Luftbadeanstalten. "Flyveposten" har misforstaaet vor Meddelelse om det Luftbad, som udføres af Mechanicus Eichhoff for Bandagist Rasmussen, saaledes, at det skulde anlægges i Odense, istedetfor at det skal have sin Plads paa Kjøbenhavns Vold. Vi ile med at berigtige denne misforståelse, førend den gaaer over i andre Blade.
(Fyens Stiftstidende 9. april 1864).
Behandling med komprimeret luft var begyndt i Montpellier i Frankig i 1840. Sverige fik en anstalt i 1869. Anstalten blev indrettet i beboelseshuset til Kongens Mølle.
- Den medico-pneumatiske Anstalt, som Hr. Bandagist Rasmussen har ladet anlægge her i Kjøbenhavn, aabnedes i Torsdag til Publikums Afbenyttelse. Den har erholdt en særdeles heldig Beliggenhed i Store Kongens Mølle, lige ud for Vestergade, idet der paa dette Terrain altid vil være tilstrækkelig frist Luft til Raadighed, og Afstanden dertil tog ikke er større, end at de fleste Syge med Lethed ville kunne naae derhen. Paa den syd for Huset liggende Deel af Bastionen er der anlagt en net lille Have, hvorfra der haves en smuk Udsigt ud over Vesterbroes Ravelin, Stadsgraven osv. Selve Anstalten bestaaer af et elegant meubleret Venteværelse med et Fortepiano og en lille Bogsamling til Afbenyttelse; dernæst et Værelse, hvori "Klokken" og "Afkjøleren" ere opstillede. Ved Siden af dette findes Maskinerne. "Klokken", det Rum, hvori Luften sammentrykkes, er en cylindrisk Beholder, sammensal af 1/4 T. tykke Smedejernsplader; Gulvet et forsynet med Huller, hvorigjennem Luften strømmer ind; i Loftet er der anbragt en anden Aabning, hvorigjennem den forbrugte Luft kan finde Udgang; i det Indre er der anbragt et lille Bord, hvorom der er tilstrækkelig Plads til fire Personer. Ved at trykke paa en i Væggen anbragt Plade kan den Syge sætte sig i telegraphisk Forbindelse med Maskinmesteren. "Afkjøleren" er en huul Leercylinder, som til noget over sin halve Høide fyldes med koldt eller varmt Vand efter Omstændighederne; den er forsynet med to Thermometre, som vise Luftens Varmegrad før og efter Gjennemgangen gjennem Afkjølerens Vand. De Sygdomme, hvorimod Badene i fortættet Luft især med Held lade sig anvende, ere: Ørelidelser og Catarrher i Luftvejenes Sliimhinde; saaledes ved Asthma og Forkjølelsessygdomme. Ogsaa i de fleste Tilfælde af Hjertesygdomme og Blegsot har Anvendelsen af Luftbadene viist en særdeles heldbringende Indflydelse. I lægevidenskabelig Henseende har Hr. Reservelæge Storch paataget sig at have Tilsyn med Anstalten. Dampmaskinerne saavelsom Klokken og Pumperne ere forfærdigede i Mekanikus Eichhoffs Værksteder, og efter Sagkyndiges Dom skulle de kunne maale sig med bedste af samme Slags, der ere forfærdigede i Udlandet.
(Dags-Telegraphen (København) 2. september 1864).
Den pneumatiske Anstalt, som for nogen Tid siden blev indrettet paa Volden af Bandagist Rasmussen, bliver meget stærkt benyttet og har ogsaa ført til gode Resultater. Man har saaledes havt Beviser paa, at en Mand, der led saa stærkt af Asthma, at han maatte løftes ind i en Vogn og kjøres op paa Anstalten, har befundet sig saavel efter Luftbadet, at han kunde gaa hjem derfra. Som en Følge af det stærke Besøg har Bandagist Rasmussen anskaffet een Klokke til foruden den, han var begyndt med. Den ene Klokke anvendes nu udelukkende til dem, der skulle have Bad i een Time, og den anden til dem, der skulle have Bad i to Timer.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 16. november 1864).
