Madsens Kuglesprøjter.
"Dannebrog" slaar Retræte.
I Onsdags har Hr. Alberti i "Dannebrog" meget stolt over, at Koncejlspræsident Deuntzer havde gjort Skridt til Undersøgelse af Rekylriffel Affæren forinden Sagen rejstes fra socialdemokratisk Side. -
Vi oplyste i Torsdags, at Hr. Deuntzers Løfte om en Undersøgelse blev fremkaldt af Socialdemokraterne i Finansudvalget. I Gaar tier "Dannebrog" ganske hertil.
I Onsdags fortalte "Dannebrog" hæsblæsende og uden Foranledning dertil fra vor Side, at Krigsminister Madsen ikke sad i Ledelsen og ikke en Gang var Aktionær i Rekylriffelsyndikatet. Vi bad da i Torsdags Bladet oplyse, paa hvilke Vilkaar Hr. Madsen havde overdraget sin Opfindelse til Syndikatet, og om han fik Procenter af Salget. Men "Dannebrog", der selv har fremdraget den privatøkonomiske Side af Sagen, svarer i Gaar, at derpaa vil det ikke svare! Madsen, der har "ment at skylde sit Land Nytten af sine Kundskaber og Evner", maa ikke fornærmes blot ved en Omtale af hans økonomiske Forhold til Kuglesprøjterne.
Faktisk er det imidlertid, at Hr. Madsen ikke har forbeholdt sit eget Land denne sin Opfindelse, men overdraget den til et Aktieselskab, der søger at sælge den til Udlandet, ogsaa til Lande, der mulig kunde blive Danmarks Fjender. Dette strider altsaa ikke mod Hr. Madsens Opfattelse af de Pligter, som Patriotismen paalægger en god Borger. Ved Siden heraf bliver Spørgsmaalet, om Madsen tjener paa Salget, jo ganske underordnet. "Nationaltidende", som fuldt ud tager Hr. Madsen i Forsvar, finder det i Aftes "naturligt og rimeligt", a t Opfinderen skal have sin Andel i Udbyttet.
Herom er "Dannebrog' altsaa haardnakket tavs. Derimod gaar Bladet varmere ind paa de 43,000 Magasiner, der er under Arbejde, og paastaar, at de netop svarer til 200 Kuglesprøjter. Altsaa - slutter Bladet - er disse ikke en Prøvelevering, der skal efterfølges af en større Bestilling. Hver Soldat skulde saaledes i Følge dette militærkyndige Blad forsynes med 208 Magasiner, d. v. s. med 5200 Patroner. Den stakkels Mand! Vi skal oplyse, at en almindelig krigsudrustet Soldat medfører 120 Patroner til det nuværende hurtigskydende Skyts. En Soldat med Rekylgevær kan højst have 10 Magasiner, hvis han skal kunne røre sig. Til "Dannebrog"s 5200 Patroner kræves der, at hver 2-3 Mand ledsages af en Patronkarre! - Nej, den Omstændighed, at Geværfabriken har sat 43,000 Magasiner i Arbejde og stillet f. Eks. Müllers Fabrik paa Godthaabsvejen Dele til endnu to Gange saa mange i Udsigt, tyder absolut paa, at Geværfabriken har forberedt sig til en betydelig Levering.
"Dannebrog" gaar derpaa løseligt ind paa Spørgsmaalene om det russiske Kaliber og den russiske Prøvepatron. Bladet har spurgt Rustmester Bjarnow, som fortalte, at han netop havde endt en omhyggelig Maaling af Patronerne, og denne sagde :
"En Undersøgelse af de Patroner, som af Rekylgevær-Selskabet er leverede Værkstederne, og hvorover Geværpiben er konstrueret, har givet det Resultat, at Normalkaliberet i et Geværløb, hvori disse Projektiler skulde give en tilfredsstillende Skydning, ikke maa være over 7,53 mm." Hertil er kun den Ting at bemærke, at Hr. Bjarnov i Onsdags dags til "Vort Land" udtalte, at de bestilte rekylrifler fik en Kaliber paa 7,6 mm., der ganske vist var det russiske, men ogsaa et Par andre Staters! At Hr. Bjarnov skulde behove en omhyggelig Undersøgelse for at finde Kaliberets Størrelse, lyder for latterligt. Det er selvfølgelig det første, han som Fabrikens tekniske Leder spørger efter når han faar Bestillingen. Hans første Forklaring (til "Vort Land") er en Tilstaaelse. Hans Dagen efter ændrede Forklaring overfor "Dannebrog" gælder til Vandsbeck. Han skulde have været lige saa klog som Løjtnant Schouboe, der nægtede at opgive Kaliberets Størrelse. Men nu har han røbet Sandheden.
