget Stofskifte, der naturligviis ved siden af Forandringerne i selve Aandedrætsorganernes Virkemaade maa kunne afgive vigtige Momenter til Fastsættelsen af Indikationerne for Methoden.

(Bibliothek for Læger, 1865 side 438-441)

Bandagist Rasmussen producerede i maj 1866 en opfindelse af krigsassessor og gymnastiklærer J. C. Svane et apparat til undervisning i svømning. Han udstillede i Industriudstillingen i Stockholm om sommeren samme år. Han hjembragte fra Paris i 1868 et apparat til belysning af indvendige hulheder, til diagnose af indvendige svulster..


En typisk tekstannonce fra denne periode, her i Dagbladet (København) 8. april 1869.

Annonce i Illustreret Tidende 11. april 1869.

A. Rasmussens medico pneumatiske Anstalt har, ifølge den af Anstaltens lægekyndige Consulent, Prof. A. Brünniche, udgivne Aarsberetning, i 1869 været besøgt af 110 Personer, 72 Mandfolk og 38 Qvinder, i de forskjelligste Aldere; 78 af disse vare fra Kjøbenhavn, 22 fra Provindserne, 5 fra Sverrig, og 5 fra Norge Patientantallet var steget med 22 mod i 1868, og det hele Antal Bade i fortættet Luft med 544. Eieren af Anstalten har i 1869 givet 360 Bade uden Vederlag og 552 for en høist moderat Betaling. De Sygdomme, for hvilke man har søgt Hjælp i den fortættede Luft, vare nærmest Catarrh, Bronchitis, Asthma, Kighoste osv. Den største Deel af de Personer, der have besøgt Anstalten, har, ifølge Beretningen, høstet væsentlig Nytte af Curen. De Kighoste-Patienter, der gjennemførte Curen, bleve heelt eller næsten helbredede i Sygdommens syvende Uge. (Dgt.)

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 22. november 1870, 2. udgave).


Den mediko-pneumatiske Anstalts Tilværelse er ifølge Ugeskr. f. Læger for Tiden stærkt truet, idet den Voldbastion, hvorpaa den ligger, skal tages i Brug ved Jordarbejderne paa Fæstningsterrænet i den nærmeste Fremtid, Bygningen skal rimeligvis nedbrydes i det forestaaende Efteraar eller Vinter, og Anstalten har derfor faaet Opsigelse til førstkommende Oktober Flyttedag. En Anmodning, som Ejeren for nogle Maaneder siden rettede til det medicinske Selskab, og hvori han udbad sig Selskabets Anbefaling til at erhverve sig en ny Byggegrund, blev af formelle Grunde ikke tagen til Følge, og senere er det heller ikke ad anden Vej lykkedes ham at faa tilvejebragt nogen Sikkerhed for, at Anstalten kan bestaa. Ugeskr. f. Læger antyder forskjellige Veje, der kunde følges for at bevare Anstalten, der utvivlsomt har gjort endel Gavn, og ved hvis Benyttelse Ejeren, Hr. Bandagist Rasmussen, stedse har viist en meget paa skjønnelsesværdig Liberalitet. Særlig tilraader Ugeskriftet, at det Offentlige (Kommunen eller Staten) skal indrømme Hr. Rasmussen enten et passende Lokale i en offentlig Bygning eller en Byggeplads i en offentlig Have, f. Ex. i Rosenborg Have eller i et af de nye Anlæg ved Bulevarden. Naar først en passende Byggeplads havdes, vilde Midlerne til Opførelsen af en Bygning upaatvivlelig lettere kunne skaffes tilveje, og der vilde derved blive nogenlunde sikker Udsigt til, at Kjøbenhavn fremdeles kunde nyde godt af dette nyttige Lægemiddel.

(Dagbladet (København) 1. september 1873).

Kongens Mølle stod 1874-1899 i Valby hvor den lagde navn til Mølle Alle.


Annonce fra Dags-Telegraphen (København) 15. april 1891.