Den medicopneumatiske Anstalt, der har bestaaet i noget over et halvt Aar, har i denne Tid, ifølge en fra Anstaltens Læge, Reservelæge ved Kommunehospitalet O. Storch offenliggjort Beretning, været benyttet af henved 150 Personer. Der er næsten udelukkende blevet anvendt Bade paa to Timer; den første halve Time anvendtes til langsomt at lade Trykket stige til den bestemte Høide (som oftest 30 Centimetrer); derefter holdtes det stationairt i een Time, og tilsidst lod man det atter gaae ned med den samme Langsomhed, hvormed man i Begyndelsen havde ladet det tiltage. Der har saagodtsom ikke været iagttaget nogen Ulempe, med Undtagelse af den Fornemmelse af Tryk paa Trommehinden, som føles af Mange i Løbet af den første Time. Den Følelse af Frygt, hvormed undertiden ængstelige Patienter gaae ind i Klokken, taber sig i Reglen snart og viger ofte temmelig hurtig Pladsen for en Fornemmelse af Velvære. En Undtagelse fra denne Regel danner et Tilfælde of nerveus Asthma hos en Patient, hos hvem Opholdet i et snævert Rum pleier at fremkalde Fornemmelse af Kvælning; denne Følelse indfandt sig regelmæssig hver Gang Jernstængerne blev satte for Døren, og den ophørte ikke engang, naar Trykket stod paa det Høieste. Kuren maatte derfor afbrydes efter Brugen af 8 Bade. De Lidelser, der fortrinsviis ere komne under Behandling, have været kronisk Bronchitis, nerveus Asthma, Lungeemfysem og Phthisis. Af de meddeelte Sygehistorier sees det, at Kuren har viist sig meget virksom ved Bronchitis, idet der i det overvejende Antal af Tilfælde er opnaaet Helbredelse eller væsenlig Bedring, selv hvor andre Midler, saaledes Emserdade, ere blevne anvendte uden Resultat. I denne Henseende er navnlig af Interesse en af en Distriktslæge meddeelt Iagttagelse af Kurens Virkning paa ham selv, der led af kronisk Bronchitis, asthmatiske Anfald og Hæmorrhoidaekongestioner. Ogsaa ved asthmatiske Tilfælde og Lungeemfysem haves der meget gunstige Resultater. For Phthisis (Lungetæring) har Kuren viift sig aldeles Virkningsløs, naar Sygdommen var langt fremskreden, medens den i Sygdommens Begyndelsesstadium vil kunne bidrage til at standse eller ialfald retardere Sygdommens Fremskriden. Med Hensyn til organiske Hjertesygdomme, som ogsaa have været behandlede paa Anstalten, synes det tvivlsommere, om gunstige Resultater kunne naaes, men Hr. Storch mener dog efter de indvundne Erfaringer, at Luftbadene ville kunne yde meget væsenlig Hjælp ved Behandlingen af Mitralfeilene, de hyppigste os alle Hjernelidelser.
Den medico-pneumatiske Anstalt er som bekjendt oprettet af Bandagist A. Rasmussen og er beliggende ved St. Kongens Mølle paa Vestervold. Siden sin Oprettelse er den bleven udvidet og er nu forsynet med to Luftklokker.
(Dagbladet (København) 9. juni 1865).
Anstalten og metoden blev beskrevet i Hospitals-Tidende nr. 35 31. august 1864, samt beskrevet af reservelæge Storch, i Hospitalstidende nr. 18, 3. maj 1865.
O. Storch: Iagttagelser over Virkningen af komprimeret Luft ved Behandlingen af Brystlidelser etc. Kbhvn. 1865. 45 Sider. (Særskilt Aftryk af "Hosp. Tid." VIII Aarg. Nr. 18 og 19.)
