28 september 2023

Opdaget Barnemorderske. (Efterskrift til Politivennen)

Efter at der i Bladene havde staaet en Meddelelse om, at der i et Vandhul i Nærheden af Nordre Fasanvej var fundet Liget af et ca. et halvt Aar gammelt Barn, indfandt der sig i Torsdags en Væver fra Ringsbjerg ved Tureby Station, som, efter at have taget de Klædningsstykker i Øjesyn, som Liget var iført, med Bestemthed genkendte disse at være dem, som et Barn, han havde havt i Pleje fra den 20. Juni til den 1. ds., havde været iført, da Moderen, en 19 Aar gammel, svensk Pige, afhentede Barnet. Pigen havde tjent hos en Bonde i Nærheden og havde fortalt, at hun vilde rejse hjem med Barnet til sine en Forældre i Sverig, og at hun havde [haabet] at en Fæstemand paa Halmtorvet, der havde bortfæstet hende til den Tjeneste, hun nu forlod, vilde hjælpe hende med de fornødne Rejsepenge. Pigen havde af sin Løn betalt ham de akkorderede Plejepenge. Om Faderen, en svensk Karl, havde Pigen fortalt, da hun en Dag kom hjem fra Helsingør, at han var kommen af Dage ved ulykkelig Hændelse. Efterat Politiet derefter havde faaet oplyst, at Pigen var bleven bortfæstet til Forvalteren paa Schelenborg i Fyen, afrejste samme Dags Aften to Politibetjente til Fyn og traf igaar Pigen i den opgivne Tjeneste. I Førstningen nægtede hun Alt, men da hun var iført ganske samme Slags Tøj som det fundne Barn, og dette blev foreholdt hende, afgav hun Tilstaaelse om at være Moder til Barnet og at have kastet Barnet i det ommeldte Vandhul. Hun havde stadig, navnlig efter at hun havde faaet at vide, at Barnets Fader var bleven slaaet ihjel af en Hest, havt til Hensigt at aflive Barnet, men havde ikke før nu kunnet finde Lejlighed dertil. Efter at hun den 1. ds. rar kommen til Frederiksberg Station, opsøgte hun strax et Sted, hvor hun kunde drukne Barnet, og gik i den Anledning over Sporet ved Stationen samt over nogle Marker, indtil hun kom til "en lille Sø", i hvilken hun kastede Barnet ud af al Magt, hvorefter hun strax forlod Stedet uden senere at vende sig om for at se, hvad der var blevet af Barnet. Hun er ikke af Nogen bleven tilskyndet til sin Gerning, men Motivet var, at hun ikke kunde forsørge Barnet og endnu mindre faa Tjeneste, naar hun førte det med sig.

(Social-Demokraten 22. november 1885).

Sogneraadsvalget i Taarnby Sogn paa Amager. (Efterskrift til Politivennen)

Initiativet til at faa opstillet Kandidater, der med god Evne og Vilje ville varetage Kommunens Interesser, blev fornylig taget af Bestyrelsen for Sundbyernes Grundejerforening; men, som det i Almindelighed er Tilfældet her paa Øen, manglede vedkommende Ledere selv Evne til at foretage dette Skridt paa en for Vælgerne fyldestgørende Maade.

Det er som bekendt de højst beskattede Vælgere, der denne Gang have Ordet, og den ærede Bestyrelse mente derfor, at disse i Henhold til deres større Skatteevne burde bestemme, hvilke Kandidater, der burde opstilles.

Der er imidlertid 4 andre Foreninger i Sundbyerne, der ogsaa i deres Love have optaget Paragrafer, der forbyde at virke i kommunal og politisk Retning.

Efter at 2 af disse Foreningers Formænd havde underrettet Grundejerforeningens Bestyrelse herom, bleve samtlige Formænd for de respektive Foreninger naadigst tilkaldte til et Møde, som Grundejerforeningens Bestyrelse arrangerede.

Saaledes var jo alt vel; men desværre. Indbydelsen var kun et Slag i Luften.

Mødet aabnedes med en Kandidatliste, der absolut fastholdtes, uagtet Bestyrelsen ikke i nogen Maade saa sig i Stand til at motivere, hvorfor disse Kandidater vare opstillede; ej heller vilde man forhandle en anden Liste, der fra anden Side var opstillet.

