Vintersol og Arbejdsstilhed. (Efterskrift til Politivennen)

Øverst: Kontrol af Arbejdsløse paa den gamle Ladegaard. Nederst: En Udsættelse, Møblerne køres bort.

Op over Byens røde Tage og dens gamle irrede Kobbertaarne stiger Frostdagens gyldne Sol. Det er som der vælder gyldne Strømme ned over Husene, og i den klare, lette Luft bliver disse gyldne Strømme skærende skarpe. Ak ja den lette Luft! Det er, som man naar man fra et eller andet, ophøjet Punkt kan se ud over Byen mærker denne Luft alt for klar. Hist og her burde der vel nok hænge lidt Slør af Rogen fra Skorstenene fra Fabriker og Værksteder. Men der er for mange af dom, der bar maattet lukke Portene. Ilden er slukket under Kedlerne, Skorstenene ryger ikke, og Uge for Uge bliver de Arbejdsløses Hær forøget med nye Tusinder. Menneskene har lært at tage Gødningsstof til Jorden af Luften, desværre har de ikke lært at tage Brødet, ellers vilde vi have Forraad nok at tage af.

Og medens Barometret stiger og Solen bliver stærkere lysende, bliver Fremtidsudsigterne mørkere. Vi er midt i en kæmpemæssig Krise, og alle vore ledende Alænds Forsøg paa at bekæmpe den synes frugtesløse. De to Billeder, vi bringer, illustrerer saa nøje det hele; de mange Arbejdsløse, der møder til Kontrol, den Arbejdsløses Møbler, der køres til Sundholm, et Hjem, der blev opløst - det er Saar, der slaas i hele vort Samfunds Legeme, Saar, det vil tage lang Tid bagefter at læge.

(Aftenbladet (København), 25. november 1924).

Karen Blicher: Skolekøkkenet paa Statens Lærerhøjskole 25 Aar. (Efterskrift til Politivennen)

Skolekøkkenet paa Statens Lærerhøjskole.

Frøken Karen Blicher, Inspektør ved Statens lærerhøjskole og leder af Skolekøkkenet for lærerinder, der har til Huse i øverste Etage af Bygningen i Odensegade har for nylig udsendt træl o Udgave af den udmærkede Bog der har en stor læsekreds. Vore daglige Levnedsmidler, som hun har udarbejdet sammen med den kendte Husholdningsekspert Frk. Caroline Steen. Som alle ved, der har fulgt lidt med i Krigsaarenes brændende Ernæringsspørgsmaal, udførte Frk. Blicher et stort og dygtigt Arbejde til Løsningen af disse Spørgsmaal, et Arbejde, som Husmødrene i første Række men derigennem hele Befolkningen, har Grund til at være hende taknemmelig for. Det er altid Tegn paa det rette Sindelag og en tiltalende Personlighed, naar et Menneske, der staar i saa stor og ansvarsfuld en Gerning som Frøken Blicher, kan finde Tid til ogsaa at sætte et stort Arbejde ind paa almen, nyttige Formaal. Men det er netop karakteristisk for hende, at hun ikke viger tilbage for Ofre og Arbejde, naar man derved tjener den Sag, som hun har taget op med saa stor Interesse og Dygtighed, og som hun sætter hele sin Kraft ind paa.

Det er et Udslag af den samme Arbejdsglæde og Offervillie, naar Frøken Blicher nu arbejder ivrigt paa at udvide Statens Skolekøkken til Uddannelse af Skolekøkkenlærerinder, hvis leder hun er, fordi hun har Blikket aabent for den store Betydning for hele Samfundets Velfærd, for det formaalstjenlige og økonomiske Ernæring, det har, at Skolekøkken-Undervisningen bliver indført i skolerne i langt større Udstrækning end hidtil. Spørgsmaalet om de mange Pigers Uddannelse og Undervisning i Husets Arbejde og i Kogekunstens Grundsætninger baade teoretisk og praktik er jo ogsaa, takket være de vanskelige Forhold med at faa Hjælp blevet brændende. Man har faaet Øjet op for, af hvor stor Betydning det er allerede i Skolen at give Pigebørnene et Grundlag at bygge videre paa i dette for Hjemmene saa vigtige SpørgsmaaI. Et Grundlag, der kan gøre dem til dygtige Hjælpere i Husets Gerning og senere til forstandige og interesserene Husmødre i deres egne Hjem - hvad man jo ikke behøver at paavise Værdien af, fordi den er indlysende.