Som Læge ved "Rasmussens medico - pneumatiske Anstalt", her i Byen har Forf. af ovennævnte Afhandling i det halve Aar, det nu har fungeret, havt Leilighed til at iagttage den komprimerede Lufts Indvirkning paa endel Syge, og har ønsket at meddele sine første Indtryk deraf. Det har navnlig været i den simple eller komplicerede kroniske Bronchitis, i den nervøse Asthma, i Emphysema pulmonum, i Begyndelsesstadierne af Phthisis pulm., i Laryngitis chronica, og enkelte Tilfælde af simpel Hjertehypertrophi eller Mitralinsufficients med Gene for Lungekredsløbet, ligesom i enkelte Tilfælde af Ørelidelser og Chlorose, at han har seet virkelig Nytte deraf, Noget han anskueliggjør ved at beskrive enkelte Sygdomstilfælde af hver Sygdom og den Indvirkning, Badene have havt paa disses mest besværende Symptomer.
Det er hidtil vistnok kun Empirien der har raadet ved Fastsættelsen af Indikationerne for Anvendelsen af komprimeret Luft, og vi skulle ikke underkjende den Betydning, som en Methode selv ad denne Vei kan erholde; imidlertid kunne vi ei Andet end slutte os til en Bemærkning, der alt er gjort om denne Sag, at det nemlig var ønskeligt, om Methoden kunde erholde et physiologisk Grundlag, om det kunde lykkes at bestemme Luftforholdene i Klokken ei alene med Hensyn til Tæthed men ogsaa til Sammensætning etc., endvidere Luftrykkets physiologiske Indvirkning, ei alene paa Aandedrættets mekaniske og kemiske forhold, men ogsaa paa Legemets øvrige Funktioner, m.m. I denne Retning foreligger der alt af Dr. Vivenot jun. en Række Undersøgelser, som have til Maal at kaste et Lys over adskillige af disse Forhold ("Ueber den Einflusz des verstärkten und verminderten Luftdruckes auf den Mechanismus und Chemismus der Respiration" i Medicinische Jahrbücher. Wien 1865. 3die Hefte. S. 205 og "Ueber die Zunahme der Lungencapacität bei therapeutischer Anwendung der verdichteten Luft". Virchows Archiv 1865. Mai. S. 126).
Dr. V., der experimenterede i 1864 paa Anstalten ved Johannisberg med 3/7 Athmosphærers Forhøielse og resp. Formindskelse, dels paa sig selv og dels paa andre Sunde, har ved en stor Mængde og velledede Forsøg konstateret navnlig som Virkning af fortættet Luft: Lungekapaciteten tiltager betydeligt, hvilket konstant kan paavises ved en lavere Stand af Mellemgulvet, formindsket Omfang af Prækordialmatheden, samt ved Spirometerforsøg, og denne forøgede Kapacitet taber sig ikke ved Tilbagevenden under normalt Lufttryk, men kan endog ved dagligt 2 Timers Ophold i Klokken successive drives til en meget betydelig permanent Høide, der naturligviis lader sig udtrykke i Tal. Følgen heraf er en konstant sjeldnere Respiration, som ogsaa holder sig efter Indvirkningen og bliver det mere og mere efter hvert Bad. Dr. V. t. Ex., der normalt aandede 20 à 16 Gange i Minutet, havde efter 3 Maaneders dagligt Bad kun 4,5 à 4 Aandedrag i Minuttet i fri Luft og 3,4 i Klokken. Paralelt hermed var Indaandingens Dybde, som maaltes ved et. eget Thoracometer, stedse tiltaget, Lungekapaciteten nemlig ei alene tiltaget i vertikal men ogsaa i transversel Retning, medens Udaandingen skete langsommere og besværligere end i fri Luft, navnlig saaledes at der imod dens Slutning ligger en lille Pause inden Indaandingens Begyndelse. Med Hensyn til Aandedrættets kemisme fandt han den udaandede Kulsyre tiltaget med meget betydelige Værdier, hvoraf altsaa lader sig slutte til en formeret iltoptagelse; Trangen til Næring var betydeligt tiltaget, Urinsekretionen forøget, Legemsvægten steg under Brugen af Badene ikke ubetydeligt – Altsammen Antydninger af et livligt forøget Stofskifte, der naturligviis ved siden af Forandringerne i selve Aandedrætsorganernes Virkemaade maa kunne afgive vigtige Momenter til Fastsættelsen af Indikationerne for Methoden.