Anstalten blev 1874 overtaget af Carl Georg Lange (1834-1900). Han havde været uddannet læge siden 1859, bl.a. ved Frederiks Hospital 1866-1867 og Almindelig Hospital. Han redigerede desuden Hospitalstidende. 1874 overtog han sammen med lektor F. V. Rasmussen anstalten. I 1904 tilhørte "Klokken" mekaniker N. C. Nielsen. Den 16. januar 1914 meddeles det at anstalten atter er åbnet efter endt udvidelse. 

Kuranstalten "Klokken" -

Et Jubilæum.

Kuranstalten "Klokken", der behandler Astma, Bronchitis, Emfysem etc., har den 1. September 1914 bestaaet i 50 Aar.

Den aabnedes oppe paa Volden ved Vestre Port i en Udbygning til Kongens Mølle; afdøde Professor Storck blev Kuranstaltens første Læge. To Aar senere afløstes han af Professor Brünniche, som ledede Kuranstalten til 1873, da man maatte flytte paa Grund af Voldens Sløjfning.

I forbedret Skikkelse fortsattes nu Driften under Ledelse af Overlæge Vald. Rasmussen og Professor Carl Lange i Kuranstaltens nuværende Lokaler, Kronprinsessegade 22. Kort Tid efter blev Overlæge Vald. Rasmussen syg og Dr. med. Lehmann, Dekanus i Sundhedskollegiet fortsatte hans Arbejde i de følgende 15 Aar.

Ved hans Død knyttedes Professor Fløystrup til Kuranstalten indtil 1898, da han afløstes af Klokkens nuværende Læge, Hr. Stabslæge H. Arendrup. En Række ansete Navne har saaledes været knyttede til Kuranstaltens Virksomhed.

Behandlingen paa Anstalten falder i 3 Afsnit:

Behandlingen med fortættet Luft foregaar i pneumatiske Kamre, hvoraf der findes 3; de 2 med Plads til hver 7 Patienter, den 3. til 2 Patienter. Kamrene er Jernbeholdere, hvorigennem renset atmosfærisk Luft - 120 Kbm. pr. Minut - stadig pumpes. Her opholder Patienterne sig daglig to Timer en Maaned igennem. Den første halve Time stiger Trykket fil H/t Atmosfæres Tryk, hvorpaa det holder sig 1 Time, og den næste halve Time gaar Trykket langsomt ned igen.

Kamrene eller Klokkerne er forsynede med Ruder, Sikkerhedsventiler, Alarmsignaler, Apparater til Luftens Afkøling eller Opvarmning, og Opholdet er behageligt for Patienterne, der allerede under Kuren føler en betydelig Lettelse.

Behandlingen i fortyndet Luft foregaar gennem Masker, der sættes for Mund og Næse og hvorigennem Luften suges ud (1/4 Atmosfæres Undertryk) og bevirker en forøget Bevægelighed af Aandedrætsorganerne

I de senere Aar er man begyndt med Behandling med Ilt, der synes at have en betydelig oplivende Virkning paa Patienten.

I 1913 er Kuranstalten udvidet med en ny Klokke, der ligesom de første er leveret af Maskinfbr. Eickhoff. Til ubemidlede Patienters frie eller delvis frie Behandling har Staten i en Aarrække ydet og yder fremdeles et aarligt Tilskud. Der behandles ca. 400 Patienter aarligt med ialt ca. 16,000 Bade.

(Nationaltidende 31. august 1914).


C. R. Arendrup havde 17 børn. De tre blev læger. Nedenfor 2 artikler om Herluf Arendrup, på hans 60 års fødselsdag i 1917 og en nekrolog fra 1921. Begge artikler bruger det samme foto, begge nævner han var ansat på "Klokken". Fotoet har jeg erstattet af et foto af Herluf Arendrup (1857-1921) fra Det Kongelige Bibliotek, muligvis beskyttet af ophavsret. Arendrup blev begravet på Garnisons Kirkegård i København. 

Stabslæge Herluf Arendrup.