Den ærede Grundejerforenings Bestyrelse har ved denne Optræden præciseret sit Standpunkt. "Vi alene vide, hvad der tjener til Sognets Vel", at højt beskattede Vælgere kunne alene finde de bedste Kræfter i Sognet og have alene Interesse af at besætte Pladserne i Raadet; I andre Smaaborgere i Sognet maa kønt holde eder hjemme og ikke have nogen Mening om Sager, der berøre fælles Interesser."

Som gode Demokrater kan vi dog ikke saaledes uden videre lade os afvise, saa meget mere som en Del af vore Meningsfæller ogsaa høre til de højst beskattede Vælgere.

Grundejerforeningens Bestyrelse har ved sin slette Ledelse af denne Sag bevirket, at Vælgerne i Sundbyerne splittes, skønt den med al Forsigtighed burde søge at opnaa Sammenhold, hvilket i højeste Grad er nødvendigt for at naa det tilsigtede Maal.

Foranlediget ved denne af Grundejerforeningen udviste Tilsidesættelse overfor et stort Antal Vælgere anmode vi alle Vælgere i Sundbyerne, der har bedre Anvendelse for deres Tid, Penge og Støvlesaaler, at blive hjemme fra "Ny Kro" den Dag, Valget finder Sted, medmindre de ville stemme paa de Kandidater, der opstilles af en Kreds, som ikke vil tage noget som helst Hensyn til et almindeligt Ønske, der næres af et stort Antal af Vælgerne.

Den 20e Novbr. 1885.
Bestyrelserne for den liberale og demokratiske Forening i Sundbyerne.

(Social-Demokraten 22. november 1885).

Forberedelser til Modtagelse af Gendarmkorpset. (Efterskrift til Politivennen)

Gendarmkorpsets Fordeling I F. Ribe A Td. skal der i Varde stationeres 1 Kaptejn, 1 Løjtnant og 25 Mand, af hvilke de 10 stal være rivende. Styrken vil sandsynligvis ankomme dertil i Begyndelsen af December Maaned. Hvorvidt det er lykkedes at skaffe Kvarterer, er Bladet ubekjendt, men det vides bestemt, at man adskillige Steder ikke har havt Tilbøjelighed til at modtage dem.

- I Kolding skal der paa Staldgaarden stationeres 25 Mand under Kommando af Ritmester Sass og 3 eller 4 Underofficerer.

Gendarmer i Ringsted. I Forgaars Eftermiddag blev der i F. Ringst. Flktd. med kort Frist indvarslet et Byraadsmøde til Kl. 6, hvor der blev givet Meddelelse om, at der i Ringsted vil blive stationeret en Afdeling Gendarmer, bestaaende af 1 Officer, 4 Underofficerer og 25 Menige samt 16 Heste. Styrken indtræffer allerede paa Mandag eller Tirsdag. Da det er en for længere Tid - "aarevis" hed det endog - truffen Foranstaltning, kunde der ikke være Tale om at lægge dem ind hos Befolkningen efter de for Indqvartering gjældende almindelige Regler, men man maatte se at skaffe dem Logement paa anden Maade. Heste og Mandskab skulde helst holdes nogenlunde samlede, og navnlig Postgaarden blev nævnt som et Sted, der kunde afgive Kaserne i alt Fald for Hestenes og for en Del af Mandskabets Vedkommende; Officeren vilde sandsynligvis leje sig en Lejlighed. Denne Indkvartering vilde bebyrde Kommunen med en Del Udgifter. Medlemmerne vexlede nogle Bemærkninger om, hvorvidt Kommunen kunde tvinges til at modtage en saadan Indkvartering, og om der kunde være Tale om at indgive et Andragende til Indenrigsministeriet om at holde Kommunen skadesløs eller maaske helt at blive fri for Gendarmerne. Carl Nielsen foreslog at afvise det hele som Kommunen uvedkommende, eventuelt som ulovligt. Dette Forslag blev forkastet med alle Stemmer mod Carl Nielsens.

Man skred derester til Valg af en Indkvarteringskommission.

(Morgenbladet (København 20. november 1885).


Gendarmerne. Varde Byraad afholdt i Fredags Møde angaaende Modtagelsen af Gendarmerne. Redaktør Bølling foreslog i F. Varde Av. at afvise Sagen som Byraadet uvedkommende. Det var Ministeriet og ikke Byraadet, der havde ønsket Gendarmer til Byen, og Ministeriet maatte derfor ogsaa sørge for Husrum til dem. Ballings Forstag faldt med 5 St. mod 3.