(Bibliothek for Læger, 1865 side 438-441)
Bandagist Rasmussen producerede i maj 1866 en opfindelse af krigsassessor og gymnastiklærer J. C. Svane et apparat til undervisning i svømning. Han udstillede i Industriudstillingen i Stockholm om sommeren samme år. Han hjembragte fra Paris i 1868 et apparat til belysning af indvendige hulheder, til diagnose af indvendige svulster..
En typisk tekstannonce fra denne periode, her i Dagbladet (København) 8. april 1869.
Annonce i Illustreret Tidende 11. april 1869.
A. Rasmussens medico pneumatiske Anstalt har, ifølge den af Anstaltens lægekyndige Consulent, Prof. A. Brünniche, udgivne Aarsberetning, i 1869 været besøgt af 110 Personer, 72 Mandfolk og 38 Qvinder, i de forskjelligste Aldere; 78 af disse vare fra Kjøbenhavn, 22 fra Provindserne, 5 fra Sverrig, og 5 fra Norge Patientantallet var steget med 22 mod i 1868, og det hele Antal Bade i fortættet Luft med 544. Eieren af Anstalten har i 1869 givet 360 Bade uden Vederlag og 552 for en høist moderat Betaling. De Sygdomme, for hvilke man har søgt Hjælp i den fortættede Luft, vare nærmest Catarrh, Bronchitis, Asthma, Kighoste osv. Den største Deel af de Personer, der have besøgt Anstalten, har, ifølge Beretningen, høstet væsentlig Nytte af Curen. De Kighoste-Patienter, der gjennemførte Curen, bleve heelt eller næsten helbredede i Sygdommens syvende Uge. (Dgt.)
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 22. november 1870, 2. udgave).
Den mediko-pneumatiske Anstalts Tilværelse er ifølge Ugeskr. f. Læger for Tiden stærkt truet, idet den Voldbastion, hvorpaa den ligger, skal tages i Brug ved Jordarbejderne paa Fæstningsterrænet i den nærmeste Fremtid, Bygningen skal rimeligvis nedbrydes i det forestaaende Efteraar eller Vinter, og Anstalten har derfor faaet Opsigelse til førstkommende Oktober Flyttedag. En Anmodning, som Ejeren for nogle Maaneder siden rettede til det medicinske Selskab, og hvori han udbad sig Selskabets Anbefaling til at erhverve sig en ny Byggegrund, blev af formelle Grunde ikke tagen til Følge, og senere er det heller ikke ad anden Vej lykkedes ham at faa tilvejebragt nogen Sikkerhed for, at Anstalten kan bestaa. Ugeskr. f. Læger antyder forskjellige Veje, der kunde følges for at bevare Anstalten, der utvivlsomt har gjort endel Gavn, og ved hvis Benyttelse Ejeren, Hr. Bandagist Rasmussen, stedse har viist en meget paa skjønnelsesværdig Liberalitet. Særlig tilraader Ugeskriftet, at det Offentlige (Kommunen eller Staten) skal indrømme Hr. Rasmussen enten et passende Lokale i en offentlig Bygning eller en Byggeplads i en offentlig Have, f. Ex. i Rosenborg Have eller i et af de nye Anlæg ved Bulevarden. Naar først en passende Byggeplads havdes, vilde Midlerne til Opførelsen af en Bygning upaatvivlelig lettere kunne skaffes tilveje, og der vilde derved blive nogenlunde sikker Udsigt til, at Kjøbenhavn fremdeles kunde nyde godt af dette nyttige Lægemiddel.