At den kendte Læge, Stiftsfysikus C. R. Arendrups usædvanlig store Sønneskare blev de fleste dygtige og fremragende Mænd. Hver paa sit Omraade, men det var dog særlig som Officerer og Læger, at flere af dem vandt sig et anerkendt Navn. Blandt Officererne skal nævnes Oberst i den ægyptiske Hær S. A. Arendrup, der i 1875 faldt i Abyssinien, afdøde Ingeniør-General, fhv. Guvernør H. C Arendrup og Generalmajor, Kammerherre Albert Arendrup. Tre Sønner blev Læger, P. E. Arendrup, der døde som Overlæge i Paris 1871, og Wilhelm Arendrup, død i 1882 som Missionslæge i Assam, samt den yngste, Stabslæge Herluf Arendrup, der imorgen fylder 60 Aar.

Han er født i Grenaa hvor faderen da var Distriktslæge, blev Student fra Sorø Akademi og tog i 1883 medicinsk Eksamen. Efter en særdeles alsidig Uddannelse, hvortil senere kom Studierejse til Udlandet, nedsatte han sig i 1888 som praktiserende Læge her i Byen, og derpaa fulgte i Aarenens Løb en anselig Række lægehverv. Saaledes ladede han en Overgang en kirurg sk Afdeling ved Polikliniken, var en Aarrække Læge ved Samfundet for Vanføre og i 4 Aar Reservelæge ved Kommunehospitalets 3die Afdeling. Senere var Herluf Arendrup igennem flere Aar Skolelæge, Læge ved den medikopneumatiske Anstalt og Sekretær ved den permanente Farmakopékommission I 1904 var han med Hjælpeekspeditiotien til de Brandlidte i Aaleeund, og siden 1907 er stabslæge Arendrup Medlem af Centralkomitéen

Sit største Arbejde har Stabslæge Arendrup dog maaske udrettet i sin 28-aarige Gerning indenfor Hæren, fra da han i 1889 udnævntes til Reservelæge, i 1894 blev Korpslæge avancerede 13 Aar senere til Overlæge og i 1913 til Stabslæge, til han nu gør Tjeneste som  Generalkommnandolæge ved 1ste Overgeneralkommando.

(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 5. marts 1917).


Dødsfald.

Stabslæge H. Arendrup

Efter længere Tids Sygeleje er Stabslæge H. Arendrup igaar afgaaet ved Døden, 64 Aar gammel. For Offentligheden vil Dr. Arendrup væsentlig være bekendt fra den "medico-pneumatiske Anstalt", kaldet "Klokken", hvor han i en længere Aarrække var Læge. Denne Behandling for Astmapatienter optog Dr. Arendrup meget, og han nedlagde her et stort Arbejde.

Stabslæge Arendrup var medicinsk Kandidat fra 1883. Efter almindelig Hospitals - Uddannelse blev han i 1890 Reservelæge ved Kommunehospitalets 3. Afdeling. I 84 blev han Reservelæge i Hæren, avancerede hurtigt til Korpslæge, i 1907 til Overlæge og i 1913 til Stabslæge.

Stabslæge Arendrup var desuden optaget paa andre Omraader, baade som Kommunelæge og som Skolelæge. Han var en flittig og arbejdsom Mand med el stille og noget indesluttet Væsen, men de faa, der kendte ham nærmere, satte stor Pris paa ham. Han efterlader sig en Datter og en Søn, der ligeledes er Læge. En Broder til den Afdøde er Generalmajor Arendrup.

Erik B.

(København 28. september 1921).  


"Klokken" eksisterede stadig i 1957.

26 maj 2023

Soldater fra 64. (Efterskrift til Politivennen)

Et par Svogres Oplevelser
En Dragons Bedrifter.