- Skanderborg A. Av. skriver: Gendarmerne vil, som det synes, ikke alene faa fast Station i Kjøbstæderne, men ogsaa rundt om i Landdistrikterne vil de blive "garnisonerede". Efter hvad der meddeles os, kom der i Lørdags Meddelelse fra Silkeborg Birkekontor til Sogneraadsformanden i Ry Kommune om, at han skulde være belavet paa en Indkvartering af 4 menige Gendarmer og 1 Befalingsmand. Kvarteret vil formodenlig blive d'Hrr Ordensopretholdere anvist i Ry Kro, idet Beboerne formenes helst at ville være fri for mere end den højst nødvendige Forbindelse med Ministeriet Estrups Gendarmer. Det vil erindres, at Ry Sogneraad paa Forespørgsel fra Birkedommer Drechsel i Silkeborg har svaret, at det vel ikke troede, at Gendarmerne var nødvendige til Ordenens Opretholdelse der i Kommunen, men at man dog hellere foretrak at lade sig disse paanøde, i Stedet for selv at paatage sig Gendarmtitlen.

(Morgenbladet (København 25. november 1885).

Lock-out'en er sluttet. (Efterskrift til Politivennen)

Ved nedenanførte Resolution, der Enstemmig vedtoges paa et i Gaar Formiddags afholdt Møde af samtlige udelukkede og strejkende Smede, Maskinarbejdere og Formere, er disse gaaet ind paa at gjenoptage Arbejdet paa Grundlag af det fra Fabrikantforeningen senest vedtagne Forslag til Overenskomst.

Fabrikanternes Forslag, der er Resultatet af de sidst førte Forhandlinger, lyder saaledes:

"Saafremt Arbejderne melde sig til Arbejde hos samtlige Smedemestre og Fabrikanter inden den 20de ds., tilsige Fabrikantforeningen og Smedemesterforeningen at indføre de Fabrikant Eickhoff under 23de Juni d. A. før Strejkens Udbrud tilraadede 4 Punkter uden Hensyn til hvilken Forening Arbejderne er Medlemmer af, - som Forholdene var tidligere - nemlig:

1. Den normale Arbejdstid er fra 6 Morgen til 6 Aften med l Time Middag og 1 Time Frokost.

2. Overarbejde fra 6-10 Aften og Søndags Arbejde fra Kl. 6 Morgen til Kl. 4 Efterm. betales med 1 Times Løn ?r. Time. Arbejde fra Kl. 10 Aften til Kl. 6 Morgen og Arbejde fra Søndag Efterm. Kl. 4 til Mandag Morgen Kl. 6 betales med 2 Timers Løn pr. Time. I Betaling for Nattearbejde fradrages den til Spise og Hvile medgaaede Tid.

3. Udearbejde betales med 3 Øre extra pr. Time.

4. Naar en Mand, der staar i fælles Akkord, forlader Fabriken, udbetales hans Andel i det mulige Overskud til de ved Akkordens Fuldførelse og Opgjørelse tilbageværende Deltagere.

Kjøbenhavn, d. 14. Novbr. 1885.

Th. Hüttemeier."

Efter at ovenstaaende Forslag var bleven behandlet af Formernes Fagforenings og Smede- og Maskinarbejdernes Forbunds Bestyrelser i Forening med Repræsentanter for flere af de større Fagforeninger, blev det forelagt paa det i Gaar Formiddags Kl. 11 afholdte Møde, ved hvilket samtlige udelukkede og Strejkende var til Stede. Mødet, der talte saa mange Deltagere, som Forsamlingsbygningens store Sal kunde rumme, og som saaledes var lige saa talrig besøgt som det første Møde, der afholdtes efter Lock-out'ens Begyndelse, vedtog enstemmig følgerne Resolutioner:

1) "Formere, Maskinarbejdere og Smede beslutter at tiltræde den af Arbejdernes Udvalg forelagte og i Fabrikantforeningen vedtagne Overenskomst for Arbejdets Gjenoptagelse.

Vel har vi ikke fuldt ud opnaaet det af os ønskede Resultat af Underhandlingerne; men vi ser i Anerkjendelsen af vor Foreningsret en Betryggelse for, at vi ogsaa i Fremtiden vil være i Stand til at hævde vor Medbestemmelsesret om Arbejdsvilkaarene. Vi har af Hensyn til Arbejdernes økonomiske Stilling anset det for rigtigt at slutte Kampen med det foreliggende Resultat.