Kaliberet 7,6 - efter den paa Geværfabriken anvendte Maalemethode - lader ingen Kyndig i Tvivl om, at det er russisk Arbejde, der gøres.
Endelig anfører "Dannebrog" Løjtnant Schouboes Paastand, at det ene Tegn paa den af os gengivne Prøvepatron er "en Cirkel med en Pil igennem" og "findes paa alle de engelske Kolonitroppers Vaaben".
Men det er kun i Hr. Schouboes Fantasi, at "Cirklen med Pilen igennem" har hjemme. Paa vor Tegning findes der ikke Spor af Pil, men derimod det af alle der kender en Smule til det russiske Alfabet velkendte Bogstavtegn for F.
Ja, mere har "Dannebrog" ikke at svare paa vore graverende Afsløringer.
Som vi Gaar sluttede med at anføre et Højreblads Forlangende om klar officiel Besked, skal vi i Dag citere et Venstreblads Ord. "Kallundborg Dagblad" skriver:
"Hele Landets Presse paa ganske faa Undtagelser nær omtaler Sagen og tager Standpunkt for og imod "Socialdemokraten"s Afsløringer. Men Krigsministeren holder sig tilbage - udover at han erklærer, at skønt han ikke bestemt ved, hvor Geværerne skal hen, skal han nok passe paam at de ikke kommer nogen krigsførende Magt i Hænde.
Men der er det særegne ved denne Sag, at det er Statens Geværfabrik, om laver de omstridte Geværer, og derfor vilde bestemtere Erklæringer være paa sin Plads."
Endnu en Gang: Lad os snart faa en under Ansvar afgiven Redegørelse.
(Social-Demokraten 24. december 1904).
Holger Damgaard: Dansk Rekylriffel Syndikat, 1915. Frihavnen. Det Kongelige Bibliotek, fri af ophavsret.
Ali Nouri udtaler sig.
De foreløbige Resultater af vor Kamp for Danmarks Neutralitet.
Tyske Blade - "Vorwärts", "Berliner Tageblatt" osv. - omtaler udførligt den danske Rekylriffel Affære. "Vorwärts" betragter den som et Vidnesbyrd om, at det officielle Danmark gør samme Lakajtjeneste overfor Rusland, som vort tyske Broderorgan saa ofte har paatalt for det officielle Tysklands Vedkommende.
"Preussische Correspondenz" har interviewet den Mand, som gav os de første Meddelelser angaaende Riffel sagen, fhv. Generalkonsul Ali Nouri Bey (Albert Nording), som udtalte følgende:
Rekylriflerne er ikke Geværer af sædvanlig Art, men Maskingeværer der kan affyre 250-300 Skud Minuttet og efter mange militære Fag mænds Dom er Hotchkiss- og Maximgeværet langt overlegne. Det er en Kendsgærning, at saadanne Rekylrifler - foreløbig i et Antal af 200 - er tilvirkede for den russiske Regering i København, og vel at mærke ikke i Rekylselskabets Fabrik i Frihavnen, der kun beskæftiger et ringe Antal Arbejdere og kun kan fremstille mindre Dele af Vaabnet, men i Statens Geværfabrik. Dette kom for Dagen paa følgende Maade:
En Ven af mig, en bekendt tysk Forretningsmand, lod i Oktober gennem mig forhøre, om Rekylselskabet vilde være i Stand til inden en bestemt Frist at levere indtil 2000 saadanne Vaaben. Selskabet erklærede ag i bestemte Udtryk rede hertil. Et Prøvegevær blev gennem mig tilstillet den nævnte tyske Forretningsmand, Det havde Kaliberet 7 Millimeter.
Da han nu henvendte sig til den formodede Kunde - Rusland - for at bringe Forretningen i endelig Stand og foreviste Prøvegeværet, blev det aabenbart. at det danske Selskab allerede i længere Tid havde staaet i Forbindelse med Rusland. Det betød for ham, at hans Forretning ikke blev til noget. Han havde selvfølgelig ikke haft Anelse om, at Selskabet stod i Forbindelse med Rusland. Da han afsluttede den foreløbige Handel med selskabet, forsikrede man ham udtrykkelig om det modsatte; Selskabet meddelte ham den Gang, at det var i Gang med at tilvirke 200 Rekylrifler
Om Portugal. De nærmere Underøgelser, som han anstillede, viste imidlertid uigendrivelig, at disse 200 Rekylrrfler ikke var bestemt for Portugal, men for Rusland.