Det var under Tilbagetoget fra Slien. Frem ad den glatte Landevej mod Flensborg bevægede 2. Regiment sig langsomt op mod Nord. Der herskede en underlig dyster Stemning overalt: thi Sult, Kulde og national Nedtrykthed satte sit Præg paa de lange, tavse Rækker. Men saa midt i Nattens hyggelige Stilhed lyder der en munter Soldatersang, som lige med et fremkalder Liv i Geledderne. Man opdager, at Sangen kommer fra en Dragon, som trækker sin Hest langs Vejgrøften. Det er udmærket, Kammerat, raaber en Officer til ham. Lad os bare faa mere af den Slags.

Noget efter er Dragonen, hvis Navn i Eskadronen er Jens Højelse, oppe paa Siden af 2. Regiments 3. Kompagni. Deri ved han, at flere af hans Bysbarn findes. Da han faar at vide, hvad Kompagni, det er, spørger han, om der ikke findes en Mand fra Højelse, hans Fødeby, i Kompagniet. Jo, det er mig svarer den tiltalte, som var hans Svoger, Peder Larsen; men denne havde rigtignok lagt sig et kraftigt Fuldskæg til, siden de sidst saas. Dragon Jens Højelse optraadte i halv Infanteriuniform, fordi der ved hans Garnison i Itzehoe havde vært Mangel paa Dragonuniformer.

Dragon Jens Højelse (x) og Frederik Skytte. Kværkeby

Paa ovenstaaende Billede ser man Jens Højelse, hvis egentlige Navn var Jens Hamen, barnefødt i Højelse ved Køge, sammen med sin gode Ven Frederik Skytte fra Kværkeby, sidstnævnte med hævet Glas.

Da Flensborg var forladt af de danske Soldater, oplevede Jens Højelse et spændende Eventyr paa Flensborg Torv. Han havde bragt en sidste Ordre til en Embedsmand der i Byen, og da de prøjsiske Husarer red ind paa Flensborg Torv, kom Jens Højelse netop ridende ud af en Gaard. Han gav sin Hest Sporen; men Skæbnen vilde, at den styrtede paa Hjørnet af Torvet. Jens kom fri af Hesten og fik den i en Fart paa Benene igen; men da han atter sætter Foden i Stigbøjlen, er to Husarer omtrent henne ved Siden af ham. De raaber, at han skal overgive sig. Nej, F - - g - - om jeg heller vil, svarede Jens, idet han kastede en tom Flaske hen i Hovedet paa den nærmeste Tysker, og i susende Galop rider han op gennem Flensborg Gader, nu og da under Sabelhugning med en af de ivrigste Husarer.

Heldigvis var Jens Højelses Hest godt til Bens, saa han red fra Tyskeren; men i næste Øjeblik peb 4 -5 Kugler om Ørene paa ham. Jens vendte sig i Farten om i Sadlen og rakte lang Næse af Fjenden, der formodentlig paa Grund af andre danske Troppers Nærhed opgav videre Forfølgelse af den raste Dragon.

Endnu for et Par Aar siden levede der i Flensborg en Borger, der kunde huske dette Optrin.

Siden kom Jens Højelse under Løjtnant M. I. R Baumanns Kommando til Aarøes Strejfkorps, kan var med at tage et Par Ulaner til Fange i Løjt Kirkeby, og under en af Ekspeditionerne var han sammen med en Dragonpatroullle siddet af, og Bidslerne var taget af Hestene, da Gaarden, hvor de var, pludselig blev omringet af fjendtlig Kavalleri. De danske Dragoner faar i en Fart Bidslerne paa Hestene, og i næste Øjeblik rider vi i flyvende Fart ud af Porten og med svingende Sabler farer de gennem den fjendtlige Rytterkæde. Der blev skudt efter dem, og en Mand blev ramt. Kammeraterne søgte at holde ham oppe; men da han sank død sammen, maatte de lade ham glide til Jorden; Hesten blev dog reddet.

Jens Højelse døde for en halv Snes Aar siden og blev begravet paa HøjeIse Kirkegaard, hvor Løjtnant Baumanns Fætter, Mastor I. R. Baumann, holdt Ligtalen, i hvilken han mindede om. hvad hans Fætter havde fortalt om Jens Højelses Bedrifter.