Vor Bestræbelse vil for Fremtiden være at befæste det udmærkede Sammenhold, der under den lange, haardnakkede Kamp har været til Stede. Vort fremtidige Løsen skal være Broderskab og Solidaritet".

2) "De forsamlede Arbejdere beslutter, at de forskjellige Fabrikers Arbejdere træder sammen for i Fællesskab og igjennem de bestaaende Udvalg at træffe Bestemmelse om Arbejdets Gjenoptagelse paa det i den vedtagne Resolution angivne Grundlag."

Arbejdets Gjenoptagelse paa samtlige Fabriker og Klejnsmedeværksteder vil saaledes finde Sted paa ovenanførte Grundlag. Som udtalt gjennem Resolutionen har vi ikke naaet hele det Resultat af Kampen, som vi tilsigtede at naa, idet vi har givet Afkald paa Fordringen om Minimallønnen, men idet det er lykkedes os at hævde vor Foreningsret, mener vi dog derved at have opnaaet et saa gunstigt Resultat, at en videre Fortsættelse af Kampen kan anses for unødvendig.

Vi udtaler herved vor hjærteligste Tak til alle dem, der paa en saa opofrende Maade, som sket er, har støttet os i vor Kamp. Vi nærer den faste Overbevisning, at Arbejderne i Jærnindustri stedse vil vise sig værdige til at udgjøre ikke alene et Led i Arbejderbevægelsen, men tillige et Led i den store demokratiske Bevægelse, der omfatter Flertallet af Landets Befolkning. 

Det er imidlertid en Kiendsgjærning, at Konjunkturerne paa Arbejdsmarkedet for Tiden er i høj Grad ugunstigt, og som Følge deraf vil der blive en Del arbejdsløse, som for nærværende Tid ikke kan faa Ansættelse paa Fabrikerne.

Vi betragter det som vor Pligt fremdeles at yde disse arbejdsløse en saa kraftig Støtte som muligt, idet vi derved tillige bidrager til at styrke og vedligeholde det gode Sammenhold i vor Organisation, som er Betingelsen for, at vi ogsaa i Fremtiden bliver i Stand til at arbejde for Bevarelsen af vor Frihed og vore Rettigheder.

Efter den lange Kamp, vi har ført, er vi ikke selv i Stand til at skaffe de nødvendige Midler til de arbejdsløses Understøttelse. Vi ser os derfor nødsagede til atter at henvende os til dem, der hidtil har støttet os, om fremdeles at yde os deres Bidrag til dermed at understøtte de arbejdsløse.

Smede- og Maskinarbejdernes Forbund.
Formernes Fagforening.

(Morgenbladet (København) 17. november 1885).


Maskinfabrikant Peter Theodor Hüttemeier (1832-1893) overtog 1863 det af P. F. Lunde 1829 oprettede jernstøberi som lå uden for Københavns volde. Han var adskillige år medlem af borgerrepræsentationen og til sin død en af de ledende inden for Industriforeningen og fællesrepræsentationen for dansk industri og håndværk. Januar 1885 var han med til at starte den første større arbejdsgiverorganisation i Danmark, Foreningen af fabrikanter i jernindustrien i København, hvis første formand han blev. Hüttemeier var politisk konservativ. Han blev 1888 ved et kup stemt ud af foreningens bestyrelse. Kort før hans død overgik jernstøberiet til Caroc & Schiemann der 1895 sammensluttedes med Niels Smiths og Jens Christian Myginds. Han er begravet på Garnisons Kirkegård. 

Far til den senere kendte Kirsten Hüttemeier var ingeniør Johan Aage H. (1871-1959) og havebrugskandidat Bodil Locher (1885-1969). Dennes forældre var Johan Edvard Hüttemeier (1838-1874) og Mathilde Larsen (-1919).

27 september 2023

Kommunens Folkebibliotheker. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse har ved Oprettelsen af Folkebibliotheker og Læsestuer gjort et Skridt, der fortjener den højeste Paaskjønnelse og Anerkjendelse. Den Begyndelse, som her er gjort, vil tilvisse i Tidens Løb blive af stor Betydning for Udbredelsen af Kundskaber, Oplysning og god Smag i Samfundets brede Lag.