For kun at anføre et Bevis: Kaliberet af de i Statens Fabrik tilvirkede Rekylrifler var 7,63 mm., der netop er det russiske og ikke er indført af nogen anden Stat.
Efter at det saaledes var bleven klart, at det danske Selskab efter købmandsmæssige Begreber ikke havde opført sig ganske fair, ansaa vi os for berettigede til at gøre Selskabet en Streg i Regningen. Saa meget mere, som vi ansaa disse Vaabens Fremstilling i Statens Fabrik for utilladelig og antog, at Selskabet førte de danske Myndigheder bag Lyset lige saa vel som os. Vi havde som sagt fra først af ingen Anelse om dette Neutralitetsbrud, men erfarede først ved vore Undersøgelser, at Selskabet overhovedet ikke selv kunde fremstille Rekylriflerne, men maatte have Statens Fabrik til Hjælp.
Altsaa for at give Selskabet en Huskeseddel og tillige for at rense os selv for al Mistanke for Delagtighed aabenlyst Neutralitetsbrud, talte jeg med en dansk Ven om, hvad der var at gøre. Vi enedes om at forelægge Sagen for en dansk Parlamentariker, der ansaa det for det ene Rette at drage Sagen frem Rigsdagen.
Saa vidt Ali Nouris Meddelelser til det tyske Blad. De er ikke uden Interesse, men paa den anden Side undlader han at omtale den interessanteste Episode i Affæren, nemlig Grunden til, at han i Løbet af Fredag Aften den 16. December pludselig stiftede Mening, nægtede at udlevere sine Beviser, anmodede om Tavshed og derpaa afrejste til Tyskland.
Naar man nu sammenholder Ali Nouris Fremstilling med Premierløjtnant Schouboes, faar man et temmelig tydeligt Billede af hele Sagen. Og her vil navnlig den Dato, som Hr. Schouboe nævnte som den Dag, da Forhandlingerne med Ali Nouri og hans tyske Ven (Heise Dresden) strandede, nemlig den 13. December, være af Interesse.
Samme Dag havde en socialdemokratisk FolkethingSmand fremdraget Sagen i Finansudvalget i Krigsminister Madsens Nærværelse. Hr. Schouboe paastaar, at han sit saadanne Oplysninger om de to Herrer - der tidligere var anbefalet dem "af Folk, som de havde absolut Tiltro til" - at han "resolut afbrød alle Forhandlinger."
Langt sandsynligere er det, at Krigsministeren, som Følge af Sagens Omtale i Finansudvalget, har advaret Rekylselskabet mod at afslutte Handelen om de 2000 Rifler.
Her har vi altsaa den første gavnlige Virkning af Socialdemokratiets Indgriben.
Men Krigsministeren talte ikke til Udenrigsministeren om Sagen.
Først om Torsdagen blev Hr. Deuntzer ad anden Vej bekendt med den og lovede en Undersøgelse. Fabrikationen af Rekylrifler paa Statens Geværfabrik fortsattes med forceret II. Det drejede sig jo - har Rustmester Bjarnov sagt - "om en Fortjeneste for Danmark paa 300,000 Kroner. Først da "Social Demokraten" drog Sagen frem for Offenligheden, afgav Hr. Madsen det Løfte, at intet Gevær skulde blive udført, uden at der først var skaffet fuld Garanti for, at det ikke kom nogen krigsførende Magt i Hænde.
Dette er det andet Resultat af vor Indgriben.
Det tredie bør være, at de, der enten har overtraadt vore Neutralitetspligter eller vist en utilladelig Letsindighed, drages til Ansvar. Først da staar Danmark fuldstændig renset Udlandets Øjne. Det drejer sig her ikke blot om det fjærne Japan, skønt det af mange Grunde vilde være uklogt at paadrage os denne nye Stormagts Uvillie, men Japan har en Allieret, som er vor Nabo og som er Danmarks Hovedkunde, nemlig England.
Det burde være vor Regering højeste Grad magtpaaliggende, at vort Land ikke i Englands Øjne faar mindste Skin af Russervenlighed, Hr. Alberti.
(Social-Demokraten 24. december 1904).
Falder Madsen?
Zahle nægter at forsvare ham.
Vilh. Lassen gentager Jens Busks Ord: Vi er bleven snydt og narret.
En Korrespondent til flere Provinsblade skriver i Torsdags under foranstaaende Overskrifter følgende:
Gud og Hvermand ved, at Krigsminister Madsens Sager staar grumme daarligt. Flertallet af Venstrereformpartiet ønsker ham fjærnet snarest mulig, og en ikke ringe Del er parat til at styrte ham straks.