Hans Svoger

Peder Larsen

stod som nævnt ved 2det Regiments 3. Kompagni Han havde under den første Del af Krigen staaet ved Arnæs, og stod paa Post den Nat, Prøjserne begyndte at forberede Overgangen, idet de med Lygter undersøgte Forholdene ved Sliens Sydkyst. Det var Peder Larsen, der bragte den første Melding herom til sin Chef, som straks lod iværksætte en Undersøgelse.

I Dybbøl Skanser var 2. Regiment jo ved flere Lejligheder med, hvor det gik hedest til. Peder Larsen fortæller saaledes om Kampen Natten mellem Paaskedag og 2. Paaskedag, da han stod i Skanse 6. Han mindes en heltemodig svensk Officer, der fra Nabostansen den Nat affyrede et Par vejrettede Kardæskeskud, som i høj Grad indvirkede paa Fjenden, der var lige inde ved det ydre Pæleværk. Da Peder Larsen Dagen efter var ude i Forpostkæden, opdagede han ved en Grøft mellem vore og Fjendens Rækker et Par Lig. Der blev sendt en Parlamentær af Sted, og fra begge Sider kom der nu Soldater ud og begravede de faldne.

Naar Slesvigerne flygtede

De gamle Soldater fik ofte en Sydslesviger med sig paa Post. Da Peder Larsen en Dag kommer ud med en saadan, begyndte Slesvigeren at være saa underlig urolig, hvorfor Peder Larsen siger til ham: Hvis Du prøver paa at løbe, skyder jeg Dig ned, "Denn skal jag nok bleven", svarede Slesvigeren, og han prøvede heller ikke paa at løbe.

Fra en af de nærliggende Vagter stak dog en af. Skildvagten der skød ikke; men Peder Larsen fandt det var for galt og sendte en Kugle efter Forræderen, men om den ramte, ved han dog ikke. da Slesvigeren forsvandt bag et Hegn. En anden Slesviger løb om Natten vild i Skoven og kom mod sin Vilje tilbage til den danske Forpostkæde, hvor en tysktalende, trofast Sydslesviger fik fat i ham og afleverede ham. Desertøren fik saa Rotting af en Korporal Niels Mortensen.

Hver Gang en var flygtet, blev der straks givet nyt Feltraab. Derfor vidste Forposterne, naar nogen var stukket af.

Stormen paa Dybbøl

2. Regiment var i Dybbølstillingen den 17. April, og Peder Larsen og 5-6 Mand fra hans Sogn stod i og ved Skanse 4. Den frygtelige Nat og Formiddag med det vedholdende Bombardement fra Fjendens Side havde trættet Soldalerne meget; men da ved 10-Tiden Kanonaden pludselig hørte op, vidste enhver, at nu gjaldt det. Mellem Løbegravene og Fjenden laa et Hegn med smal Gennemgang.

Pludselig vrimler det med Prøjsere i dette "Gab". Alle som een lægger Riflen til Kinden og skyder ind i den store Mængde, som stormede frem; men for hver en, der faldt, kom der ti frem og snart spredte de sig langs Hegnet og stormede mod Skanserne og Løbegravene. Der blev, trods at Riffelkuglerne faldt som Hagel, holdt Stand lidt; men saa blev der givet Ordre til at retirere noget tilbage bag et Hegn. Men de flygtende faldt i Snesevis. Peder Larsen og 4- 5 andre blev sprængt lidt til Siden, saa de fik Plads mellem Hegnet og et Skur. Pludselig stikker et Par Prøjsere Næsen ind ved den ene Side; men med Bajonetten drev man dem bort. En Korporal Nielsen, der kommanderede over Resterne af Peder Larsens Deling, gav Ordre til ny Retræte; men pludselig ser de, at en stor tysk Styrke løber foran dem paa Tilbagetogslinien. og bag efter bem iler nye tyske Stormkolonner frem; dog pludselig vakler Tyskerne foran. Det er 20. Regiments helte, modige Bajonetangreb, som nu trænger Fjenden tilbage.