Men skønt Trangen til Skolekøkkenlærerinder er stadig voksende, er Forholdene paa Statens Skolekøkken, hvor alle skolekøkkenlærerinder til hele Landet faar deres Uddannelse saa smaa, at den hvert Aar kun kan uddannes højst 19 Skolekøkkenlærerinder, medens der maa afvises lige saa mange Ansøgere paa Grund af Pladsmangelen. Og Undervisningen kan gives under saa fuldkomne og moderne Former, som Frøken Blicher ønsker det, fordi Pladsen er for indskrænket. Med personligt Offer af en Del af sin Lejlighed har Frøken Blicher dog giort alt for at bøde herpaa, hun har derved giort det mulig! at kunne undervise efter Laboratorie-Systemet, hvor hver Elev har sit Gasapparat og selvstændigt kan udføre den Opgave der stilles. Alene det har, som sagt, kun været muligt ved stor Opfindsomhed og store Ofre fra Frk. Blichers Side. Køkkenet er ellers indrettet paa Gruppe-Systemer, hvis Eleverne deres i Hold paa 5-6, der danner en Familie. Det er en udmærket Ordning i et almindeligt Skolekøkken, men der er Tale om en grundigere Uddannelse, og dertil er Laboratorie-Systemet nødvendigt. Ligesom Frøken Blicher var den første, der her hjemme under megen Modstand og kun lidt valen Tilslutning indrettede det første Skolekøkken for lærerinder, saaledes har hun stadig Interessen vaagen for alle nye og gode Reformer paa det særlige Omraade, hun har viet sine Kræfter. I 1901 indrettede Frk. B. det første Skolekøkken for lærerinder  Zahles Skole, i 1904 flyttedes dette ud i Statens Lærerhøjskole, hvor det, som vi tidligere har omtalt, stadig har til Huse i den nederste Etage. Men nu i 1921 er Forholdene her bleven saa smaa, at der maa gøre Udvej til at skaffe baade Skolekøkkenet og hele Lærerhøjskole, der i samme eller endnu højere Grad lider af Pladsmangel, større og bedre Rumforhold, saa Højskolen og med den i Skolekøkkenet fuldt ud kan løse de Opgaver, de har taget op.

Vi vil da haabe, at vi næste Gang kan præsentere vore læsere Frøken Blicher og Statens Skolekøkken for lærerinder i de store og gode Forhold, som denne Institution trænger til og fortjener.

V. Sv.-P.

(Nationaltidende 12. juni 1921).

Statens Lærerhøjskoles Skolekøkken.

25 Aars Jubilæum.

Lærerinde-Elever, der arbejder efter Laboratorie-Meloden under Lederen,

Frk. Blichers Vejledning.

Den 1. December 1899 begyndte Statens lærerhøjskoles Skolekøkken-Afdeling sin Virksomheit og har saaledes Mandag den 1. December bestaaet i 25 Aar.

Den Dag aabnede Skolekøkkenet i Østre Gasværks Skole i København. Statens Lærerhøjskoles første Kursus for Uddannelse af Skolekøkkenlærerinder, paa Østre Gasværks Skole var Kursuset dog kun 1 Aar.

Det flyttedes derfra til Østerbro og senere til Frk. Zahles Skole, hvorefter Kursusdeltagerne i 1904 fik tilhuse i Lærerhøjskolens egen Bygning, Odensegade. Her har saa Kursuset siden haft sit Hjem.

Aarlig uddannes gennemsnitlig 12 Lærerinder, og de fleste af disse virker nu Landet over som Lærerinder ved Skolekøkkenerne, der stadig øges i Tal.

Samtidig med dette Jubilæum har Skolekøkkenafdelingens Leder, Frk. Karen Blicher været knyttet 25 Aar til Skolen.

(Bornholms Social-Demokrat 25. november 1924).

Vi bringer her et Billede fra Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole, som i disse Dage har hestaaet i 26 Aar. Paa Afdelingen, der er installeret oppe i Lærerhøjskolens Tagetage, gjennemgaar de unge Lærerinder en grundig Uddannelse i Køkkengerning. Undervisningen ledes af den afholdte Inspektrice, Frøken Karen Blicher, som for Tiden ligger syg af en ondartet Halsbetændelse. Forhaabentlig kommer den afholdte Inspektrice snart paa Benene, saa den paatænkte Jubilæumsfestlighed, der var berammet til i Morgen, kan afholde.

(Social-Demokraten 28. november 1924).

Karen Blicher (20.12.1865-24.8.1937) blev begravet på Vestre Kirkegård, 7-15-30. Gravstedet findes ikke mere.

Ford i Sydhavnen. (Efterskrift til Politivennen)

Fords nye Fabrik i København

Fabriksanlæget i Sydhavnen

Ford Motor Company indvier i Dag sin nye Fabrik i Københavns Sydhavn, ved hvilken Lejlighed Statsministeren og Københavns Overpræsident m. fl. vil komme til Stede.