(Dagbladet (København) 1. september 1873).
Kongens Mølle stod 1874-1899 i Valby hvor den lagde navn til Mølle Alle.
Annonce fra Dags-Telegraphen (København) 15. april 1891.
Anstalten blev 1874 overtaget af Carl Georg Lange (1834-1900). Han havde været uddannet læge siden 1859, bl.a. ved Frederiks Hospital 1866-1867 og Almindelig Hospital. Han redigerede desuden Hospitalstidende. 1874 overtog han sammen med lektor F. V. Rasmussen anstalten. I 1904 tilhørte "Klokken" mekaniker N. C. Nielsen. Den 16. januar 1914 meddeles det at anstalten atter er åbnet efter endt udvidelse.
Kuranstalten "Klokken" -
Et Jubilæum.
Kuranstalten "Klokken", der behandler Astma, Bronchitis, Emfysem etc., har den 1. September 1914 bestaaet i 50 Aar.
Den aabnedes oppe paa Volden ved Vestre Port i en Udbygning til Kongens Mølle; afdøde Professor Storck blev Kuranstaltens første Læge. To Aar senere afløstes han af Professor Brünniche, som ledede Kuranstalten til 1873, da man maatte flytte paa Grund af Voldens Sløjfning.
I forbedret Skikkelse fortsattes nu Driften under Ledelse af Overlæge Vald. Rasmussen og Professor Carl Lange i Kuranstaltens nuværende Lokaler, Kronprinsessegade 22. Kort Tid efter blev Overlæge Vald. Rasmussen syg og Dr. med. Lehmann, Dekanus i Sundhedskollegiet fortsatte hans Arbejde i de følgende 15 Aar.
Ved hans Død knyttedes Professor Fløystrup til Kuranstalten indtil 1898, da han afløstes af Klokkens nuværende Læge, Hr. Stabslæge H. Arendrup. En Række ansete Navne har saaledes været knyttede til Kuranstaltens Virksomhed.
Behandlingen paa Anstalten falder i 3 Afsnit:
Behandlingen med fortættet Luft foregaar i pneumatiske Kamre, hvoraf der findes 3; de 2 med Plads til hver 7 Patienter, den 3. til 2 Patienter. Kamrene er Jernbeholdere, hvorigennem renset atmosfærisk Luft - 120 Kbm. pr. Minut - stadig pumpes. Her opholder Patienterne sig daglig to Timer en Maaned igennem. Den første halve Time stiger Trykket fil H/t Atmosfæres Tryk, hvorpaa det holder sig 1 Time, og den næste halve Time gaar Trykket langsomt ned igen.
Kamrene eller Klokkerne er forsynede med Ruder, Sikkerhedsventiler, Alarmsignaler, Apparater til Luftens Afkøling eller Opvarmning, og Opholdet er behageligt for Patienterne, der allerede under Kuren føler en betydelig Lettelse.
Behandlingen i fortyndet Luft foregaar gennem Masker, der sættes for Mund og Næse og hvorigennem Luften suges ud (1/4 Atmosfæres Undertryk) og bevirker en forøget Bevægelighed af Aandedrætsorganerne
I de senere Aar er man begyndt med Behandling med Ilt, der synes at have en betydelig oplivende Virkning paa Patienten.
I 1913 er Kuranstalten udvidet med en ny Klokke, der ligesom de første er leveret af Maskinfbr. Eickhoff. Til ubemidlede Patienters frie eller delvis frie Behandling har Staten i en Aarrække ydet og yder fremdeles et aarligt Tilskud. Der behandles ca. 400 Patienter aarligt med ialt ca. 16,000 Bade.
(Nationaltidende 31. august 1914).