Del lykkedes en Del af de sprængte Delinger af 2. Regiment at naa frem til 20. Regiment, og saaledes kom Peder Larsen til at deltage l de gentagne stolte Bajonetangreb. Han blev tillige med 3 andre Soldater fta 2. Regiment beordret til at bære en dødelig saaret Officer fra 20. Regiment tilbage; men Officeren bøde straks efter.

Det var kun en lille Rest af 2. Regiment, der efter Kampen kunde samles paa Als: men Peder Larsen var dog blandt dem. To af hans Bysbørn var faldet i Skanserne, og en blev haardt saaret fanget af Prøjserne.

Et Varsel

Den ene af de faldnes Forældre sad om Aftenen hjemme og talte om Krigen. Pludselig siger Konen: "Nu kommer Per hjem, jeg hører hans Trin ude i Gaarden". "Saa er Per skudt", sagde Manden, og nogle Dage efter kom per ogsaa Brev om, at Per var falden i den sønderskudte Skanse 4.

- - -

Peder Larsen var forleden i L. Skensved Hotel og havde med Interesse hørt Kaptajn Søltofts levende Skildring af Kampen; men desværre for den brave gamle Veteran af Helbredshensyn ikke deltage i Veteranfesterne.

R. P. Nielsen

(Slagelse-Posten 17. april 1914).

I Østsjællands Folkeblad. Dagblad for Storehedinge-, Faxe- og Kjøgekredsen 22. april 1914 nævnes nogle andre soldater som var i 2. regiment under stormen på Dybbøl.

Politibetjent Johanne Kirstine Hjersing Berg. (Efterskrift til Politivennen)

Johanne Berg 1883-1963 var den første kvinde ved toldvæsenet i Ålborg. I 10 år arbejdede hun på et sagfører- og livsforsikringskontor. Hun arbejdede i Centralorganisationen af danske Handels- og Kontormedhjælperforeninger (senere HK), i 1907 blev hun indvalgt i lokalbestyrelsen for Ålborgafdelingen hvor hun også blev kasserer. 1908 valgt til forbundets hovedbestyrelse - det første ordinære kvindelige hovedbestyrelsesmedlem i HK. Endelig medlem af bestyrelsen for Ålborgs kvindevalgretsforening. Johanne Berg glemte hverken sin kvindesaglige eller organisationsmæssige interesse. Hun sad i bestyrelsen for DKs Århuskreds og var medstifter af Socialistisk Kvindeforening i 1918 og var medlem af bestyrelsen for Socialdemokratisk Forbund i Aalborg.

I 1914 blev hun ansat som politibetjent, formentlig den første kvinde i Danmark med egentlig politimæssigt arbejde. Når begrebet kvindeligt politi blev udsat for angreb, svarede hun skarpt igen i Politiforbundets blad Politivennen. 

Se også indslaget om Johanne Berg som kommunalpolitiker.


Kvindelig Politibetjent.

Aarhus Byraad har som kvindelig Politibetjent antaget Bogholderske Frøken Johanne Berg. Datter af Enkefru Berg, Danmarksgade 70, Aalborg. Frøken Berg. der allerede første Maj skal tiltræde sin nye Livsstilling, har været et skattet og virksomt Medlem af Bestyrelsen for Kvindevalgretsforeningen, og Frøkenens Bortrejse betyder et stort Tab for Foreningen af Handels- og Kontormedhjælpere, hvis Kasserer hun har været gennem en Aarrække, og i hvis Bestyrelse hun som Repræsentant for de kvindelige Medhjælpere har udført et stort og fortjenstfuldt Arbejde.

Ogsaa indenfor Hovedbestyrelsen for Centralorganisationwn af danske Handels, og Kontormedhjælperforeninger, af hvilken Frøken Berg er Medlem, vil hun blive savnet som en energisk Repræsentant for de organiserede og selverhvervende, kvindelige Handels- og Kontormedhjælpere.