For den ubetydelige Pris af femten Øre om Maaneden har enhver uformuende Mand eller Kvinde her Lejlighed til stadigt at skaffe sig god Lekture, den bedste Læsning, vor Literatur overhovedet formaar at byde.

Efter Opfordring af "Morgenbladets" Redaktion har jeg besøgt to af de nye Bibliotheker, paa Kristianshavn (Overgaden oven Vandet, 38, 1. Sal) og paa Østerbros Østerbrogade 28, 1. Sal, Indgang i Gaarden), og har begge Steder mødt den største Venlighed og Forekommenhed En anden af "Morgenbladets" Medarbejdere har besøgt et tredje af de nye Folkebiblioteker, paa Hauserplads 9, 1. Sal. og der ligeledes mødt den største Venlighed. Og vi bar haft Lejlighed til at se, hvorledes Bibliotekarerne og Inspektørerne paa Læsestuen med samme Venlighed kommer de laanende og besøgende i Møde og hjælper dem til Rette.

I Begyndelsen vil det vel jævnligt  hænde, at Folk glemmer at tage Legitimations Bevis med, naar de første Gang henvende sig paa et af disse Bibliotheker Der fordres selvfølgeligt Sikkerhed for, at hver Laaner virkelig er den, han siger sig at være, og virkeligt bor, hvor han angiver at bo. Et Lærebrev, en Skudsmaalsbog, en Lejekontrakt eller lignende Dokument er tilstrækkeligt. Vi gjøre opmærksom paa dette, fordi vi har haft Lejlighed til at se og høre, at Folk ofte ikke har lagt Mærke til denne Bestemmelse og derfor volde sig selv den Ulejlighed at maatte gaa to Gange.

Hver Laaner faar en Billet, der omhyggeligt maa bevares og medtages, hver Gang enten Bibliotheket eller Læsesalen benyttes. Paa Bagsiden af denne Billet kvitterer Bibliothekaren for de femten Øre, der erlægges hver Maaned. For et Katalog betales ti Øre; efter dette opgiver man da Numeret paa den Bog, man ønsker, og faar den saa udleveret, hvis den ikke allerede er udlaant. Hver Bog har man Lov til at beholde indtil 14 Dage.

* * *

Af Katalogerne ses, at ethvert af disse Bibliotheker ejer det bedste af vor nationale Skjøn-Literatur, samtlige Skriftet af H. C Andersen, Jens Baggesen, V. Bergsøe, Carl Berhard, St. St. Blicher, Holger Drachmann, H. F. Ewald, Karl Giellerup, M. Goldschmidt, Fru Gyllemburg, J. L. Heiberg, H. Hertz, E. Hostrup, B. S. Ingemann, J. P. Jacobsen, Thomas Lange, Poul Møller, Fr. Paludan-Müller, S. Schandorph, C. A. Thyregod, Chr Winther, A. Ohlenschläger, Bjørnsterne Biørnson, K. Elster, Henr. Ibsen, Alexander Kielland, Jonas Lie og Fru Thoresen. samt adskilligt af E. Bøgh, Joh. Ewald, N. F. S. Grundtvig, L. Holberg, C. Hauch, Henr. Pontoppidan og flere. Af fremmed Skjønliteratur findes det meste af, hvad der er oversat paa Dansk, Arbeider af Fru Edgren, Topelius, Rydberg, Auerbach, Ebers, Franzos, Paul Heyse, G Keller, Spielhagen, Fr. Reuter, Bulwer, Byron, Cooper, Dickens, George Eliot, Bret Harte, Marryat, Walter Scott, Shakespeare, Thackeray, Mark Twain, Cherbuliez, Victor Hugo, Merimé, Moliére, George Sand, J. Verne, Leo Tolstoy, Turgénjev, Jokai, Homers Iliade og Odyssé etc. Endvidere forskjellige Samlinger af Æventyr, Folkesagn og Folkesange.

Dernæst indeholder hvert Bibliotek en Samling af letfattelige Fremstillinger af forskjellige videnskaber, Historie i verdenshistorie, enkelte Landes eller Personers Historie, Sagaer, Literatur og Kunsthistorie, Kirkehistorie etc ), Geografi og Ethnografi - Beskrivelser af Lande og Folkefærd. Sæder og Skikke, Naturvidenskab, Nationaløkonomi, Sundhedslære etc.