C. R. Arendrup havde 17 børn. De tre blev læger. Nedenfor 2 artikler om Herluf Arendrup, på hans 60 års fødselsdag i 1917 og en nekrolog fra 1921. Begge artikler bruger det samme foto, begge nævner han var ansat på "Klokken". Fotoet har jeg erstattet af et foto af Herluf Arendrup (1857-1921) fra Det Kongelige Bibliotek, muligvis beskyttet af ophavsret. Arendrup blev begravet på Garnisons Kirkegård i København.
Stabslæge Herluf Arendrup.
At den kendte Læge, Stiftsfysikus C. R. Arendrups usædvanlig store Sønneskare blev de fleste dygtige og fremragende Mænd. Hver paa sit Omraade, men det var dog særlig som Officerer og Læger, at flere af dem vandt sig et anerkendt Navn. Blandt Officererne skal nævnes Oberst i den ægyptiske Hær S. A. Arendrup, der i 1875 faldt i Abyssinien, afdøde Ingeniør-General, fhv. Guvernør H. C Arendrup og Generalmajor, Kammerherre Albert Arendrup. Tre Sønner blev Læger, P. E. Arendrup, der døde som Overlæge i Paris 1871, og Wilhelm Arendrup, død i 1882 som Missionslæge i Assam, samt den yngste, Stabslæge Herluf Arendrup, der imorgen fylder 60 Aar.
Han er født i Grenaa hvor faderen da var Distriktslæge, blev Student fra Sorø Akademi og tog i 1883 medicinsk Eksamen. Efter en særdeles alsidig Uddannelse, hvortil senere kom Studierejse til Udlandet, nedsatte han sig i 1888 som praktiserende Læge her i Byen, og derpaa fulgte i Aarenens Løb en anselig Række lægehverv. Saaledes ladede han en Overgang en kirurg sk Afdeling ved Polikliniken, var en Aarrække Læge ved Samfundet for Vanføre og i 4 Aar Reservelæge ved Kommunehospitalets 3die Afdeling. Senere var Herluf Arendrup igennem flere Aar Skolelæge, Læge ved den medikopneumatiske Anstalt og Sekretær ved den permanente Farmakopékommission I 1904 var han med Hjælpeekspeditiotien til de Brandlidte i Aaleeund, og siden 1907 er stabslæge Arendrup Medlem af Centralkomitéen
Sit største Arbejde har Stabslæge Arendrup dog maaske udrettet i sin 28-aarige Gerning indenfor Hæren, fra da han i 1889 udnævntes til Reservelæge, i 1894 blev Korpslæge avancerede 13 Aar senere til Overlæge og i 1913 til Stabslæge, til han nu gør Tjeneste som Generalkommnandolæge ved 1ste Overgeneralkommando.
(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 5. marts 1917).
Dødsfald.
Stabslæge H. Arendrup
Efter længere Tids Sygeleje er Stabslæge H. Arendrup igaar afgaaet ved Døden, 64 Aar gammel. For Offentligheden vil Dr. Arendrup væsentlig være bekendt fra den "medico-pneumatiske Anstalt", kaldet "Klokken", hvor han i en længere Aarrække var Læge. Denne Behandling for Astmapatienter optog Dr. Arendrup meget, og han nedlagde her et stort Arbejde.
Stabslæge Arendrup var medicinsk Kandidat fra 1883. Efter almindelig Hospitals - Uddannelse blev han i 1890 Reservelæge ved Kommunehospitalets 3. Afdeling. I 84 blev han Reservelæge i Hæren, avancerede hurtigt til Korpslæge, i 1907 til Overlæge og i 1913 til Stabslæge.
Stabslæge Arendrup var desuden optaget paa andre Omraader, baade som Kommunelæge og som Skolelæge. Han var en flittig og arbejdsom Mand med el stille og noget indesluttet Væsen, men de faa, der kendte ham nærmere, satte stor Pris paa ham. Han efterlader sig en Datter og en Søn, der ligeledes er Læge. En Broder til den Afdøde er Generalmajor Arendrup.
Erik B.
(København 28. september 1921).
"Klokken" eksisterede stadig i 1957.