(Aalborg Amtstidende 24. april 1914).


Den kvindelige Politibetjent.

For lukkede Døre ansatte Aarhus Byraad i Aftes Frk. Johanne Berg, Aalborg, som Politibetjent i Aarhus.

Den nye kvindelige Politibetjent er 30 Aar. Frøkenen har i en Aarrække været ansat paa Sagfører Rafns Kontor i Aalborg. Hun har taget megen Del i Kvindevalgretsbevægelsen, og er Medlem af Bestyrelsen for Aalborg Kvindevalgretsforening. Desuden er hun Kasserer for Handels, og Kontormedhjælperforeningens Aalborgafdeling og Medlem af samme Forenings Hovedbestyrelse.

Naar Frøken Berg nu har ønsket at blive Politibetjent, er en af hendes væsentligste Grunde Lysten til at forsøge sig paa et nyt Felt, hvortil hun mener at have Evner, og Ulysten til det noget ensformige Liv paa et Sagførerkontor. Stillingen som kvindelig Politibetjent i Aarhus vil sikkert ogsaa byde paa adskillig mere Afveksling.

Frk. Berg tiltræder sin nye Stilling i næste Maaned.

(Aarhuus Stifts-Tidende 24. april 1914).


Den første kvindelige - !

Frk. Johanne Berg, der er ansat som Politibetjent i Aarhus.

Der har jo et Par Gange tidligere været Tale om, at "den første kvindelige Politibetjent" i Danmark nu var ansat. Det var først Frk. Jensen i Aarhus og bagefter en Dame i Aalborg. Men begge de to Damer er dog i alt væsentligt kun bleven brugt til Kontorarbejde, til Visitation as kvindelige Arrestanter o. lign.

Fra 1. Maj er der imidlertid, som man ved, bleven ansat en "rigtig kvindelig Politibetjent" i Aarhus, nemlig Frk. Johanne Berg, som vi herved har den Fornøjelse at præsentere for vore Læsere.

Frøkenen vil som Betjent komme til at arbejde under Former, der næsten i et og alt svarer til, hvad hendes mandlige Kolleger maa udføre, hun faar Myndighed som Politibetjent og skal f. Eks. som de mandlige Betjente udføre Patroljetjeneste, særlig om Aftenen, da hendes specielle Opgave er at holde Øje med de ganske unge Piger, som er ved at begynde paa at færdes for hyppigt paa Gaden efter i Beværtninger i daarligt Selskab. Dem er det, hun skulde søge at redde, inden de endnu er sunket altfor dybt.

Hvordan? Ja, det bliver en Skønssag i hvert enkelt Tilfælde, En kan maaske paavirkes ved et Par fornuftige Ord om den Fremlid, der venter hende, hvis hun ikke bryder af i Tide, en anden maa Kvindehjælpen maaske tage sig af - at faa med Politiet at gøre under de for ældre og mere forhærdede Kvinder gængse Former er det jo netop, man skulde bevare disse stakkels Børn for.

Det er ikke noget hverken let eller behageligt Arhejde, den unge Aalborg-Dame gaar ind til. "Men," som hun siger i en Samtale, vi i Gaar har haft med hende, "jeg møder i hvert Fald med en god Villie og et godt Mod til at tage fat, saa jeg haaber, det skal gaal"

- Det haaber vi ogsaa. Alle gode Borgere vil i hvert Fald se med Sympati paa Frøkenens Arbejde, og fra sine Overordnede og Kammerater vil hun sikkert ikke komme til al savne den Støtte, som hun kan gor« Krav paa.

(Aarhuus Stifts-Tidende 25. april 1914).



Den kvindelige Beijent

En Journalist ved "Aalborg Venstreblad" har interviewet Frk Johanne Berg. der er udnævnt til Politibetjent i Aarhus.

- Skal De have Uniform, spurgte Journalisten ?

- Nej, jeg bestemmer selv Munderingen.