* * *

Den nævnte Bestand af Bøger findes i samtlige Folkebibliotheker. Nogle store Bøger, navnlig adskillige illustrerede Værker, findes til Afbenyttelse paa de to Læsestuer (paa Kristianshavn og Nørrebro). Der vil stadigt blive anskaffet nye Bøger, og ved Anskaffelsen vil Bestyrelsen, saa vidt muligt, tage Hensyn til de læsendes Ønsker. Ved at gjennemblade Katalogerne faar man overhovedet det Indtryk, at man ved Valget af Bøgerne har bestræbt sig for at være upartisk.

I de faa Dage, Folkebibliothekerne har været aabne, har allerede mange benyttet Lejligheden til at laane Bøger, og Antallet af laanende vil rimeligvis snart mægtigt forøges, naar det først bliver almindeligt bekjendt, at slige Institutioner existerer. Endnu er der kun forholdsvis meget faa, der kjender deres Existens.

De eneste, der er udelukkede fra Benyttelsen af disse Folkebibliotheker, er Folk, der selv er velhavende nok til at kunne kjøbe sig de Bøger, de vil læse. Enhver uformuende Mand eller Kvinde er velkommen som læsende. Blandt dem, der allerede har meldt sig, findes der ogsaa, som sig bør og bør, Folk af alle Slags forskjellige Stillinger, mindre Handlende, Værtshusholdere, Politibetjente, Studenter, Arbejdsmænd og deres Hustruer, Lærlinge, Syersker, Kasserersker, Kontorister, Sporvognskonduktører, Vognmænd, Haandværkere af mange Fag, Lærere og Lærerinder etc., etc. Det er netop, som det skal være.

I mange af Udlandets større Byer har man allerede lange haft lignende Institutioner, men her er det næsten altid Læsestuerne eller Læsesalene (thi de er tidt meget store), der spiller Hovedrollen, medens Udlaanet pa Bibliothekerne ved Siden heraf næsten bliver en Bisag. Saaledes vil det sandsynligvis ogsaa gaa herhjemme. Læsestuerne vil blive Hovedsagen, saa snart det ret gaar op for Folk, hvilket uskatterligt Gode det er, der her bydes dem.

Hvor mange er der ikke, navnlig Enlige Personer af begge Kjøn, som, naar deres Dagværk er endt, næppe ved, hvor de skal gjøre af sig selv! Der er ikke noget særligt tillokkende ved efter Dagens Anstrængelser at trække sig tilbage til et uhyggeligt lille Hummer og sidde ene dér og kukkelure. De fleste trænger til noget mere, men hvor bydes det dem - for en billig Penge at sige eller saa godt som gratis? Dette Savn er det, Læsestuerne skal afhjælpe. De staar aabne fra 7 til 10 hver Aften, undtagen Onsdag (om Søndagen fra 5 til 10) og giver enhver, der har Billet eller Kort til et af Bibliothekerne, fri Adgang til at tilbringe Aftenen med Læsning i et hyggeligt Lokale i andres Selskab.

Der er endnu kun oprettet to saadanne Læsestuer, den ene paa Kristianshavn, (Overgaden oven Vandet 38, 1. Sal) og den anden paa Nørrebro (Bangertsgade 7, over Gaarden, 1. Sal), men enhver, der har løst Kort til et af andre fire Folkebibliotheker, har ogsaa Adgang til disse to Lokaler mod Forevisning af dette Kort.

Der findes ikke fotoer fra de omtalte biblioteker. Dette foto fra kredsbiblioteket på Nørrebro (læsesalen) i Griffenfeltsgade kan måske give et indtryk.

Læselokalet paa Kristianshavn har jeg haft Lejlighed til at gjøre mig bekjendt med og skal derfor omtale det nærmere. Det bestaar af to rummelige Stuer, hvoraf der maa ryges i den ene. I den anden er Tobaksrygning forbudt. Paa Væggene har man meget hensigtsmæssigt anbragt en Del store Landkort. I hvert af de to Værelser staar et langt Bord, hvorpaa findes et .lagt forskjellige nyttige Haandbøger (Vejviseren, en Brev- og Formularbog, Atlasser etc ) samt et Antal Ugeblade og Tidsskrifter. Dagblade findes her ikke. Der er for Øjeblikket kun Plads til 25 Personer, men skulde der komme flere - og det vil der forhaabenligt snart komme - saa kan Bordene forlænges, saa der vil blive Plads for det dobbelte Antal, og et mindre Værelse haves desforuden i Reserve.