Det er det mest moderne Fabriksanlæg i hele Skandinavien - ja maaske i Europa. Alle de nyeste Fabrikationsmetoder og Hjælpemidler, der er saa karakteristiske for moderne Automobilindustrier, er her udnyttet.

Fabriksanlæget er bygget paa selve Sydhavnsarealet ved Kongens Enghave og er omgivet af Vand paa de to Sider. Fords private Kaj maaler 110 m, medens 78 m Kaj paa den anden Side staar til Virksomhedens Disposition. Her findes ogsaa en dobbeltsporet Jernbanelinje, som staar i direkte Forbindelse med Landets Jernbanenet.

Fabrikens Hovedbygninger bestaar af en 2-Etagers Jernbetonbygning, forbundet med to Kranhaller af murtstenspud￾t Staalkonstruktion samt en murstensbygget Kraftstation. I Midten mellem Jernbetonbygningen og Kranhallerne er der en stor 1-Etages Monteringshal, hvor Vognene samles. Denne Hal er af Staalkonstruktion med moderne Ovenlys, hvorved der sikres Arbejderne rigelig Lys og Luft

Fabriksbygningerne er saaledes anlagt, at "lige Linje" Produktion er mulig, d. v. s., at alt indkommende Materiale - efter at være udlosset ved Kajen og udpakket i Lagerafdelingen - følger en lige Linje gennem Bygningerne til den modsatte Ende, hvor de færdige og prøvede Vogne kører ud for at videresendes til Forhandlerne.

Den nye Fabrik repræsenterer indbefattet Grundareal, Bygning og Maskiner, en Værdi af ca. 5 Mill. Kr., hvoraf 75 Procent falder paa danske Materialer og dansk Arbejdskraft.

Ford Motor Company Akties, grundlagde sin Virksomhed i København i Sommeren 1919 en Aktiekapital paa ½ Mill. Kr.

Produktionen tog sin Begyndelse i Oktober 1919 i lejede Lokaler i Heimdalsgade 28 og 42, 44, og den højeste Produktion, som den Gang opnaaedes pr. Dag, var 14 Vogne. Der var ansat 148 Arbejdere og 12 Funktionærer.

Virksomheden er siden betydelig udvidet.

Foruden de ca. 600 Arbejdere og ca. 100 Funktionærer, som lønnes direkte af Selskabet, findes i Danmark ca. 85 autoris. Forhandlere og henved 300 autoriserede Reparatører samt disse Forhandleres og Reparatørers Personale, bestaaende af Repræsentanter, Kontormedhjælpere, Lagerekspedienter og Mekanikere saavel som disses Familier - eller ialt sa. 12-15,000 Mennesker, hvis Eksistens er afhængig af Ford Motor Company Aktieselskabs Virksomhed.

Af Ford Motor Company Aktieselskabs samlede Produktion i de første 8 Maaneder af 1924 er der eksporteret ca. 75 Procent, medens Resten er solgt gennem danske Forhandlere.

(Bornholms Social-Demokrat 15. november 1924)

Det er København: En Plet, der ikke kendes af ret mange: Gadekæret bagved det nye store Kvarter paa Sydhavnsarealerne, hvor Gæs og Ænder boltrer sig i frit og ubundet Liv. B. T. 30. september 1925.

Censur i Sønderborg. (Efterskrift til Politivennen)

Frit Ordskifte

Haandhæves Censuren forsvarligt?

Vi har modtaget:

Paa Haandværker- og Industriudstillingen i Sønderborg fra 1.-18. Maj dette Aar opførtes der næsten daglig en Revue, der paa Grundlag af sit i moralsk Henseende overmaade daarlige Indhold vakte stor Forargelse.

Jeg fremkom derfor i Dagspressen med en skarp Kritik af Revuen, som havde til Følge, at jeg modtog et Brev fra Hotelejer Bang i Sønderborg, der havde ladet Revuen opføre i sit Restaurationstelt paa Udstillingspladsen. I dette Brev meddelte Bang, at de Sange, som jeg særlig havde paatalt for Deres tvetydighed og Slibrighed, var censurerede af Censor i København. Efter at jeg havde faaet Censors Adresse opspurgt, tilskrev jeg ham følgende:

Hr. Censor P. A. Rosenberg. København.

Ved Haandværker- og Industriudstillingen i Sønderborg fra 1.-18. Maj opførtes der en Revue, i hvilen der blev sunget en Sang, som to Venner af mig, der to Gange var til Stede, har noteret to Vers af. Versene lyder saaledes:

1. Vers:

Jeg er gift, en Hustrus Lod er streng,
Naar min Mand gaar ud om Natten,
Tror De han kommer hjem i Seng?
Naar jeg spørger ham, saa svarer han:

Refrain:

Jeg gør det ikke om jeg faar Penge til,
men saa er der saa mange andre, der vil.