- Hvordan skal den saa være ?

- Ved det ærlig talt ikke. siger Frøkenen og tænder en Cigar, foreløbig tager jeg min Søndagslue paa, og den øvrige Dragt har jeg ikke tænkt nøiere over

- Hvis nu en Herre tager Fejl en Aften og absolut vil følge Dem hjem?

Frøken Berg sender Journalisten et sønderknusende Blik: "Saa hænger jeg Politiskiltet ud og siger: "Passer gaden lille Ven."

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 18. maj 1914).


Johanne Berg rejste i maj til Norge, Kristiania (Oslo) for at få et kursus hos de derværende kvindelige betjente.


Danmarks første kvindelige Betjent.

Frk. Johanne Berg, der holder 10 Aars Jubilæum

Mange Aalborgensere vil sikkert mindes Landets første kvindelige Politibetjent, Frk. Johanne Borg, fra den Tid hun, før sin Ansættelse i Politiet, tilbragte her i Byen. Frk. Berg var en overordentlig livlig og interesseret Kvinde, der med Iver og Lyst deltog i Arbejdet indenfor vort Partis Rækker. Navnlig Ungdomsbevægelsen nød godt af hendes rige Evner, thi hun var en af de Partifæller, der fuldt ud forstod Betydningen af at opdrage de unge socialistisk. Men ogsaa fagligt var Frøkenen med i forreste Række. Indenfor H. K. M. F. var Spørgsmaalet om en tidligere Lukketid den Gang brændende, og Frk. Berg var Sjælen i den energiske Agitation, der fra Foreningens Side blev drevet for at faa Folk til at gøre deres Indkøb før Kl. 7 Aften.

Om Jubilaren skriver en Indsender i "Kvinden og Samfundet" bl. a.:

Frøken Berg er født i Aalborg, hvor hun i tre Aar arbejdede ved Toldkammeret, vistnok den første Kvinde, der havde Beskæftigelse ved Toldvæsenet, og var senere i 10 Aar paa et Sagfører- og Livsforsikringskontor. Hun blev saa ansat som Landets første kvindelige Betjent i Aarhus, hvor hun nyder almindelig Anerkendelse for det udmærkede Arbejde, hun har udført. I de første Aar efter Ansættelsen arbejdede Frøken Berg især med de Sager, der hørte ind under Sædelighedspolitiet og gjorde i disse Aar Patrouilletjeneste i Gaderne om Aftenen. Dette Arbejde interesserede hende i høj Grad, og her er det jo netop ogsaa, at en kvindelig Politibetjent kan komme til at udrette det overfor en forvildet ung Pige, som en mandlig Betjent vanskeligt kan være I Stand til, og mange mindes fra den Tid Frøken Bergs gode Arbejde paa dette Omraade.

Efter den nye Retsordnings Ikrafttræden Oktober 1919 henlagdes de fleste Steder Sædelighedssager under Kriminalpolitiet, og Frøken Berg har siden da væsentligt beskæftiget sig med Paternitets- og Adoptionssager. Ogsaa Værgeraadssager, saa snart disse kræver Politiundersøgelse, og de mange Tilfælde, hvor der til Politiet sker Henvendelse om forskellige Forhold, der vedrører Kvinder og Børn, henvises til Frøken Berg. Af Paternitetssager har Aarhus særlig mange, fordi den jyske Fødselsstiftelse og Fødehjemmet "Bethesda" er beliggende I Byen. Paa et Sted som "Bethesda" (under "Magdalenehjemmet") er det af meget stor Betydning, at det er en Kvinde, der foretager de fornødne Afhøringer.

- - -

Der er her i Landet af kvindelige Betjente 1 i Aalborg, 1 i Aarhus og 4 i København.

(Nordjyllands Social-Demokrat 11. august 1924).

Hun var revisor i Århus Politiforening og medlem af biblioteksudvalget.

Se også artiklen fra Aarhus Stiftstidende, 8. november 2015 som aftrykt i Aarhuswiki.