Efter hvad vi erfarer, var Hr. Madsen Stridens Genstand ved et Møde, som Venstrereformpartiets Finansudvalgsmedlemmener afholdt for et Par Dage siden, og det kom her til et saare bevæget Optrin. Hr. Zahle rejste sig nemlig og erklærede, at nu nedlagde han sit Hværv som Ordfører for det militære Budget. Han vilde og kunde ikke længere forsvare Hr. Madsen.
Dette afstedkom, som rimeligt er, stor Forvirring, der yderligere steg, da Vilh. Lassen erklærede, at nu gjorde han Jens Busks Ord til sine: Vi er bleven snydt og narret. Ogsaa Anders Nielsen udtalte sin Misfornøjelse med Hr. Madsen.
Mødets Resultat blev, efter en længere Forhandling, at Zahle beholdt Ordførerskabet, men uden Forpligtelse til at forsvare Krigsministeren. En ganske mærkelig Situation, som de Radikale haaber vil føre til Madsens Fald ved Finanslovens 2. Behandling, straks efter Nytaar.
Folkethingsmand Lilleberg skriver i sit Blad "Frederiksborg Amts Avis":
"Sagen maa klares fuldtud for alle rette Vedkommende - og der maa drages fornøden Omsorg for, at Geværfabriken i alt Fald ikke paatager sig nogen Art af Levering, som der klæber det mindste, om ikke just mistænkelige, saa dog uoplyste ved. Vi nærer ingen Tvivl om, at Regering og Rigsdag - her i første Række repræsenteret af Folkethingets Finansudvalg - uden Tøven vil vide at tabe de Ændringer i Geværfabrikens Forretningsgang, der maatte vise sig nødvendige i saa Henseende.-
*
"Politiken" siger i den Anledning:
"Hvad er dette for en Tone overfor en Mand, som det hidtil har været en Forbrydelse at kritisere? Thi det er jo Krigsministeren, Bemærkningerne rammer! Det er ham, der personlig har givet Tilladets« til en Leverance, ved hvilken der i Følge hans egen Erklæring klæber noget uoplyst. Og nu mener Hr. Berg altsaa, at det i den Anledning kan være nødvendigt at skabe Ændringer i Geværfabrikens Forretningsgang. Ovenikøbet uden Tøven! Hr. Berg, der ellers anbefaler Taalmodighed og atter Taalmodighed som Middel mod alle politiske Sygdomme, har pludselig saa travlt, at han, endnu er Sagen er klaret fuldtud, kræver fornøden Omsorg og Ændringer uden Tøven! Det er den skinbarligste Uro!
Selv de mest Tillidsfulde maa virkelig blive betænkelige, naar nu ogsaa de Bergske Blade begynder med Tvivl og Mistænkeliggørelse. Skulde der være noget i Vejen? Forberedes der noget uhyggeligt og rystende som Folkethinget kun undgaar Synet af, fordi det i Stilhed er rejst hjem?-
*
Der fortælles i Rigsdagstidende:
Da Konseilspræsidenten i Finansudvalget fik Underretning om det grove Neutralitetsbrud, udbrød han: "Den Mand, der har forbrudt sig, skal ikke dø i Synden!"
Hold nu Ord, Hr. Deuntzer!
(Social-Demokraten 25. december 1904).
Kuglesprøjte-Skandalen
Trods vor og en stor Del af den øvrige Presses gentagne Opfordringer har det ikke været muligt at saa Krigsminister Madsen og Justitsminister Alberti til at udtale sig om Kuglesprøjterne.
Vi skal derfor i Dag fremsætte en ny Oplysning, som maaske kan faa d'Hrr. til at sige noget.
Vi meddeler hermed, at store Partier af Tilbehør til Rekylgeværerne er afgaaede til Ildlandet.
Alt det, som har været gjort færdigt, er allerede gaaet fra København '
For ikke at sætte vore tungnemme Autoriteter i nogen unødig Forlegenhed, skal vi give dem alle fornødne Oplysninger.
Varerne er afgaaede før 3 Uger siden, for 14 Dage siden og forrige Lørdag.
Afgangssted: Frihavnen.
Adresse: Hamborg.
Med Dampskibene: "Maja" og "Viking".
Afsendere: Dansk Rekylriffelsyndikat.
Til dette Spørgsmaal skal vi vende tilbage i en følgende Artikel.
(Social-Demokraten 25. december 1904).