Paa Bordene findes fremlagte: "Nutiden", "Illustreret Tidende", "Nordstjernen", "Illustreret Familie-Journal", "Husvennen", "Dyrevennen , "Højskolebladet", "Historisk Arkiv", "Historisk Maanedskrift", "Vor Ungdom", "Tilskueren", "Tidsskrift for Kunstindustri", "Nationaløkonomisk Tidsskrift" og endnu et Par Tidsskrifter af religiøst Indhold, samt en Del indbundne Aargange af "Ude og Hjemme".

Desforuden kan man læse i Bibliothekets andre Bøger i disse Stuer, saa meget man lyster. Adskillige illustrerede Værker maa man kun her læse; de kunne ikke faas til Laans udenfor Bibliothekets Lokale.

For de unge Haandværkeres - og da ogsaa for andre, - Skyld er det specielt glædeligt at se "Tidsskrift for Kunstinduftri" i Læsestuerne. Med Tiden vil Bogsamlingen forhaabenlig forøget med en længere Række Værker om Kunst og Kunstindustri, til Udvikling af Skjønhedssands og god Smag. Bøger med Billeder sér Folk overhovedet gjerne, og Billederne lokker dem til at læse den oplivende Text; inden de sér sig ret for, lærer de paa denne Maade en hel Del. Det var ønskeligt, om man kunde faa Raad til at anskaffe til Benyttelse paa Læsestuerne Bøger som Lübkes "Kunsthistorie ", Falkes "Kunstindustriens Historie", "Tegninger af ældre nordisk Arkitektur", de illustrerede Beskrivelser af forskiellige Lande "Spanien, Italien, Schweitz, Ægypten etc.), Daaes og Drolsums Illustrerede Verdenshistorie, P. Hansens Illustrerede Literaturhistorie, og lignende Værker. Godt vilde det ogsaa være, om Væggene kunde blive smykkede med et Antal smukke Braunske Fotografier efter de bedste existerende Kunstværker. Men alt sligt kommer nok med Tiden, naar Interessen for saadanne Læsestuer bliver almindelig, baade blandt Folk, der skal have Gavn af dem og blandt Folk, der have Glæde af at ophjælpe almennyttige Foretagender.

* * *

Saasnart som det viser sig, at Folk i større Antal benytter de to alt oprettede Læsestuer, vil der blive oprettet lignende Læsestuer ogsaa ved de andre Bibliotheker. Saavel Læsestuer som Bibliotheker er imidlertid kun tilgængelige for Folk, der bor paa Byen Kjøbenhavns Grund. De tilstødende Kommuner maa indrette sig lignende Institutioner selv. Men dette vil forhaabenlig snart ske. Og ønskeligt vilde det være, om man hele Landet over i denne Henseende vilde følge Hovedstadens Exempel.

Saavel Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse, som enhver, der ved Gaver eller paa anden Maade har bidraget til Folkebibliotekernes og Læsestuernes Oprettelse, har Krav paa den varmeste Taknemmeligbed hos hele Stadens Befolkning for, hvad de der har udrettet, og specielt fortjener de Anerkjendelse fra deres Side, der ved hvad Oplysning er værd og hvad Kundskaber og god Smag har at betyde.

L. L.

(Morgenbladet (København) 13. november 1885).


Bibliotekerne blev nummeret (1-7). De første 4 som er nævnt i artiklel var Bibliotek 2: (Rigensgade 1, 1. sal 1885-1888) der hurtigt blev for lille, Bibliotek 3: Christianshavn (Overgaden oven Vandet 38, 1. sal. 1885-1892), Bibliotek 6: Østerbro (Østerbrogade 28, 1. sal fra gården. 1885-1899) og Bibliotek 5: Nørrebro (Bangertsgade 7, over gården 1. sal 1885-1892)

Senere kom der flere til: Bibliotek 1 (Hauser Plads nr. 9, 1. sal - 6 værelser, 1890- . Bibliotek 1 og 2 blev senere slået sammen), Bibliotek 4 (Gasværkvej 11, st.. 5 vær. 1885-1886. Oprindelig en folkebogsamling startet i 1874), Bibliotek 7 (Nørrebrogade 212 1888-1893).

Ved indlemmelsen af Valby, Brønshøj og Sundby i København blev disse biblioteker en del af Københavns Kommunes biblioteksvæsen. Endelig Rådhusbiblioteket 1896-2015.

Se Redacteurens Prezi om Københavns Bibliotekers historie.