2. Vers:

Jeg elsker Børn, selv har jeg fem,
i Ægteskabet fik jeg dem alle,
Tror De min Mand siger, han er Fader til dem?
Naar jeg spørger ham, saa svarer han:

Refrain:

Jeg gør det ikke, om jeg faar Penge til,
men saa er der saa mange andre, der vil.

I en Artikel i "Sonderburger Zeitung" har jeg omtalt Revuen og betegnet dette Digt som umoralsk, da det omhandlede Horeri og Ægteskabsbrud. I Henhold til denne Artikel i "Sonderburger Zeitung" har Hotelejer  Hoffmann Bang, som lod Revuen opføre i sit Restaurationstelt, tilskrevet mig, at den af mig paatalte Sang, tillige med Revuens andre Sange er censurerede af Censor i København.

Jeg beder godhedsfuldt at ville meddele mig, om det forholder sig saaledes, som Hr.  Hoffmann Bang skriver. Svarporto vedlægges. Ærbødigst

C. Jørgensen, Sognepræst.

Efter nogle Dages Forløb modtog Jeg følgende Svarskrivelse, som jeg med Censor P. A. Rosenbergs Tilladelse meddeler:

Herr Pastor C. Jørgensen!

I Gensvar paa Deres ærede Forespørgsel skal jeg meddele, at den omtalte Vise har været fremlagt til Censur og er tilladt af mig. Hvis man i den Art lette Løjer vil søge Krænkelse af Moralen, kommer man til at forbyde omtrent alle Operetter, tyske, franske, engelske, danske, og de allerfleste Kabaretviser. Det er min Opfattelse, at dette vilde være meget uklogt, og Jeg tvivler om, at slige Narrestreger kan gøre noget Menneske Skade. Med denne Motivering har jeg tilladt Visen.

Deres meget ærbødige
P. A. Rosenberg.

Vi mener, at den Maade, paa hvilken Hr. Censor Rosenberg haandhæver Censuren, staar i en skarp Modsætning til den kristelige Morals Fordringer, og at Smudslitteraturen derved faar Lov til, frit at udbrede sig til stor moralsk Fordærvelse af vide Kredse af vort Folk. Det vilde derfor være ønskeligt, om Censoren fra det Ministerium, hvorunder han sorterer, kunde faa Bemyndigelse til en kraftigere Censur, eller hvis - hvad Censors anførte Brev synes at antyde - han ikke finder et Systemskifte nødvendigt, der da kunde ansættes endnu en Censor, under hvem denne Art af Skriverier kunde sortere. Det maatte da være en Mand, som klart ser den Fare, der truer vor Ungdom gennem Smudslitteraturen. En saadan vil ikke være vanskelig at finde.

Sønderborg, d. 8. Novbr. 1924.
T. Biering, Provst. 
C. Jørgensen, Sognepræst.

(Heimdal 10. november 1924)

Friluftspantheon paa Vestre Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen)

En Plan al Professor Utzon Frank.

Professor Utzon Frank har i Anledning af Kai Nielsens Begravelse udkastet den Tanke, at den Del af Vestre Kirkegaard omkring Søen, hvor Zartmann, Hammershøj og nu ogsaa Kai Nielsen hviler, maatte blive bibeholdt som en Slags Frilufts-Pantheon for vore store Mænd paa Kunstens Omraade. Der har imidlertid allerede vist sig Vanskeligheder ved at faa Planen gennemført, idet Borgmester Kaper under hvem Begravelsesvæsenet sorterer, stiller sig temmelig afvisende. Skulde der imidlertid blandt Kunstnerne kunne skabes en stærk Tilslutning til Idéen, vil det uden Tvivl faa Betydning. Professor Anton Rosen er meget begejstret for Planen og mener, at netop det omtalte Sted paa Kirkegaarden ved sin Skønhed og Harmoni er saa velegnet som muligt til at skabe en Mindelund. Forfatterforeningens Formand. Hr. Sophus Michaélis nærer Betænkeligheder. Dels mener han, at en Kirkegaard ikke er særlig egnet til Mindelund, dels er han Modstander af det udemokratiske i den Tanke at samle Folk ligesom efter Klasser, selv om der er noget smukt i den Tanke at ville begrave store Mænd paa et værdigt Sted paa Kirkegaarden.

(Østsjællands Folkeblad. Dagblad for Storehedinge-, Faxe- og Kjøgekredsen 10. november 1924).